Den økonomiske krise den perfekte storm
|
|
|
- Magnus Bak
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den økonomiske krise den perfekte storm
2 Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet
3 Det amerikanske og det europæiske eksempel Politisk handlingslammelse straffes af markederne i USA og i Europa Det amerikanske gældsloft som politisk kastebold august Berluscon går og den italienske rente på statsobligationer når 7 procent USA s gældsfælde landet nedgraderes til AA+ Arbejdsløsheden som politisk svøbe over 9 procent i USA Spanien 20 procent arbejdsløsheden 40 procent blandt de unge Amerikansk selvforståelse krakelerer Kinas indflydelse vokser
4 Eurozonen splittes op i et velfungerende nord og et dysfuktionelt Syd De nye vinderlande hedder Sverige og Tyskland De har orden i økonomien, en velfungerende offentlig sektor, store virksomheder, der kan række ud mod BRIK landene De nye taberlande hedder Grækenland, Italien og Spanien. De er i en gældsspiral, bureaukratiske offentlige sektor, og et flegmatik forhold til at betale skat. Negradering af Italien og Spanien i sidste uge fra AA til AA Vil vinderne betale for taberne? Splittelse i Europa Nej Merkeldoktrinen er født den politiske bue er spændt til det yderste Jürgen Starcks afgang fra ECB, politisk overlevelseskamp for Merkel FØRER til skrappe krav. håndfæstning til Grækenland, Låne aftalerne skal overholdes ellers fryses pengene inde
5 Offentlig bruttogæld (ØMU gæld) Pct. af BNP Frankrig Italien Spanien Portugal
6 BRIK landene optur Optur 1 råvare priserne holder sig HØJT under krisen Optur 2 En milliard stor middelklasse efterspørger de samme varer som i Vesten Daimler Benz reddet af kineserne Optur 3: De vil frem I Korea har man måttet indføre regler for at Børnene ikke skal lave lektier efter kl. 10 om aftenen Optur 4. Måske vil vi snart hellere se på nøgletal for Kina Import/eksport steg md procent Nedtur: Men en stærk og langvarig lavvækst i USA og Europa rammer væksten i Asien det har vi allerede set (Carlsberg)
7 Danmark i læ men hvor længe Danmark har en offentlig gæld på 45 procent af BNP Italien har 120 procent MEN gælden stiger Statsunderskuddet vokser i år til 100 milliarder kr. mod 45 mia. sidste år Men mange af dem fyrer her og flytter til udlandet der, hvor væksten er Industribeskæftigelsen i voldsomt fald fra 20 til 12 procent fra (vækstråd) Små og mellemstore virksomheder GODE til meget men ikke til de nye vækstmarkeder Udflytningen af arbejdspladser går hurtigt i dag erstattes en ud af 10 arbejdspladser I gamle dage før 2005 var det 7 ud af 10 (kilde) Boligprisernes drop værdier ødelægges
8 Danmark den anden side af mønten Vi har C20 selskaber og store familieejede virksomheder der rækker ud mod de nye markeder (Novo Nordisk, Novozymes, Carlsberg, A.P. Møller Mærsk, Vestas) Vi har en del nummer 1 virksomheder (LEGO, Danfos, Grundfos, FLS) De små og mellemstore virksomheder har været dømt ude før men måske er det for tidligt
9 Danmark kan selv og vil selv Har taget fat på strukturreformer brug for flere reformer SKATTEREFORMEN Havde betalt gælden ned før krisen kom og havde overskud på de offentlig finanser i modsætning til taberlandene der havde underskud under hele højkonjunkturen Har stor politisk enighed 12 minutter eller efterlønsreform For tidligt at dømme de små og mellemstore industrivirksomheder ude viser allerede en vis fleksibilitet i krisen København som metropol nye borgere om måneden
10 Facts om dansk beskatning Samlet gennemsnitligt skattetryk: 48,3 pct. Sverige: 47,1 EU: 39,5 pct. Højeste direkte marginalskat på arbejdsindkomst: 2009: 62,8 pct. 2010: 56,1 pct. Momssats: 25 pct. Skattepolitik
11 Mindre end halvdelen er i arbejde Kilde: Regeringen Skattepolitik
12 Arbejdsstyrken Falder i alt med De 25-49årige falder med De 50-59årige stiger med De 60-64årige stiger med De > 64årige stiger med Uden f. arbs.styrken stiger hvis ikke reformer Skattepolitik
13 Skattereform skal øge arbejdsudbudet Regeringsgrundlaget siger det : arbejdsudbuddet skal øges med personer Stor pædagogisk opgave: ikke brug for dem lige nu Efterlønsreformen gav nye personer på arbejdsmarkedet Hvis nogle vil have dem
14 Sammensatte marginale skatteprocenter på arbejdsindkomst Lavtlønnede Gennemsnitligt lønnede Højtlønnede Skattepolitik
15 NATIONALT KOMPROMIS V og K og De radikale får en hævelse af topskattegrænsen men næppe af marginalskatten i dag S og SF får en hævelse af beskæftigelsesfradraget i dag max ret og pligt Opgaverne så presserende at politikerne bliver presset til at blive enige ATP, LD, PFA Pension og arbejdsmarkedets pensionskasser vil blive inviteret til at investere i fremtidens infrastruktur mod et lovet afkast udbygning af Metro City Ringen i dag PFA Storstrømsbroen Brugerbetaling til at lette de offentlige kasser (betalingsring, roadpricing)
16
Vækst i en turbulent verdensøkonomi
--2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan
International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013
International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte
Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest
Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering
GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN
GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk
Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen [email protected] Tirsdag, den 18. september 2012
Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen [email protected] Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten
OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND
LDS RESULTATER OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND FULDTIDSKONTO I LD VÆLGER 110.000 100.000 90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 1980 1985 1990 1995
Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved
Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4
International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.
International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte
Danmark mangler investeringer
Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, [email protected] Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,
INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012
INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.
International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA
International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte
Big Picture 3. kvartal 2015
Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011
Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Japan rummer muligheder for dansk eksport
Allan Sørensen, chefanalytiker [email protected], 2990 6323 Mikkel Bess, stud.polit JULI 2017 Japan rummer muligheder for dansk eksport Frihandelsaftalen med Japan vil løfte dansk eksport til verdens tredjestørste
Det danske skattetryk
NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - [email protected] - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet
DANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK RISICI I INTERNATIONAL OG DANSK ØKONOMI Nationalbankdirektør Per Callesen, indlæg på Lokale Pengeinstitutters årsmøde Dagsorden 1. Udland 2. Dansk økonomi i et konjunkturperspektiv
Yderligere strukturreformer, som øger arbejdsudbuddet, vil også for fremtiden kunne bidrage til den økonomiske vækst.
Det har været en central succeskriterium for den økonomiske strukturpolitik i Danmark at øge arbejdsudbuddet, bl.a. med skatte-, arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer. Målsætningen med øget arbejdsudbud
EU s medlemslande Lande udenfor EU
EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det
Notat: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere
Notat: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere Hovedformålet med den kommende skattereform er at få danskerne til at arbejde mere ved at sænke skatten på arbejde. Men for det første vil kun få arbejde
Markedskommentar Orientering Q2 2012
Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,
Velkommen til LD medlemsmøde
Velkommen til LD medlemsmøde Onsdag den 24. september 2014 Brønderslev Hallerne Torsdag den 25. september 2014 Nordjyske Arena, Aalborg Dagens program Velkomst og præsentation LDs resultater v. direktør
Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse
Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:
Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job
Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen
Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9
Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks
EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld
EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom
Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land
DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, [email protected] Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de
Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.
Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL
De samfundsøkonomiske mål
De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn
Fordeling af indkomster og formuer i Danmark
Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret
Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark
Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen
Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU
Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,
