Idéforslag til GASVÆRKSVEJENS SKOLE

Transkript

1 Idéforslag til GASVÆRKSVEJENS SKOLE Astrid Jakobsen Kirk Rasmus Weitze Pedersen Sofie Stilling Gasværksvejen skole Gasværksvej København V Visualisering set mod SV

2 Idéforslagets indhold Oversvømmelse på Vesterbro Den 2. juli blev København ramt af et skybrud og store dele af København stod under vand. På Gasværkvejens Skole blev kælder og gymnastiksal oversvømmet. Udgifterne er på flere millioner og mere end et halvt år senere er det stadig ikke muligt at bruge gymnastiksalen. En grøn væg på Istedgade Gasværkvejens Skole blev renoveret i forbindelse med genåbningen, men ud mod Istedgade præsenterer skolen sig ikke særlig godt. Den nye del af Gasværkvejens Skole mod Eskildsgade og gymnastiksalene mod Istedgade skæmmer bybillede med de store og lukkede facader. Det vil måske i forbindelse med Istedgadeprojektet være interessant at bruge denne store facade til noget positivt. En grøn facade vil være et aktiv for skolen og lokalsamfundet, være med til at afhjælpe problemet med det ændrede nedbørmønster og den forventede fremtidige forekomst af varmeøer jf. Københavns Kommunes Klimatilpasningsplan. Mere plads til eleverne Gasværkvejens Skole er en skole under opbygning. Byfornyelsen på Vesterbro gjorde det igen attraktivt for børnefamilier at blive boende og Gasværkvejens Skole som havde været lukket i ti år genåbnede. Nu hvor der er elever op til femte klasse begynder udfordringerne med de stærkt begrænsede udearealer på skolen at vise sig. Der er ikke plads til flere børn i skolegården. I forbindelse med etableringen af en grøn facade kan det overvejes, om denne kunne blive suppleret med et grønt tag, som kunne bruges som skolehave eller boldbane. Hvordan kommer vi i gang? Gasværkvejens Skole og ledelse har en vision om en aktiv skole, som bidrager positivt til lokealsamfundet. For at konkretisere ideen om en grøn mur på Istedgade som er en gade helt uden træer har vi bedt Sofie, Rasmus og Astrid, studerende på KU-LIFE, om at lave nærværende ideoplæg. Vi håber, at vi med dette udgangspunkt kan få andre til at dele vores vision og at vi i fællesskab kan arbejde for realiseringen af den største grønne mur i København, til glæde for beboerne på Vesterbro og som et godt eksempel på hvordan København arbejder med klimatilpasning. Marianne Risager-Hansen, skoleleder Mads Uldall, formand for skolebestyrelsen 2

3

4 Oversvømmelse på Vesterbro Istedgade den 2. juli 2011 København s KLIMATILPASNINGSPLAN Meteorologerne forventer, at nedbøren om vinteren øges med procent, mens den om sommeren reduceres med op til 40 procent. (Københavns Klimatilpasningsplan, oktober 2011/ kort version, s. 5) Metode 2: Vi skal håndtere regnvandet lokalt i stedet for at lede det i kloakken. (Københavns Klimatilpasningsplan, oktober 2011/ kort version, s. 6) Det er Klimatilpasningsplanens anbefaling, at byens grønne arealer skal klæde København på til fremtidens vejr. En langsigtet, bred og fokuseret indsats for et grønnere København skal være en forebyggende investering i et klimasikkert København. (...) Hvis det grønne indarbejdes nu, sikrer vi, at byen er forberedt i tide. (Københavns Klimatilpasningsplan, oktober 2011/ kort version, s. 11) Vi skal supplere med flere grønne og blå flader i byen. Træer, grønne tage og facader, regnvandbede og bassiner, haver m.m. kan bidrage til at klimatilpasse byen og samtidig puste nyt liv i skolen, institutionen, gården, fællesarealet, gaden eller kvarteret. (Københavns Klimatilpasningsplan, oktober 2011/ kort version, s. 12) Vi skal starte dér, hvor byen udvikles og ændres, og hvor behovet er størst. Det kan ske ved at sætte fokus på områder, hvor der er øget risiko for oversvømmelser eller andre udfordringer som følge af klimaforandringer og på de offentlige ejendomme og arealer (fx børnehaver, skoler, ældreboliger, kulturhuse og parker). (Københavns Klimatilpasningsplan, oktober 2011/ kort version, s. 12) 4

5 Grøn facade og LAR potentiel placering af grønt i gadebilledet Københavns Kommune foreslår i sin Klimatilpasningsplan fra 2011, at der i kommunen tages initiativer til oprettelse af grønne facader og taghaver, med henblik på lokal afledning af regnvand (LAR). For at få mere grønt ind i Istedgades trafikprægede gade og for at imødekomme kommunens ønsker, foreslåes det at skolens facade beklædes med en grøn bevoksning. Vi har i idéforslaget arbejdet med to beplantningsprincipper. - Det ene princip er den klassiske beplanting med klatreplanter på hhv. wires eller direkte på vægmuren. - Den anden er en konstruktion af mindre poser beplantet med forskellige plantearter, fordelt over væggen i et matrix. Dette princip giver mulighed for at skabe faste mønstre med planterne på facaden. Begge principper giver mulighed for anvendelse af regnvand, samt en betydelig forsinkelse af vandet inden det når kloakken, og derved giver oversvømmelser i gadeplanet. (se principsnit th.) REGNVANDSBEHOLDER MED OVERLØB TIL KLOAK KLATREPLANTER VÆKSTLAG EKSISTERENDE MUR OVERLØBSRØR TIL KLOAK Principsnit Visualisering, poseprincippet set mod NØ

6 Mere plads til eleverne potentielt uudnyttet areal på grunden Skolegården er udnyttet til fulde og pladsmanglen bliver, i takt med en forøgelse i elevtallet, større de kommende år. Derfor må alternative løsninger tages i brug. Vi foreslår at taget på skolens gymnastiksal tages i brug, som en løsning på pladsmanglen. potentielt grønt område for elever Skolegården er pga. en underliggende parkeringskælder belagt med asfalt og giver ikke mulighed for yderligere begrønning. Hvis taget tages ibrug kan dettee danne ramme om en eventuel skolehave og derved begrønne børnenes hverdag. Klatreplanter foreslåes som en diskret afskærmning mod indsyn til gadens øvrige beboelsesejendomme og danner derved grønne vægge. Skt. Jørgens Sø 0,6 km Enghaven 1,2 km Istedgade og det omkringliggende kvarter er stærkt præget af trafik og har ikke mange grønne elementer. Børnene skal derfor bevæge sig over store strækninger for at komme i kontakt med de grønne omgivelser. 6 Valbyparken 5,0 km

7 Grøn facade og taghave I forlængelse af en begrønning af facaden kan en taghave etableres og kan integreres med begge beplantningsprincipper. For at mindske udsynet til naboer, beplantes et eventuelt boldbur med klatreplanter. BOLDBUR Ved at konstruere en beholder mellem gymnastiksalens tag og boldburrets underlag, kan der opsamles og forsinkes yderligere vandmængder. Ved denne model fordeles beholderens belastning jævnt på konstruktionen og hele tagflades areal kan derved udnyttes som aktive kvadratmeter. Vandbeholderen opsamler regnvand fra tagfladen og afleder det til facadebeplantningen. Beholderen er udstyrret med et overløb, der ved en kritisk vandmængde afleder vandet til kloakken. (se principsnit th.) VÆKSTLAG VANDMAGASIN MED OVERLØB FACEDEBEPLANTNING Principsnit Visualisering, klatreplanteprincippet set mod SV

8 Fotoreferencer 8

9 9

10 Gadeforløbets varierede facadeforløb præges over en lang strækning, af Gasværksvejens Skoles monotone facader. Med en grøn facadebeklædning kan den monotone strækning ved Gasværksvejens Skole blive meget mere interessant. 10

11 Fotohenvisninger Side 4 Istedgade 2. juli Side 8 Halmtorvet, Kbh V Eniro/Krak MFO Park, Zürich: Den grønne trekant, Rovsinggade, Kbh N: Gedekte Gemeenschaps weg, Tull en t Waal, Holland Side 9 POTHOOFD, DEVENTER, Holland Botanical research institute of texas, USA European Environment Agency, Kongens Nytorv, Kbh K 11