Danmarks Statistik. Beregning af Forbrugerprisindekset. - med fokus på huslejeposten. 8. Oktober 2014
|
|
|
- Andreas Nielsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmarks Statistik Beregning af Forbrugerprisindekset - med fokus på huslejeposten 8. Oktober 2014
2 Forbrugerprisindekset Formål: Formålet med forbrugerprisindekset er at belyse prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område. 2
3 Forbrugerprisindekset Brug: I vurderingen den samfundsøkonomiske udvikling (inflationen) Regulering af beløb i lovgivning og kontrakter Omregning til faste priser (deflatering) i andre statistikker Væsentlige brugere: Ministerier, banker mv. EU Den Europæiske Centralbank 3
4 Forbrugerprisindekset Består af følgende statistikker: Forbrugerprisindeks (FPI) Nettoprisindeks (NPI) EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP) EU-harmoniseret forbrugerprisindeks med konstante skatter (HICP-CT) Huslejeundersøgelsen 4
5 Forbrugerprisindekset i alt 5
6 Forbrugerprisindekset i alt 6
7 Kerneinflation 7
8 Fødevarer 8
9 Mælk 9
10 Stikprøven - Ca virksomheder Antal prisobservationer pr. måned Skemaindsamling Fysisk indsamling Internetindsamling 4000 I alt Forskellig indsamlingshyppighed mellem varegrupper - Fremtidig brug af stregkodedata 10
11 Usikkerhed Overordnet set kan stikprøveudtagning opdeles i to punkter: Tilfældigt udtrukket stikprøve Formålsbestemt stikprøve Formålsbestemt stikprøve: Udvælgelse af geografiske områder Udvælgelse af forretninger, virksomheder mv. Udvælgelse af varer og tjenester (repræsentantvarer) - Usikkerheden kan ikke beregnes statistisk - Estimationer med jack-knife 11
12 Beregninger, varekurven Periode t-1 Periode t 12
13 Beregninger 13 Laspeyres prisindeks: Hvor N i i i t i N i i i N i i i t LA t p p w q p q p P :
14 Beregninger Lowe prisindeks: 14
15 Vægte i forbrugerprisindekset Vægtgrundlag for forbruger- og nettoprisindekset, samt HICP pr. januar Vægtene, der er taget i anvendelse fra og med beregningen af indeks for januar 2014, er baseret på forbrugets sammensætning i Vægtene er angivet i pct. HICP Nettoprisindeks Fo rbrugerprisindeks 00. I alt Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer 11, , , Fødevarer 10, ,0027 9, Brød og kornprodukter 1,5665 1,8352 1, Ris 0,0458 0,0536 0, Mel 0,0739 0,0866 0, Gryn 0,0426 0,0499 0, Rugbrød 0,2327 0,2726 0, Trekornsbrød 0,0796 0,0933 0,0783 Forbrugerprisindekset beregnes som et kædeindeks Siden 2012 er vægtene blevet opdateret årligt 15
16 Beregninger, basisindeks Jevons prisindeks: Jevons prisindeks med vægte: 16
17 Ændringer i varekurven Helt nye varetyper i stikprøven Sæsonvarer: Priserne estimeres uden for sæsonen Nye varianter af eksisterende varer i stikprøven: Kvalitetskorrektion nødvendigt for at isolere den rene prisændring Indirekte kvalitetskorrektion Direkte kvalitetskorrektion 17
18 Husleje i forbrugerprisindekset Vægtgrundlag for forbruger- og nettoprisindekset, samt HICP pr. januar Vægtene, der er taget i anvendelse fra og med beregningen af indeks for januar 2014, er baseret på forbrugets sammensætning i Vægtene er angivet i pct. HICP Nettoprisindeks Fo rbrugerprisindeks 00. I alt Bolig 30, , , Husleje 21,1947 8, , / 2.1Husleje, helårsbolig 20,1376 8, , Husleje helårsbolig, lejebolig 7,1245 8,3466 8, Husleje helårsbolig, ejerbolig(indgår ikke i HICP) 13, , / 2.2Husleje, fritidsbolig 1,0571 0,1216 1, Eje af fritidsbolig (indgår ikke i HICP) 0, , Leje af fritidsbolig 0,1038 0,1216 0, Vedligeholdelse og reparation af boligen 0,9685 1,1393 0, Vandforsyning og andre tjenester ifm. boligen 2,3341 2,7359 2, Brændsel, el, gas og varme 6,1313 7,097 4,
19 Husleje i forbrugerprisindekset 19
20 Huslejeundersøgelsen Årlig statistik Ca lejeboliger i stikprøven Huslejerne hentes i stort omfang hos administratorer Nyt register med huslejer i Landsbyggefonden giver evt. nye muligheder 20
21 Ejerboliger i forbrugerprisindekset Forbrugerprisindekset skal alene måle prisudviklingen på forbrug. En ejerbolig kan opdeles både i en forbrugsdel og en investeringsdel. Kun prisudviklingen på forbrugsdelen skal indgå i forbrugerprisindekset. 21
22 Ejerboliger i forbrugerprisindekset Prisudviklingen på ejerboliger i forbrugerprisindekset måles ved udviklingen i estimerede lejeomkostninger ( rental equivalence ). Fordele: Enkel og gennemskuelig, Bruges i Nationalregnskabet Ulemper: Ikke nødvendigvis retvisende for prisudviklingen på ejerboliger Andre mulige metoder: Brugeromkostningsmetoden ( user costs ) - Fordele: Mere direkte estimation af ejerboligomkostninger - Ulemper: Renteændringer kan give store udsving Omkostninger ved netto-købet af boliger (Eurostat-projekt - OOH) - Fordele: Baseret på faktiske salgspriser - Ulemper: Jordpriserne kendes sjældent, Tidsproblem 22
23 Ejerboliger målt ved OOH 23
24 Ejerboliger målt ved OOH Indeks 2010=100 24
25 Ejerboliger målt ved OOH Årsstigning i pct. 25
Forbrugerprisindekset viser den gennemsnitlige prisudvikling for varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark.
7 1. Oversigt 1.1 Forbrugerprisindekset Hvad viser indekset? Anvendelse Prisbegreb Dækning af varer og tjenester Klassifikation Sammenligningsperiode Frekvens Stikprøven Indsamlingsperiode Forbrugerprisindekset
Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2
Priser 2003:2 De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 Halvårlig stigning i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Huslejerne er steget med 7,5 pct. Priserne på fødevarer er faldet med 0,3 pct. Priserne på sodavand
16 Huslejeudviklingen
147 16 Huslejeudviklingen 16.1 Grundlæggende information om indekset 16.1.1 Navn Huslejeudviklingen. 16.1.2 Formål Formålet er at belyse huslejeudviklingen for udlejede boliger før hhv. efter boligstøtte.
Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.
Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne
Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015
Priser 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2015 til juli 2015 steget med 0,5 pct., hvilket er det samme som i den tilsvarende periode for et år
7. Nettoprisindekset. 7.1 Loven om nettoprisindekset. 7.2 Anvendelse af nettoprisindekset. 7.3 Prisbegrebet i nettoprisindekset
5 7. Nettoprisindekset Nettoprisindekset er blevet opgjort siden 98. Af hensyn til behovet for længere tidsserier blev indekset efterfølgende beregnet tilbage til 975. I 99 afløste nettoprisindekset reguleringspristallet
Ændringer i forbrugerprisindeksene
Forbrugerprisindekset: Stregkodedata og ECOICOP Ændringer i forbrugerprisindeksene Fra og med tallene for januar 2016 bliver en række ændringer implementeret i forbruger- og nettoprisindekset samt HICP:
EU-harmoniseret forbrugerprisindeks
FPI, HICP og NPI Nettoprisindekset (NPI) Lov om beregning af et nettoprisindeks EU-harmoniseret forbrugerprisindeks En række EU forordninger Forbrugerprisindekset Ingen direkte lovkrav Lov om beregning
Pristallene pr. 1. januar Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal
Priser 2010:1 Pristallene pr. 1. januar 2010 Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal Fra og med januar 2010 er nye vægte taget i brug i beregningen af forbrugerprisindekset og reguleringspristallet.
Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne
Priser :3 Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år Årlig stigning i forbrugerpriserne Forbrugerpriserne opgjort ved forbrugerprisindekset er steget med 2,3 pct. i perioden
ST Statistisk Tiårsoversigt 2004, Danmarks Statistik 1 SB Statistikbanken, www.statistikbanken.dk, Danmarks Statistik
Termer ST Statistisk Tiårsoversigt, Danmarks Statistik 1 SB Statistikbanken, www.statistikbanken.dk, Danmarks Statistik Prisindeks Et økonomisk-politisk mål som gennem tiden har påvirket den førte økonomiske
Sammenligning af prisindeks for stregkoder med det officielle forbrugerprisindeks
27. juli 2015 TSJ Priser og Forbrug Sammenligning af prisindeks for stregkoder med det officielle forbrugerprisindeks Implementering af stregkoder Fra og med indeks for januar 2016 bliver priserne for
Priser 1. februar 2017
Priser 1. februar 2017 Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen
Dokumentation for internationale prissammenligninger
1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power
PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER
i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper
Markante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Statistikdokumentation for Producentprisindeks for tjenester 2015 4. kvartal
Statistikdokumentation for Producentprisindeks for tjenester 2015 4. kvartal 1 / 14 1 Indledning Formålet med producentprisindeks for tjenester er at belyse prisudviklingen i første omsætningsled, dvs.
ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION
24. februar 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION Inflationen er stigende og ligger over udlandets. Ifølge de seneste pristal var inflationen i januar 2,6 procent (årsniveau),
Internationale prissammenligninger
Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic
Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt
Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget
Fælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER NOTAT 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET
Fælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET 5. UDFORMNING AF UDBUDSBETINGELSER NOTAT 07. juli 2010 Johan
Priser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2011 2011:2. 1. Sammenfatning. 2. Dækning og fortolkning
Priser 2011:2 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2011 1. Sammenfatning Helårsstigning på 1,5 pct. Halvårsstigning på 0,5 pct. Udviklingen i Danmark De samlede byggeomkostninger steg med 1,5 pct. i
Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning
Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet
Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning
Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme
Notat. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes
Notat Til: Vedrørende: Social- Seniorudvalget Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes bevilling af enkeltydelser. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes bevilling af enkeltydelse efter
Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger Der er en mulighed for at boliger,
Baggrund. Skema for indberetning af regnskabsoplysninger. Regnskabsmæssig note VEJLEDNING. af 17.12.2013 (senest revideret 6.
VEJLEDNING af 17.12.2013 (senest revideret 6. juli 2016) OM UDFORMNING AF REGNSKABSMÆSSIG NOTE VEDR. BYGHERREBETALTE STØRRE FORUNDERSØGELSER OG EGENTLIGE ARKÆOLOGISKE UNDERSØGELSER Kulturministeriet, Slots-
13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Procentvis stigning over 12 måneder i forbrugerprisindekset
PRISSTATISTIK STATISTIKSERVICE 2011:4 18. maj 2011 April 2011 Det samlede forbrugerprisindeks steg i april 2,9 pct. i forhold til samme måned sidste år. Måneden før var den tilsvarende årlige stigning
Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning
Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene 1. Indledning Dette notat beskriver metode, antagelser og beregningsgrundlag, som ligger til grund for beregningen af det
Hvorfor er den danske inflation forskellig fra euroområdets?
26. september 2016 2016:13 Hvorfor er den danske inflation forskellig fra euroområdets? Af Thomas Hjorth Jacobsen. 1 På grund af den danske fastkurspolitik overfor euroen, er det forventeligt, at inflationen
Prissammenligning mellem Grønland og Danmark
ecember 2014 Prissammenligning mellem rønland og anmark Baggrund På foranledning af rønlands Statistik blev det i foråret 2014 aftalt, at der i samarbejde mellem rønlandsk Statistik og anmarks Statistik
Reallønnen har det skidt for nogle af os
13-0542 - Poul - 21.05.2013 Kontakt: Poul Pedersen - [email protected] Tlf.: 33 36 88 48 Reallønnen har det skidt for nogle af os Udviklingen i reallønnen for ansatte i den private sektor er positiv. Og tak
International lønstatistik 2. kvartal 2014
. september 214 International lønstatistik 2. kvartal 214 Revideret udgave Lønnen er tæt på at stige i samme takt i danmark som i udlandet Lønudviklingen i Danmark er fortsat lavere end hos vores største
Opgørelse over resultatlønskontrakt for direktør Finn Karlsen 2014-2015
Opgørelse over resultatlønskontrakt for direktør Finn Karlsen 2014-2015 Hvert år indgår EUC Syds bestyrelse en resultatlønskontrakt med direktør, Finn Karlsen. Kontrakten løber for et år ad gangen. Det
