Boligtilvækst / -fortætning

Transkript

1 Boligtilvækst / -fortætning By- og Miljødirektør Ulrik Winge & Byudviklingschef Jesper Dahl Oplæg til fælles drøftelse Bolig- og Ejendomsudvalget og By- og Miljøudvalget Maj 2016

2 Generel befolkningsudvikling Befolkningsudvikling Frederiksberg Kommune har oplevet større vækst end regionen generelt Hele landet Region Hovedstaden Frederiksberg København Omkringliggende Skåne Indekseret befolkningsudvikling i Frederiksberg Kommune og andre områder BEFOLKNING OG BOLIGER

3 Boligtilvækst/-fortætning A. Flere mennesker i samme bolig B. Eksisterende bygningsmasse 1. Ny bolig i eksisterende tagetage 2. Udvidelse af underliggende bolig i eksisterende tagetage 3. Konvertering af liberalt erhverv ofte1. sal ved hovedstrøg og Z-et 4. Konvertering af butikslokaler til bolig 5. Konvertering af baghuse til ny boliger C. Nybyggeri 1. Ny bebyggelse 2. Infill huludfyldning 3. Onfill ekstra etage på eksisterende bebyggelse

4 Generel befolkningsudvikling Befolkningsudvikling Befolkningstilvæksten er sket som følge af boligbyggeri OG fortætning 2500 Tilflytning til ny bolig Øvrig udvikling Årlig befolkningsudvikling i Frederiksberg Kommune opdelt på tilflytning til nye boliger samt øvrig udvikling BEFOLKNING OG BOLIGER

5 Kvartersopdelte befolknings- og boligdata Tilflytning til nye boliger samt fortætning Alle områder har haft fortætning - kvarter 1 og 3 har også haft tilflytning til nye boliger 3000 Tilflytning til nye boliger Øvrig udvikling Samlet udvikling i perioden fordelt på kvarterer og udviklingstype BEFOLKNING OG BOLIGER

6 Generel befolkningsudvikling Boligpriser Boligpriserne i Frederiksberg Kommune er steget forholdsvist meget Udvikling % 70% 67% 68% 60% 57% 50% 43% 40% 30% 33% 33% 30% 20% 10% 7% 0% Procent Parcel-/rækkehus - Hele landet Parcel-/rækkehus - Frederiksberg Ejerlejlighed - Hele landet Ejerlejlighed - Frederiksberg Parcel-/rækkehus - København Parcel-/rækkehus - Landsdel Københavns omegn Ejerlejlighed - København Ejerlejlighed - Landsdel Københavns omegn BEFOLKNING OG BOLIGER Udvikling i m²-priser

7 Kvartersopdelte befolknings- og boligdata Husstandsstørrelser 2014 Knap hver anden husstand består af én beboer de store husstande i 4, 6 og 7 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 1 beboer 2 beboer 3-5 beboer 6+ beboer All Andelen af beboer i de enkelte husstand i år 2014 (bestanden) BEFOLKNING OG BOLIGER

8 Kvartersopdelte befolknings- og boligdata Husstandsstørrelser ændringer fra Andelen af husstande med 1 beboer har været faldende. Mest i distrikt 5-7 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 1 beboer 2 beboer 3-5 beboer 6+ beboer -2,0-4,0-6,0-8,0-10, All Forskellen i andelen af antal beboer i 2007 og 2014 (bestanden) BEFOLKNING OG BOLIGER

9 Det rykker, når vi bygger nyt I alt ca. 630 nye boliger i årene Flintholm boliger Gns.størrelse 106 m 2 Gns. husstand 2,7 Nimbusparken boliger Gns.størrelse 108 m 2 Gns. husstand 2,7 Porcelænshaven BEFOLKNING OG BOLIGER 260 boliger Gns.størrelse 98 m 2 Gns. husstand 2,1 xxxx

10 Boligbyggeprognosen Årstal Antal boliger Der forventes nedlagt ca. 20 boliger om året. 10

11 Forventede større boligbyggerier Befolkning og boliger 11 30

12 Konverteringer uden lokalplan Mørklilla: Tilladelser Lyslilla: Afventer afgørelse 12

13 Lejlighedssammenlægninger Blå: Over 130 kvm. Grøn: Under 130 kvm Befolkning og boliger 13

14 Thurøvej eksisterende forhold 14

15 Thurøvej fremtidige forhold 15

16 Forchhammersvej eksisterende forhold 16

17 Forchhammersvej fremtidige forhold 17

18 Roxy Kro 18

19 Vodroffsvej 19

20 Treleddet 20

21 Hvad gør andre?

22 København Konverteringer i eksisterende bygningsmasse: Flere tusind konverteringssager årligt Dogmer for fortætning ved nybygning 1. Fortætning skal være stationsnært, parknært og have blandede byfunktioner 2. For at styrke bylivet, er det vigtigt med bygningstypologier, der er udformet med henblik på menneskers ophold og færden 3. Tæthed opnås primært ved at reducere friarealkravet og overfladeparkeringen 4. Etageantallet har mindre betydning for tætheden. Over 5-7 etager opnås kun marginalt øget tæthed ved yderligere etager 5. Friarealernes udformning og kvalitet er vigtigere end størrelsen, men de skal udformes med samme omhu som de offentlige byrum

23

24 Undersøgelse af urbane kvaliteter i Stockholm ud fra husprismetoden Velfungerende gadenet, klar karrestruktur og nærhed til park, vand, butikker og offentlig trafik var signifikant mest eftertragtet

25 Hvad gør Frederiksberg? Større byudviklingsområder og nybyggerier kan ses på befolkningsudviklingen Omdannelser i den eksisterende bygningsmasse har mindre effekt på befolkningstallet Befolkningstilvæksten styres primært af andre faktorer som familiemønstre og flyttepræferencer Beslutninger om mindre bebyggelse, omdannelser og konverteringer bør derfor primært træffes ud fra, hvilken by vi vil have 25

26 Forslag til principper Boligtilvækst/-fortætning skal bero på Frederiksberg Kommunes målsætninger, og hvilke effekter projektet har for den omgivende by. Beslutninger om mindre nybyggeri, omdannelser og konverteringer bør primært træffes ud fra hensyn til bykvalitet. Såfremt der ikke mistes bevaringsværdier, og projektet samtidig tilføjer andre værdier som fx øget tilgængelighed, forskønnelse og mere tidsvarende boliger, taler det for en tilladelse. Hvis der til gengæld ikke sker forbedringer set i byens perspektiv, men måske endda tabes kvaliteter, taler det for tilbageholdenhed. Frederiksberg Kommune har en målsætning om at værne om bylivet og den blandede by. Frederiksberg ønsker desuden at være en vidensby, der tilskynder til iværksætteri og opstart af virksomheder. Begge dele kan fremmes ved at fastholde muligheder for små og mellemstore erhverv i bybilledet. Det taler for tilbageholdenhed med konverteringer fra erhverv til bolig. Konverteringer fra erhverv til bolig vil ofte betyde, at der skal stilles andre krav til parkering, opholdsarealer, støj mm. Det er derfor vigtigt, at der tages konkret stilling i hvert enkelt tilfælde. 26

27 Kommuneplan 2017?

28