Vejteknisk laboratorium

Transkript

1 Vejteknisk laboratorium

2 Vejteknisk laboratorium vi kender vejen Laboratorieafdelingen udfører vejteknisk prøvning af vejog bromaterialer for Vejdirektoratet og på kommercielle vilkår for hele den danske vejsektor. Herved understøtter vi Vejdirektoratets arbejde med kvalitetskontrol af vejmaterialer i forbindelse med anlæg og drift af statens veje. Afdelingen deltager i forsknings- og udviklingsaktiviteter, og arbejdet foregår generelt i et tæt samarbejde med Vejdirektoratets andre udførende enheder. Afdelingen udfører vejgeoteknisk prøvning, prøvning af ubundne og stabiliserede vejmaterialer, prøvning af beton, prøvning af bitumen og asfalt, samt prøvning af isoleringsog beskyttelsesmembraner til broer. Afdelingen råder også over et elektroniklaboratorium, som fokuserer på den tekniske side af glatførevarsling på det danske vejnet. Laboratoriet er nationalt vejteknisk referencelaboratorium, og forestår nationale ringprøvninger og deltager i udviklingen af fælleseuropæiske prøvningsmetoder. Laboratorieprøvningerne udføres akkrediteret i moderne, velindrettede og veludstyrede laboratorielokaler. Kontakt Kundekonsulenter: Bent Juhl Pedersen [email protected] Ida Litske Bennedsen [email protected] Fagspecialist: Erik Olesen [email protected] vd.dk/raadgivning

3 Indhold Få undersøgt vejens kvalitet 4 Asfaltkontrol og kvalitetssikring 6 Cement og kalkstabilisering 8 Vejsalt er ikke bare vejsalt 10

4 Få undersøgt vejens kvalitet Få undersøgt vejens kvalitet Vejdirektoratet tilbyder en bred vifte af laboratorieforsøg til kontrol af vejbygningsmaterialer. En kontrol, der både kan indeholde visuel inspektion samt udførelse af tests efter internationale standarder på eget laboratorium. Få undersøgt vejkvaliteten Hvis vejbygningsmaterialerne ikke lever op til kommunens forventninger og krav til kvalitet, kan det betyde kortere levetid og dermed øget vedligeholdelse. Konstateres problemerne i tide, har kommunen mulighed for at håndtere forholdene rettidigt. Dette kan indebære at kræve forholdene bragt i orden, få afslag i prisen eller få en forlænget mangelansvarsperiode. Vejdirektoratets laboratorium tilbyder undersøgelser af alle vejbygningsmaterialer og at sammenholde resulta- 4

5 Få undersøgt vejens kvalitet terne med vejreglernes gældende krav, således at vejens forventede levetid maksimeres. Undersøgelserne, der kan omfatte bundsand, stabiltgrus, asfalt, og vejsalt spænder over en lang række fysiske og kemiske forsøg. Kontrol af bundsand, stabiltgrus og asfaltmaterialer Kvalitetskontrol af bundsikringssand, stabiltgrus og asfalt Kvalitetskontrol af genbrugsmateriale Vurdering af materialers egnethed til vejbygning Komprimeringskontrol i marken Kontrol ved ledningsarbejder Bæreevnemåling med minifaldlod Vejens fundament af naturlig underbund, bundsikringslag, grusbærelag og asfalt er afgørende for holdbarheden, funktionen og kvaliteten af din vej. Vejdirektoratet er leveringsdygtig i forundersøgelser og har den erfaring og viden, der kan spare kommunen for uforudsete udgifter. Prøverne på vores laboratorium er akkrediteret under Dansk Akkrediteringsordning, hvilket betyder, at vores kvalitetssystem og uvildighed lever op til internationale standarder. Laboratoriet er desuden referencelaboratorium i den nationale ringprøvning. Vejdirektoratet tilbyder at skræddersy kontrollen efter kommunens ønsker og behov, og kommunerne opfordres til at slutte op om kontrollen. Vil du være sikker på kvaliteten af kommunens vejbygningsmaterialer, så gør brug af Vejdirektoratets ekspertise. 5

6 Asfaltkontrol og kvalitetssikring Asfaltkontrol og kvalitetssikring Vejdirektoratet tilbyder tilpassede asfaltløsninger og den tilhørende dokumentation og kontrol. En kontrol, der både indeholder fysisk inspektion, samt prøver på eget laboratorium efter internationale standarder. Dokumentation er et must i vejforvaltningen. Således også ved asfaltleverancer, der er en kombination af et industriprodukt og håndværk. Den gode entreprenør for tjener at kvaliteten bemærkes og forvaltningen skal bruge det over for beslutnings tagerne. Styregruppen for SAMKOM, der er et samarbejde mellem Vejdirektoratet 6

7 Asfaltkontrol og kvalitetssikring og Kommunalteknisk Chefforening, råder derfor kommunerne til at få foretaget efter kontrol og dokumentation, så kommunerne får mest muligt for pengene. Erfaringer Tidligere års kontrol af belægninger har vist, at en del af de udførte asfaltarbejder ikke har levet op til kommunens forventninger til kvalitet. Det kan betyde kortere levetid og dermed øget vedligeholdelse. Hvis sådanne problemer konstateres i tide, har kommunen mulighed for at få afslag i prisen eller få en forlænget garantiperiode. Kontrol af asfaltarbejder Omfanget af kontrollen af asfaltarbejder afhænger af arbejdets størrelse. Ved mindre asfaltarbejder bør der foretages en visuel inspektion samt udtagning af en efterkontrol. Ved et større asfaltarbejde suppleres den visuelle inspektion med en materialeprøve, der tager udgangspunkt i vejreglernes krav til materialer og den endelige indbygning. Vejdirektoratet tilbyder at skræddersy kontrollen efter kommu nens ønsker og behov, og kommunerne opfordres til at slutte op om kontrollen. Vil du være sikker på kvaliteten af kommu nens asfaltarbejder, så gør brug af Vej direktoratets erfaringer. Vejdirektoratets laboratorium er akkrediteret under Dansk Akkrediteringsordning, hvilket betyder, at vores kvalitetssystem og uvildighed lever op til internationale standarder. 7

8 Cement og kalkstabilisering Cement og kalkstabilisering Stabilisering af råjord med kalk eller bærelaget med cement medfører mindre vejbygning, brug af lokale råstoffer, tyndere asfaltlag og dermed en økonomisk besparelse. Vejdirektoratet er leveringsdygtig i forundersøgelserne i laboratoriet, dimensionering og kontrol af materialer og arbejdets udførelse. Cementstabilisering af bærelag Som alternativ til GAB asfaltbærelag kan man vælge at udføre et cementbundet bærelag. Den primære fordel ved at bruge cementbundne bærelag er den høje bæreevne, men der er også andre fordele, såsom opnåelse af ressource- og miljømæssige besparelser ved at udnytte lokalt forekommende sand og grus. Samtidig kan en vejopbygning med cementbundet bærelag og asfalt binde- samt slidlag være økonomisk fordelagtig i forhold til en ren asfaltopbygning. For cementbundne materialer er det nødvendigt at være opmærksom på kontraktionsrevner, der opstår ved temperatursvingninger. Derfor træffes der foranstaltninger til at styre revneudvikling, enten ved at lave tværgående revneanvisere i det friskudlagte lag eller ved at slå revner med guillotine. Udover cement findes der andre hydrauliske bindemidler, såsom flyveaske eller mix-in-place. Valget af det mest fordelagtige hydrauliske bindemiddel vælges ved forundersøgelser i laboratoriet. Her kan der sammensættes en blanding med mindst muligt bindemiddelindhold, som samtidig giver det bedste resultat. Kalkstabilisering af råjord Størstedelen af Danmark er dækket af en slap og frostfarlig moræneler. Kalkstabilisering vil her være en gevinst, i form af både øget bæreevne, minimering af vandindhold, øget genindbygningsegnethed og øget anlægssæson. Dette bevirker, at mindre mængder råjord udsættes, samtidig med at behovet for at køre friktionsfyldt til minimeres hvorved der opnås en økonomisk gevinst. 8

9 Cement og kalkstabilisering Rådgivning om stabilisering Vejteknisk Område tilbyder rådgivning og laboratorieprøvning i forbindelse med: Forundersøgelser, hvor det fastslås hvilket og hvor meget bindemiddel, der skal tilsættes det enkelte materiale Dimensionering af vejens opbygning Materialekontrol Kontrol af arbejdets udførelse i marken, herunder komprimeringskontrol og bæreevnemålinger Kalkstabilisering kan deles i to typer Planum stabilisering her udlægges kalken på planumoverfladen, hvorefter kalken fræses ned i de øverste ca. 0,5 m. Kalkstabilisering af råjordsplanum bevirker at råjordsplanum får en fast overflade, som letter arbejdsgangen, øger dimensioneringsmodulet og reducere overbygningshøjden. Endvidere Jordforbedring, hvor det afgravede materiale stabiliseres med kalk for senere at blive genindbygget i påfyldning. Jordforbedring kan foregå på to måder, enten ved at afgravet kohæsionsmateriale (lerjord) køres til et centralt placeret værk, hvor kohæsionsmaterialet blandes med kalk, eller ved at jordoverfladen stabiliseres som ved planumstabilisering for efterfølgende at blive afgravet og flyttet til indbygningsstedet eller lagt i depot til senere anvendelse. Ved kalkstabilisering af moræneler viser erfaringerne, at dimensioneringsmoduler nemt kan sættes til 45 MPa, hvilket er betydeligt højere end det den ubehandlede råjord har. 9

10 Vejsalt er ikke bare vejsalt Vejsalt er ikke bare vejsalt For at vejsalt kan virke effektivt, skal sammensætningen være korrekt. Vejdirektoratets laboratorium kan undersøge, om saltet har den rette kvalitet. Tjek kvaliteten der er penge i det Effekten af vejsalt afhænger af kvaliteten, og den er ikke ligegyldig. Hvis vandindholdet f.eks. er forkert, passer doseringen ikke til det, sprederen er indsået til. En forkert indsået spreder udspreder ikke den forventede mængde salt. Dette kan i sidste ende have en væsentlig betydning for både trafiksikkerheden og økonomien. 10

11 Vejsalt er ikke bare vejsalt Analyser på Vejdirektoratets laboratorium har medført, at Vejdirektoratet har fået penge tilbage, da kvaliteten af det leverede salt ikke har levet op til det aftalte. Får du den rigtige kvalitet? Vejreglerne for tømidler stiller en række minimumskrav. Der skal foreligge en produktionsspecifikation fra leverandøren, som indeholder såvel en kemisk analyse som en sigteanalyse: Kornstørrelsesfordeling Vandindhold Indhold af vandopløselige stoffer (Natrium-, Magnesium-, Calcium- og Kaliumklorid samt Calciumsulfat) Mængden af vanduopløselige stoffer (nedsætter tøeffekten) Indhold af antiklumpningsmiddel (er saltet spredningsegnet?) En prøvningsrapport fra Vejdirektoratets laboratorium viser let og overskueligt resultatet af analyserne på kornstørrelse og vandindhold. Resultaterne kan herefter sammenlignes med de krav, der er beskrevet i produktbeskrivelsen i Udbudsforskriftet for levering af vejsalt på vejregler.dk. Lever saltet ikke op til den aftalte kvalitet, har man nu gode muligheder for at foretage de nødvendige foranstaltninger, og ofte kan man få nedslag i prisen hos leverandøren. Få undersøgt dit vejsalt Vejdirektoratets laboratorium undersøger også gerne kvaliteten af din kommunes vejsalt. Ring og få en snak med os om mulighederne. 11

12 Vejdirektoratet har lokale kontorer i: Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København Find mere information på vejdirektoratet.dk Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K Telefon [email protected] vejdirektoratet.dk