Virksomhedsordningen og skattefri virksomhedsomdannelse

Transkript

1 HD(R) afhandling Aarhus Universitet Forfatter: Mads Obel Knøsgaard Afleveret: 24. april 2014 Vejleder: Torben Rasmussen Virksomhedsordningen og skattefri virksomhedsomdannelse - drift af virksomhed i virksomhedsordningen med senere skattefri virksomhedsomdannelse AU Executive Part of School of business and Social Science

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FREMMEDSPROGET RESUME/EXECUTIVE SUMMARY INTRODUCTION DEFINITION OF PROBLEMS CONCLUSION PROBLEMSTILLING INDLEDNING PROBLEMFORMULERING METODE OG DISPOSITION AFGRÆNSNING KILDEKRITIK ANVENDTE FORKORTELSER CASE BESKATNINGSFORMER VED SELVSTÆNDIGT ERHVERVSDRIVENDE PERSONSKATTELOVEN Personlig indkomst Kapitalindkomst Aktieindkomst CFC-indkomst Ligningsmæssige fradrag Erhvervsdrivende virksomhed Over-/underskud i erhvervsdrivende virksomhed VIRKSOMHEDSSKATTELOVEN Virksomhedsordningen Betingelser for anvendelse af virksomhedsordningen Principperne i virksomhedsordningen Indskudskonto Indskudskonto i case-virksomhed Kapitalafkastgrundlag og kapitalafkast Rentekorrektion Side 1 af 84

3 Den selvregulerende effekt Mellemregningskonto Hæverækkefølgen Indkomstopgørelse og skatteberegning Skattemæssigt overskud Skattemæssigt underskud Virksomhedsordningens muligheder Opsparing til lavere skatteprocent Skatteoptimering Rentefradrag Kapitalafkast Kapitalafkastordningen SAMMENLIGNING AF PSL, VSO OG KAO VALG AF BESKATNINGSFORM I CASEN VIRKSOMHEDSOMDANNELSE MOTIVER VED VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SKATTEFRI VIRKSOMHEDSOMDANNELSE Betingelser ved skattefri virksomhedsomdannelse Skattepligtig til Danmark Samtlige aktiver og passiver overdrages Vederlag for virksomheden Anskaffelsessum og indskudskonto Omdannelsestidspunkt Indsendelse af lovpligtige dokumenter Udskudt skat i åbningsbalancen Delvis virksomhedsomdannelse Selskabsretlige dokumenter Stiftelsesdokument og vedtægter Vurderingsberetning med åbningsbalance Værdiansættelse af aktiver og passiver Skattemæssige værdier Gæld Driftsmidler Varelager Side 2 af 84

4 Fast ejendom Tilgodehavender Igangværende arbejder Goodwill Skattefri virksomhedsomdannelse i casen Åbningsbalance Vurderingsberetning Anparternes anskaffelsessum KONKLUSION LITTERATURLISTE BØGER PUBLIKATIONER M.V HJEMMESIDER/INTERNET BILAG BILAG 1 DEN SELVREGULERENDE EFFEKT BILAG 2 REGNSKAB FOR BILAG 3 SONDRING MELLEM PSL, KAO OG VSO Side 3 af 84

5 1 Fremmedsproget resume/executive summary 1.1 Introduction Usually, a company follows a life cycle, where the first period is starting up with high expenses and where the result of the company is negative. After a while, the company probably come to a period with growth, and afterwards a period of consolidation. Depending on, which of these periods the company is being in; there are different ways to organize the company s structure. Especially in the beginning, there is a question about, if the company should be started as a personal owned business, or as a company. As a personal owned business, the owner of the company has a personal liability for the company s debt etc. As a company, the owner only has a personal liability for the capital; he/she has invested in the company. In the beginning, with high expenses and deficit, it can be appropriate to choose a personal owned company. The reason is that the deficit in the company can be used to deduct in other personal income, and thus minimize the taxation to be paid. If it is chosen to start the company as a personal owned company, there are three different ways of calculating the taxation. The three possibilities of calculating the taxation comprise: Ordinary personal taxation in accordance with the Danish Individual Taxation Act Taxation in accordance with the Danish Business Tax Scheme, or Taxation under the Danish Capital Gains Scheme. After a while, when the personal owned business has been running for some years, it can be a good idea to transform the personal owned business into a company to minimize the personal risk. There are two ways to transform the personal owned business. It can be done tax-free or taxable. Side 4 af 84

6 1.2 Definition of problems The main question in this thesis is as follows: What are the requirements, conditions and opportunities associated with operating a personal owned business in the Danish Business Tax Scheme, and how to carry out a tax-free transformation to a company from a personal owned business in the Danish Business Tax Scheme? This leads to the following secondary questions, which will seek to help answering the main question: 1) Which other possibilities are there to calculate the taxation besides the Danish Business Tax Scheme? 2) Who are able to use the Danish Business Tax Scheme, and which requirements are given to use that? 3) How is the taxation calculated by using the Danish Business Tax Scheme, and which opportunities do it gives the owner of the personal owned business? 4) Which opportunities does the owner of a personal owned business have to transform the business into a company? 5) What are the requirements to a tax-free transformation? 6) How are assets and liabilities valued by a tax-free transformation? 7) What are the tax- and liquidity consequences by a tax-free transformation? 8) What are the advantages and disadvantages concerning a tax-free transformation? The thesis will primarily have a descriptive nature, but also an analytical angle to explain the above, and draw the necessary conclusions. 1.3 Conclusion To be able to use the Danish Business Tax Scheme, you have to be an entrepreneur, who has its own business. Otherwise you are only able to use the ordinary personal taxation in accordance with the Danish Individual Taxation Act. Side 5 af 84

7 Before you can use the Danish Business Tax Scheme, there are some requirements, which you have to be aware of. E.g. you have to produce a separate accounting for the business, and you have to organize the bookkeeping, so you easily can see what belongs to the business, and what belongs to the owner of the business. The Danish Tax Scheme provides some opportunities to the owner, when the tax is being calculated. One of the biggest opportunities/advantages is, that the owner are able to deduct the company s interest expenses in his own personal income, where the taxation is higher, instead of deduct the interest expenses in the capital income. Furthermore, the owner of the personal owned business, are able to set aside some of the profit in the company, so the profit in the company does not have to be subject to taxation as personal income at once. This opportunity also makes it possible for the owner to plan the taxes, which he is about to pay. The Danish Tax Scheme contains, compared with others systems of taxation, several administrative demands. This is one of the disadvantages of the Danish Tax Scheme, but the advantages in most cases compensate for the disadvantages. To transform a personal owned business into a company, the owner has two possibilities. The first possibility is to make a tax-free transformation, and the second possibility is to make a taxable transformation. The difference between these two possibilities is that in a tax-free transformation, it is possible for the owner of the company, to postpone the taxation that will come on behalf of the transformation. By choosing a taxable transformation, the owner has to pay the tax when the company is transformed. Side 6 af 84

8 2 Problemstilling 2.1 Indledning Kendetegnet ved en nystartet virksomhed er ofte, at den vil gennemgå en opstartsfase med fokus på etablering af forretningsgrundlaget, og hvor indtjeningen kan være svingende. Herefter vil virksomheden måske opleve en periode med vækst og fremgang for senere at komme til en modningsfase, hvor indtjeningen stabiliseres. I nogle tilfælde vil virksomheden måske efterfølgende opleve en periode med stagnerende indtjening og tilbagegang, hvor eneste udvej kan være at likvidere virksomheden. Inden opstarten skal den selvstændigt erhvervsdrivende tage stilling til, i hvilken juridisk form virksomheden skal drives. Her kan valget enten falde på en personligt drevet virksomhed henholdsvis et selskab, hvor personligt drevet virksomheder er karakteriseret ved en ubegrænset personlig hæftelse for virksomhedens gæld, mens selskaber, typisk i form af et anparts- eller aktieselskab, er karakteriseret ved en begrænset hæftelse men med et krav om kapitalindskud. 1 Ofte falder valget på en personligt drevet virksomhed i starten af virksomhedens livscyklus. I 2011 udgjorde personligt drevne virksomheder således 62 % af alle nystiftede virksomheder i 2011, mens selskaber udgjorde 38 %. 2 En af årsagerne hertil kan være, at underskud i personligt drevne virksomheder kan anvendes til modregning i anden indkomst, alternativt i en ægtefælles lønindkomst, hvorefter beskatningen heraf nedsættes. Tilsvarende er kravene til personligt drevne virksomheder mere lempelige, sammenlignet med selskaber. Eksempelvis er der ikke krav om offentliggørelse af årsrapporter, ingen revisionspligt samt ingen krav om udarbejdelse af stiftelsesdokumenter m.v. 3 Såfremt der startes op i en personligt drevet virksomhed, kan den selvstændigt erhvervsdrivende vælge mellem, at blive beskattet efter reglerne i Personskatteloven henholdsvis Virksomhedsskatteloven. Virksomhedsskatteloven indeholder to forskellige 1 Dansk Privat Ret, side Danmarks Statistik, Statistikbanken, Erhvervsdemografi efter enhed, ejerform og tid. I søgningen er fravalgt fonde, foreninger m.v., andelsforeninger, offentlige myndigheder og anden ejer under ejerform 3 RevisorPosten, særnummer 2014, side 3 Side 7 af 84

9 beskatningsformer; virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen. Den selvstændigt erhvervsdrivende har således i alt tre forskellige beskatningsformer at vælge imellem. 4 På et tidspunkt i virksomhedens livscyklus kan det være, at den selvstændigt erhvervsdrivende finder den personlige hæftelse og dermed risiko for stor. Årsagen hertil kan være, at virksomheden nu er begyndt at stille garantier, påtage sig entrepriseopgaver m.v. En omdannelse fra en personligt drevet virksomhed til selskab kan dermed være aktuelt, idet ejeren, jf. ovenfor, i et selskab kan begrænse hæftelsen til det i selskabet indskudte, svarende til selskabskapitalen. Derved opstår der et spørgsmål omkring virksomhedsomdannelse, herunder hvilke muligheder der er for at foretage en sådan omdannelse? Ovenstående overvejelser henholdsvis spørgsmål vil blandt andet blive forsøgt besvaret i nærværende afhandling. 4 Virksomhedsbeskatning, side 77 Side 8 af 84

10 2.2 Problemformulering Med udgangspunkt i afhandlingens arbejdstitel samt ovenstående indledning, har afhandlingen til formål at besvare følgende hovedspørgsmål: Hvilke krav, vilkår og muligheder er forbundet med drift af virksomhed i virksomhedsordningen, og hvordan foretages en skattefri virksomhedsomdannelse til selskab af en virksomhed drevet i virksomhedsordningen? Med henblik på at lette besvarelsen af hovedspørgsmålet, opdeles dette i nedenstående undersøgelsesspørgsmål: 1. Hvilke beskatningsmuligheder har den selvstændigt erhvervsdrivende at vælge imellem udover virksomhedsordningen, og hvori består forskellen? 2. Hvem kan anvende virksomhedsordningen, og hvilke krav stilles der for at kunne anvende denne? 3. Hvordan er beskatningsreglerne ved anvendelse af virksomhedsordningen, og hvilke muligheder giver det den selvstændigt erhvervsdrivende? 4. Hvilke muligheder har den selvstændigt erhvervsdrivende for at omdanne sin virksomhed til et selskab? 5. Hvilke krav er der til en skattefri virksomhedsomdannelse? 6. Hvordan værdiansættes aktiver og passiver ved en skattefri virksomhedsomdannelse? 7. Hvad er de skatte- og likviditetsmæssige konsekvenser ved en skattefri virksomhedsomdannelse? 8. Hvilke fordele henholdsvis ulemper er der ved en skattefri virksomhedsomdannelse? Side 9 af 84

11 2.3 Metode og disposition Kendetegnet for afhandlingen er, at den primært vil være af beskrivende karakter. Samtidig vil der dog også blive inddraget en analytisk vinkel for at kunne besvare ovenstående problemstilling, drage de nødvendige konsekvenser henholdsvis redegøre herfor. I 3. afsnit vil der blive introduceret en fiktivt opdigtet case-virksomhed, der vil være gennemgående igennem hele afhandlingen. Dette er med henblik på at skildre den netop gennemgåede teori i praksis. I afhandlingens 4. afsnit vil de forskellige beskatningsformer for en selvstændigt erhvervsrivende blive gennemgået, herunder personskatteloven samt virksomhedsskatteloven, henholdsvis virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen. Der vil dog være en hovedvægt på virksomhedsordningen. Afhandlingens 4. afsnit vil ligeledes indeholde en gennemgang af de muligheder, krav og eventuelle betingelser, som virksomhedsordningen indeholder. Afsnit 5 vil indeholde en beskrivelse af, hvilke muligheder den selvstændigt erhvervsdrivende har for at omdanne sin personligt drevne virksomhed til et selskab, herunder en beskrivelse af en skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse. Omdrejningspunktet vil være den skattefri virksomhedsomdannelse, hvor der vil blive lagt vægt på, hvad en skattefri virksomhedsomdannelse indebærer, herunder hvilke krav der er, før der kan foretages en skattefri virksomhedsomdannelse. Afsnit 5 vil tilsvarende indeholde en praktisk gennemgang af, hvorledes der foretages en skattefri virksomhedsomdannelse af case-virksomheden. I afsnit 6 vil der blive dannet en konklusion, der på baggrund af de forestående afsnit, vil søge af svare på problemformuleringen. 2.4 Afgrænsning Det primære i afhandlingen vil være på opstart og drift af virksomheden i virksomhedsordningen, hvorfor fokus vil være på gennemgang heraf. Personskatteloven og kapitalafkastordningen vil derfor kun blive behandlet i mindre omfang. Derudover vil virksomhedsskattelovens afsnit II A om særlig kapitalafkastberegning for aktier og anparter Side 10 af 84

12 samt afsnit II B om udligningsordning for forfattere og skabende kunstnere ikke blive behandlet. I afhandlingen afgrænses der fra at beskrive og relatere til lovgivning m.v. i forbindelse med ægtefæller, ligesom der afgrænses fra at beskrive reglerne omkring ejerskab af flere virksomheder samt de generelle regler for I/S ere samt K/S ere. Opgavens omfang taget i betragtning, tages der udgangspunkt i en skattefri virksomhedsomdannelse, hvorved der afgrænses fra en nærmere bekskrivelse af en skattepligtig virksomhedsomdannelse. Tilsvarende afgrænses der fra at beskrive reglerne omkring generationsskifte til den succesionsberettigede kreds, hvorved det er muligt at udskyde betalingen af latente skatter yderligere. 2.5 Kildekritik I opgaven inddrages der sekundær- og kvalitativ litteratur, hvormed der forstås data/litteratur skrevet af andre. Dette omfatter bøger, diverse publikationer samt lovtekster. Ved anvendelse af sekundær litteratur, er det vigtigt at forholde sig kritisk til informationerne, herunder særligt informationer fra internettet, da det er nemt tilgængeligt at publicere data på netop internettet. Kilderne kontrolleres ved at krydstjekke de væsentligste informationer anvendt i afhandlingen, såfremt den pågældende kilde ikke på forhånd vurderes som værende meget pålidelig. Igennem hele afhandlingen er der anvendt publikationer henholdsvis lovtekster fra SKAT, herunder særligt Den Juridiske Vejledning, idet disse vurderes at have høj troværdighed. De anvendte bøger i forbindelse med gennemgang af områderne vurderes ligeledes som værende troværdige, idet disse tager udgangspunkt i den gældende lovgivning. Kilder af ældre dato er, med henblik på at kontrollere aktualitet, krydstjekket til nyeste opdateringer af lovtekster. Side 11 af 84

13 2.6 Anvendte forkortelser AL DJV EBL KAO KSL PSL SEL SKL SL VOL VSL VSO ÅRL Afskrivningsloven Den juridiske vejledning Ejendomsavancebeskatningsloven Kapitalafkastordningen Kildeskatteloven Personskatteloven Selskabsloven Skattekontrolloven Statsskatteloven Virksomhedsomdannelsesloven Virksomhedsskatteloven Virksomhedsordningen Årsregnskabsloven Side 12 af 84

14 3 Case Gennemgående i hele afhandlingen vil være en fiktiv case, hvori hovedpersonen er tømrer Thomas Jakobsen. Thomas har igennem en årrække været ansat hos en af byens tømrervirksomheder. Indehaveren vil på grund af alderdom, nu forsøge at afvikle sin virksomhed. Det er Thomas vurdering, at virksomheden har et godt ry henholdsvis omdømme, ligesom den har et godt kundekartotek, hvorfor Thomas har vist interesse i at overtage virksomheden. Indehaveren og Thomas er derfor nået til enighed om en købsaftale, hvorefter Thomas skal overtage virksomheden pr. 1. januar I købsaftalen indgår følgende: t. DKK Goodwill 200 Varevogn (gulplade) 150 Varelager 50 Driftsmidler i øvrigt (maskiner, værktøj m.v.) 150 I alt 550 Det er positivt valgt, at købsaftalen ikke skal omfatte varedebitorer henholdsvis leverandørgæld, ligesom der i købsaftalen ikke indgår nogen igangværende arbejder. Finansieringen tilvejebringes ved, at Thomas har opsparet t. DKK 200 privat, mens han har fået bevilget en kassekredit på t. DKK 500 i banken, som kan finansiere de resterende t. DKK 350. Virksomheden vil Thomas drive fra lejede lokaler. Side 13 af 84

15 4 Beskatningsformer ved selvstændigt erhvervsdrivende Af introduktionen til case-virksomheden ovenfor fremgår det, at Thomas Jakobsen har købt en eksisterende tømrervirksomhed, og dermed skal starte op som selvstændigt erhvervsdrivende. Som også omtalt i indledningen, skal der ved opstart tages stilling til, i hvilken juridisk form virksomheden skal drives. Der er umiddelbart tre faktorer som spiller ind ved dette valg, hvilke er virksomhedsejerens hæftelse, krav til kapitalens størrelse samt skattemæssige forhold. Hvad angår virksomhedsejerens hæftelse og krav til kapitalens størrelse, er der her en nøje sammenhæng. Såfremt der er et lovgivningsmæssigt krav om indskudskapital, som eksempelvis er tilfældet i et anparts- eller aktieselskab, kan virksomhedens kreditorer alene rette krav mod denne kapital samt eventuelle aktiver i selskabet, hvormed der opstår en begrænset hæftelse for virksomhedsejeren. Hvis der derimod ikke er et krav om indskudskapital, som f. eks. i en personligt drevet virksomhed, kan virksomhedens kreditorer rette krav mod samtlige virksomhedsejerens private formuer, hvormed der opstår en personlig hæftelse. 5 Thomas skal derfor tage stilling til, hvad han er parat til at risikere rent økonomisk, mens han samtidig skal forholde sig til kravene om indskudskapital. Ved stiftelse af et anpartsselskab skal indskydes værdier for minimum t. DKK 50, mens der ved stiftelse af et aktieselskab skal indskydes værdier for minimum t. DKK 500 (ibid.). Samtidig er der pr. 1. januar 2014 åbnet op for muligheden for at stifte et iværksætterselskab, hvor kravet til indskudskapitalen kun udgør DKK 1 (ibid.). Valget faldt på, at Thomas vil drive tømrervirksomheden videre i en personligt drevet virksomhed. En af årsagerne hertil var bl.a. de skattemæssige muligheder, hvorefter underskud i en personligt drevet virksomhed kan udnyttes til at nedsætte egen øvrig personlig indkomst henholdsvis en ægtefælles lønindkomst (ibid.). Som selvstændigt erhvervsdrivende kan Thomas vælge at blive beskattet efter PSL, VSO eller KAO. Hvad Thomas valg af beskatningsform kommer til at betyde for hans skattebetaling fremover, vil blive undersøgt i de følgende afsnit. 5 RevisorPosten, særnummer 2014 Side 14 af 84

16 Forinden gennemgangen af de tre forskellige beskatningsformer, henholdsvis PSL, VSO og KAO, er det vigtigt at fastslå, at skattelovgivningens almindelige regler om opgørelse af indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, gælder for såvel de selvstændigt erhvervsdrivende som anvender reglerne i PSL, såvel som de selvstændigt erhvervsdrivende som anvender reglerne i VSL, herunder VSO og KAO. VSL supplerer blot de almindelige regler om opgørelse af indkomst fra selvstændigt erhvervsdrivende med nogle andre regler til at beregne skatten på, henholdsvis nogle andre metoder til opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 6 Disse regler i VSL indeholder bl.a. nogle af de muligheder VSO indeholder, som vil blive behandlet i afsnit Nedenstående figur illustrerer, hvorledes skattelovgivningen er opbygget: Figur 1 Skattelovgivningens opbygning (Kilde: Virksomhedsbeskatning, side 77) 4.1 Personskatteloven Personer, som er skattepligtige til Danmark, skal med udgangspunkt i skattelovgivningens almindelige regler foretage opgørelse af den skattepligtige indkomst, jf. PSL 1. At opgørelsen skal foretages med udgangspunkt i skattelovgivningens almindelige regler er ensbetydende med, at udgangspunktet er SL 4-6. Foruden opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal indkomsten opdeles i forskellige indkomstkategorier, hhv. personlig indkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst og CFC-indkomst. Det skal her bemærkes, at aktieindkomst og CFC-indkomst opgøres og beskattes særskilt, ligesom disse indkomstkategorier ikke er en del af den skattepligtige indkomst. Formålet med opdelingen af den skattepligtige indkomst er, at de forskellige indkomstkategorier un- 6 DJV, afsnit C.C Side 15 af 84

17 derkastes forskellig skattemæssig behandling i forhold til skatteberegningen. 7 Eksempelvis medregnes renteudgifter under kapitalindkomst, hvor skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst kun udgør ca. 33,5 %, idet negativ nettokapitalindkomst kun indgår i beregningsgrundlaget for sundhedsbidrag, kommuneskat samt kirkeskat (ibid., side 1219) Personlig indkomst Personlig indkomst afgrænses negativt på indtægtssiden, jf. PSL 3, stk. 1, hvorefter personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst. Samtidig afgrænses personlig indkomst dels efter PSL 4a, hvorefter aktieindkomst ikke indgår i den skattepligtige indkomst, dels efter PSL 4b, stk. 2, hvorefter CFC-indkomst ikke indgår i den skattepligtige indkomst. Som eksempler på personlig indkomst kan nævnes lønindkomst, honorarer, indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, private og sociale pensionsindtægter, dagpenge, uddannelsesstøtte, værdi af fri bil m.v. Mens indtægter afgrænses negativt ved den personlige indkomst, er udgifter der kan fratrækkes i den personlige indkomst nævnt positivt i PSL 3, stk. 2, nr (ibid., side ). Eksempler på udgifter, der kan fratrækkes i den personlige indkomst, er udgifter vedrørende erhvervsmæssig virksomhed (stk. 1), bidrag og præmier til pensionsordninger (stk. 3) samt skattemæssige afskrivninger (stk. 11). Den personlige indkomst indgår ved beregningen af indkomstskat til stat og kommune (kommuneskat, sundhedsbidrag, bundskat og topskat). For personlig indkomst er der et skatteloft på 51,7 % i Denne procentsats angiver, hvor høj en samlet skatteprocent, man maksimalt kan komme til at betale af sin personlige indkomst Kapitalindkomst Hvor personlig indkomst afgrænses negativt på indtægtssiden, afgrænses kapitalindkomst positivt, jf. PSL 4, stk Stk. 1 og 2 indeholder således en udtømmende liste over de indtægter henholdsvis udgifter, der skal medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomst. Dette medfører også, at alle andre indtægter henholdsvis udgifter i den skat- 7 Lærebog om indkomstskat, side SKAT: Satser: Side 16 af 84

18 tepligtige indkomst, der ikke er nævnt i PSL 4, stk. 1-2, er omfattet af reglerne omkring personlig indkomst, aktieindkomst eller CFC-indkomst. Eksempler på kapitalindkomst er renteindtægter/-udgifter, kursgevinster/-tab, fortjeneste opgjort efter EBL m.v. 9. Som udgangspunkt er PSL 4, stk. 1-2 udtømmende. Det fremgår dog af lovbemærkningerne til PSL, at det i anden lovgivning kan bestemmes, at indtægter henholdsvis udgifter skal behandles som kapitalindkomst. 10 Positiv og negativ kapitalindkomst behandles ved skatteberegningen forskelligt. Positiv kapitalindkomst behandles med visse undtagelser ligesom skatteberegningen ved personlig indkomst, mens negativ kapitalindkomst kun indgår ved beregning af sundhedsbidrag, kommuneskat samt kirkeskat. For positiv nettokapitalindkomst, er der fra og med indkomståret 2010, indført et skatteloft. Positiv nettokapitalindkomst kan derefter højst beskattes med 43,5 % i indkomståret Satsen for det nye skatteloft er gradvist blevet sænket siden indførelsen i 2010, og sænkes yderligere til det når 42 % i Aktieindkomst Aktieindkomst er afgrænset positivt i PSL 4a. Aktieindkomst indgår ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. PSL 4a, stk. 4, og skal derfor hverken medtages som personlig indkomst eller kapitalindkomst. Dette medfører, at aktieindkomst også beskattes særskilt. 11 Aktieindkomst omfatter bl.a. aktieudbytte fra danske og udenlandske selskaber, aktieudbytte fra investeringsforeninger samt fortjeneste/tab ved salg af aktier m.v. 12 For indkomståret 2013 beskattes aktieindkomst op til progressionsgrænsen på DKK med 27 %, mens aktieindkomsten over progressionsgrænsen beskattes med 42 % CFC-indkomst CFC-indkomst (Controlled Foreign Company) er afgrænset positivt i PSL 4b, og omfatter det samlede beløb af indkomst efter LL 16 H og 16 I. Ligesom ved aktieindkomst, indgår CFC-indkomst ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. PSL 4b, stk. 2. Reglerne omkring CFC-indkomst medfører, at personer der er skatte- 9 Lærebog om indkomstskat, side Virksomhedsbeskatning, side DJV, afsnit C.A Lærebog om indkomstskat, side Side 17 af 84

19 pligtige til Danmark efter KSL 1, ved indkomstopgørelsen skal medregne indkomst i et lavt beskattet udenlandsk finansielt selskab, som helt eller delvist kontrolleres af skatteyderen. Efter PSL 8b, beskattes CFC-indkomst efter samme skatteprocent, som er gældende for selskaber (selskabsskatteprocenten) Ligningsmæssige fradrag Fradragsberettigede udgifter, som reglerne omkring de fire forskellige indkomstkategorier ikke giver hjemmel til at fradrage, kan alene fradrages som et ligningsmæssigt fradrag. Ligningsmæssige fradrag kan kun fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og har dermed en lavere skatteværdi, end fradrag der gives i den personlige indkomst eller i kapitalindkomsten. 13 Ligningsmæssige fradrag omfattet bl.a. beskæftigelsesfradrag, befordringsfradrag, fradrag for faglige kontingenter m.v Erhvervsdrivende virksomhed Selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke foretager sig noget aktivt valg i forbindelse med indberetning af selvangivelse, er pr. automatik omfattet af reglerne i PSL. Valget kan imidlertid omgøres indtil 1. juli i det andet indkomstår efter det aktuelle indkomstår. 14 Ved vurderingen af, om der er tale om en selvstændigt erhvervsdrivende virksomhed, tillægges der forskellige elementer: Selvstændig erhvervsvirksomhed er karakteriseret ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et økonomisk overskud (rentabilitet). Virksomheden skal udøves nogenlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode, og virksomheden må ikke være af helt underordnet omfang. 15 Ovenstående karakteristik af en selvstændig erhvervsvirksomhed, adskiller sig fra lønmodtagerforholdet. Som lønmodtager anses den, der modtager vederlag for personligt 13 DJV, afsnit C.A Virksomhedsbeskatning, side DJV, afsnit C.C Side 18 af 84

20 arbejde i tjenesteforhold. Lønmodtagerforhold er endvidere karakteristeret ved, at arbejdet udføres efter hvervgiverens anvisninger, samt for dennes regning og risiko. 16 Risiciene ved at være i lønmodtagerforhold, er dermed mindre end risiciene sammenlignet med selvstændig erhvervsvirksomhed. Indkomstopgørelsen for den selvstændigt erhvervsdrivende foretages på baggrund af den bogføring, som alle selvstændigt erhvervsdrivende har pligt til at foretage i overensstemmelse med bogføringsloven. Derudover stilles der, jf. SKL 3 (mindstekravsbekendtgørelser), en række yderligere krav til den skattemæssige opgørelse. Selvstændigt erhvervsdrivende er fritaget for at aflægge årsrapport og dermed indberette denne til Erhvervsstyrelsen, idet de ikke er omfattet af ÅRL 3, stk Over-/underskud i erhvervsdrivende virksomhed Ved overskud i den erhvervsdrivende virksomhed, vil resultatet før renter blive overført til personlig indkomst, mens renteindtægter/-udgifter vil blive overført til kapitalindkomst. Afhængigt af overskuddets størrelse, vil skatteyderen således komme til at betale bundskat og eventuelt topskat (i 2013 udgør bundfradraget DKK) 17. Ved anvendelse af reglerne i PSL, vil hele overskuddet altid komme til beskatning i det indkomstår, hvori overskuddet er oparbejdet. Skatteyderen kommer dermed til at betale topskat af en del af sit overskud de år, hvor det måtte gå godt i virksomheden. Ved underskud i den erhvervsdrivende virksomhed, er det vigtigt at sondre imellem underskud i den skattepligtige indkomst henholdsvis underskud i den personlige indkomst, idet skatteberegningen er forskellig ved de to indkomsttyper. Fremkommer der underskud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal underskuddet, jf. PSL 13, stk. 1, omregnes til skatteværdien heraf. Omregningen foretages ved at gange den skattepligtige indkomst med skattesatserne for sundhedsbidrag (6 % i ) samt skattesatserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat (25,4 % + 0,98 % 16 DJV, afsnit C.C Revisormanual , side Vigtige beløbsgrænser 2013/2014, Beierholm, side 6 Side 19 af 84

21 i 2013). 19 Den beregnede skatteværdi modregnes med skatteværdien i bund- og topskat, udligningsskat samt skat af aktieindkomst der overstiger et grundbeløb på DKK. Såfremt der efter modregning er en overskydende negativ skatteværdi, omregnes denne igen til negativ skattepligtig indkomst, som kan fremføres i op til 5 indkomstår. 20 Underskud i personlig indkomst, skal, jf. PSL 13, stk. 3, modregnes i eventuel positiv kapitalindkomst før beregning af bund- og topskat. Et eventuelt resterende underskud kan fremføres til i op til 5 indkomstår. Ved senere modregning modregnes det fremførte underskud først i kapitalindkomst og derefter i personlig indkomst, før beregning af bund- og topskat. Dette betyder også, at modregning af negativ personlig indkomst i efterfølgende indkomstår ikke nedsætter den skattepligtige indkomst, men kun påvirker beregningen af bund- og topskat (ibid., side ) Virksomhedsbeskatning, side Side 20 af 84

22 4.2 Virksomhedsskatteloven Som også nævnt tidligere, findes der et alternativ til beskatning efter reglerne i PSL for selvstændigt erhvervsdrivende. Dette alternativ skal findes i VSL, som giver selvstændigt erhvervsdrivende muligheden for, i stedet at lade virksomhedsindkomsten blive opgjort og beskattet efter reglerne omkring VSO eller KAO. Baggrunden for vedtagelsen af VSL var et ønske om, at skabe en skattemæssig ligestilling mellem personer, der driver virksomhed som selvstændigt erhvervsdrivende, og personer, der driver virksomhed i selskabsform. Samtidig var formålet, at øge skatteværdien af erhvervsrelaterede renteudgifter, idet renteudgifter fratrækkes direkte i resultatet af virksomheden og reducerer dermed den personlige indkomst, og ikke kun den skattepligtige indkomst Virksomhedsordningen Virksomhedsordningen er en frivillig ordning, som både fuldt og begrænsede skattepligtige personer til Danmark kan anvende, under forudsætning af, at de driver selvstændigt erhvervsvirksomhed. VSO er principielt kun et (kompliceret) skatteberegningssystem, som selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at anvende. Ved vurderingen af, om der er tale om en selvstændig erhvervsvirksomhed gælder samme kriterier, som under PSL. Ofte er det ikke svært at afgøre, hvorvidt der er tale om en selvstændig erhvervsvirksomhed henholdsvis et lønmodtagerforhold, men i grænsetilfælde kan det være vanskeligt. Dette illustreres godt af nedenstående omkring en assurandør: En assurandør udøvede virksomhed på grundlag af en såkaldt bruttokontrakt, hvorefter han modtog et omkostningstillæg, men i øvrigt selv måtte afholde udgifter ved assurandørvirksomheden, herunder reklamer, annoncer, tryksager, indkøb af driftsmidler m.m., ligesom han havde en vis risiko som følge af ristornoforpligtelser, blev ud fra en samlet vurdering anset for lønmodtagerindkomst, jf. SKM ØLR (TfS ), hvorimod Landsskatteretten i SKM LSR (TfS ) fandt, at forsikringsformidlere ikke kunne anses for lønmodtagere. 22 VSO indeholder en lang række krav for at kunne anvende denne, og er undertiden blevet kritiseret for at være for kompliceret at forstå for brugerne af ordningen. De relativt 21 Skatteret, side Skatteret, side 230 Side 21 af 84

23 mange krav til VSO skulle gerne opvejes af nogle af de fordele henholdsvis muligheder denne også indebærer, herunder: Fuld fradragsværdi for erhvervsmæssige renteudgifter, Lavere beskatning af kapitalafkast, Overskud i virksomheden kan opspares til virksomhedsskat og Mulighed for udjævning af progressionsbeskatning ved svingende indkomster. Disse fordele vil blive gennemgået og illustreret i de følgende afsnit Betingelser for anvendelse af virksomhedsordningen VSL 2 indeholder en række krav til regnskabsgrundlaget henholdsvis årsregnskabet som skal iagttages, såfremt den erhvervsdrivende ønsker at gøre brug af VSO. Et ikke helt uvæsentligt krav er, at der i bogføringen skal ske en skarp opdeling af virksomhedens økonomi og den erhvervsdrivendes private økonomi, jf. VSL 2, stk. 1. Typisk gøres det ved kun at omfatte virksomhedens økonomi i bogholderiet, hvor samtlige indog udbetalinger til/fra virksomhedens bankkonto registreres. Opdelingen er en nødvendighed for at benytte VSO, da det ellers ikke vil være muligt at foretage en korrekt skatteberegning. En tilsidesættelse af reglerne kan medføre, at VSO ikke længere kan benyttes med den konsekvens, at der vil ske ophørsbeskatning efter VSL 15b, hvorefter indestående på konto for opsparet overskud medregnes til den personlige indkomst. Den almindelige lempelige praksis vedrørende tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget gælder dog også ved VSO, hvorfor der skal være tale om en væsentlig fejl, der giver et misvisende billede af virksomhedens økonomiske forhold, herunder adskillelse mellem virksomhedens økonomi og den private økonomi, før anvendelsen af VSO kan tilsidesættes. Udover den bogholderimæssige opdeling af virksomhedens- og den erhvervsdrivendes private økonomi, skal der udarbejdes et årsregnskab, som dels opfylder bestemmelserne i bogføringsloven, dels opfylder bestemmelserne i BEK. nr. 594 af 12. juni 2006, om skattemæssige krav til regnskab Skatteret, side Side 22 af 84

24 I de tilfælde, hvor en skatteyder driver flere virksomheder, skal samtlige virksomheder behandles som én virksomhed i relation til VSO. Der kan ikke anvendes VSO i en virksomhed, mens der anvendes KAO i en anden virksomhed (ibid., side 270). Hvert år i forbindelse med indberetning af selvangivelsen, skal skatteyderen, jf. VSL 2, stk. 2, tage stilling til, om VSO skal anvendes for det pågældende indkomstår. Der er således mulighed for, at vælge mellem de forskellige beskatningsmuligheder (PSL, VSO eller KAO) fra år til år. Frist for indberetning af selvangivelsen er den 30. juni i året efter indkomstårets udløb. Skatteyderen har imidlertid mulighed for at omgøre sit valg, om VSO skal anvendes eller ej. Dette skal ske inden udløbet af ligningsfristen, hvilket vil sige, at SKAT skal have besked senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår (ibid., side 232). Nedenstående tidslinje illustrerer de forskellige tidsfrister for indkomståret 2013: Figur 2 Tidsfrister VSO (Kilde: Egen tilvirkning) I forhold til overholdelse af mindstekravene i forbindelse med VSO, skal der i regnskabet vises nogle specielle konti. Kontiene er tekniske begreber, der alene styres af VSO, og skal indeholde alle transaktioner mellem virksomhedsøkonomien og skatteyderens private økonomi. Kontiene omfatter en indskudskonto, hævekonto, mellemregningskonto og konto for opsparet overskud (ibid., side 231). Foranstående konti vil blive beskrevet nærmere i de følgende afsnit. Side 23 af 84

25 Principperne i virksomhedsordningen Indskudskonto Ved anvendelse af VSO, skal den selvstændigt erhvervsdrivende opgøre en indskudskonto. Reglerne omkring opgørelsen af indskudskontoen er behandlet i VSL 3-4. Indskudskontoen er et udtryk for, hvad den selvstændigt erhvervsdrivende med beskattede midler har indskudt af værdier i virksomheden. Indskudskontoen er dermed samtidigt et udtryk for, hvad den selvstændigt erhvervsdrivende skattefrit kan hæve i virksomheden og overføre til sin private økonomi inden for hæverækkefølgen. Indskudskontoen opgøres ved begyndelsen af det regnskabsår, hvori den selvstændigt erhvervsdrivende har besluttet at anvende VSO. 24 Indskudskontoen er en skattemæssig konto, der udelukkende anvendes i forbindelse med skatteberegningen. Når kontoen er opgjort i forbindelse med den selvstændigt erhvervsdrivendes indtræden i VSO, skal den efterfølgende kun reguleres med yderligere indskud samt hævninger, der i hæverækkefølgen overstiger overskud, herunder opsparet overskud, jf. VSL 3, stk. 6. Dette indebærer også, at indskudskontoen ikke reguleres som følge af virksomhedens resultat, værdiændringer på aktiver og passiver, indskud eller hævninger på mellemregningskontoen samt løbende hævninger på hævekontoen (ibid.). Indskudskontoen opgøres som værdien af indskudte aktiver med fradrag af gæld, jf. VSL 3, stk. 3. Som udgangspunkt skal samtlige aktiver, der vedrører virksomheden, indgå ved opgørelsen af indskudskontoen. Aktier, anparter, andelsbeviser, indskud i investeringsforeninger samt andre værdipapirer omfattet af ABL 1, stk. 1 kan ikke indgå i virksomheden, og dermed opgørelsen af indskudskontoen, med mindre den selvstændigt erhvervsdrivende er næringsdrivende hermed. Al erhvervsmæssig gæld skal indgå i VSO, og dermed ved opgørelsen af indskudskontoen (ibid., side ). En positiv indskudskonto er et udtryk for, hvor stort et beløb den selvstændigt erhvervsdrivende skattefrit kan hæve ud fra virksomheden via indskudskontoen i hæverækkeføl- 24 Skatteret, side 233 Side 24 af 84

26 gen, uden der skal ske beregning af rentekorrektion, jf. VSL 5, stk. 1, nr. 5 og 5, stk. 2. En negativ indskudskonto er reelt et udtryk for private lån i virksomheden. Den negative saldo kan også være opstået som følge af, at der efter indtræden i VSO er overført større værdier til privatøkonomien, end de årlige overskud henholdsvis saldoen på indskudskontoen berettiger til, jf. VSL 3, stk. 6. Endeligt kan den negative indskudskonto være opstået ved den selvstændigt erhvervsdrivendes indtræden i VSO, og den negative indskudskonto er dermed udtryk for en formodning om, at gælden har oversteget værdien af de medregnede aktiver. 25 I denne situation kan indskudskontoen nulstilles, jf. VSL 3, stk. 5. Denne mulighed gælder kun ved indtræden i VSO. Det er dog en betingelse herfor, at den selvstændigt erhvervsdrivende kan dokumentere, at der ved opgørelsen af indskudskontoen ikke er medtaget privat gæld. Såfremt indskudskontoen indeholder privat gæld, eller den selvstændigt erhvervsdrivende ikke kan dokumentere, at den medregnede gæld er erhvervsmæssig, kan indskudskontoen ikke nulstilles. Indskudskontoen vil da forblive negativ, og der vil eventuelt skulle beregnes en rentekorrektion efter VSL 11, stk Kan den selvstændigt erhvervsdrivende dokumentere, at en del af gælden er erhvervsmæssig, vil den negative indskudskonto kunne opgøres til et beløb svarende til den ikke-dokumenterede del af gælden. 27 Dette kan illustreres ved nedenstående eksempel: 25 Lærebog om indkomstskat, side Skatteret, side Lærebog om indkomstskat, side 219 Side 25 af 84

27 Figur 3 Eksempel på opgørelse af indskudskonto Indskudte erhvervsaktiver Indskudt erhvervsmæssig gæld (dokumenteret) Indskudt privat gæld (ej dokumenteret) Indskudskonto før regulering Regulering af indskudskonto (erhvervsmæssig del) Indskudskonto efter regulering (Kilde: Egen tilvirkning) Indskudskonto i case-virksomhed Herunder ses en opgørelse af Thomas Jakobsens indskudskonto ved opstart af tømrervirksomheden den 1. januar 2009: Figur 4 Opgørelse af indskudskonto Af ovenstående figur fremgår det, at Thomas Jakobsens indskudskonto pr. 1. januar 2009 er opgjort til t. DKK 200. Indskudskontoen reguleres årligt den sidste dag i indkomståret, med tillæg af eventuelle indskud henholdsvis fradrag af eventuelle hævninger, jf. VSL 3, stk. 6. Side 26 af 84

28 Kapitalafkastgrundlag og kapitalafkast Reglerne omkring kapitalafkast opdeler en virksomheds overskud i kapitalafkast og resterende overskud, hvor kapitalafkast er et udtryk for en forrentning af den i virksomheden investerede kapital. Jf. VSL 7, stk.1, beregnes kapitalafkastet som kapitalafkastgrundlaget gange en afkastsats, hvor afkastgrundlaget er et udtryk for den investerede kapital i virksomheden, mens afkastsatsen er et udtryk for forrentningsprocenten. Der kan således ikke beregnes kapitalafkast i tilfælde af et negativt kapitalafkastgrundlag, ligesom det beregnende kapitalafkast ikke må overstige årets skattepligtige overskud i virksomheden. 28 Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved indkomstårets begyndelse, eller, såfremt virksomheden er indtrådt i VSO i løbet af indkomståret, da på dette tidspunkt, jf. VSL 8, stk. 1. Kapitalafkastgrundlaget opgøres som virksomhedens aktiver med fradrag af virksomhedens gæld samt beløb, der tilhører privatøkonomien, herunder afsatte beløb til senere hævning, indestående på mellemregningskonto samt overførsler fra virksomhedsøkonomien til privatøkonomien med virkning fra indkomstårets begyndelse. Reglerne for opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget ved indtræden i VSO, er stort set identiske med reglerne i forhold til opgørelsen af indskudskontoen, med undtagelse af fast ejendom og investeringsfondshenlæggelser. Fast ejendom skal medregnes til den kontante anskaffelsessum. Er ejendommen anskaffet før den , kan ejendomsværdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af senere afholdte ombygnings- og forbedringsudgifter, anvendes som alternativ. Indskud på investeringsfondskonto medregnes med det på kontoen i pengeinstituttet indestående beløb. Henlæggelsesbeløbet fragår ikke. 29 I modsætning til indskudskontoen, hvor denne fastfryses til de værdier, som opgjort ved virksomhedens indtræden i VSO, sker opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget hvert år med udgangspunkt i de pågældende værdier ved indkomstårets begyndelse. 30 Kapitalafkastsatsen opgøres årligt, og opgøres på grundlag af den effektive obligationsrente for de første 6 måneder af det til indkomståret svarende kalenderår, jf. VSL 9. Kapitalafkastsatsen for indkomståret 2013 udgør 2 %. 28 Lærebog om indkomstskat, side Skatteret, side Lærebog om indkomstskat, side 224 Side 27 af 84

29 Det beregnede kapitalafkast beskattes som kapitalindkomst hos den selvstændigt erhvervsdrivende, medmindre kapitalafkastet helt eller delvist opspares i virksomheden, eller det vælges medregnet i den personlige indkomst. Såfremt kapitalafkastet vælges opsparet, indgår det i det samlede opsparede overskud i virksomheden, og vil ved senere hævning derfor indgå ved opgørelsen af den personlige indkomst. Kapitalafkast, der overføres til privatøkonomien, medregnes som skattepligtig indkomst henholdsvis kapitalindkomst hos ejeren af virksomheden, uanset om det er ejeren der driver virksomheden, jf. KSL 25 A, stk. 1 og 2 (ibid., side ) Rentekorrektion Rentekorrektion har, sammen med reglerne omkring kapitalafkastberegning, til formål at udligne de skattemæssige fordele, der kan være forbundet med at indskyde privat gæld i VSO henholdsvis foretage midlertidige lån i VSO. Reglerne omkring rentekorrektion findes i VSL 11, hvorefter der skal beregnes rentekorrektion i følgende situationer: 1) Negativ indskudskonto ved indkomstårets begyndelse og/eller udløb, jf. VSL 1, stk. 1, og 2) Hævninger og indskud på indskudskontoen i samme indkomstår, jf. VSL 1, stk. 2. I det første tilfælde, hvor indskudskontoen er negativ, er det som tidligere nævnt udtryk for et privat lån i virksomheden. Rentekorrektionen beregnes da af den talmæssigt størst negative saldo ganget med afkastsatsen, som fastsat i VSL 9. Der skal dog ikke beregnes rentekorrektion i nedenstående tilfælde: 1) Såfremt virksomheden ikke har nogen nettorenteudgifter, eller 2) Virksomhedens kapitalafkastgrundlag er positivt. Der beregnes ikke nogen rentekorrektion i det første tilfælde, idet den selvstændigt erhvervsdrivende ikke opnår nogen skattemæssige fordele ved at indskyde privat gæld i virksomheden, så længe virksomheden ikke har nogen nettorenteudgifter. I det andet tilfælde beregnes der ingen rentekorrektion, da indskud af privat gæld i virksomheden blot vil reducere kapitalafkastgrundlaget, og dermed kapitalafkastet, hvormed skattefor- Side 28 af 84

30 delen udlignes. I de situationer, hvor kapitalafkastgrundlaget på forhånd er negativt, vil indskud af privat gæld ikke påvirke kapitalafkastet, idet dette allerede er sat til nul, hvorfor skattefordelen ikke udlignes på tilsvarende måde her. I sådanne situationer er det relevant at beregne rentekorrektion. VSL 11, stk. 1, 3. og 4. punktum indeholder to såkaldte maksimeringsregler i forhold til beregning af rentekorrektion, hvorefter rentekorrektionen ikke må overstige virksomhedens nettorenteudgifter samt den talmæssigt størst negative saldo af kapitalafkastgrundlaget primo/ultimo ganget med kapitalafkastsatsen. Figur 5 Maksimering af rentekorrektion (Kilde: DJV, afsnit C.C , med enkelte modifikationer) Af ovenstående figur ses det, at den højeste værdi af indskudskontoen primo/ultimo sammenlignes med den højeste værdi af kapitalafkastgrundlaget primo/ultimo, hvorefter den laveste værdi af disse vælges som beregningsgrundlag for rentekorrektionen. I scenarie A og C er rentekorrektionen begrænset til nettofinansieringsudgifterne, idet disse er lavere end den beregnede rentekorrektion. Den anden rentekorrektionsregel gør sig gældende i den situation, hvor den selvstændigt erhvervsdrivende i løbet af samme indkomstår, både har hævet værdier fra indskudskontoen, som ikke er indestående på indskudskontoen, jf. VSL 5, stk. 1, nr. 5 og stk. 2, og samtidig foretaget indskud på indskudskontoen. Foretager den selvstændigt erhvervsdrivende f. eks. i begyndelsen af et indkomstår en hævning på indskudskontoen, Side 29 af 84

31 for senere på året at indskyde værdier på indskudskontoen, har privatøkonomien nydt en økonomisk fordel heraf i form af en rentefordel på bekostning af virksomhedsøkonomien. Denne disposition udløser rentekorrektion, der beregnes som afkastsatsen efter VSL 9, ganget med årets hævninger på indskudskontoen, ellers årets indskud, såfremt indskuddet er mindre end hævningerne. Den beregnede rentekorrektion er uafhængig af den periodemæssige afstand mellem hævninger henholdsvis indskud, ligesom rentekorrektionen er uafhængig af, om indskuddet er foretaget før hævningen. Konsekvenserne af den anden rentekorrektionsregel kan undgås, såfremt overførslerne mellem privat- og virksomhedsøkonomien føres på mellemregningskontoen som alternativ. 31 Årets beregnede rentekorrektion medregnes i den personlige indkomst, og fradrages i kapitalindkomsten, jf. VSL 11, stk. 3 og PSL 4, stk. 1, nr. 8 (ibid., side 222) Den selvregulerende effekt Reglerne omkring beregning af kapitalafkast henholdsvis rentekorrektion medfører, at det normalt er uden betydning, hvilke finansielle aktiver henholdsvis passiver, der indgår i virksomheden eller ej. Dette kaldes den selvregulerende effekt. Den selvregulerende effekt udligner den skattemæssige fordel ved privat låntagning og indskydelse af privat gæld i virksomheden. 32 Bilag 1 indeholder et regneeksempel der illustrerer, hvorledes den selvregulerende effekt fungerer. Der er taget udgangspunkt i to forskellige scenarier. I første scenarie indgår der i VSO en privat gæld på DKK, mens den private gæld på DKK i andet scenarie er holdt udenfor VSO. Det forudsættes i eksemplet, at kapitalafkastsatsen og markedsrenten begge udgør 5 %. Regneeksemplet illustrerer tilsvarende, at den selvregulerende effekt ikke påvirker den samlede indkomst, men kun fordelingen mellem personlig indkomst henholdsvis kapitalindkomst. For indkomståret 2013 udgør afkastsatsen efter VSL 7, og dermed den rente hvoraf der beregnes rentekorrektion, 2 %. 33 Såfremt der ønskes indskudt privat gæld i virksomheden, er det altså kun økonomisk rentabelt at medtage lån med en rente på over 2 %. Den selvregulerende effekt har måske, i denne tid hvor afkastsatsen er så relativt lav, 31 Lærebog om indkomstskat, side Virksomhedsskatteloven med kommentarer, side Vigtige beløbsgrænser 2013/2014, Beierholm, side 8 Side 30 af 84

32 således mistet noget af sin effekt, idet f. eks. boligejere m.v. med et fastforrentet lån, forudsættes at betale en højere rente. Dermed kan det for manges vedkommende, være økonomisk fordelagtigt, at indskyde privat gæld i virksomheden, selvom dette udløser rentekorrektion Mellemregningskonto Et af kravene for anvendelse af VSO er som tidligere nævnt, at der skal ske en skarp adskillelse mellem privat- og virksomhedsøkonomien. Efter VSL 4a, kan den regnskabsmæssige adskille ske ved anvendelse af en ikke forrentet mellemregningskonto. Den erhvervsdrivende kan herefter via mellemregningskontoen, foretage kontante indskud i virksomheden, i stedet for at foretage indskud på indskudskontoen. En af fordelene herved er, at beløb eller værdier, der overføres fra virksomhedsøkonomien til privatøkonomien via mellemregningskontoen, ikke anses for at være overførsler omfattet af VSL 5 omkring hæverækkefølgen, og dermed ikke indgår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der kan kun overføres kontante beløb via mellemregningskontoen, med henblik på at undgå spekulation i anvendelsen af denne. 34 Efter VSL 4a, stk. 2, kan der ikke bogføres beløb på mellemregningskontoen på det tidspunkt, hvor anvendelsen af VSO påbegyndes. I forbindelse med indtræden i VSO, kan der således ikke posteres på mellemregningskontoen, og indskudte beløb skal derfor posteres på indskudskontoen i dette tilfælde (ibid.). Saldoen på mellemregningskontoen må aldrig blive negativ, idet den erhvervsdrivende ikke på noget tidspunkt må kunne låne af virksomheden uden om hæverækkefølgen, samt uden evt. beregning af rentekorrektion. I tilfælde af, at mellemregningskontoen skulle blive negativ, skal beløbet udlignes ved en overførsel i hæverækkefølgen, jf. VSL 5 (ibid.). Mellemregningskontoen muliggør, at den erhvervsdrivende uden skattemæssige konsekvenser, løbende kan afholde diverse driftsomkostninger m.v. for virksomheden, men samtidig holde de to økonomier adskilt. 34 Virksomhedsskatteloven med kommentarer, side Side 31 af 84

33 Hæverækkefølgen VSL 5 indeholder regler omkring hæverækkefølgen, som er et sæt regler for, i hvilken rækkefølge overførsler fra virksomhedsøkonomien til privatøkonomien skal anses som værende foretaget. Disse regler er nødvendiggjort af, at der i forhold til skatteberegningen er forskel på, om der overføres et virksomhedsoverskud fra tidligere eller indeværende indkomstår, foretages et indskud i VSO eller overføres beløb udover de værdier, der er på indskudskontoen. Overførte beløb fra indskudskontoen kan eksempelvis overføres skattefrit til den erhvervsdrivende, mens overførsel af virksomhedsoverskud skal beskattes som personlig indkomst henholdsvis kapitalindkomst. Efter indkomstårets udløb, skal der foretages en samlet opgørelse af indkomstårets hævninger/overførsler fra virksomhedsøkonomien til privatøkonomien. Herefter skal det opgjorte beløb fordeles efter hæverækkefølgen. Ved opgørelsen af årets hævninger indgår alle værdier, der enten er faktisk overført, eller må anses som overført til den erhvervsdrivende, herunder: Årets faktiske hævninger, herunder kontante beløbsoverførsler, overførsel af aktiver til privatøkonomien, indskud af passiver i virksomhedsøkonomien m.v. Årets ansete hævninger, herunder værdi af fri bil m.v. Beløb hensat til senere hævning. 35 Samtidig med opgørelsen af årets hævninger, skal den erhvervsdrivende tage stilling, hvilke beløb der er lovhjemmel til at overføre til privatøkonomien udenfor hæverækkefølgen, jf. VSL 5. Disse beløb fratrækkes årets opgjorte hævninger, og debiteres i stedet for mellemregningskontoen, jf. VSL 4a, stk. 3. Som eksempler på beløb, der skal fratrækkes året opgjorte hævninger, og således ikke omfattes af hæverækkefølgen, kan nævnes: Refusion af driftsomkostninger, jf. VSL 4a, stk. 4 Overførsel til medarbejdende ægtefælle, jf. VSL 4a, stk. 5 Den beregnede foreløbige virksomhedsskat, jf. VSL 5, stk. 3 (ibid.). 35 Lærebog om indkomstskat, side Side 32 af 84

34 Fordelingen, af årets opgjorte hævninger omfattet af hæverækkefølgen, skal, jf. VSL 5, stk. 1, fordeles på følgende måde: 1) Kapitalafkast efter 7, der vedrører det forudgående indkomstår, og som overføres til den skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse. 2) Overskud efter fradrag af kapitalafkast (resterende overskud) efter 10, stk. 1, der vedrører det forudgående indkomstår, og som overføres til den skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse. 3) Overskud i det pågældende år: a. Kapitalafkast efter 7, der overføres til den skattepligtige inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret. b. Overskud efter fradrag af kapitalindkomst (resterende overskud) efter 10, stk. 1. 4) Opsparet overskud. 5) Indestående på indskudskonto. 36 Punkt 1 og 2 vedrører beløb hensat til senere hævning primo. Disse beløb er beskattet i de tidligere indkomstår som henholdsvis personlig indkomst og kapitalindkomst, og kan dermed efterfølgende hæves skattefrit. Punkt 3 og 4 vedrører henholdsvis årets overskud samt tidligere års opsparede overskud. Disse overskud har kun været beskattet af en foreløbig acontoskat, og vil derfor udløse beskatning hos den erhvervsdrivende ved hævning i løbet af indkomståret. Den beregnede slutskat vil blive fradraget med den foreløbigt betalte acontoskat. Punkt 5 kan ligeledes hæves skattefrit, idet der er tale om indskud af allerede beskattede midler fra den erhvervsdrivende. I tilfælde af indskudskontoen bliver negativ, vil der, jf. tidligere, blive beregnet en rentekorrektion for at udligne de skattemæssige fordele der er forbundet med at låne penge i virksomheden henholdsvis indskyde privat gæld. 36 VSL 5, stk. 1 Side 33 af 84

35 Indkomstopgørelse og skatteberegning VSL 2, stk. 2 indeholder ikke direkte et krav om udarbejdelse af en kapitalforklaring, men den selvstændigt erhvervsdrivende skal ved indgivelse af selvangivelse specificere indestående på indskudskontoen og konto for opsparet overskud samt størrelsen af kapitalafkast og kapitalafkastgrundlag. 37 Derudover skal der i regnskabet være en opgørelse der viser, hvorledes virksomhedens resultat skal fordeles, herunder hvor meget den selvstændigt erhvervsdrivende har hævet i løbet af indkomståret henholdsvis hvor meget der opspares i virksomheden som opsparet overskud, jf. nedenfor Skattemæssigt overskud Af den del af årets overskud i VSO, der ikke hæves af den selvstændigt erhvervsdrivende iht. hæverækkefølgen, betales der en foreløbig a conto virksomhedsskat på 25 % (2013). De resterende 75 % indskydes på en særskilt konto for opsparet overskud. Kontoen for opsparet overskud er således udtryk for det beløb der er tilbage, når den foreløbige acontoskat er betalt. Den del af årets resultat, der vælges opsparet i VSO, indgår ikke i den selvstændigt erhvervsdrivendes skattepligtige indkomst, og indgår derfor heller ikke ved beregning af AM-bidrag. Saldoen på kontoen for opsparet overskud vil efterfølgende blive reguleret ved hævninger herpå iht. hæverækkefølgen, samt ved tilførsel af yderligere opsparet overskud i senere indkomstår. Til opgørelsen over den betalte acontoskat anvendes tilsvarende kontoen for opsparet overskud. Heraf skal det fremgå, hvad der er betalt i acontoskat, dels for det pågældende indkomstår, dels for tidligere indkomstår med opsparet overskud. Den foreløbige virksomhedsskat på 25 % svarer til selskabsskatteprocenten. Virksomheds- og selskabsskatteprocenten vil altid følge hinanden, hvorved et skattemæssigt overskud i realiteten behandles skattemæssigt ens, hvad enten der er tale om en selvstændigt erhvervsdrivende eller et anparts- ellers aktieselskab. Med indførelsen af VSO blev det dermed muligt at ensrette beskatningsformen, hvormed de selvstændigt erhvervsdrivende fik de samme muligheder i forhold til beskatning af virksomhedsindkomst til en lavere skatteprocent, ligesom tilfældet er med selskaber. De skattemæssige aspekter er således ikke i samme grad afgørende længere, i forhold til valget af enten et 37 Virksomhedsskatteloven med kommentarer, side 118 Side 34 af 84

36 anparts- eller aktieselskab. Der kan dog være andre aspekter, der taler for at drive virksomhed i selskabsform, herunder hæftelse m.v Skattemæssigt underskud I tilfælde af negativ virksomhedsindkomst, skal der, jf. VSL 13, stk. 1, foretages en hævning af det eventuelle overskud, der er opsparet i VSO. Når dette gøres, benyttes FIFO-princippet, hvilket er illustreret nedenfor: Figur 6 Anvendelse af opsparet overskud (Kilde: Egen tilvirkning) Af ovenstående figur fremgår det, at underskuddet i 2013 på DKK fordeles efter FIFO-princippet. Dette gøres ved, at hele overskuddet fra 2011 på DKK anvendes først, hvorefter vi anvender DKK af overskuddet i 2012, således vi i alt anvender DKK DKK = DKK, hvilket er svarende til underskuddet i Side 35 af 84

37 Såfremt det i VSO opsparede overskud ikke kan dække underskuddet, overføres underskuddet til modregning i den selvstændigt erhvervsdrivendes privatøkonomi. Underskuddet fradrages først i positiv (netto)kapitalindkomst, jf. VSL 13, stk. 2. Såfremt den eventuelle positive kapitalindkomst ej heller kan dække underskuddet, skal underskuddet fradrages i den selvstændigt erhvervsdrivendes personlige indkomst, jf. VSL 13, stk. 3. Det forhold, at den personlige indkomst efter fradrag af årets underskud i VSO måske bliver negativ, ændrer ikke ved denne modregningsadgang, idet en sådan eventuel negativ personlig indkomst fremføres til følgende indkomstår, jf. PSL 13, stk. 3 og Dette er behandlet i afsnit Over-/underskud i erhvervsdrivende virksomhed. Såfremt den selvstændigt erhvervsdrivende overfører beløb fra kontoen for opsparet overskud i VSO til privatøkonomien iht. hæverækkefølgen, medregnes hævningen inkl. den foreløbigt betalte virksomhedsskat på 25 % (i 2013) ved opgørelsen af den personlige indkomst. Ved beregning af den endelige skat for den selvstændigt erhvervsdrivende, fratrækkes herefter den foreløbigt betalte virksomhedsskat. Overstiger virksomhedsskatten den beregnede slutskat, udbetales beløbet kontant (ibid., side 228) Virksomhedsordningens muligheder Efter VSL 6, stk. 1, opgøres den skattepligtige indkomst i VSO efter skattelovgivningens almindelige regler, ligesom tilfældet er, hvis der sker beskatning efter reglerne i PSL. Af VSL 6, stk. 2 fremgår det endvidere, at renteudgifter samt renteindtægter fordeles ved opgørelsen af virksomhedens indkomst. Dette indikerer også, at renteudgifter samt renteindtægter ikke skal kategoriseres som kapitalindkomst ved opgørelsen af den selvstændigt erhvervsdrivendes skattepligtige indkomst, men at disse er modregnet i virksomhedens indkomst, inden denne overføres til den selvstædigt erhvervsdrivendes personlige indkomst. Denne mulighed differentierer sig fra reglerne i PSL, og er en af de absolutte fordele ved VSO. 38 Lærebog om indkomstskat, side Side 36 af 84

38 At lade sig beskatte efter reglerne i VSO har selvfølgelig sine fordele, ellers vil der ikke være meget vundet ved at vælge denne beskatningsform. VSO har dog også sine ulemper, som den selvstændigt erhvervsdrivende skal være opmærksom på, før der vælges at ske beskatning efter dette regelsæt. For at kunne benytte VSO, følger der på baggrund af lovgivningen og det ovenfor beskrevne, herunder indskudskonto, kapitalafkast, rentekorrektion, hæverækkefølge m.v., en relativt kompliceret skatteopgørelse. Ydermere kræver det, at der holdes kontrol over bogføringen, samt at privatøkonomien og virksomhedsøkonomien forbliver adskilt, med henblik på at opgøre de enkelte konti, hævninger m.v. korrekt. VSO indeholder dog fire specifikke fordele, der gerne skulle opveje ulemperne omkring den relativt komplicerede skatteopgørelse. Disse muligheder/fordele omfatter: Opspare virksomhedsoverskud til en lavere skatteprocent, Planlægge skatten, og dermed optimere sine skattebetalinger, Fuldt fradrag for renteudgifter og Lavere beskatning af kapitalafkast. Ovenstående fire fordele vil blive beskrevet nærmere i de følgende afsnit Opsparing til lavere skatteprocent Såfremt den selvstændigt erhvervsdrivende har et år med høj indtjening, og hele overskuddet overføres til den personlige indkomst, vil konsekvenserne heraf formentlig være, at der skal betales topskat for det pågældende indkomstår. Én af de muligheder som VSO indeholder, er, at den selvstændigt erhvervsdrivende kan spare en del af overskuddet op i virksomheden, hvormed den personlige indkomst reduceres med et tilsvarende beløb, som der vælges opsparet. Af det beløb, der vælges opsparet i VSO betales en foreløbig virksomhedsskat på 25 % (2013), mens de penge som den selvstændigt erhvervsdrivende hæver ud til privatforbrug beskattes på almindelig vis. Såfremt overskuddet i VSO er så stort, at den personlige indkomst overstiger topskattegrænsen ( DKK i ), kan der spares et overskud op, således det overskud 39 Vigtige beløbsgrænser 2013/2014, Beierholm, side 6 Side 37 af 84

39 der overføres til den selvstændigt erhvervsdrivendes personlige indkomst medfører, at den personlige indkomst netop svarer til topskattegrænsen. Formålet hermed er, at få den personlige indkomst til at være så tæt på topskattegrænsen som muligt, idet der helst ikke ønskes at betale topskat, men samtidigt fuldt ud udnytte bundfradraget, hvor skatteprocenten er lavere. Topskatten beregnes af den personlige indkomst, hvormed det er denne, som vi vil forsøge at justere ned under topskattegrænsen. Det er her vigtigt at være opmærksom på, at der i den personlige indkomst også indgår eventuelt kapitalafkast eller rentekorrektion, samt at der fratrækkes AM-bidrag, hvilket beregnes inkl. eventuel kapitalafkast eller rentekorrektion. Ydermere kan der være fradrag for indskud på eventuelle pensionsordninger. Beløb, der i løbet af indkomståret er hævet til privatforbrug, skal, sammen med den foreløbigt betalte virksomhedsskat, indgå i virksomhedens resultat. Der beregnes AMbidrag af det hævede overskud, hvorefter den resterende del indgår i den personlige indkomst. Ved opgørelsen af den selvstændigt erhvervsdrivendes slutskat, modregnes den foreløbigt betalte virksomhedsskat Skatteoptimering En af de andre fordele ved VSO er, at den selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at optimere sine skattebetalinger, under forudsætning af, at hævningerne til privatforbrug ikke på forhånd overstiger topskattegrænsen. Den selvstændigt erhvervsdrivende har således mulighed for, at planlægge sine skattebetalinger ved svingende indkomster, hvorved der i indkomstår med lav indtjening er mulighed for, at lade det opsparede overskud i VSO komme til beskatning ved at overføre dette til personlig indkomst. Eftersom det er valgfrit, hvor stor en andel af det opsparede overskud, der overføres til den personlige indkomst, har den selvstændigt erhvervsdrivende mulighed for at tilpasse denne, således der ikke udløses topskat. Dermed kan det opsparede overskud i indkomstår med lav indtjening hæves ud til privatforbrug, uden at der skal betales topskat heraf. 40 DJV, afsnit C.C Side 38 af 84

40 Indkomstudhævning henholdsvis planlægning af skattebetalingerne minder lidt om opsparing af overskud til en lavere skatteprocent, idet topskattegrænsen igen er vores udgangspunkt, og den vi skal forsøge at ramme. Nedenstående figur illustrerer, hvorledes den selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed at optimere sine skattebetalinger: Figur 7 Optimering af skattebetalinger (Kilde: Egen tilvirkning) På den lodrette akse er den årlige indkomst, mens indkomstårene er ud af den vandrette akse. Det er topskattegrænsen før AM-bidrag, som er vores reelle udgangspunkt, eftersom det er topskatten tillagt AM-bidrag, der bliver beregnet og fratrukket i den personlige indkomst. AM-bidraget beregnes af det til den personlige indkomst overførte virksomhedsoverskud, og reducerer dermed dette beløb. For indkomståret 2013 udgør topskattegrænsen før AM-bidrag DKK. 41 Af ovenstående figur fremgår det, at indkomsten i år 2012 udgør DKK. Den del, der ligger over topskattegrænsen for 2012, er overført til konto for opsparet over- 41 Skatten 2013/2014, Deloitte, side 4 Side 39 af 84

41 skud, hvormed der undgås at betale topskat. I 2013 udgør indkomsten derimod kun DKK, hvormed der er et spænd på DKK op til topskattegrænsen. Derved kan der hæves DKK af det opsparede overskud for indkomståret 2012, uden at dette udløser topskat. Tilsvarende gør sig gældende for de følgende indkomstår, såfremt indkomsten ligger under topskattegrænsen. I disse år kan der også hæves fra kontoen for opsparet overskud som opstået i 2012, indtil denne saldo er nul dvs. at der ikke kan hæves på forskud. I så fald vil det i stedet blive en hævning på indskudskontoen iht. hæverækkefølgen Rentefradrag En tredje, og ikke helt uvæsentlig fordel ved VSO er, at den selvstændigt erhvervsdrivende kan opnå fuldt fradrag for sine renteudgifter. Ved opgørelsen af virksomhedens resultat, tillægges renteindtægter fuldt ud og renteudgifter fradrages fuldt ud. Samtidig skelnes der ikke mellem resultat før renter henholdsvis renteindtægter og udgifter ved overførsel af virksomhedens overskud til den selvstændigt erhvervsdrivendes indkomstopgørelse. Hele virksomhedens resultat, hvori renteindtægter og udgifter er tillagt henholdsvis fratrukket, overføres til personlig indkomst. På dette punkt adskiller VSO sig fra reglerne i PSL med en klar fordel, forudsat at virksomheden har nettorenteudgifter. Er situationen en anden, og virksomheden har nettorenteindtægter, kan det ligefrem være en ulempe, at disse beskattes som personlig indkomst frem for kapitalindkomst. Muligheden for at opnå fuldt fradrag for erhvervsrelaterede renteudgifter var en af årsagerne til vedtagelsen af VSL, idet skattereformaftalen af 19/ ville begrænse skatteværdien af renteudgifter, uanset at disse havde en erhvervsmæssig tilknytning. 42 Er der gæld i virksomheden, med dertil hørende høje renteudgifter, er det, jf. ovenfor, en fordel at benytte sig af VSO frem for PSL. Ved anvendelse af PSL, vil den selvstændigt erhvervsdrivende således højst opnå et skattemæssigt fradrag på 32,4 % for sine renteudgifter. De 32,4 % er sammensat af sundhedsbidrag, kommuneskat og kirkeskat 42 Skatteret, side 228 Side 40 af 84

42 for indkomståret 2013 i Aalborg Kommune. 43 Ved anvendelse af VSO, vil den selvstændigt erhvervsdrivende kunne have opnået et skattemæssigt fradrag for renteudgifter på op til 56,47 %, svarende til marginalskatteprocenten for indkomståret Forskellen mellem de 32,4 % og de 56,47 % udgøres af AM-bidrag samt bund- og topskat til staten. Ved beskatning efter PSL mister den selvstændigt erhvervsdrivende altså en besparelse på op til 24,1 % sammenlignet med beskatning efter VSO. Dette kan illustreres af nedenstående regneeksempel: Figur 8 Skatteberegning for nettorenteudgifter (Kilde: Egen tilvirkning, skattesatser for Aalborg Kommune indkomståret 2013) Ovenstående eksempel viser, at den selvstændigt erhvervsdrivende opnår et samlet fradrag for renteudgifter på 56,47 % ved anvendelse af VSO, mens reglerne i PSL giver et samlet fradrag for renteudgifter på 32,38 %, forudsat at der er nettorenteudgifter. Samlet set giver det den selvstændigt erhvervsdrivende en besparelse på DKK ved anvendelse af VSO frem for PSL. Såfremt den selvstændigt erhvervsdrivende ikke havde oversteget topskattegrænsen, ville besparelsen kun have udgjort DKK ( kr kr kr.), hvorved fordelen havde været begrænset Side 41 af 84

43 Kapitalafkast Endnu en fordel ved VSO er, at der som også nævnt under afsnittet omkring kapitalafkastgrundlag og kapitalafkast, beregnes et kapitalafkast af den investerede kapital i virksomheden. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, beregnes der således et kapitalafkast, som flyttes fra den personlige indkomst til kapitalindkomst, hvormed der opnås et afkast af den investerede kapital i virksomheden, som beskattes lempeligere, idet kapitalindkomst beskattes lavere end personlig indkomst. På denne måde forhøjes fradragsværdien af kapitalafkastet tilsvarende. Ved beregning af AM-bidrag af den personlige indkomst, fratrækkes kapitalafkastet inden beregning heraf, hvilket er med til at forhøje fradragsværdien af kapitalafkastet yderligere. Et beregnet kapitalafkast, der fratrækkes den personlige indkomst og tillægges kapitalindkomst, er dermed med til at skabe et lavere AM-bidragsgrundlag samt beskatningsgrundlag. I tilfælde af, at der skal beregnes rentekorrektion i stedet for kapitalafkast er situationen den omvendte, hvorefter rentekorrektionen tillægges den personlige indkomst inden beregning af AM-bidrag og dermed medfører et højere beskatningsgrundlag Kapitalafkastordningen 44 I 1993 kom der, som alternativ til VSO, en ny frivillig beskatningsform for selvstændigt erhvervsdrivende KAO. Reglerne for KAO er givet i VSL afsnit II. VSO indeholder, som også beskrevet ovenfor, en del administrative krav, der i nogle tilfælde ikke vil kunne opveje de ekstra fordele, som er forbundet med den selvstændigt erhvervsdrivendes anvendelse af VSO. Netop på baggrund heraf, blev der i 1988 igangsat et regelforenklingsarbejde, der skulle komme med nogle forenklingsforslag til VSO. KAO, der har til formål at begrænse behovet for anvendelse af VSO, blev vedtaget på baggrund heraf. 45 De regnskabsmæssige krav, der gør sig gældende i forhold til VSO, er ikke på samme måde gældende ved KAO. Der stilles således ikke krav om regnskabsaflæggelse efter bogføringsloven ligesom der ikke er krav om regnskabsmæssig adskillelse mellem virksomheds- og privatøkonomi. Endvidere skal der ikke opgøres en indskudskonto, mellemregningskonto eller foretages løbende registreringer af indskud henholdsvis hævnin- 44 Inspiration til afsnittet er hentet i DJV, afsnit C.C Skatteret, side 280 Side 42 af 84

44 ger mellem virksomheds- og privatøkonomien. Ved anvendelse af KAO, skal den selvstændigt erhvervsdrivende alene oplyse kapitalafkastgrundlaget ved indtræden i ordningen, jf. BEK nr. 594 af 12. juni 2006 om krav til det skattemæssige årsregnskab m.v. for mindre virksomheder (mindstekravsbekendtgørelsen). 46 I KAO opgøres virksomhedens indkomst før renter efter reglerne i PSL, ligesom renteindtægter og udgifter, erhvervsrelaterede såvel som private, behandles efter reglerne i PSL, hvorefter disse betragtes som kapitalindkomst. Derfor får den selvstændigt erhvervsdrivende umiddelbart heller ikke fuldt fradrag for renteudgifter, som tilfældet var i VSO. For at opveje denne forskel mellem VSO og KAO beregnes der et kapitalafkast. Selve kapitalafkastet beregnes på samme måde som ved VSO, hvorefter kapitalafkastgrundlaget primo ganges med kapitalafkastsatsen. Forskellen ligger i, hvordan kapitalafkastgrundlaget opgøres. Fra tidligere har vi, at kapitalafkastgrundlaget ved VSO opgøres som virksomhedens aktiver med fradrag af virksomhedens gæld samt beløb, der tilhører privatøkonomien. Ved KAO opgøres kapitalafkastgrundlaget som værdien af samtlige erhvervsmæssige aktiver uden fradrag af virksomhedens gæld. I kapitalafkastgrundlaget kan dog ikke indgå kontante beløb, fordringer, finansielle aktiver, herunder aktier og andelsbeviser med undtagelse af fordringer der er opstået ved salg af varer og tjenesteydelser. 47 Det beregnede kapitalafkast flyttes fra personlig indkomst til kapitalindkomst, hvorved undgås at skulle betale AM-bidrag samt topskat, såfremt den personlige indkomst overstiger topskattegrænsen. Det forhold, at der ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget ikke fratrækkes erhvervsmæssig gæld medfører, at kapitalafkastgrundlaget hvoraf der beregnes et kapitalafkast er højere, end tilfældet er ved VSO. Dermed bliver det beregnede kapitalafkast også højere. Dette er med til at udligne den fordel, som VSO indeholder, ved at renteudgifter fratrækkes i den personlige indkomst. VSL 22a, stk. 3 indeholder dog en maksimeringsregel, hvorefter kapitalafkastet ikke kan overstige den største talmæssige værdi af: 46 Lærebog om indkomstskat, side DJV, afsnit C.C Side 43 af 84

45 Positiv personlig nettoindkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed (resultat før renter) eller Den samlede negative nettokapitalindkomst. Såfremt den personlige nettoindkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed er negativ, sættes den til 0 ved beregning af kapitalafkastet, ligesom positiv nettokapitalindkomst sættes til 0 ved beregning af kapitalafkast. Såfremt begge faktorer er 0, kan der ikke beregnes et kapitalafkast. Nedenstående figur viser et eksempel på, hvorledes maksimeringsreglen fungerer ved beregning af kapitalafkast: Figur 9 Kapitalafkast - maksimeringsreglen (Kilde: DJV, afsnit C.C ) KAO indeholder ikke de samme regler omkring opsparet overskud, som VSO gør. Som alternativ hertil, har selvstændigt erhvervsdrivende, der gør brug af KAO mulighed for at benytte konjunkturudligningsordningen, således man også i KAO har mulighed for at udjævne de skattemæssige konsekvenser ved svingende indkomst. Henlæggelser til konjunkturudligningsordningen fratrækkes i den personlige indkomst, og går dermed også fra i beregningsgrundlaget for AM-bidrag. Der kan henlægges op til 25 % af årets overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed til konjunkturudligningsordningen. Henlæggelsen skal dog som minimum udgøre DKK. Af det henlagte beløb, betales der en konjunkturudligningsskat på 25 %. 48 Det er en betingelse, at de resterende 75 % af henlæggelsen, efter konjunkturudligningsskatten er betalt, skal indsættes på en bunden konto i et pengeinstitut, før at henlæggelsen kan fratrækkes i den personlige indkomst og dermed også beregningsgrundlaget for AMbidrag. Det henlagte beløb skal være bundet i minimum 3 måneder og maksimum 10 år 48 DJV, afsnit C.C Side 44 af 84

46 på kontoen i pengeinstituttet, samt kontoen skal være en kontantforrentet indlånskonto. Tilskrevne renter skal hæves før eventuel hævning af det henlagte beløb. 49 Konjunkturudligningsordningen bliver erfaringsmæssigt kun i mindre omfang anvendt. En af de primære årsager hertil vurderes at være, at ordningen er relativt likviditetskrævende, idet den selvstændigt erhvervsdrivende tvinges til at binde det henlagte beløb efter betalt konjunkturudligningsskat på en bankkonto, i stedet for at lade likviditeten arbejde i virksomheden. Reglerne omkring hævning af henlagte beløb til konjunkturudligningsordningen fremgår af VSL 22 b, stk. 4, hvorefter beløbet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor beløbet bliver hævet. Det er den fulde henlæggelse der skal medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst, dvs. før fradrag af betalt konjunkturudligningsskat. Denne bliver fratrukket i den beregnede slutskat. Henlæggelser til konjunkturudligningsordningen hæves efter FIFO-princippet, hvorefter det først henlagte beløb tilsvarende bliver hævet først. Den selvstændigt erhvervsdrivende kan således frit vælge at foretage henlæggelser til konjunkturudligningsordningen, som kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i henlæggelsesåret mod betaling af en konjunkturudligningsskat på 25 % (i 2013). Der er tale om en slags begrænset opsparingsmulighed sammenlignet med muligheden for opsparing af overskud i VSO, da der kun han henlægges op til 25 % af virksomhedens overskud. Før denne mulighed anvendes, er det dog vigtigt at tage med i overvejelserne, at henlæggelsen til konjunkturudligningsordningen skal bindes på en bankkonto, hvormed denne ordning er relativt likviditetskrævende. 4.3 Sammenligning af PSL, VSO og KAO En af de mest iøjnefaldende forskelle på PSL og KAO henholdsvis VSO er, at renteindtægter og udgifter efter reglerne i PSL og KAO skal behandles som kapitalindkomst, mens disse i VSO betragtes som personlig indkomst, idet de fragår henholdsvis tillægges virksomhedens skattemæssige resultat inden overførslen til personlig indkomst. Driver den selvstændigt erhvervsdrivende således en virksomhed, hvori der er stiftet 49 DJV, afsnit C.C Side 45 af 84

47 gæld med tilsvarende renteudgifter, vil VSO formentlig være den mest optimale beskatningsform, idet den selvstændigt erhvervsdrivende her får fuldt fradrag for sine renteudgifter. Er situationen en anden, hvor der i virksomheden er en høj værdi af aktiver, f. eks. udlejningsejendomme, og hvor der ikke er nogen væsentlige renteudgifter i virksomheden, kan KAO vise sig at være den mest fordelagtige beskatningsform. Her kan der beregnes et kapitalafkast, som kan flyttes fra personlig indkomst til kapitalindkomst. Kapitalafkastet vil være højere end ved VSO, idet kapitalafkastgrundlaget kun omfatter erhvervsmæssige aktiver. Samtidig kan det måske ikke betale sig at efterleve de mange regnskabs- og oplysningskrav i VSO, såfremt aktiviteten i virksomheden er begrænset. Ofte vil det kræve assistance fra en revisor, at overholde kravene i VSO, og i nogle tilfælde kan fordelene ved VSO ikke opveje de økonomiske omkostninger, der er forbundet hermed. Fordelene ved VSO er dog mange, hvori denne adskiller sig fra PSL og KAO. Udover fuldt fradrag for renteudgifter indeholder VSO bl.a. den tidligere nævnte mulighed for opsparing til lav skat, muligheden for at planlægge skatten og dermed optimere skattebetalingerne samt muligheden for at flytte et beregnet kapitalafkast fra personlig indkomst til kapitalindkomst. 4.4 Valg af beskatningsform i casen Med henblik på at afgøre hvilken beskatningsform Thomas skal vælge, er der i bilag 2 og 3 opstillet regnskabet for 2009, som er første regnskabsår. I forlængelse af regnskabet, er der på baggrund heraf opstillet tre eksempler på opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Én opgørelse opgjort efter PSL, én opgjort efter KAO samt én opgjort efter VSO. Som det fremgår af opgørelserne, er den skattepligtige indkomst lavest ved opgørelse efter PSL, hvorved dette regelsæt umiddelbart kan synes mest oplagt. Her er det dog vigtigt at bemærke, at selve skatteberegningen spiller en ikke uvæsentlig rolle. Ved beregning af de kommunale skatter henholdsvis kirkeskat, beregnes disse skatter ud fra den skattepligtige indkomst fratrukket bundfradraget, mens bund- og topskat til staten beregnes ud fra den personlige indkomst. I 2009 udgjorde topskattegrænsen DKK , hvorved der efter PSL henholdsvis KAO skal betales topskat, mens der efter Side 46 af 84

48 VSO ikke skal betales topskat, idet den personlige indkomst ikke overstiger topskattegrænsen. Eftersom der i 2009 ikke opspares noget overskud i VSO, ses her effekten af rentefradraget, idet årsagen til den lavere personlige indkomst skal findes i, at renteudgifterne i virksomheden er fratrukket inden overførsel af virksomhedsresultatet til personlig indkomst. Thomas forventer at opnå bedre resultater fremadrettet, hvorved han vil gøre brug af muligheden for at opspare overskud i virksomheden. Med udgangspunkt i dette, vælger Thomas at gøre brug af VSO. Side 47 af 84

49 5 Virksomhedsomdannelse Den tømrervirksomhed, som Thomas siden overtagelsen i 2009 har drevet i en personligt drevet virksomhed, er nu ved at have et sådant omfang, at han ønsker at omdanne denne til et selskab. Dette er der imidlertid flere årsager til. Disse vil blive gennemgået under afsnit 5.1 Motiver ved virksomhedsomdannelse. Der findes 2 måder, hvorpå en personligt drevet virksomhed kan omdannes til selskab. Der kan foretages enten en skattepligtig eller skattefri virksomhedsomdannelse. Ved en skattefri virksomhedsomdannelse succederer (indtræder) det nystiftede selskab i de skattemæssige værdier, som ejeren tidligere havde i den personlige virksomhed. Det vil sige selskabet fortsætter med at afskrive på de afskrivningsgrundlag, som ejeren havde personligt. Som der også ligger i ordet skattefri, udløser denne form for virksomhedsomdannelse ikke beskatning hos den hidtidige ejer af virksomheden. 50 Skattebetalingen udskydes indtil det tidspunkt, hvor ejeren sælger sine kapitalandele i selskabet, eller selskabet likvideres. Formålet med en skattefri virksomhedsomdannelse er dermed at minimere det likviditetsbehov, der kunne have været opstået som følge af betaling af latente skatter, der ville blive udløst ved omdannelse efter afståelsesprincippet. De latente skatter vil typisk knytte sig til goodwill samt konto for opsparet overskud under VSO. Derudover kan der knytte sig latente skatter til merværdier på ejendomme, driftsmidler m.v. i forhold til den bogførte værdi. 51 Den anden mulighed er at foretage en skattepligtig virksomhedsomdannelse, hvor aktiverne og passiverne i den personlige virksomhed overdrages til et selskab som en skattepligtig afståelse til handelsværdier (afståelsesprincippet). Ved en skattepligtig virksomhedsomdannelse beskattes fortjeneste eller tab ved den oprindelige ejers indkomst- 50 Skatteret, side Beierholm - Skattefri virksomhedsomdannelse (hjemmesider/internet) Side 48 af 84

50 opgørelse, ligesom aktiver og passiver anses som overtaget af selskabet til handelsværdier. 52 Såfremt de latente skattebetalinger, der udløses ved en skattepligtig virksomhedsomdannelse, ikke udgør et væsentligt beløb, bør det overvejes, om dette er et bedre alternativ. En af fordelene herved er, at en skattepligtig omdannelse kan foretages på alle tidspunkter af året, ligesom de øvrige betingelser i VOL ikke skal følges. 51 Tilsvarende kan det være en fordel, at foretage en skattepligtig virksomhedsomdannelse, såfremt der i den personlige virksomhed er et underskud, idet et skattemæssigt underskud, jf. VOL 8, stk. 1, ikke kan udnyttes af selskabet. 5.1 Motiver ved virksomhedsomdannelse Der kan ligge mange motiver bag en virksomhedsomdannelse. Dels kan det skyldes, at ejeren blot har et ønske om at drive sin virksomhed i selskabsform, dels kan der ligge nogle mere organisatoriske overvejelser bag. På det tidspunkt i virksomhedens livscyklus, hvor driften begynder at give overskud, samt hvor investeringerne kan foretages med virksomhedens egen indtjening, vil det være naturligt at drive virksomheden i selskabsform. 53 Ved at drive virksomheden i selskabsform, er der også mulighed for at etablere en holdingstruktur, hvorved den kapital, der ikke er nødvendig for virksomhedens daglige drift, skilles fra virksomheden, med henblik på at gøre virksomheden egnet til salg henholdsvis generationsskifte (ibid.). Netop generationsskifteproblemer kan også spille en betydelig rolle, i forhold til at omdanne sin virksomhed til et selskab, idet det er lettere at dele aktier henholdsvis anparter mellem flere arvinger, end det er at dele en enkeltmandsvirksomhed mellem arvingerne. 54 Ved at flytte kapital fra driftsselskabet til moderselskabet, bringes denne kapital samtidig udenfor kreditorernes rækkevidde i tilfælde af erstatningssager el.lign. 53 Udover ovenstående motiver, kan der ligge et ønske om at begrænse ansvaret til den indskudte kapital. Historisk set har dette været et dominerende motiv ved valg af sel- 52 DJV, afsnit C.C Skattefri virksomhedsomdannelse, side Dansk Privat Ret, side Side 49 af 84

51 skabsform henholdsvis motiv ved virksomhedsomdannelse. 54 Når eksempelvis tømrervirksomheder m.v. påtager sig store entrepriseopgaver, måske endda hovedentrepriser, er det vigtigt at ansvaret er begrænset til den indskudte kapital i tilfælde af erstatningssager el.lign. Pengeinstitutter og andre kreditorer i øvrigt kan, eksempelvis i tilfælde af en beskeden egenkapital, kræve en personlig kaution af hovedaktionæren, hvormed ansvaret ikke længere kun er begrænset til den indskudte kapital Skattefri virksomhedsomdannelse Der anvendes i de efterfølgende afsnit forskellige begreber, som er illustreret på nedenstående tidlinje: Figur 10 Begrebsforklaring VOL (Kilde: Skattefri virksomhedsomdannelse, side 19) VOL indeholder begrebet omdannelsesdato. Med denne henvises til den dato, der følger umiddelbart efter afslutning af året forud for omdannelsen. Med vedtagelsesdato henvises til den dag, hvor selskabet stiftes på den stiftende generalforsamling Betingelser ved skattefri virksomhedsomdannelse En skattefri virksomhedsomdannelse kan kun gennemføres under nogle bestemte forudsætninger samt ved iagttagelse af nogle specifikke krav. Disse forudsætninger henholdsvis krav er givet i VOL, og skal betragtes som værende ufravigelige, idet en virksomhedsomdannelse i modsat fald kan vurderes at være skattepligtig. Formålet med en skattefri virksomhedsomdannelse, i form af at udskyde beskatning, vil i givet fald være 55 Skattefri virksomhedsomdannelse, side 19 Side 50 af 84

52 gået tabt, og omdannelsen vil i givet fald være en skattepligtig overdragelse til et af omdanneren ejet selskab. Efter VOL 1, stk. 1, kan Thomas godt anvende denne lov, idet der i hans tilfælde omdannes en personligt ejet virksomhed til et anpartsselskab, der registreres i Danmark. VOL 2, stk. 1 indeholder betingelserne for omdannelse af en personligt drevet virksomhed efter reglerne i VOL. Disse er beskrevet i de efterfølgende afsnit Skattepligtig til Danmark Efter VOL 2, stk. 1, finder VOL kun anvendelse på personer, der på omdannelsestidspunktet er fuldt skattepligtig til Danmark efter KSL 1. Denne bestemmelse udelukker dermed omdannelse af virksomheder, der ejes af selskaber (ibid., side 24-25) Samtlige aktiver og passiver overdrages Hovedreglen er, at alle aktiver og passiver i virksomheden skal overdrages til selskabet ved en skattefri virksomhedsomdannelse, jf. VOL 2, stk. 1, nr. 2. Ved vurderingen af, hvilke erhvervsmæssige aktiver og passiver der skal indgå i virksomhedsomdannelsen, tages der udgangspunkt i de regnskaber henholdsvis indkomstopgørelser der er udarbejdet for virksomheden for året forud for omdannelsen. Såfremt virksomheden inden omdannelsen har været omfattet af VSO, er det dermed som udgangspunkt alle de aktiver og passiver, der er medtaget under denne ordning, der skal indgå i den skattefri virksomhedsomdannelse, således de aktiver og passiver omfattet af VSL VOL 2, stk. 1, nr. 2 omfatter også blandet benyttede aktiver, hvorefter disse skal overdrages til selskabet ved omdannelsen, og dermed overgå til udelukkende erhvervsmæssig benyttelse. Ejendomme er imidlertid undtaget fra denne bestemmelse, hvorefter ejeren kan vælge at holde ejendommen uden for omdannelsen eller at overdrage den samlede ejendom til selskabet, jf. VOL 2, stk. 2, 2. pkt. (ibid.) I forhold til biler, som ofte er den mest almindelige form for blandet benyttede aktiver, skal disse indgå i virksomhedsomdannelsen, såfremt ejeren har anvendt VSO, og bilen indgår heri. Såfremt bilen ikke indgår i VSO, skildres der imellem, om ejeren er blevet 56 DJV, afsnit C.C Side 51 af 84

53 godtgjort efter Skatterådets satser henholdsvis de dokumenterede faktiske udgifter (refusionsmetoden). Har Skatterådets satser været anvendt til dækning af erhvervsmæssig kørsel, kan bilen holdes udenfor omdannelsen, mens bilen skal indgå i omdannelsen, såfremt refusionsmetoden har været anvendt. I tilfælde af, at bilen skal overdrages til selskabet, vil hovedaktionæren fra og med omdannelsesdatoen blive beskattet af fri bil, idet alle udgifter til bilen fremadrettet indgår i selskabets regnskab (ibid.). Som også omtalt tidligere, skal samtlige betingelser i VOL være opfyldt, før en virksomhedsomdannelse kan anses som værende skattefri. I modsat fald vil virksomhedsomdannelsen være skattepligtig. Dette underbygges af Vestre Landsrets dom SKM VLR, som senere stadsfæstet af Højesterets dom SKM HR. Sagen omhandlede en tandlægevirksomhed, der var omdannet fra et interessentskab under anvendelse af VSO til et anpartsselskab. Omdannelsen omfattede ikke udlejningsejendom samt obligationsbeholdning og likvide midler. Udeladelsen af udlejningsejendommen var i overensstemmelse med undtagelsesreglen i VOL 2, stk. 1, nr. 2, 2. pkt. At udelade obligationsbeholdningen samt likvide midler var i strid med VOL 2, stk. 1, nr. 2, hvorfor betingelser for en skattefri virksomhedsomdannelse ikke var overholdt. Omdannelsen var dermed skattepligtig. Indestående på mellemregningskonto samt beløb hensat til senere hævning i VSO kan, jf. VOL 2 stk. 1, nr. 2, 3. pkt., holdes udenfor virksomhedsomdannelsen, og dermed hæves skattefrit af ejeren. Tilsvarende kan ejeren vælge, om hele beløbet eller en del heraf skal inddrages i virksomhedsomdannelsen, og dermed indgå i selskabets egenkapital (ibid.). Vælger ejeren, at holde mellemregningskontoen samt beløb hensat til senere hævning udenfor virksomhedsomdannelsen, skal beløbet indregnes som et passiv i åbningsbalancen, der udarbejdes i forbindelsen med omdannelsen. Beløbet skal udbetales til ejeren inden vedtagelsesdatoen, hvorefter ejeren på dette tidspunkt ikke har et tilgodehavende hos i selskabet. I modsat fald anses ejeren for at have indskudt beløbet som egenkapital i selskabet, hvorefter anskaffelsessummen for aktierne henholdsvis anparterne forhøjes med et tilsvarende beløb (ibid.). Side 52 af 84

54 Vederlag for virksomheden Vederlaget for virksomheden fastsættes med udgangspunkt i de gældende regler i selskabslovgivningen, herunder ÅRL. Den selskabsretlige opgørelse af vederlaget for virksomheden kan afvige i forhold til den skattemæssige opgørelse, som ifølge VOL 4, stk. 2, svarer til den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver på omdannelsesdatoen. 57 Efter bestemmelsen i VOL 2, stk. 1, nr. 3, kan der i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse, ikke ydes andet vederlag til ejeren, end aktier eller anparter i det selskab, som overtager den personligt drevne virksomhed. 58 Dermed er der ikke mulighed for, at opnå et stiftertilgodehavende som en del af vederlaget for virksomhedens aktiver i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse. Der kan imidlertid godt opstå et stiftertilgodehavende som følge af overdragelse af private aktiver ved udligning af negativ indskudskonto. 57 Se nærmere herom under afsnittet omkring anskaffelsessum og indskudskonto. Sker virksomhedsomdannelsen til et allerede registreret selskab, er der imidlertid ikke behov for at udsteder nye aktier henholdsvis anparter, idet aktierne eller anparterne i det allerede stiftede selskab stiger tilsvarende med værdien af virksomheden (ibid.). Værdien af de aktier henholdsvis anparter, der ydes som vederlag for den overdragne virksomhed, skal, jf. VOL 2, stk. 1, nr. 4, svare til den samlede aktie- eller anpartskapital. I forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse, er det dermed ikke muligt at få tilført yderligere kapital fra andre end den hidtidige ejer. Dette kan ske efterfølgende ved en kapitalforhøjelse efter reglerne i selskabslovgivningen (ibid.) Anskaffelsessum og indskudskonto Anskaffelsessummen på aktierne henholdsvis anparterne opgjort efter VOL 4, stk. 2 og 3, må, jf. VOL 2, stk. 1, nr. 5, som udgangspunkt ikke være negativ. Anskaffelsessummen opgøres som det kontante beløb, der ville være opnået ved sædvanligt salg af virksomheden til handelsværdi, fratrukket den skattepligtige fortjeneste, der ville være 57 DJV, afsnit C.C Skattefri virksomhedsomdannelse, side 28 Side 53 af 84

55 udløst ved et salg. 59 En negativ anskaffelsessum er dermed et udtryk for, at de udskudte skattepligtige avancer overstiger de skattemæssige værdier. Opgøres der en negativ anskaffelsessum på aktierne henholdsvis anparterne, skal denne udlignes inden omdannelsen (ibid.). Ovenstående gør sig ikke gældende, såfremt ejeren har anvendt VSO i året forud for omdannelsen, hvorefter der godt kan foretages en skattefri virksomhedsomdannelse, selvom der opgøres en negativ anskaffelsessum, jf. VOL 2, stk. 1, nr. 5, 2. pkt. (ibid.). En betingelse herfor er imidlertid, at ejeren inden omdannelsen finder sted, overfører et beløb fra privatøkonomien til virksomheden der medfører, at indeståendet på indskudskontoen bliver nul eller positivt, jf. VOL 2, stk. 1, nr. 5 samt VSL 16, stk. 2 og 16a, stk. 4 (ibid.). Denne betingelse medfører, at privat gæld i virksomheden er udlignet inden omdannelsen, hvilket samtidig er baggrunden for, at personer, der har anvendt VSO forinden omdannelsen, kan foretage en skattefri virksomhedsomdannelse efter reglerne i VOL, selvom der er opgjort en negativ anskaffelsessum for aktierne henholdsvis anparterne (ibid.). Aktiernes henholdsvis anparternes anskaffelsessum opgøres til det kontante beløb, som ville være opnået i en almindelig salgssituation (handelsværdier), med fradrag af den skattepligtige fortjeneste, der ville være konstateret i forbindelse med salget (ibid.). Ved en skattefri virksomhedsomdannelse, ophører ejeren med at være selvstændigt erhvervsdrivende, og dermed kan VSO ikke længere benyttes. I de situationer, hvor den selvstændigt erhvervsdrivende har haft overskud i VSO, og der er et indestående på konto for opsparet overskud, skal den selvstændigt erhvervsdrivende tage stilling til, hvordan dette skal behandles i forbindelse med den skattefri virksomhedsomdannelse. Efter VSL 16, stk. 1, kan indestående på konto for opsparet overskud anvendes til at nedsætte den skattemæssige værdi af aktiver og passiver ved opgørelsen efter VOL 4. Som alternativ hertil, kan den selvstændigt erhvervsdrivende vælge at medregne indestående på konto for opsparet overskud til den personlige indkomst i omdannelsesåret, 59 DJV, afsnit C.C Side 54 af 84

56 som ved en hævning af det opsparede overskud i VSO. I denne situation medregnes virksomhedsskatten den personlige indkomst, og godtgøres ved årsopgørelsen. Hvis der i VSO har været store overskud, er det vigtigt at overveje konsekvenserne ved at overføre indeståendet på konto for opsparet overskud til personlig indkomst. Såfremt indeståendet på konto for opsparet overskud anvendes til at nedsætte den skattemæssige værdi af aktiver og passiver, bliver virksomhedsskatten betalt under VSO den endelige skat. Hvis argumentet bag skattefri virksomhedsomdannelse følges, at udskyde skattebetalingen, synes det mest oplagt, at indestående på konto for opsparet overskud anvendes til at nedsætte den skattemæssige værdi af aktiver og passiver, da det andet alternativ vil udløse en skattebetaling hos den selvstændigt erhvervsdrivende Omdannelsestidspunkt Efter VOL 2, stk. 1, nr. 6, skal virksomhedsomdannelsen have fundet sted senest 6 måneder efter omdannelsesdatoen. Omdannelsesdatoen er, jf. VOL 3, stk. 1, datoen for den åbningsstatus, der udarbejdes i forbindelse med omdannelsen. Omdannelsesdatoen følger lige efter statusdagen for det sidste årsregnskab i den personligt ejede virksomhed. Der kan ikke afviges herfra, idet reglen er en følge af princippet om skattemæssig succession. 60 Foretages der en skattefri virksomhedsomdannelse, er der således, alt afhængig af regnskabsperioden i den personligt ejede virksomhed, en bestemt dato for, hvornår virksomhedsomdannelsen skal finde sted Indsendelse af lovpligtige dokumenter Efter VOL 2, stk. 1, nr. 7, skal ejeren senest 1 måned efter den skattefri virksomhedsomdannelse indsende følgende dokumenter til SKAT, før reglerne omkring skattefri virksomhedsomdannelse kan anvendes: Kopi af krævede dokumenter i selskabslovgivningen i forbindelse med omdannelsen (stiftelsesdokument, vedtægter, vurderingsberetning, åbningsbalance m.fl.), Opgørelse over anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne og Dokumentation for, at selskabet er anmeldt til Erhvervsstyrelsen (ibid.). 60 DJV, afsnit C.C Side 55 af 84

57 Udskudt skat i åbningsbalancen Den sidste betingelse i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse fremgår af VOL 2, stk. 1, nr. 8, hvorefter der i åbningsbalancen som udarbejdes i forbindelse med omdannelsen, skal afsættes enhver (udskudt) skat, som forventes afregnet ved fremtidig udligning af forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og den skattemæssige værdi. Den afsatte udskudte skat i åbningsbalancen indgår ikke ved opgørelsen af aktiernes eller anparternes anskaffelsessum. 61 Skattefri virksomhedsomdannelse sker med succession, hvorfor de udskudte og latente skatter, som selskabet indtræder i, kan være betydelige. Hensættelsen af disse i åbningsbalancen anses for at give et mere retvisende billede af selskabets aktiver, forpligtelser og egenkapital (ibid.) Delvis virksomhedsomdannelse En delvis virksomhedsomdannelse forekommer bl.a., såfremt ejeren har flere virksomheder, og kun én af virksomhederne omdannes til et selskab, eller hvis en ejendom f. eks. holdes udenfor virksomhedsomdannelsen. 62 Når der foretages en delvis virksomhedsomdannelse, og VSO har været anvendt i året forud for omdannelsen, indgår vederlaget for den afståede virksomhed i VSO. Efter VOL 2, stk. 1, nr. 3, ydes vederlaget til ejeren i form af aktier eller anparter. Disse kan, jf. VSL 1, stk. 2, ikke indgå i VSO, hvorfor aktierne eller anparterne anses for overført fra VSO til privatøkonomien ved begyndelsen af omdannelsesåret. Denne overførsel sker ved, at et beløb svarende til kontantværdien af vederlaget for virksomheden overføres fra indskudskontoen til mellemregningskontoen, hvorved det til VSO overførte vederlag anses som værende hævet (ibid.). Normalt skal den selvstændigt erhvervsdrivende følge hæverækkefølgen jf. VSL 5, stk. 1, når der overføres beløb fra virksomhedsøkonomien til privatøkonomien. Ved at kontantværdien af vederlaget for virksomheden kan overføres fra indskudskontoen til mellemregningskontoen udenom hæverækkefølgen medfører, at den selvstændigt er- 61 DJV, afsnit C.C DJV, afsnit C.C Side 56 af 84

58 hvervsdrivende kan hæve vederlaget for virksomheden ud til privatøkonomien uden skattemæssige konsekvenser. I tilfælde af, at indskudskontoen bliver negativ efter overførsel af kontantværdien af vederlaget til mellemregningskontoen, er betingelsen i VOL 2, stk. 1, nr. 5 fortsat opfyldt, idet betingelsen er, at indskudskontoen ikke må være negativ ved udløbet af indkomståret forud for omdannelsesåret (ibid.). Ved en fuld virksomhedsomdannelse, kan indeståendet på konto for opsparet overskud anvendes til at nedsætte anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne. Dette er også tilfældet ved en delvis virksomhedsomdannelse, idet en andel af indeståendet på konto for opsparet overskud kan anvendes til at nedsætte anskaffelsessummen. Andelen beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for omdannelsesåret, der kan henføres til den afståede virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for omdannelsesåret 63. Det er valgfrit for den selvstændigt erhvervsdrivende, i hvilken rækkefølge det opsparede overskud vedrørende forskellige indkomstår skal anvendes til nedsættelse af anskaffelsessummen for aktierne henholdsvis anparterne. Acontoskatteprocenten har igennem årene udviklet sig i takt med selskabsskatteprocenten, hvormed det kan have betydning for skattebetalingen, fra hvilket indkomstår det opsparede overskud vælges til at nedsætte anskaffelsessummen for aktierne henholdsvis anparterne (ibid.). Denne valgfrihed vurderes at være positiv for den selvstændigt erhvervsdrivende. Dette med udgangspunkt i, at når der overføres opsparet overskud fra VSO til privatøkonomien, bliver den selvstændigt erhvervsdrivende krediteret den allerede betalte virksomhedsskat i VSO, hvormed det vil være økonomisk mest fordelagtigt, at overføre den andel af det opsparede overskud, der har den højeste beskatningsprocent. Det fremgår af VSL 16a, stk. 3, at den andel, af den beregnede andel af indestående på konto for opsparet overskud, der ikke anvendes til at nedsætte anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne, medregnes den personlige indkomst. Derved vil der ske beskatning af hele den beregnede andel, dog på forskellige tidspunkter. Den andel, der 63 DJV, afsnit C.C Side 57 af 84

59 anvendes til eventuel nedsættelse af anskaffelsessummen af aktierne eller anparterne, vil blive beskattet ved en senere afståelse heraf, mens den andel der ikke anvendes, vil blive medregnet under personlig indkomst tillagt virksomhedskatten og blive beskattet her i omdannelsesåret. Ligesom ved en fuld virksomhedsomdannelse, skal den skattepligtige, jf. VSL 16a, stk. 4, i tilfælde af en negativ indskudskonto, udligne denne før den skattefri virksomhedsomdannelse kan finde sted Selskabsretlige dokumenter Uanset, om der foretages en fuldstændig- eller delvis virksomhedsomdannelse, kræver dette gennemløb af en af SEL tilrettelagt procedure der skal sikre, at selskabsstiftelsen er reel og forsvarlig. SEL kapitel 3 indeholder således regler omkring stiftelsen, hvorefter der skal udarbejdes en række dokumenter, før stiftelsen af et selskab kan anses som værende gennemført. I relation til den selskabsretlige del, skelnes der ikke mellem en skattefri henholdsvis skattepligtig virksomhedsomdannelse. De lovbestemmelser m.v. i SEL, der har relevans i forhold til en virksomhedsomdannelse, vil blive gennemgået i de efterfølgende afsnit Stiftelsesdokument og vedtægter Efter SEL 25, skal stifterne underskrive et stiftelsesdokument indeholdende selskabets vedtægter. Stiftelsesdokumentet skal udarbejdes efter SEL 26-27, hvorefter stiftelsesdokumentet bl.a. skal indeholde oplysninger om selskabets navn og adresse, tegningskursen for kapitalandelene, om kapitalandelene kan tegnes mod indskud af andre værdier and kontanter, oplysninger om revision m.v. 64 SEL indeholder regler omkring, hvilket mindsteindhold selskabets vedtægter skal have. Bestemmelserne i vedtægterne skal angive rammerne for selskabets organisation henholdsvis virkemåde. Vedtægterne skal bl.a. indeholde oplysninger om selskabets navn, formål, selskabskapitalens størrelse samt antallet af kapitalandele, selskabets regnskabsår m.v. 65 I forhold til beskrivelse af selskabets formål er det vigtigt at bemær- 64 SEL SEL Side 58 af 84

60 ke, at den rette formulering af selskabets formål er vigtigt, idet kapitalejerne kan forlange, at selskabet kun driver virksomhed, der falder inden for formålet Vurderingsberetning med åbningsbalance Ved en virksomhedsomdannelse indskydes der en eksisterende virksomhed i et selskab, hvorved der indskydes andre værdier end kontanter. I sådanne situationer er der tale om et apportindskud. Med henblik på at sikre, at de værdier (eksempelvis en virksomhed) der indskydes, er reelle og ikke for højt vurderede, skal der udarbejdes en vurderingsberetning. Vurderingsberetningen skal vedlægges sammen med stiftelsesdokumentet, og må ifølge SEL 36, stk. 2, ikke være foretaget mere end 4 uger før stiftelsestidspunktet, dvs. underskrivelse af stiftelsesdokumentet. Vurderingsberetning skal indeholde følgende: En beskrivelse af det indskudte (eksempelvis en virksomhed), Oplysning omkring fremgangsmåde ved vurderingen af det indskudte, Angivelse af det fastsatte vederlag og Erklæring på, at den ansatte værdi mindst svarer til det aftalte vederlag. 67 Når det er en bestående virksomhed der indskydes, skal der, udover vurderingsberetningen, udarbejdes en åbningsbalance efter ÅRL bestemmelser. Ofte kan der tages udgangspunkt i det for virksomheden senest udarbejde regnskab. Åbningsbalancen skal være uden forbehold, og i tilfælde af revisionspligt efter ÅRL, skal åbningsbalancen indeholde en revisionspåtegning uden forbehold (ibid.) Værdiansættelse af aktiver og passiver I forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse skelnes der mellem to værdier, handelsværdi henholdsvis skattemæssige værdier, når virksomhedens aktiver og passiver skal værdiansættes. Samtlige aktiver og passiver der overdrages til selskabet, skal opgøres til disse værdier. Handelsværdierne ligger til grund for selskabets åbningsbalance efter ÅRL, mens de skattemæssige værdier anvendes til at fastsætte anskaffelsessummen for kapitalandelene i selskabet. Ofte vil der være en forskel imellem disse to 66 Dansk Privat Ret, side Dansk Privat Ret, side 723 Side 59 af 84

61 værdier, hvor handelsværdien typisk vil være højere end den skattemæssige værdi. Dette forhold kan henføres til, at der er foretaget skattemæssige afskrivninger. Kapitalandelenes anskaffelsessum opgøres på baggrund af åbningsbalancen henholdsvis de skattemæssige værdier, som selskaber succederer/indtræder i. Anskaffelsessummen består af samtlige de aktiver og passiver, der indskydes i selskabet, og udgøres af forskellen mellem handelsværdien og den skattemæssige avance. Dermed udgør værdien af de kapitalandele som erhvervet i forbindelse med virksomhedsomdannelsen et beløb svarende til den skattemæssige værdi af selskabets aktiver og passiver Skattemæssige værdier For at kunne opgøre de skattemæssige værdier af virksomhedens aktiver, skal de enkelte aktivgrupper gennemgås enkeltvis. Opgørelsen skal ske aktiv for aktiv, hvorved et forventet tab ved overdragelsen af et aktiv ikke kan modregnes i en forventet fortjeneste ved overdragelse af et andet aktiv. Undtagelsesvist hertil er dog ejendomme, jf. SKM LSR, hvorefter det er muligt at modregne et skattemæssigt opgjort tab på en ejendom i en skattepligtig fortjeneste af andre ejendomme. Fradraget kan dog ikke overstige den samlede fortjeneste på andre ejendomme, der indgår i det stiftede selskab. 68 Generelt for alle aktivgrupper er, at den skattemæssige værdi som udgangspunkt findes ved at fratrække den skattepligtige fortjeneste, der ville have været ved en skattepligtig virksomhedsomdannelse (almindeligt salg), i aktivets handelsværdi. Af VOL 4, stk. 2, fremgår det således at: Den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver opgøres til det kontante beløb, som ville være opnået ved sædvanligt salg af virksomheden (handelsværdien) med fradrag af skattepligtig fortjeneste, der ville være konstateret ved et sådant salg. 68 DJV, afsnit C.C Side 60 af 84

62 I de situationer, hvor handelsværdien på omdannelsesdatoen er højere end den skattemæssigt opgjorte værdi, anvendes handelsværdien (ibid.). Denne situation kan opstå i de tilfælde, hvor de skattemæssige afskrivninger ikke afspejler den faktiske værdiforringelse. Opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste er forskellig fra aktivgruppe til aktivgruppe, idet disse er underlagt forskelig lovgivning, afskrivningssatser m.v. Derfor er de enkelte aktivgrupper gennemgået enkeltvis i de efterfølgende afsnit. Gæld behandles under ét Gæld Den skattemæssige værdi af virksomhedens passiver, opgøres til kursværdien. 69 Ofte vil der derfor ikke være nogen forskel på den regnskabsmæssige- og skattemæssige værdi. Ejerens personlige restskatter kan ikke indgå som et passiv i virksomhedsomdannelsen, idet disse anses som værende et stiftertilgodehavende. Pr. 31. december 2013 har Thomas, jf. regnskabet for 2013, følgende erhvervsmæssige gældsforpligtelser: DKK Gæld til realkreditinstitut (prioritetsgæld) Gæld til pengeinstitut Leverandører af varer og tjenesteydelser Anden gæld Gæld i alt Idet ovenstående svarer til gældens kursværdi, skal de DKK indgå som gældens skattemæssige værdi ved den skattefri virksomhedsomdannelse Driftsmidler Den skattemæssige værdi af driftsmidler opgøres som handelsværdien fratrukket den skattepligtige fortjeneste (ibid.). Ved en eventuel negativ driftsmiddelsaldo i den per- 69 DJV, afsnit C.C Side 61 af 84

63 sonligt ejede virksomhed, overføres den negative driftsmiddelsaldo til selskabet, medmindre ejeren har valgt at indtægtsføre denne i året forud for omdannelsen. 70 Pr. 31. december 2013 har Thomas driftsmidler for DKK Den skattemæssige værdi af disse driftsmidler kan findes på baggrund af følgende opgørelse: DKK Handels-/overdragelsesværdi (beregnet bogført værdi) Skattemæssig saldoværdi Handels-/overdragelsesværdi Skattemæssig værdi Varelager Den skattemæssige værdi af varelageret opgøres som handelsværdien fratrukket den skattepligtige fortjeneste. Ofte vil det svare til den skattemæssigt bogførte værdi. 71 Opgørelsen af den skattemæssige værdi, og dermed den skattepligtige fortjeneste, afhænger af, hvilken lovgivning den enkelte aktivgruppe er underlagt. Af VL 1, stk. 1 fremgår det, at varelageret kan opgøres på grundlag af: 1. dagsprisen ved regnskabsårets slutning eller 2. indkøbsprisen med tillæg af fragt, told og lignende (fakturaprisen) eller 3. fremstillingsprisen, såfremt varen er fremstillet i egen virksomhed. Thomas har pr. 31. december 2013 et varelager på DKK Det fremgår af VL 1, stk. 1, pkt. 2, at varelageret kan opgøres til fakturaprisen, hvilket er lig med den værdi, som varelageret er optaget til i regnskabet. Den skattemæssige værdi af varelageret skal derfor indgå med DKK ved den skattefri virksomhedsomdannelse. 70 Skattefri virksomhedsomdannelse, side DJV, afsnit C.C Side 62 af 84

64 Fast ejendom Også ved fast ejendom, opgøres den skattemæssige værdi som handelsværdien (kontantværdi) fratrukket den skattepligtige fortjeneste. Som udgangspunkt kan den senest offentliggjorte ejendomsvurdering anvendes som handelsværdi (ibid.). Den skattepligtige fortjeneste omfatter eventuelle genvundne afskrivninger på bygninger og installationer henholdsvis en eventuel fortjeneste på den faste ejendom opgjort efter EBL (ibid.). Reglerne omkring genvunde afskrivninger findes i AL 21. Fortjeneste på fast ejendom i forbindelse med den skattefri virksomhedsomdannelse opgøres efter EBL 4, stk. 1, som forskellen mellem den kontantomregnede afståelsessummen jf. stk. 4 og anskaffelsessummen opgjort efter stk. 2 eller stk. 3, reguleret efter EBL 5 eller 5A. I 2010 anskaffede Thomas sig for DKK en bygning, hvorfra han kunne drive sit værksted. Pr. 31. december 2013 udgjorde den senest offentlige ejendomsvurdering også DKK , hvormed der ikke har været nogen ejendomsavance. Derimod er der foretaget skattemæssige afskrivninger på bygningsdelen, som udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Efter AL 17, stk. 1 kan der fra og med anskaffelsesåret afskrives med indtil 4 % årligt af anskaffelsessummen. Den skattemæssige værdi af fast ejendom kan herefter opgøres som følgende: DKK Anskaffelsessum Skattemæssige afskrivninger (4 x 4 %) Skattemæssig værdi Der er i alt afskrevet DKK Eftersom handelsværdien er uændret (DKK ), er alle afskrivningerne genvundne. Side 63 af 84

65 Tilgodehavender Den skattemæssige værdi af tilgodehavender opgøres som handelsværdien fratrukket den skattepligtige fortjeneste. 72 Den skattepligtige fortjeneste ved tilgodehavender/fordringer kan opgøres efter to principper, henholdsvis realisationsprincippet og lagerprincippet. Ved realisationsprincippet medregnes gevinst og tab på fordringer i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres. 73 Såfremt der regnskabsmæssigt er hensat til imødegåelse af tab på dubiøse debitorer, skal der således korrigeres herfor, idet tabet ikke er konstateret endnu. Ved lagerprincippet medregnes ikke-realiserede kursændringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (ibid.). Efter lagerprincippet skal der ikke korrigeres for en regnskabsmæssig hensættelse, hvorved den skattemæssige værdi svarer til den skattemæssigt bogførte værdi. Pr. 31. december 2013 har Thomas, jf. regnskabet for 2013, følgende tilgodehavender: DKK Tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender i alt Tilgodehavender er i case-virksomheden opgjort efter lagerprincippet, hvorved der ikke skal korrigeres for en eventuel hensættelse til tab på tilgodehavender i regnskabet Igangværende arbejder Den skattemæssige værdi af igangværende arbejder opgøres som handelsværdien fratrukket skattepligtig fortjeneste. Den skattemæssige værdi svarer ofte til den skattemæssigt bogførte værdi. 74 Fortjeneste eller tab på igangværende arbejder skal først medreg- 72 DJV, afsnit C.C DJV, afsnit C.B DJV, afsnit C.C Side 64 af 84

66 nes i det indkomstår, hvor det pågældende arbejde afsluttes. 75 Dette medfører, at der skattemæssigt skal korrigeres for en eventuel indregnet acontoavance, idet igangværende arbejder regnskabsmæssigt kan være indregnet til salgspris Goodwill I forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse, skal der ansættes en handelsværdi af goodwill, uanset om denne er internt oparbejdet henholdsvis erhvervet i forbindelse med en virksomhedssammenslutning. 76 Handelsværdien af goodwill skal afspejle virksomhedens evne til at generere overskud samt værdien af virksomhedens kundeportefølje/-kartotek, omdømme m.v. Ved en skattefri virksomhedsomdannelse er der tale om en overdragelse mellem interesseforbundne parter, hvorved det kan være vanskeligt at fastsætte en handelsværdi. Såfremt der ikke eksisterer øvrige holdepunkter til værdiansættelsen af goodwill, har Ligningsrådet vedtaget en vejledende anvisning til værdiansættelsen af goodwill, som offentliggjort i TSS-cirkulære Værdien der fremkommer ved denne beregning, kan danne udgangspunkt for skønnet over handelsværdien ved overdragelse af goodwill mellem interesseforbundne parter. 77 Ved en skattefri virksomhedsomdannelse med tilbagevirkende kraft, bliver goodwill sat til handelsværdien på den valgte skæringsdato (ibid.). Det fremgår af cirkulæret, at såfremt der i nogle brancher eksisterer en kutyme til værdiansættelsen af goodwill, kan denne anvendes. Det er op til parterne at kunne dokumentere, at der eksisterer en branchekutyme (ibid.). Ved omdannelsen af Thomas tømrervirksomhed, er der taget udgangspunkt i TSScirkulære , idet der ikke eksisterer en branchekutyme, der er mere anvendelig til fastsættelse af handelsværdien af goodwill i dette tilfælde. Nedenstående figur viser, hvordan handelsværdien af goodwill er fremkommet. 75 DJV, afsnit C.C Skattefri virksomhedsomdannelse, side DJV, afsnit C.C Side 65 af 84

67 Figur 11 Beregning af goodwill (Kilde: Egen tilvirkning 78 ) Goodwill beregnet på baggrund af TSS-cirkulære Regnskabsmæssige resultater Regnskabsmæssigt resultat før skat Regulering af resultatet: - Finansielle indtægter Finansielle udgifter /- Ekstraordinære poster i henhold til ÅRL Afskrivninger på tilkøbt goodwill Ikke udgiftsført løn til medarbejdende ægtefælle Reguleret resultat Vægtning Sum af vægtning Samlet sum af vægtning Vægtet reguleret resultat, gennemsnit af samlet vægtning Udviklingstendens Reguleret resultat før driftsherreløn Driftsherreløn, 50 % (min kr. / max kr.) Reguleret resultat efter driftsherreløn Forrentning af aktiverne (5% af ) Rest til forrentning af goodwill Kapitalisering (10% og levetid på 5 år) faktor 2, Beregnet goodwill Afrundet goodwill Fremgangsmåden er understøttet af DJV, afsnit C.C Side 66 af 84

68 Ovenstående beregning udviser en beregnet handelsværdi af goodwill på DKK Beregningen tager udgangspunkt i det regnskabsmæssige resultat før skat for de seneste 3 år forud for virksomhedsomdannelsen. Det regnskabsmæssige resultat reguleres herefter for følgende poster: - Finansielle indtægter + Finansielle udgifter +/- Ekstraordinære poster i henhold til ÅRL + Afskrivninger på tilkøbt goodwill - Ikke udgiftsført løn til medarbejdende ægtefælle. De regulerede regnskabsmæssige resultater vægtes forskelligt i beregningen. Sidste års resultat vægtes 3 gange, 2. sidste års resultat vægtes 2 gange mens 3. sidste års resultat vægtes 1 gang. Derefter findes gennemsnitsindtjeningen af de vægtede regulerede resultater, ved at dividere summen heraf med 6. Ved en virksomhedsoverdragelse mellem uafhængige parter, vil forventningerne til fremtiden, herunder virksomhedens budget, spille en væsentlig rolle i forhold til værdiansættelsen af goodwill. Budgetter er imidlertid ikke egnet som grundlag for værdiansættelse af goodwill ved overdragelse mellem interesseforbundne parter, hvorfor der i stedet for beregnes en udviklingstendens. 79 Udviklingstendensen beregnes som forskellen på det regulerede resultat for 3. sidste år og det sidste år divideret med 2. Efter indregning af udviklingstendens, beregnes der en driftsherreløn, som fratrækkes i resultatet. Driftsherrelønnen beregnes som 50 % af det fremkomne resultat efter indregning af udviklingstendens. Driftsherrelønnen udgør minimum DKK og maksimum DKK (ibid.). Efter fradrag for driftsherreløn beregnes en forrentning af virksomhedens aktiver, som fratrækkes i resultatet. Forrentningen beregnes af samtlige virksomhedens aktiver i virksomhedens seneste balance inden virksomhedsomdannelsen med fradrag af driftsfremmede aktiver. Under driftsfremmede aktiver hører bl.a. tilkøbt goodwill ligesom likvide 79 DJV, afsnit C.C Side 67 af 84

69 midler skal holdes udenfor beregningen (ibid.). Dette medfører, at de aktiver der skal forrentes i beregningseksemplet i case-virksomheden udgør DKK Aktiverne forrentes med en sats, der svarer til kapitalafkastsatsen med et tillæg på 3 %. For indkomståret 2013 udgjorde kapitalafkastsatsen 2 %, hvormed den samlede rentesats til forrentning af virksomhedens aktiver udgør 5 % (ibid.). Resultatet der fremkommer, efter forrentning af virksomhedens aktiver er fratrukket, er det beløb der skal kapitaliseres, hvorefter den endelige beregnede goodwill fremkommer. Kapitaliseringsfaktoren er individuel fra virksomhed til virksomhed, og er et udtryk for forholdet mellem det forventede årlige afkast i form af en forrentningsprocent og den forventede levetid på goodwillen (ibid.). Forrentningsprocenten er fastsat til kapitalafkastsatsen på tidspunktet for virksomhedsomdannelsen med et tillæg på 8 %. Som tidligere nævnt udgjorde kapitalafkastsatsen for indkomståret %, hvorefter forrentningssatsen i alt udgør 10 % (2 % + 8 %). For virksomheder, hvis produkter henholdsvis ydelser har karakter af standardprodukter og ydelser, kan levetiden på goodwill som udgangspunkt ansættes til 7 år. Dette giver, med en forrentningsprocent på 10 %, en kapitaliseringsfaktor på 2,70 (ibid.). Ud fra et forsigtighedshensyn, er det valgt, at levetiden på goodwillen i case-virksomheden kun udgør 5 år. Dette giver, med en forrentningsprocent på 10 %, en kapitaliseringsfaktor på 2,04 (ibid.). Kapitaliseringsfaktoren ganges med resultatet efter forrentning af virksomhedens aktiver, hvorved der fremkommer en beregnet handelsværdi af goodwill på DKK , som er afrundet til hele titusinder Skattefri virksomhedsomdannelse i casen Åbningsbalance Ved en skattefri virksomhedsomdannelse, indskydes der en bestående virksomhed i det nystiftede selskab, hvormed der som tidligere nævnt skal udarbejdes en åbningsbalance i forlængelse af vurderingsberetningen, jf. SEL 36, stk. 3. Åbningsbalancen skal udarbejdes i overensstemmelse med ÅRL. Eftersom virksomhedens tidligere regnskaber tillige har været udarbejdet i overensstemmelse med ÅRL, kan der tages udgangspunkt i virksomhedens balance pr. 31. december Nedenstående omdannelsesbalance vi- Side 68 af 84

70 ser, hvordan virksomhedens balance pr. 31. december 2013 bliver til det nystiftede selskabs åbningsbalance: Figur 12 Omdannelsesbalance (Kilde: Egen tilvirkning 80 ) Af ovenstående omdannelsesbalance, er de to kolonner under Regnskab pr udtryk for virksomhedens regnskabs- og skattemæssige værdier pr. 31. december De regnskabsmæssige værdier er opgjort efter ÅRL, mens de skattemæssige værdier er opgjort efter de respektive skatteregler indenfor hvert område. Hvordan de skattemæssige værdier af grunde og bygninger henholdsvis inventar/driftsmidler er fremkommet, fremgår af afsnit Skattemæssige værdier. Den skattemæssige værdi af goodwill på DKK er den del, der endnu ikke skattemæssigt er afskrevet af den goodwill, som var en del af købsaftalen, da Thomas overtog tømrervirksomheden. Beregningen heraf fremgår af bilag Inspiration til opstilling hentet fra DJV, afsnit C.C Side 69 af 84

71 Da virksomhedens regnskabsmæssige værdier pr. 31. december 2013 er opgjort efter ÅRL, og selskabets åbningsbalance tilsvarende skal opgøres efter ÅRL, kan de regnskabsmæssige værdier pr. 31. december 2013 overføres til selskabets åbningsbalance. Det forudsættes, at de nedskrevne værdier svarer til handelsværdierne. De overførte værdier fremgår af Selskabets åbningsbalance under kolonnen med regnskabsmæssige værdier. Ved at sammenholde de to kolonner fremgår det, at der fremkommer nogle forskelle. Forskellene ligger i goodwill henholdsvis udskudt skat. Det er, jf. VOL 2, stk. 1, nr. 8, et krav, at der afsættes enhver form for udskudt skat i åbningsbalancen. Den udskudte skat indgår ikke i anparternes anskaffelsessum, som derved ikke bliver påvirket heraf. Nedenfor ses en opgørelse af den udskudte skat, der er afsat i åbningsbalancen for det nye selskab: DKK Inventar/driftsmidler Grunde og bygninger Goodwill I alt Udskudt skat heraf, 25 % Udskudt skat er i åbningsbalancen afrundet til DKK Den udskudte skat beregnes af avancen mellem den regnskabsmæssige værdi i åbningsbalancen og den skattemæssige værdi der fremgår af successionsgrundlaget. Beregningen af goodwill fremgår af figur 11, hvor handelsværdien af goodwill er ansat til DKK Forskellen på DKK udgøres af den tilbageværende skattemæssige værdi af den goodwill, der var en del af købsaftalen, da Thomas købte tømrervirksomheden. Side 70 af 84

72 Beregning af avancen på inventar/driftsmidler henholdsvis grunde og bygninger er beskrevet under afsnit Skattemæssige værdier. Ved grunde og bygninger er der en avance på DKK , svarende til de skattemæssigt foretagne afskrivninger. Alle afskrivningerne er genvundne, idet ejendomsværdien er uændret. Avancen på inventar/driftsmidler udgør DKK , som er forskellen på den skattemæssige saldoværdi og handelsværdien. Af de samlede avancer, beregnes der en udskudt skat som udgør 25 %, hvilket giver en udskudt skat på DKK (afrundet). Der er i beregningen af udskudt ikke taget hensyn til nedsættelsen af selskabsskatteprocenten, herunder hvornår selskabet forventer at realisere den udskudte skat Vurderingsberetning Når der indskydes andre værdier end kontanter, i dette tilfælde en bestående virksomhed, skal der, jf. SEL 36, udarbejdes en vurderingsberetning. Vurderingsberetningen skal bl.a. indeholde en angivelse af det vederlag, som er fastsat for overtagelsen. En opgørelse af det aftalte vederlag fremgår af omdannelsesbalancen figur 12, og udgøres af egenkapitalen. Thomas har truffet beslutning om, at han vil stifte et anpartsselskab. Anpartskapitalen skal udgøre den lovpligtige minimumskapital på DKK Vederlaget for de indskudte aktiver, kan herefter fordeles som følger: DKK Anpartskapital, nominelt Overkurs Vederlag i alt Ifølge SEL 36, stk. 1, nr. 1, skal vurderingsberetningen indeholde en beskrivelse af det indskudte aktiv. Når der sammen med vurderingsberetningen udarbejdes en åbningsbalance kan der henvises hertil, idet anvendt regnskabspraksis, noter m.v. til åbningsbalancen ofte vil være tilstrækkeligt til at beskrive det indskudte aktiv henholdsvis virksomheden. Side 71 af 84

73 Anparternes anskaffelsessum Anparternes anskaffelsessum består af de aktiver henholdsvis passiver, der er indskudt i selskabet i forbindelse med den skattefri virksomhedsomdannelse. Anskaffelsessummen opgøres som forskellen mellem handelsværdien og den skattepligtige avance. Anparternes anskaffelsessum fremgår af omdannelsesbalancen, figur 12, under kolonnen anparternes anskaffelsessum. Idet Thomas pr. omdannelsesdatoen ikke havde noget opsparet overskud i VSO, er anparternes anskaffelsessum lig med den skattemæssige egenkapital: DKK Skattemæssig egenkapital Skattemæssig anskaffelsessum for anparter Side 72 af 84

74 6 Konklusion En selvstændigt erhvervsdrivende, der driver sin virksomhed som en personligt ejet virksomhed, har mulighed for at blive beskattet dels efter PSL, dels efter VSL, hvor VSL indeholder to forskellige beskatningsformer, henholdsvis VSO og KAO. PSL kan anvendes af alle, uanset om man er selvstændigt erhvervsdrivende eller ej, hvor det er et krav, at man er erhvervsdrivende, før man kan anvende VSO henholdsvis KAO. Den selvstændigt erhvervsdrivende kan frit vælge imellem de tre forskellige beskatningsformer, ligesom det er muligt at skifte imellem de tre forskellige beskatningsformer for hvert indkomstår. Valget sker i forbindelse med indberetning af selvangivelse. For at kunne anvende VSO er der nogle betingelser, som skal være opfyldt. Der skal bl.a. udarbejdes et regnskab, der opfylder bogføringsloven henholdsvis mindstekravsbekendtgørelsen. Derudover skal bogføringen tilrettelægges således, at der er en tydelig adskillelse mellem virksomhedsøkonomien og privatøkonomien. VSO indeholder nogle klare fordele i forhold PSL henholdsvis KAO. En af de mest iøjnefaldende fordele er, at renteudgifter fratrækkes i den personlige indkomst, hvormed der opnås en skattebesparelse. Dette skyldes, at hele virksomhedsoverskuddet efter renteindtægter og udgifter, overføres til den personlige indkomst i stedet for kapitalindkomst. Personlig indkomst beskattes hårdere end kapitalindkomst, hvormed skatteværdien af renteudgifter er højere. Ved PSL og KAO overføres virksomhedsoverskuddet før renteindtægter og udgifter til personlig indkomst, mens renteindtægter og udgifter overføres til kapitalindkomst. En af de andre fordele ved VSO er, at der er mulighed for at opspare en andel af virksomhedsoverskuddet i virksomheden. Den andel af resultatet, der opspares i virksomheden, beskattes kun med en foreløbig virksomhedsskat. Denne virksomhedsskat følger selskabsskatteprocenten, og udgjorde i %. Det forhold, at der er mulighed for at opspare an andel af resultatet i virksomheden medfører, at den selvstændigt erhvervsdrivende selv kan styre, hvor meget der overføres til beskatning som personlig indkomst. Der er dermed mulighed for, at maksimere sin personlige indkomst op til topskattegrænsen, og dermed optimere sine skattebetalinger. Side 73 af 84

75 Ved både VSO og KAO er det gældende, at der kan beregnes et kapitalafkast. Måden hvorpå kapitalafkastet beregnes er forskellig. Ved VSO er det virksomhedens aktiver fratrukket passiver, mens det ved KAO er virksomhedens aktiver, men uden fradrag af virksomhedens passiver. Kun ved et positivt kapitalafkastgrundlag er det muligt, at beregne et kapitalafkast. Det beregnede kapitalafkast flyttes fra personlig indkomst til kapitalindkomst, som beskattes med en lavere procentsats end personlig indkomst. I tilfælde af, at der ved VSO ikke kan beregnes et kapitalafkast, er det et udtryk for, at der er flere passiver (gæld) i virksomheden, end der er aktiver. Dette kommer til udtryk ved en negativ indskudskonto. Der er dog mulighed for at udligne denne ved opstart af VSO, såfremt der kun er erhvervsmæssig gæld i virksomheden. Såfremt den selvstændigt erhvervsdrivende også har indskudt privat gæld i virksomheden, er det derimod ikke muligt, at nulstille indskudskontoen, hvorved denne er negativ. Dette er ensbetydende med, at den selvstændigt erhvervsdrivende har lånt penge i virksomheden. For at udligne den skattemæssige fordel, der er forbundet hermed, beregnes der en rentekorrektion, som flyttes fra kapitalindkomst til personlig indkomst. VSO indeholder, sammenlignet med PSL og KAO, mange administrative krav, som er en af VSO ulemper. De mange krav kræver formodentligt assistance fra en revisor el.lign., som kan hjælpe med at tilrettelægge og ajourføre bogholderiet, samt udarbejde et skattemæssigt årsregnskab, der opfylder kravene i henhold til mindstekravsbekendtgørelsen m.v. De mange administrative krav, herunder de omkostninger der er forbundet hermed, skulle dog gerne opvejes af de muligheder, som VSO indeholder. Virksomheder gennemgår ofte en livscyklus, hvor der, alt afhængigt af i hvilken fase virksomheden befinder sig, er forskellige juridiske former der er mest hensigtsmæssige at drive virksomheden i. I opstartsfasen vil indtjeningen måske være negativ, idet der først skal afholdes en del opstartsomkostninger, oparbejdes et forretningsgrundlag, investeres i maskiner m.v. Det kan derfor være mest hensigtsmæssigt, at drive virksomheden som en personligt drevet virksomhed, idet et eventuelt underskud fra virksomheden kan modregnes i anden personlig indkomst, henholdsvis en eventuelt ægtefælles indkomst. På et tidspunkt i virksomhedens livscyklus, hvor indtjening bliver positiv, og Side 74 af 84

76 investeringer i virksomheden kan foretages for midler i virksomheden, kan det være en god idé, at omdanne sin virksomhed til et selskab. Derved begrænses risikoen til den i selskabet indskudte kapital, som kan være at foretrække eksempelvis hvis der påtages store entrepriseopgaver m.v. I tilfælde af erstatningssager m.v., kan kreditorer kun rejse krav mod det i selskabet indskudte, hvormed den personlige risiko ved at drive virksomhed mindskes. Der findes umiddelbart to måder, hvorpå en selvstændigt erhvervsdrivende kan omdanne sin personligt drevne virksomhed til et selskab. Der kan foretages en skattepligtig henholdsvis skattefri virksomhedsomdannelse. Ved en skattepligtig virksomhedsomdannelse, sker der egentlig blot et almindeligt salg. En sådan omdannelse er ikke lovreguleret, men er den transaktion, hvorved den selvstændigt erhvervsdrivende overdrager sin aktivitet henholdsvis aktiver, eventuelt også passiver, til et selskab. Overdragelsen skal ske på markedsvilkår, det vil sige at aktiver og passiver skal overdrages til værdien i handel og vandel. Overdragelsen er ikke overgivet særligt lempelige vilkår, men da ovedragelsen sker mellem interesseforbundne parter, har værdiansættelsen skattemyndighedernes interesse, idet sælger ønsker at der udløses så få skatter som muligt ved overdragelsen. Ved en skattefri virksomhedsomdannelse, sker der ligeledes en overdragelse fra en selvstændigt drevet virksomhed til et selskab. Overdragelsen sker her skattefrit, hvis de objektive betingelser for en skattefri virksomhedsomdannelse er til stede (beskrevet i afsnit 5.2.1). Skattefriheden medfører i sagens natur ikke, at skatterne elimineres henholdsvis forsvinder, men derimod at de udskydes til det tidspunkt, hvor aktiverne i selskabet realiseres, og/eller anparterne i selskabet afhændes. Den selvstændigt erhvervsdrivende undgår herved, at belaste virksomhedens likviditet ved at undgå at skulle finansiere de skatter, som en skattepligtig virksomhedsomdannelse ville udløse. De udskudte skatter aflejres i stedet dels som udskudte skatter, der afsættes i selskabets åbningsbalance, og dels den udskudte skat anpartshaveren/aktionæren personligt har på Side 75 af 84

77 den teknisk beregnede skattemæssige anskaffelsessum for anparterne, der efter omdannelsen ejes personligt. De udskudte skatter i både selskabet og hos ejeren personligt kan på længere sigt udskydes yderligere ved et generationsskifte, hvor kredsen af successionsberettigede (børn m.fl.) kan indtræde i overdragerens skattemæssige position, hvorved skatten kan udskydes yderligere. Beskrivelsen af disse regler har dog ikke været en del af afhandlingen. Side 76 af 84

78 7 Litteraturliste 7.1 Bøger Jakob Mosegaard Larsen, Virksomhedsskatteloven med kommentarer, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2005, 1. udgave Ole Aagesen, Chr. Beck, Henrik Gam og Leif Normann Jeppesen, Skatteret en grundlæggende indføring i dansk skatteret og skatteforvaltning, Kommuneinformation, 2004, 31. udgave Aage Michelsen, Steen Askholt, Jane Bolander, John Engsig og Liselotte Madsen, Lærebog om indkomstskat, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2012, 14. udgave Inge Nilsson og Lars Nyhegn-Eriksen, Virksomhedsbeskatning, Forlaget Thomson A/S, 1999, 1. udgave Hans Henrik Edlund, Paul Krüger Andersen, Nis Jul Clausen, Camilla Hørby Jensen, Aage Michelsen og Hans Viggo Godsk Pedersen, Dansk Privatret, Jurist- og økonomforbundets forlag, 2010, 16. udgave Jan Nygaard og Lars Wøldike, Skattefri virksomhedsomdannelse, Forlaget Thomson A/S, 2003, 2. udgave Tine Harboe, Skattelovsamling for studerende 2013/1, Magnus Informatik A/S, 2013, 26. udgave Bent Ole Gram Mortensen, Lovsamling i Erhvervsret 2011, Syddansk Universitetsforlag, 2011, 21. udgave Side 77 af 84

79 7.2 Publikationer m.v. SKAT, Den juridiske vejledning , version 2.1 gældende fra Niels Lynge Pedersen, Finn Elkjær, Torben Madsen og Mikael Risager, RevisorPosten valg af virksomhedsform, Karnov Group Denmark A/S, særnummer 2014 Beierholm, Vigtige beløbsgrænser 2013/2014, december 2013 Deloitte, Skatten 2013/2014, december Hjemmesider/internet Skattefri virksomhedsomdannelse (hentet den ): Skatteministeriet, kommuneskatter for Aalborg Kommune (hentet den ): SKAT: Satser (hentet den ): Side 78 af 84

80 8 Bilag 8.1 Bilag 1 Den selvregulerende effekt (Kilde: Virksomhedsskatteloven med kommentarer, side ) Side 79 af 84

81 8.2 Bilag 2 Regnskab for 2009 Resultatopgørelse 1. januar december 2009 Balance pr. 31. december 2009 Nettoomsætning Aktiver Råvarer og hjælpematerialer Bruttofortjeneste Anlægsaktiver Bilomkostninger Goodwill Lokaleomkostninger Immaterielle anlægsaktiver i alt Administrationsomkostninger Resultat før afskrivninger Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Afskrivninger Materielle anlægsaktiver i alt Driftsresultat Anlægsaktiver i alt Finansielle indtægter 150 Finansielle udgifter Omsætningsaktiver Årets resultat Varebeholdninger Varebeholdninger i alt Tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser Andre tilgodehavender 0 Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender i alt Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt AKTIVER I ALT Passiver Egenkapital Gældsforpligtelser Gæld til pengeinstitut Leverandører af varer og tjenesteydelser Kortfristede gældsforpligtelser i alt Gældsforpligtelser i alt PASSIVER I ALT Side 80 af 84

82 Goodwill Regnskabsmæssige afskrivninger Varevogn og driftsmidler i øvrigt jf. købsaftale Regnskabsmæssige afskrivninger Afskrives lineært over 5 år Afskrives lineært over 5 år År Primo Afskrivning Ultimo År Primo Afskrivning Ultimo Skattemæssige afskrivninger Skattemæssige afskrivninger Afskrives med 1/7-del om året Afskrives efter saldometoden - 25% om året År Primo Afskrivning Ultimo År Primo Afskrivning Ultimo Side 81 af 84

83 8.3 Bilag 3 Sondring mellem PSL, KAO og VSO Skattepligtig indkomstopgørelse, PSL Skattepligtig indkomstopgørelse, KAO Skattepligtig indkomstopgørelse, VSO Personlig indkomst Personlig indkomst Opsparet overskud 0 Resultat af virksomhed Resultat af virksomhed AM-bidrag Kapitalafkast Personlig indkomst Personlig indkomst i alt AM-bidrag Resultat af virksomhed Personlig indkomst i alt Kapitalafkast Kapitalindkomst AM-bidrag Renteindtægter i virksomhed 150 Kapitalindkomst Personlig indkomst i alt Indtægter 150 Renteindtægter i virksomhed 150 Kapitalafkast Kapitalindkomst Renteudgifter i virksomhed Indtægter Kapitalafkast Prioritetsrenter 0 Indtægter Fradrag Renteudgifter i virksomhed Prioritetsrenter 0 Prioritetsrenter 0 Kapitalindkomst i alt Fradrag Fradrag 0 Beskæftigelsesfradrag Kapitalindkomst i alt Kapitalindkomst i alt Ligningsmæssige fradrag Beskæftigelsesfradrag Beskæftigelsesfradrag Skattepligtig indkomst Ligningsmæssige fradrag Ligningsmæssige fradrag Skattepligtig indkomst Skattepligtig indkomst Side 82 af 84

84 Resultatopgørelse, skattemæssig, PSL Resultatopgørelse, skattemæssig, KAO Resultatopgørelse, skattemæssig, VSO Resultat før finansiering og afskrivninger Resultat før finansiering og afskrivninger Årets resultat jf. regnskab Skattemæssige afskrivninger: Skattemæssige afskrivninger: Permanente afvigelser - Goodwill Goodwill Regskabsmæssige afskrivninger Driftsmidler Driftsmidler Skattemæssige afskrivninger Skattemæssigt resultat af virksomhed Skattemæssigt resultat af virksomhed Permanente afvigelser i alt Renteindtægter i virksomheden 150 Renteindtægter i virksomheden 150 Årets resultat skattemæssigt Renteudgifter i virksomheden Renteudgifter i virksomheden Årets resultat skattemæssigt Årets resultat skattemæssigt Kapitalafkastgrundlag og kapitalafkast Kapitalafkastgrundlag og kapitalafkast pr pr Aktiver Aktiver Goodwill Goodwill Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Varebeholdninger Varebeholdninger Aktiver i alt Aktiver i alt Kapitalafkastgrundlag Passiver Gæld til pengeinstitut Kaitalafkast (2%) Passiver i alt Kapitalafkastgrundlag Kapitalafkast (2%) Side 83 af 84