Projektbeskrivelse: Sundhedsaktiv Skole

Transkript

1 Projektbeskrivelse: Sundhedsaktiv Skole Projektperiode: Skoleåret 2005/2006. Forud herfor et introduktionsmøde ultimo skoleåret 2004/2005. Projektets baggrund: En god sundhedstilstand spiller en afgørende rolle for såvel den personlige og sociale trivsel og udvikling som for indlæring, og på sigt for den enkeltes muligheder og livskvalitet. Derfor bør det sikres, at alle elever gives gode sundhedsmæssige rammer og forudsætninger for at kunne træffe sunde valg. Det er forhold, som dels kan tilgodeses gennem undervisningen, dels gennem skolens rammer og kultur. Fra strukturreformens ikrafttræden bliver opgaven omkring sundhedsfremme og forebyggelse flyttet fra amterne og ud i kommunerne, og således også den del, der er målrettet børn og unge. På den baggrund ser vi det som en væsentlig opgave at forberede kommuner og skoler til at tage over, således at de mange gode erfaringer, vi deler med skolerne i Amtet, ikke tabes. Samtidig er der fra Undervisningsministeriets side lagt op til en opkvalificering af det obligatoriske emne Sundheds- og seksualundervisning og Familiekundskab, idet der er udarbejdet trin- og slutmål for faget med ikrafttrædelse samt udarbejdet en ny læseplan for faget, som træder i kraft Projektet Sundhedsaktiv Skole er en hjælp til skolen til dels at få styrket og sat de sundhedsfremmende aktiviteter i system gennem etablering af en resurselærerordning for sundhedsfremme, dels at få opdateret og opkvalificeret sundhedsundervisningen ved at nedsætte fagudvalg for sundhedsfaget. Projektets formål: Formålet med projektet er at fremme børns og unges handlekompetence og fysiske, psykiske og sociale sundhed ved at styrke sundhedsundervisningen og skolens rammer og miljø i sundhedsfremmende retning, og det forventes således, at projektaktiviteterne fortsætter efter projektets ophør. Gennem en prioritering og opkvalificering af sundhedsresurselærere og fagudvalg på skolerne er der endvidere dannet basis for et fremtidigt netværk, som kan indgå i samarbejde med den enkelte kommune om at løfte forebyggelses- og sundhedsfremmeopgaverne på skoleområdet. Desuden kan projektet tjene som modelprojekt, hvorfra erfaringer kan overføres til dagpasningsområdet og ungdomsuddannelserne. Projektets mål: Det er projektets mål at styrke skolens sundhedsfremmende arbejde ved at hjælpe skolen i gang med en resurselærerordning for sundhedsfremme at opkvalificere en lærer til at varetage funktionen som resurselærer for sundhedsfremme at bidrage til etablering af fagudvalg for sundhedsfaget at bidrage til at kvalificere arbejdet i fagudvalgene for sundhedsfaget at sikre implementering af resurselærerordning og fagudvalg for sundhedsfaget på alle deltagende skoler. Deltagere i projektet: grundskoler i Ribe Amt kommunale skoleforvaltninger i Ribe Amt

2 Aktører: en lærer fra hver af de deltagende skoler, som udpeges til resurselærer for sundhedsfremme på skolen klasselærere fra alle skolens klasser, som fra projektets start danner fagudvalg for faget Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Resurselærerens opgaver: Resurselærerens overordnede opgave vil være at fremme og styrke det sundhedsfremmende arbejde målrettet eleverne, såvel sundhedsundervisningen som skolens miljø og rammer. I samarbejde med skolens ledelse, skolens bestyrelse, det pædagogisk råd, evt. den kommunale skoleforvaltning og et evt. kommunalt netværk af resurselærere formulerer den enkelte sundhedsresurselærer 1. en funktionsbeskrivelse for projektperioden. 2. en funktionsbeskrivelse, der rækker ud over projektperioden. Det er tanken, at den enkelte skole i sin kortsigtede funktionsbeskrivelse laver en overordnet beskrivelse af resurselærerens funktion samt prioriterer og beskriver konkrete opgaver for projektperioden, og at skolen i den langsigtede funktionsbeskrivelse endvidere beskriver, hvordan sundhedsundervisningen tænkes styrket samt at skolen prioriterer og beskriver særlige indsatsområde(r) og resurselærerens rolle i forhold hertil. Eksempler på opgaver, der kan tænkes varetaget: styrkelse af sundhedsundervisningen på skolen. Resurselæreren holder sig orienteret omkring undervisningsmaterialer til sundhedsundervisningen og kan være inspirator for kollegerne på skolen ift emner og metoder i undervisningen. Resurselæreren kender fagformålet og målbeskrivelsen for faget og kan holde lærerkollegiet orienteret. at være den person, som skolens ledelse og lærere kan trække på i pædagogiske spørgsmål omkring skole og sundhed. Resurselæreren holder sig orienteret omkring sundhedsproblematikker hos børn og unge og forskellige sundhedsfremmende indsatser og projekter på skoleområdet og har desuden kontaktflade til forskellige sundhedsprofessionelle på området. opbygning af temalærerordning på egen skole og/eller mellem skolerne i kommunen. Med temalærer menes en lærer, der får til opgave at varetage et afgrænset undervisningstema, som fx kan være seksualundervisning. Temalæreren kan varetage gæstelærerfunktion i skolens klasser, enten med et oplæg eller som en del af et undervisningsforløb, ligesom temalæreren kan være faglig sparring for kollegerne. Temalæreren kan indgå i samarbejde med skolens sundhedsplejerske. Der kan tænkes udveksling af temalærere skoler imellem. opbygning af et Sundhedsråd, bestående af repræsentanter fra lærere, sundhedspersonale, sfo, elever, ledelse og forældre. Sundhedsrådet fastsætter skolens linje ift det sundhedsfremmende arbejde og kan tage initiativ til nye tiltag. koordinering af arbejdet mellem forskellige arbejdsgrupper, fx mellem fagudvalg for faget Sundheds- og seksualoplysning og Familiekundskab eller mellem Sundhedsråd og fagudvalg. at være bindeled mellem forskellige samarbejdspartnere. Resurselæreren samarbejder bl.a. med skolens sundhedspersonale og kan være bindeleddet mellem lærerkollegium og sundhedspersonale.

3 at være kontaktperson ved henvendelser udefra. Resurselæreren er et væsentligt bindeled mellem skole og det omgivende samfund, bl.a. kommune/amt/region/stat, i relation til sundhedsfremmende informationer og opgaver. Det kan være videreformidling af informationer eller varetagelse af opgaver, eksempelvis igangsættelse og koordinering af indsatser, projekter og kampagner. at indgå i evt. kommunale eller tværkommunale netværk af resurselærere sammen med skolens ledelse o.a. at igangsætte og koordinere evt. særlige indsatsområder på skolen eller støtte op om sådanne. sammen med skolens ledelse o.a. at igangsætte overordnede initiativer som formulering af en lokal læseplan for sundhedsundervisningen, udarbejdelse af skolens sundhedspolitik, skolebespisning m.v. Fagudvalgenes opgaver: Fagudvalgenes overordnede opgave vil være at sikre varetagelse af og kontinuitet i sundhedsundervisningen igennem hele skoleforløbet i overensstemmelse med faghæftet for Sundheds- og seksualundervisning og Familiekundskab. Fagudvalgene formulerer 1. en funktionsbeskrivelse for projektperioden 2. en funktionsbeskrivelse, der rækker ud over projektperioden I den kortsigtede funktionsbeskrivelse redegøres for fagudvalgets opgaver i projektperioden. I den langsigtede funktionsbeskrivelse redegøres for fagudvalgets overordnede funktion samt generelle arbejdsopgaver. Eksempler på opgaver, der kan tænkes varetaget i fagudvalgene: kendskab til indholdet i læseplanen for sundhedsfaget koordinering af undervisningsemner på forskellige klassetrin koordinering af tværfaglige undervisningsforløb udvælgelse af undervisningsmateriale budget for materialeindkøb gensidig inspiration og faglig sparring Projektdeltagelse indebærer, at: Der vælges en resurselærer blandt skolens lærere. Resurselærere på overbygningsskoler tildeles min. 80 timer for hele skoleåret. Resurselærere på skoler uden overbygning tildeles min. 60 timer for hele skoleåret. Timerne til resurselærerne dækker alle resurselærerens aktiviteter såsom møder, kurser, forberedelse, planlægning, vejledning af kolleger etc. Der er mødepligt til de møder og kurser, der inviteres af Amtet. Resurselærerne udarbejder i samarbejde med skolens ledelse o.a. en funktionsbeskrivelse for projektperioden samt en funktionsbeskrivelse, der rækker ud over projektperioden. Der nedsættes fagudvalg for sundhedsfaget, bestående af klasselærere fra alle skolens klasser. På flersporede skoler nedsættes et fagudvalg for hvert af de tre trin, kl., kl. og kl. På

4 ensporede skoler nedsættes et eller to fagudvalg, der dækker alle klassetrin. I hvert fagudvalg udpeges en formand. Fagudvalgsmedlemmerne tildeles min. 6 timer for hele skoleåret. Formanden min. 12 timer. Timerne til fagudvalgsmedlemmerne dækker forberedelse og mødevirksomhed i fagudvalget. Timerne til formanden dækker mødeindkaldelse, forberedelse, mødevirksomhed og udarbejdelse af referater i fagudvalget, samarbejdsmøder mellem fagudvalgene, kursusdeltagelse etc. Fagudvalgene udarbejder i samarbejde med skolens ledelse o.a. en funktionsbeskrivelse for projektperioden samt en funktionsbeskrivelse, der rækker ud over projektperioden. Ved projektforløbets slutning evaluerer resurselæreren projektet, og der laves en opsamling og oversigt over skolens aktiviteter. I samarbejde med skolens ledelse, pæd. råd., bestyrelse o.a. planlægges aktiviteter, indsatsområder og timetildeling til resurselærer og evt. arbejdsgrupper for det kommende skoleår. Ved projektforløbets slutning evaluerer fagudvalgsformændene arbejdet i fagudvalgene, og der laves en opsamling og oversigt over fagudvalgenes aktiviteter. I samarbejde med skolens ledelse, pæd. råd, bestyrelse o.a. planlægges aktiviteter, indsatsområder og timetildeling til fagudvalgene og fagudvalgsformændene for det kommende skoleår. Økonomi: 50/50. Ribe Amt finansierer 50% af timeforbruget til resurselærerne samt 50% af timeforbruget til fagudvalgene for sundhedsfaget i form af timegodtgørelse, som udbetales til skolen. Desuden finansierer CVU Vest deltagerbetaling ved de obligatoriske møder og kurser (se nedenfor). Skolen finansierer de øvrige 50% af timeforbruget til hhv. resurselærer og fagudvalg samt evt. vikardækning og transport ved lærerdeltagelse i obligatoriske møder og kurser. Ønsker skolen at nedsætte andre arbejdsgrupper eller sætte yderligere initiativer i værk, kan der søges om refusion af arbejdstimer fra Ribe Amt. Obligatoriske møder og kurser: Der vil i opstarten af skoleåret finde kurser sted, som kan inspirere og opkvalificere resurselærere og fagudvalgsformænd til at varetage opgaven. Kurserne vil så vidt muligt blive lagt udenfor undervisningstiden. Desuden vil der blive afholdt møder for resurselærerne af 2 timers varighed ca. hver anden måned, hvor der både kan udveksles erfaringer og inviteres oplægsholdere udefra. Møderne vil ligge i tidsrummet kl Mødernes indhold samt øvrige kurser og møder fastlægges efterhånden som behovet og indsatsområderne bliver afdækket. 6. juni 05 kl : Introduktionsmøde for resurselærere 11. aug. 05: møde for fagudvalgsformænd for Sundheds- og seksualundervisning og Familiekundskab 18. aug. 05: møde for resurselærere august-september 05: Eftermiddagskursus omkring sundhedsundervisningens formål, mål og indhold. For resurselærere og fagudvalgsformænd for Sundheds- og seksualundervisning og Familiekundskab september-oktober 05: 2-dages kursus for resurselærere omkring emnet sundhed i skolen på baggrund af det brede, positive sundhedsbegreb oktober 05: møde for resurselærere december 05: møde for resurselærere februar 06: møde for resurselærere april 06: møde for resurselærere

5 juni 06: møde for resurselærere Kursusdeltagelse: CVU-Vest udbyder i det kommende skoleår et 30 timers kursus over 9 kursusgange: Ressourceperson for sundhedsfremme. (se kursuskatalog 2005/06). For resurselærere i projektet er der en deltagerbetaling på 600 kr. mod normalt 2600 kr. Differencen dækkes af CVU Vest. Skolen dækker selv timeforbrug og transport. Tidsfrister: 17. maj 2005: sidste tilmeldingsfrist for ansøgning om projektdeltagelse 24. maj 2005: besked til skolerne, hvorvidt ansøgning om projektdeltagelse er imødekommet eller afvist To regneeksempler: 1. En 1-2 sporet 7-klasset skole: Aktivitet Timeforbrug Refusion Skolens andel Resurselærer Fagudvalg, kl., 2 spor, 7x6 t + 12 t til formand Fagudvalg, kl., 1 spor, 3x6 t + 12 t til formand I alt 144 t 72 t 72 t Desuden afholder skolen evt. vikar- og transportudgifter ifb. med resurselærers og fagudvalgsformænds kursusdeltagelse. 2. En 2-3 sporet overbygningsskole: Aktivitet Timeforbrug Refusion Skolens andel Resurselærer Fagudvalg, kl., 2 spor, 7x6 t + 12 t til formand Fagudvalg, kl., 2 spor, 5x6 t + 12 t til formand Fagudvalg, kl., 3 spor, 8x6 t + 12 t til formand I alt 236 t 118 t 118 t Desuden afholder skolen evt. vikar- og transportudgifter ifb. med resurselærers og fagudvalgsformænds kursusdeltagelse. Forankring: For at give den fremtidige forankring af sundhedsfremme de bedste odds, er det afgørende, at projektaktiviteterne fortsætter ud over projektperioden i én eller anden udstrækning. Deltagende skoler skal derfor være indstillet på fremover at afsætte timer til skolens sundhedsfremmearbejde. Ansøgere: Såfremt der indkommer flere ansøgninger om projektdeltagelse end vi kan imødekomme, vil der ske en prioritering. Skoler fra kommuner, hvorfra alle eller et flertal af kommunens skoler søger om deltagelse, vil blive prioriteret højt. Desuden prioriteres en geografisk spredning blandt de deltagende skoler. Evt. spørgsmål rettes til sundheds- og udviklingskonsulent Jytte Friis, tlf , jyfr@ribeamt.dk Ansøgningsfrist: 17. maj, 2005 Ansøgning sendes til: Ribe Amt Att. Jytte Friis Afd. for Sundhedsfremme og Forebyggelse Sorsigvej Ribe

6 Politiske anbefalinger og bestemmelser omkring sundhedsfremme i skolerne I folkesundhedsprogrammet Sund hele livet er folkesundheden et fælles ansvar mellem bl.a. den enkelte og familien, institutioner og arbejdspladser samt kommune, amt og stat. Der er fra politisk side sat fokus på skolen som en af arenaerne for sundhedsfremme og forebyggelse. I regeringens mål og strategier for folkesundheden Sund hele livet hedder det således bl.a.: Grundskolen udgør den daglige ramme for over børn og beskæftiger mindst voksne. Det er derfor vigtigt, at.skolen udgør et sundt miljø og har en sundhedskultur, der understøtter sunde vaner og befordrer trivsel. (Sund hele livet, s. 57). Udfordringerne til skolerne de kommende år er iflg. Sund hele livet bl.a. en faglig udvikling og styrkelse af sundhedsundervisning, at skabe gode rammer for børnenes fysiske aktivitet, at iværksætte indsatser overfor trivselsproblemer hos børn og unge, en fortsat udbredelse af sundhedspolitikker og evaluering af skolen som sundhedsfremmende miljø (Sund hele livet s ). Sundhedsundervisningen er et obligatorisk emne på klassetrin, som beskrives i faghæftet for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. I formålsbeskrivelsen for faget hedder det bl.a.: Undervisningen skal i enhver henseende bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed. (Formål for faget sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, stk. 3) Der er endvidere udarbejdet trin- og slutmål for undervisningen efter hhv. 3., 6. og 9. klasse, der præciserer indholdet indenfor de centrale kundskabs- og færdighedsområder. Etablering af fagudvalg for området vil bidrage til at sikre og styrke sundhedsundervisningen. Fra nedlægges amterne i Danmark, og forebyggelsesopgaverne overgår herefter til kommunerne. For den del af den primære forebyggelse, som retter sig mod børn og unge, betyder det, at kommunerne blandt meget andet får ansvaret for, at der fortsat finder sundhedsfremmende aktiviteter og prioriteringer sted ude på skolerne. I og med at forebyggelsesopgaven placeres i kommunerne, forankres de sundhedsfremmende opgaver tættere på det nær- og lokalmiljø, som er børnenes og de unges bl.a. skolen. Der bliver kortere vej fra forvaltning til arena, hvilket kan styrke kommunikationen i opgaveløsningen og skabe større ensartethed på området. Det er naturligvis ønskeligt, at aktiviteter og funktioner, som Amtet hidtil har varetaget, som faglig sparring, opkvalificering af fagprofessionelle, iværksættelse, udvikling og koordinering af de sundhedsfremmende opgaver fortsætter og fortsat udvikler sig på skolerne i de fremtidige storkommuner. Her vil et netværk af resursepersoner kunne bygge bro og være med til at sikre vidensdeling og dermed det fremtidige opgaveløft i kommunerne.