Læringsmål: Hvad skal eleverne konkret lære? Eleverne får indføring i dansk udenrigspolitik og betydningen af de. internationale. organisationer.

Transkript

1 Bilag 1 Hvornår: Tema: Færdigheds- og vidensmål: Uge: Danmark i verden International politik: organisationer, som Danmark deltager i. dansk udenrigspolitik. Læringsmål: Hvad skal eleverne konkret lære? Eleverne får indføring i dansk udenrigspolitik og betydningen af de organisationer. Aktiviteter: Hvilke konkrete aktiviteter og arbejdsmetoder skal eleverne arbejde med for at nå læringsmålene. Evaluering: Hvordan vil jeg/vi evaluere, om eleverne har nået læringsmålene. Efter hvert emne laves enten dilemmaopgaver, kildeopgaver eller en quiz fra materialet. Der vil i løbet af året forekomme test fra tidligere års afgangsprøver, samt enkelte skriftlige afleveringer. organisationers rolle for konflikt og samarbejde i verden. mål og midler i dansk udenrigspolitik. - Børnearbejde - Danmark og EF/EU - EU s udvikling - Dansk udenrigspolitik efter 11. september. Uge: Krige og konflikter Demokrati: - Eleven kan identificere demokratiformer og andre styreformer. demokrati og andre styreformer. Eleverne skal have indføring i forskellige krige og konflikter, samt kilderne til konflikt. Eleverne skal også arbejde med det samfund, og hvordan organisationer som FN og NATO forholder sig til Eleverne skal lave et billednotat over de notater, som de har skrevet i forløbet. Herefter skal de lave en omgang svar & byt, hvor eleverne selv har formuleret spørgsmålene med udgangspunkt i konflikterne.

2 Det politiske system, retsstat og rettigheder: demokrati og retsstat. konflikter og krige. - Dansk udenrigspolitik efter 11. september. - Danmark i krig. International politik: organisationers rolle for konflikt og samarbejde i verden. Uge: Kommune r og regioner Socialisering: for sociale grupper og fællesskabers rolle i socialiseringen. Det politiske system, retsstat og rettigheder: for politiske beslutningsprocesser i Danmark og forholdet mellem stat, region og kommune. det politiske system og beslutningsprocesser i Danmark. Eleverne får en indføring i kommunernes og regionernes opgaver og funktion. De skal kunne redegøre for kommunernes og regionernes funktioner. Forholde sig til nærdemokratiet og den enkelte borgers demokratiske muligheder. Eleverne skal lave nøgleordsstafet samt afgangsprøve. - Kommunalvalg trofaste byrødder? - Stemmer til kommunalvalget. demokrati og retsstat.

3 Medier og politik: for, hvordan medier kan anvendes til politisk deltagelse. Samfundsøkonomiske sammenhænge: for, og har viden om grundlæggende sammenhænge i det økonomiske kredsløb. Uge: Danmark og EU. Velfærdsstater: - Eleven kan forklare opbygningen af velfærdsstater på baggrund af velfærdsprincipper. EU og Danmark: for samspil mellem beslutningsprocesser i EU og i Danmark. hovedtræk i EU s udvikling og beslutninger i EU. aktuelle europæiske politiske problemstillinger i Eleverne opnår indsigt i EU, og stifter bekendtskab med unionens historie, funktion og betydning. Eleverne skal lave ordforklaringskort, hvilket hjælper eleverne til en forståelse af de mange ord og begreber, som de vil møde i dette emne. Herefter laves sorteringsspil, hvor eleverne, i mindre grupper, skal sortere mindre sedler med; begreber, informationer, billeder og navne i kategorier som de selv skaber. Herefter vises og forklares resultatet for en

4 forhold til EU. politiske problemstillinger inden for EU. anden gruppe. - Danmark og EF/EU - EU s udvikling Markedsøkonomi og blandingsøkonomi: markedsøkonomi og blandingsøkonomi. regulering af markedskræfterne. Social differentiering: beskrivelse og måling af social lighed og ulighed. social differentiering. Kultur: kulturs betydning for individer og grupper. - Eleven kan analysere konkrete eksempler på globale kulturelle fænomener.

5 Uge: 2 Uge: 3-6 Projektopg ave Skolevalg 2015 kultur og kulturbegrebet. Giver eleverne mulighed for at arbejde med de samfundsfaglige metoder. - Undersøgelsesmetode r - Formidling - Sprog og skriftssprog - Informationssøgning - Statistik Give eleverne mulighed for at fordybe sig i selvvalgt samfundsrelevant emne. Læringsmål fra EMU til forløbet: - Eleverne skal opnå viden om det politiske system i Danmark. - Deltage i demokratiet. - Kende de danske politiske partier, deres holdninger og mærkesager. Eleverne har mulighed for at lave eget projekt om noget, der interesserer dem. Folketinget og Undervisningsministeriet arrangerer et landsdækkende skolevalg. Valget afholdes torsdag d. 29. januar Valget har et tilhørende undervisningsmateriale. kolevalg- et- autentisk- gennemf%c3%b8rt- valg- elever- i- 8- og- 9- klasse- i- januar Eleverne skal aflevere en skriftlig opgave med problemstilling, metode, teori, analyse og vurdering på 5 10 sider. Ydermere skal eleverne lave et kort oplæg på min. for klassen. Der er beskrevet evalueringsmuligheder i materialet og lærervejledningen fra EMU. Dette forløb passer med - Finanskrisen og ledighed - Miljø- forbrug og bæredygtighed - De politiske partier - Ideologier og velfærdsstat - Velfærdsstaten - Identificere ideologier og politiske grundholdninger. Uge: 7-13 Medierne som fjerde startsmagt Medier og politik: for hvordan medier kan anvendes til politisk deltagelse. Eleverne skal opnå indsigt i de moderne mediers betydning for samfundet og potentielle rolle som den fjerde statsmagt. Eleverne skal i plenum diskutere mediernes betydning for dem selv, og den politiske dagsorden. Samt løse én af afangsprøverne.

6 mediers anvendelse til politisk deltagelse. aktørers brug af medier til at påvirke den politiske dagsorden og beslutninger. - Medier og ytringsfriheden - De politiske partier Uge: Natten er 99 % fri for kniv mediers betydning for politik. Det politiske system, retsstat og rettigheder: demokrati og retsstat. Kultur: kulturs betydning for individer og grupper. - Eleven kan analysere konkrete eksempler på globale kulturelle fænomener. Forløbet er en del af en landsdækkende kampagne, hvor Det Kriminalpræventive Råd sætter fokus på de mange myter, der er om utryghed i nattelivet. Eleverne kommer til at arbejde med oplysningskampagner og forskellige kriminalpræventive tematikker. Brainstorm før og efter forløbet så de kan danne overblik over, hvad de har lært af forløbet. Dette forløb passer med - Knivloven - Knive og vold i nattelivet Social differentiering: - Eleven kan analysere sociale forskelle medbegreber om social differentiering - Eleven kan beskrive

7 sociale uligheder i Danmark og i verden med begreber og data. Uge: Uge: Repetition og prøve Læseferie og mulig afgangsprø ve. beskrivelse og måling af social lighed og ulighed. Eleverne får lov til selv at vælge områder af pensum, som, de mener, de har behov for at genopfriske. Jeopardy i samfundsfag. Eleverne laver deres eget Jeopardy spil i grupper, i PPT. Oplæg om prøveforholdende i samfundfag. Mulighed for en mindre terminsprøve.