Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Transkript

1 Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst med at lave lektier om aftenen. Før sagde min mor altid, at hvis jeg lavede lektier om eftermiddagen, havde jeg mere tid til vennerne om aftenen og det er jo også rigtigt. Men nu siger hun, at bare du laver dem er det OK. (Pige i 7. klasse) Min datter (analytisk) er blevet accepteret af de andre i klassen, efter at de er begyndt at arbejde med læringsstile. Hun har ranket ryggen. De andre elever er blevet mere tolerante. (Forældreudtalelse) Vi er alle forskellige Jeg har altid lagt vægt på, at eleverne skulle være aktive og tage et medansvar for læringen, men tidligere arbejdede de alle med de samme opgaver, som skulle laves i den rækkefølge, jeg havde bestemt. Derfor var det en stor udfordring for mig at ændre på min praksis med den viden jeg fik, da jeg i 2004 deltog i mit første kursus i Learning Styles hos Dunn & Dunn i New York. Jeg er selv analytisk og foretrækker at arbejde ved mit skrivebord i ro og fred, hvor jeg har en veldefineret rækkefølge på opgaverne. Jeg er vedholdende og fortsætter med arbejdet, til jeg er færdig. Og sådan er mange lærere. Men langt de fleste elever er globale. Det betyder, at de arbejder bedst, når de kan vælge deres 13

2 Langt de fleste elever lærer bedst, hvis de kan sidde eller ligge blødt og behageligt gerne i en sofa eller en lænestol. Ulla Gammelgaard er lærer på Samsøgades Skole i Århus og certificeret Learning Styles trainer. egen rækkefølge, springe rundt i opgaver, lytte til musik, har mulighed for at spise og drikke og sidde med dæmpet lys, når de skal lære noget nyt og svært. De lærer bedst, hvis de kan sidde eller ligge blødt og behageligt gerne i en sofa eller en lænestol. Derfor satte nedenstående citat mine tanker i gang og gjorde det klart for mig, at jeg måtte ændre min undervisning: Hvis eleverne ikke kan lære på den måde vi underviser dem, må vi undervise dem på den måde de lærer. ( Dunn & Dunn.) evne til at arbejde med nye og svære ting. De er opdelt i fem områder (se illustration): 1. Miljømæssige stimuli 2. Emotionelle stimuli 3. Sociale stimuli 4. Fysiologiske stimuli 5. Psykologiske stimuli. Læringsstil er en kombination af mange variabler, som er forskellige fra person til person. Når man kender sin egen og sine elevers læringsstil, kan man bruge modellen som en værktøjskasse. I det daglige bruger jeg læringsstile som en værktøjskasse, når jeg skal tilrettelægge et undervisningsforløb. Jeg kender elevernes læringsstil ud fra en test, der både viser den enkelte elevs styrkesider og klassens læringsprofil. Det giver et godt udgangspunkt for tilrettelæggelsen af undervisningen med henblik på at tilgodese forskelligheden blandt eleverne. Både elever og forældre har taget godt imod de ændringer, der er indført i undervisningen. 14 Læringsstile Rita og Kenn Dunn har siden 1960 erne gennemført forskning af, hvilke faktorer, der har indflydelse på børns læring. Resultaterne viser, at alle har deres egen individuelle måde at lære på og at det er vigtigt, at eleven bruger sine styrkesider, når han skal lære noget nyt og svært. Dunn og Dunn har udviklet en model over, hvilke stimuli der påvirker vores måde at lære på, og der er 26 elementer, der har indflydelse på vores Globale og analytiske elever 88 % af alle børn, der starter i skolen er globalt lærende, og de fleste er drenge. De lærer bedst, hvis de forstår sammenhænge, de er visuelt og taktilt -kinæstetisk orienterede (lærer ved at handle), de ønsker valgmuligheder og lærer bedst mellem kl De har brug for autoriteter, foretrækker par- og gruppearbejde

3 88 % af alle børn, der starter i skolen er globalt lærende, og de fleste er drenge. og vil gerne have mulighed for at arbejde forskellige steder i eller uden for klassen. De foretrækker at sidde behageligt i en sofa, hvis det er muligt. 12 % af børnene er analytisk lærende (flest piger). De er auditivt orienterede, sidder stille ved et bord, foretrækker stærkt lys og er i gang fra morgenstunden. De er selvmotiverede og udholdende, arbejder selvstændigt og foretrækker ofte at arbejde alene. Disse præferencer varierer fra person til person og ændres over tid. De påvirkes af lærerne og den måde, undervisningen foregår på. Dette er måske en af grundene til, at en stor del af lærerne er analytiske de har tilpasset sig den skole, de selv har været og er en del af. For at tilgodese alle skal man starte undervisningen med at introducere for de globale, som er flertallet, og de har brug for overblikket. Emnet præsenteres kort gennem en fortælling gerne humoristisk og motiverende. Der anvendes illustrationer, og eleverne får mulighed for at anvende visuelt, taktilt og/eller kinæstetisk materiale. Desuden skal eleverne have mulighed for valg, fx hvor, med hvem og hvordan de vil arbejde. Det skal selvfølgelig aftales med læreren. sprog til at arbejde med deres evne og måde at lære på. Og ikke mindst giver læringsstile dem et system til at udvikle evnen til at lære nyt og svært, som de kan bruge i alle sammenhænge både i skolen og i arbejdslivet. Det kan synes umuligt at tage hensyn til alle elever i en klasse, men der er en række elementer, som langt de fleste elever (ca. 70 %) har repræsenteret i deres profil. Det drejer sig om de perceptuelle elementer, informationsbearbejdningen, tid på dagen, lys og indretning, og her kan lærerne gøre en indsats. Eleverne er med til at skabe og udvikle undervisningen. I elev- selvvirksomhed ligger læring. Læreren skal med det overordnede ansvar for undervisningen og sin erfaring være inspirator og formidler, men frem for alt være den gode vejleder. Og det får læreren tid til, når eleverne arbejder selvstændigt og bevidst med læring. Hvad kan jeg og hvad skal jeg lære? Læringsstile giver et nuanceret billede af, under hvilke betingelser vi koncentrerer os bedst. Derfor er det et oplagt værktøj til at inddrage eleverne i at nå både klassens fælles mål og deres individuelle læringsmål. Sættes eleverne i bås? Nogle kritikere hævder, at det er et problem kun at udnytte styrkesiderne, så de andre sider ikke udvikles og styrkes. Elevens styrkesider bruges, når han skal lære noget nyt og svært, og det er et godt afsæt, når han skal koncentrere sig om at lære. Når det nye er forstået, kan og skal eleven arbejde med sine andre sider, som man altid har gjort. Det er også vigtigt at holde sig for øje, at når elevernes læringsstil testes, får de ikke et stempel i panden, der med fire ord beskriver dem. De får kendskab til en lang række elementer, der betyder noget for den måde, de lærer på. De får et Det bliver lettere at differentiere, når man som lærer kender den enkelte elevs læringsforudsætninger. Og det er også væsentligt, at den enkelte elev er klar over, hvad han ved i forvejen om det emne, der skal arbejdes med. Derfor starter hvert forløb med en førtest: Hvad ved jeg allerede om det emne, vi skal lære om? Efter at klassen har arbejdet med emnet, sluttes med en eftertest: Hvor meget mere ved jeg nu? Det er den samme test som førtesten, så elever og lærer kan måle, hvilke fremskridt der er sket. Jeg har lært, at jeg kan lære noget. (Dreng i 7. klasse om læringsstile) 15

4 En stor del af lærerne er analytiske de har tilpasset sig den skole, de selv har været og er en del af. 16 Eksempel på et undervisningsforløb 7. Klasse skal i gang med at læse, analysere og fortolke en roman. Men først arbejder eleverne med litterære begreber, hvor de lærer om miljøbeskrivelse, personkarakteristik, direkte og indirekte beskrivelse, positive, negative og neutrale fremstillingsformer og forskellige genrer. Nogle elever starter med en Rammebog, hvor de får nogle grundlæggende informationer, mens andre starter med taktile eller kinæstetiske materialer. De må selv vælge, om de arbejder alene eller sammen med andre. Nogle elever har opdaget på den hårde måde, at de kun kan lære noget nyt og svært, hvis de koncentrerer sig og arbejder alene en stor del af tiden. Når de begynder at føle sig sikre, kan de arbejde sammen med andre. Denne værktøjskasse med litterære begreber danner udgangspunkt for arbejdet med romanen, hvor de skal lære at bruge den viden, de har fået. Den består typisk af en Rammebog (PLS: Programmeret Lærings Sekvens) en kort tekst om emnet med spørgsmål til det læste. Eleven kan selv kontrollere svaret på næste side. Desuden er der en Kontraktpakke, der henvender sig til dygtige elever, som er motiverede og kan arbejde på egen hånd. Her får de bl.a. mulighed for at bruge det, de har lært, kreativt, fx ved at lave spil eller andre materialer til de andre elever om det emne, de arbejder med. Der indgår desuden gruppeaktiviteter, som medfører at eleverne skal lære sammen. Endelig er der visuelle, auditive, taktile (Flipkort rutsjebane, Elektrospil, Pletskud, Puslespil) og kinæstetiske materialer (Væg- og gulvspil). Når eleverne har arbejdet med disse materialer en fastlagt periode, skal de i gang med at bruge deres viden i forhold til den bog, klassen skal læse. Nu kan jeg det, så nu skal jeg lære at bruge det. (Dreng i 8. Klasse) Og læring er jo netop, at man kan bruge og personliggøre sin viden i andre sammenhænge. Læring kontra leg Det er vigtigt at være opmærksom på, at eleverne arbejder bevidst med at lære. Når de får mange muligheder med taktile materialer, herunder spil, kan det let blive til leg i stedet for læring. Det viste sig i et forløb, at en dreng, som tidligere havde vist store fremskridt, ikke havde lært meget i det følgende emne. Ved en efterfølgende samtale om det manglende udbytte, blev han selv opmærksom på, at han havde arbejdet sammen med andre, selv om han vidste, at han lærer bedst alene (nyt og svært). Først når han har lært om emnet, kan han med fordel arbejde sammen med andre. Det var derfor mere blevet leg end læring for ham i denne periode. Den erfaring har han brugt i de næste undervisningsforløb. Han er blevet mere bevidst om, hvordan han skal arbejde for at lære. Indretning af klasselokalet Indretningen af lokalet er det første, man går i gang med. Her kan man tænke på, at nogle elever har brug for meget lys. Der skal være et område, hvor ansvarlige elever kan arbejde uden hjælp fra læreren, et område, hvor elever kan arbejde alene eller sammen med en eller to - tre elever og et roligt område til elever, der har brug for ro. De elever, der har brug for dæmpet belysning, placeres i de mørkere områder i klassen. Temperaturen kan man ikke altid styre i en klasse, men hvis eleverne ved, om de har brug for varme eller en kølig arbejdsplads, kan de tage hensyn til det derhjemme. Møblementet i et klasselokale består traditionelt af borde og stole, men måske kan man skaffe en

5 Når elevernes læringsstil testes, får de kendskab til en lang række elementer, der betyder noget for den måde, de lærer på. sofa, lænestol, puder / tæpper til de elever, der har brug for det. Det er også en fordel at bruge reoler, opslagstavler og lign. som rumdelere. Møbler kan med fordel placeres i samarbejde med eleverne, så de bliver klar over, hvorfor lokalet indrettes anderledes. Når møbler og skillevægge er placeret, forklares hvilke læringsstile, de forskellige områder understøtter. Involver eleverne: hvem har brug for ro, hvem har brug for at sidde med ryggen til andre for at koncentrere sig, hvem arbejder bedst alene etc. Elevernes placering ændres, hvis de ikke arbejder koncentreret og indretningen ændres, hvis den ikke fungerer. Vigtige regler Når man skal i gang med at arbejde med læringsstile, er det vigtigt, at eleverne forstår og respekterer hinandens forskellighed. Det er desuden en forudsætning for de frie rammer, at den enkelte elev forstår, at han ikke må forstyrre andre med sin læringsstil, dvs. at den enkelte ikke forstyrrer andre, når man bevæger sig rundt i lokalet eller flere sidder i sofaen og læser. Derfor er der nogle spilleregler, som man skal rette sig efter. Hvis der er enkelte elever, der ikke kan klare det, må de ikke forlade deres plads. De regler, der skal overholdes er fx: Brug din læringsstil, hvis du bliver bedre til at lære og lærer mere. Din læringsstil må aldrig forstyrre en andens. At få opfyldt sin læringsstil, er ikke et krav, men et gode. (Misbruger man sine rettigheder, mister man dem!) 17

6 Det bliver lettere at differentiere, når man som lærer kender den enkelte elevs læringsforudsætninger. Alle skal lære det samme, men på forskellig måde. Ved nyt og svært stof skal du altid starte med at lære, hvor du har din styrkeside. Kendskab til din egen læringsstil giver bedre hjemmearbejdsresultater. Alle opgaver skal laves og være færdige til tiden, men det er tilladt at arbejde overalt i klassen så længe reglerne bliver overholdt Hjemmearbejde I skolen er man nødt til at følge skemaet, som på mange skoler starter kl. 8.00, selv om de fleste børn og unge lærer bedst lidt senere. Men hjemme kan det enkelte barn / den unge indrette sig efter, hvornår, hvor og hvordan han lærer bedst. Det er her muligt at tage hensyn til temperatur og arbejdsplads, så denne indrettes efter den enkeltes læringsstil. 18