Skattefri virksomhedsomdannelse

Transkript

1 Afhandling 8. semester HD-R Forfatter: Lene Olsen (410813) Vejleder: Torben Rasmussen Skattefri virksomhedsomdannelse Handelshøjskolen I Århus 2013

2 Indhold Abstract...1 Forord Indledning Problemstilling Problemformulering Rammestyringsfaktorer Lovgivning og interne regler Interessenter Formål og metode Afgrænsning Begrebsdefinition Disposition Forkortelser Virksomhedsformer Personligt ejet virksomhed Personligt drevet virksomhed efter PSL Personligt drevet virksomhed efter KAO Personligt drevet virksomhed efter VSO Anpartsselskab ApS Aktieselskab A/S Del konklusion Hvad er motivet til virksomhedsomdannelse De forskellige faser en virksomhed gennemgår Delkonklusion Hvad indebærer en skattepligtig virksomhedsomdannelse Omregning til kontant værdier Stiftelse af et selskab med tilbagevirkende kraft Stiftelse ved apportindskud Likviditetskrævende omdannelse Delkonklusion...23

3 5. Hvad indebærer en skattefri virksomhedsomdannelse virksomhedsomdannelse ved anvendelse af virksomhedsordningen Den fuldstændige omdannelse Omkostninger vedrørende omdannelsen Retsvirkning for den tidligere ejer Retsvirkningen for selskabet Den skattefrie virksomhedsomdannelse Krav til en skattefri virksomhedsomdannelse Betingelser for skattefri virksomhedsomdannelse Skattefri virksomhedsomdannelse af en enkeltmandsvirksomhed Delkonklusion Værdiansættelse generelt om værdiansættelse Goodwill Den vejledende beregningsmodel jf. TSS-cirkulære Driftsmidler Varelager Tilgodehavende fra salg og tjenesteydelser m.v Igangværende arbejde Likvide beholdninger Gæld Ejendommen Selskabsstiftelse Generelt Det konstituerede generalforsamlingsprotokollat Vedtægter Stiftelsesdokument Vurderingsberetning Åbningsbalance Dokumentations til Erhvervsstyrelsen Indsendelse af dokumentationen Case...50

4 8.1 Opgørelse af opsparet overskud Beregning af goodwill De omdannede driftsmidler og bilen i Reklame A/S Konsekvenser ved omdannelse af driftsmidler og bilen Varebeholdninger, debitorer m.m. og diverse gældsposter Ejendommen Skattefri virksomhedsomdannelse Beregning af udskudt skat Delkonklusion Efter omdannelsen Generelt Holdingselskabsstiftelse Delkonklusion Konklusion...66 Perspektivering...72 Litteratur...74 Bilag...76 Bilag 1 Generalforsamlingsprotokollat...76 Bilag 2 Vedtægter...77 Bilag 3 Stiftelsesdokument...79 Bilag 4 Vurderingsberetning og åbningsbalance...80

5 Abstract The purpose of the thesis is to analyze and illustrate the conditions and consequences of a tax-exempt business transformation. The context for the thesis is a case from the real world where a private owned business is transformed to a limited liability company. The thesis focuses on the central elements of a transformation from a privately owned business to a limited liability company. Since most business transformations are done tax-exempt the main focus will be on this. However in order to make a comparison of the consequences when a business transformation takes place the taxable transformation of a business is a part of the thesis. The thesis is both theoretical and practical, but will mainly be characterized by theoretic knowledge, and then when possible relevant rulings and examples will drawn upon. The purpose of this is to give the reader an understanding of the practical usage of the theory. Reklame A/S started out as a small printing business in the basement of Elna and Bo Sørensen. The business was successful but as the years went by Elna and Bo decided that they were ready for new challenges and as of January 1 st % of the business was transferred by succession to their son Søren. By December 31 st 2008 Søren took over the rest of the business and decided to transform the business to a company by doing a tax-exempt business transformation by VOL. In Denmark most businesses are started as individual enterprises, because most of them end out with a small deficit in the first year. While being an individual enterprise that deficit can be offset against the spouse s tax income or deducted from next year s profits. Another advantage is that there are no formal capital requirements to be complied with.

6 However one major drawback being that the proprietor is personally liable for the company s debt and can end up having to sell the house in order to pay up that debt. If the business is successful the need to lessen the liability can arise. The business can be transformed into a company with a limited liability where the deposit can be either kr. or kr. The last one is highly acknowledged when searching for passive investors. When the choice of company has been decided upon then the last to select is whether it is to be a taxable or tax-exempt business transformation. The disadvantage by transforming the business to a limited liability company is that the deficit can only be deducted from future profits. A business goes through four phases; seed, growth, consolidation and settlement. In the seed phase the business owner bear a lot of costs without any real revenue yet to flow to the business. In the growth phase the business is starting to turn a profit and investments can be made that money. In the consolidation phase the revenue is stable and the need for investments are minimal. In the settlement phase the owner has begun to consider the future for the business. Should the business be terminated, sold or a generational change made? In order to give an answer to what the consequences associated with a taxexempt business transformation is the thesis looks at the following key questions:

7 Which forms of business are there? What can the motive for a tax-exempt business transformation be? What does a taxable business transformation involve? What does a tax-exempt business transformation involve? How are the business assets and liabilities valued? How is a company founded? What options are there after a tax-exempt business transformation? The thesis uses only secondary knowledge such as laws, rulings and examples in order to connect the theory to the practical example. The case is an example from the company but however the tax-exempt business transformation was made in 2009.

8 Forord Jeg arbejder hos RevisionsGruppen i Ebeltoft og arbejder hovedsagelig med personligt drevne virksomheder, hvor virksomhedsordningen bruges i et vist omfang. Virksomhedsomdannelse er hovedsageligt noget de ledende medarbejdere tager sig af, men da det har fanget min interesse, har jeg derfor valgt, at min opgave skal omhandle netop dette emne. Afhandlingen inddrager eksternt regnskab og skatteret med fokus på årsregnskabsloven og virksomhedsomdannelsesloven.

9 1. Indledning Erhvervslivet i Danmark karakteriseres ved små og mellemstore virksomheder. Det kan både være virksomheder som er drevet i personligt regi eller i selskabsform. Ved opstart af en virksomhed skal der gøres nogle overvejelser om, hvilken form virksomheden skal drives i. Her skal enten vælges personligt regi eller selskabsform, som f.eks. A/S eller ApS. Ved at drive en virksomhed i personligt regi kan en af fordelene være, at der ikke er nogen formelle kapitalkrav der skal overholdes. En anden er, at mange nyopstartede virksomheder kommer ud med et underskud de første år. Dette underskud kan modregnes i ægtefællens skattemæssige indtægt eller fradrages i kommende års overskud. Ulempen er, at der hæftes personligt dvs. at ejeren hæfter for virksomhedens gæld med hele sin formue, både den som er i virksomheden og den private formue. Falder valget i stedet på at drive virksomheden i selskabsform, er en af fordelene at aktionæren / anpartshaveren kun hæfter for den indskudte kapital, henholdsvis kr / Dog sker det ofte at aktionæren / anpartshaveren hæfter personligt for udeståendet mellem selskabet og banken, da et nyopstartet selskab skal vise sit værd overfor banken. Ulempen ved at virksomheden drives i selskabsform er, at et underskud alene modregnes i selskabets kommende overskud. Levedygtige virksomheder, som er drevet i personligt regi, har ofte behov for at begrænse hæftelsen for den indskudte kapital eller at øge behovet for at tiltrække kapital fra passive investorer. Ved at omdanne virksomheden til et selskab kan dette lade sig gøre. 1

10 Benyttes virksomhedsomdannelseslovens bestemmelser er det muligt at omdanne virksomheden skattefrit. Selskabet succederer i den personlige virksomheds skattemæssige stilling og indtræder heri 1. I denne afhandling inddrages casen reklame A/S som går fra at være en personlig ejet virksomhed, hvor Elna driver virksomheden og Bo er medhjælpende ægtefælle, til et selskab. Efter en årrække holder Bo op og sønnen Søren træder til og virksomheden fortsætter. I 2005 modtager Søren halvdelen af virksomheden ved en gaveoverdragelse og virksomheden fortsætter nu som et interessentskab, hvor hver af interessenterne bruger virksomhedsordning. I 2008 overtager Søren resten af virksomheden og virksomheden omdannes via skattefri virksomhedsomdannelse til Reklame A/S efter VOL pr. 1. januar Det er alene den skattefri virksomhedsomdannelse som vil blive behandlet i denne afhandling. 1.1 Problemstilling Som selvstændig erhvervsdrivende havde Søren flere overvejelser angående sin virksomhed, skulle den fortsætte i privatregi eller skulle han omdanne virksomheden til et selskab. Selve omdannelsen af virksomheden kunne enten foretages skattefrit eller skattepligtigt. 1.2 Problemformulering Formålet med denne afhandling er at komme rundt om emnet virksomhedsomdannelse, hvor fokusset vil være at anvende den tilegnede viden i arbejdsøjemed. Ovenstående problemstilling leder hen til følgende spørgsmål: 1 Skattememo, side 247 2

11 Hvilke betingelser og konsekvenser er der forbundet med en skattefri virksomhedsomdannelse? Hovedproblemstillingen vil blive belyst med følgende underspørgsmål: 1. Hvilke virksomhedsformer findes der? - Uddybende forklaring på virksomhedsskatteloven. 2. Hvad kan motivet være til en virksomhedsomdannelse? 3. Hvad indebærer en skattepligtig omdannelse? 4. Hvad indebærer en skattefri omdannelse? 5. Hvordan værdiansættes virksomhedens aktiver og passiver? 6. Hvordan stiftes et selskab? 7. Hvilke muligheder er der efter en skattefri virksomhedsomdannelse? 1.3 Rammestyringsfaktorer Lovgivning og interne regler I afhandlingen har jeg skulle tage hensyn til personoplysningslovens 2 bestemmelser om, hvordan oplysninger om personer og virksomheder skal behandles. Casen bygger på en virkelig virksomhed, men af hensyn til vores klient er alle navne og følsomme oplysninger fjernet Interessenter Foruden censor og vejleder fra Handelshøjskolen i Århus vil den primære målgruppe for afhandlingen være personer, som i forvejen har den grundlæggende teori indenfor regnskabs- og selskabsret. Såfremt successionen ikke allerede var sket, havde ejeren samt sin familie også været en del af målgruppen. 2 Personoplysningsloven omhandler, hvorledes personoplysninger/selskabsoplysninger skal behandles marts

12 1.3.3 Formål og metode For at kunne opstille et grundlag for en stillingtagen for en omdannelse, vil der blive fokuseret på de væsentligste dele af VSL. De vigtigste regler i virksomhedsskatteloven og årsregnskabsloven vil blive beskrevet, da disse har betydning for selve omdannelsen. Problemstillingerne kan f.eks. være vedrørende blandede aktiver, opsparet overskud, mellemregning m.m. Den dokumentariske undersøgelsesmetode er hovedsageligt anvendt som kildeindsamlingsmetode. Ved at anvende denne form for metode tages der afsæt i allerede eksisterende materiale, som består af regnskabsvejledninger, skattelove og årsregnskabsloven m.v. Svagheden ved denne metode er, at datamaterialet er fastlagt fra starten og hermed udviklet og styret af andre. Som det første vil der være en uddybende beskrivelse af de forskellige trin virksomheden gennemgår i skattefri virksomhedsomdannelse, herefter vil casen blive beskrevet samt komme nærmere ind på de forskellige beregninger og regnskabstal. Hensigten med casen er at supplere teorien og dermed synliggøre teorien på en praktisk måde. Afhandlingen vil dels have et teoretisk og et praktisk præg og tager sit udgangspunkt i en virkelig case, dog med et fiktivt navn. Casen beskriver kort hvad der ligger forud for den skattefrie virksomhedsomdannelse, hvilke processer virksomheden gennemgår i forløbet samt hvilke overvejelser der har været angående omdannelsen. 4

13 1.4 Afgrænsning Gældende for afhandlingen er, at der som udgangspunkt lægges vægt på casens situation og set på, hvad der måtte være relevant for denne. I casen er der kun en ejer samt en virksomhed, hvorved der derved afgrænses fra at beskrive forhold omkring ejerskab af flere virksomheder. Personligt drevne virksomheder, som beskattes efter PSL eller kapitalafkastordninger, vil kun kort blive beskrevet i denne fremstilling, da denne form for virksomhed ikke er relevant for udformningen af afhandlingen. Det vil være nødvendigt med en uddybende beskrivelse af reglerne i VSL for at kunne behandle omdannelsen Virksomhedsomdannelsen i forbindelse med casen er en fuldstændig omdannelse foretaget efter VSL 16. Afhandlingen afgrænses til at beskæftige sig med den skattefri virksomhedsomdannelse, dog vil den skattepligtige virksomhedsomdannelse kort blive beskrevet i afhandlingen for at belyse, hvilke forskelle der er til stede. Øvrige tilknyttede områder som f.eks. fusion, spaltning m.m., vil ikke blive behandlet. Da den skattefri virksomhedsomdannelse blev foretaget i 2009, indeholder bilagene henvisninger til aktieselskabsloven og ikke selskabsloven som den benævnes i dag. Ved beregning af goodwill vil afhandlingen kun omhandle de regnskabsmæssige resultater før skat for de seneste 3 år (i dette tilfælde 2006, 2007 og 2008). Afhandlingen vil begrænse sig til kun at tage stilling til åbningsbalancen i forbindelse med den skattefri virksomhedsomdannelse. Beregningerne vil derfor tage udgangspunkt i beskrivelse af virksomheden i omdannelsesåret, 5

14 Der afgrænses fra reglerne omkring overdragelse til familie og nære medarbejdere, da dette knytter sig til generationsskifte. Aspektet omkring momsdelen er fravalgt, ligeledes er der set bort fra alle selskabsformer som ikke er aktieselskaber eller anpartsselskaber. Der vil dog ikke gås i dybden med anpartsselskabet, da reglerne er nogenlunde ens med aktieselskabet. Begge disse selskabsformer er beskrevet i selskabsloven. Afhandlingen omhandler kun de værdiansættelser som har betydning for, at Reklame Her og Nu kan foretage en skattefri omdannelse til Reklame A/S, dog vil de værdiansættelser som ikke vedrører omdannelsen, kort blive beskrevet. 1.5 Begrebsdefinition Nedenfor er en kort definition af de væsentligste begreber, der anvendes i afhandlingen. 3 Balancedagen: Balancedagen er statusdagen for det seneste aflagte regnskab for den personlige virksomhed. Omdannelsesdatoen: Omdannelsesdatoen anses for den dag, der følger efter statusdagen for sidste regnskab i den personligt drevne virksomhed jf. VOL 3. Overdragedragelsestidspunktet: Overdragelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor den endelige overdragelse af virksomheden finder sted. Stiftelsestidspunktet: 3 Revifora, Skattefri virksomhedsomdannelse side 13 6

15 Stiftelsestidspunktet i et aktieselskab er datoen for den konstituerede generalforsamling. Et anpartsselskab anses for stiftet den dag dokumentet underskrives. Skattepligtig virksomhedsomdannelse: En skattepligtig virksomhedsomdannelse kan defineres som overdragelse af en personligt drevet virksomhed, hvilket medfører realisationsbeskatning for ejeren i afståelsesåret. Eller sagt med andre ord, det sidestilles med køb og salg af en virksomhed, hvor driften fortsætter i selskabsform. Skattefri virksomhedsomdannelse: En skattefri virksomhedsomdannelse er, hvor ejeren indskyder den bestående virksomhed i et selskab uden at det vil udløse beskatning når overdragelsen finder sted. Virksomheds ejeren skal først betale skatten når aktierne enten afstås eller selskabet opløses Disposition Strukturen i afhandlingen er bygget op omkring problemformuleringen. Den følger en kronologisk besvarelse af problemformuleringens hovedspørgsmål om virksomhedsomdannelse. Endvidere er afhandlingen opbygget således, at teori beskrives og diskuteres inden den anvendes i den praktiske del af afhandlingen. Abstract Referat af afhandlingen på engelsk. Kapitel 1. Indledning Kapitlet indeholder en introduktion til emnet virksomhedsomdannelse, en kort begrundelse for hvorfor emnet er valgt, en problemstilling samt en problemformulering. Kapitlet indeholder ligeledes en generel afgrænsning, begrebsdefinitioner, en disposition, formål og metode overvejelser marts

16 Kapitel 2. Virksomhedsformer Kort beskrivelse af de forskellige virksomhedsformer, dog vil virksomhedsskatteloven blive uddybet med henblik på processen i virksomhedsomdannelsen. Kapitel 3. Virksomhedsfaser Beskrivelse af de forskellige motiver til at lave en virksomhedsomdannelse samt de faser en virksomhed går igennem. Kapitel 4. Beskrivelse af den skattepligtige virksomhedsomdannelse. Kapitel 5. Beskrivelse af selve den skattefrie virksomhedsomdannelse. Kapitel 6. Værdiansættelse Værdiansættelse af de forskellige aktiver og passiver. Her vil der være en uddybning af nogle udvalgte elementer i balancen, som f.eks. varelager, debitorer, kreditorer, driftsmidler og goodwill. Kapitel 7. Selskabsstiftelse, stiftelsesdokument, vedtægter og vurderingsberetning. Kapitel 8. Case Beskrivelse af selve casen med diverse regneeksempler. Kapitel 9. Hvilke muligheder der er efter omdannelsen evt. et holdingselskab. Kapitel 10. Konklusion med samling af alle trådene. 8

17 1.7 Forkortelser I det videre forløb vil følgende forkortelser blive anvendt: ABS Aktiebeskatningsloven AL Afskrivningsloven HR Højesteret KGL Kursgevinstloven KSL Kildeskatteloven LL Ligningsloven LR Ligningsrådet LSR Landsskatteretten LV Ligningsvejledningen PSL Personskatteloven SEL Selskabsskatteloven SKM Skattemyndighederne SR Skatterådet VOL Lov om skattefri virksomhedsomdannelse VSL Virksomhedsskatteloven VSO Virksomhedsskatteordning ÅRL Årsregnskabsloven SL Selskabsloven VLL Varelagerloven 9

18 2. Virksomhedsformer Som selvstændig erhvervsdrivende kan vælges at drive virksomhed / selskab på flere forskellige måder. Nedenfor vil der være en beskrivelse af de forskellige virksomhedsformer. 2.1 Personligt ejet virksomhed Personligt ejede virksomheder kan drives efter 3 forskellige modeller: Personskatteloven, kapitalafkastordningen og virksomhedsskatteordningen. Overordnet for disse former er, at virksomheden kun har en ejer og at ejeren hæfter for virksomhedens gæld med hele sin formue, dvs. både den som er i virksomheden og den private formue 5. Der er ingen krav ved stiftelsen af virksomheden, men ved en omsætning, der ligger på kr eller mere, skal virksomheden momsregistreres hos SKAT. Der er ingen krav om offentliggørelse eller indsendelse af årsregnskabet, dog skal det kunne fremskaffes hvis SKAT forlanger det. Fordele ved en personligt ejet virksomhed 6 : Den er nem at etablere. Ejeren kan træffe alle beslutninger. Ulemper ved en personligt ejet virksomhed: Virksomheden er meget afhængig af ejeren. Hvis ejeren er syg og ikke har andre ansatte, kan den og ejeren lide et økonomisk tab. Ejeren skal selv finansiere virksomheden. Den private økonomi kan meget nemt blive blandet sammen med virksomhedens økonomi. 5 Regnskabsmemo 2012/13, Magnus Informatik, side Besøgt den

19 2.1.1 Personligt drevet virksomhed efter PSL Som udgangspunkt skal alle selvstændige erhvervsdrivende beskattes efter PSL 1 og 2. Dette betyder, at den selvstændige erhvervsdrivende, ligesom alle andre, skal angive sin skattepligtige indkomst, som indeholder følgende: Personlig indkomst (resultat før renter). Kapitalindkomst (renter fra erhvervsvirksomheden). Ligningsmæssige fradrag. Aktieindkomst. For den selvstændige betyder dette, efter PSL 3, at virksomhedens resultat før renter beskattes som personlig indkomst og renter efter PSL 4 beskattes som kapital indkomst. Herved opnås der kun begrænset fradrag for renteudgifterne Personligt drevet virksomhed efter KAO Kapitalafkastordningen er et valgfrit alternativ til virksomhedsordningen. Denne ordning er en forenklet udgave af virksomhedsordningen. Dvs. at der eksempelvis ikke skal føres et særskilt regnskab. Beregningsgrundlaget er virksomhedens aktiver x med kapitalafkastsatsen (1% i 2012). Beløbet fratrækkes i den personlige indkomst og tillægges kapitalindkomsten, dette indebærer at beregningsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidraget bliver mindre. Denne mulighed bruges især, hvis virksomheden ikke har ret mange renteudgifter Personligt drevet virksomhed efter VSO Ved brug af virksomhedsordningen jf. VSL 1 kan selvstændige fratrække virksomhedens renteudgifter i den personlige indkomst 7. Der opnås en lavere beskatning af kapitalafkastet samt opsparet overskud i virksomheden beskattes med foreløbig 25%, gældende siden 2007, %, %, 7 RevisorManual 1 13 side

20 % og før %. 8 Dette vil give virksomheden en bedre konsolideringsmulighed 9. Ved svingende overskud i virksomheden er der mulighed for udjævning af resultatet, herved formindskes progressionen. 10 Dvs. at et års underskud kan modregnes i næste års overskud. For at kunne benytte virksomhedsordningen skal der være tale om en selvstændig erhvervsvirksomhed. Jf. VSL 2 stk. 1 skal der udarbejdes et selvstændigt regnskab for virksomheden som opfylder en række krav efter bogføringsloven. Det afgørende for at bruge virksomhedsordningen er, at der sker en regnskabsmæssig adskillelse af virksomhedens økonomi og indehavers private økonomi. Vælges virksomhedsordningen skal der ved regnskabsårets begyndelse, i det år hvor virksomhedsordningen anvendes første gang, laves en indskudskonto over aktiver og gældsposter som indskydes i virksomheden. Efter VSL 3, stk. 1 anses enhver overførsel af værdi fra den skattepligtige til virksomheden for indskud, med mindre der er tale om et beløb som er bogført på mellemregningskontoen. 11 Ved opgørelse 12 af indskudskontoen kan denne både være positiv og negativ. Hvis kontoen er positiv er dette et udtryk for, at der er indskudt flere værdier end gæld i virksomheden, og den erhvervsdrivende har derved mulighed for at hæve denne positive forskel i henhold til hæverækkefølgen uden rentekorrektion. Er indskudskontoen derimod negativ, er dette et udtryk for, at virksomheden har ydet private lån. Er den negative indskudskonto opstået ved overgangen til virksomhedsordningen, kan denne nulstilles, såfremt det kan dokumenteres, at 8 ingen&extsource=true 30. marts Noget solidt 10 Fremgang 11 Skatteret kompendium, Thomson Reuters, side VSL 3 stk. 2 12

21 alt gælden er af erhvervsmæssig karakter, og at alle virksomhedens aktiver er medtaget. Efterfølgende reguleres indskudskontoen kun med yderligere indskud samt overførsler, som ikke er overskud. Rentekorrektion har sammen med kapitalafkastberegningen til formål at sikre, at den erhvervsdrivende ikke opnår rentefordele ved indskydelse af privat gæld eller midlertidig udtræk af virksomhedens midler til privatøkonomien. Reglerne vedrørende rentekorrektion reguleres efter VSL 11. Hæverækkefølgen er hævninger, som er foretaget fra virksomheden til den private økonomi, og disse hævninger anses for at være sket i en bestemt rækkefølge jf. VSL 5 stk. 1 og 2 13 : 1. Hensatte kapitalafkast fra forudgående år. 2. Hensatte resterende overskud fra forudgående år. 3. Årets kapitalafkast efter VSL Årets resterende overskud efter VSL 10 stk Opsparet overskud fra tidligere år. 6. Indestående på indskudskonto. Hæves der mere end årets overskud, hæves der først på konto for opsparet overskud fra tidligere år (FIFO princippet anvendes, dvs. først opsparede overskud hæves først), og herefter hæves der på indskudskontoen. Via mellemregningskontoen kan den skattepligtige overføre beløb mellem den private del og virksomhedsdelen som et alternativ til indskudskontoen og hæverækkefølgen. Det medfører, at beløbene kan tilbageføres skattefrit til den private del uden om hæverækkefølgen. Beløb, som er indskudt på indskudskontoen, kan som hovedregel kun tilbageføres via hæverækkefølgen. Disse hævninger bogføres på en uforrentet mellemregningskonto Lærebog om indkomstskat, side VSL 4a stk. 1 13

22 Hæves der mere end der er indskudt på mellemregningskontoen, skal saldoen udlignes ved en overførsel igennem hæverækkefølgen Den skattepligtige må ikke låne af virksomheden uden om hæverækkefølgen. Virksomhedens overskud opdeles i et hævet overskud og opsparet overskud. 15 Den erhvervsdrivende kan som hovedregel selv vælge, hvor stort et beløb der skal hæves og hvor stort et beløb der skal opspares. Den del af kapitalafkastet som vedrører visse finansielle aktiver skal dog altid hæves jf. VSL Det overskud, som vælges overført til privatøkonomien, beskattes som personlig indkomst, jf. VSL 10, stk. 1. Overskud som ikke hæves, opspares i virksomheden og beskattes foreløbigt med virksomhedsskat på 25%, jf. VSL 10, stk. 2. Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved indkomstårets begyndelse som virksomhedens aktiver - gæld x med kapitalafkastsatsen (som er 1% i 2012). Underskud i virksomhedsordninger modregnes efter reglerne i VSL 13 i følgende rækkefølge: Virksomhedens opsparede overskud med tillæg af den dertil hørende virksomhedsskat. 2. Den skattepligtiges positive kapitalindkomst. 3. Den skattepligtiges personlige indkomst. 2.2 Anpartsselskab ApS Et anpartsselskab (ApS) er en af de mest almindelige (og oftest) anvendte selskabsformer i Danmark. Ved stiftelsen af et ApS skal der indskydes kr jf. SL 4, stk. 2 i anpartskapital - tidligere var kravet kr , men dette blev 15 VSL Skatteret kompendium, side Skatteret Kompendium, side 91 14

23 pr. 1. marts 2010 ændret til kr disse kan indskydes enten kontant eller i aktiver. Indskydes der aktiver, kræves en vurderingsberetning 19 som revisoren udarbejder. Ved stiftelsen af et ApS hæfter selskabet (som udgangspunkt) kun for den indskudte kapital. Det kræves, at der oprettes et stiftelsesdokument, en anpartshaverfortegnelse samt en protokol. Stiftelsesdokumentet skal indeholde selskabets vedtægter. Derudover er det et krav, at selskabet ledes af en direktion eller en bestyrelse eller af såvel en direktion som en bestyrelse / tilsynsråd. Har selskabet kun et ledelsesorgan, det være sig en direktion eller bestyrelse, udøver dette de samlede ledelsesopgaver 20. Det er direktionen eller bestyrelsen som underskriver årsregnskabet hvert år, og dermed påtager sig ansvaret for at regnskabet er udarbejdet korrekt. Der må ikke ydes lån eller sikkerhed for anpartshaverne, bestyrelsesmedlemmer eller direktionen i selskabet. Årsregnskabet skal være udarbejdet senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. Derudover skal der betales 25% selskabsskat af årets resultat, samt der skal betales 27% 21 skat ved et udbytte. Et ApS er underlagt en pligt om at følge bogføringsloven, dvs. bogholderiet skal udarbejdes efter gældende lov. Overholdes dette ikke, kan det føre til krav om supplerende oplysninger eller forbehold i årsregnskabet. 22 Som udgangspunkt er der revisionspligt på alle årsregnskaber, men selskaber som er omfattet af regnskabsklasse B, som på 2 hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider 2 af følgende størrelser, er fritaget, hvis balancesummen på elskabslovning%20i%20danmark%200410k.pdf 21. april marts Regnskabsmemo, side april april

24 mio. kr. ikke overskrides, at nettoomsætningen er under 8 mio. kr. og at der max har været ansat 12 heltidsansatte i gennemsnit i løbet af et regnskabsår. Fritagelsen skal dog bestemmes på selskabets generalforsamling, som så er gældende for næste års regnskab. Et nystiftet selskab kan fravælge revisionen for 1. regnskabsår, hvis ledelsen på stiftelsestidspunktet ikke forventer at overskride størrelsesbetingelserne. Fravalget skal oplyses i stiftelsesdokumentet. Hvis ledelsen i løbet af året indser, at størrelsesbetingelserne vil blive overskredet i løbet af året, vil revisionspligten først indtræde på dette tidspunkt Aktieselskab A/S Aktieselskab og anpartsselskab ligner hinanden meget, men nogle af forskellene vil blive nævnt nedenfor. Virksomhedskapitalen i et aktieselskab er mindst kr , jf. SL 4, stk. 2, og de kan indskydes kontant eller ved indskud af andre værdier. Ved skattefri virksomhedsomdannelse er det den eksisterende virksomhed som indskydes. Ejerne i et aktieselskab/aktionærerne har normalt intet personligt ansvar for selskabets gæld, udover den aktiekapital som ejerne har indskudt. Men ønsker selskabet at optage et banklån i selskabet, kræver bankerne dog som oftest, at ejeren personligt garanterer for lånet, og ejeren kommer således alligevel til at hæfte personligt. 24 Et A/S har mindst en ejer med tre bestyrelsesmedlemmer eller tre medlemmer i et tilsynsråd samt en direktion på mindst en person. Medarbejderne har ret til at vælge en tredjedel af medlemmerne af bestyrelsen, hvis der gennem tre år er 35 eller flere medarbejdere i gennemsnit Regnskabsmemo, side april april

25 Selskabets øverste organ er generalforsamlingen og aktionærerne, hvor aktionærerne har stemmeret i forhold til den andel af aktier de besidder. Aktiekapitalen er den ansvarlige kapital som er indskudt i et aktieselskab på grundlag af udstedelse af aktier. Årsregnskabet skal være udarbejdet senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. Derudover skal der betales 25% selskabsskat af årets resultat, samt der skal betales 27% 26 skat ved et udbytte. Der må ligeledes ikke ydes lån eller sikkerhed for kapitalejerne (aktionærerne), bestyrelsesmedlemmer eller direktionen i selskabet. 2.4 Del konklusion I dagens Danmark findes der flere måder at drive virksomhed på, vigtigst er dog at finde den form som passer på netop den virksomhed, som ønskes stiftet. Det vil altid være en god ide at rådføre sig med en revisor inden bestemmelsen tages april

26 3. Hvad er motivet til virksomhedsomdannelse Som selvstændig erhvervsdrivende kan der være flere forskellige faser og forskellige motiver til at foretage en virksomhedsomdannelse. Et af dem kan være, at hvis virksomheden drives i aktieselskabsform vil det opfattes med mere respekt end hvis det drives i personligt regi. 27 Nedenfor vil virksomhedens forskellige faser blive gennemgået. 3.1 De forskellige faser en virksomhed gennemgår Virksomhedens opdeles i 4 faser også kaldet udviklingsstadier. Disse 4 faser består af iværksætterfasen, vækstfasen, konsolideringsfasen og afviklingsfasen. Fase 1 Iværksætteren Fase 4 Afvikling Fase 2 Vækstvirksomheden Fase 3 Konsolideringen Figur 1 - virksomhedens 4 faser 28 Iværksætterfasens kendetegn er, at virksomhedsejeren afholder en række omkostninger, uden at indtægterne endnu er begyndt at indgå. 29 Det er ofte nødvendigt at knytte en skattemæssig sammenhæng mellem virksomhedens økonomi og ejerens private økonomi. Herved er der mulighed for at få en skattefordel af virksomhedens underskud, som herved fragår den personlige indkomst som ikke har noget med virksomheden at gøre. Dette kan dog kun gøres så længe virksomheden drives i personligt regi. 27 Skattefri Virksomhedsomdannelse, side 9 28 Figuren er taget fra bogen Skattefri virksomhedsomdannelse, s Skattefri Virksomhedsomdannelse, side 10 18

27 Vækstfasens kendetegn er, at virksomheden begynder at give overskud og at der foretages investeringer med virksomhedens egne penge. Ved overgange mellem de 2 nævnte faser vil det være naturligt at overveje lov om skattefri virksomhedsomdannelse som et redskab til organisatoriske ændringer. Herved kan ejeren opnå at komme fra en organisationsform til en anden uden at det vil udløse nogen form for skat. Konsolideringsfasens kendetegn er, at virksomheden har opnået et niveau, hvor virksomhedens indtjening er større end behovet for investering. I denne fase kan det være en fordel for virksomheden at udskille den kapital, som ikke er nødvendig for driften. 30 Herved gøres virksomheden mere egnet til salg eller generationsskifte. Disse midler vil samtidig være udenfor kreditorernes rækkevidde, hvis der efterfølgende kommer erstatningssager. Dette gøres nemt ved at etablere et holdingselskab til driftsselskabet. Afviklingsfasens kendetegn er, at ejeren af virksomheden overvejer, hvordan virksomhedens fremtid skal se ud og om virksomheden skal afvikles gennem salg, generationsskifter eller ophør. Overgangen fra konsolideringsfasen til afviklingsfasen er ret interessant, især hvis ejeren har foretaget de ovenfor nævnte transaktioner vil skiftet ofte resultere i et salg af aktierne i driftsselskabet. Dette kan ske skattefrit, når holdingselskabet har ejet aktierne i driftsselskabet i mindst 3 år. 3.2 Delkonklusion Sammenkædes de førnævnte faser, vil ejeren fra iværksætterfasen og helt frem til afståelsen af virksomheden, kunne virkeliggøre alle organisationsændringer uden at udløse nogen skat. Skatten udløses dog, hvis ejeren hæver udbytte, sælger eller likviderer selskabet. 30 Skattefri Virksomhedsomdannelse, side

28 4. Hvad indebærer en skattepligtig virksomhedsomdannelse Hvis en person tidligere har drevet en erhvervsmæssig virksomhed i personligt regi og nu ønsker at drive virksomheden i et aktieselskab, tales der om, at der sker en omdannelse. Sådan en omdannelse betyder, at der foretages en overdragelse af virksomheden til selskabet. De skattemæssige virkninger heraf afhænger af, om omdannelsen foretages efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse eller ej. 31 Skattefri virksomhedsomdannelse bygger på successionsprincippet. Det er muligt at overføre den personlige ejede virksomhed til et selskab uden, at det udløser nogen form for skat til ejeren. Dette gøres ved, at det er selskabet som indtræder i ejerens skattemæssige stilling. Sker omdannelsen uden anvendelse af reglerne i skattefrivirksomhedsomdannelsesloven, tales der om skattepligtig virksomhedsomdannelse. Dette kan enten være fordi ejeren af virksomheden ikke opfylder betingelserne for anvendelse af skattefri virksomhedsomdannelse eller at der er valgt den skattepligtige fremgangsmåde som bygger på afståelsesprincippet, 32 hvilket medfører, at virksomhedens aktiver og passiver overdrages til selskabet til handelsværdi. Overdragelsen sammenlignes med et almindeligt salg, og der skal hermed opgøres en evt. avance, som omdanneren beskattes af. 4.1 Omregning til kontant værdier Ved anvendelse af skattepligtig virksomhedsomdannelse, vil en overdragelse af en personlig ejet virksomhed til et selskab udløse virksomhedsskat hos ejeren i form af kapitalbeskatning, dvs. en beskatning af genvundne afskrivninger og hvis ejeren har brugt virksomhedsskatteordningen forud for omdannelsen, skat af opsparet overskud Lærebog om indkomstskat, side Lærebog om indkomstskat, side Generationsskifte, side 88 20

29 Virksomhedsomdannelsen vil oftest udløse en betydelig skat og ejeren vil om muligt vælge den skattefrie omdannelse og herved udskyde beskatningen til et senere tidspunkt. Den skattepligtige omdannelse gennemføres i et vist omfang især i situationer, hvor der kun er en begrænset goodwill og herved udløser en ubetydelig beskatning eller i tilfælde, hvor der opstår et kapitaltab - eks. ved overdragelse af ejendom i forbindelse med overgang til selskabsform. Dvs. hvis ejendommens handelsværdi vurderes til at være lavere end anskaffelsessummen 34, vil det udløse et underskud på ejendommen og kan hermed fremføres til fremtidig modregning af evt. fortjeneste af andre ejendomme. Ved en skattepligtig virksomhedsomdannelse skal der foretages kontantværdiansættelse af overdragelsessummer for driftsmidler, bygninger, installationer, goodwill og andre immaterielle aktiver. 35 Dette iværksættes for at den skattepligtige avance og afskrivningsgrundlaget kan opgøres. Omregningen sker efter kursværdien på overdragelsestidspunktet, hvor aktivets kontantværdi lægges sammen med kursværdien af aktivets gældspost Stiftelse af et selskab med tilbagevirkende kraft Normalt kan et selskab ikke have skattepligtig indkomst før det er stiftet og basalt set ikke have skattepligtigt indkomst for tiden før stiftelsen, men sker virksomhedsomdannelsen efter afståelsesprincippet er det muligt, forudsat at visse betingelser opfyldes. Herved beskattes overskuddet i selskabet og ikke hos omdanneren. 37 Jf. SEL 4, stk. 4 er det muligt at omdanne en personligt ejet virksomhed med tilbagevirkende kraft. Dog skal en række betingelser være opfyldt: Den overdragne virksomhed skal være personligt ejet. 34 Der er ikke taget højde for en evt. opgørelse efter ejendomsavancebeskatningsloven 35 AL 45, stk. 2 og EBL 4 36 AL 45, stk Lærebog om Indkomstskat, side

30 Overdragelsen skal ske til et nystiftet aktie - eller anpartsselskab. Ejeren af den personlige virksomhed bliver ejer af samtlige aktier / anparter i det nye selskab. Regnskabsåret skal løbe fra omdannelsesdagen og kan maksimalt udgøre 18 måneder i første regnskabsår. Ejeren skal senest 1 måned efter stiftelsen af selskabet indsende en genpart til SKAT og Erhvervsstyrelsen af de dokumenter (Stiftelsesdokumenter, vedtægter, generalforsamlingsprotokollat, vurderingsberetninger og åbnings-balancen), som er udarbejdet i forbindelsen med omdannelsen. Stiftelsen af selskabet skal finde sted senest 6 måneder efter omdannelsesdatoen. Hele virksomheden omdannes og ikke kun enkelte aktiver. Dersom betingelserne for SEL 4. stk. 4 er opfyldt tillægges virksomhedsoverdragelsen skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for den udarbejdede åbningsbalance for selskabet. Ved det menes, at såfremt selskabet stiftes den 30. maj, er der skattemæssig tilbagevirkende kraft gældende fra den 1. januar, herved er det værdierne i virksomheden pr. 1. januar, som danner grundlag for omdannelsen. 4.3 Stiftelse ved apportindskud Ved stiftelse af et selskab skal der indskydes en selskabskapital. Denne skal som et minimum udgøre kr for et anpartsselskab og kr for et aktieselskab. Fælles for begge selskaber er bl.a., at selskabskapitalen ikke kun indskydes i form af likvider, men med værdier, såsom materielle aktiver kan også anvendes som selskabskapital. Såfremt denne form anvendes, er der tale om en selskabsstiftelse med apportindskud Lærebog om indkomstskat, side

31 Jf. SEL 35, skal apportindskuddet have en økonomisk værdi, og kan derfor ikke bestå af diverse tilgodehavender, tjenesteydelse eller forpligtelser, uanset om fordringerne er sikret ved pant 39. Derimod kan indskuddet ske i form af fast ejendom, driftsmidler, varelager m.m. 4.4 Likviditetskrævende omdannelse At omdanne en virksomhed efter principperne i skattepligtig virksomhedsomdannelse kan medføre en stor skattebetaling ved omdannelsen efter principperne i skattepligtig virksomhedsomdannelse. Det kan derfor være yderst likviditetskrævende at udføre en skattepligtig virksomhedsomdannelse. Virksomheden kunne evt. have brugt denne likviditet til ny investering i stedet for. Alternativet til den skattepligtige virksomhedsomdannelse er den skattefri virksomhedsomdannelse. 4.5 Delkonklusion Ved en skattepligtig virksomhedsomdannelse overdrages alle virksomhedens aktiver og passiver til et selskab til handelsværdi. Denne form for omdannelse sidestilles med et almindeligt salg, hvor salgssummen fordeles på hvert enkelt aktiv. Når salgssummen foreligger skal der opgøres en gevinst eller et tab, som indehaveren af den privatejede virksomhed bliver beskattet af, dette skal medtages i dennes private skattepligtige indkomst. Ved den skattepligtige omdannelse skal der foretages en kontantværdiansættelse af virksomhedens aktiver, som afspejler aktivernes handelsværdi. Denne værdiansættelse skal fastsættes af 2 uafhængige parter (ejer og revisor / advokat). Da der løses en avanceskat til indehaver, er det af stor betydning at værdiansættelsen er korrekt. 39 SEL 35, stk. 2 23

32 Anvendes den skattepligtige virksomhedsomdannelse er det muligt for indehaveren at stifte det nye selskab med et apportindskud. Herved forstås, at selskabskapitalen indskydes i form af aktiver fra den privatejede virksomhed. Indehaveren har mulighed for skattemæssigt at foretage en skattepligtig omdannelse med tilbagevirkende kraft med op til 6 måneder før omdannelsen. Dvs. at driften af virksomheden i op til 6 måneder vil komme til beskatning i selskabet, dog skal nogle betingelser være opfyldt, før omdannelsen kan godkendes af SKAT. Disse går på, at omdannelsen skal være af hele virksomheden samt at den skal være privatejet, og at ejerforholdet i det nye selskab skal være det samme som i den privatejede virksomhed. Ved den skattepligtige omdannelse kan der være en stor påvirkning af virksomhedens likviditet. Opgørelsen af den skattepligtige avance udløser ofte en ikke uvæsentlig skat hos indehaveren. Den skattepligtige omdannelse gennemføres, i et vist omfang i situationer, hvor der kun er en begrænset goodwill, hvilket kun medvirker til en ubetydelig beskatning. Den benyttes ligeledes også i tilfælde, hvor der opstår et kapitaltab - eks. ved overdragelse af ejendom i forbindelse med overgang til selskabsform. 24

33 5. Hvad indebærer en skattefri virksomhedsomdannelse 5.1 virksomhedsomdannelse ved anvendelse af virksomhedsordningen Ved foretagelse af en skattefri virksomhedsomdannelse efter reglerne i VSL, skal der skelnes mellem en fuldstændig omdannelse, hvor alle aktiver og passiver overføres til selskabet, eller om det er en delvis omdannelse, hvor det kun er dele af virksomheden, som overføres til selskabet. JF. VSL 16 findes reglerne om fuldstændig virksomhedsomdannelse, mens jf. VSL 16 a og b findes reglerne om delvis virksomhedsomdannelse Den fuldstændige omdannelse Virksomhedsskatteloven 16 indeholder regler for udtræden af virksomhedsordningen ved fuldstændig omdannelse af virksomheden til et selskab efter reglerne i VOL. Ved VSL 16, stk. 1 har den skattepligtige mulighed for at vælge at lade indestående på konto for opsparet overskud indgå i omdannelsen. Dette gøres ved, at anskaffelsessummen nedsættes for de aktier / anparter som den skattepligtige modtager i forbindelsen med virksomhedsomdannelsen, med det beløb som svarer til indestående på konto for opsparet overskud. Effekten af dette er, at fortjenesten ved et senere salg af aktierne / anparterne vil blive større. Hvis den skattepligtige derimod vælger ikke at nedsætte anskaffelsessummen, skal kontoen for opsparet overskud, med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat, medregnes til den personlige indkomst i omdannelsesåret efter VSL 10, stk. 3. Efter VSL 16, stk. 2 skal en negativ indskudskonto som udgangspunkt udlignes inden omdannelsen. Kontoen udlignes ved, at den skattepligtige overfører et beløb svarende til den negative indskudskonto, således at indestående bliver udlignet. Udligningen af indskudskontoen skal finde sted i perioden fra udløbet af indkomståret forud for omdannelsesåret til omdannelsen finder sted. Beløbet 25

34 anses for indskudt på indskudskontoen med virkning fra udløbet af indkomståret forud for omdannelsesåret Omkostninger vedrørende omdannelsen Jf. LL 8 J kan omkostningerne til rådgivning med henblik på virksomhedsomdannelse, ikke længere fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Hvis der i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse sker en overdragelse af en ejendom skal der foretages en tinglysning af skødet. Omkostningerne hertil, pålægges ejendommen. Jf. LL 8, at omkostningerne, som direkte kan henføres til et aktiv tillægges anskaffelsessummen på det pågældende aktiv Retsvirkning for den tidligere ejer Det fremgår af virksomhedsomdannelsesloven 4, stk. 1, at den skattefrie virksomhedsomdannelse ikke udløser realisationsbeskatning 40 hos virksomhedsejeren, og dermed medfører at fortjeneste og tab på aktiver og passiver i virksomheden ikke indgår i den skattepligtige indkomst. Jf. VOL 4, stk. 2 anses aktierne / anparterne for erhvervet for et beløb svarende til den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver på omdannelsesdagen. Jf. VOL 8 er det ikke muligt at overføre et ikke udnyttet underskud, som er oparbejdet i den personlig drevne virksomhed til selskabet. 41 Ligeledes kan der heller ikke ske overførsel af uudnyttede kildeartsbegrænsede tab omfattet af ABL 14, stk. 2 og 3, KGL 32, stk. 3 eller EBL 6, stk. 5. Disse tab vil omdanneren stadig selv kunne fremføre Lærebog om indkomstskat, side Skattefri Virksomhedsomdannelse, side Lærebog om indkomstskat, side

35 5.1.4 Retsvirkningen for selskabet Som tidligere nævnt succederer selskabet i omdannerens skattemæssige stilling. Det slås fast i VOL 6 at aktiver og passiver, som overtages i forbindelse med omdannelse ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, skal behandles som om de var erhvervet af selskabet på det tidspunkt, hvor de er erhvervet. Indskydes der, en blandet benyttet ejendom i forbindelsen med omdannelsen vil det medføre en beskatning af den del af et eventuelt tab eller avance, som vedrører den private boligdel, 43 som skal beskattes ved ophør af selskabet. Eventuelle skattemæssige afskrivninger, som den hidtidige ejer har foretaget, anses for foretaget, dog vil en forholdsmæssig andel af omkostninger til advokat, stempel og vurdering ved virksomhedsomdannelsen tillægges afskrivningsgrundlaget jf. TfS 1992, 144, TfS 1992, 155 og TfS 1993, JF VOL 6, stk. 1 er der en bestemmelse om en værnsregel, som skal forhindre, at ikke-fradragsberettigede kurstab på fordringer og gæld overføres til fradrag i selskabet. Som et eksempel kan nævnes et realkreditlån, som er ydet som kontantlån til ejeren forud for virksomhedsomdannelsen. Kursen er steget i forhold til kursen på optagelsen af lånet og herved har ejeren lidt et kurstab. Ejeren kan ikke fratrække tabet på lånet jf. KGL Var lånet optaget efter omdannelsen ville selskabet være berettiget til at fratrække kurstabet på lånet. JF VOL 6, stk. 2 succederer selskabet i den eventuelle næringshensigt. I modsætning til spekulationsbegrebet har næringsbegrebet fortsat stor betydning. Idet aktiver som er erhvervet som led i den tidligere ejers næring, stadig skal beskattes efter Statsskattelovens regler Generationsskifte og omstrukturering, side Skattefri Virksomhedsomdannelse, side 54, 268 og TfS 2002, Skattefri Virksomhedsomdannelse, side 56 27

36 Såfremt indehaveren af den tidligere virksomhed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst har medregnet en urealiseret fortjeneste eller tab på fordringer og gæld (lagerprincippet), skal det samme princip anvendes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst. Bestemmelsen i VOL 6, stk. 3 betyder, at selskabet ved omdannelsen er bundet til at anvende lagerprincippet. 47 Ved succession af blandet benyttede aktiver gælder det, jf. VOL 6, stk. 4, at omdannelsen kun gælder på den erhvervsmæssige benyttede del af aktivet. JF. TfS 2002, 75 gav Ligningsrådet tilladelse til overdragelsen af den private andel, ellers havde omdannelsen ikke været muligt. 5.2 Den skattefrie virksomhedsomdannelse En skattepligtig omdannelse vil efter afståelsesprincippet medføre en realisationsbeskatning, og dette vil i mange tilfælde være for likviditetskrævende. På baggrund af dette kan det være fordelagtigt at anvende reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse. Loven tillader, at personlige ejede virksomheder kan omdannes til et aktie- eller anpartsselskab, uden at udløse en beskatning hos den tidligere ejer. Reglerne i VOL bygger på 3 hovedprincipper Omdannelsen sker uden at der sker beskatning af omdanneren i forbindelse med omdannelsen 2. Selskabet succederer i omdannerens skattemæssige stilling med hensyn til anskaffelsestidspunkt, anskaffelseshensigt og anskaffelsessum / nedskrevet værdi 47 Skattefri Virksomhedsomdannelse, side Lærebog om indkomstskat, side

37 3. Omdannerens skattemæssige anskaffelsessum for de modtagne aktiver eller anparter bliver opgjort efter særlige regler, idet den avance, som omdanneren ikke skal beskattes af ved stiftelsen, fragår i den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne / anparterne. Hermed bliver beskatningen, ved anvendelse af VOL, udskudt til et senere tidspunkt, da selskabet først bliver beskattet af eventuel avance ved en senere afståelse af aktiverne. Det er valgfrit for ejeren om denne vælger at benytte sig af reglerne i VOL, såfremt virksomhedens ejer opfylder kravene for at anvende reglerne Krav til en skattefri virksomhedsomdannelse Ifølge VOL 1 kan der ske omdannelse til et aktie- eller anpartsselskab, hvis virksomheden er registreret her i Danmark. 49 Omdannelsen kan ske til et allerede eksisterende selskab. Betingelsen er dog jf. VOL 1, stk. 2, at der ikke må have været nogen aktivitet i selskabet inden omdannelsesdatoen træder i kraft samt at hele egenkapitalen fra stiftelsen henstår som et ubehæftet kontant indestående i pengeinstituttet. Ejeren skal herforuden eje hele anpartsaktiekapitalen i selskabet på omdannelsestidspunktet. Skattefri virksomhedsomdannelse kan ikke anvendes ved omdannelse af anpartsvirksomheder som er omfattet af PSL 4, stk. 1 nr. 10 og 12. PSL 4, stk. 1 nr. 10 udelukker, at virksomheder med over 10 ejere kan benytte VOL samt at den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. PSL 4 stk. 1, nr, 12 udelukker, at virksomheder, som opnår indkomst ved udlejning af afskrivningsberettigede skibe og driftsmidler uanset antal ejere, hvis den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, kan benytte reglerne i VOL. 49 Lærebog om indkomstskat, side

38 5.2.1 Betingelser for skattefri virksomhedsomdannelse Betingelserne for anvendelse af reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse fremgår af VOL Skattefri virksomhedsomdannelse af en enkeltmandsvirksomhed Ejeren skal på omdannelsestidspunktet være fuld skattepligtigt til Danmark efter KSL 1 og efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst være hjemmehørende i Danmark, jf. VOL 2 stk. 1 nr. 1. Alle aktiver og passiver skal i den personlige ejede virksomhed som udgangspunkt overgå til selskabet 50. Der er ikke hjemmel for at dispensere herfra. 51 Dog kan ejeren bestemme om en ejendom, som anvendes helt eller delvis i virksomheden, skal holdes udenfor omdannelsen eller om den skal overdrages helt til selskabet. For at vurdere hvilke aktiver og passiver som skal medtages i omdannelsen, tages der udgangspunkt i tidligere års regnskaber, som er blevet udarbejdet til virksomheden. Hvis virksomheden inden omdannelsen har været omfattet af virksomhedsordninger, er det som udgangspunkt disse aktiver og passive,r som overdrages til selskabet. Anvendes virksomhedsordning, kan ejeren jf. VOL 2, nr. 2 enten vælge, at beløb hensat til senere faktisk hævning og indestående på mellemregningskontoen skal holdes uden for en virksomhedsomdannelse eller at beløbet skal indgå i egenkapitalen. Holdes beløbene uden for virksomhedsomdannelsen, medtages de som et passiv i åbningsbalancen, som udarbejdes i forbindelsen med omdannelsen. Et beløb svarende til passivet skal udbetales til ejeren inden omdannelsen finder sted, ellers anses beløbet som værende indskudt som egenkapital. For virksomheden skal hele vederlaget ydes i form af aktiver eller anparter, jf. VOL 2, stk. 1 nr, 3. Indskydes en bygning med blandet benyttelse, som er 50 Ligningsvejledningen; Erhvervsdrivende E.H SKM HR 30

39 omfattet af virksomhedsordningen, og ejeren anvender den private del af ejendommen til at dække den negative saldo på indskudskontoen ultimo indkomståret forud for omdannelsesåret, optages resterende del af værdien af privatdelen som et stiftertilgodehavende. 52 Hvis omdannelsen derimod sker til et allerede eksisterende aktie - eller anpartsselskab, er det ikke et krav, at der udstedes nye aktier eller anparter, da vederlaget for virksomheden da består i en forøgelse af værdien af aktierne / anparterne i selskabet. 53 Jf. VOL 2, stk. 1 nr. 4 skal pålydende af aktierne eller anparterne, som ydes som vederlag for virksomheden, svare til den samlede aktie- eller anpartskapital. Herved kan der ikke som led i selve omdannelsen ske kapitaltilførsel udefra. Men dette kan derimod ske ved en efterfølgende kapitalforhøjelse. Efter VOL 2, stk. 1 nr. 5 må aktiernes eller anparternes anskaffelsessum opgjort efter VOL 4, stk. 2 og 3, ikke være negativ. Omdannelsen kan ske, hvis omdanneren har anvendt virksomhedsordningen i året forud for omdannelsen. Det må dog fremhæves, at anskaffelsessummen i den forbindelse opgøres før fradrag for konto for opsparet overskud. 54 Ejeren vælger hvilke dele af det opsparede overskud som skal henføres til aktiernes eller anparternes skattemæssige anskaffelsessum, hermed sagt skal der tages udgangspunkt i aktiernes eller anparternes skattemæssige anskaffelsessum før fradrag for konto for opsparet overskud. Jf. virksomhedsskattelovens 16, stk. 2 og 16a, stk. 2 skal indskudskontoen 55 være opgjort til kr. 0 eller et positivt beløb, for at ejeren kan benytte den skattefrie virksomhedsomdannelse. Omdannelsen skal finde sted senest 6 måneder efter omdannelsesdatoen, 56 dvs. den der følger efter statusdagen for sidste regnskab i den personligt drevne 52 SKM LR 53 Lærebogen om indkomstskat, side Skattefri virksomhedsomdannelse, side 29 og SKM LR 56 VOL 2, stk. 1, nr. 6 31

40 virksomhed. 57 Jf. VOL 3, stk. 1. Der kan derfor, på samme måde som ved skattepligtig omdannelse, ske virksomhedsomdannelse med skattemæssig tilbagevirkning kraft. Jf. VOL 2, stk. 1, nr. 7 skal ejeren senest 1 måned efter omdannelsen 58 indsende en genpart til den skatteforvaltning 59 af de dokumenter, der i selskabslovgivningen kræves udarbejdet, samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervsstyrelsen. Efter VOL 2, stk. 1, nr. 8 er det et krav, at der afsættes udskudt skat i åbningsbalancen som et passiv. 60 Den udskudte skat afsættes på baggrund af forskellen mellem aktivernes handelsværdi i åbningsbalancen og disses skattemæssige værdier. Sidstnævnte kan enten være aktivernes nedskrevne værdi på omdannelsesdatoen eller den eventuelle skattemæssige anskaffelsessum for aktiverne. 5.3 Delkonklusion Skattefri virksomhedsomdannelse anvender reglerne i virksomhedsomdannelsesloven. VOL bygger på principper om succession, som betyder, at det selskab, den omdannede virksomhed overdrages til, succederer / indtræder i den privatejede virksomheds skattemæssige stilling, og herved udskydes beskatningen af både selskabet og ejeren til en eventuel senere afståelse af selskabet. Ved skattefri virksomhedsomdannelse er der en række betingelser, som skal være opfyldt. Betingelserne vedrører den omdannede virksomhed og indehaver samt det selskab virksomheden omdannes til. Eksempelvis kan omdannelsen kun ske til et aktie- eller anpartsselskab. Reglerne for at anvende skattefri virksomhedsomdannelse findes i VOL 2. Alle aktiver og passiver skal som 57 Lærebog om indkomstskat, side Skattefri virksomhedsomdannelse, side SKM DEP 60 Skattefri virksomhedsomdannelse, side 32 32

41 hovedregel overgå til det omdannede selskab, også de blandede benyttede aktiver. For blandede benyttede aktiver gælder det, jf. VOL 6, stk. 4, at omdannelsen kun gælder på den erhvervsmæssige benyttede del af aktivet. Dog gav Ligningsrådet tilladelse til overdragelsen af den private andel, ellers havde omdannelsen ikke været muligt. Ejeren skal i dette tilfælde beskattes af genvundne afskrivninger for den private andel. Anvendte ejeren virksomhedsordningen før omdannelsen, er der mulighed for at holde beløb, som er hensat til senere faktisk hævning og indestående på konto for opsparet overskud udenfor en virksomhedsomdannelse 61. Dog skal disse medregnes den personlige indkomst i omdannelsesåret efter VSL 10, stk. 3. Indestående på opsparet overskud kan også modregnes i de indskudte aktiver og passiver. Er indskudskonto derimod negativ skal den udlignes jf. VSL 16, stk. 2. Udligningen skal finde sted i perioden fra udløbet af indkomståret forud for omdannelsesåret. Omdannelsen kan ske med tilbagevirkende kraft, dog senest 6 måneder fra omdannelsesdatoen. I åbningsbalancen skal der hensættes enhver skat, som forventes afregnet ved en fremtidig udligning af forskellen mellem den bogførte værdi og den skattemæssige værdi. Retsvirkningerne for ejeren er, at der ikke sker beskatning ved omdannelsen. Beskatningen finder først sted, når ejeren senere afstår sine aktier / anparter og skal beskattes af avancen. Retsvirkningerne for selskabet er, at det succederer i omdannerens skattemæssige stilling. Med andre ord vil de aktiver og passiver som er overgået til selskabet, blive betragtet som værende erhvervet på samme tid, som den oprindelige ejer har erhvervet dem, det samme er tilfældet med de afskrivninger som er foretaget. 61 VSL 16, stk. 1 33

42 6. Værdiansættelse 6.1 generelt om værdiansættelse Da en virksomhedsomdannelse ikke er et salg til en uafhængig 3. part, men et salg til et selskab, hvor ejeren af virksomheden er sælger og samtidig besidder aktier eller anparter i selskabet, er der tale om et salg mellem interesseforbundne 62 parter. For at sikre at overdragelsen i denne situation sker til den rigtige værdi, er det i ligningslovens 2 klargjort, hvilke værdier som skal benyttes. Herved er det bestemt, at når der sker handel mellem interesseforbundne partner, også kaldet kontrollerede transaktioner, skal det ske på lige vilkår, også kaldet arms-længde vilkår, som svarer til, at salget var sket til uafhængig 3. part. Om der omdannes efter afståelsesprincippet eller efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, er ligningslovens 2 gældende i begge situationer. Ved værdiansættelse af en virksomhed skal dette ske ud fra en vurdering af virksomhedens indtjeningsevne i fremtiden, om markedsforholdene er gunstige, om der er forbundet store risici ved netop denne branche. En vurdering af hvordan virksomheden har klaret sig tidligere, sker på basis af virksomhedens tidligere regnskaber samt rentabiliteten af samme. 63 Når omdannelsen af en personlig virksomhed finder sted, er det vigtigt, at der foretages en korrekt værdiansættelse og denne værdiansættelse skal være til handelsværdien. Det er vigtigt i den forbindelse at få de rigtige indgangsværdier ved overdragelsen. 64 Ved en virksomhedsomdannelse anvendes der forskellige værdiansættelser af virksomhedens aktiver og passiver. Grunden til det er, at disse beregninger tjener forskellige formål. Ved beregningen af aktivernes anskaffelsessum efter VOL, er det primære formål, at omdannelsen som udgangspunkt ikke udløser 62 TSS-cirkulære Generationsskifte omstrukturering, side VOL 4, stk. 2 34

43 nogen form for skat hos virksomhedsejeren, hverken i form af avancebeskatning, beskatning af genvundne afskrivninger eller beskatning af opsparet overskud. 65 Opgørelsen af værdien af virksomheden sker aktiv for aktiv. 66 Dvs. at et underskud i forbindelse med overdragelsen af et aktiv ikke kan modregnes i en forventet fortjeneste ved et andet aktiv. Værdiansættelse af den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver jf. VOL 4, stk. 2, tager afsæt i følgende principper: 67 Aktiver Goodwill Driftsmidler Blandede driftsmidler Varelager Ejendom Debitorer Værdipapir Igangværende arbejde Skattemæssig værdi Handelsværdien - skattepligtig fortjeneste Handelsværdien - skattepligtig fortjeneste. En negativ saldo i den personlige virksomhed kan overføres til selskabet Handelsværdi af den erhvervsmæssigt benyttede del - skattepligtig fortjeneste Handelsværdi - skattepligtig fortjeneste Handelsværdi - skattepligtig fortjeneste. Omfatter eventuelle genvundne afskrivninger på bygninger og installationer samt en eventuel fortjeneste på den faste ejendom ved omdannelsen opgjort efter ejendomsavancebeskatningsloven Handelsværdien - skattepligtig fortjeneste Aktiver - handelsværdien - skattepligtig fortjeneste opgjort efter Aktieavance-beskatningsloven Obligationer - handelsværdien - skattepligtig fortjeneste opgjort efter kursgevinstloven Handelsværdi - skattepligtig fortjeneste Figur 2 - Egen tilvirkning Generationsskifte og omstrukturering, side Skattefri virksomhedsomdannelse, side Generationsskifte og omstrukturering, side Generationsskifte og omstrukturering, side

44 Den skattemæssige værdi af virksomhedens passiver skal opgøres til kursværdien og lån på anfordringsvilkår skal sættes til kurs 100 og dermed til pålydende. Ejerens personlige restskatter kan ikke indgå som et passiv i åbningsbalancen Goodwill Værdiansættelsen vil på grundlag af den forventede fremtidige indtjeningsevne sjældent svare til summen af værdien af virksomhedens materielle aktiver. En sådan positiv forskelsværdi betegnes almindeligvis såvel regnskabsmæssigt som skattemæssigt som goodwill. 70 Det skatteretlige udgangspunkt for værdiansættelsen af goodwill er, at værdien skal fastsætte i overensstemmelse med markedsprisen (værdi i handel og vandel) ved salg til 3. mand. På det skattemæssige område defineres goodwill som "Den til en erhvervsvirksomhed knyttede kundekreds, forretningsforbindelse eller lignende". Dette har jf. TfS 1992, 431 VLR og kommenteret i TfS 1992, 537 DEP været praksis siden 1939, hvor Vestre Landsret udtalte, at goodwill i skattemæssig henseende er knyttet til afståelse af kundekreds, forretningsforbindelser og lignende. 71 Jf. SKM LSR fastslår Landskatteretten, at afståelse af en erhvervsandelslejlighed ikke kan betegnes som et tab på goodwill, da der ikke er tale om afståelse af kundekreds m.m. Hermed fastslås det, at sælgers tab ikke kan behandles som tab på goodwill. Ifølge SKM ØLR fastslår Østerlandsret, at der er tale om goodwill i forbindelsen med overdragelse af klientliste mod et vederlag svarende til 15% af bruttoindtægterne i 7 år. Hermed bekræftes det, at domstolene regulerer goodwill efter den nævnte definition april Generationsskifte Omstrukturering, side april 2013 C.C Hvad er skatteretlig goodwill? 36

45 Foruden at opfylde definitionen på goodwill er kravet også, at kundekredsen, forretningsforbindelser m.m. kun kan være tilknyttet en virksomhed. Dvs. at drives virksomheden gennem en personlig indsats, vil der således ikke være tale om goodwill. I begrebet goodwill ligger også, at der både skal være tale om en virksomhed i drift og om konkrete konstaterbare faktorer, som betinger forventningerne om den fremtidige indtjeningsevne. De konstaterbare 72 faktorer er bl.a. tilstedeværelsen af en fast kundekreds eller særlige forretningsforbindelser. Jf. TfS 1992, 431 ØLD stadfæstes det, at i skattemæssig henseende er det ikke tilstrækkeligt for optagelse af goodwill, at der er en indtjeningsevne, hvis dokumentationen ikke kan frembringes for kundekredsen, særlige forretningsforbindelser eller lignende. Flere afgørelser viser dog, at der godt kan ske optagelse af goodwill, hvis der er tale om en igangværende og veletableret virksomhed. Jf TfS 2000, 198 LR har Ligningsrådet i en bindende forhåndsbesked fastsat en goodwillværdi for en entreprenørvirksomhed, selvom virksomhedens kundekreds hovedsagelig bestod af licitationskunder. Der blev lagt vægt på, at virksomhedens modtagelse af indbydelser til at afgive tilbud ved bundne licitationer i sig selv var af stor værdi og derudover et udtryk for eksistensen af goodwill Den vejledende beregningsmodel jf. TSS-cirkulære For at lette problematikken omkring værdiansættelsen af goodwill har ligningsrådet udarbejdet en beregningsmodel til beregning af goodwill. Denne er senest revideret i 2000 og kaldes TSS-Cirkulære Hvis der foreligger en situation, hvor der ikke er branchekutymer eller øvrige områder for værdiansættelsen af goodwill, kan cirkulæret anvendes til at beregne værdien af goodwill C.C Hvad er skatteretlig goodwill? 73 C.C Hvad er skatteretlig goodwill? 74 TSS-cirkulære , afsnit 1 37

46 Det understreges dog, at beregningsmodellen er et udtryk for en standardiseret beregning af goodwill, og der kan foreligge konkrete omstændigheder som gør beregningsmodellen mindre brugbar. I disse tilfælde korrigeres der i resultatet, således at den endelige værdiansættelse vil svare til den pris, som en uafhængig 3. mand vil betale for goodwill under de foreliggende omstændigheder. 75 Anvendes beregningsmodellen, er det afgørende at der tages stilling til, hvorvidt modellen giver en realistisk værdiansættelse af goodwill og om der foreligger andre omstændigheder, der skal tages højde for. 76 Jf beregningsmodellen er grundlaget for selve beregningen af goodwill, virksomhedens regnskabsmæssige resultat før skat for de seneste 3 regnskabsår, opgjort efter reglerne i ÅRL. Har virksomheden derimod ikke udarbejdet et regnskab efter ÅRL, er udgangspunktet derimod virksomhedens skattepligtige indkomst for de seneste 3 år. 77 Forudsat at der tages udgangspunkt i de regnskabsmæssige resultater før skat, skal der korrigeres for følgende poster: 78 Ikke udgiftsført løn eller vederlag til eventuel medarbejdende ægtefælle Finansielle indtægter + Finansielle udgifter +/ Eventuelle ekstraordinære poster i henhold til årsregnskabsloven + Afskrivninger på tilkøbt goodwill Ifølge cirkulæret vægtes de seneste 3 års resultat forskelligt, således at det 3. sidste regnskabsår vægtes med 1, det 2. sidste regnskabsår vægtes med 2 og det sidste regnskabsår før omdannelsen vægtes med 3, hermed er der taget højde for udviklingstendensen i virksomheden. Resultatet divideres herefter med 75 TSS-cirkulære , afsnit 2 76 TSS-cirkulære , afsnit 2 77 TSS-cirkulære , afsnit TSS-cirkulære , afsnit

47 6, hvilket resulterer i en beregnet gennemsnitsindtjening. Med andre ord bliver det sidste års resultat inden omdannelsen vægtet tungest i forbindelse med værdiansættelsen 79. Se værdiberegninger af goodwill inden omdannelsen i 8.2 for Reklame Her og nu. Driftsherrelønnen skal der ligeledes korrigeres for. Ved omdannelse af en personligt ejet virksomhed anses halvdelen af det ovenstående beregnede goodwill som værende driftsherreløn. Beløbet skal ligeledes fratrækkes, dog kan beløbet minimum udgøre kr og maksimalt udgør kr Normalt er der ikke fradrag for driftsherreløn ved omdannelsen, idet samtlige medarbejdere, herunder ansatte aktionærer vil have modtaget løn for deres arbejde i selskabet. 80 Efterfølgende fratrækkes en forrentning af samtlige aktiver i virksomhedens seneste balance forud for overdragelsen, bortset fra driftsfremmede aktiver som f.eks. obligationer og pantebreve samt bogført værdi af tilkøbt goodwill. Forrentningsprocenten fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. VSL 9, plus 3 % (2% for 2011 og 1% for 2012). 81 Slutteligt findes den endelige værdi af goodwill ved at korrigere for en kapitaliseringsfaktor. Denne faktor udtrykker forholdet mellem det forventede årlige afkast i form af en forrentningsprocent samt den forventede levetid for goodwill. Forrentningsprocenten fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats jf. VSL 9, plus 8%. Levetiden på goodwill kan variere meget og kapitaliseringsfaktoren skal derfor ansættes i forhold hertil TSS-cirkulære , afsnit 3.3 og TSS-cirkulære , afsnit TSS-cirkulære , afsnit TSS-cirkulære , afsnit

48 6.2 Driftsmidler Driftsmidler værdiansættes til den kontantomregnede handelsværdi 83 og som udgangspunkt værdiansættes driftsmidlerne uden skelen til de skattemæssige afskrivninger, da disse ikke anses for at udgøre handelsværdien af driftsmidlerne. Den regnskabsmæssige værdi er ofte højere end den skattemæssige værdi, da de skattemæssige afskrivninger er højere end de regnskabsmæssige. Regnskabsmæssige afskrivninger tager afsæt i driftsmidlets forventede levetid, dvs. at værdien af driftsmidlet ligger tæt på handelsværdien og det er som regel denne der bliver brugt ved omdannelsen. En eventuel negativ saldo på driftsmiddelkontoen i den privatejede virksomhed kan overdrages til selskabet, hvis ikke indehaveren året inden omdannelsen vælger at indtægtsføre den negative driftsmiddelsaldo. 6.3 Varelager Som andre aktiver, skal varelageret værdiansættes til handelsværdi 84. Jf. VLL 1, stk. 1 opgøres handelsværdien på en af følgende grundlag: Dagspris ved regnskabsårets slutning Indkøbsprisen med tillæg af fragt, told og lignende - fakturaprisen Fremstillingsprisen, såfremt varen er fremstillet i egen virksomhed Jf. VLL 1, stk. 3 kan den erhvervsdrivende selv vælge, hvilket en af de 3 opgørelsesmåder som vælges. Yderligere kan den erhvervsdrivende skifte opgørelsesprincip fra år til år for den enkelte varegruppe eller for hele varelageret, når blot det oplyses i regnskabet. 85 Hvis der er forekomst af ukurans, hvorved varelageret nedskrives, skal der ske en regulering herfor, jf. VLL 2, skal dette oplyses i regnskabet. 83 Skattefri virksomhedsomdannelse, side Skattefri virksomhedsomdannelse, side C.C Principper i varelagerloven for værdiansættelse af varelageret 40

49 6.4 Tilgodehavende fra salg og tjenesteydelser m.v. Diverse tilgodehavender skal ligeledes værdiansættes til handelsværdien 86, hvilket svarer til den skattemæssige værdi. Værdiansættelsen måles til den værdi, som forventes indbetalt efter diverse nedskrivninger til imødekommelse af eventuelle inkassoomkostninger Igangværende arbejde Igangværende arbejde skal værdiansættes til handelsværdien ved en omdannelse, hvilket opgøres til den forventede kostpris med tillæg af en avanceprocent. Den forventede kostpris bygger på et skøn, da varen endnu ikke er færdiggjort. Med andre ord betyder det, at regnskabsmæssigt overdrages igangværende arbejde til den forventede salgspris. 6.6 Likvide beholdninger Likvide beholdninger m.m. skal overdrages til handelsværdien, hvilket opgøres til den bogførte værdi. Både den skattemæssige værdi og den regnskabsmæssige værdi på alle likvide beholdninger som indgår i omdannelsen, er de samme. Dette betyder, at der ikke beregnes udskudt skat, da der ikke opstår en avance ved den skattefrie omdannelse. 6.7 Gæld Den skattemæssige værdi af virksomhedens passiver opgøres til kursværdien. Lån på anfordringsvilkår ansættes til kurs 100 og dermed til pålydende. Hvis en gæld kan indfries til kurs 100 (pari), kan gælden normalt kun fastsættes til en kurs over 100, når den aftalte rentesats sammenholdt med opsigelsesvarslets længde ikke er på markedsvilkår Skattefri virksomhedsomdannelse, side C.C Opgørelse af den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver 88 C.C

50 6.8. Ejendommen Overdragelse af fast ejendom i forbindelse med virksomhedsomdannelsen af en personligt dreven virksomhed, skal ske til handelsværdi. Handelsværdien skal fastsættes efter armslængdeprincippet, så prisen bliver fastsat som var der tale om et salg til en uafhængig tredjemand. Som oftest tages der udgangspunkt i den offentlige ejendomsvurdering, men hvis den offentlige vurdering ikke giver det retvisende billede, benyttes en ejendomsmægler til den endelige vurdering. Der skal udarbejdes 2 opgørelser ved overdragelsen af ejendommen. En opgørelse over genvundne afskrivninger 89 og en opgørelse over ejendomsavancen. 90 Ved erhvervsejendomme er der mulighed for afskrivninger på bygninger, 91 såfremt denne gennemgår en værdiforringelse. Viser det sig, at handelsværdien på ejendommen ved omdannelsen, imod forventninger ikke er faldet og dermed er højere end den skattemæssige værdi, skal de genvundne afskrivninger beskattes. Ejeren har dermed opnået fradrag for afskrivninger som blev foretaget på bygningen, mod en forventet værdiforringelse, som bygningen ikke har gennemgået. Genvundne afskrivninger opgøres ved forskellen mellem anskaffelsessummen og den afskrevne værdi mens ejendomsavancen er forskellen mellem købsprisen og salgsprisen. 89 AL EBL 1, stk AL 14, stk. 1 42

51 7. Selskabsstiftelse 7.1 Generelt Ved stiftelsen af et anpartsselskab eller aktieselskab er der en række dokumenter, som skal udarbejdes før den skattefri virksomhedsomdannelse kan godkendes hos Erhvervsstyrelsen. Derfor vil det være en god ide at udarbejde en plan / tjekliste ved omdannelsen, da der er mange ting som skal tages stilling til. Nedenfor er der opstillet eksempler på emner der skal tages stilling til før en virksomhedsomdannelse, og som efterfølgende vil blive uddybet: 1. Der skal taget beslutning om, hvorvidt ejeren skal lave nogle store hævninger/indskud i året inden omdannelsesåret, således at de overskydende midler ikke indgår i selskabet. Midlerne kan efterfølgende lånes til selskabet efter omdannelsen er sket. 2. Hvis der er blandede benyttede biler, skal ejeren tage en beslutning, om hvorvidt bilen skal overgå til selskabet og dermed blive beskattet af fri bil, eller om den skal være 100 % privat, jf. VSL 2, stk. 5, hvilket skal ske primo indkomståret. 3. Hvis der i den personlige drevet virksomhed er en negativ indskudskonto, skal denne udlignes inden omdannelsen, dog frist på 1. måned jf. VOL 4, stk Ejeren skal have taget stilling til, om en eventuel ejendom skal overdrages til selskabet eller om den skal fortsætte som en særskilt virksomhed. Hvis ejeren ikke overdrager ejendommen kan gælden heller ikke medtages. 43

52 5. Overdragelse af aktiver og forpligtigelser der ikke har indgået i VSO, såsom aktier der er nødvendige for at drive virksomheden, eller en blandet ejendom. 6. Hvis der har været beløb hensat til senere hævning/mellemregningskonto, skal disse overføres inden omdannelsen. 7. Der skal udarbejdes en årsrapport af den personligt drevne virksomhed. 8. Der skal udarbejdes en vurderingsberetning. Dette skal ske max. 4 uger inden omdannelsen. 9. Hvis der har været private hævninger i den personlige virksomhed efter omdannelsesdatoen, skal der tages stilling til om ejeren vil indskyde beløbet inden omdannelsen, alternativt er at der lønindberettes. Efter omdannelsen: 1. Der skal udarbejdes diverse stiftelsesdokumenter, som skal indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 1. måned efter stiftelsen. Det er bl.a. stiftelsesdokumentet, vedtægterne, vurderingsberetningen og åbningsbalancen. 2. Private kontante hævninger, der ikke er indbetalt, skal lønangives. 3. Der skal udarbejdes direktørkontrakt / ansættelsesaftale med hovedaktionær, herunder aftale om løn, bil, pension, m.v. De ovenstående dokumenter indsendes til Erhvervsstyrelsen, som overvåger, at de formelle stiftelseskrav er opfyldt. Når alle dokumenter er registreret, anses selskabet for gyldigt stiftet. Fra dette øjeblik har selskabet selvstændig retssubjekt, som er underlagt selskabslovens regelsæt. 44

53 Følgende dokumenter skal være til stede: 1. Konstitueret generalforsamlingsprotokollat 2. Vedtægter 3. Stiftelsesdokument 4. Vurderingsberetning og åbningsbalance 5. Opgørelse af aktiernes / anparternes anskaffelsessum efter VOL 4, stk. 2 og Dokumentation for, at selskabet er anmeldt til registrering hos Erhvervsstyrelsen, eller at overdragelsen til et allerede eksisterende selskab har fundet sted Det konstituerede generalforsamlingsprotokollat Generalforsamlingsprotokollatet er et af de dokumenter som ejeren af Reklame A/S skal udarbejde før den skattefri virksomhedsomdannelse kan godkendes. Generalforsamlingsprotokollatet for Reklame A/S udarbejdes af ejeren i samarbejde med revisoren, i dette tilfælde en ansat hos RevisionsGruppen, Ebeltoft. Generalforsamlingsprotokollatet skal indeholde følgende oplysninger: 1. Dato 2. Valg af dirigent 3. Dagsorden 4. Valg af direktør 5. Valg af revisor 6. Fuldmagt til dirigent Se bilag 1 for generalforsamlingsprotokollat for Reklame A/S Vedtægter Selskabsloven indeholder regler som aktieselskaber skal overholde. Der står bl.a. at ved stiftelsen af et selskab, skal der udarbejdes vedtægter for det nye 45

54 selskab. Disse kan dog ændres senere, men kun ved flertal på en generalforsamling. Vedtægterne skal indeholde følgende oplysninger: Kapitalselskabets navn og eventuelle binavne, 2. Kapitalselskabets formål, 3. Selskabskapitalens størrelse og antallet af kapitalandele eller kapitalandelenes pålydende værdi, 4. Kapitalandelenes rettigheder, 5. Kapitalselskabets ledelsesorganer, 6. Indkaldelse til generalforsamling 7. Kapitalselskabets regnskabsår. Vedtægterne er udarbejdet i samarbejde med en medarbejder hos RevisionsGruppen - se bilag Stiftelsesdokument I henhold til selskabslovens 25 og 26 skal der ved stiftelsen af et kapitalselskab laves et stiftelsesdokument som skal indeholde følgende: 1) navn, bopæl og eventuelt cvr-nummer for kapitalselskabets stiftere, 2) tegningskursen for kapitalandelene, 3) fristerne for tegningen og indbetalingen af kapitalandelene, 4) fra hvilken bestemt dato stiftelsen skal have retsvirkning, jf. 40, stk. 3-5, 5) fra hvilken bestemt dato stiftelsen skal have virkning i regnskabsmæssig henseende, jf. 40, stk. 6, og 6) hvorvidt kapitalselskabet skal afholde omkostningerne ved stiftelsen og i bekræftende fald de anslåede omkostninger. Nu da ejeren af Reklame A/S vil indskyde virksomheden i selskabet frem for kontanter, er der yderligere nogle forhold som ejeren skal være opmærksom på 92 Selskabsloven 28 46

55 ved oprettelsen af stiftelsesdokument jf. selskabsloven. 93 Følgende oplysninger skal kun oplyses, hvis der er truffet beslutning herom Særlige rettigheder eller fordele, der skal tilkomme stiftere eller andre. 2. Indgåelse af aftale med stiftere eller andre, der kan påføre selskabet en væsentlig økonomisk forpligtelse. 3. Tegning af anparter eller aktier mod indskud af andre værdier end kontanter. 4. Fravalg af revision af selskabets årsrapport, hvis selskabet i øvrigt lovligt kan gøre det. 5. Størrelsen af den del af den tegnede selskabskapital, der er indbetalt på stiftelsesdatoen. Selve stiftelsen og stiftelsesdokumentet er udarbejdet i samarbejde med en medarbejder hos RevisionsGruppen, Ebeltoft - se bilag Vurderingsberetning Vurderingsberetningen udarbejdes af revisoren. 95 Hvis selskabskapital indskydes i et anpartsselskab eller aktieselskab i andre værdier end kontanter, også kalde apportindskud, 96 skal der som hovedregel laves en vurderingsberetning af en revisor. Formålet er at sikre, at værdien af indskuddet mindst svarer til selskabskapitalen, og at selskabskapitalen er til stede. En vurderingsberetning skal, jf. selskabsloven 37, stk. 1, indeholde følgende informationer: 1. En beskrivelse af hvert indskud 2. Fremgangsmåde ved vurderingen 3. Vederlag for overtagelsen 93 Selskabsloven 27, nr. 3 og april april PWC, side 539, SEL 35, stk. 1 47

56 4. Erklæring om værdi 5. Eventuelt en åbningsbalance Vurderingsberetningen må højst være fire uger gammel, og hvis fristen overskides, må vurderingsberetningen udarbejdes på ny 97. Som nævnt ovenfor, er det revisorens opgave, at udforme vurderingsberetningen. Se bilag Åbningsbalance Åbningsbalancen indeholder en opgørelse af de aktiver og passiver, som er indskudt i selskabet. De indskudte aktiver og passiver skal indgå til handelsværdi i åbningsbalancen. Åbningsbalancen udarbejdes i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ved skattefri virksomhedsomdannelse skal udskudt skat indgå i åbningsbalancen, uanset bestemmelserne i årsregnskabsloven. 98 Åbningsbalancen skal revideres, hvis der er revisionspligt for selskabet. Se bilag Dokumentations til Erhvervsstyrelsen Når der indskydes en personlig virksomhed skal virksomhedens advokat / revisor indsende et brev til Erhvervsstyrelsen, som skal indeholde følgende: 1. Anmeldelsesformular 2. Bekræftet kopi af stiftelsesdokument vedhæftet vedtægter, vurderingsberetning samt en åbningsbalance med stifterens bekræftelsespåtegning CPR nr. for direktør og bestyrelsen PWC, side VOL 2, stk. 1, nr Dokumenterne ses bilag CPR nr. vil ikke blive oplyst i opgaven 48

57 4. CVR nr. for revisor Det er advokatens / revisors opgave at udforme brevet til Erhvervsstyrelsen, med anmodning om at registrere selskabet Indsendelse af dokumentationen I henhold til VOL 2, stk. 1 nr. 7 skal de udarbejdede dokumenter (generalforsamlingsprotokollat, vedtægter, stiftelsesdokumenter, vurderingsberetning, åbningsbalance) indsendes både til SKAT og Erhvervsstyrelsen. Efter reglerne skal indsendelsen senest være i hænderne på SKAT og Erhvervsstyrelsen 1 måned efter omdannelsen. Indsendelsen af ovennævnte dokumenter indsendes normalvis af virksomhedens advokat. Jf. VOL 2, stk. 5 kan der ydes dispensation hvis indsendelsesfristen overskrides og der lægges primært vægt på følgende: 101 Samlet vurdering af fristoverskridelsen Er der spekuleret i indkomstudviklingen i virksomheden Er der tale om undskyldelige omstændigheder for ejeren eller dennes rådgivere. Ved hvert enkelt tilfælde vil der blive foretaget en konkret vurdering om, hvorvidt der er tale om undskyldende omstændigheder eller 102 om der blot er tale om, omgåelse af tidsfristen i forbindelse med omdannelsen. 101 E.H.2 Lov om skattefri virksomhedsomdannelse 102 C.C

58 8. Case Efter behandling af den teoretiske del, vil der i det efterfølgende blive gennemgået det praktiske eksempel på, hvorledes en skattefri virksomhedsomdannelse fungerer. Reklame A/S startede oprindeligt tilbage i 1990, hvor Elna Sørensen og Bo Sørensen som medhjælpende ægtefælle, startede et lille trykkeri i kælderen på det sydlige Fyn. Det gik godt i en del år, men efterhånden var Elna og Bo kommet op i den alder, hvor de gerne ville prøve nogle andre ting og sønnen Søren var efterhånden kørt i stilling til at skulle overtage virksomheden en dag. Så med virkning fra 1. januar 2005 blev 50% af virksomheden overdraget ved succession til Søren og virksomheden fortsatte nu som et interessentskab, hvor hver af interessenterne brugte virksomhedsordning. Den resterende andel af virksomheden overtog Søren med virkning pr. 31. december I april 2009 blev det vedtaget, at virksomheden skulle omdannes via skattefri virksomhedsomdannelse efter VOL med virkning fra 1. januar 2009 og virksomheden fik nu navnet Reklame A/S. Årsrapporten for Reklame A/S vil blive aflagt i overensstemmelsen med årsregnskabsbestemmelser for klasse B-virksomheder Opgørelse af opsparet overskud Nedenfor vil Reklame A/S, som ejes 100% af Søren, blive gennemgået. Søren er blevet beskattet efter reglerne i VSO og der er et opsparet overskud på kr Beløbet ligger til grund for beregningen, som er fremkommet ved specifikation til indkomst- og formueopgørelse for indkomståret forud for omdannelsen. Selve balancen pr. 31. december 2008, som ligeledes ligger forud for omdannelsen, medtages som en forklaring til selve værdiberegningen. 103 Små virksomheder, som har pligt til at aflægge årsrapport efter 3, stk. 1, skal i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse B i afsnit III. 50

59 SPECIFIKATIONER TIL INDKOMST- OG FORMUEOPGØRELSER OPDELING AF EGENKAPITAL I VIRKSOMHED PR. 31. DECEMBER 2008 Indskudskonto: Saldo 1. januar Hævet af indskudskonto Opsparet overskud til 25% virksomhedsskat: Saldo 1. januar Årets skattemæssige resultat Hævet heraf Hensat til senere hævning Indestående i øvrigt: Saldo 1. januar Ikke fradragsberettiget repræsentation -902 Bygningsafskrivninger Ikke fradragsberettigede omkostninger Overtaget skattemæssig saldoværdi driftsmidler ved succession Handelsværdi af driftsmidler Tilbageført regnskabsmæssig værdi goodwill Straksfradrag, bygningsforbedring 0 Regulering ejendomsværdi

60 ANLÆGSAKTIVER BALANCE FOR REKLAME HER OG NU 31. DECEMBER 2008 AKTIVER Ejendommen Fynsgade 99, Sydfyn: Andel af ejendomsværdi 1. oktober Andel af forbedringsudgifter Tilkøb, 50% (med succession) Driftsmidler ifølge særskilt opgørelse Varebil, blandet benyttelse ifølge særskilt opgørelse Tilkøb, goodwill, 50% Omsætningsaktiver Varelager Debitorer Forudbetalte omkostninger AKTIVER I ALT EGENKAPITAL PASSIVER Indehavers indestående GÆLDSFORPLIGTELSER LANGFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER Djurslands Bank A/S, Rønde afd.: Valutalån CHF, nom FIH: FIH-lån FIH-lån FIH-lån FIH-lån KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER Gæld til Elna Sørensen Driftskredit nr Momstilsvar: Angivet tilsvar for 4. kvartal Feriepengeforpligtelse A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ATP og lønninger Leverandører af varer og tjenesteydelser Øvrige skyldige omkostninger GÆLDSFORPLIGTELSER I ALT PASSIVER I ALT

61 8.2 Beregning af goodwill Som noget af det første, skal det vurderes, hvorvidt der foreligger goodwill i Reklamer Her og Nu. Tages en række afgørelser inden for området i betragtning, såsom f.eks. TfS , hvor Ligningsrådet fastsatte værdien af goodwill selvom kundekredsen hovedsageligt bestod af licitationskunder, så var der alligevel grundlag for goodwill i virksomheden, da generelle erfaringer og omdømme også har betydning for værdien af goodwill. Jf. nævnte sag er der overvejende belæg for at beregne goodwill. Som udgangspunkt beregnes det skattemæssige resultat for de seneste 3 år. Da der ikke har været nogen ekstraordinære poster, afskrivning på tilkøbt goodwill eller løn til medhjælpende ægtefælle, skal der kun reguleres for de finansielle poster. Der er konstateret positiv udvikling de seneste 3 år for Reklamer Her og Nu, derfor reguleres udviklingstillægget med kr Efterfølgende trækkes 50% af den beregnede sum til drifsherreløn som minimum skal udgøre kr og maximalt kr , i alt kr fratrækkes. Forrentninger af virksomhedens aktiver beregnes som kapitalafkastssatsen, som udgør 5% i 2009, hvor omdannelsen finder sted (skete omdannelsen i dag ville kapitalafkastssatsen udgøre 1%), plus 3%, i alt kr fratrækkes. Beløbet som er tilbage til forrentning udgør kr Dette beløb skal ganges med kapitaliseringsfaktoren 1,93. Herved fremkommer beregningen på goodwill med kr som afrundes til kr Ved foretagelse af en skattefri virksomhedsomdannelse udløses der ingen beskatning, hvilket betyder, at Søren Sørensen ikke bliver beskattet af værdien af goodwill. Goodwillen for selskabet har regnskabsmæssig betydning og skal medtages med det fulde beløb. Den skattemæssige værdi udgør kr. 0, hvilket betyder, at der ikke kan afskrives skattemæssigt på goodwill. 53

62 Med udgangspunkt i beregningsmodellen fra TSS-cirkulære , er værdien af goodwill i Reklamer Her og Nu beregnet jf. nedenstående regneeksempel. Goodwillberegning (indtastning kun i markerede felter) Klient: Reklamer Her og Nu Dato: 22/ Klientnr.: 999 Udført af: År 3 = det sidste år før overdragelsen 2008 Overdragne aktiver excl. good-will og likvider Kapitalafkastsats 5 Kapitaliseringsfaktor p.g.a branche 5 år 1,93 Aktuelt årstal for good-willberegning Levetid i antal år Kapitaliseringsfaktorer: 0,44 1,25 1,93 2,52 Resultatopgørelse Resultat før renter og ekstraordinære poster Reguleringer: Reguleret resultat Vægtet reguleret resultat /- udviklingstendens (hvis konstant udvikling) driftsherreløn, 50%, min. kr og max. kr forrentning af overtagne aktiver, afkastsats + 3 % Rest til forrentning af goodwill Kapitalisering Beregnet goodwill Figur 3 - Beregning af goodwill. 104 TSS-cirkulære skemaet er gennemregnet hos RevisionsGruppen 54

63 Figur 4 beregningsmodel til åbningsbalance Indtastning af faste oplysninger: Beløb Good-will Opsparet overskud efter skat (netto) Ejendommens kontantværdi pr. 1/ Genvundne afskrivninger Skattepligtig ejendomsavance 0 Reklamer Her og Nu Regnskab pr. 31/ Selskabets åbningsbalance Beregning af skattefri Regnskabs- Skatte- Regnskabs- Succes- Anskaffelses- Virksomhedsomdannelse mæssige mæssige mæssige sions- Sum værdier værdier værdier grundlag for aktier Aktiver: Anlægsaktiver: Good-will Ejendom Maskiner Inventar Biler Omsætningsaktiver: Debitorer Hensat til tab Varebeholdning Andre tilgodehavender Likvide beholdninger Aktiver i alt Passiver: Egenkapital / aktiekapital Udskudt skat Gæld: Kreditorer & anden gæld Anden gæld Bankgæld og FIH Gæld i alt Passiver i alt Opgørelse af skattemæssig anskaffelsessum for aktier Skattemæssig egenkapital Opsparet overskud Aktiers skattemæssige værdi

64 8.3 De omdannede driftsmidler og bilen i Reklame A/S Som det fremgår af figur 4, udgør den regnskabsmæssige værdi af driftsmidlerne og bilen i Reklame A/S henholdsvis kr og Vurderingen af driftsmidlerne er foretaget af kyndige folk og de er her nået til enighed om, at handelsværdien af driftsmidlerne udgør. Kr mens bilens handelsværdi fortsat er vurderet til kr Driftsmidlernes skattemæssige anskaffelsessum opgøres ved at anvende den bogførte værdi pr og, herefter fratrækkes den skattemæssige fortjeneste. Jf. ovenstående oplysninger vil konsekvensen blive følgende: Driftsmidler Handelsværdi Skattemæssig saldoværdi Vurderet handelsværdi Avance % nedslag af avancen Skattemæssig værdi af inventar Bilen Handelsværdi Skattemæssig saldoværdi Vurderet handelsværdi Avance 0 0 Skattemæssig værdi af bilen Opgørelse af avance Avance driftsmidler, 90% Avance bilen 0 Avance i alt

65 8.3.1 Konsekvenser ved omdannelse af driftsmidler og bilen Ved skattefri virksomhedsomdannelse skal driftsmidlerne indgå med handelsværdi på kr i åbningsbalancen. Mens den skattemæssige værdi derimod indgår med kr , hvilket skyldes, at selskabet indtræder i den tidligere indehaver skattemæssige stilling. Bilen indgår med kr som både handelsværdi og den skattemæssige værdi. De skattemæssige beregninger af maskiner og bilen ses afbilledet i skemaet på følgende side. 8.4 Varebeholdninger, debitorer m.m. og diverse gældsposter Varelageret i Reklame A/S er indregnet til kostpris og udgør kr pr. 31/ , hvilet betyder at der ikke er forskel på den regnskabsmæssige værdi eller den skattemæssige værdi. Debitorerne m.m. udgør kr og der er ikke afsat noget beløb til eventuel tab. Søren Sørensen forventer at alle debitorerne betaler deres gæld, herved der ingen forskel er regnskabsmæssigt som skattemæssigt værdi. Vedrørende gælden er der ingen forskel på den regnskabsmæssige og den skattemæssige værdi og derfor indgår gælden i åbningsbalancen med samme værdi, som ved før omdannelsen. Da der ingen forskel er på regnskabsmæssig værdi og den skattemæssige værdi skal der ikke afsættes udskudt skat. 57

66 Afstemning af skattemæssig værdi: Aktiekapital Aktiers skattemæs sige værdi Avance ved salg til kurs Beløbet specificeres således: Good-will Avance på driftsmateriel Nedslag på avance på driftsmateriel Genvundne afskrivninger Nedslag på genvundne afskrivninger Ejendomsavance 0 Opsparet overskud, netto Heraf afsat udskudt skat Skattemæssig værdi af maskiner Handelsværdi Skattemæssig saldoværdi handelsværdi Avance % nedslag af avance Skattemæssig værdi Skattemæssig værdi af inventar Handelsværdi 0 Skattemæssig saldoværdi 0 - handelsværdi 0 Avance % nedslag af avance 0 Skattemæssig værdi 0 Skattemæssig værdi af biler Handelsværdi Skattemæssig saldoværdi handelsværdi Avance % nedslag af avance 0 Skattemæssig værdi Figur 5 - Afstemning af skattemæssig værdi 58

67 8.5 Ejendommen Handelsværdien for ejendommen Fynsgade 99 er fastsat på følgende måde: 105 Vurdering 1/ , inkl. - 15% Ombygning 2006 ikke medregnet i vurderingen, anslået til Anslået handelsværdi Dette er forudsat, at ejendommens handelsværdi svarer til den seneste offentlige vurdering pr. 1/ kr Medregnede ombygningsudgifterne på kr som anslås til en beregnet værdi på kr Den samlede handelsværdi udgør således kr herefter. De genvundne afskrivninger opgøres af 2 omgange, Foretagne afskrivninger indtil 1993, som udgør Foretagne afskrivninger fra og med 1993, som udgør I alt foretagne afskrivninger % nedsalg for genvundne afskrivninger I alt genvundne afskrivninger Dette beløb medtages ved beregning af udskudt skat Ejendomsavancen beregnes ikke, da beløbet udgør kr. o Skattefri virksomhedsomdannelse Ved den skattefri virksomhedsomdannelse bliver Søren ikke beskattet. Dette skyldes, at selskabet succederer i den personlig drevne virksomheds sted. Derimod overtager selskabet kun den personligt drevne virksomheds skattemæssige position, hvorimod den regnskabsmæssige værdi vil være den samme som handelsværdien. 105 Se opgørelse af genvundne afskrivninger på næste side 106 Cirk

68 Opgørelse af genvundne afskrivninger (AL 21) Bygning eller installations identifikation: Fynsgade Salgssum Afskrivningsberettiget anskaffelsesudgifter Foretagne afskrivninger indtil Foretagne afskrivninger fra og med Nedskreven værdi (2-3-4) Tab / fortjeneste (1-5) Heraf genvundne afskrivning (1-5) max. (3+4) min Ikke genvundne afskrivninger 0 9. Ikke genvundne afskrivninger fra og med Specifikationer Salgssum Salgssum for bygning eller installation Afskrivningsandel, i procent 100 Salgssum Afskrivningsberettiget anskaffelsesudgifter Navn Afskrivningsgrundlag Forlods afskrivninger I alt Købesum Tilgang Installation Udsugning Ombygning Ombygning Ombygning Sum Afskrivningsandel, i procent 100 Afskrivningsberettiget anskaffelsesudgifter Specifikation af forlodsafskrivninger Reference navn forlods- Afskr. År Indeks % Indeksc Beløb Pristalsregul. Afskriv. Forlodsafskr. Købesum % Foretagne afskrivninger indtil 1993 Navn nom. Akk. Akk. Samlede Forlods Pristalsregul. Afskrivning. Afskrivng. Afskivning Afskrivning afskrivning foretagne Grundlag i % Afskrivninger Tilgang % Afskrivninger fra og med 1993 År Afskrivning Opgørelse over genvundne afskrivninger 60

69 8.6 Beregning af udskudt skat Som følge af den skattefri virksomhedsomdannelse, skal der afsættes udskudt skat i åbningsbalancen. Herunder er skematiseret, hvor stort et beløb der skal hensættes til udskudt skat, og hvilke poster der bidrager til hensættelsen Skattemæssig værdi af ejendom Ejendomsværdi genvundne afskrivninger nedslag, genvundne afskrivninger ejendomsavance 0 Skattemæssig værdi i alt Opgørelse af udskudt skat Avance på maskiner Avance på inventar 0 Avance på biler 0 Genvundne afskrivninger på ejendom Ejendomsavance på ejendom 0 Good-will Tab på debitorer 0 I alt Skatte% Udskudt skat figur 6 - opgørelse af udskudt skat Aktiernes skattemæssige anskaffelsessum er jf. figur 4 opgjort til kr og herforuden har Søren valgt, at opsparet overskud indgår i omdannelsen med kr , som i alt udgør kr Egenkapitalen er opgjort til kr som fordeles på følgende måde: Aktiekapitalen Overkurs ved stiftelse Egenkapital i alt figur 4-6 er alle gennemregnet hos RevisionsGruppen 61

70 8.7 Delkonklusion Ved foretagelse af en skattefri virksomhedsomdannelses skal der ikke afregnes skat i forbindelse med omdannelsen. Der skal derimod afsættes udskudt skat af forskellen på den skattemæssige værdi og den regnskabsmæssige værdi. Reklame A/S indtræder i virksomhedens skattemæssige stilling på de overdragne aktiver, hvilket medfører, at det skattemæssige afskrivningsgrundlag ikke er så stort Aktierne skattemæssige anskaffelsessum er opgjort til kr inkl. opsparet overskud på kr Disse aktier kan afhændes skattefrit, så længe de ikke overstiger kr ellers vil der ske beskatning på forskelsbeløbet. 62

71 9. Efter omdannelsen 9.1 Generelt Efter en virksomhedsomdannelse er der alternative muligheder for yderligere strukturelle ændringer. - Der kan eksempelvis etableres et holdingselskab ved skattefri aktieombytning. - Der kan tilføres ny kapital, spaltning, fusion, salg af selskaberne eller emission. Disse muligheder vil ikke blive behandlet, idet de ikke vil være relevante i forbindelse med Søren Sørensens mulige ønske om generationsskifte i fremtiden. I korte træk gennemgås nedenfor fordele og ulemper ved stiftelsen af et holdingselskab. 9.2 Holdingselskabsstiftelse Et holdingselskab er et selskab, der ejer andre virksomheder. 109 Dermed ikke en selvstændig virksomhedsform, men er typisk etableret som et anpartsselskab eller aktieselskab. Formålet er at eje indskudskapitalen i driftsselskabet. 110 Ved en aktieombytning afstår indehaveren sine aktier, sædvanligvis i et driftsselskab, herefter overtager vedkommende aktierne i et andet selskab. Jf. ABL 36 og 36 a udløser dette ikke en beskatning ved aktieombytningen. 111 Hvis Søren Sørensens efterfølgende vælger at danne en holdingkonstruktion ved hjælp af en skattefri aktieombytning, skal Søren Sørensen afhænde sine aktier i Reklame A/S og herefter indskyde disse i et holdingselskab, som herved ejes 100% af Søren Sørensen. Oprettelsen af et holdingselskab, kan give flere fordele: april april Generationsskifte og omstrukturering, side

72 Ejes driftsselskabet gennem holdingselskabet kan overskuddet efter beskatningen udloddes skattefrit til holdingselskabet og dermed fungere som pengetank, 112 hvorefter ejeren kan investere i andre virksomheder eller andre aktiviteter. Er holdingselskabet ikke etableret, skal der betales personlig skat af udloddet overskud fra driftsselskabet inden pengene kan geninvesteres, men ved et holdingselskab skal der kun betales selskabsskat af overskuddet. Sælges driftsselskabet fra på et senere tidspunkt, er det en stor fordel, hvis selskabet ejes af et holdingselskab, så vil hele avancen ved salget være skattefrit, når bare ejerandelen er mindst 10%. Hvis der derimod ikke er et holdingselskab og virksomheden sælges, vil ejeren skulle beskattes personligt af hele avancen umiddelbart efter salget. Dette anses som uheldigt, især hvis planerne er at investere i nye virksomheder. I holdingselskabet kan pengene derimod stå skattefrit og ejeren kan efterfølgende udbetale pengene løbende til privatforbrug og først i den forbindelse beskattes pengene personligt. Investeres pengene i ny virksomhed vil beskatningen af avancen kunne undgås. Hvis uheldet er ude og driftsselskabet går konkurs vil den løbende udlodning af overskuddet, som er overført til holdingselskabet, være sikret, i og med at kreditorerne ikke kan gøre krav gældende mod holdingselskabet. Ved at tænke langsigtet vil det både være nemmere og billigere at oprette et holdingselskab fra begyndelsen end senere hen når driftsselskabet er steget i værdi, hvilket vil udløse en skatteregning ved salg af kapitalandele til holdingselskabet 113. Der er dog den mulighed at gøre brug af en skattefri kapitalombytning april april

73 Ulemper ved at omdanne til et holdingselskab er, at der skal etableres et selskab mere og derved skal der føres et særskilt regnskab for dette, men dette kan ske ved brug af den samme indskudskapital på kr. Virksomheder, der besidder kapitalandel i andre virksomheder og som udøver en betydelig indflydelse, kan ikke bruge undtagelsen for revision. Denne form for selskab er altid underlagt revisionspligt og dermed skal årsregnskabet revideres af en revisor. 9.3 Delkonklusion Hvis Søren Sørensen ønsker at foretage en skattefri aktieombytning af aktierne i Reklame A/S på et senere tidspunkt, vil han kunne begrænse sin personlige hæftelse samt forberede et kommende generationsskifte. Ved holdingkonstruktionen vil det fremover være nemmere at slanke Reklame A/S. Herved kan der således foretages et generationsskifte på den billigste måde for den næste generation. Hæftelsen begrænses væsentligt ved stiftelse af et holdingselskab. 65

74 10. Konklusion Formålet med denne afhandling er at komme rundt om emnet virksomhedsomdannelse, dette er gjort ved både at inddrage teori og et praktisk eksempel. Det praktiske eksempel er omdannelsen af Reklame Her og Nu til Reklame A/S, dog er navnene fiktive. Opgavens hovedspørgsmål var følgende: Hvilke betingelser og konsekvenser er der forbundet med en skattefri virksomhedsomdannelse Ovenstående hovedspørgsmål er søgt besvaret ved 7 undersøgelsesspørgsmål. Der vil i konklusionen blive konkluderet på hvert enkelt af de 7 spørgsmål. 1. Hvilke virksomhedsformer findes der? Personligt ejede virksomhed kan drives efter 3 forskellige modeller, Personskatteloven, kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen. Som udgangspunkt skal alle beskattes efter PSL 1 og 2, mens den erhvervsdrivende jf. PSL 3 skal beskattes af resultat før renter som personlig indkomst og renterne efter PSL 4. herved opnås der kun begrænset fradrag for renteudgifterne. Kapitalafkastordningen er en mellemting mellem personskatteloven og virksomhedsordningen. Beregningsgrundlaget er virksomhedens aktiver x med kapitalafkastsatsen. Beløbet fratrækkes den personlige indkomst og tillægges kapitalindkomsten, dette medfører at beregningsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidraget bliver mindre. Et godt alternativt til virksomhedsordningen, hvis der ikke er ret mange renteudgifter i virksomheden. Bruges virksomhedsordningen jf. VSL 1 fratrækker den selvstændige virksomhedens renteudgifter i den personlige indkomst. Ved dette opnås en lavere beskatning af kapitalafkastet, samt at der er mulighed for at opspare overskuddet i virksomheden. Denne beskattes foreløbig kun med 25%. Kravet 66

75 ved brug af denne ordning er, at der skal laves et særskilt regnskab for virksomheden, altså en adskillelse af virksomhedens økonomi og indehavers private økonomi og at bogføringsloven overholdes. Når virksomheden har kørt i nogle år og det går stødt fremad. Kan virksomhedsomdannelse komme på tale enten ved anpartsselskab eller aktieselskab. Ved omdannelse til et anpartsselskab (ApS) skal der indskydes kr , indskydes disse som aktiver skal der udarbejdes en vurderingsberetning, som revisoren udarbejder. Selskabet hæfter kun for den indskudte kapital. Selskabet skal ledes af en direktion eller en bestyrelse, disse skal ligeledes underskrive årsregnskabet hvert år og samtidig påtage sig ansvaret for, at regnskabet er udarbejdet korrekt. Revision kan fravælges på generalforsamlingen for det kommende år. Der må ikke ydes lån til ejeren. Der kan også vælges at omdanne til et aktieselskab, men her er indskuddet jf. SL 4, stk. 2 kr Disse kan indskydes kontant eller med andre værdier, men ved en skattefri virksomhedsomdannelse er det den eksisterende virksomhed som indskydes. Ejeren af et aktieselskab hæfter normalt kun for det indskudte beløb. Men ønsker selskabet at optage et lån, kræver banken ofte at det er ejeren som garanterer for lånet. Et aktieselskab har mindst en ejer og 3 bestyrelsesmedlemmer. Selskabets øverste organ er generalforsamlingen hvor aktionærerne har stemmeret i forhold til den andel af aktier de besidder. Her kan revisionen ligeledes fravælges og der må ligeledes ikke ydes lån til ejeren. 2. Hvad kan motivet være til en virksomhedsomdannelse? En virksomhed opdeles i 4 faser også kaldet udviklingsstadier. Disse 4 faser består af iværksætterfasen, vækstfasen, konsolideringsfasen og afviklingsfasen. En virksomhedsomdannelse vil, i forbindelse med virksomhedens faser, være naturligt at overveje for ejeren, når virksomheden går fra iværksætterfasen til 67

76 vækstfasen. Virksomhedens ejer kan i iværksætterfasen modregne virksomhedens underskud i egen indkomst eller hos ægtefællen. Når virksomheden i vækstfase begynder at have en indtjening og derved øger virksomhedens egenkapital, kan virksomhedens ejer have et ønske om at begrænse sin hæftelse over for virksomhedens kreditorer. Virksomhedens ejer kan blandt andet begrænse sine hæftelser ved at drive virksomheden i selskabsform og herved udlodde udbytte. Konsolideringsfasens kendetegn er, at virksomheden har opnået et niveau, hvor virksomhedens indtjening er større end behovet for investering, her vil det være en fordel at udskille den kapital som ikke er nødvendig for driften. Hermed gøres selskabet mere egnet til salg eller generationsskifte. Motivet til afviklingsfasen er kendetegnet ved at ejeren overvejer, hvordan virksomhedens fremtid skal udvikle sig og om selskabet skal afvikles gennem salg, generationsskifte eller ophør. 3. Hvad indebærer en skattepligtig virksomhedsomdannelse? Ved den skattepligtige virksomhedsomdannelse overdrages alle aktiver og passiver til selskabet til handelsværdi. Denne form for omdannelse sidestilles med et salg og der skal opgøres en gevinst eller tab som ejeren af virksomheden skal medtage i den privat skattepligtige indkomst og beskattes af. Derfor er det vigtigt, at denne værdiansættelse er fastsat så korrekt som muligt. Indehaveren har mulighed for skattemæssigt at foretage en skattepligtig omdannelse med tilbagevirkende kraft i op til 6 måneder før omdannelsen. Dog skal nogle betingelser være opfyldt før det kan lade sig gøre. Omdannelsen skal være af hele virksomheden, den skal være privat ejet og ejeren skal være den samme som i den privatejede virksomhed. Ved at foretage en skattepligt omdannelse kræves en del likvide midler, da den skattepligtige avance ofte udløser en stor skat til indehaveren. 68

77 4. Hvad indebærer en skattefri virksomhedsomdannelse? Den skattefri virksomhedsomdannelse bygger på principper om succession, som betyder, at det selskab den omdannede virksomhed overdrages til, indtræder i den privatejede virksomheds skattemæssige stilling, med andre ord, udskydes beskatningen til når selskabet helt afstås. For at anvende den skattefri omdannelse er der nogle betingelser som skal overholdes, så som at omdannelsen kun kan ske til enten et anpartsselskab eller et aktieselskab samtat alle aktiver og passiver skal overgå til det omdannede selskab. Anvendes virksomhedsordningen inden omdannelsen, vil der være mulighed for at holde hensættelser og opsparet overskud uden for omdannelsen, dog skal de medregnes i den personlige indkomst i omdannelsesåret, jf. VSL 10, stk. 3. Ejeren kan også vælge at lade overskuddet modregne i de indskudte aktiver og passiver. Enhver skat skal hensættes i åbningsbalancen. Omdannelsen kan ligeledes ske med tilbagevirkende kraft, dog senest 6 måneder. Beskatningen sker først i det øjeblik ejeren afstår sine aktier. 5. Hvordan værdiansættes virksomhedens aktiver og passiver? Regnskabsmæssigt vil omdannelse ændre på værdierne i virksomheden. Åbningsbalancen for selskabet vil ikke blive det samme som den personlige drevne virksomhed som ligger forud for omdannelsen. Aktiver og passiver, især goodwill måles i selskabets åbningsbalance til handelsværdi. Handelsværdien er et udtryk for det kontante beløb, som ejeren ville opnå ved salg af virksomheden. Korrekt værdiansættelse af goodwill er et vigtig del af selve omdannelsen. Ligningsrådet har udarbejdet et cirkulære til beregning af goodwill. 69

78 Ifølge cirkulæret vægtes de seneste 3 års resultat forskelligt, således at det 3. sidste regnskabsår vægtes med 1, det 2. sidste regnskabsår vægtes med 2 og det sidste regnskabsår før omdannelsen vægtes med 3, hermed er der taget højde for udviklingstendensen i virksomheden. Resultatet divideres herefter med 6, hvilket resulterer i en beregnet gennemsnitsindtjening. Med andre ord bliver det sidste års resultat inden omdannelsen vægtet tungest i forbindelse med værdiansættelsen. Ved ejendommen skal der beregnes genvundne afskrivninger og ved diverse driftsmidler skal der opgøres en avance. Diverse passiver værdiansættes til kurs 100. Samtlige avancer og genvundne afskrivninger skal beregnes med en procent på 25, som udmunder i udskudt skat som skal afsættes i åbningsbalancen. 6. Hvordan stiftes et selskab rent lovmæssigt? Selskabet stiftes efter reglerne i selskabslovgivningen og der skal udarbejdes en del dokumenter, såsom konstitueret generalforsamlingsprotokollat, vedtægter, stiftelsesdokument, vurderings-beretning, opgørelse af aktiernes anskaffelsessum, samt dokumentation for registrering hos Erhvervsstyrelsen. Alle disse dokumenter udarbejdes af ejeren i samarbejde med revisoren og advokaten. Herforuden er der en række tidsfrister som skal overholdes. 7. Hvilke muligheder er der efter en skattefri virksomhedsomdannelse? Når en virksomhedsomdannelsen er veloverstået og tiden kommer til at finde ud af, hvad der skal ske i fremtiden, er der mulighed for at danne et holdingselskab, ved hjælp af skattefri aktieombytning. Ved den skattefrie aktieombytning afstår Søren Sørensen sine aktier i Reklame A/S, og herefter indskydes disse i et holdingselskab, som ejes 100% af Søren Sørensen. Ved evt. fremtidigt salg af driftsselskabet vil hele avancen være skattefri, når bare ejerandelen er mindst 10%. Beløbet kan løbende hæves fra holdingselskabet til privatforbrug og først blive beskattet når beløbene hæves. 70

79 Var der derimod ikke en holdingstruktur ville beløbet fra et evt. salg skulle beskattes personligt. Ved besvarelse af de 7 underspørgsmål, er svaret på hovedspørgsmålet fundet. 71

80 Perspektivering Så blev Regeringen, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti færdig med at forhandle 2. del af vækstplanen. Enigheden bygger på en vækstplan på samlet set på ca. kr. 75 mia. i perioden som skal bidrag til vækst og beskæftigelse i Danmark. Enigheden bygger bl.a. på nedsættelsen af selskabsskatten fra de nuværende 25% til 22% i 2016, dette skulle bidrage til at investere i danske virksomheder. Nedsættelsen sker gradvist med ½ % i 2014, 1 % i 2015 og 1½ % i Satsen for virksomhedsskatteordningen sænkes tilsvarende. Dog er det ikke alle selskaber som får glæde af denne ordning, udvinding af olie og naturgas får ikke denne lettelse. Ved den finansielle sektor hæves lønsumsafgiften (er ikke klarlagt endnu til hvilke sats). Beskatning af aktieindkomst / udbytter forbliver uændret med 27 / 42 %. 114 Ved udarbejdelse af en opgave i denne størrelse, er der nok et par ting man ville ønske man havde gjort anderledes. Og denne er inden undtagelse. Jeg vidste, at det ville tage lang tid at skrive opgaven, men var slet ikke forberedt på, at det ville være så omfattende. Hvis jeg skulle gøre noget anderledes, vil det nok være, at jeg skal blive bedre til at holde mig til den tidsramme som jeg har planlagt, og ikke hoppe rundt i opgaven og rette her og der, men i stedet vente til sidst og så rette alt igennem en gang for alle. I det hele taget, starte tidligere med opgaven. Emnet har været både spændende, svært og lærerigt. 114 Revitax, den 25. april 72

81 73

82 Litteratur Bøger: Lærebog om indkomstskat, Aage Michelsen, Steen Askholt, Jane Bolander, John Engsig og Liselotte Madsen, Jurist og Økonomforbundets Forlag, 14. udgave, 2011 Skattefri virksomhedsomdannelse, Jan Nygaard og Lars Wøldike, Forlaget Thomson, 2. udgave, 2003 PWC, Regnskabshåndbog, 2012, Henrik Steffensen (ansv.), Jan Fedders, Steff Fløe Pedersen, Rikke Høgh Jensen, Martin Kromann og Karina Wulff Generationsskifte, det skatteretlige grundlag ved generationsskifte og omstrukturering, Søren Halling-Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen, Jurist- og økonomforbundets forlag, 2. udgave, 2007 Generationsskifte Omstrukturering, Michael Serup, 2. udgave, 2004 Skatteret Kompendium, Henrik Kure, Thomson Reuters, 4. udgave Regnskabsmemo 2012/13, Kirsa Schnell Christiansen og Tem Vester Christiansen, Magnus Informatik, 6. udgave. Skattememo 2012/2, Flemming L. Bach, Magnus Informatik, 35. udgave RevisorManual , Thorbjørn Helmo Madsen og John Rasmussen, Kreston Danmark, Karnov Group Denmark Internetsider: Besøgt den 25. marts marts ngen&extsource=true 30. marts marts marts marts april april april april april april

83 8. april april elskabslovning%20i%20danmark%200410k.pdf 21. april april april 2013 Diverse: Skattefri virksomhedsomdannelse, Revifora (kursusmateriale), udskrevet den 22. marts Revitax, den 25. april Love Aktieavancebeskatningsloven Afskrivningsloven Ejendomsavancebeskatningsloven Kildeskatteloven Kursgevinstloven Personskatteloven Statsskatteloven Varelagerloven Virksomhedsomdannelsesloven Virksomhedsorden Virksomhedsskatteloven Afgørelser Ligningsvejledningen; Erhvervsdrivende E.H Den juridiske vejledning SKM HR TfS 2002, 75 SKM LR TfS 1993, 240 SKM LR TfS 2002, 300 SKM DEP TfS 1992, 537 DEP. TSS-cirkulære TfS 1992, 431 VLR TfS 1992, 144, SKM LSR TfS 1992, 155 TfS 1992, 431 ØLD TfS 2000, 198 LR 75

84 Bilag Bilag 1 Generalforsamlingsprotokollat Generalforsamlingsprotokollat Den / 2009 blev der afholdt stiftende generalforsamling på selskabets adresse Til dirigent på den stiftende generalforsamling valgtes konstaterede, at stifteren og aktietegnere var til stede., der Stiftelsesdokument med vedtægter blev fremlagt, og aktierne blev i den forbindelse tegnet og accepteret. Det blev enstemmigt vedtaget at stifte selskabet på de i stiftelsesdokumentet anførte vilkår. Til selskabets bestyrelse valgtes: Som formand for bestyrelsen valgtes: (Navnet og adressen på den valgte person indsættes) Som direktør i selskabet ansatte bestyrelsen herefter Søren Sørensen, Fynsgade 99, 9999 Sydfyn Hvis selskabet har revisionspligt eller frivilligt har tilvalgt revision af årsrapporterne: Til selskabets revisor valgtes: RevisionsGruppen, Østerallé 8, 8400 Ebeltoft (Hvis selskabet opfylder betingelserne for at kunne fravælge revision af årsrapporterne, skal det fremgå af stiftelsesdokumentet, hvis man ønsker at benytte sig af den undtagelse.) Generalforsamlingen hævet. Sydfyn den / 2009 Som dirigent: 76

85 Bilag 2 Vedtægter Vedtægter for Reklame A/S 1 Selskabets navn er Reklame A/S. Selskabets hjemsted er Sydfyn. Selskabets formål er at drive produktion af reklameskilte, reklametryk, serigrafi samt aktiviteter i tilknytning hertil. 2 Selskabets aktiekapital udgør kr fordelt i aktier á kr og multipla heraf. På generalforsamlingen giver hver aktiebeløb på kr én stemme. 3 Aktierne skal lyde på navn og være noteret på navn i selskabets aktiebog. Aktierne er ikke omsætningspapirer. 4 Generalforsamlinger indkaldes med 14 dages varsel ved anbefalet brev til hver enkelt aktionær. 5 Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfatte: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning. 3. Forelæggelse af årsregnskab med revisionspåtegning samt årsberetning til godkendelse. 4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab. 5. Valg af medlemmer til bestyrelsen. 6. Valg af revisor. 7. Eventuelt. 6 Selskabet ledes af en bestyrelse bestående af 3 medlemmer, der vælges af generalforsamlingen for 1 år ad gangen. 77

86 7 Selskabets årsregnskaber revideres af en af generalforsamlingen valgt registreret eller statsautoriseret revisor, som vælges for 1 år ad gangen. 8 Selskabets regnskabsår løber fra 1/1 til 31/12. Sydfyn den / 2009 Som stifter: Som aktietegner: 78

87 Bilag 3 Stiftelsesdokument Stiftelsesdokument for Reklame A/S. Søren Sørensen, Fynsgade 99, 9999 Sydfyn har dags dato besluttet at stifte et aktieselskab med navnet Reklame A/S på følgende grundlag. Stiftelsen af selskabet sker ved indskud af aktiver i form af virksomheden Reklamer her og nu der tilhører Søren Sørensen til en værdi af kr til kurs 100. Med hensyn til værdiansættelsen af aktiverne henvises i øvrigt til den af RevisionsGruppens udarbejdede vurderingsberetning. Der er ikke i forbindelse med stiftelsen truffet aftale om særlige rettigheder for stifterne eller andre. Der skal ikke indgås aftaler med stifterne eller andre, hvorved der påføres selskabet en væsentlig økonomisk forpligtelse. De med stiftelsen forbundne omkostninger skal afholdes af selskabet, og forventes at udgøre følgende: Kr Tegning og vederlæggelse af aktierne sker samtidig med underskrivelsen af nærværende stiftelsesdokument For selskabet skal følgende vedtægter være gældende, se bilag 2 79

88 Bilag 4 Vurderingsberetning og åbningsbalance Reklame A/S under stiftelse Fynsgade Sydfyn Vurderingsberetning og åbningsbalance pr. 1. januar

89 VURDERINGSBERETNING AFGIVET AF UAFHÆNGIG REVISOR Til aktionærerne i Reklame A/S under stiftelse Indledning Stifteren har udpeget os som uvildige, sagkyndige vurderingsmænd i henhold til Aktieselskabslovens 6 b. Vi har accepteret opgaven og udarbejdet efterfølgende vurderingsberetning i henhold til Aktieselskabslovens 6 a, stk. 1. Vurderingsberetningen udarbejdes i anledning af stiftelse af Reklame A/S, hvor aktiekapitalen tilvejebringes ved indskud af en bestående virksomhed Reklame Her og Nu v/søren Sørensen med virkning fra 1. januar Virksomheden overdrages på vilkår, der er fastsat af stifteren. Stifteren har ansvaret for de fastsatte vilkår, herunder vederlagets rimelighed, og har erklæret sig herom i tilknytning til sin underskrivning af åbningsbalancen. Det er vor opgave som vurderingsmænd at udtale os om stifterens udsagn om værdiansættelserne, herunder hvorvidt værdien af den indskudte virksomhed mindst svarer til det aftalte vederlag. Beskrivelse af den indskudte virksomhed Den indskudte virksomhed er oprindeligt startet af Elna Sørensen som med succession har overdraget virksomheden til Søren Sørensen med en andel på 50 % med virkning fra den 1. januar 2005 og den resterende andel på 50 % med virkning pr 31. december 2008, således at Søren pr 31. december 2008 ejer hele virksomheden Reklame Her og Nu. Virksomheden drives fra egne lokaler i ejendommen Fynsgade 99, 9999 Sydfyn. Virksomhedens aktiviteter består bla. i reklametryk på tøj, reklame til biler og produktion af reklameskilte m.v. Der indskydes samtlige aktiver, gældsforpligtelser og hensatte forpligtelser i virksomheden. For en beskrivelse af de enkelte aktiver og forpligtelser i selskabet henvises til åbningsbalancen med tilhørende regnskabspraksis og noter. Det fastsatte vederlag Som vederlag for indskuddet modtages aktier på nominelt kr til kurs 162,1278, svarende til en overkurs på kr

90 Vurderingsopgavens udførelse Vi har udført vurderingsopgaven i overensstemmelse med den danske revisionsstandard om andre erklæringsopgaver med sikkerhed med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for vor konklusion. Vurderingen har omfattet undersøgelser af Reklamer her og nu v/søren Sørensen, som indskydes i forbindelse med stiftelsen, samt en gennemgang af stifterens redegørelse i henhold til aktieselskabslovens 6, stk. 3. De enkelte aktiver og forpligtelser fremgår af åbningsbalancen for selskabet. Åbningsbalancen, der er forsynet med en revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger, er en del af vurderingsberetningen. Vi har i tilknytning hertil foretaget en undersøgelse af virksomhedens økonomiske udvikling siden 1. januar Ved vurderingen har vi taget stilling til, om de af stifteren anvendte værdiansættelsesmetoder er passende efter omstændighederne, ligesom vi har vurderet rimeligheden af forudsætninger og testet de data, stifteren har anvendt ved værdiansættelserne. Det er vor opfattelse, at det udførte arbejde giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion. Konklusion Det er vor opfattelse, at værdien af den indskudte virksomhed mindst svarer til det fastsatte vederlag, herunder den pålydende værdi af de aktier, der skal udstedes, med tillæg af overkurs. Ebeltoft, den / 2008 RevisionsGruppen Aage Madsen statsautoriseret revisor 82

91 STIFTERENS PÅTEGNING Åbningsbalancen er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Grundlaget for værdiansættelsen er handelsværdi for en igangværende virksomhed. Jeg anser den anvendte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at åbningsbalancen giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver. Alle aktiver er forsvarligt værdiansat, ligesom alle forpligtelser, herunder eventualforpligtelser, er medtaget i åbningsbalancen. Da overdragelsen foretages efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, er der afsat udskudt skat vedrørende de skatteforpligtelser selskabet overtager. Overkurs ved emission kr anvendes delvis til dækning af omkostninger ved stiftelsen, anslået kr Sydfyn, den / 2009 Stifter: Søren Sørensen 83

92 ERKLÆRING AFGIVET AF UAFHÆNGIG REVISOR Til aktionærerne i Reklame A/S under stiftelse Vi har revideret åbningsbalancen for Reklame A/S under stiftelse pr. 1. januar Åbningsbalancen aflægges efter årsregnskabsloven. Selskabets stifter har ansvaret for åbningsbalancen. Vort ansvar er på grundlag af vor revision at udtrykke en konklusion om åbningsbalancen. Den udførte revision Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi tilrettelægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at åbningsbalancen ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen har omfattet stikprøvevis undersøgelse af information, der understøtter de i åbningsbalancen anførte beløb og oplysninger. Revisionen har endvidere omfattet en stillingtagen til den af stifteren anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige skøn, som stifteren har udøvet, samt vurdering af den samlede præsentation af åbningsbalancen. Det er vor opfattelse, at den udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Der er vor opfattelse, at åbningsbalancen giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 1. januar 2009 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ebeltoft, den / 2009 RevisionsGruppen Aage Madsen statsautoriseret revisor 84

93 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Generelt Åbningsbalancen Reklame A/S er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for klasse B-virksomheder. Immaterielle anlægsaktiver Goodwill er beregnet på grundlag af de sidste 3 års regnskabsmæssige resultat, korrigeret for driftsfremmede og ekstraordinære poster. Beregningen er foretaget efter reglerne i TS-cirkulære nr af 28. marts Den indregnede værdi kr overstiger ikke nytteværdien for selskabet ved fortsættelse af den hidtidige aktivitet. Materielle anlægsaktiver Ejendommen er indregnet til handelsværdi, svarene til seneste offentliggjorte ejendomsværdi med tillæg at ikke medregnede ombygningsudgifter i den offentliggjorte vurdering. Produktionsanlæg, maskiner og andre anlæg, driftsmateriel og inventar kr er indregnet til handelsværdi, baseret på forsvarligt afskrevne anskaffelsespriser. Varebeholdninger Varebeholdninger kr måles til anskaffelsespriser. Der er foretaget nedskrivning for ukurans. Tilgodehavender Tilgodehavender måles på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte fordringer. Udskudt skat Der er afsat fuld udskudt skat. Den udskudte skat måles til 25 % af forskellen mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier på de overdragne aktiver. Gældsforpligtelser Gældsforpligtelser i øvrigt måles til den nominelle værdi af gælden til den pågældende kreds af leverandører og øvrige kreditorer. 85

94 BALANCE PR. 1. JANUAR 2009 AKTIVER Goodwill Immaterielle anlægsaktiver Ejendommen Fynsgade 99, 9999 Sydfyn Produktionsanlæg, maskiner og andre anlæg, driftsmateriel og inventar Biler Materielle anlægsaktiver ANLÆGSAKTIVER I ALT Råvarer og hjælpematerialer Varebeholdninger i alt Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender i alt Likvide beholdninger 0 OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT AKTIVER I ALT

95 BALANCE PR. 1. JANUAR 2009 PASSIVER Aktiekapital Overkurs EGENKAPITAL I ALT Hensættelser til udskudt skat HENSATTE FORPLIGTELSER Djurslands Bank A/S, valutalån CHF nom FIH Lån FIH Lån FIH Lån FIH Lån Kortfristede gældsforpligtelser i alt Leverandører af varer og tjenesteydelser Driftskredit Anden gæld Skyldig moms Kortfristede gældsforpligtelser i alt GÆLDSFORPLIGTELSER I ALT PASSIVER I ALT

96 1 Pantsætninger og sikkerhedsstillelser 2 Eventualposter mv. 3 Nærtstående parter 4 Ejerforhold NOTER 1 Pantsætninger og sikkerhedsstillelser Til sikkerhed for mellemværende med pengeinstitut er deponeret løsøreejerpantebrev nom. kr. i driftsmidler, driftsinventar og biler på i alt kr Til sikkerhed for mellemværende med FIH er deponeret ejerpantebrev i ejendommen Fynsgade 99, 9999 Sydfyn matr. Nr. XXX 1234 X på nom. kr Eventualposter mv. Selskabet har indgået leasingaftaler, der ikke er optaget i balancen, for følgende beløb: Restløbetid 84 mdr. med en gennemsnitlig ydelse på kr svarende til i alt kr Nærtstående parter Direktør Søren Sørensen 4 Ejerforhold Søren Sørensen Fynsgade Sydfyn 88