Baggrundsbelastning med total N og nitrat-n
|
|
- Maja Jespersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Baggrundsbelastning med total N og nitrat-n Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. december 2014 Jens Bøgestrand, Brian Kronvang, Jørgen Windolf & Ane Kjeldgaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 11 Kvalitetssikring internt i forfattergruppen Kvalitetssikring, centret: Poul Nordemann Jensen AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.: dce@au.dk
2 Indhold Baggrund 3 Datagrundlag 3 Analyse af 2011 data 6 Opdateret model 9 Konklusion 10 Referencer 11 2
3 Baggrund I lavede amterne og DMU i fællesskab et udredningsarbejde for at opnå en bedre, og gerne geografisk distribueret, model for baggrundsbelastningen med kvælstof og fosfor. Der blev søgt efter naturvandløb over hele landet, og 19 vandløbsstationer viste sig tilstrækkeligt upåvirkede til at indgå i analysen. Vandløbene blev målt 4 gange over et år, og resultaterne af målingerne blev for kvælstofs vedkommende et grid (5 x 5 km) over hele Danmark med koncentrationer af total-n og nitrat-n. Den afgørende parameter viste sig at være den dominerende geomorfologiske landskabstype i oplandet (Kronvang m.fl., 2007). I 2010-revisionen kom en del af de 19 stationer ind i NOVANA, dog var enkelte stationer skiftet ud med nye og nogle stationer med en længere tidsserie af målinger var allerede en del af overvågningen og indgik også i projektet. Der er derfor nu et nyt sæt målinger (16 stationer med hver 12 prøver i 2011), som kan kvalificere den analyse der blev lavet tidligere. På daværende tidspunkt var der ikke tegn på nogen udvikling i koncentrationerne i naturvandløb siden 1990 (vurderet ud fra de lange tidsserier i naturvandløb). I den seneste overvågningsrapport er der dog ved at tegne sig et billede af at der har været et signifikant fald i kvælstofkoncentration på omkring 15 % siden Dette notat beskriver hovedtrækkene i den opdatering af det landsdækkende grid, som Naturstyrelsen har ønsket til brug i vandplansammenhæng. Det nuværende baggrundsbidrag, estimeret ud fra målinger i naturvandløb, er i mindre grad påvirket af menneskelige aktiviteter af forskellig karakter såsom: 1. Forøget atmosfærisk deposition af kvælstofforbindelser på grund af emissioner fra landbrug og afbrænding af fossile brændstoffer både indenlands og i udlandet. 2. En opdyrkning af en lille del af oplandet, da der opereres med en maksimal dyrkning af <10 % oplandet for at det pågældende vandløb betragtes som afvandende et naturopland i relation til næringsstoftab. 3. Andre menneskeskabte forstyrrelser i oplandet i form af udledninger fra eventuel spredt bebyggelse, veje, mv. Det skal understreges at baggrundskoncentrationen er ved vandløbskanten, altså uden at der er sket en retention i vandløb og søer. For især vandløbssystemer med søer kan der ske en væsentlig retention af kvælstof inden udløb ved kysten. Datagrundlag Det tilgængelige datagrundlag består af 20 stationer (tabel 1). Heraf har 8 været drevet gennem en længere årrække (NOVANA tidsserie), 19 var med i projektet i , og 16 er målt i 2011 som led i NOVANA. Oplandsafgrænsningen er fra DCE s oplandskort, som også danner grundlag for de ID15 deloplande, der bruges som regneenhed i det pågående modelleringsarbejde for belastning af fjorde og kystområder. 3
4 Den dominerende geomorfologiske landskabstype indenfor hvert enkelt opland er fundet i GEUS jordartskort. Dyrkningsgraden indenfor hvert enkelt opland er genereret vha. markblokkortet for Markblokke anvendt til Miljøordninger under LDP, Naturarealer og skov (undtagen juletræer) er regnet som udyrket. Arealer udenfor markblok er ligeledes regnet som udyrket. Dyrkningsgraden for de 4 vandløb, som ikke længere bruges, stammer fra den tidligere opgørelse, baseret på AIS. Tabel 1. Naturvandløb anvendt i analysen. Stationsnummer Navn Projekt NOVANA Tidsserie Måling 2011 Dominerende landskabstype Dyrkningsgrad (%) Opl.areal (km 2 ) Bøgsted Ja Ja Flyvesand 5 3, Istrup Ja Ja Flyvesand 3 11, Refskær Ja Ja (siden 1993) Ja Moræneler 9 1, Skærbæk Ja Ja Ja Extramarginale 22 4,6 aflejringer Rustrup Ja Ja (siden 1992) Ja Moræneler 1 0, Hestbæk Ja Ja Ja Extramarginale 0 5,4 aflejringer Ulstrup Ja (Ja) (siden 2004) Ja Smeltevandssand/- 0 0,6 grus Langslade Ja Ja Ja Flyvesand 0 15, Holsteenhus Ja Ja Ja Moræneler 0 0, Fønstrup Ja Ja Ja Smeltevandssand/- 10 6,1 grus Hessemose Ja Ja Smeltevandssand/- 1 3,1 grus Afløb Ellesø Ja Ja Moræneler 1 1, tt Tystrup sø Ja Ja Moræneler 0 0, Svenskebæk Ja Ja Moræne-sand/-grus 7 5, Læså Ja Ja Moræne-sand/-grus 2 4, Kildebæk Nej Ja Moræne-sand/-grus 0 0,4 0 Selbæk Ja Nej Smeltevandssand/-grus 0 4,9 1 Risbæk Ja Nej Extramarginale 1 4,8 aflejringer 2 Vintønden Ja Nej Moræne-sand/-grus 3 3,1 3 Skurrekilde Ja Nej Smeltevandssand/- grus 0 0,04 Fordelingen af stationer mellem og 2011 er ændret, idet der ved NO- VANA revisionen netto forsvandt 2 stationer på smeltevandssand/-grus og én station på extramarginale aflejringer. Ifølge nærværende opgørelse af arealanvendelsen har Skærbæk mere end 10 % dyrkning i oplandet, hvorfor den ikke længere kan betragtes som et rigtigt naturvandløb. Data fra 2011 afviger på forskellig vis fra projektets data fra Det skyldes grundlæggende at fokus for projektet i var at søge at differen- 4
5 tiere baggrundskoncentrationerne ud over landet i højere grad end at opnå den størst mulige præcision i det hele taget. Derfor blev det prioriteret at måle færre gange på mange stationer frem for omvendt. Analysen i var baseret på data fra 4 datoer jævnt fordelt over året. Alle stationer blev prøvetaget på de samme datoer (+/- et par dage). Data fra 2011 består typisk af 12 målinger jævnt fordelt over året, men ikke med samtidighed mellem stationer. Fire stationer var kun med i , en enkelt er kun med fra Det vil i sig selv give en forskel på de to perioder i kraft af at datamaterialet samlet set ikke er voldsomt stort. Alle statistiske analyser er foretaget på vandføringsvægtede årsmiddelkoncentrationer baseret på de vandkemiske målinger og tilhørende vandføringer. Betydningen af forskellen i prøvetagningsfrekvens på 4 hhv. 12 årlige målinger er vurderet ud fra målingerne i Der er beregnet en vandføringsvægtet koncentration baseret på kun de 4 målinger som ligger tættest på de 4 prøvetagningsdatoer brugt i projektet i Koncentrationen af total N baseret på 12 årlige målinger var i gennemsnit 0,08 mg/l (ca. 8 %) højere end ved 4 målinger på samme stationer. Forskellen ligger helt overvejende på nitratfraktionen og er størst på de mest lerede landskabstyper. En del af forskellen kan skyldes prøvetagningsfrekvensen i sig selv, men der kan også være andre faktorer. Der er tegn på et mindre fald i koncentrationen af total N i naturvandløb (hvoraf 2 ikke helt lever op til kravet om højst 10 % dyrket opland) siden 1990 (figur 1). Ændringen har været signifikant for 4 af stationerne (tabel 2). Der er dog betydelig variation både mellem stationerne og for forskellige perioder. Der er ikke et tydeligt billede af større ændringer på visse landskabstyper frem for andre. De to stationer med for højt dyrket areal viser heller ikke en tydeligt højere ændring end de andre. Tabel 2. Ændring i N-koncentration siden 1990 i NOVANA naturvandløb med fulde tidsserier. Stations-nummer Navn Ændring i konc. Af total N (%) Landskabstype Skærbæk ** -14* Extramarg Hestbæk -37* Extramarg Langslade -6 Flyvesand Holsteenhus -5 Moræneler Fønstrup -16* Smeltevandssand/-grus Øle ** -14* Morænesand/-grus Median -14 * signifikant ændring (p<0.05) ** opfylder ikke kravet om højst 10 % dyrkning i oplandet. 5
6 Figur 1. Tidslig udvikling i lange tidsserier i naturvandløb i NOVANA. To af stationerne mangler de første par år, og to andre opfylder ikke helt kravet om højst 10 % dyrket areal i oplandet. Analyse af 2011 data Data fra 2011 er testet statistisk efter den eksisterende model, en ANOVA med de geomorfologiske landskabstyper i oplandet, baseret på GEUS jordartskort, som forklarende variabel. Resultatet var samme overordnede billede som i Landskabstyperne er stadig en god forklarende variabel, og nitrat-n er stadig den fraktion som har den højeste signifikans (p=0.054), mens der er et mere uklart billede hvad angår ammonium og organisk N (se også figur 2). Dog synes ammoniumkoncentrationen at være lidt højere på flyvesand end på de øvrige landskabstyper. Det skal bemærkes at analysen for 2011 kun er baseret på 15 stationer mod 19 i , hvilket i sig selv svækker statistikken. Det overordnede billede er stadig at der er højest koncentration af nitrat-n på moræneler og lavest koncentration i mere grusede og sandede områder, især på flyvesand og extramarginale aflejringer (hedesletten). 6
7 Figur 2. Kvælstoffraktioner for stationer i de 5 landskabstyper. 7
8 DCE har for nylig, baseret på data, søgt at relatere nitrat-nkoncentrationer til dyrkningsgraden i oplandet for henholdsvis (moræne-) lerede oplande og de mere sandede landskabstyper. Lineær regression på de to grupper af landskaber giver skæringer med y-aksen på hhv. 0,76 og 0,12 mg/l svarende til koncentrationen i oplande med 0 % dyrket areal (Kronvang et al. Submittet juni 2014). Øvelsen er ganske vist ikke lavet på de nyeste data, men bekræfter alligevel størrelsesordenen på baggrundskoncentrationen. Da forklaringsmodellen fra støttes statistisk af data fra 2011, anbefaler vi at fortsætte med samme modelkoncept (NO23 afhænger af landskabstype, øvrige fraktioner er konstante, og total N beregnes som sum af fraktionerne), men med en opdatering af koncentrationsniveauerne. 8
9 Vi anbefaler at bruge resultater baseret på 2011-data i forbindelse med vandplanarbejdet ud fra følgende betragtninger: 2011 ligger omtrent midt i perioden , der bruges som grundlag for vandplanarbejdet 2011 data er opnået med en prøvetagningsfrekvens på 12 per år, hvilket svarer bedre til den frekvens der generelt ligger til grund for belastningsopgørelserne end de 4 prøver der blev taget i Opdateret model Modellen beregner koncentrationen af total-n som en sum af kvælstoffraktioner (tabel 3, sidste kolonne). Nitrat-N er en funktion af jordarten, mens ammonium-n og organisk N er konstante, da der ikke kunne påvises en signifikant sammenhæng med jordarten. Den geografiske fordeling af koncentrationerne af nitrat-/nitrit-n og total-n fremgår af kortet på figur 3. Tabel data, 15 stationer, 12 årlige målinger. Middelværdi(standardafvigelse/SE) af koncentrationer i mg/l. Antal VL Ntot målt NO23N NH4N OrgN Ntot= sum(gult) Sm.vand sand/grus 3 1,00(0,37/0,21) 0,30(0,14/0,08) 0,07(0,07/0,02) 0,51(0,27/0,07) 0,88 Moræneler 5 1,51(0,71/0,32) 0,90(0,55/0,25) 0,07(0,07/0,02) 0,51(0,27/0,07) 1,48 Flyvesand 3 0,71(0,18/0,11) 0,05(0,04/0,02) 0,07(0,07/0,02) 0,51(0,27/0,07) 0,63 Extramarg. 1 0,21( - / - ) 0,03( - / - ) 0,07(0,07/0,02) 0,51(0,27/0,07) 0,61 Moræne sand/grus 3 1,09(0,18/0,10) 0,66(0,20/0,11) 0,07(0,07/0,02) 0,51(0,27/0,07) 1,24 Blandet 15 1,08(0,57/0,15) 0,50(0,48/0,12) 0,07(0,07/0,02) 0,51(0,27/0,07) 1,09 Det anbefales at der etableres et reference datasæt vedrørende historiske belastninger til havet både som total belastning og som baggrundsbelastning, f.eks. fra 1970 og fremefter til 2. ordens kystafsnit og udvalgte fjorde og fra 1900 og frem for landet som helhed. 9
10 Figur 3. Kort over baggrundskoncentrationer af total N og nitrat-/nitrit-n. Total-N Nitrat-nitrit (mg N L -1 ) 0,61 0,63 0,88 1,09 1,24 1,48 0,03 0,05 0,30 0,50 0,66 0,90 Konklusion Den vandføringsvægtede koncentration af nitrat kvælstof er ud fra målinger i mindre vandløb, som afvander oplande med en meget lille dyrkningsgrad (<10 %), fundet at være signifikant forskellig i de dominerende landskabstyper i Danmark i både 2004/05 og i Derimod er koncentrationen af ammonium-n og total organisk N fundet at være ens i de forskellige landskabstyper. På baggrund heraf er der fremstillet et kortgrundlag i en 5x5 km GRID, som viser baggrundskoncentrationen af total kvælstof (vandføringsvægtet) i både 2004/05 og Ved beregning af en baggrundsbelastning fra et givet opland skal den arealvægtede baggrundskoncentration i oplandet multipliceres med en vandafstrømning for den periode, som belastningen ønskes opgjort for. Desuden skal der fratrækkes en retention af nitrat-n i overfladevand (vandløb, søer m.v.) som ved en tidligere beregning (Kronvang et al. 2014) for perioden er anslået til at udgøre ca. 20% af baggrundsbidraget på landsplan, men med store variationer fra vandløbsopland til vandløbsopland. 10
11 Referencer Kronvang, B., Bøgestrand, J. Ovesen, N.B., Nyegaard, P. og Troldborg, L Baggrundskoncentration af kvælstof og fosfor i grundvand og overfladevand. Bøgestrand, J. (red.) 2007: Vandløb NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 96 s. Faglig rapport fra DMU nr Kronvang et al Background concentrations and loadings of nitrogen in Danish surface waters. Acta Agriculturae Scandinavica, Section B - Plant Soil Science (in Press.). 11
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer
Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereUdvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereTolkningsvejledning for kvælstofmålinger i drænvand
Tolkningsvejledning for kvælstofmålinger i drænvand Vejledningen er udarbejdet med det formål at give et sammenligningsgrundlag for kvælstofkoncentrationer målt i drænvand. Af: Chefkonsulent Leif Knudsen,
Læs mereBIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB
AARHUS UNIVERSITET BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB Peter Wiberg-Larsen, Daniel Graeber m.fl. 5. NOVEMBER 2015 FOKUS PÅ INDVINDING AF GRUNDVAND VANDFØRING OG LEVESTEDER Vegetation Vandføring
Læs mereLANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT, 1990-2011
LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT, 1990-2011 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 31 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER
Læs mereOpgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.
24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede
Læs mereForeløbig konklusion:
Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i
Læs merePå vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
Læs mereCO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 15/31180 Udgivet januar 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereForespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser
Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs mereGRUMO 1989-2013 rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand
GRUMO 1989-2013 rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Birgitte Hansen (GEUS), 28. maj 2015.
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereTillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for
Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Natura 2000-område nr.150 Gammel Havdrup Mose Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt for skovbasisanalyser. Natura
Læs mereNæringsstofbelastningen til vandområder omkring år 1900
Næringsstofbelastningen til vandområder omkring år 1900 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. december 2014 Jens Bøgestrand, Jørgen Windolf & Brian Kronvang Institut for Bioscience
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereFastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark
Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.
Læs mereOplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Læs mereDokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden
Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden 2007-14 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereReduktioner i overvågningsprogrammet
Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs mereBemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen
Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for
Læs mereMålinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen
Læs mereNotat om overvågningsresultater i Lillebælt efter gødningsudslip. J.nr.: NST-409-0o326 Fyn Dato: 25. maj 2016 Ref. MIHJE/INHOL
J.nr.: NST-409-0o326 Fyn Do: 25. maj 2016 Ref. MIHJE/INHOL Not om overvågningsresulter i Lillebælt efter gødningsudslip Overvågningsstioner i Lillebælt-området Den pelagiske del af NOVANA-overvågningsprogrammet
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mere1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW
1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center
Læs mereBilag 2. Indstilling om: Handlingsplan for ungdomsboliger, udmøntning af budget 2014-2017
Ungdomsboliganalyse prognose for antal Opdatering af prognose i ungdomsboliganalysen 2013 vedrørende antal ved uddannelsesinstitutionerne i Aarhus. Uddannelsesinstitutionernes skøn vedr. bestand Siden
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereNotat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereTabel 1. Alle basis- og specialsygeplejersker i kommuner og regioner fordelt på periodelængde 2009. Fravær pr ansat i Dagsværk
Louise Kryspin Sørensen Maj 2011 Langtidssygefravær i 2007 og 2009 Langtidssygefraværet (over 28 dage) opgjort i dagsværk er faldet med 15,4 % fra 2007 til 2009. Faldet i langtidssygefraværet er sket både
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereHvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse
N O T A T Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse 16. januar 2008 I forbindelse med julen 2007 blev der af Finansrådet udarbejdet en analyse af lån til forbrug. Analysen indeholdt blandt andet en forbrugerundersøgelse
Læs mereNotat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner
Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereRedegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene
NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og
Læs mereAfstandsmærker på motorveje. april 2011
Effekt efter 3 år Afstandsmærker på motorveje april 2011 Indhold Resumé 3 1. Introduktion 4 2. Analysestrækninger og dataindsamling 5 2.1 Analysestrækninger 5 2.2 Dataindsamling 5 2.3 Databehandling 6
Læs mereNotat vedr. interkalibrering af ålegræs
Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2012 Michael Bo Rasmussen Thorsten Balsby Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer December 2011 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på Herkomst pr. 1. januar 2010 samt udviklingen i perioden 1. januar 2005 til 1. januar
Læs mereVurdering af øget fosfortilførsel til jorden
Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience
Læs mereVæsentligt fald i aktiveringsomfanget i 2015
Aktiveringsgrad Januar 216 Væsentligt fald i aktiveringsomfanget i 215 Aktiveringsgraden er faldet væsentligt mellem 214 og 215. Der er sket betydelige regelændringer som følge af beskæftigelsesreformen
Læs mereBrug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk
Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder
Læs mereLUP læsevejledning til regionsrapporter
Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for
Læs mereKlare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014
Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og
Læs mereHastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten
Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Lars Klit Reiff, projektleder, kompetencecenter for trafiksikkerhed, Vejdirektoratet (lk@vd.dk). Medforfattere: Tove Hels, DTU Transport;
Læs mereVurdering af tilstanden af Springdammen
Vurdering af tilstanden af Springdammen Af Thomas Aabling Den 23. december 2014 Tilsyn den 2. december 2014 Springdammen ligger dybt i terrænet og består af et stor åbent bassin og en mindre smal bugt
Læs merePilotområdebeskrivelse Norsminde
Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse
Læs mereKøbenhavn, oktober 2012. Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE. www.fsr.
København, oktober 2012 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser
Læs mereFRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011
FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011 27. juni 2012 FRAVÆRSSTATISTIKKEN Formålet med statistikken er at beskrive omfanget af og strukturen i fraværet i den kommunale og regionale sektor fordelt på kommuner/regioner,
Læs mereFOR LIDT VAND OG FOR MEGET:
FOR LIDT VAND OG FOR MEGET: BELYSNING AF FAGLIGE PROBLEMSTILLINGER I RELATION TIL VANDLØBS- OG ÅDALSNATUREN. Annette Baattrup-Pedersen, Daniel Graeber og Dagmar Kappel Andersen UDVIKLINGEN I AFSTRØMNINGEN
Læs mereMARTS 2011 REVISION AF CYKELTRAFIK- ARBEJDET 1990 2009
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. maj 2011 FLC flc@vd.dk 7244 3197 MARTS 2011 REVISION AF CYKELTRAFIK- ARBEJDET 1990 2009 Opgørelser baseret på de seneste Transportvane Undersøgelser 1 (TU) indikerer,
Læs mereDokumentation Søoplande
Dokumentation Søoplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. april 2015 Ane Kjeldgaard og Hans Estrup Andersen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 6
Læs mereRastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs merePlanlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12
Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12 Af Mathilde Molsgaard Stort set alle elever i specialklasser, på specialskoler og dagbehandlingstilbud modtager
Læs mereNotat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen
Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Læs mereFortsat fald i fosfor/kvælstof påvirkning af vandmiljøet
7. marts 2012 Fortsat fald i fosfor/kvælstof påvirkning af vandmiljøet Highlights: De seneste tal for landbrugets kvælstof- og fosforoverskud for 2010 viser, at selv om landbrugsproduktionen målt i mængder
Læs mereNotat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016
Notat Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om til- og fraflytning i Faaborg-Midtfyn kommune for perioden
Læs mereNaturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer
Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi
Læs mereUdvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 1990-2024
Til Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 199-224 21. april 215 CFN/CFN Dok. 15/5521-5 1/8 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Metan - CH 4... 4 2. Lattergas - N 2 O... 5 3. Kulmonoxid
Læs mereMatematik B. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl. 9.00-13.00
Matematik B Højere handelseksamen 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl. 9.00-10.00 hhx101-mat/b-27052010 Torsdag den 27. maj 2010 kl. 9.00-13.00 Matematik B Prøven uden hjælpemidler Prøvens varighed er 1
Læs mereSocialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Bostøtte UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C
Læs mereBeregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder
Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. januar 2016 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereDatabrud i AKU fra 2016
2. juni 2016 TCO, MIF Arbejdsmarked Databrud i AKU fra 2016 Resumé Der er brud i dataserien for AKU mellem fjerde kvartal 2015 og første kvartal 2016: Brud i dataserien for beskæftigelsen, som er steget
Læs mereOPGAVE 23 A (Robin Green) Spørgsmål 1
OPGAVE 23 A (Robin Green) Spørgsmål 1 12 Operating Costs 9 6 3 3 6 9 12 12 Maintenance Costs 9 6 3 3 6 9 12 12 Total Costs 9 6 3 3 6 9 12 Kommentarer til dataplot: (a) Stigende driftsomkostninger er associeret
Læs mereElevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne
Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning SOSU-Lederforeningen har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et grundforløb på landets social- og sundhedsskoler i
Læs mereHISTORISK HØJT ANTAL VIKARER
af Martin Windelin tlf. 3355 7720 28. december 2006 og Signe Hansen tlf. 3355 7714 HISTORISK HØJT ANTAL VIKARER I 3. kvartal 2006 steg beskæftigelsen i vikarbranchen med 400 personer. Beskæftigelsen i
Læs mereSkoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca. 10-12% lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer
Notat om fordeling af midlerne mellem Fredensborgs skoler med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund Venturelli Consulting Oktober 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Resume...3 2. Baggrund...3 3. Den grundlæggende
Læs mereVIDEREGÅENDE UDDANNELSER
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store
Læs mereKøbenhavns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 2009- April 2009
Københavns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 29- April 29 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Tabeller Passagertal, produktion og produktivitet i kommunen på en typisk hverdag.
Læs mereNotat sårbarhed for N udledning til vandmiljøet Videncenter for Landbrug feb. 2012
Notat sårbarhed for N udledning til vandmiljøet Videncenter for Landbrug feb. 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. februar 2012 Gitte Blicher-Mathiesen Jørgen Windolf Institut
Læs mereMiljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:
Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion
Læs mereOpdateret vejledning - kønsmæssige sammensætning af ledelsen og afrapportering herom
Deloitte Opdateret vejledning - kønsmæssige sammensætning af ledelsen og afrapportering herom Erhvervsstyrelsen har udsendt en opdateret vejledning om måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning
Læs mereFlytninger i barndommen
Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereSocial ulighed i levetiden
Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereNitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Læs mereFrederiksberg Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 2010- marts 2010
Frederiksberg Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag.
Læs mere:#%"1$"#%1;'(#2./0"1)231-'.+,,<1" =$2$%-$%-*'.+1$+#!"#$%&%$"$'"($"#')"#*+,-$./0"1)231'455678994
:#%"1$"#%1;'(#2./"1)231-'.+,,
Læs mereHvad er den socioøkonomiske reference?... 2. Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 3
Den socioøkonomiske reference for grundskolekarakterer en læsevejledning Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 3 Hvordan kan man bruge den
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereKilde: CSC Scandihealth
Månedsstatistik for depression og angst december 2014 Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening har aftalt, at udviklingen inden for depressions- og angstordningerne skal følges månedsvist.
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mereUdvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013
A NALYSE Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 Af Bodil Helbech Hansen I dette notat opgøres udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid fra 2008
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereSTARTRAPPORT JOBCENTER JAMMERBUGT
STARTRAPPORT JOBCENTER JAMMERBUGT januar 27 1: Indledende Hvorfor en startrapport? Pr. 1. januar 27 overgår ansvaret for beskæftigelsesindsatsen lokalt til ledelsen i de lokale jobcentre. Samtidig har
Læs mereUndersøgelse af kønsfordelingen i visse børsnoterede selskaber
24. marts 2015 Undersøgelse af kønsfordelingen i visse børsnoterede selskaber Erhvervsstyrelsen har foretaget en undersøgelse af kønsfordelingen pr. 19. februar 2015 samt pr. 1. januar i de seneste 10
Læs merePrivatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.
Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen
Læs mereHøring Forskel mellem anmeldt og registreret areal i markblok - Fællesskema 2013
Navn Adresse Dato Høring Forskel mellem anmeldt og registreret areal i markblok - Fællesskema 2013 NaturErhvervstyrelsen er ved at behandle dit Fællesskema og markkort for 2013. Vi har konstateret, at
Læs mereTal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: April 2013 Tema: Forebyggelse Udarbejdet af: Center for /Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune videnscenter.cff@sof.kk.dk
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereRevision af indkomststatistikken for 2013
Revision af indkomststatistikken for 2013 af Jarl Quitzau December 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø REVISION AF INDKOMSTSTATISTIKKEN FOR 2013 Danmarks Statistik December 2014 Jarl Quitzau
Læs mere