- HVAD, HVORFOR OG HVORDAN?

Transkript

1 PROJEKT STYR PÅ SUNDHEDEN SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? Efteråret 2014 [email protected] friisinnovation.com

2 Præsentation 2 Jytte Friis sundhedspædagogisk konsulent lærer, pæd. diplom, master forfatter af undervisningsmateriale Teorivinkel: pædagogisk, humanistisk

3 Dagens program 3 Sundhedsbegrebet Skolens rolle Faghæfte 21 PAUSE Handlebegrebet Forudsætninger for sundhed Sundhedspædagogiske metoder og øvelser Om planlægning af sundhedsundervisning

4 Hvor sundt? 4 1.

5 Hvor sundt? 5 2.

6 Hvor sundt? 6 3.

7 Hvor sundt? 7 4.

8 Hvor sundt? 8 5.

9 Hvor sundt? 9 6.

10 WHO s sundhedsdefinitioner 10 Sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velvære, og ikke kun fravær af sygdom. WHO Sundhed skabes ved at yde omsorg for sig selv og andre, ved at tage beslutninger og være herre over sine livsvilkår. Sundhed skabes af folk selv, i deres dagligdag, hvor de lærer, arbejder, leger og elsker WHO, Ottawa,1986

11 Det brede, positive sundhedsbegreb 11 Negativ Fravær af sygdom Positiv Livskvalitet og fravær af sygdom Snæver Livsstil Bred Livsstil og levevilkår (Bjarne Bruun Jensen)

12 12 Hvad er skolens rolle?

13 Kampen om sundhedsbegrebet 13 Pernille Almlund (lektor i kommunikation, RUC): Kan sundhed være ekskluderende?

14 Er sundhed blevet en religion? 14 Ole Hartling (tidligere formand for Etisk Råd): Kan sundhed være usundt?

15 Sundhed i skolen? 15 Elin Schmidt, Sundskolenettet (Rockwoolfonden): Skal skolen løse fedmeproblematikken?

16 Værested og lærested 16 Skolen er både værested og lærested. Værested: rammer/vilkår og kultur/normer men hvilke? Lærested: undervisning og dannelse men hvad og hvordan?

17 Øvelse: Ja eller Nej 17 Lærerne skal være sunde rollemodeller Skolen skal tilbyde sund mad Skolen skal give eleverne lyst til daglig motion Skolen skal informere forældrene om sunde madpakker Skolen skal prioritere elevernes trivsel Eleverne må gerne drikke sodavand i skolen Lærerne må gerne drikke sodavand i skolen Skolen skal skabe gode rammer omkring spisningen Skolen skal tjekke, at børnene har sunde madpakker Skolen har ansvar for at eleverne er glade for at gå i skole

18 Loven siger 18 Faghæfte 21. Sundheds- og seksualundervisning (1995, 2005, 2009, 2014) Lov om undervisningsmiljøvurdering i folkeskolen (2001) Lov om forbud mod rygning for elever i folkeskolen (2001) Kommunale sundhedspolitikker (2006) Værdiregelsæt / Antimobbestrategi (2009) 45 minutters daglig bevægelse (2014) Trivselsmåling (2014)

19 19 Faghæfte 21: Formål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår og værdier, der påvirker sundhed, seksualitet og familieliv. at medvirke til udvikling af elevernes engagement, selvtillid, livsglæde samt egen identitet i samspil med andre. at bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for i fællesskab med andre og hver for sig at tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed.

20 Sundhedsundervisning er dannende 20 Sundhedsundervisningens (lærerens) opgave er ikke at løse samfundets sundhedsmæssige problemer men at give eleverne forudsætninger for at handle sundt i forhold til sig selv og andre! Det betyder, at pædagogiske mål står over sundhedsmål! Eks: Diskuter problemfelter i dette eksempel på sundhedsmål for en sundhedsuge i 4. klasse: Eleverne har en sund uge.

21 Faghæfte 21: Fælles Mål (2014) 21 To kompetenceområder gennem hele forløbet: 1. Sundhed og trivsel 2. Krop, køn og seksualitet Ét kompetencemål for hvert område i hver fase Inden for hvert kompetencemål er der flere færdigheds- og vidensmål. Disse opdeles i verbale og kognitive færdigheder: - verbalt: samtale, beskrive, vurdere, analysere - kognitivt: viden om

22 Kompetencemål for Sundhed og trivsel klasse: Eleven kan forklare, hvad der fremmer sundhed og trivsel i eget liv klasse: Eleven kan fremme sundhed og trivsel på skolen klasse: Eleven kan fremme egen og andres sundhed og trivsel med udgangspunkt i demokrati og rettigheder.

23 Kompetenceområdet Sundhed og trivsel 23 Temaer i klasse: Sundhedsfremme Livsstil Levevilkår Rettigheder Personlige grænser Følelser / Venskaber Til hvert tema er der et færdighedsmål og et vidensmål. Kan yderligere opdeles i konkrete læringsmål. (Find målene på

24 Til overvejelse 24 Hvad er vigtigt for at fremme elevernes sundhed og trivsel på skolen?

25 Pause 25 25

26 At fremme sundhed på skolen 26 Enige om en sundhedsforståelse Vide noget om hvad der får os til at handle sundt (hvad der fremmer og hæmmer) Vide noget om hvordan sundhed og trivsel kan fremmes pædagogisk - som en del af undervisningen

27 Sundhedsspiral? Muligheder Viden Holdning Handling Vi er nogen, som ved noget, kan noget, mener noget og gør noget

28 Sundhedscirkler 28 Vigtige forudsætninger for sundhedsrettede handlinger: viden og motivation hos den enkelte kultur og normer i fællesskabet rammer og muligheder i omgivelserne Individ Omgivelser Fællesskab Fx: hvordan skaber vi aktive frikvarterer for alle elever?

29 Hvad er handlekompetence? 29 Udvikling af elevernes handlekompetence gennem: Viden almen og specifik viden (fornuft, følelser) Vilje - mening og resultat (motivation) Evne kende muligheder, forstå og kunne (selfefficacy) Mulighed tilgængelighed, rammer, tid (vilkår)

30 Fællesskabet som drivkraft 30 Fællesskabet er retningsgivende for vores ønsker og handlinger Vi vil gerne gøre det, der giver os adgang til fællesskabet Vi vil gerne være ligesom vores kammerater Vi vil gerne gøre det, andre forventer af os

31 Øvelse: Hvis - så 31 Hvis vores skole skal være sund, så Hvis eleverne skal træffe sunde valg, så Hvis eleverne skal have god og nærende mad i skolen, så Hvis jeg kunne bestemme over skolens sundhedsuge, så Hvis eleverne skal være mere fysiske, så Hvis klassen skal arbejde med sundhed, så Hvis skolen havde masser af penge til sundhed, så

32 Den Røde Tråd 32

33 Emnernes opbygning 33 Procesorienteret undervisning: Åbne spørgsmål ê Undersøgelse, refleksion, dialog ê Beslutninger og aftaler ê Handleplaner og handling ê Evaluering og opsamling af erfaringer

34 Lærerrollen 34 I sundhedsundervisningen kender læreren ikke altid svarene, men er god til at stille spørgsmålene stiller læreren sin viden til rådighed når den efterspørges! skaber læreren rammerne for elevernes læring og guider eleverne undervejs i processen er der opstillet pædagogiske mål men åbne sundhedsmål, som eleverne selv definerer i processen er læreren ordstyrer og facilitator eleverne er aktive og har taletiden

35 Øvelse: Fordele - Ulemper 35 Øvelsen kan bruges i mange forskellige dilemmaspørgsmål, fx Fordele og ulemper ved klassens-time-kage Fordele og ulemper ved ude-ordninger Fordele og ulemper ved at drikke sig beruset Brainstorm på tavlen: Hvilke fordele er der? Hvilke ulemper er der? Eleverne kommer med bud ikke deres egne meninger. Alle forslag skrives op uden vurdering. Drøftelse: Når forslagene er udtømt drøftes de. Der vil givetvis være helt modsatrettede bud. Diskuter disse. Opsamling: Hvad er fordelene? Kunne de opnås på andre måder - uden at ulemperne følger med? Hvilke alternativer er der? Kan vi gøre noget her i klassen for at hjælpe hinanden til, at det sker? Kan man nå frem til aftaler?

36 Cases 36 Cases er en god måde at behandle en problemstilling på, fordi problematikken er anonymiseret casen skaber indlevelse eleverne bliver eksperter (og taget alvorligt) holdninger og værdier bliver italesat og vurderet klassen finder frem til løsninger, der kan overføres til deres egne oplevelser og blive relevante i egne sammenhænge. Case: Der er en 3. klasse, hvor en pigegruppe på 3 er begyndt at drille en stille pige i klassen. De andre kan se, at pigen bliver mere og mere ked af det, men de er alle bange for de 3 piger, fordi de er ret skrappe. Hvad skal de gøre?

37 Rollespil 37 Med rollespil kan situationer og problemstillinger bliver diskuteret og vurderet, der bliver vist handlemuligheder og kammerater kan blive rollemodeller. Eksempler: Venskab. Grupper á 4-5. Emma er ny i klassen. a) Hvad kan klassen gøre for at få Emma med? b) Hvad kan Emma gøre for at være med? c) Hvad kan læreren gøre for at Emma kommer med? Følelser. Solister + klasse. At aflæse og vise følelser. Eleven kommer ind fra frikvarteret og går hen til sin plads og finder sine bøger frem. Hvordan har eleven det?

38 Sundhedspædagogiske metoder 38 Undersøgende, reflekterende og handleorienteret tilgang: Brainstorm Åbne spørgsmål Cases Dilemmaer (ambivalens) Rollespil Vurderings, - visions- og handleøvelser Cooperative Learning Fremtidsværksted Konkrete handlinger for sundhed

39 Sundhedspædagogisk fokus 39 Engagement Inddragelse Anerkendelse Inklusion Fællesskab Handling Hvor adskiller sundhedsundervisningen sig fra undervisningen i skolefag som dansk eller matematik?

40 40 Sundhedsugen afveksling eller afsæt? Hvad vil vi med sundhedsugen? 1 Afveksling - 5 sunde og aktive skoledage? 2 Afsæt sundhedsfremmende forandring? Makkerdrøftelser: Drøft plusser og minusser i de to målsætninger i forhold til pædagogiske og sundhedsfremmende værdier. Skriv de vigtigste pointer ned. 40

41 Pædagogiske overvejelser 41 Teamdrøftelser: Hvad skal formålet være med undervisningen/emnet? Hvilke temaer (færdigheds- og vidensmål)? Hvilke læringsmål? Overvej og drøft disse værdier brug dem som tjekliste og til selvevaluering: Uv danner afsæt for sundhedsfremmende forandring Elever er med til at planlægge undervisningen Elever er inddraget i beslutninger om forandring Sunde aktiviteter engagerer og skaber glæde Læringsmål/kompetencemål frem for sundhedsmål Andre værdier?

42 Planlægningsskema Emne: Formål: Færdighedsog vidensmål Hvad vil vi opnå? Arbejdsspørgsmål Åbne spørgsmål til eleverne Aktiviteter Hvordan skal de arbejde med emnet? Materialer Hvilke mat. kan indgå? Fag Hvilke fag kan indgå? Hvem står for forberedelsen?

43 Evalueringsskema Emne: Formål: Færdigheds - og vidensmål Evaluering Opfølgning Hvad vil vi opnå? Succeskriterier: Hvad kan vi se? Eval. metode: Hvordan vil vi undersøge det? Hvorfor gik det, som det gjorde? Hvad skal justeres/ droppes? Hvad skal fastholdes? Ønsker Resultater Efterbehandling

44 Sundhedspædagogisk pointe Eleverne kan lære sundhed ved eksemplets magt > gør ligesom mig ved gentagelser > øvelse gør mester gennem kultur og normer > sådan gør vi her Men handlekompetence kan kun læres ved egen kraft ved at være med til at bestemme hvad og hvordan gennem inddragelse i egen sundhed og handling ved de gode erfaringer og et styrket selfefficasy!

45 Afrunding 45 Hvornår er sundhedsundervisningen lykkedes? Vigtige pædagogiske pointer på kurset i dag Vigtige sundhedspointer på kurset i dag

46 Undervisningsmaterialer (1) 46 Den Røde Tråd > Undervisningsmaterialer > se materialer Fattigdom et emnearbejde om vilkår og rettigheder: > Undervisningsmaterialer > se materialer Fælles Mål > oversigt: Fælles Mål > læseplan: unv_laeseplan_for_emnet_sundheds- _og_seksualundervisning_og_familiekundskab.pdf Fælles Mål > undervisningsvejledning:

47 Undervisningsmaterialer (2) 47 Børns Vilkår Skoletjenesten: skoletjenesten.aspx#.u_cprf3np8a Dansk Røde Kors: > skole Red barnet: > megafonen Red Barnet: Børnekonventionen kort udgave: ID=9653#.U_cr8f3Np8A Det kriminalpræventive råd skole: Medierådet for børn og unge:

48 Undervisningsmaterialer (3) 48 Dansk Skoleidræt: Sex og Samfund: Dansk Center for Uv-miljø: > undervisningsmiljø UC Syddanmark: > inspiration Frivilligt drenge- og pigeforbund: fdf.dk > legedatabasen Fødevarestyrelsen: > madklassen Fødevarestyrelsen: > underviser Kræftens bekæmpelse:

49 Tak for i dag og god arbejdslyst! 49 Jytte Friis sundhedspædagogisk konsulent friisinnovation.com [email protected]