Hvor er velfærdssamfundet på vej hen?

Transkript

1 Hvor er velfærdssamfundet på vej hen? Demensdagene, 7.maj 2012 Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet

2 Kriseudsigterne 1. Hvad er det for en krise? 2. De økonomiske udsigter på kort sigt 3. Hvordan vil det ramme velfærdsstaten? 4. Er der grund til panik? 5. Detlange sigt 6. Nye måder i og uden for det offentlige

3 1. Diagnosen til debat Hvilken krise? ( global (global krise?????) Krisen kom ikke kun udefra, men også indefra Men hvori består den danske syge? Afgørende for at forstå sygdommens udviklingsforløb Og eventuelle behandlingsmuligheder

4 A. Sygdommen blev opdaget for sent Det tog alt for lang tid at opdage At Danmark var i krise At krisen var Danmark Dk et af epicentrene (Sverige og Finland blev ramt af krisen) At nedturen (minus 6.6 % ) er den største i fredstid siden 1820 At nedgangen er større i Dk end i nabolandene At Dk har sværere ved at komme ud af krisen

5 B. Mere end én sygdom Der er både en akut ki krise Og en mere langvarig svækkelse Som tilsyneladende ikke har noget med hinanden at gøre Skeletter væltede ud af skabene, da man begyndte at tvivle på, hvor godt det gik MEN DET ER IKKE EN KRISE SOM I 1980 ERNE OG DET ER IKKE EN KRISE SOM I SYDEUROPA SNARERE DET STIK MODSATTE DET ER HELLER IKKE EN RISIKO, AT DET KAN GÅ SOM I 1980 ERNE ELLER I SYDEUROPA

6 C. Den langvarige svækkelse DEN NATIONALE SELVOVERVURDERING Det gik godt frem til 2008 It s better to work smart than to work hard REALITETERNE Vi gjorde ikke nogen af delene Og det gik ikke godt frem til 2008

7 C. Den langvarige svækkelse Lønnen steg mere end de lande, Danmark handler med Produktiviteten steg mindre En dårlig kombination (=forringet konkurrenceevne) Lidt usikkerhed om målemetoderne Men faktum er, at Danmark er sakket meget bagud på produktion

8 Dansk misvækst i Norden. 11 år, 4 lande. Kun 6 ud af 44 mulige scores lavere end Dk Denmark 0,7 0,5 0,4 2,3 2,4 3,4 1,6-0,8-5,8 1,3 1,0 Sweden 1,3 2,5 2,3 4,2 3,2 4,3 3,3-0,6-5,0 6,1 3,9 Finland 2,3 1,8 2,0 4,1 2,9 4,4 5,3 1,0-8,2 3,6 2,9 Norway 2,0 1,5 1,0 3,9 2,7 2,3 2,7 0,0-1,7 0,7 1,6 Iceland 3,9 0,1 2,4 7,7 7,5 4,6 6,0 1,3-6,8-4,0 3,1

9 Dansk misvækst i verden. Samlet økon. vækst, %

10 Måske udsigt til bedring for dén sygdom Nu er lønnen hastigt på vej ned ( ) Det ser ud til, at produktiviteten er hastigt på vej op (2010) Eksporten har det ikke så dårligt Måske spontan helbredelse Måske er vi ikke innovative nok. Og der investeres for lidt Men dét er ikke den akutte sygdom

11 D. Den akutte lidelse EN (SELVPÅFØRT) FINANSKRISE 1. Bankernes volumensyge. Udlån steg eksplosivt Lidt som i Island Over 600 mia. indlånsunderskud Billigt at finansiere på internationale interbank markeder Fra 2007 vanskeligere frøs markederne til is Bankpakke I garanti: a mia. kr. undgå sammenbrud Problem i dag: Svært at låne for små og mellemstore virks. & iværksættere

12 D. Den akutte lidelse EN (SELVPÅFØRT) FINANSKRISE 2. Boligboblen Omvendt kartoffelkur: Total liberalisering af kredit Ødelagde realkreditsystemet Tæt på verdensrekord i boligprisstigninger Langt mere end i USA Danske boligejere/husholdninger verdens mest forgældede Boligpriser faldet > 21.5 % indtil nu Fortilfælde Finland 1990 (økonomien uden vækst i 7 år) Japan 1990 (> 20 år)

13 D. Finanskrisens effekter 1. Svært at låne penge for de virksomheder, der skaber arbejdspladser. Bankerne skalkonsolideresig konsolidere sig 2. Forbrugerne holder mere igen end i andre lande I nabolandene er forbruget tøget I Danmark er det faldet Ikke den store elendighed dsom i Island Ikke længere 3 indkomster i fam: Mandens, konens, husets Folk sparer op Og køber ikke goder finansieret med 30 års afdragsfri lån

14 D. Finanskrisens effekter Udenforbrug ringe vækst Med stor usikkerhed intet forbrug Folks forbrug påvirkes af Usikkerhed mht. at blive arbejdsløs Usikkerhed mht. fortsatteboligprisfald Usikkerhed mht. stigende boligskatter Usikkerhed mht. at blive gammel (social utryghed) KRISER SFA BRISTEDE BOLIG OG KREDITBOBLER BLIVER NÆSTEN ALTID LANGVARIGE Det bliver værre af, at regeringen taler krisen OP (bevare krisebevidsthed=accept af nedskæringer/reformer) Økon. gavnligt i 1980 erne, økon. skadeligt lige nu

15 2. Det korte sigt Velfærdsstaten og de økonomiske udfordringer iflg. medierne

16 Privat forbrug i faste priser 0,29 0,28 0,27 0,26 0,25 0,24 0, Off forbrug i faste priser Off forbrug i pct. BNP Det rammer velfærden - hårdt

17 Offentligt forbrug i faste priser. Mere end 45 pct. vækst Hvor demografien var næsten konstant 1992= =100

18 3. Ingen panik i Danmark! På den ene side: Patienten har det skidt Lavvækst pga. for ringe produktivitet Akut krise pga. kredit og boligboble i private sektor (selvforskyldt) På den anden side: Patienten er kernesund Bundsolid økonomi. Sikker havn Ingen akutte problemer

19 Forskel fra tidligere kriser Off. forbrug blev sat i stå efterår 2010 og faldt 0.7 pct. i Renteudgifter stiger stort set ikke (Danmark sikker havn reelt får staten penge for at låne) Tilgangen til efterløn er faldet Skoleelever og studerende og unge på vej til studier har taget en god del af ledigheden

20 Off. underskud har været overvurderet Offentlige underskud d i Danmark. Pct. af BNP Regnskab: % % 2011 (34.7 mia.) 19% 1.9 Forventn. Konvergensprogram (75 mia.) 4.1 % 2012 excl. efterlønsudbetalinger 3.1 % %. Kun Danmark + Sverige + Finland + Luxemburg har overholdt Eurokonvergenskriterierne (3 % underskud, 60 % gæld) USA og UK minus 8 10 % BNP i

21 Finanskrisens effekter Det var den private gæld, der kortvarigt satte Danmark på obs. liste i EU Det offentlige underskud mest symptom på store opsparingsoverskud i den private sektor Modsat 1980 erne: overforbrug både i privat og offentlig sektor Spænd livremmen ind: godt i 1980 erne. For guds skyld ikke den private livrem i dag

22 Den solide danske økonomi FORSKELLEN TIL 1980 ERNE OG SYDEUROPA: 1980 erne + Syd: Gigantiske underskud på betalingsbalancen 2011 største Dk overskud på betalingsbalancennogennogen sinde (117 mia) 2006 Thor Petersen: Vi ender med at eje hele verden! Han fik ret! Vi er i fuld gang. Gælden er historie. Danmarks nettoformue i udlandetvokser hastigt. Ca. 450 mia kr. ultimo 2011 Bruttonationalindkomsten stiger dobbelt så hurtigt som BNP Måske ikke så effektive, men klarer os pga. store formue Hemmeligheden er (olien og) pensionskasserne

23 Pensionskasse-eventyreteventyret Formue ca mia. ult Hastigt tvoksende Statens officielle nettogæld ca. nul, men Skjult formue: Udskudt skat ca mia. Danske stat blandt de rigeste stater i verden (De nordiske velfærdsstater er de rigeste og mest økon. bundsolide stater!) Nuværende voksnes gave til børn og børnebørn Mindsker fremtidens ældreudgifter radikalt, plus: PAL skat 15.3 %. 37 mia. i mia. i 2011 (ekstra gode år, men 2 pct. BNP på sigt)

24 4. De økonomiske k udfordringer d på langt sigt?

25 Danske lyspunkter: Demografien + pensionssystemet Nordiske lande i top på demografien høj fertilitet (fald i 2011 = politisk fejl ) Arbejder længere og længere allerede frivilligt Pensionsalder 70, hvis født efter Mest radikale reformer trods kort levealder Mest billige pensionssystem for staten Ældreplejen allerede veludbygget (fordel eller ulempe?)

26 Æld b k 2010 Ældrebrøk 2010 [ 65år+ / (15-64-årige) ] kilde: Eurostat.

27 Ældrebrøk 2050 [ 65år+ / (15-64-årige) ] kilde: Eurostat.

28 Fremtidens pensionister ofte forsørgere Indk.skat af pensionsudbetalinger Pensionstillæg modregnes Folkepens. grundbeløb mindre end SU Break even for enlig 2011: kr Lavere for gifte/samlevende Så er pensionister overskudsforretning (Plus moms, afgift, ejend.skat > til service) (HUSK dog: Lige ved at få et marginalbeskatn.problem: Pensionsafkastskat 15 pct. + Skat af pens + fradrag folkepens. IKKE flere målrettede ydelser!!!)

29 Pensionsbomben antal folkepens. Udg. folkepens. (67 år +) % af BNP 1960 *) *) fuld folkepension først indført Kilde: Det Økonomiske Råd, Dansk Økonomi. Juni 2005.

30 Det mildner ikke luften for stat, regioner og kommuner lige nu Trange tider nogle år uanset partifarve Besparelser efter mindste modstands princip? Væksten kommer aldrig tilbage MEN Krisen afhjælper rekrutteringsproblemerne: Stigende søgning til SOSU, sygepl., lærere osv. Langtidsudsigterne langt bedre end i andre lande Ikke økonomiske grunde til opgør med velfærdsstaten

31 Ikke så galt på sigt Efter 20 års vækst er der normalt et fedtlag Kvalitetsreformen skulle være mere kvalitet for de samme penge Men endte med flere penge for bedre kvalitet Krisen aktualiserer value for money Kan give innovation Måske opgør med/videreudvikling af New Public Management. Regeringen har tanker Formentlig mere frivilligt arbejde men ikke så meget af økonomiske grunde (vi kommer også til at mangle efterlønnerne som frivillige!) Det er ikke serviceudg, nuv. regering er ude efter