Business case Investeringstankegangen. Med øvrig vejledning og opkvalificering som eksempel

Transkript

1 Business case Investeringstankegangen Med øvrig vejledning og opkvalificering som eksempel 28. maj 2015

2 Udgangspunkt for business case En dagpengemodtager på 37 år, har optjent retten til to års dagpenge. Nu har vedkommende været ledig i 10 uger. Jobcentret overvejer følgende to muligheder: 1. At investere i den ledige ved at tilbyde 2 ugers øvrig vejledning og opkvalificering (fx. et jobsøgningskursus) 2. At lade den ledige forblive passiv Vælger kommunen at tilbyde øvrig vejledning og opkvalificering, vil det betyde øgede kommunale udgifter på kort sigt. På længere sigt kan investeringen i den ledige resultere i en samlet besparelse for kommunen. Det kræver imidlertid, at tilbuddet om øvrig vejledning og opkvalificering har en tilstrækkelig stor beskæftigelseseffekt. Spørgsmålet er: Hvor stor skal effekten af øvrig vejledning og opkvalificering være, før det er økonomisk rentabelt for kommunen?

3 Forudsætninger Herunder listes forudsætningerne som ligger til grund for beregningen af, hvor stor effekten af to ugers øvrig vejledning og opkvalificering skal være, før tilbuddet er økonomisk rentabelt for kommunen: 1. Der regnes med udgangspunkt i den kommende refusionsomlægning efter 10 uger er den kommunale medfinansiering 60 pct. 2. Udgifterne til øvrig vejledning og opkvalificering er regnet med en driftsrefusion på 0 pct. som følge af ændringerne i beskæftigelsesreformen. 3. Der er ikke taget højde for skatteindtægter og udligning. Det betyder, at den beregnede nødvendige effekt er større, end den ville være, hvis ovenstående var inddraget i beregningen. 4. Der er regnet med højeste a-dagpengesats, og der er regnet med at øvrig vejledning og opkvalificering (fx. et jobsøgningskursus) koster kommunen kr. om ugen.

4 Effektberegning Hvis tilbuddet om øvrig vejledning og opkvalificering afkorter ledighedsperioden med mindre end seks dage, vil det ikke være økonomisk rentabelt for kommunen at tilbyde to ugers øvrig vejledning og opkvalificering. Hvis tilbuddet om øvrig vejledning og opkvalificering afkorter ledighedsperioden med mere end seks dage, vil kommunen opnå en økonomisk gevinst ved at tilbyde to ugers øvrig vejledning og opkvalificering.

5 Eksempel med en effekt på tre uger På næste slide illustreres et eksempel på, hvad en investering i to ugers øvrig vejledning og opkvalificering betyder for kommunens økonomi, når effekten af tilbuddet er tre ugers afkortning af ledighedsperioden. I eksemplet igangsættes forløbet med øvrig vejledning og opkvalificering i uge 10 og afsluttes i uge 12. Herefter er den ledige passiv på a-dagpenge i yderligere fire uger, inden vedkommende kommer i beskæftigelse i uge 16. Den ledige som forbliver passiv på a-dagpenge, kommer først i beskæftigelse i uge 19 altså tre uger senere end den ledige, der var i øvrig vejledning og opkvalificering. Af illustrationen på næste slide fremgår det, at de kommunale udgifter til de to forløb er lige store, når personen, som har været i øvrig vejledning og opkvalificering, har været i beskæftigelse i seks dage. De efterfølgende 15 dage sparer kommunen den daglige dagpengesats. Det betyder, at kommunens samlede besparelse ender på kr. ved en afkortning af ledighedsperioden på tre uger.

6 20 pct. medfinansiering 60 pct. medfinansiering Akkumulerede kommunale udgifter Afkortes ledighedsperioden med seks dage opnås en nettobesparelse på 0 kr. I beskæftigelse efter 16 uger I beskæftigelse efter 19 uger Kommunal besparelse på kr Øvrig vejl. og opkval. afsluttes I de resterende 15 dage sparer kommunen hver dag dagpengesatsen Passiv Øvrig vejl. og opkval. efter 10 uger Øvrig vejl. og opkval. igangsættes Tid i uger

7 Udgifter ved forskellige tilbud efter refusionsomlægningen Kommunale nettoudgifter pr. uge efter seks måneders ledighed * kr. Offentligt løntilskud 3.146,1 Virksomhedspraktik 2.894,5 Dagpengemodtager passiv 2.894,5 Jobrotationsvikar 2.646,8 Privat løntilskud 1.917,9 Gennemsnitlige enhedsomkostninger pr. fuldtidsaktiveret i øvrig vejledning og opkvalificering (eksklusiv ydelse) 2.779,0 Gennemsnitlige enhedsomkostninger pr. fuldtidsaktiveret i ordinær uddannelse (eksklusiv ydelse) 1.660,9 * Der er regnet med en kommunal medfinansiering på 70 pct. (jf. den forventede refusionsomlægning). De kommunale nettoudgifter er lavere, hvis ledigheden er kortere end seks måneder. De kommunale nettoudgifter er større, hvis ledigheden er længere end 12 måneder pl.

8 Beregning af udgifter på foregående slide Offentligt løntilskud Timesats offentligt løntilskud 55, stk.2 (121,47 kr.) * et årsværk (1.924 timer)/52 uger* medfinansiering (70 pct.) Virksomhedspraktik Udgiften er den samme som dagpengesatsen Dagpengemodtager passiv Højeste månedlige dagpengesats ( kr.)/4,33 uger * medfinansiering (70 pct.) Jobrotationsvikar Timesatsen for jobrotation (178,84 kr.) * et årsværk (1.924 timer)/52 uger * medfinansiering (40 pct.) Privat løntilskud Timesats privat løntilskud 63, stk.2 nr. 3 (74,05kr.) * et årsværk (1.924 timer)/52 uger * medfinansiering (70 pct.) Gennemsnitlige enhedsomkostninger pr. fuldtidsaktiveret i øvrig vejledning og opkvalificering (eksklusiv ydelse) STAR s egne beregninger. Der er regnet med 0 pct. refusion Gennemsnitlige enhedsomkostninger pr. fuldtidsaktiveret i ordinær uddannelse (eksklusiv ydelse) STAR s egne beregninger. Der er regnet med en effektivrefusionssats på 43,5 pct. d 28. maj 2015

9 Effekten af øvrig vejledning og opkvalificering I litteraturen er der ikke entydig evidens for, hvor stor effekten af øvrig vejledning og opkvalificering er. Her to eksempler fra litteraturen: Vikström, Rosholm og Svarer 2011 Der er en signifikant positiv effekt af jobsøgningskurser. Effekten er størst for mænd og for yngre (effektstørrelsen opgøres ikke). Det Økonomiske Råd efterår 2012 Uddannelse og kurser med vejledning og opkvalificering som samlet kategori har signifikant positiv effekt i højkonjunktur (10 ugers forkortet ledighed) og signifikant negativ effekt i lavkonjunktur (7 ugers forlænget ledighed). Det er således ikke muligt at sætte et konkret tal på effekten af øvrig vejledning og opkvalificering, da litteraturen er for sparsom. Derfor er det op til kommunen selv at vurdere, hvilken effekt et givent tilbud har, når kommunen vil regne på potentielle besparelser som følger af en investering i den ledige. Der er således ikke evidens for, at øvrig vejledning og opkvalificering har en beskæftigelseseffekt på præcis tre uger. Det understregs derfor, at ovenstående blot er et eksempel, der har til formål at illustrere investeringstankegangen. Der kan læses mere om effektstudier på: maj 2015