WASP. i overskrifter
|
|
|
- Bent Lange
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 WASP i overskrifter
2 WASP Work And School Project Hvad er WASP? WASP er til unge fra årg., der af en eller anden årsag har mistet motivationen for den daglige skolegang eller har svært ved at se meningen med galskaben. Der er IKKE tale om et specialundervisningstilbud, men mere et spørgsmål om at hjælpe med at finde den røde tråd ift. at den unge får sig en ungdomsuddannelse efter endt folkeskole. Hvordan er WASP? WASP er forløbsopbygget. Det betyder, at WASP-eleven BÅDE går i sin almindelige klasse OG i WASP. I samarbejde med eleven og elevens lærere planlægges 6-16 ugers undervisningsforløb i WASP hvor eleven altså IKKE er i den almindelige klasse, men i WASP. De øvrige uger i løbet af skoleåret foregår i stamklassen. Der tages mest muligt hensyn til hvilke aktiviteter i klassen eleven profiterer af og hvornår det er bedst at være væk. I WASP møder eleven unge fra hele kommunen men typisk kun på hold med 8-15 andre. Hvor længe kan man gå i WASP? Starter man i WASP fortsætter man lige så længe det giver mening! Det betyder, at man kan stoppe efter et halvt år eller være i WASP i næsten 3 år! Det handler om, at vi alle løbende vurderer, om de stillede mål bliver nået og om eleven er klar til at tage springet til en ungdomsuddannelse. Starter man i WASP stopper man først EFTER der har været møde mellem forældre og WASP, samt med klasselæreren fra stamklassen.
3 Hvor er WASP? WASP er for hele Tønder Kommune. Vores undervisningssted er i Skærbæk i nogle fantastiske lokaler hvor der både er stort køkken, kreativt værksted, masser af computere, gode grupperum og et stort autoværksted. Selv om man bor langt væk fra Skærbæk kan man sagtens komme derhen. Enten får man et klippekort til toget, eller også kan man blive kørt frem og tilbage mellem ens egen folkeskole og WASP. Hvad gør vi i WASP? I WASP arbejder vi målrettet med at styrke den enkeltes kompetencer og finder frem til det, der kan være en motivationsfaktor ift. fremtidens arbejdsliv og uddannelse. Vi arbejder med vores egne elevplaner og benytter os af en bred metodisk vifte og mange forskellige faglige vinkler. I det følgende kan du se mere om vores tanker omkring indholdet.
4 UEA Efter interesse og behov aflægger vi besøg i forskellige virksomheder. Besøgene giver gode muligheder for at se, hvordan dagligdagen forløber i de forskellige virksomheder. Vi møder de personer, der arbejder med jobbet til daglig som gerne vil fortælle om netop deres arbejdsområde. På den måde får man måske øjnene op for et arbejdsområde, som man ikke kendte til i forvejen. De unge kan i WASP få mulighed for yderligere praktik. Formålet er At de kan få afprøvet, hvad deres særlige interesser kan bruges til i forhold til jobmuligheder. At øges deres kendskab til erhvers- og uddannelses- forhold. At udbygge forståelsen mellem skolen og det omgivende samfund
5 Sundhed og trivsel Vi lægger både i dagligdagen og i særlige temauger om sundhed og trivsel vægt på, at arbejde med basale behov som kost, søvn og motion. Vi sætter fokus på de faktorer, der spiller en væsentlig rolle for, at man som ung kan fungere så godt som muligt. Vi arbejder med begrebet sundhed med forskellige indfaldsvinkler. Formålet er: At bevidstgøre de unge om at søvn, kost og motion påvirker vores helbred, udvikling, indlæring og livskvalitet. At hjælpe de voksne omkring den unge, til at støtte den unge, til at træffe fornuftige valg omkring søvn, kost og motion.
6 Coaching Vi har løbende samtaler/coaching med de unge. Vores erfaring er, at den bedste samtale ikke nødvendigvis foregår i en formel samtalesituation, men ofte opstår over en opgave hvor vi f.eks. er ved at rode i en motor, går en tur eller er ved at løse en opgave, hvor muligheden byder sig fordi man er i en voksen-ung situation og kan snakke uforstyrret. Profilsamtalen: Er den første samtale vi har med den unge, når de starter i WASP. Her berører vi områder som: familie, venner, fritid, skole, fremtiden m.m. Coachingsamtalerne: Her følger vi op på profilsamtalen, prøver at sætte mål og delmål for den enkelte. Hvilke mål og delmål der sættes, er selvfølgelig meget forskellige, da det er forskelligt, hvilke områder der er væsentlige for den enkelte, for at denne kan få sin skole- og hverdag til at fungere bedre. Derudover tager vi løbende samtaler efter behov og i forhold til den enkeltes indsatsområde. Via gruppe- og personlige samtaler arbejder vi på at bevidstgøre eleverne om deres egen situation. Dette indebærer, at vi voksne omkring den unge støtter op, men også at den unge selv lærer og prøver at tage ansvar for egen situation.
7 Friluftsliv Vi laver aktiviteter i naturen fordi den unge her kan udfordre sig selv og sine egne grænser. Vi mener, den unge gennem disse uvante aktiviteter tvinges til at lære mere om sig selv. Det er, når vi når vores yderste, vi lærer. Samtidig kræves der ved aktiviteterne i høj grad gode samarbejdsevner, som den unge kan overføre til andre situationer i hverdagen. Vi arbejder med teamwork, udholdenhed og teknisk mestring. Vi afprøver en bred vifte af friluftsaktiviteter: Bootcamp, kano, vandreture, aktiviteter i skov som diverse O-løb og lege og meget mere.
8 Fagfaglige forløb Når vi arbejder med de fagfaglige forløb, tager vi udgangspunkt i den enkelte elevs læringsprofil samt faglige niveau. Det betyder i praksis, at indhold, materiale og læringsmiljø tager afsæt i den enkelte elevs personlige læringsstil/styrkesider. Der arbejdes med forskellige fagområder, som tager udgangspunkt i Fælles Mål 2. Derudover kan der arbejdes med materiale fra stamklassen.
9 Læringsstile Der udarbejdes på hver elev en læringsprofil, der er med til afdække hvordan eleven lærer bedst. Profilen indeholder følgende elementer: miljømæssige (lyd, lys, temperatur og indretning) emotionelle (motivation, tilpasning, vedholdenhed, struktur) sociologiske ( alene, par, gruppe m.m.) fysiologiske (høre, røre, gøre, se samt energiindtag, behov for bevægelse og tidspunkter) psykologiske elementer (holistisk, analytisk, impulsiv, refleksiv). Læringsprofilen anvendes i planlægningen af de fagfaglige forløb for den enkelte elev og der arbejdes med diverse læringsstilmateriale i forløbet.
10 Kommunikation og kropssprog Vi arbejder med forskellige kommunikations- og samarbejdsøvelse, der har til formål at fremme det gode samarbejde og er med til at udvikle en bevidstgørelse af hvad god kommunikation er. Vi fokuserer på kropssproget, for at gøre dem bevidste om de signaler de udsender. Signaler der kan være altafgørende for om andre misforstår en. Vi prøver at besvare spørgsmål som: Hvad er det, jeg signalerer med mit kropssprog? Hvad er det, andre signalerer med deres kropssprog? Hvad er det, der skal til for at kommunikere præcist og troværdigt?
11 Værksted Vi har værksted, hvor vi arbejder med biler, BoCart og måske elevernes knallerter eller cykler. Vi lærer at servicere BoCarts, køre dem, samt om regler og sikkerhed. Man har desuden mulighed for, at få et sikkerhedskursus i svejsning. Vi arbejder med træ, bygger konkrete ting, til brug f.eks. i WASP. Vi kan tegne emner og lave materialeopmåling. Desuden lærer vi at bruge de forskellige værktøjer. I WASP har vi også kreative værksteder, hvor vi bl.a. arbejder med tegning, maleri, skulpturer og smykke fremstilling På værkstederne er det hensigten, at de unge bl.a. får oplevelsen af, hvorledes det kan opleves at have et arbejde. Her kan ikke hoppes over hvor gærdet er lavest. På værkstedet arbejder vi meget konkret. F. eks er det nødvendigt at servicere BoCarten omhyggeligt, før man kan komme ud at køre i den.
Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer
Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst
Pædagogiske principper SFO
Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først
WASP WORK AND SCHOOL PROJECT TØNDER KOMMUNE DECEMBER 2015
WASP WORK AND SCHOOL PROJECT TØNDER KOMMUNE DECEMBER 2015 Overblik WASP Work and School Project Ansvaret for gennemførsel: Tønder Kommune Tidsperiode: Siden 2009 Målgruppe: Unge i 6.-10. klasse, der ikke
Særlige undervisningstilbud for de unge fra 14-18 år
2014/2015 Særlige undervisningstilbud for de unge fra 14-18 år 10. klasseskolen på UCN har ud over tilbuddet om at gå i almindelig 10. klasse et særligt tilbud til de elever, som har indlærings- og sociale/emotionelle
FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
En sammenhængende skoledag
En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da
Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning
- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning
Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup
Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse
Fag, fællesskab og frisk luft
Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser
Mellemtrinnet. - vi binder skolen sammen
Mellemtrinnet - vi binder skolen sammen Profil for mellemtrinnet på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går på mellemtrinnet
FORÆLDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til forældre
Indberetning > Spørgeskema til forældre 1 TEMPERATURMÅLINGEN Kommunen vil gerne udvikle kvaliteten i dit barns dagtilbud. Det vil derfor være en stor hjælp, hvis du vil udfylde dette elektroniske spørgeskema.
Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode
1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget
Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)
Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Formålet med uddannelsen Fra 1. august 2007 er der et lovkrav om at alle kommuner skal tilbyde en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Uddannelsen
AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA
AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA Christiane Bech, Udviklingskonsulent og projektleder Lene Mose Nielsen, Underviser RAMMERNE Projekt under Social- og Integrationsministeriet:
Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.
Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i
Information og idebog til kontaktforældre
Information og idebog til kontaktforældre Dybkærskolen Arendalsvej 271 Silkeborg www.dybkaerskolen.dk www.dybkæerskolen.silkeborg.dk Kære kontaktforældre! Allerførst tak fordi I har sagt ja til at tage
Beskrivelse af projektet.
Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi
10. klasse FJORDSKOLEN
Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn 10. klasse FJORDSKOLEN CPR nr. Adresse Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge
Personprofil og styrker
Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA
Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse
Trivsel 1 Er du glad for at gå i skole? Ja, altid Klassen og fællesskabet 2 Er du glad for din klasse? Ja, altid 3 Behandler I hinanden godt i klassen? Ja, altid 4 Har du nogen venner i klassen? Ja, mange
Test af Repræsentationssystemer
Test af Repræsentationssystemer Identificér dit foretrukne repræsentationssystem Testen kan give dig et fingerpeg om din måde at bruge dine sanser/repræsentationssystemer på, og samtidig kan du finde dine
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale
At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.
Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert
Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15
EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 15. august 2015. 1 INDHOLD OM EVALUERINGEN 3 PROCESBESKRIVELSE AF EVALUERINGEN 4 SAMMENFATNING 5 ER PROJEKT TEAM HERNING 2014/2015 LYKKEDES? 5 HVILKE LANGTIDSVIRKNINGER
- lærer bedst. Børnene kommer gruppevis på besøg hos hinanden. Legegrupper er med til at skabe sammenhold og nye venskaber opstår. Se side 3-5.
- lærer bedst 1 Legegrupper Børnene kommer gruppevis på besøg hos hinanden. Legegrupper er med til at skabe sammenhold og nye venskaber opstår. Se side 3-5. Indskolingen (0-3 klasse). Forældremøde Idéer
Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?
Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler
Opnå en god dialog med boligejeren
Opnå en god dialog med boligejeren Kommunikationsguide til BedreBolig-rådgivere 26. marts 2014 Indhold 1. Formål...3 2. Generelt om kommunikation med boligejeren...4 2.1 Kropssprog...4 2.2 Aktiv lytning...4
2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE
2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Velkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Pædagogisk læreplan for vuggestuen
Pædagogisk læreplan for vuggestuen Personlige kompetencer - At udvikle og styrke sit selvvære. - At egne grænser respekteres. - At lære, at respektere andres grænser. - At udvikle og videreudvikle kompetencer.
HVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
50 års jubilæum. Hårup Skole 1960 2010. Hårup Skole 1964
50 års jubilæum Hårup Skole 1960 2010 Hårup Skole 1964 Hårup Skole 2010 Hårup skole anno 2010 Hårup skole er, som den altid har været, en skole, der sætter fællesskabet højt. Vi satser lige som før i
Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Pilegårdsskolen - valg af profillinjer Oversigt
Pilegårdsskolen - valg af profillinjer Oversigt Globuslinjen Nu starter fremtidens Pilegårdskole for dig i kommende 7.kl. hvor du får en ny mulighed for at træffe valg og derfor selv får indflydelse X-linjen
Kontaktklasserne. Arden Skole
Kontaktklasserne Arden Skole 1 Målgruppe Kontaktklasserne med tilhørende SFO er en del af Mariagerfjord Kommunes undervisningstilbud til elever med vanskeligheder indenfor Autismespektret og tilgrænsende
Pilegårdsskolen - valg af profillinjer Oversigt
Pilegårdsskolen - valg af profillinjer Oversigt Globuslinjen Nu starter fremtidens Pilegårdskole for dig i kommende 7.kl. hvor du får en ny mulighed for at træffe valg og derfor selv får indflydelse X-linjen
Kommunikation at gøre fælles
Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale
Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013
KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og
FleXklassen - indhold
FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen
4 VEJE. Materiale til undervisningsbaseret. vejledning i 6. og 7. klasse MATERIALET. fået et lokalt perspektiv på erhvervsfaglige jobmuligheder
TIL LEDERE 4 VEJE Materiale til undervisningsbaseret vejledning i 6. og 7. klasse DE UNGES UDBYTTE AF 4 VEJE? MATERIALET EN UNG, DER HAR PRØVET 4 VEJE HAR: fået grundlæggende information om erhvervsuddannelser
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i
URK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM
URK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM DE NÆSTE 20 MIN VIL JEG TALE OM: - Kort præsentation af URK/mig - Mentoring i Ungdommens Røde Kors (Hvad er en URK Mentor?) - Resultater på mentorområdet i
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Djurslandsskolen Fjellerup
Djurslandsskolen Fjellerup afdelingen En kommunal specialskole Placering Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskolingen og mellemtrin samt administration og skolens
HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup
HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden
Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj Lupinvejens Børnehave
Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj 2013 Lupinvejens Børnehave Vi skaber en sammenhængende pædagogik og organisation, der målrettet kan medvirke til at give barnet det gode barneliv samt rumme alle
Umv Basis spørgeskema til 7. 10. klasse
Trivsel 1 Er du glad for at gå i skole? Klassen og andre fællesskaber 2 Er du glad for din klasse? 3 Behandler I hinanden godt i klassen? 4 Har du nogen venner i skolen? Ja, mange Ja, en del Ja, et par
På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.
Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.
SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læring og Samarbejde
Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering
10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!
10. KlasseCentret Dronninglund 2014-15 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! Indhold 10. KLASSE DIT VALG! Introforløb 3 Tværsuger og skolerejse 3 Dit præg på arbejdsmiljøet 3 Brobygning 4
