Urininkontinent? Prøv bækkenbundstræning

Transkript

1 Urininkontinent? Prøv bækkenbundstræning Allerød Kommune Evaluering Projektdeltagere: Anja Meyer Reitelseder, fysioterapeut Dorthe Hjort Helmers, fysioterapeut Evaluering: Anette Melin, Forebyggelsesenheden Oktober 2010

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 RESUMÉ... 3 BAGGRUND... 4 FAKTA OM URININKONTINENS... 4 URININKONTINENS I ALLERØD KOMMUNE... 5 URININKONTINENT PRØV BÆKKENBUNDSTRÆNING - HOLDTRÆNING... 5 INDHOLD I TILBUDDET... 5 FORMIDLING... 6 KRITERIER FOR DELTAGELSE... 6 DATAINDSAMLING OG RESULTATER... 6 HENVENDELSER TIL TILBUDDET... 6 Henvendelse med anbefaling fra kontinenssygeplejersken... 7 Selvhenvendelse... 7 DELTAGERNE... 7 GENNEMFØRELSE... 8 BRUGEN AF INKONTINENS HJÆLPEMIDLER... 9 DELTAGERNES OPLEVELSER... 9 KONKLUSION ANBEFALINGER

3 Indledning Det skønnes, at op mod danske kvinder er urininkontinente - kun % henvender sig til lægen med problemet. Undersøgelser har vist, at hovedparten af kvinder med urininkontinens, der bliver trænet på hold af specialuddannede fysioterapeuter, får en mærkbar effekt af bækkenbundstræning. Efter Sundhedslovens 140 er det for urininkontinente muligt at blive henvist til vederlagsfri genoptræning med en genoptræningsplan. En træningsform, som her i kommunen foregår som individuelle forløb, der varetages af specialuddannede fysioterapeuter i Genoptræningsenheden. Allerød Kommune har gennemført et projekt i tiden 1. september 2009 til 30. april 2010 Resumé I 2009 blev Allerød Kommunes kvalitetsstandarder for inkontinenshjælpemidler ændret og bevilling til småhjælpemidler til inkontinensbrug ophørte. Kvinder, som i den forbindelse fik frataget deres bevilling, blev i et forsøg på at mindske deres behov for inkontinenshjælpemidler tilbudt et specielt tilrettelagt træningsforløb. Det viste sig, at interessen fra denne målgruppe var begrænset og tilbuddet blev derfor udvidet til også at omfatte urininkontinente kvinder uden bevilling. Kvinderne kunne henvende sig direkte til genoptræningsenheden uden lægehenvisning. Tilbuddet blev gennemført med to hold med hver 10 deltagere: Bækkenbundstræning, undervisning og instruktion i hjemmetræning en time 2 gange ugentlig i 12 uger i hhv. efteråret 2009 og foråret Før og efter træningen blev der gennemført relevante test og undersøgelser. Der var afsat kr. til ordningen. 41 kvinder henvendte sig med et ønske om at deltage. I alt påbegyndte halvdelen af kvinderne et forløb. Knap halvdelen af disse kvinder deltog i hovedparten af de planlagte træningsgange. Det viste sig, at træningstidspunktet for flere var en barriere for at deltage, da mange var meget aktive. De fleste af de kvinder der gennemførte, oplevede en mærkbar forbedring af deres inkontinens. En forbedring som har påvirket deres dagligdag i positiv retning. To tredjedele reducerede deres forbrug af inkontinenshjælpemidler. Det har ikke været muligt at give et kvalificeret bud på den begrænsede gennemførelses rate. Det er derfor ikke muligt at konkludere om, hvorvidt holdtræning som ikke er lægehenvist og med faste træningstidspunkter er et effektiv og realistisk tilbud, sammenlignet med det eksisterende individuelle tilbud til inkontinente kvinder, der henvises med en genoptræningsplan. Set ud fra et sundhedsfagligt perspektiv, må det foretrækkes, at der er en forudgående lægelig udredning før et træningsforløb iværksættes, så evt. behandlinger kan iværksættes, der hvor bækkenbundstræning ikke er tilstrækkelig. 3

4 Udfordringen bliver at få udbredt kendskabet til inkontinensforebyggelse og behandling bredt i befolkningen. Tiltag der kan være med til at bryde tabuer og få kvinder til at søge effektiv behandling og træning for deres urininkontinens. Set ud fra et sundhedsfagligt perspektiv, må det foretrækkes, at der er en forudgående lægelig udredning før et træningsforløb iværksættes, så evt. behandlinger kan iværksættes, der hvor bækkenbundstræning ikke er tilstrækkelig. Udfordringen bliver at få udbredt kendskabet til inkontinensforebyggelse og behandling bredt i befolkningen. Tiltag der kan være med til at bryde tabuer og få kvinder til at søge effektiv behandling og træning for deres urininkontinens. På baggrund af ovenstående kan Forebyggelsesenheden derfor anbefale at: Bækkenbundstræning fremover fortsætter som individuelle tilbud med lægefaglige begrundelser og genoptræningsplan iht. Sundhedsloven Dataindsamling og dokumentation justeres og tilpasses i forhold til resultaterne. Kontinensforeningen kontaktes med henblik på lokale foredrag om forebyggelse og behandling af inkontinens. Baggrund Fakta om urininkontinens Urininkontinens forekommer hos % af kvinder og under 5 % af mænd. Problemet rammer i alle aldre, dog stiger forekomsten med alderen. Urininkontinens er ofte underrapporteret på grund af skamfølelse og manglende viden om behandlingsmuligheder. Det skønnes at op mod danske kvinder er urininkontinente, heraf henvender kun % sig til lægen med problemet. Den mest almindelige form for urininkontinens blandt kvinder, er stress-urininkontinens (urintab i forbindelse med fysisk aktivitet, som kan ske når man hoster, nyser eller løber). Urge-inkontinens er den næst hyppigste inkontinensform (ufrivillig vandladning i forbindelse med pludselig stærk trang, som oftest afstedkommer at man ikke kan nå på toilettet i tide). Mange kvinder oplever begge former med en blanding af symptomerne. Undersøgelser har vist at op mod 70 % af kvinder med urininkontinens, der bliver trænet på hold af specialuddannede fysioterapeuter, får en mærkbar effekt af træningen og større følelse af at kunne holde tæt. 4

5 Urininkontinens i Allerød Kommune Omregnes det nationale omfang af urininkontinens til Allerød Kommune, vil det betyde at omtrent borgere har problemer, hvoraf er kvinder. Aktuelt er der bevilget inkontinenshjælpemidler til ca. 300 borgere, hvor hovedparten er 65+årige. En kontinenssygeplejerske med specialuddannelse organisatorisk placeret i hjemmeplejen har bevillingskompetencen.. Efter Sundhedslovens 140 er det muligt for borgere der er inkontinente at blive henvist til vederlagsfri genoptræning i kommunen efter sygehusets lægefaglige henvisning, beskrevet i en genoptræningsplan. To specialuddannede fysioterapeuter i Genoptræningsenheden varetager denne opgave, hvor der i samarbejde med borgeren planlægges et individuel forløb som tager udgangspunkt i minimal care* princippet. Et typisk forløb består, ud over en indledende samtale og undersøgelse, af bækkenbundstræning 1-2 gange om ugen i 1-2 måneder afhængig af forbedringspotentialet, hvorefter borgeren ses hver uge i et halvt års tid. Denne superviserede træning suppleres med hjemmeøvelser. I genoptræningsenheden er der løbende kvinder, som er henvist efter Sundhedsloven. Urininkontinent Prøv bækkenbundstræning - holdtræning Indhold i tilbuddet Urininkontinent Prøv bækkenbundstræning blev afholdt af Genoptræningsenheden og tilrettelagt som to hold med hver 10 deltagere. Et hold med start i efteråret 2009 og et hold som startede i foråret Tilbuddet indeholdt en forundersøgelse med brug af principper for minimal care samt et trænings- og undervisningsforløb, hvis indhold ud over den specialiserede bækkenbundstræning, indeholdt relevante emner om inkontinens. Hvert forløb varede 12 uger og foregik to gange ugentlig á 1 times varighed. Forud for forløbet gennemgik alle deltagerne en personlig samtale med dataindsamling og undersøgelse af bækkenbunden hos en af de to specialiserede fysioterapeuter. Deltagerne udfyldte et spørgeskema ved start og ved slutningen af forløbet. Skemaerne var til brug for den sundhedsfaglige vurdering samt dataindsamling til brug for effektmåling. De deltagere, der havde gennemført forløbet, fik tilbudt en afsluttende samtale og undersøgelse, ligesom et opfølgende møde for hvert hold, ligeledes var en del af konceptet. Alle deltagerne fik udarbejdet en personlig træningsplan. En registrering af væskeindtag og vandladning var også var en del af konceptet. Minimal care er en basal non kirurgisk udredning og behandling. Den skal klassificere inkontinens og udelukke alvorlige sygdomme eller simple årsager til inkontinens. Man afdækker problemet, størrelsen og indvirkning på livskvaliteten og personens formåen. Behandlingen retter sig specifikt mod årsagen, og kan være bækkenbundstræning, blæretræning, ændring af vaner, medicinering, vægttab mv. 5

6 Formidling I første omgang blev tilbuddet givet til de kvinder, som havde fået frataget deres bevilling af bleer. Dette foregik via hjemmeplejens kontinenssygeplejerske, der i forvejen havde kendskab til borgerne. Det viste sig, at der i denne gruppe ikke var tilstrækkelig interesse for deltagelse. Tilbuddet blev derfor yderligere annonceret i dagspressen. De praktiserende læger i kommunen fik tilsendt informationsmateriale omkring tilbuddets indhold og målgruppe samt pjecer til udlevering til patienter. Pjecen var derudover tilgængelig på biblioteket i rekrutteringsperioden. Kriterier for deltagelse Det krævede ingen lægelig henvisning eller genoptræningsplan for at komme på et af holdene. Kvinder, der ønskede at deltage i forløbet, kunne henvende sig direkte til Genoptræningsenheden. For at kunne komme i betragtning på et af holdende skulle kvinderne, foruden at være generet af stress-, urge- eller blandingsinkontinens: have et ønske om at blive udredt for deres inkontinensproblem være motiveret for at træne, både på hold og selvstændigt hjemme have et fysisk funktionsniveau, der gjorde det muligt selv kunne komme op og ned fra gulvet samt kunne udføre mærkbare sammentrækninger af bækkenbundens muskulatur være i stand til at høre og forstå instruktioner samt kunne transportere sig selv til og fra træningen Dataindsamling og resultater Data fra deltagernes spørgeskemaer, dataindsamling mv. er blevet dokumenteret i omsorgssystemet Lyngsø. Mere overordnede data er bearbejdet i Excel. Nedenstående beskriver status og de samlede resultater for tilbuddet. Henvendelser til tilbuddet 41 kvinder henvendte sig til Genoptræningsenheden med et ønske om at deltage i et forløb. Heraf var 7 kvinder anbefalet af kontinenssygeplejersken og 34 henvendte sig på baggrund af annonceringen via pjecer og dagspressen. 21 af kvinderne takkede siden nej til tilbuddet. I alt startede 20 af kvinderne på et af de to hold Urininkontinent Prøv bækkenbundstræning. Se også diagrammet nederst side 8. 6

7 Henvendelse med anbefaling fra kontinenssygeplejersken De 7 kvinder, der var blevet anbefalet af kontinenssygeplejersken havde en gennemsnitsalder på 62 år med en aldersspredning mellem år. 57 % (4) var fyldt 65 år. 14 % (1) af kvinderne var erhvervsaktiv. Ingen modtog praktisk eller personlig hjælp. 57 % (4) af kvinderne takkede nej til tilbuddet. Bl.a. lå træningen på tidspunkter, der ikke passede ind i deres dagligdag. En enkelt af kvinderne kunne ikke overskue omfanget af træningen, da hendes mand i mellemtiden var blevet syg. I alt var der 3 ud af 7 kvinder i denne gruppe, der startede på et forløb. Selvhenvendelse Gennemsnitsalderen var 67 år for de 34 kvinder, der selv havde henvendt sig, med en aldersspredning fra år. 72 % (24) var fyldt 65 år. 12 % (4) af kvinderne modtog ydelser fra hjemmeplejen i form af praktisk hjælp. 50 % (17) kvinder startede ikke på forløbet. Træningstidspunktet var også i denne gruppe en barriere for flere af deltagerne, da mange var meget aktive og enkelte også var i arbejde. To af kvinderne var ikke egnede til træningen og en enkelt af kvinderne mødte aldrig op på holdet. I alt startede 17 af de 34 kvinder i et forløb. Deltagerne Gennemsnitsalderen for de 20 kvinder, der startede på et af de to hold var 67 år. Den yngste var 38 år og den ældste 85 år. 75 % (15) var fyldt 65 år. 10 % (2) modtog hjemmepleje og 15 % (3) var erhvervsaktive. 30 % (6) af deltagerne havde stress- inkontinens. 30 % (6) havde symptomer, der klassificerede dem i gruppen af urge inkontinens. Andre 30 % (6) havde en blanding af urge- og stressinkontinens. Hos de resterende 10 % (2) var der tale om andre problemstillinger, som afstedkom kvindernes inkontinens. Nedenstående figur viser fordelingen af inkontinensformer blandt de deltagende kvinder. Inkontinensformer blandt deltagerne 10% 30% 30% Urge Stress Blanding Andet 30% 7

8 Gennemførelse 25 % (5) af deltagerne mødte op mindre end 6 gange. 30 % (6) af deltagerne mødte op lidt over halvdelen af mødegangene. De resterende 45 % (9) mødte op 14 gange eller mere. Heraf deltog 20 % (4) hovedparten af gangene. 45 % (9) af kvinderne tog i mod tilbuddet om et opfølgende møde 3 måneder efter træningsforløbet var slut. Se også nedenstående diagram. Anbefalet af kontinenssygeplejersken: 7 Afslår: 4 Deltager: 3 Gennemført: < 6 gange: gange:1 >14 gange: 2 Opfølgningsmøde: 2 41 henvendelser Annoncering via pjecer/ dagspresse: 34 Deltager: 17 Gennemført: <6 gange: gange: 5 >14 gange: 7 Opfølgningsmøde: 7 Afslår: 17 8

9 Brugen af inkontinens hjælpemidler 85 % (17) af deltagerne anvendte en eller anden form for ble eller bind inden forløbet, heraf 29 % (5) der havde en bevilling fra kommunen. 13 af deltagernes forbrug af inkontinenshjælpemidler blev registreret ved afslutningen på forløbet, heraf 3 af de kvinder der havde en bevilling. 69 % (9) havde reduceret antallet af deres bleer/bind i mindre grad. De tre der havde en bevilling var i denne gruppe. 8 % (1) var ophørt undervejs. 15 % (2) havde et uændret forbrug og 8 % (1) havde øget antallet af bleer i forløbet. Nedenstående figur illustrerer de deltagende kvinders effekt på brugen af inkontinenshjælpemidler. Status på brug af inkontinenshjælpemidler efter forløbet 8% 15% Reduceret Ophørt 8% Uændret Øget 69% Deltagernes oplevelser De 9 kvinder, der gennemførte hovedparten af et forløb, har givet udtryk for at de oplever en væsentlig forbedring af deres urininkontinens i en grad, at det har påvirket deres dagligdag i positiv retning. Sammen med en større bevidsthed omkring bækkenbundens forbedringsmuligheder, kan flere af kvinderne nu deltage i fysiske aktiviteter, de tidligere havde været afskåret fra som f.eks. gåture og løbetræning. Flere deltagere har også ytret, at antallet af deres toiletbesøg er reduceret, ligesom de føler større sikkerhed i at holde tæt. Alle faktorer, som har forbedret deres livssituation. 9

10 Konklusion Af de 41 kvinder, der henvendte sig med et ønske om at deltage i tilbuddet, påbegyndte halvdelen et forløb. Knap halvdelen af disse gennemførte Urininkontinent Prøv bækkenbundstræning. Det betyder at hver 5. kvinde, der ønskede at få gjort noget for at forbedre deres inkontinens, også gennemførte et forløb. Formålet med tilbuddet Urininkontinent Prøv bækkenbundstræning var et forsøg på at mindske deltagernes behov for inkontinenshjælpemidler. Af de kvinder der gennemførte, oplevede de fleste en mærkbar forbedring af deres inkontinens, en forbedring, der har påvirket deres dagligdag i positiv retning. To tredjedele af denne gruppe reducerede deres forbrug af inkontinenshjælpemidler. Årsagen til det forholdsvist store deltagerfrafald er ikke kendt, ligesom graden af deltagernes motivation heller ikke er. Det er således ikke muligt at give en kvalificeret bud på den begrænsede gennemførelsesrate. Fysioterapeuterne har fortalt at enkelte kvinder afbrød forløbet, fordi de oplevede en forbedring af deres ufrivillige vandladning inden de 12 uger var gået. For andre blev forløbet mere tidskrævende end forudset og var en forklaring på at de stoppede. Enkelte kvinder måtte meldte fra på grund af langvarig sygdom. På ovenstående grundlag er det derfor usikkert at konkludere om hvorvidt holdtræning uden lægehenvisning og med fastlagte tider er en effektiv og realistisk løsning, sammenlignet med det eksisterende individuelle tilbud til inkontinente kvinder, der henvises med en genoptræningsplan. Et individuelt tilbud på tidspunkter, der passer den enkelte er mere fleksibelt end holdtræning. Samtidig vil et lægehenvist tilbud kunne have større vægt hos visse kvinder, når der forud for et bækkenbundsforløb foreligger en udredning. Modsat andre, hvor et langvarigt udredningsforløb via hospitalet frem for den direkte vej, kunne afholde kvinder fra at få gjort noget ved problemet. Anbefalinger Selvom vi ved at der er mange inkontinente kvinder, der først henvender sig til lægen, når deres dagligdag er påvirket negativt, må det, set ud fra et sundhedsfagligt perspektiv, foretrækkes, at der er en forudgående lægelig udredning før et træningsforløb iværksættes, så evt. behandlinger kan iværksættes, der hvor bækkenbundstræning ikke er tilstrækkelig. Udfordringen bliver til stadighed at få udbredt kendskabet til inkontinensforebyggelse og behandling. Tiltag der kan være med til at bryde tabuer og få kvinderne til at søge behandling og træning for deres urininkontinens. På baggrund af ovenstående kan Forebyggelsesenheden derfor anbefale at: Bækkenbundstræning fremover fortsætter som individuelle tilbud med lægefaglige begrundelser og genoptræningsplan iht. Sundhedsloven Dataindsamling og dokumentation justeres og tilpasses i forhold til resultaterne Kontinensforeningen kontaktes med henblik på lokale foredrag om forebyggelse og behandling af inkontinens 10