Beskrivelse af projektet.

Transkript

1 Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi vil ud fra den viden og indsigt vi har, arbejde med elevernes trivsel/mentale sundhed samt med praktiske undervisningsforløb, hvor fokus er på at understøtte den allerede eksisterende undervisning i klassen. Vi bistår med varetagelsen af undervisningen, således at den boglige/teoretiske praksis fra skolen bliver overført til praktisk forløb, hvor eleverne kan koble den teoretiske tilgang sammen med den praktiske. Vi arbejder med halve klasser, på tværs af teams / årgange afhængigt af forløb og klassernes problemstilling. Skoledagen i det Pædagogiske Værksted vil derfor både indeholde en teoretisk tilgang til det valgte område (trivsels arbejdet) - samt en praktisk orienteret undervisningsdel. Der skal være en rød tråd med den pædagogiske indsats, dvs. eleverne skal være bevidste om pædagogernes roller i skolen allerede fra 0. klasse og videre op gennem hele indskolingen. Alle klassetrin skal arbejde med de samme indsatsområder, så eleverne bliver trygge og reflekterende i forhold til vores pædagogiske værksted. Tanken med det Pædagogiske Værksted er, at arbejde med elevernes trivsel/mentale sundhed så eleverne bliver undervisningsparate, og derved bliver mere motiverede/modtagelige overfor den undervisning som bliver præsenteret. Samtidig skal de få en oplevelse af, at undervisning også kan varetages på andre måder i andre omgivelser, samt at den teoretiske undervisning fra skolen kan overføres til praksis opgaver, som hænger sammen i et større perspektiv. De skal være i bedre balance både som klasse og individ. Den ændring som vi kan være medvirkende til at skabe, skal afspejles i klasseundervisningen. Det er vigtigt, at vores arbejde bliver taget alvorligt og indtænkes i forhold til skemalægning, sundhedsplejerske, motorisk træning m.m. 1

2 Der udarbejdes årshjul med lærerteamet, så alle parter er opmærksomme på den hverdag, som børnene bliver inddraget i. Vi afholder kvartalsmøder, hvor vi bl.a. diskuterer mental sundhed, undervisning (teori/praksis), årshjul, mål/delmål samt aktuelle problemstillinger på det pågældende klassetrin. Hver uge informerer vi læreren om dagens forløb i det Pædagogiske Værksted hvad der var skidt/godt, samt lidt om hvordan vi forventer at arbejde videre næste gang. På elevernes ugeplan vil det fremgå hvad vi arbejder med uge fra uge, således at forældrene kan holde sig informeret om de enkelte forløb. Vi vil periodevis udarbejde trivselssamtaler med det enkelte barn, for på den måde at klargøre hvor de er i processen, samt hvilke vanskeligheder de har indenfor specifikke områder. Spørgeskemaer til dette udarbejdes af lærere, pædagoger, skolepsykolog, PPR eller ud fra allerede udviklet materiale på området. (Redskab/målgruppebeskrivelse af børn/ Det pædagogiske værksted har forskellige indsats områder, som det enkelte team vælger at arbejde med periodevis samt efter klassens behov. Der aftales i teamet (lærere/pædagoger) hvor lang perioden skal være, og hvordan det skal foregå. Disse informationer kommunikeres ud til forældrene via ugeplaner/forældreintra. Vi har indrettet et lokale på Grønhøjgård, som rummer undervisnings muligheder i form af tavle/smartboard, borde, stole samt andet nødvendigt undervisnings materiale. Ydermere skal der være mulighed for afslappende miljøer/områder/inventar såsom (sofaer, spil, computere, grønne arealer m.m.), hvor man kan trække sig med enkelte elever, som kunne have behov for dette. Omgivelserne skal være rolige og imødekommende, hvor børnene føler sig trygge og afslappede, og hvor følsomme emner kan blive vendt og taget alvorligt. Praktiske undervisningsforløb/understøttende undervisning. Vi vil i de praktiske undervisningsforløb holde os informeret omkring klassens niveau og aktuelle emner, således at eleverne kan overføre klasse undervisningen til praktiske forløb, hvor skoleopgaverne kan indlæres ud fra andre undervisningsformer. Skoleundervisningen skal give mening i hverdagens opgaver, hvor eleverne kan se sammenhængen og meningen i eksempelvis matematik som redskab, når man skal bygge 2

3 et hus m.m. Der vil være fokus på at lege/spille/bevæge sig (sundhedspædagogikken), samt at inkludere dem, som ellers kan have svært ved den traditionelle undervisningsform. Den understøttende undervisning/praktiske undervisningsforløb skal være imødekommende, rummelig samt kunne bære elevernes forskellighed. De enkelte fag vil blive præsenteret ud fra anderledes undervisningsformer som praksis gøres ved hjælp af ovennævnte tilgang. Når man arbejder med trivsel/mental sundhed, er der forskellige indikatorer, man skal være opmærksom på: - Udvikler eleverne sig følelsesmæssigt, kreativt og personligt. - Er de i stand til at indgå i anerkendende relationer med andre. - Ser de problemer i øjnene, løser dem og lærer af dem. - Er de tillidsfulde og sikre på sig selv. - Er de opmærksomme på andre og føler med dem (empati) - Kan lege og have det sjovt. - Kan de tilpasse sig andre, vanskeligheder og sig selv. - Kan give slip på negative følelser. Når man arbejder med mental sundhed, skal man lægge den side af sin person væk, hvor man udtaler at man ved bedst. Man skal forsøge at forstå det enkelte barn og sætte sig ind i deres situation. Søg at forstå - fremfor at blive forstået. Det er vigtigt at fremstå som en autentisk og troværdig voksen (man er det man siger, man gør det man har sagt). Vi arbejder ud fra flere pædagogiske metoder visse metoder kræver særlig indsigt og viden, og det er derfor nødvendigt at videreuddanne enkelte personer på stedet, så de bliver kompetente med pædagogikken/metoden. Vi finder følgende indsatsområder relevante: Trivsel / Mental sundhed: - Man kan spejle gentage essensen af det sagte (gerne med elevens egne ord). - Give plads og rum til at alle bliver hørt i gruppen. (at almengøre brede ud - at andre også kan føle det sådan, og derved ikke føler sig forkerte i gruppen). 3

4 - Børne samtaler - Rollespil - Byens leg Empati herunder sproget/tonen, mobning: - Mobbetrappen - Marte Meo - Trin for Trin - Mary fonden - Massage Styrke fællesskabet/individet herunder selvtillid/selvværd: - At kunne indgå i relationer med andre elever og lærere, hvor man føler sig set og taget alvorligt. - At kunne bruge sine venner, og føle sig brugbar. - De skal føle et fællesskab gennem lege og gode oplevelser. Her kan vi bruge vores erfaringer og gruppelege fra Gerlev/legeagenter. - Ved at skabe et rum hvor alle skal have ros fra alle - så det bliver synliggjort, hvor ens styrker ligger. At alle uanset hierarki og roller, synligt siger og viser hvad der er positivt ved ens person. - Gennem fælles faglige projekter hvor de skal samarbejde om emner og udformning. - Ved opgave løsning hvor de svage bliver ledere-tovholdere på opgaven. Hvor alle føler sig vigtige i processen/udformningen af projektet (have fokus på, at processen er vigtigere end resultatet) - Fremlægning af projekter. Tankerne bag det pædagogiske værksted stammer fra længere tids forskning, hvor adskillige eksperter på området har forsket i netop vigtigheden i den faglige profession. Vi har med det Pædagogiske Værksted forsøgt, at sammensætte de forskellige elementer og derved udarbejde det bedste alternativ til dette. 4

5 Det første udkast til Pædagogisk Værksted blev evalueret efter nogle måneders forløb, og gennemskrevet i sammenhold med de ændringer vi fandt nødvendigt. Ovenstående projekt beskrivelse er derfor 2. version, og vil gennem tiden blive nuanceret på forskellige punkter, når praksis finder sin rette form. Nedenstående afsnit er udklip fra eksempler, som synliggør vigtigheden af den faglige profession: I udsendelsen Danskernes akademi/sundhed i folkeskolen udtaler Lektor Karen Wistoft, Institut for uddannelse og pædagogik): Vi skal arbejde med Trivsel/ mental sundhed. Vi skal påvirke og ændre eleven/gruppen i en retning, så forandringerne i forhold til trivsel/mental sundhed kan overføres til klasse undervisningen. Det som er kernen ved trivsel, og som bør have vores fokus, er fællesskabet. Hvis man vil have mental sundhed, er det vigtigt at fællesskabet er Rummeligt, Jeg støttende, Inkluderende. Nedbrydende er til gengæld et fællesskab, som er Udstødende, Afvisende, Ekskluderende. Det stærkeste individ har brug for det stærkeste fællesskab, og det stærkeste fællesskab har brug for det stærkeste individ. I Børn og Unge Nr. 22 / 43 årgang: En vigtig opgave for pædagogerne er at sørge for, at børnene har det godt med sig selv og er i trivsel. Er hovedet fyldt af alt muligt andet, er der ikke så meget plads til at lære matematik og dansk. Der skal være forskel på pædagogen og læreren. Hvis pædagogen bare går ind og hjælper læreren og støtter op om det, læreren gør, kommer der blot mere af det samme. Pædagogen skal komme med noget via sin faglighed og bidrage separat. Forskning/april 2013 / bupl.dk (Forsker Anja Hvidtfeldt Stanek): Forskning har vist, at pædagoger i skolen har en tendens til, at overtage skolens idealer og mål. Skolen er en stærk, kulturbærende institution, hvis dagsorden vi alle nemt kommer til at tilpasse os. Men når jeg følger børnene, ser det ud til at være gode grunde til at fastholde den pædagogiske faglighed. Pædagogerne skal passe på, at de ikke kommer til at overtage skolens logik. De bør også være advokater for det gode børneliv, og gøre det de er bedst til: være pædagoger. 5

6 6