Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Sommereksamen 2014 VUF VoksenUddannelsescenter Frederiksberg stx Oldtidskundskab C Helle Gjellerup 1G ol Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Kærlighedsbegreber Titel 2 Forløb med moderne udgangspunkt: Etiske dilemmaer Titel 3 Forvandlinger Titel 4 Helte og skurke Titel 5 Skulptur Side 1 af 1

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Kærlighedsbegreber Basistekst: Platon, Symposion i: Jørgen Mejer & Chr. Gorm Tortzen, Kend dig selv, s a) Perspektiverende tekst: Uddrag (i kopi) af Søren Kierkegaard, Kjerlighedens Gjerninger i: Gyldendals Klassikere, Gyldendal 2000 (efter 5. udgave af Samlede Værker 1-20, 1994) s , 55, 57-58, 60-62, 64. b) Perspektivering via holdets/gruppers/enkeltelevers deltagelse i følgende arrangementer under Golden Days-festivalen 2013 Philosophy Now! : Lørdag 7. september kl , Arken: Christian Dahl om Platon Onsdag 11. september kl , Arken: Ulrik Houlind Rasmussen om Kierkegaard Fredag 13. september kl , Ishøj Kulturcafé, Ishøj Bibliotek: Lilian Munk Røsing om Søren Kierkegaards Kærlighedens Gerninger Søndag 22. september kl : Kierkegaard og Kærlighedsbegrebet byvandring med Københavns Museum med Domhuset, Nytorv 2 som udgangspunkt c) Hjælpemiddel: Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen, Paideia, Systime 2012, s , timer Læsning af en komplet tekst af en filosofisk forfatter. Platons inddirekte meddelelsesform med Symposion som eksempel på en refereret dialog i gruppen af metafysiske dialoger. Klasseundervisning, gruppearbejde, eleveoplæg, byvandring og offentlige foredrag. Side 2 af 2

3 Titel 2 Forløb med moderne udgangspunkt: Etiske dilemmaer Basistekst: Euripides, Ifigenia i Aulis (Garff & Hjortsø), Gyldendal 1983, s (1629 vers) a) Kursorisk læst supplerende tekst: Ovid, Metamorfoserne XII (Dragen i Aulis og Ifigenia) b) Perspektiverende tekster: Jørgen Husted & Poul Lübcke: Politikens filosofihåndbog, s , , ; J. Sander Hagen, Eksistens og ansvar, s ; Keld B. Jessen (red.), Filosofi fra antikken til vor tid, s Uddrag (i kopi) af Søren Kierkegaard, Frygt og Bæven i: 1. Tranebogsudgave, Gyldendal 2001 (efter 5. udgave af Samlede Værker bd. 5, Gyldendal, 1994) s c) Perspektiverende film- og teateroplevelser: Michael Cacoyannis film Iphigenia Operaen, Takkelloftet, den 5. november kl. 20 : Roland Schimmelpfennigs Frygt & Bæven et skuespil efter motiver i Søren Kierkegaards værk af samme navn d) Hjælpemiddel: Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen, Paideia, Systime 2012, s , timer Med udgangspunkt i to grundlæggende forskellige typer af etiske teorier teleologisk konsekvensetik (nytteetik) og deontologisk sindelagsetik (pligtetik) - analyseres argumentationerne i Euripidesdramaets dialogscener. Samtidig opnås fortrolighed med den attiske tragedies genrekendetegn og med terminologien til beskrivelse af disse. Klasseundervisning, gruppearbejde, filmforevisning og teaterekskursion. Side 3 af 3

4 Titel 3 Forvandlinger Basistekst: Udvalg af Ovids Metamorfoser i Otto Steen Dues oversættelse, svarende til Det Røde Rums forestilling Ovids Metamorfoser, Skuespilhuset februar-marts De ti fortællinger anføres i forestillingens rækkefølge: IV (Salmacis & Hermafroditus) VIII (Erysichthon) VIII (Daedalus & Icarus) III (Actaeon & Diana) II (Europa) II (Callisto) X (Myrrha) X (Pygmalion) II (Aglauros & Herse) III (Narcissus) Desuden: IV (Pyramus & Thisbe) a) Perspektiverende tekster: William Shakespeare, A Midsummer-Night s Dream I.2, III.1 og V.1 (The Arden Shakespeare 1979) og Niels Brunses oversættelse, En Skærsommernatsdrøm (Forlaget Per Kofod 1991) (begge tekster i kopi) (håndværkernes opførelse af Pyramus & Thisbe i V.1 spillet af The Beatles) b) Perspektiverende teateroplevelse: Skuespilhuset, Det Røde Rum, den 20. februar kl. 20: Ovids Metamorfoser c) Hjælpemiddel: Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen, Paideia, Systime 2012, s timer Ovids variation af eposgenren; Metamorfosernes efterliv i europæisk litteratur. Elevoplæg, teaterekskursion, gruppearbejde. Side 4 af 4

5 Titel 4 Helte - og skurke Basistekster: Homers Iliade (Otto Steen Due), Klassikerforeningens Kildeskrifter 1999, s. 5-20, (1., og 3. sang); Vergils Aeneide (Otto Steen Due), (i kopi), samt 2. sang i: Bent Christensen & Gorm Tortzen, Romersk Antologi, s a) Kursorisk læste tekster: Simonides 92 D i dansk og tysk oversættelse (i kopi) b) Perspektiverende tekster: Christa Wolf, Kassandra (tysk orig. 1983, overs. Per Øhrgaard), Vindrose 1984, s (i kopi) c) Perspektiverende filmoplevelse: Troy inspired by the Iliad d) Hjælpemidler: Lærerens introduktion til Iliaden og Odysseen, 3 sider Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen, Paideia, Systime 2012, s , Leo Hjortsø, Græske guder og helte, Politikens Forlag 1984, s ; Bender og Bundgaard, Oldtidens Grækenland. Græske billeder, Munksgaard 1993, s , 42, 55 Introduktioner i de anvendte udgaver. 15 timer Eposgenrens tekniske og stilistiske kendetegn; fortællingens helte og skurke; den heroiske kodeks og dens efterliv i europæisk litteratur. Klasseundervisning, gruppearbejde og filmforevisning. Side 5 af 5

6 Titel 5 Skulptur Monumenter: Bender & Bundgaard, Oldtidens Grækenland, Munksgaard 1993: 66 (s. 63): To kouroi, ca. 590 f. Kr. Planche VIII,2: Kore, ca. 510 f. Kr. 108 (s. 93): Kritiosdrengen, ca. 480 f. Kr. 111 (s. 94): Vognstyreren, ca. 470 f. Kr. 104 (s. 91): Zeustemplets vestgavl, ca. 460 f. Kr. 112 (s. 95): Zeus/Poseidon, ca. 460 f. Kr. 140 (s. 121): Riace statue B, f. Kr. 138 (s. 120): Spydbæreren, ca. 440 f. Kr. 168 (s. 141): Venus fra Knidos, ca. 340 f. Kr. 169 (s. 142): Skraberen, ca. 320 f. Kr. 197 (s. 163): Galler dræber, ca. 220 f. Kr. 102 (s. 167) Afrodite, 2. årh. f. Kr. 200 (s. 165): Laokoongruppen, 1. årh. f. Kr. a) Baggrundslæsning vedr. ovennævnte monumenter: Bender & Bundgaard, Oldtidens Grækenland, Munksgaard 1993, s , 79-86, 105, 115, , , Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen, Paideia, Systime 2012, s , , b) Perspektivering: Bender & Bundgaard, Oldtidens Grækenland, Munksgaard 1993, s ; Henrik Fich et al., Græsk kunst, kap. "Græsk kunst og dens indflydelse på senere europæisk kunst og arkitektur"; Efterantik billedkunst præsenteret i Paideia, se under a); - Thorvaldsens Museums websted med præsentation af tre metoder til analyse af skulptur samt eksempler på den antikke skulpturs virkningshistorie og på analyse af nyklassicistiske skulpturer (se menupunktet Skulpturstudier og rullemenuer vedr. Analysemetode, Artikler og Leksikon). 5 timer Forløbet tilsigter elevens erhvervelse af færdighed i at beskrive, analysere, fortolke og perspektivere antikke skulpturer med anvendelse af egnede analysemodeller og relevant kunsthistorisk terminologi til beskrivelse af antikt formsprog. Som fortolkningsramme til brug både i dette forløb og i de senere tekstlæsningsforløb gives en oversigt over hovedlinier i græsk historie og en introduktion til centrale perioder i receptionshistorien. Som led i udforskning af den antikke skulpturs efterliv introduceres til brug af museernes internetsider. Klasseundervisning, internet, museumsbesøg. Side 6 af 6