Tids- og produktionsplan

Transkript

1 Tids- og produktionsplan 1. Indledning I det følgende beskrives de enkelte aktiviteter i projektet fordelt på fem hovedfaser: projektetablering indledende kortlægning intervention effektmåling analyse og formidling Afslutningsvis viser et Gant diagram den samlede tidsplan. 2. Projektetablering Den indledende fase strækker sig over seks måneder og indeholder en række aktiviteter. Projektorganisering og planlægning Projektet konstituerer sig med Peter Hasle, Institut for Produktion og Ledelse på DTU (IPL) som forskningsleder. Derudover etableres et projektsekretariat på IPL som står for den administrative og økonomiske styring og koordinering af projektet. Den overordnede styring af projektet varetages af en bestyrelse bestående af: Peter Hasle, IPL (formand) Helge Hvid, Institut for Miljø, Teknologi og Samfund (Teksam), RUC Tage Søndergaard Kristensen, Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) Hans Jørgen Limborg, Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) Anita Mac, Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi (ISE), RUC Desuden medvirker følgende forskere på projektet: Niels Møller, IPL Peter Olsén, IPL Ole H. Sørensen, IPL Inger Stauning, Teksam Klaus T. Nielsen, Teksam Lars Schmidt-Hansen, AMI Hans Hvenegaard, CASA Jørgen Møller Christiansen, CASA Peter Hagedorn-Rasmussen, ISE Umiddelbart efter projektbevillingen ansættes desuden de tre ph.d.-studerende. Der indgås kontrakt mellem projektledelsen på IPL og de deltagende institutioner. Heri specificeres hvilke krav de enkelte institutioner skal opfylde for få overført midler fra projekter. Udgangspunktet er en række opgaver som hver institution skal udføre. Efter hvert års afslutning udarbejdes en årsrapport med beskrivelse af gennemførte aktiviteter samt planlagte aktiviteter og budget for næste år. Bevillingen for det kommende år udløses først når bestyrelsen har godkendt årsrapporten. I tilfælde af en institution ikke gennemfører aktiviteter som planlagt, kan bevillingen tilbageholdes og eventuelt omfordeles til en anden institution som gennemfører de relevante aktiviteter.

2 Virksomhedsaftaler Umiddelbart efter projektets start udarbejdes informationsmateriale samt udkast til virksomhedsaftaler. Herefter bliver der taget kontakt til relevante virksomheder indenfor de fire prioriterede sektorer med henblik på at indgå aftale om deltagelse i projektet. Ved udvælgelsen af virksomhederne vil det blive prioriteret at udvælge virksomheder som antages at have betydelige problemer med det psykiske arbejdsmiljø som fx har vist sig i et stort fravær og en høj personaleomsætning og dermed et væsentligt forbedringspotentiale. Det vil ved udvælgelsen ikke være relevant at forsøge en repræsentativ udvælgelse heller ikke inden for særlige brancher. Dels vil afhængigheden af virksomhedernes positive medvirken i sig selv forhindre at der kan være tale om gennemsnitlige virksomheder, og dels er formålet netop at få viden om hvordan der kan gennemføres vellykkede forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø som andre virksomheder kan lære af. Det vil dog være relevant at fravælge virksomheder som på forhånd er kendt for at have gennemført omfattende indsatser for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Projektet er afhængigt af et godt tillidsforhold mellem virksomhederne og forskningsprojektet. Etablering af virksomhedsaftaler på baggrund af en bred henvendelse til mange virksomheder med efterfølgende udvalg af de positive virksomheder har erfaringsmæssigt stort frafald, selv blandt de fra starten positive. Der vil derfor hvor det er muligt, blive bygget på allerede eksisterende direkte kontakter til virksomheder eller kontakter der etableres gennem samarbejdspartnere. Det vil bl.a. omfatte arbejdsmarkedets parter (fx CO Industri, DIs Teksam-sekretariat), BAR og BST. Der vil blive prioriteret virksomheder der kan betegnes som typiske for et særligt arbejdsfelt, og som kan forventes at have drivkræfter til selv aktivt at prioritere en omfattende indsats for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Virksomhederne udvælges som kritiske cases i Flyvbjergs forstand. Der vil blive indgået en kontrakt med hver deltagende virksomhed, hvor forskningsprojektet og virksomheden gensidigt forpligter sig overfor hinanden. Kontrakten med virksomhederne vil have følgende elementer: Virksomhederne forpligter sig til: at gennemføre en målrettet indsats for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø at deltage i kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø to gange at levere data om fravær og personaleomsætning at åbne virksomheden for forskerne i forhold til at gennemføre interview, observationer og indsamle skriftlige materiale Forskningsprojektet forpligtiger sig til: at gennemføre kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø og rapportere resultaterne to gange at udarbejde benchmarking rapporter hvor de deltagende virksomheder sammenlignes to gange at give virksomhederne løbende feedback på den virksomhedsinterne proces at organisere netværksseminarer for de deltagende virksomheder hvor de får mulighed for at udveksle erfaringer samt får input fra forskerne at overholde den nødvendige fortrolighed om både følsomme virksomheds- og personoplysninger Indledende kontakter til samarbejdsvirksomheder på igangværende projekter tyder på interesse for at deltage, og vi forventer således ikke at det bliver vanskeligt at identificere relevante og interesserede virksomheder. Der må til gengæld forventes forløb af en vis periode før virksomhederne endeligt kan beslutte sig om deltagelse i et så omfattende projekt. Det vil samtidig være væsentligt at alle virksomheder går aktivt ind i projektet på det samme tidspunkt, og det vil blive forsøgt at koordinere indgangen således at de kvantitative og kvalitative baselineundersøgelser starter samtidig. 2

3 Metodeudvikling En vigtig del af metodeudviklingen vil være færdigudvikling af teori og hypoteser. I denne proces vil bl.a. blive anvendt resultater og erfaringer fra det tidligere SARA-projekt som en stor del af projektdeltagerne har været involveret i (se Der vil blive lagt stor vægt på at udvikle det teoretiske udgangspunkt for den senere analyse af interventionens udfald for at undgå de tendenser til efterrationaliseringer som ofte præger kvalitative casestudier. Der skal derfor også formuleres hypoteser som både det kvantitative og kvalitative datamaterialer kan afprøve. Parallelt hermed specificeres og detaljeres de nødvendige kvantitative og kvalitative dataindsamlingsmetoder. De kvantitative metoder omfatter en supplering af AMIs mellemste tredækkerspørgeskema, samt tilpasning af eksisterende AMI-metoder til indsamling af data om fravær og personaleomsætning. De kvalitative metoder omfatter identifikation af de enkeltpersoner og grupper som skal interviewes og udarbejdelse af interviewguides. Tilsvarende identificeres hvor der skal gennemføres observationer og udarbejdes metoder til dataregistrering fra observationerne. Endelig etableres de nødvendige databaser til opbevaring af både kvantitative og kvalitative data. Disse placeres i et intranet som alle projektdeltagere har adgang til. Databaser og intranet etableres med de nødvendige sikkerhedsprocedurer for opbevaring af personfølsomme oplysninger og der indhentes i denne sammenhæng også de nødvendige godkendelser fra datatilsynet. Der skal også ske en yderligere beskrivelse af interventionsmetoder, herunder ikke mindst udvikling af en fælles tilgang til interventionen blandt alle projektdeltagere. Referencegrupper Et væsentligt element i metodeudvikling bliver inddragelse af en dansk og en international referencegruppe. Den danske referencegruppe vil omfatte brugere af projektets resultater. Den vil blive sammensat af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter herunder specielt fra de fire udvalgte sektorer, Arbejdstilsynet og BST. Formålet med referencegruppen er at give feed back på anvendelse af projektets resultater samt at medvirke til at perspektivere resultaterne. Det første møde afholdes i projektets tredje måned for at give feed back på projektdesign. Derudover etableres en international referencegruppe med repræsentanter for forskere som beskæftiger sig med intervention i psykisk arbejdsmiljø. Formålet med gruppen er at sikre tilgang til den nyeste internationale viden på området samt få kritiske refleksioner over design og resultater. Det første to-dags seminar afholdes i projektets tredje måned. Følgende forskere som medlemmer af forskergruppen allerede har samarbejde med, vil blive inviteret til at deltage: Det er indtil videre aftalt at følgende forskere deltager: Peter Docherty, Professor, Royal Institute of Technology, Stockholm Hans Martin Hasselhorn, Dr., Wuppertal Bergische Universität Paul Landsbergis, Dr., Mount Sinai School of Medicine, USA. Henrik Kvadsheim, Dr., Rogaland Forskning Gunnar Aronsson, Professor, Arbejdsliv instituttet, Stockholm Michiel Kompier, Professor, University of Nijmegen Amanda Griffiths, professor, Nottingham, UK Silvia Gherardi, Professor, Trento, Italien 3. Indledende kortlægning Der gennemføres en baselineundersøgelse på alle de deltagende virksomheder. Undersøgelsen omfatter: spørgeskemaundersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø med anvendelse af AMIs mellemste tredækker. undersøgelse af virksomhedens hidtidige erfaringer med indsatser overfor det psykiske arbejdsmiljø bl.a. i sikkerhedsorganisationen, SU og ledelsessystemet. Undersøgelsen gennemføres ved hjælp af interview, observationer og virksomhedens eget skriftlige materiale. 3

4 indsamling af data om fravær og personaleomsætning på starttidspunktet. Denne indsamling fortsætter løbende. Resultater fra baselineundersøgelsen danner også udgangspunkt for den første publicering af resultater fra projektet. Se senere i bilag Intervention Interventionen er allerede beskrevet i bilag 1. Udgangspunktet er en præsentation af virksomhedsrapporten med resultaterne fra baselineundersøgelsen. Med udgangspunkt heri bidrager forskerne i følgende processer: prioritering af mulige indsatser første formulering af handleplaner og indsatser netværksseminar og benchmarking endelig formulering af handleplan midtvejsvurdering Virksomhedsrapporten præsenteres i virksomheden i fællesskab mellem en AMI-forsker og den forsker som er ansvarlig for at indsamle kvalitative data og følge processen. Efterfølgende deltager procesforskeren i møder i formelle og uformelle fora hvor der dels indsamles observationer om processens forløb og dels gives feedback til virksomhedsaktørerne. 5. Effektmåling Ved afslutningen af den to-årige periode gennemføres en effektmåling. Den omfatter en gentagelse af den mellemste tredækker, indsamling af data om fravær og personaleomsætning samt en afsluttende interviewrunde med nøgleaktører om deres vurdering af forløbet. 6. Afsluttende analyse Det sidste halve år er afsat til den afsluttende analyse. Hovedaktiviteten er data-analyse og udarbejdelse af videnskabelige og brugerrettede publikationer samt anden formidling. Formidlingen beskrives nærmere i bilag 3. Koblingen af kvantitative og kvalitative data bliver et væsentligt element for analysen. I den forbindelse lægges vægt på at gennemføre en væsentlig del af den kvalitative analyse blindt. Det vil sige at de kvantitative resultater fra spørgeskemaer, fravær og personaleomsætning ikke er kendt, når forløbet af interventionen beskrives. I forbindelse med den kvalitative analyse udarbejdes en række semi-kvantitative variable over anvendte interventionsmetoder og karakteristika for processen som efterfølgende kan holdes op mod de kvantitative effektmål i analysen. 5. Oversigt over projektdeltagernes bidrag Nedenfor følger i skematisk form en oversigt over de forskellige projektdeltagernes bidrag. 4

5 Opgave IPL AMI Teksam ISE CASA Projektorganisering og planlægning X x x x X Virksomhedsaftaler x x x x X Teori og hypoteser x x x x X Kvantitative metoder o X o o o Kvalitative metoder o o X x o Interventionsmetoder x o o o X National referencegruppe X o o o o International referencegruppe o o X o o Kvantitativ baselineundersøgelse o X o o o Kvalitativ baselineundersøgelse: x X x X Intervention x x x x X Effektmåling o X o o o Afsluttende analyse X x x x X Sektoransvar, herunder kvalitativ dataindsamling: Traditionelt intensivt arbejde X o o o o Nytayloriseret arbejde o o X o o Omsorgsarbejde o o o o X Det grænseløse arbejde o o o X o X = hovedansvarlig for opgaven x = medansvarlig o = medvirker 6. Tidsplan Projektet forløber over tre år med forventet start 1. januar Gant diagrammet på næste side viser den detaljerede tidsplan fordelt på 36 måneder. 5

6 Oversigt over den samlede tidsplan Måneder Opgave Projektorganisering og planlægning Virksomhedsaftaler Kvantitative metoder Kvalitative metoder Interventionsmetoder National referencegruppe International referencegruppe Kvantitativ baselineundersøgelse Kvalitativ baselineundersøgelse: Virksomhedsrapporter Intervention og virks. egenindsats Kvalitative undersøgelser Effektmåling Afsluttende analyse 6

7 7