Bestyrelsens beretning ved formanden. Benny Kirkebække Christensen. til generalforsamlingen. i DLF AmbA. 25. oktober 2011

Transkript

1 Bestyrelsens beretning ved formanden Benny Kirkebække Christensen til generalforsamlingen i DLF AmbA 25. oktober 2011 Kommunikationschef Stig Oddershede Tlf: Mobil: so@dlf.dk DLF-TRIFOLIUM A/S Ny Østergade 9 DK-4000 Roskilde Tlf: Fax

2 2 Beretning til DLFs generalforsamling i Nyborg tirsdag 25. oktober 2011 ved formanden Benny Kirkebække Christensen INDLEDNING Dansk Landbrugs Frøselskab, DLF, stiller også i dag med et godt regnskab. Inden jeg beretter om regnskabet er jeg nødt til at sige, at jeg ikke føler trang til at takke hverken rød eller blå blok på Christiansborg for resultatet. Jeg vil lykønske den ny regering med ministertaburetterne. Men for mig at se vandt I dem ikke. En såkaldt borgerlig regering, der ikke førte borgerlig politik, forærede taburetterne væk. Naturligvis byder vi loyalt den nye regering velkommen. Vi håber på et godt samarbejde. Nu ved vi, hvor vi står. Mange af de nye ministre har til gengæld alle forudsætninger for at kunne overraske os positivt. SELVFORSKYLDTE ØKONOMISKE PROBLEMER I min beretning for tre år siden sagde jeg, at vi i den vestlige verden gennem 10 år havde været optaget af at forbruge mere, end vi producerede, og i stedet for at genskabe vores konkurrencekraft havde vi travlt med at outsource arbejde til Asien. Jeg føjede til, at vi i Danmark stadig stod stærkere end en række andre europæiske lande, men i den globaliserede verden ville økonomiske kriser også nå os. Vi ville få selvforskyldte problemer. Og sådan gik det desværre. Hvad har vi så gjort i den vestlige verden for at løse den økonomiske krise? De bedst kørende virksomheder har rationaliseret og tilpasset sig. Men de fleste virksomheder det gælder også mange landbrug, husholdninger og nationalstater søger at løse problemet med henstandslån. Men sandheden er jo, at der var for mange lån i forvejen. Kuren er så, at eksperterne ordinerer endnu flere lån! Det er svært ikke at tro, at det engang vil ende med et ordentligt brag. Verden over har nationalbanker pumpet svimlende beløb ud til ikke mindst bankerne. Hvis det lykkes at holde Euroen i live, vil vi i bedste fald få en lang årrække med meget lav aktivitet, stagnerende priser på fast ejendom og - alt andet lige - en meget lav rente, men med store marginer og administrationsbidrag. En anden mulighed for Euroen er, at enten de stærkeste eller de svageste medlemmer forlader den. En sådan situation kan få uoverskuelige konsekvenser for økonomien, og vi kan nemt få social uro

3 3 og opstand eller, sagt på en anden måde, en situation, der alt for meget minder om den, der hjalp Hitler til magten i Tyskland, nemlig massearbejdsløshed, økonomisk nød og elendighed. Og vi er som nationer selv skyld i det, fordi vi har levet over evne. Trods advarsler har vi udhulet den vestlige verdens konkurrenceevne. Danmark er desværre ingen undtagelse. Jeg kan blive forvirret af og irriteret over at høre unge politikere uden erhvervserfaring i uskøn samdrægtighed med universitetseksperter og pressens egne ansvarsfrie kommentatorer fremture med indviklede økonomiske teorier og analyser. Det er slet ikke så indviklet. For den, der kan forstå Chr. Hansens grønne regnebog, er de økonomiske realiteter klare og enkle. Det bærer unægtelig mod de gammeldags dyder mod nøjsomhed og flid. Vi skal i Danmark styrke det, vi er gode til, herunder især landbruget. Rådet til primærlandbruget er også enkelt: Vi skal leve af den daglige drift. Landbrugets egenkapital skal ikke ud at arbejde. Det lidt, der er tilbage, skal arbejde ved og for landmanden på bedriften. Når det gælder indtjening af nettovaluta, er landbruget stadig Danmarks suveræne hovederhverv. Tages landbrugssektoren under ét, tegner vi os for 20 pct. af landets samlede eksport. Endnu væsentligere er det, at landbruget står for 60 pct. af den samlede nettovalutaindtjening. Det er fantastisk imponerende, at disse kæmpe store tal beror på mellem og heltidslandbrug. Disse bedrifter udgør grundlaget for cirka arbejdspladser i det samlede agroindustrielle kompleks. Se det i lyset af, at det øvrige private erhvervsliv under finanskrisen har sat jobs over styr. Når landbrugsbrancherne medregnes, står hvert heldtidslandbrug for 10 arbejdspladser og bidrager med otte-ni millioner kroner i eksportindtægt, heraf fem millioner kroner i ren nettoeksport. Derudover leverer landbruget mad til 5,5 millioner herhjemme, så vi slipper for at bruge valuta til import af fødevarer. Jeg vil vove den påstand, at der ikke findes andre erhverv, det er bedre at satse på. Det er forunderligt, at samfundet ikke kan se det kloge i at bakke 100 pct. op om landbruget og give erhvervet i det mindste konkurrencedygtige spilleregler. Konklusionen er enkel: Uden landbruget ville Danmark kollapse økonomisk. Alligevel går mange boglærde og eksperter i vejen for os. Årsagen hertil er et stykke af vejen ideologisk. Grundlovens ord om ejendomsrettens ukrænkelighed irriterer og udfordrer dem. Og hverken lederne af vore borgerlige partier eller Landbrug & Fødevarer har sagt: Stop! Nu er det nok! Jeg vil appellere til, at vi alle kæmper for ejendomsretten ligesom Sitting Bull gjorde det over for besætterne i USA. Han var imidlertid for sent ude. Jeg håber, vi klarer det bedre, end han gjorde. De boglærde medieeksperter på Christiansborg støtter kun noget, hvis de tror, det giver stemmer. Det, der er in lige nu, er økologi og grøn energi, så det kaster de sig alle over. Det understreges igen og igen, at grøn energi er Danmarks fremtidige hovederhverv.

4 4 Det kan nu nemmest gå sådan, at også en rød/grøn regering kommer til at nedtone CO2- diskussionen og nedsætte støtten til sektoren med fallitter til følge i virksomheder, der aldrig har opereret på konkurrencedygtige vilkår. Skal vi i Danmark undgå virkelig fattigdom og social uro, er der kun én vej frem. Den er enkel og primitiv, men til gengæld effektiv: Vi skal genskabe vores konkurrencekraft. Reallønnen skal ned og arbejdstiden øges. Den offentlige sektor skal reduceres og effektiviseres. Vi skal have en positiv holdning til det at fremme produktion på kommercielle vilkår. Kun det kan varigt øge investeringerne. De fleste véd det udmærket, men alt for få tør sige det. I dag står 51 pct. af befolkningen uden for arbejdsmarkedet. Kun 49 pct. er på arbejdsmarkedet. Næsten endnu værre er det, at kun godt 10 pct. er beskæftiget i de fremstillingserhverv, som skaber de værdier, vi alle skal leve af. Flertallet af de beskæftigede er planlæggere og undervisere, administratorer og kontrollanter. Mange af dem kalder sig for eksperter. Vi har rigtig mange eksperter og skriftkloge. De er den ny tids herremænd. Bedriftsejerne er gjort til slaver. 68-generationen har nået sit mål. Vejlby Landbrugsskole har i 2011 dimitteret 51 jordbrugsteknologer. Heraf lavede seks speciale inden for jordbrug og fire inden for gartneri, i alt 10, mens 41 fulgte studieretningen miljø og natur. For hver nyuddannet, der vil arbejde med produktion, er der således godt og vel fire til at kontrollere hende eller ham! For mig at se er det ikke særlig smart. FRØER ELLER FØDEVARER? Jyllands-Posten berettede i august om administrationen af EUs vandmiljødirektiv nord og syd for den dansk-tyske grænse. I vort lille land er 80 pct. af vandløbene berørt, i Slesvig-Holsten cirka 15 pct. Vore politikere, i en tid med borgerligt styre, lod embedsmænd diktere reglerne. Grødeskær blev forbudt og vandstanden hævet til over drænene. Alene i det forgangne høstår førte det til et milliardtab. Formålet var at få flere vandinsekter! Vore vandløbs oprindelige formål var at bortlede vand, men vore politikerne tillod et ekspertvælde, som forbød ordentligt vedligehold af vandløb. Det ødelagde fødevarer i stor skala. Vi har brug for produktion og valutaskabelse men prioriterer vandinsekter og frøer frem for fødevarer. Foreholdt resultatet af eget arbejde sagde den ledende embedsmand til Jyllands-Posten, at der kunne være grund til at se på tingene igen, og at man da nok havde været lovlig restriktiv. For mig at se var det en bevidst, ideologisk krigsførelse fra de boglærde mod selvejet, som er den sidste forhindring frem mod et totalt lønmodtagersamfund, der naturligvis vil være ledet af folk, der er akademikere, uanset partifarve. Det er fantastisk, så stor forskel der er på, hvor meget ansvar man kan hænge op på en simpel bondemand og en højt uddannet ekspert. Gør landmanden det mindste forkert, kommer ridefogeden og straffer helt ud over al rimelighed målt på forseelsens størrelse. Jeg har aldrig set, at

5 5 embedsmanden eller eksperten er blevet straffet økonomisk end ikke, når der laves fejl i milliardklassen. Det vil i så fald bare være en menneskelig fejl. Det kan være mere end svært nok for en bonde at skulle finde sig i vejrets luner, men det er urimeligt, at vi også skal døje med en ny magtelite af bedrevidende biologer og skriftkloge, der er ansvarsfri grænsende til det ansvarsløse. Når man stille og roligt fortæller folk uden for erhvervet om vandmiljøplaner, insekter og skrubtudser, om Plantedirektoratets emsighed, efterafgrøder, biologer og kontrol, er reaktionen oftest en hovedrysten. Demokrati kræver oplysning og viden, men mange medier søger sensationer og skandaler næsten for enhver pris. Befolkningen efterlades i et vidensmæssigt tomrum, og det fører nemt til letkøbte holdninger på baggrund af mediernes skandaleoverskrifter. MEDIER UDEN KENDSKAB TIL LANDBRUGET For blot en snes år siden havde enhver avis og de elektroniske medier med respekt med sig selv en fagligt nogenlunde kompetent landbrugsmedarbejder. I dag dækkes stofområdet de fleste steder af tilfældige reportere, som skærer al slags hakkelse i døgnets rejsestald. De er gode til at sælge historier, men evner ofte ikke at finde ind til det faktuelle. Et tilfældigt eksempel: Da galningen i Oslo havde sprængt bomben, kom der omgående krav om restriktioner vedrørende salg og brug af gødning af gødning, ikke af kvælstofgødning. TV2 tog prisen ved at illustrere en netartikel med et billede af storsække med PK Den selvsamme TV-kanal har kørt historier på lukning af vandboringer på grund af fund af sprøjtegifte, ikke pesticider. Det har ført til krav fra. bl.a. vores ny fødevareminister Mette Gjerskov om yderligere restriktioner. Sandheden er, at intet i dag tilladt pesticid er fundet i de boringer, TV2 omtalte. Der var tale om ren kampagnejournalistik, og flere politikere bed gladelig på. Det værste er, at det kunne betale sig for dem. Under valgkampen krævede en kandidat fra Socialistisk Folkeparti for åben skærm totalt forbud mod pesticider. Hun blev af en borgerlig kandidat, der havde noget så sjældent som konkret viden om jord og planter, belært om, at vi i Danmark - pga. usaglige regler om N-gødskning - importerer en betydelig del af vort brødkorn fra lande, som har lov til at bruge de fornødne vækst- og bekæmpelsesmidler. Herhjemme er forbruget af begge dele i bund og i øvrigt bruges kornet til vore husdyr, ikke til mennesker. FORURENING PÅ OG I VERDENSHAVENE Dele af tidens såkaldt grønne politik er udtryk for tåbelighedens triumf. Samtidig svines der på verdenshavene som aldrig før og stort set upåagtet. Fragtskibe laster to kvaliteter olie en mindre forurenende, som kræves anvendt omkring EUs medlemslande, og en billigere, tyk og forurenende olie, som må benyttes på åbent hav. Politikerne skrider ikke ind. Medier og politikere overser også de 100 millioner tons plasticaffald, der i Stillehavet mellem Japan og Hawaii har skabt flydende øer, som sejlere kan sidde fast i og nogle gange gå på. Plasten nedbrydes over 50 år, men stadig mere kommer til fra skibe, platforme og dumpning. I et område på størrelse med Afrika er der i dag seks gange så meget plast som plankton havpattedyr og et milliontal af fugle dør allerede nu om året af forureningen, som samtidig er årsag til PCBkoncentrationer i fødekæden. Hvorfor er der ikke nogen af alle de mange miljøpolitikere, der gør noget? Hvorfor gøres der ikke noget effektivt mod olieforurening på havet?

6 6 FORURENING OG DOBBELTMORAL HERHJEMME I en normal vinter spreder vi på vore veje tons salt i de to sidste vintre har forbruget været næsten tons. Alene på statsvejene har vi spredt mere end 2,5 kg pr. kvadratmeter. 2,5 kg pr. kvadratmeter svarer til 10 kg pr. løbende meter vejgrøft i begge sider af en otte meter bred vej! Om sommeren er det forbudt at bruge salt til ukrudtsbekæmpelse, fordi det skader planter og jord. Det gør efterladenskaberne fra vintermånederne åbenbart ikke. Eller er der for mange vælgere, der har bil? Salt sænker vandets frysepunkt til minus 10 grader. Vi kører rundt i saltsjap, hvorefter 10 kg salt pr. løbende meter i bræmmer skal absorberes i miljøet. En del siver ned og beskadiger planternes rødder. Senere i processen dannes der klor, som trænger ned i jorden. Resten føres i grøfterne til vandløb og søer. Har nogen hørt de boglærde og Naturfredningsforeningen skælde ud? Jeg har ikke. Ret skal være ret! Skov- og Naturstyrelsen udsendte 18. maj en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at hvert andet vejtræ i Danmark nu er dræbt eller døende på grund af vejsalt. Helt ufarligt er det altså ikke. Hvorfor er politiker- og pressehetzen mod vejvæsenet udeblevet? Oveni de tons salt blev der sidste vinter brugt cirka tons urea til is-bekæmpelse, især i vore lufthavne og på vore større broer. Til sammenligning var landbrugets samlede handelsgødningsforbrug i 2009/10 på tons anvendt for at give udbytter, skaffe mad, jobs og valuta. Dét er til gengæld rigtig farligt. Det vækker SFs miljøminister Aukens store bekymring. Hvorfor køber praktisk talt alle danskere GMO-varer i stor stil samtidig med, et flertal siger nej til GMO-afgrøder på danske marker? Medierne fravælger disse dagsordener. I stedet bekæmpes GMO, mens økologi skamroses og fremmes. Økologi betyder mindre produktion pr. hektar i en verden, hvor én milliard sulter og to milliarder er fejlernærede. Samtidig bliver vi på kun 12 år fra 2000 til 2012 én milliard flere og er nu snart syv milliarder mennesker på kloden. I 1945 var 25 pct. af Danmarks befolkning en del af landbruget, når børn, ægtefæller og aftægtsfolk taltes med. Nu er det mellem to og tre pct. Til gengæld producerer en landmand i dag mere end 30 gange så meget som sin bedstefar i årene før og under krigen. Mange af fraflytterne er del af den sejrende 68-generation. De har oplevet velstandsboomet og er ankommet til plasticalderen. De arbejder i erhverv, hvor teknologien har vundet indpas og prises men de vil ikke vide af effektivitet og merproduktion i landbruget. De kræver mere i løn, end de leverer til gengæld, de ser op til bonderøven, ønsker restriktioner på marker og i stalde og spiser gerne økologisk alt sammen for at købe aflad. ET AKTIVT ERHVERV ELLER VANDINSEKTER OG SKRUBTUDSER Vi vil gerne hjælpe både os selv og samfundet. Får vi konkurrencedygtige betingelser, vil landbruget som erhverv fortsat kunne levere den højeste nettovalutaindtjening i Danmark. Det har nationen behov for at kunne tilfredsstille alle de ønsker og krav, vi som samfund har.

7 7 Får vi i landbruget lov til at genskabe arbejdsglæden, vil vi som erhverv kunne tiltrække både arbejdskraft og nye dygtige landmænd. Danmark har nogle af de bedste naturgivne forudsætninger i verden for at præstere det. Giv os tillid, giv os konkurrencedygtige rammer så får Danmark det godt. Hvis ikke, kan vi lære om vores egen fremtid ved at følge med i den græske tragedie. 2010/11-RESULTATET OG STATUS I sidste års beretning sagde jeg om 2010/11: Vi forventer en uændret koncernomsætning i kroner og qua en betydelig lagerreduktion et pænt stigende driftsresultat. Så langt tilbage jeg kan huske, er det aldrig før sket, at DLF har udtalt så stærke og positive forventninger til det kommende regnskab. Vi kan nu konstatere, at DLF i 2010/11 omsatte for millioner kroner, eller knap syv procent mere end året før. Målt i solgte mængder steg salget med otte procent. Der er således sket en opbremsning i tidligere års faldende priser. I modsætning til de foregående år har vi i 2010/11 kunnet reducere vore varelagre. Den afledte frigørelse af kapital er brugt til at nedbringe den rentebærende gæld. Rationaliseringen af vores virksomhed er fortsat, og indtjeningen er tilbage på et normalt niveau. Bruttoresultatet steg fra 361 til 388 millioner kroner. Resultatet af ordinær drift blev øget fra 43 til 62 millioner kroner. Efter skat og knap tre millioner kroner til minoritetsinteresserne er der et årsresultat på 44 mod 31 millioner kroner. Det er absolut tilfredsstillende. Selskabets egenkapital steg fra 677 til 705 millioner kroner. Da balancen samtidig blev reduceret markant fra til millioner kroner, blev DLFs egenkapitalprocent, eller soliditetsgraden, øget fra 48 til 55. Jeg vil godt nævne, at værdierne er til stede! Selskabets goodwill og sortsrettigheder står bogført til kun 12 millioner kroner og vore materielle anlægsaktiver til 467 millioner kroner. Vores lånekapital på 502 millioner kroner dækker alene vore tilgodehavender på 307 millioner kroner og cirka 40 procent af vore varebeholdninger på 467 millioner kroner. DLF har et stærkt kapitalberedskab. Jeg vil gerne helt klart udtrykke, at vi både har lysten, viljen og evnerne til at medvirke og gerne forestå den fortsatte konsolidering af branchen. DRIFTSFOND Ved årets start var avlernes driftsfond på 102,7 millioner kroner svarende til 15,2 pct. af selskabets egenkapital. Der er i årets løb udbetalt 22,5 millioner kroner til avlerne og samtidig fra avlerne tilbageholdt 9,5 millioner kroner til indsættelse på andelskonti. Bestyrelsen foreslår, at der fra reservefonden overføres 5,1 millioner kroner til driftsfonden, så den ved årets slutning er på 94,8 millioner kroner, svarende til 13,4 procent af egenkapitalen. Pr. 30. juni havde danske landmænd driftsfondsindestående i DLF mod et år tidligere.

8 avlere havde pr. 1. oktober tegnet frøavlskontrakt med selskabet mod året før. HØSTEN Frøarealet I EU blev i 2010 reduceret med hektar til hektar I Danmark faldt græsfrøarealet med næsten 29 pct. til kun hektar. Der blev uændret avlet kløver og bælgplanter på hektar DLFs avlere høstede græs- og kløverfrø på hektar, eller 81 pct. af det danske frøareal. Høsten i EU faldt med tons til tons. I Danmark blev kløverfrøhøsten reduceret med syv pct. til tons og græsfrøhøsten med 25 pct. til godt tons. DLF modtog tons kløver- og græsfrø, eller 83 pct. af høsten. Heraf var knap tons økologisk frø. Udbytterne i 2010 var flotte i mange arter. Vi høstede kg græsfrø pr. hektar mod kg året før. I gennemsnit over de seneste 10 år er der høstet kg. pr. hektar. MARKEDET Vores mersalg i det forløbne år fulgte i forlængelse af en meget betydelig omsætningsøgning året før. I forhold til 2008/09, da finanskrisen ramte branchen drastisk, er DLFs afsætning i mængder steget med 33 pct. Selskabet har konsolideret positionen som det globale markeds største aktør. Mindst lige så vigtigt er det, at selskabets egne varemærker og frøblandinger tegner sig for de største salgsfremgange i forhold til salg af rene sorter. Koncernens udviklingsarbejde samt investeringer i blande- og pakningsanlæg frembringer både afsætningssikkerhed og merværdi. UNDERLIGGENDE SELSKABER I KONCERNEN DLFs årsrapport omtaler i selvstændige afsnit vore datterselskaber og salgskontorer, både i Danmark og ud over kloden. Jeg vil derfor her nøjes med nogle få ord om de enkelte virksomheder. Holland Sidste år kunne jeg berette om et godt år i vort hollandske datterselskab Innoseeds B.V. Det er dejligt på den baggrund at kunne fortælle om større salg igen i år. Vores engrosomsætning steg med 12 pct. Frøhøsten i Holland faldt med 10 pct. Vi modtager frø fra hektar, hvilket er halvdelen af høsten i Holland. Virksomheden, som under Gert van Straalens dygtige ledelse beskæftiger 98 medarbejdere, kom igen ud med et tilfredsstillende resultat. UK En tilfredsstillende indtjening i Englands kød- og mælkesektor samt en hård vinter med mange skader i græsmarkerne førte ovenpå et godt efterårssalg til fine salgstal også i foråret. Også på det professionelle plænemarked er der fremgang, ligesom salg af majs, raps og vildtafgrøder bidrager til et meget, meget flot resultat, der blev det bedste i UK nogensinde. Tak til vores leder i England Laurence Scowen for veludført arbejde.

9 9 Frankrig Top Green S.A.S. i Frankrig kunne notere salgsfremgang både på hjemmemarkedet og i England, men mærkede et presset sydeuropæisk marked. Samlet blev der præsteret både salgsfremgang og større markedsandel. Samtidig var der fokus på omkostninger og indtjening. Alt i alt stiller Top Green endnu en gang med et godt resultat. Tyskland Med en hjemlig produktion i 2010 på tons og et forbrug på cirka tons er Tyskland Europas største og mest konkurrenceprægede marked for produktion og salg af græs- og kløverfrø. DLF betjener det tyske marked fra Handelskontoret i Hannover, som er under stærk ledelse af Hans-Joachim Buck. Herfra forestås også markedsføring og salg til Østrig, Polen og Belgien. Leverancerne til dette betydende marked udgør cirka en tredjedel af DLFs danske produktion og effektueres fra Danmark. Vi er områdets største engrosleverandør og samarbejder med en række andels- og privatselskaber, som bruger vore varer fra både Danmark og Holland i deres blandinger. Tjekkiet En målrettet indsats skaffede i det forløbne år DLF Hladke Zivotice i Tjekkiet en række nye kunder. Det bidrog til en pæn salgsfremgang og et godt, positivt resultat. Vi har i Tjekkiet et komplet frøfirma med forædling, produktion og salg først og fremmest i regionen. Samtidig producerer selskabet en del vinterhårdføre arter, som sælges gennem en række af DLFs øvrige virksomheder. Eksempelvis stammer festulolium fra vores tjekkiske forædling. Rusland Vi har i det forløbne år opgraderet vores repræsentation i Rusland fra et salgskontor til et datterselskab, hvorfra vort salg forestås til både Rusland og SNG-landene. Der er indgået nye aftaler med Usbekistan og Kasakhstan. Salget er i regnskabsåret øget med imponerende 25 pct. DLF står for 60 pct. af Ruslands import af frø. Vi leverer frø både til en række store mælke- og kødproducerende virksomheder og øger samtidig salget til plænegræssegmentet. Kina DLF er fortsat Kinas største leverandør af importeret frø. Markedet er stærkt konkurrencepræget, og vi har valgt ikke at være med på de billigste handler. Det har reduceret vores markedsandel lidt. Til gengæld har vi fremtiden for øje med fokus på blandinger og brands. Vi er overbeviste om, det knytter os stærkere til kunderne. Vi leverer varer fra vore selskaber i både Europa, USA og New Zealand. New Zealand DLFs hovedsæde i New Zealand ligger på Sydøen i Christchurch, der i det forløbne år blev ramt af rystende oplevelser i form af to jordskælv, som beskadigede byen stærkt. Heldigvis kom ingen af vore medarbejdere noget til. Vort selskab I new Zealand er stadig i etableringsfasen med henblik på forsyning af markedet også i Australien. Salget af fodergræsser til Australien blev pga. voldsomme oversvømmelser næsten

10 10 halveret. Omsætningen i New Zealand blev øget både på foder- og plænesiden. Vi satser på markedet down under og har etableret demonstrations- og forsøgsarealer i yderligere tre regioner. Argentina Vort salgskontor i Buenos Aires i Argentina er nyeste tiltag på det globale marked og stadig i indkøringsfasen. Vi har fået godt fodfæste i den del af verden. Vi var hovedleverandør af græsfrø til de argentinske stadions, der dannede ramme om de sydamerikanske fodboldmesterskaber i år. Det er en rigtig god profilering af selskabet og vore produkter. På landbrugssiden har vi med festulolium givet området et løft, når der gælder fodergræsser. USA Både hvad afsætning og resultat angår, blev 2010/11 et rigtig godt år for DLF i USA. Herfor et stort tillykke til selskabets danske direktør Claus Ikjær. Vi har i Oregon forædling af såvel plænegræsser samt fodergræsser med endofytter og forestår afprøvning både her og i Kentucky. Vi er temmelig stolte af at være leverandør til verdens meste prestigefyldte ridestævne, World Equestrian Games i Kentucky. Udover at dække det nordamerikanske marked har vi fra USA også salg til Kina og Sydamerika. Danmark Fodermarkedet i Danmark var præget af færre udvintringsskader end året før og dermed et lidt lavere forbrug. Konkurrencen var hård. Udenlandske firmaer vil meget gerne ind på det danske marked. I den situation var det en positiv oplevelse, at Videncenter for Landbrug offentligt bakkede op om behovet for kvalitetsfrø. Importørerne har haft svært at konkurrere med DLF og andre danske selskaber. Frøsalget til landbruget i Danmark var præget af et mersalg til efterafgrøder. Vi introducerede storsække til blandinger. Økologi I det forløbne år solgte vi 465 tons økologisk frø til det danske marked, mod 490 tons året før. Eksporten af økologisk frø blev på 825 tons mod 657 tons året før. Prodana-selskaberne De mange Til salg-skilte ved huse ud over landet samt et reduceret byggeri har kunnet mærkes i Prodanas salg af plænegræs til anlægssektoren og detailhandelen. Vi fastholder vores markedsandel. Det kommunale segment har været stabilt. Vi har haft et stigende maskinsalg til golfsektoren, men en stagnerende omsætning af frø. Ud fra princippet rettidig omhu har vi løbende tilpasset Prodanas omkostnings- og organisationsstruktur til det aktivitetsniveau, som markedet byder. Til trods for et mindre salg kan vi derfor slutte året med et beskedent, men dog positivt resultat. Også Prodana Frö i Sverige har måttet notere et mindre salg, men kommer ligeledes takket være tilpasning af forretningen ud med et forbedret resultat.

11 11 Danespo DLF og DLG ejer spise- og læggekartoffelvirksomheden Danespo Holding A/S med hver 50 pct. Selskabet fik i det forløbne år sit bedste resultat nogen sinde. Priserne på læggekartofler steg markant i 2010/11. Sidste år fortalte jeg, at Danespo A/S havde overtaget det tyske opformeringsselskab NSP. Det har skabt en god indgang til markedet i Tyskland og et godt brohoved til de store markeder østpå. Danespo Holding afsætter spisekartofler gennem datterselskaberne Lammefjordens Kartoffelcentral og VK Kartofler. En betydelig eksport fjernede overforsyningen fra det danske marked, hvilket havde en god prispåvirkning. Strategien med at introducere og markedsføre nye, egne kartoffelsorter bliver fulgt. Scanola Sammen med DLA Agro ejer DLF Protein- og Oliefabrikken Scanola. Det sikrer en stabil aftager af industriraps til forarbejdning. Den vanskelige høst sidste år medførte mange, mange problemer og produktionsstop af forskellig art. Resultatet var kapacitetsbegrænsninger, en dyrere forarbejdningsproces og samtidig en lavere udnyttelsesgrad af olien. Opkøberne af raps og oliemøllen kunne tilsammen notere større ekstraomkostninger end de fradrag, der blev pålagt landmændene for spiret raps. Det betød for DLF cirka fem millioner kroner mindre i dækningsbidrag. DLF øgede i det forløbne år rapsindgangen med knap 10 pct. Vi arbejder stadig på at udvide antallet af indtagningssteder. INVESTERINGER I DLF tilpasser vi løbende vore anlæg og sørger for det fornødne vedligehold. I det forløbne år har vi igangsat et større nybyggeri i Højme ved Odense. Her udvides produktionsanlægget med kvm. højlager samt et topmoderne blande- og pakkeanlæg. Investeringssummen runder 60 millioner kroner. Når vi næste sommer tager de nye faciliteter i brug, kan vi lukke den efterhånden utidssvarende afdeling i Dyrup. FORSKNING OG UDVIKLING I sidste års beretning havde jeg et afsnit om endofytter de godartede svampe, som gør en sort modstandsdygtig overfor insektangreb og stress. New Zealand og Australien er foregangslande, men andre markeder viser også interesse. Vi kan nu markedsføre den første sort i New Zealand. Der er stigende fokus på proteinindholdet i vore fodringsafgrøder. Som svar herpå har DLF udviklet nye blandinger med græs, bælgplanter, rød- og hvidkløver samt lucerne. Vi har i dag også stærke tilbud, når det gælder oversåning med henblik på at udsætte omlægningen af græsmarker.

12 12 Det er ikke blot i vore vejgrøfter, salt er et problem. Mange steder på kloden øger oversvømmelser og kunstvanding problemet med saltholdig agerjord. Stadig mere vandingsvand er saltholdig, og det giver problemer med ophobning af salte i de øverste jordlag. Værst i de områder, som er ramt af tørkeperioder, og hvor nedbøren er ringe i forhold til fordampningen. DLF har udviklet en metode, så vi kan screene vore sorter for salttolerance. Nogle sorter tåler ikke salt, andre gør i vekslende grad. Vi har screenet 750 sorter. Projektet har sat os i stand til fra indeværende regnskabsår at tilbyde sorter, som er salttolerante til nytte også på mange golfanlæg. Der er udviklet nye plænesorter, som er stresstolerante overfor vinterskader forårsaget af svampe et produkt, som mange fodboldstadioner efterspørger. Vort iseed-koncept baseret på frø coatet med gødning er blevet videreudviklet, og en endnu bedre formulering markedsføres nu. Det nævnte viser, at vi prioriterer forskning og udvikling. Både når det gælder plænegræsser og fodersegmentet er en række DLF topsorter blev sortslistet i betydningsfulde forbrugerlande i det seneste år. I Europa har vi fået listet tetraploide rajgræsser til plænebrug. Det er græsser, der har større robusthed, en bedre tørketolerance og sygdomsresistens end diploide sorter. BRANCHEUDVALGET FOR FRØ OG FRØSEKTIONEN I sidste uge sagde miljøminister Auken, at hun vil sørge for, landbruget i indeværende regeringsperiode både pålægges øgede pesticidafgifter og fuldt ud skal mærke følgerne af en kvælstofreduktion på ikke tons. Også på den baggrund skal og vil DLF fortsat prioritere arbejdet i hhv. Brancheudvalget for Frø og Frøsektionen under Landbrug og Fødevarer. Her sker der en helt nødvendig koordinering af branchens arbejde vedrørende emner som efterafgrøder, pesticidafgifter, N-reduktion, Frøafgiftsfonden og omkostninger i Plantedirektoratet. Et positivt resultat af dette arbejde i det forløbne år har medført, at en ophørt græsmark nu må tælles med som mellemafgrøde, hvis der sås hvede efterfølgende. Lige nu arbejdes med en ny EU-frølovgivning. Vi er meget opmærksomme på den betydning, det kan få for branchen. Pr. 1. oktober i år kom Plantedirektoratet under det nydannede NaturErhvervsstyrelsen. Jeg vil opfordre denne ny organisation til at arbejde for fortsatte besparelser i Plantedirektoratet og dermed lavere priser for det certificeringsarbejde, der forestås her. Hidtil gennemførte besparelser i direktoratet er blevet brugt til at forbedre institutionens regnskab. Det er ikke rimeligt. Jeg vil afrunde denne korte omtale af det branchepolitiske arbejde med at rette en stor tak til formanden for Frøsektionen, Thor Gunnar Kofoed. Dit engagement har stor betydning både for Danmarks frøavlere og for branchen. I DLF værdsætter vi din indsats. Tak for endnu et år med et rigtig godt samarbejde. STRATEGIPLAN DLF arbejder lige nu med en femårig strategiplan, der løber til og med Med udgangspunkt i den globale finanskrise har fokus i de første to år været at nedbringe vore varelagre. Men samtidig har vi de fem års primære mål for øje. Det er at skabe ny og profitabel vækst. Et væsentligt middel i dette arbejde er at øge værditilvæksten i de varer, vi sælger.

13 13 Gennem en stram styring af produktionen og en vellykket salgsindsats er det hurtigere end forventet lykkedes os at nedbringe vore lagre til at fornuftigt niveau. Vi er i fuld gang med arbejdet på at nå det egentlige mål, en profitabel vækst. Vores selskabsetablering i Rusland og den øgedes salgsindsats herfra er et af de initiativer, der vil bringe os videre på det russiske marked, hvor potentialet for vækst overstiger mulighederne for mersalg i Nordvesteuropa. Den igangværende investering i Højme på Fyn skal også ses i strategiplanens mål om at skabe værditilvækst. Det kan ikke siges ofte nok: Vi er i bestyrelsen og direktionen bevidste om, at alle tiltag og investeringer uanset hvor i verden, de foretages skal have DLFs formålsbestemmelse for øje. Vi er sat i verden for at give selskabets medlemmer en optimal afregningspris for det frø, vi modtager. FORVENTNINGER TIL DET KOMMENDE ÅR Det regnskabsår, vi er godt i gang med, vil være præget af et sundt marked til trods for købstilbageholdenhed, når det gælder plænesegmentet. Branchen har selv skabt forudsætningerne for de betydelige prisstigninger, vi har set på frø efter høst. Metoden har været den kontante at nedbringe arealerne med frøafgrøder. I en række lande betyder de forbedrede kornpriser, at frøavl bliver mindre interessant. Også i 2011/12 vil der derfor ske lagerreduktioner i Europa. I en sådan situation skærpes kampen om markedsandele. Den dyst er vort selskab klar til at tage på to fronter: For det første når det gælder den daglige indsats og konkurrence, og for det andet, når virksomheder stiller sig til rådighed for branchens fortsatte strukturtilpasning. DLF er robust, og vi er altid klar til at se på muligheder. Det kræver selvsikkerhed at være i vores branche, men aldrig overmod. Vore mål for det næste år er enkle: Vi vil fortsat betale markedets bedste priser for råvarerne Vi vil videreudvikle selskabet Vi vil præstere et økonomisk resultat, der er på samme niveau som det regnskab, der forelægges i dag AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Man behøver ikke være udpræget pessimist for at kunne se mørke skyer. Meget tyder på, at økonomien igen vil komme under pres. Spørgsmålet er hvornår? I en sådan situation er det afgørende vigtigt at lave forretninger med de rigtige partnere med selskaber, der er økonomisk velfunderede og i stand til at leve op til indgåede aftaler, herunder ikke mindst at kunne betale for frøet. Jeg vil lykønske DLFs medlemmer med, at I har valgt det rigtige selskab og takke jer for stor, stærk og loyal opbakning. Jeg vil takke alle vore medarbejdere for en stor, flot indsats og for det gode resultat.

14 14 En særlig tak skal lyde til Truels Damsgaard for i det forløbne år igen at have ydet en fantastisk, stor og dygtig indsats. Tak for dit samarbejde med bestyrelsen og med mig. Jeg vil slutte med at sige en dybt følt tak til bestyrelsen for tillid og et eksemplarisk samarbejde. Tak!