Redskaber til personløft

Transkript

1 Information til leverandører Redskaber til personløft Check på personløfteren

2 Indhold Formål og område Indretning Krav til information Bilag A: Sikker indretning Generelle krav Supplerende indretningskrav B: Krav til anvendelse Litteratur s adresser

3 Formål og område Information til leverandører om redskaber til personløft er en samlet information om arbejdsmiljø til leverandører af redskaber til personløft. Redskaber til personløft er i arbejdsmiljølovens forstand tekniske hjælpemidler og omfattet af s bekendtgørelser om indretning og anvendelse af tekniske hjælpemidler. Leverandørbegrebet omfatter virksomheder, der fremstiller redskaber til personløft samt udstyr hertil. Virksomheder, der importerer, sælger, udlejer eller overlader redskaberne til brugeren eller udlejeren, er også omfattet. Reparatører er omfattet af leverandørbegrebet, hvis de udskifter bærende dele eller betjenings- og sikkerhedsudstyr. Pjecen informerer om syv typer af redskaber til personløft: Transportable tredimensionale og lodrette personløftere med arbejdsstandplads Ved tredimensionale og lodrette personløftere forstår redskaber, der er specielt indrettet til personløft med arbejdsstandplads (mandskabskurv). Mandskabskurven kan være monteret på en knækarm eller bomudligger (tredimensional personløfter), eller løftes lodret ved hjælp af saksesystem e.l. (lodret personløfter). Redskaberne kan være indrettet til: Stationær opstilling ved brug af støtteben Kørsel med personer med mandskabskurv i løftet stilling En kombination af begge muligheder. Byggelifte Ved byggelifte forstår industritraktorer med bagmonteret aggregat, hvor en fastmonteret personkurv løftes langs en lodret mast. Ved løft af personer bruges udslåede støtteben. En- eller flersøjlede personløftere med arbejdsstandplads Ved en- eller flersøjlede personløftere forstår redskaber, hvor arbejdsstandpladsen løftes langs en eller flere søjler (master) ved hjælp af tandstænger og tandhjulsdrev. Redskaberne er især indrettet til stationære opstillinger ved bygningsfacader o.l., og bruges bl.a. ved renovering af facader samt ved vinduesudskiftning og reparation af altaner. Kraner, entreprenørmaskiner o.l., der er indrettet som personløftere med fastmonteret mandskabskurv Ved disse redskabstyper forstår redskaber, der indrettes og bruges til personløft med fastmonteret mandskabskurv. Det er især mobilkraner, lastbilkraner, læssemaskiner og gravemaskiner, som bruges på bygge- og anlægsområdet, der indrettes til dette formål. Redskaberne skal opfylde de samme indretningskrav, som gælder for transportable personløftere med arbejdsstandplads. Hejsestillinger Ved hejsestillinger (facadelifte) forstår ophængte, lodret bevægelige arbejdsplatforme med hejseindretninger på platformen (mandskabskurven) eller i ophæng på etage. Hejsestillinger kan være ophængt permanent til brug ved fx vinduespudsning på etageejendomme eller midlertidigt ophængt ved renovering af facader mv. Hejsestillingerne kan være indrettet med en eller flere hejseindretninger, hvor bæremidlet til løft af platformen normalt er ståltove. Ved hejsestillinger forstår også specielt indrettede brøndhejs og silohejs med bådsmandsstol o.l. Personløft med kran til lettere arbejde af kortere varighed Ved personløft med kran forstår en speciel mandskabskurv, der kan ophænges i krankrogen efter behov. Der gælder særlige regler for kranens størrelse (kapacitet), indretning af kurv, hejse- og firehastighed mv., jf. At-meddelelse nr Personløft med gaffeltruck til lettere arbejde af kortere varighed Ved personløft med gaffeltruck forstår en speciel mandskabskurv, der kan fastgøres på gaflerne på en gaffeltruck efter behov. Der gælder særlige regler for truckens størrelse (kapacitet), indretning af kurv, løfte- og sænkehastighed mv., jf. At-meddelelse nr

4 Indretning Indretningskrav til nye personløfteredskaber Nye personløfteredskaber er omfattet af Maskindirektivets krav, der er implementeret i dansk lovgivning i kapitel 2 i s bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om tekniske hjælpemidler med senere ændringer i s bekendtgørelse nr. 669 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 831 af 27. november1998. Bekendtgørelsen omfatter personløfteredskaber der er leveret som nye efter den 31. december 1996 der er CE-mærkede og leveret i perioden fra den 1. januar 1995 til den 31. december 1996 der er importeret som brugte eller nye fra lande uden for EU/EØS efter den 31. december Bekendtgørelsens bilag I indeholder væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav om bl.a. materialer, styresystemer og afskærmning (afsnit 1) om forebyggelse af særlige risici, der skyldes maskiners mobilitet (afsnit 3) om imødegåelse af særlige risici i forbindelse med hejse- og løfteoperationer (afsnit 4) om væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav med henblik på at undgå særlige risici ved personløft eller -flytning (afsnit 6). Bilag IV indeholder krav om, at personløftere med en lodret styrtrisiko på mere end 3 m skal gennemgå den særlige typeafprøvningsprocedure, der er anført i 14 og 15 i bekendtgørelse nr Bilag V indeholder krav til EF-overensstemmelseserklæring og teknisk dokumentation, jf. 13 i bekendtgørelse nr Bilag VI indeholder krav og procedure om EF-typeafprøvning. De væsentligste krav om sikkerhed og sundhed er gennemgået i pjecens bilag A om sikker indretning. Det drejer sig fx om: Indretningskrav i standarder og normer Hvis leverandøren følger harmoniserede CEN-standarder (EN-normer), formodes personløfteredskaber at opfylde kravene til konstruktion og indretning mv. i kapitel 2 i bekendtgørelsen om indretning af tekniske hjælpemidler. På områder, hvor der endnu ikke er udgivet EN-normer, kan fabrikanten vælge at følge nationale forskrifter i det omfang, kravene opfylder de overordnede krav i bekendtgørelsen, herunder den krævede risikovurdering. Mange europæiske fabrikanter er også opmærksomme på kravene i forslag til EN-normer. Til brug for risikovurderingen kan fabrikanten følge retningslinjerne i EN-norm, DS/EN Der udarbejdes forslag til EN-normer for personløfteredskaber i arbejdsgrupper under CEN/TC 098. Følgende normer er under udarbejdelse eller allerede udgivet: pren 280 om mobile personløftere med arbejdsstandplads forslag færdigt pren 1808 om hejsestillinger (facadehejs) forslag færdigt EN 1495 om en- eller flersøjlede personløfter med arbejdsstandplads udgives som DS/EN). Yderligere oplysninger om normarbejdet kan fås hos Dansk Standard på tlf Der foreligger ikke færdige standarder for personløft med kran, men der er forslag under udarbejdelse i CEN/TC 147, der udarbejder kranstandarder. Indretning og brug skal indtil videre følge nationale forskrifter. I Danmark gælder retningslinjerne i At-meddelelse nr Der er ikke planlagt udarbejdelse af en særlig standard for personløft med gaffeltruck. Indretning og brug af gaffeltruck skal følge nationale forskrifter. I Danmark gælder retningslinjerne i At-meddelelse nr Sikring mod farlige bevægelser Betjeningsorganer Stabilitet Sikkerhedsudstyr Indretning af mandskabskurv Typeafprøvning Brugsanvisning og mærkning mv. Indretningskrav til brugte personløfteredskaber Når leverandører leverer brugte tekniske hjælpemidler gælder der forskellige krav afhængigt af, hvornår hjælpemidlet blev leveret første gang. Brugte personløfteredskaber, der ikke kræver CEmærkning, er omfattet af indretningskravene i kapitel 3 4

5 i s bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler. Brugte personløfteredskaber, der er CE-mærkede, er omfattet af indretningskravene i kapitel 2 i s bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler. Desuden skal retningslinjerne i de relevante At-meddelelser for den enkelte redskabstype følges. Se afsnittet om særlige indretningskrav til redskaber til personløft. Ved levering af brugte personløftere, der ikke er CEmærkede, skal relevante krav i At-anvisning nr om maskiner og maskinanlæg opfyldes, eller maskinerne skal indrettes på anden lige så forsvarlig måde. Diagram over indretningskrav Levering af personløftere 1. Leveres personløfteren som ny? Ja Lovgivningens krav Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler, kapitel 2. CE-mærkning, typeafprøvning og EN-normer. Nej 2. Er personløfteren ny eller brugt og leveres den fra et land uden for EU/EØS efter den 31. december 1996? Ja Samme regler som under pkt. 1. Nej 3. Er personløfteren leveret i perioden fra den 1. januar 1995 til den 31. december 1996 og CE-mærket? Ja Samme regler som under pkt. 1 Nej 4. Er personløfteren leveret fra et EU/EØSland eller fra et land uden for EU/EØS i perioden fra den 1. januar 1995 til den 31. december 1996 og ikke CE-mærket? Nej Ja Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler, kapitel 3 og nationale retningslinjer i At-meddelelse nr og At-anvisning nr Er personløfteren leveret før den 1. januar 1995? Ja Samme regler som under pkt. 4 5

6 Krav til information Kravene til information fra leverandøren omfatter mærkning samt brugs- og vedligeholdelsesvejledninger. Brugsanvisningen skal tillige indeholde eventuelle oplysninger om førercertifikater. Mærkning Følgende oplysninger skal være fremstillet let læselige og monteret på redskaberne (inkl. mandskabskurve) på en holdbar måde: CE-mærkning (nye personløfteredskaber) Fabrikantens/leverandørens navn og adresse Serie- eller typebetegnelse og eventuelt serienummer Fremstillingsår Evtuelle oplysninger om brug i eksplosionsfarligt miljø Mandskabskurven skal være mærket med maksimal tilladt belastning angivet i antal personer + kg (materialer/værktøj). En person regnes til 85 kg. Krav til brugs- og vedligeholdelsesvejledning Med hver levering af et redskab skal følge en let forståelig brugs- og vedligeholdelsesvejledning, som er nødvendig for, at redskabet kan bruges, transporteres og opstilles sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt samt holdes i forskriftsmæssig stand. Brugsog vedligeholdelsesvejledningen skal være på dansk. Bemærk: I brugs- og vedligeholdelsesvejledninger for redskaber, der normalt er fremstillet og leveret til andet formål, skal der indarbejdes et specielt afsnit om vejledning om personløft. Vejledningen skal især indeholde følgende oplysninger: Gentagelse af de oplysninger, der er anført i forbindelse med mærkningen, suppleret med oplysinger, der kan være nyttige for vedligeholdelsen (fx adressen på importør, leverandør og reparatør). Redskabets anvendelsesområde, som fabrikanten ved konstruktion og fremstilling har forudsat, det kan bruges til. Krav til forsvarlig opstilling og nedtagning, herunder krav til underlag, hensyntagen til jordbundsforhold, gulv o.l. Krav om sikkerhedsmæssige forhold ved kørsel med hævet standplads. Oplysninger om begrænsninger i brugen af redskabet. Yderligere sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes under særlige forhold. Vejledning om betjening ved normal brug og i nødsituationer (nødstop og nødsænkning). Sikkerhedsmæssige forhold ved udendørs brug, bl.a. tilladelig vindstyrke, løftehøjde, advarsel mod påkørsel af faste konstruktioner (bygninger mv.). Oplysninger om vibrationer og støj. Oplysning om, at personløfteren ikke må forlades i løftet stilling. Oplysning om brug af personlige værnemidler (sikkerhedssele og -line). Oplysninger om brug i nærheden af el-installationer, ledninger mv. Oplysninger om færdsel på offentlige områder (færdselslovgivningen). Vigtige daglige check inden brug. Planer og diagrammer, der er nødvendige for brug af redskabet. Krav til vedligeholdelse (eftersynsterminer, daglig vedligeholdelse og hovedeftersyn) og kontrol af redskabets funktioner. Eventuelt redskabets belastningsgruppe. Oplysninger om, i hvilke tilfælde der skal ske kassation af redskaber, redskabsdele og udstyr, herunder bæremidler. Oplysninger om andre særlige sikkerhedsforanstaltninger under redskabets brug og når det forlades. Eventuel fornøden instruktion og oplæring. Eventuelt særlige gode råd til brugeren. I det omfang, det kan have sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning, skal brugsanvisningen, væsentlige dele heraf eller henvisninger til den, være angivet på redskabet, fx ved tydelig og holdbar skiltning. Det gælder bl.a. for løftetabeller, betjeningsfunktioner og advarselsskiltning. Ud over disse oplysninger skal brugsanvisningen/vejledningen indeholde andre relevante oplysninger, jf. pkt i bilag I i bekendtgørelsen om indretning af tekniske hjælpemidler. Oplysningerne i brugsanvisningen/vejledningen kan kontrolleres ved hjælp af s checklister for redskaberne. Førercertifikater Leverandøren skal oplyse om de certifikater, der kræves til brug af personløftere. Til transportable personløftere med arbejdsstandplads kræves der ikke særligt førercertifikat. Til byggelifte kræves der ikke særligt førercertifikat. Til en- eller flersøjlede lifte kræves der ikke særligt førercertifikat. Til entreprenørmaskiner, der indrettes til personløft, kræves der ikke særligt certifikat. 6

7 Til kraner, der indrettes til personløft, er der krav om certifikat til føreren af kranen, når den også bruges til kranarbejde. Til personløft med kran med ophængt kurv i krankrogen kræves der kranførercertifikat til den, der betjener kranen. Til personløft med gaffeltruck med kurven monteret på truckens gafler kræves der gaffeltruckførercertifikat til den, der betjener trucken. Hovedeftersynet skal udføres af leverandøren eller en anden sagkyndig. Forudsætningerne for at være sagkyndig er anført i pkt i At-anvisning nr om opstilling, eftersyn og vedligeholdelse af hejse-, løfte- og transportredskaber. De generelle krav til hovedeftersynet er anført i pkt til og med pkt og i pkt til og med pkt , der er citeret i det følgende. Det daglige eftersyn udføres af føreren/brugeren af redskabet. Reglerne fremgår af s bekendtgørelser om gaffeltruckførercertifikat og kranførercertifikat. s retningslinjer fremgår af At-meddelelser om gaffeltruckførercertifikat og kranførercertifikat, se litteraturlisten. Herudover kan der i henhold til færdselslovgivningen være krav om kørekort, hvis der er offentlig adgang til kørselsarealet/området. Vedligeholdelse og eftersyn Leverandøren skal give anvisninger om eftersyn og vedligeholdelse af redskaber til personløft. Ved eftersyn og vedligeholdelse af personløfteredskaber kan s checklister bruges som retningsgivende vejledning. Der er udarbejdet fire checklister om: Transportable personløftere med arbejdsstandplads. En- eller flersøjlede personløftere med arbejdsstandplads. Hejsestillinger. Mandskabskurv til personløft med kran eller gaffeltruck. Checklisterne angiver eksempler på, hvad der skal undersøges/afprøves ved 12-måneders eftersynet og det daglige eftersyn. Checklisterne kan også bruges til at kontrollere, om personløfteredskaberne har det krævede sikkerhedsudstyr mv. har desuden udarbejdet en vejledning om udfyldelse af anmeldelsesblanket for personløftere. De redskaber, der er nævnt i pjecen, er alle omfattet af krav til arbejdsgiveren om passende eftersyn og om lovpligtigt 12-måneders hovedeftersyn, jf. henholdsvis 14 og bilag I i s bekendtgørelse nr af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændring i bekendtgørelse nr. 832 af 27. november At-anvisning nr pkt Hejse-, løfte- og transportredskaber skal ved passende eftersyn og vedligeholdelse til stadighed under anvendelse holdes i forsvarlig stand og i overensstemmelse med de krav, der gælder for deres konstruktion, udstyr, sikring m.v. ifølge de for redskabet gældende indretningskrav For at kontrol og eftersyn kan foretages på en tilfredsstillende måde, og for at redskabet kan anvendes sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, skal redskabet være rengjort i nødvendigt omfang Eftersyn og vedligeholdelse af et redskab skal tilrettelægges på en sådan måde, at der ved udførelsen af eftersyns- og vedligeholdelsesarbejder på redskabet er truffet de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, som fx kan være: Placering af redskabet i et afmærket eller afgrænset område. Anvendelse af egnede adgangsveje til arbejdsstederne på redskabet. Skiltning om Ude af drift eller lignende. Advarsel om farlige arbejdsoperationer som fx svejsning i lukkede rum, berøring med farlige stof fer og materialer Reparation og alt eftersyn skal foregå, mens redskabet er ude af normal drift, og det må først foretages efter, 1) at alle farlige bevægelser er bragt til stilstand 2) at en utilsigtet, fejlagtig eller uventet igangsætning er forhindret, fx ved aflåselig hovedafbryder 3) at frigørelse af en farlig bevægelse på grund af akkumuleret energi er forhindret, fx af trykaflastningsventiler eller afspærring Hvis der ved et eftersyn af redskabet konstateres fejl, slid, skader eller andet, som kan medføre, at redskabets sikkerhed forringes, skal der træffes de nødvendige foranstaltninger, inden redskabet igen tages i brug. Det kan være nødvendigt at kassere redskabet eller dele deraf Ved eftersyn af et redskab skal man være særlig opmærksom på redskabets bærende dele og eventuelle låseanordninger. Er der ved eftersyns- og vedligeholdelsesarbejder på et redskab risiko for nedfald af gen- 7

8 stande, skal der foretages nødvendig afspærring og skiltning Ved eftersyn skal det kontrolleres, at alle skilte og mærkninger er intakte og let læselige. 3.2 Hovedeftersyn Hovedeftersyn skal foretages mindst hver 12. måned. Det skal foretages oftere, hvis det er nødvendigt efter leverandørens brugsanvisning Hovedeftersynet skal foretages af leverandøren eller en anden sagkyndig. Det vil efter s praksis forudsætte, at den pågældende har 1) Kendskab til redskabets tekniske opbygning og funktion. 2) Den nødvendige uddannelse samt oplæring i service og vedligeholdelse af redskabet. 3) Kendskab til redskabets brugsanvisning. 4) Kendskab til s sikkerhedskrav til redskabet, specielt vedrørende anmeldelse, prøvebelastning og journal. 5) Kendskab til andre myndigheders eventuelle krav til redskabet, fx færdselsmyndighederne vedrørende truck, brandmyndighederne vedrørende redskaber i eksplosionsfarlige områder eller Elrådet vedrørende stærkstrømsreglementet. 6) Kendskab til eventuelle krav om autorisation/certificering til specielle arbejdsopgaver, fx svejsning eller el-installationer Hovedeftersynet skal udføres i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Under alle omstændigheder skal følgende dele efterses: Mekaniske dele Sikkerhedsudstyr Betjeningsorganer Energitilførsel Hydrauliske komponenter Pneumatik Eludrustning Der skal desuden foretages undersøgelser og afprøvninger af redskabets funktioner, herunder skal det navnlig påses 1) at indstilling af sikkerhedsudstyr er korrekt 2) at justeringer foretages af personer, der er særlig instrueret heri 3) at alle dele af sikkerhedsmæssig betydning kontrolleres 4) at alle bærende dele, herunder bæremidler mv. er i forsvarlig stand 5) at kassable dele udskiftes, og at leverandørens retningslinjer herfor følges Følgende redskaber skal i forbindelse med hovedeftersynet have foretaget en prøvebelastning af redskabet: Alle hejseredskaber. Spil, der er indrettet til personløft. Løfteredskaber, der er indrettet til personløft. Efter prøvebelastning skal redskabet kontrolleres for eventuelle indikationer af fejl eller mangler. (At-anvisning nr ) Ejeren af redskabet skal kunne dokumentere gennemførelsen og resultatet af hovedeftersynet. Hvis redskabet skal være forsynet med en journal, skal denne indeholde disse oplysninger. Der er ikke krav om 10-års eftersyn af redskaber, der er indrettet og bruges til personløft. Reparationsvejledning Leverandøren skal medlevere en reparationsvejledning. Vejledningen må gerne være på et andet sprog end dansk, fx tysk eller engelsk, fordi det forudsættes, at reparationer normalt udføres af leverandøren eller af en speciel servicevirksomhed, der har de nødvendige sprogkundskaber. Teknisk dokumentation For nye personløfteredskaber skal fabrikanten på myndighedens forlangende kunne fremvise et teknisk dossier. Det skal indeholde en række oplysninger ifølge bilag V til bekendtgørelsen om indretning af tekniske hjælpemidler. De væsentligste oplysninger omfatter: Risikovurdering (analyse) Tegninger, diagrammer Beregninger Prøvningsrapporter Brugsanvisning Kopi af fabrikanterklæringer Kopi af overensstemmelseserklæring. Bemærk: Med hver levering af et nyt redskab skal følge en dansksproget overensstemmelseserklæring, det vil sige en erklæring om, at fabrikanten har opfyldt Maskindirektivets krav. Typeafprøvning Alle redskaber til personløft med en lodret styrtrisiko på mere end 3 m er omfattet af den procedure for typeafprøvning, der er anført i 14 og 15 og bilag VI i bekendtgørelsen (se bilag IV i s bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler). 8

9 Hvis redskabet er fremstillet i overensstemmelse med harmoniserede standarder (EN-normer), kan fabrikanten vælge at følge en af de tre procedurer, der er anført i 14. Hvis redskabet ikke eller kun delvist er fremstillet i overensstemmelse med harmoniserede standarder, skal proceduren, der er anført i 15, følges. Det vil sige, at et eksemplar af redskabstypen skal underkastes en typeafprøvning. Typeafprøvningen skal foretages af en prøvningsinstitution, der er godkendt/notificeret af myndighederne i det pågældende land. I Danmark er det kun Dansk Teknologisk Institut i Århus, der er godkendt til at foretage typeafprøvning af personløftere. Hvis redskabet opfylder de forskrifter, der gælder for indretning og afprøvning, udarbejder prøvningsinstitutionen en EF-typeattest. I øvrigt skal kravene i bilag VI følges. Sørg for, at personer og vægten af eventuelt medbragte materialer er placeret rigtigt i forhold til tyngdepunktet. En skæv belastning kan i værste fald medføre, at redskabet vælter. Pas på forhindringer i faste konstruktioner, fx bygningsdele, der rager ud. Ved påkørsel kan det medføre klemning med alvorlig personskade til følge eller i værste fald at redskabet vælter. Pas på gående trafik. Planlæg køreveje for at undgå huller og ujævnt terræn. Det gælder især ved kørsel med hævet standplads. Kør aldrig med hævet standplads, hvis redskabet ikke er sikret mod væltning. Sikring kan fx være nedhængende skørt eller faste hjulringe. Kontroller underlaget ved fast opstilling brug underlagsplader for støtteben. Kontroller dagligt personløfterens funktioner og sikkerhedsudstyr mv. Brug personlige værnemidler (sikkerhedssele mv.). Anbefalinger til brugsanvisningen Følgende bør indgå i brugsanvisningen som gode råd til brugeren: Kend din personløfter og sørg for at få nøje instruktion og oplæring i brugen. Løft aldrig flere personer og materialer, end redskabet er mærket til ifølge brugsanvisningen. Prøv ved arbejdets begyndelse eller ved overtagelse af en personløfter om alle betjeningsfunktioner og sikkerhedsudstyret fungerer perfekt, og om horn, advarselsblink og eventuelle lygter er i orden. Få eventuelle mangler rettet inden brugen. 9

10 A: Sikker indretning s bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler stiller en række indretningskrav til nye redskaber til personløft, jf. kapitel 2, bilag I og bilag X i ændringsbekendtgørelse nr. 831 af 27. november Nedenfor gennemgås de vigtigste generelle og særlige krav til de enkelte redskabstyper. Generelle krav Løfteanordning for transport Redskabet skal være forsynet med indretninger, der gør det muligt uden fare at transportere det med en løfteanordning. Det kan fx være monterede løftebeslag, eller der skal være angivet løftepunkter til brug ved transport af redskabet. Det bør også angives, hvilke typer løfte-/anhugningsgrej, der skal bruges ved løft af redskabet. Belysning Belysningsanordninger på redskaber til personløft skal være tilpasset det arbejde, der skal udføres. Hvis redskabet er selvkørende og bruges på offentlige arealer, hvor færdselsloven gælder, skal det være indrettet med forlygter, stop- og baglygter og eventuelt blink- og baglygter. Hvis redskabet forudsættes brugt udendørs, skal det desuden være forsynet med arbejdslygter, der giver en tilstrækkelig belysning til, at arbejdet kan udføres forsvarligt. Fritkørende redskaber til personløft, der bruges på områder, hvor der er anden færdsel, skal desuden være forsynet med rotorblink. Anbragt, så de kan betjenes sikkert, entydigt og uden spild af tid samt være hensigtsmæssigt afmærket med tekst eller piktogrammer (fx pile) eller en kombination heraf. Udformet, så der er et logisk forhold mellem bevægelsesretning og den udløste handling. Det gælder også for kørselsretning for selvkørende personløftere. Udformet eller beskyttet, så der ikke er risiko for utilsigtet udløsning af funktioner, hvorved der kan opstå fare. Betjeningsanordningen skal der for være beskyttet med bøjle e.l. og helst placeret inden for arbejdsstandpladsens areal. Udformet, så deres placering, bevægelse og betjeningskraft er forenelige med den udløste handling under hensyn til, hvad der er ergonomisk hensigtsmæssigt. Sikring ved igangsætning Personløftere skal være forsynet med en anordning, fx nøglekontakt, der gør det vanskeligt for uberettigede personer at sætte motoren i gang. Sikring ved standsning Ved kørsel på offentlig vej skal selvkørende personløftere være forsynet med effektivt virkende bremseorganer. Alle personløftere skal have nødstopanordning (nødstop) for alle bevægelser, der styres fra arbejdsstandpladsen. Sikring mod nedstyrtning, væltning mv. Personløftere skal være konstrueret og fremstillet med passende anordninger, så Betjeningsanordninger Betjeningsanordninger for bevægelse af mandskabskurv/arbejdsstandplads skal styres efter dødemandsknapprincippet. Det vil sige, at betjeningsorganerne automatisk skal gå i neutral stilling, når føreren slipper dem. Når personløfteren bruges, må styringen kun ske fra betjeningsanordninger på arbejdsstandpladsen. Det vvil sige, at disse betjeningsanordninger skal være overordnet andre betjeningsanordninger, der kan styre samme bevægelse. Det gælder dog ikke nødstopog nødsænkningsanordninger. En nøgleafbryder/omskifter kan sikre, at betjeningen af personløfteren kun kan ske fra arbejdsstandpladsen. Betjeningsanordninger skal desuden bl.a. være: arbejdsstandpladsen ikke kan styrte ned eller vælte. Fx sikring med støtteben, sikring af det hydrauliske system mod, at der kan ske et frit fald, fx ved hjælp af slange/rørbrudsventiler, sikring mod at selvkørende redskaber kan vælte, hvis et gummihjul punkterer, fx med nedragende skørt eller alternativt at vælge faste hjulringe. man undgår risiko for, at en person kan falde ud af arbejdsstandpladsen/kurven fx ved brug af sikkerhedsbælte med kort line. Brug af sikkerhedsbælte mv. gælder især, hvor arbejdsstandpladsen bevæges uden for redskabets understøtningsflade, fx tredimensionale personløftere og personløft med kran, læssemaskiner o.l. man undgår risko for, at en person kvæstes, fastklemmes eller stødes, især som følge af utilsigtet kontakt med genstande, fx faste bygnings- og konstruktionsdele. Som sikring kan arbejdsstandpladsen fx forsynes med forskudt håndliste, fendere på kurven eller sikring på anden lige så sikker måde. 10

11 personer, der i tilfælde af uheld er lukket inde i kabine eller mandskabskurv, kan frigøres, så de ikke udsættes for fare. Stabilitet Personløftere skal, når de opstilles og bruges, have forsvarlig stabilitet mod væltning i alle positioner. Det gælder også i forbindelse med alle transport-, monterings- og afmonteringsfaser, under forudsigelige svigt samt under prøverne, når de udføres i overensstemmelse med brugsanvisningen. Fabrikanten skal bruge relevante kontrol- og afprøvningsmetoder. Hvis der ikke er foreskrevet kontrol- og afprøvningsmetoder i harmoniserede EN-normer, kan redskaberne afprøves efter nationale forskrifter, jf. Atanvisning nr om belastningsprøve af hejse- og løfteredskaber. Prøvekoefficient Prøvekoefficienten er det beregnede forhold mellem den belastning, der bruges ved statiske eller dynamiske prøver af et udstyr, et tilbehør eller en maskine, og den maksimale tilladte arbejdsbelastning, som er anført på henholdsvis udstyret, tilbehøret eller maskinen. Statisk prøve Statisk prøve består i, at redskabet eller løftetilbehøret undersøges og derefter belastes med en vægt, der er lig med den maksimalt tilladte arbejdsbelastning multipliceret med koefficienten for den relevante statiske prøve. Den statiske prøve skal være tilpasset den specifikke redskabstype. Efter prøven undersøges redskabet eller løftetilbehøret på ny for at kontrollere, at der ikke er sket nogen skade på redskabet eller tilbehøret. For personløfteredskaber er koefficienten normalt 1,5. Dynamisk prøve Dynamisk prøve består i at afprøve redskabet i alle mulige opstillinger med den maksimalt tilladte arbejdsbelastning under hensyntagen til maskinens dynamiske funktion for at kontrollere, at maskinen og sikkerhedselementerne virker, som de skal. Ved konstruktion og fremstilling skal der ved dynamiske prøver bruges en passende koefficient, normalt 1,1. Mekanisk bæreevne Sikkerhedskoefficienter for redskaber til personløft skal som hovedregel fordobles i forhold til hejse- og løfteredskaber og udstyr, der buges til løft af gods. Arbejdsstandpladsen Arbejdsstandpladsens gulv skal være konstrueret og fremstillet, så areal og bæreevne svarer til det maksimale antal personer og den maksimale tilladte arbejdsbelastning, som fabrikanten har fastsat. Normalt regnes med min. 0,6 m 2 pr. person. Gulvet skal i øvrigt være i skridsikker udførelse og have afløb for regnvand. Arbejdsstandpladsen skal være fastgjort til løfteindretningen, så løfteindretningen i alle arbejdsstillinger er vandret. Fastgørelsen skal være udført, så standpladsen ikke utilsigtet kan drejes, vippes, forskydes eller komme i svingning. Parallelføringssystemer skal dubleres eller være udført, så arbejdsstandpladsen ikke kan hælde mere end 10 o fra vandret, uanset hvilken del af parallelsystemet, der svigter, eller fastgørelsen skal indrettes på anden lige så forsvarlig måde. Arbejdsstandpladsen skal desuden være indrettet med: Afskærmede betjeningsorganer. Hånd-, knæ- og fodliste (håndliste i 1,1 m højde, knæliste i ca. 0,6 m højde og fodliste 0,15 m) og forskudt håndliste eller tilsvarende beskyttelse mod klemning. Fastgørelsespunkt for sikkerhedsline, der normalt skal kunne modstå et træk på kg. Adgangslåge, som ikke må åbne udad. Den skal være forsynet med solidt og automatisk lukketøj og være selvlukkende. Krav til tovskiver, tromler, ledeskiver, kæder og tove Tovenes eller kædernes dimensioner skal passe sammen med diameteren på de tovskiver, tromler og ledeskiver (ruller), de bruges på. Det skal sikres, at tove og kæder kan oprulles over tromler, skiver og ruller uden at blive afsporet. Det skal sikres, at der altid er mindst to vindinger tilbage på tromlen ved firing med et løfteaggregat. Sikkerhedskoefficienten i forhold til den mindste garanterede brudstyrke for ståltove til personløft og tovbefæstigelser skal være passende og normalt samlet være

12 Sikkerhedskoefficienten i forhold til den mindste garanterede brudstyrke for kæder til personløft skal være passende og normalt samlet være 8. Sikring af hydraulisk udstyr Alle løftebevægelser skal være sikret mod utilsigtet frit fald, fx ved indretning med rør- og slangebrudsventiler. Ventilerne skal være monteret direkte på eller i den hydrauliske cylinder. Hydraulikslanger og elektriske ledninger skal placeres, fastgøres og eventuelt beskyttes, så de ikke beskadiges ved slid, klemning eller træk ved bevægelse af personløfterens dele. Hydraulikslanger skal være placeret, så deres bøjningsradier ikke er mindre end foreskrevet af fabrikanten og så slangen og eventuelle slangekoblinger ikke vrides. Hydrauliksystemet skal være forsynet med overtryksventil. Hydraulikslanger skal være forsynet med afskærmning mod udsprøjtning af olie ved lækager. Sikring ved arbejde nær uisolerede el-installationer Personløftere, der leveres og skal bruges til arbejde på eller i nærheden af uisolerede spændingsførende elektriske installationer, skal have arbejdsstandplads og løfteindretning med den fornødne isolation, og være udført, så ingen uisolerede dele af løfteindretningen kan nås fra arbejdsstandpladsen. Supplerende indretningskrav Ud over de generelle krav til redskaber til personløft, gælder følgende særlige krav/retningslinjer: Tredimensionale og lodrette personløftere med arbejdsstandplads samt byggelifte Nye personløftere skal være indrettet i overensstemmelse med Maskindirektivets krav. Som retningslinjer for indretning bør fabrikanten/leverandøren være opmærksom på kravene i pren 280. Indtil normen er udgivet, kan fabrikanten, ud over de generelle krav, vælge at følge nationale retningslinjer og administrativ praksis, der er anført i At-meddelelse nr Nye personløftere, der er leveret efter den 1. januar 1997, skal være typeafprøvet af et notificeret organ/institution. Kraner, entreprenørmaskiner og lignende redskaber, der indrettes til personløft med arbejdsstandplads, skal opfylde de samme krav, inkl. typeafprøvning. En- eller flersøjlede personløftere med arbejdsstandplads Nye en- eller flersøjlede lifte skal være indrettet og afprøvet i overensstemmelse med Maskindirektivets krav og kravene i DS/EN AC Det samme gælder for brugte redskaber, der leveres fra lande uden for EU. Herunder skal særligt nævnes: Hvis der skal udføres svejsearbejde fra en personløfter, skal arbejdsstandpladsen være isoleret i nødvendigt omfang fra løfteindretningen eller bæremiddel (tove eller kæder). Vibrationer Redskaber til personløft skal være konstrueret og fremstillet, så fare som følge af vibrationer, som redskabet frembringer, mindskes til det lavest mulige niveau på baggrund af den tekniske udvikling og de eksisterende midler til vibrationsdæmpning, bl.a. ved kilden. Støj Redskaber til personløft skal være konstrueret og fremstillet, så risici som følge af luftbåret støjemission mindskes til det lavest mulige niveau, der med rimelighed kan forventes på baggrund af den tekniske udvikling og de eksisterende midler til støjdæmpning, bl.a. ved støjkilden. Hvis adgangsvejen til arbejdsstandpladsen i nederste stilling er mere end 0,5 m skal standpladsen være forsynet med trappe eller stige. Alle bevægelige dele skal være afskærmet, så personer er sikret mod klemning. Mastens tandstang skal på arbejdsstandpladsen være afskærmet i en højde på mindst 2 m. Brugsanvisningen for den enkelte type personløfter skal tydeligt angive krav til forsvarlig stabil opstilling. Herunder i hvilket omfang/højde mastesektioner skal fastgøres til faste konstruktioner eller bygningsdele, eventuelt ved tydelig og holdbar skiltning på liften. Brugsanvisningen skal indeholde oplysninger om, i hvilket omfang der må bruges overdækning af arbejdsstandplads. Herunder også oplysninger om tilladelig vindstyrke mv. Mærkning med antal personer og materiale i kg. Krav til løfte- og sænkehastighed af arbejdsstandpladsen. 12

13 Hejsestilling Hejsestilling er en arbejdsplatform eller bådsmandsstol med spil, ophæng og fangindretning. Nye hejsestillinger skal være indrettet efter Maskindirektivets krav. Som retningslinjer for indretningen bør fabrikanten/leverandøren være opmærksom på kravene i pren Indtil normen er vedtaget, kan fabrikanten vælge at følge nedenstående nationale retningslinjer og administrativ praksis. Nye hejsestillinger, der leveres efter den 1. januar 1997, skal være typeafprøvet af et notificeret organ/ institution. Generelle krav Hejsestillinger skal være forsvarligt konstrueret i overensstemmelse med Maskindirektivets krav. Det indebærer, at risikoen for personskade og nedstyrtning af materiale under ophængning, brug, reparation og vedligeholdelse af hejsestillingen skal være forebygget. Faren for person- og materialenedstyrtning som følge af svigt i ophæng, forbindelser og fastgørelser, spil samt bæretove skal således være imødegået. Elektrisk udstyr skal overholde elektricitetslovgivningen. Elektriske afbrydere med sikkerhedsmæssig funktion skal have tvangsført brydning og en brydeafstand på mindst 3 mm. Afbrydere, der kun har fjederaktiveret brydning, fx microswitches, må ikke bruges. Alle mekaniske og elektriske dele skal være beskyttet mod skadelige påvirkninger som følge af vejrliget og arbejdet. Leddelte hejsestillinger og etagehejsestillinger må ikke være udført til vandret bevægelse langs en bygnings facade. Leddelte hejsestillinger må ikke hælde mere end 10 pct. under arbejdet. Ophæng Ophænget (bommen, bærebøjlen, tagvognen) skal være af stål eller aluminium. Det skal være dimensioneret og udført efter anerkendte tekniske regler og normer og under hensyntagen til arbejdsforhold og klima. Ophængets bærende dele, inkl. forankringen, skal være dimensioneret til at kunne klare den lodrette maksimallast. Samtidig skal ophænget kunne modstå vandret last, som fx vindlast og eventuel dynamisk last, når hejsestillingen er i bevægelse. Når man beregner belastningen, skal man gange de nævnte laster med 1,5. Det skal dokumenteres, at den bygnings- eller konstruktionsdel, hvortil ophæng og fangtove er befæstiget, er dimensioneret efter samme regel. Hejsestillinger og bådsmandsstole med platforme, der er 1 m 2 eller mere, må ikke ophænges i ét bæretov, medmindre der bruges fangindretning med separat fangtov og arbejdsplatformen ikke hælder mere end 25 pct. (150 mm) med den maksimale punktlast placeret i ugunstigste position. Arbejdsplatforme og bådsmandsstole skal være forsynet med ruller, hjul eller meder, så fiskning på udragende dele af facaden er forhindret, og så svingning ved normal vindpåvirkning er imødegået. Ved udførelse af elektrosvejsning fra en hejsestilling skal det ved en effektiv isolering være sikret, at svejsestrømmen ikke kan ledes gennem bære- og fangtove. Forankring Hvor det er muligt, skal ophænget være forankret til bygningen med låste boltforbindelser. Hvert befæstigelsessted skal mindst bestå af 2 bolte, der mindst skal være af kvalitet 8.8. Størrelsen af kontraballanceringen skal ved forsøg eftervises at sikre fornøden stabilitet i forhold til den maksimale ophængte, dynamiske last. Møtrikker på bærebolte, sjækler mv. skal være låst. Løsdele, der bruges til låsning, og som skal bruges ved montering og nedtagning, skal være befæstiget med kæde eller strop. Eventuelle kroge skal være forsynet med afhægtningssikring. Spil skal være udført og kunne bruges på en sådan måde, at fri firing ved normal betjening er forhindret og svigt i en del, fx et ophæng, et bæretov eller en transmissionsdel, ikke kan medføre et farligt fald af arbejdsplatformen eller en bådsmands stol. Arbejdsstandpladsen skal være forsynet med anordning til sikring mod påkørsel mod udragende genstande eller bygningsdele under op og nedkørsel, fx føleliste under arbejdsstandpladsen, tovslækkontakt eller lignende lige så sikker anordning. Alle bevægelige dele skal være sikret mod klemning. Bæremidler Bære- og fangtove skal være velegnet til formålet og kunne modstå forudsigelige påvirkninger, herunder påvirkninger fra vejrliget. Det vil normalt indebære, at tovene på udendørs hejsestillinger skal være galvaniserede. 13

14 Hvert ophæng/bæremiddel for arbejdsstandpladsen skal være forsynet med bæretov og sikkerhedstov/fangtov og fangindretning. Sikkerhedstovet skal være selvstændigt ophængt. Hejsestillingens tove skal placeres, så de passerer frit og lodret til arbejdsplatformen. Fangtove må ikke befæstes til ophængsbomme, men skal føres langs bommen og fastgøres til fast bygningsdel. Hvor der kun bruges et bæretov til en hejsestiling eller en bådsmandsstol, skal det være snoningsfattigt og have en diameter på 8 mm. Hvis der bruges flere bæretove, skal diameteren være mindst 6 mm. Hejsestillinger skal være udført, så svigt fx i ophæng, et bæretov eller dets forbindelses- eller fastgørelsesdele eller i et spil ikke medfører, at arbejdsplatformen har en uforsvarlig hældning. En hældning på mere end 150 mm kan normalt ikke accepteres. Bæretove og sikkerhedstove (ståltove) skal normalt være dimensioneret med en sikkerhedsfaktor på 10 i forhold til tovets mindste garanterede brudstyrke. Alle tovendefastgørelser (tovlåse o.l.) skal være dimensioneret til en styrke på mindst 80 pct. af det anvendte bæretovs brudstyrke. Tovtromler for spil skal være indrettet med anordning, der sikrer, at der altid er mindst to vindinger tilbage på tromlerne under brug. Tovtromler skal være forsynet med tovlederanordning, der sikrer korrekt opspoling af ståltove. Alle påløb på tovtromler og ledeskiver skal være afskærmet mod klemning. De krav, man særlig skal være opmærksom på, er: Sikring af stabilitet (med og uden støtteben). Indretning og fastgørelse af arbejdsstandplads (kurv). Adgangsvej til arbejdsplatform. Betjeningsorganer med dødmandsknapfunktion, der styrer alle bevægelser fra arbejdsplatformen. Nødsænkningsanordning på redskabet, så arbejdsplatformen kan sænkes fra terrænniveau. Mærkning af kurv med antal personer og materialer. Krav til løfte- og sænkehastighed. Supplement til maskinens brugsanvisning om dens brug til personløft, herunder største tilladelige vindstyrke, brug af sikkerhedssele mv. Personløft med kran og gaffeltruck til lettere arbejde af kortere varighed Personløftene er kendetegnet ved, at mandskabskurven kan bruges på flere kraner eller gaffeltrucks forudsat, at de kraner og gaffeltrucks, der bruges til personløft er indrettet og bruges i overensstemmelse med retningslinjerne i At-meddelelse nr om personløft med kran og At-meddelelse nr om personløft med gaffeltruck. Det er endvidere en forudsætning, at personløft med kran og gaffeltruck kun sker til lettere arbejde af kortere varighed. De krav, som man særlig skal være opmærksom på, er: Kraner, entreprenørmaskiner og andre maskiner, der indrettes til personløft Hvis nye redskaber indrettes med fastmonteret arbejdsstandplads, skal de opfylde de samme indretningskrav, som gælder for tredimensionale og lodrette personløftere med arbejdsstandplads. Det vil sige de generelle krav, som er nævnt ovenfor, jf. Maskindirektivet og gældende EN-normer. Er der ikke udgivet EN-normer på området, kan leverandøren vælge at bruge retningslinjerne i At-meddelelse nr Krav til hejse-firehastighed/løfte-sænkehastighed. Krav til redskabets tilladelige belastning. Krav til indretning af mandskabskurv. Mærkning af mandskabskurv. Supplement til brugsanvisning om redskabets anvendelse til personløft. Belastningsprøve. Anmeldelse. Journal. 14

15 B: Krav til anvendelse For alle typer redskaber til personløft gælder de generelle anvendelseskrav i s bekendtgørelse nr af 15. december 1992 med senere ændringer, herunder de særlige krav i bilag 1. For hejseredskaber (kraner o.l.), der indrettes til personløft, gælder desuden relevante krav i s bekendtgørelse nr af 14. december 1992 om hejseredskaber og spil. Redskaber til personløft skal bruges i overensstemmelse med leverandørens forskrifter. Brugeren (ejer, arbejdsgiver, lejer, låner) skal sørge for, at redskabet kun bruges af personer, som har fået en fyldestgørende instruktion i brug og vedligeholdelse af redskabet og de faremomenter, der er forbundet med brugen. For arbejde på eller nær uisolerede spændingsførende elektriske installationer henvises til kravene i stærkstrømsbekendtgørelsen. Det skal sikres, at betjeningspersonalet kender og forstår bestemmelserne. Opstilles personløftere på færdselsarealer, skal der foretages den fornødne trafikafmærkning af arbejdsområdet omkring personløfteren. Arbejdsområdet omfatter det område, hvor der er fare for nedfald af materialer, værktøj mv., samt det område, hvorover løfteindretningen eller dele deraf kan sænkes så langt ned, at der er fare for påkørsel. Trafikafmærkningen skal bestå af et gult blinklys påmonteret personløfteren, suppleret med en passende afskærmning af arbejdsområdet, fx med markeringskegler, eventuelt også af færdselstavler, der i god tid advarer trafikanterne om den ændrede trafiksituation. Ved arbejde på, ved og over offentlige færdselsarealer skal trafikafmærkningen udføres efter vejmyndighedens og politiets bestemmelser. Ved arbejdsplatforme, der er båret af saksearme, skal operatøren før sænkning kontrollere, at uvedkommende ikke befinder sig ved understellet. I øvrigt henvises til retningslinjer og gode råd for anvendelse mv. i: At-meddelelse nr om transportable personløftere med arbejdsstandplads (under udgivelse). At-meddelelse nr om personløft med gaffeltruck. At-meddelelse nr om personløft med kran. At-meddelelse nr om gaffeltruckførercertifikat. At-meddelelse nr om kranførercertifikat. At-meddelelse nr om anvendelse af hejseløfte- og transportredskaber. At-meddelelse nr om anvendelse af eneller flersøjlede personløftere med arbejdsstandplads. At-anvisning nr om opstilling, eftersyn og vedligeholdelse af hejse-, løfte- og transportredskaber. At-anvisning nr om belastningsprøve af hejse- og løfteredskaber. At-anvisning nr om anhugning. Anmeldelse af redskaber til personløft Alle redskaber, der bruges til personløft, skal anmeldes, jf. bilag I i bekendtgørelsen om anvendelse af tekniske hjælpemidler. Ved anmeldelse skal formular nr. B om anmeldelse af løfteredskab indrettet til personløft udfyldes og sendes til. Journal Der skal føres journal for alle redskaber til personløft jf. bilag 1 i bekendtgørelsen om anvendelse af tekniske hjælpemidler. Kopi af journalen skal altid opbevares på redskabet. Arbejde fra personløfterens arbejdsstandplads må kun udføres, når der på arbejdsstedet er personer til stede, der kan påregnes at ville observere en eventuel nødsituation, og som vil kunne bringe arbejdsstandpladsen farefrit ned. Brug og eftersyn af både nye og brugte redskaber til personløft og udstyr hertil er omfattet af kravene i bekendtgørelsen om anvendelse af tekniske hjælpemidler. 15

16 Diagram over anvendelseskrav 1. Skal nye redskaber/udstyr til personløft bruges til personløft af længere varighed? Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler, bilag I, afsnit 6, bilag IV (typeafprøvning) og bilag X samt bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler. 2. Skal gaffeltruck og udstyr bruges til personløft af kortere varighed? Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler, kapitel 3, og bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler, bilag I og At-meddelelse rn Skal kraner og udstyr bruges til personløft af kortere varighed? Bekendtgørelse om hejseredskaber og spil og bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler og At-meddelelse nr

17 Litteratur Publikationer fra Kan bestilles hos At-salg på tlf Bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler med senere ændringer i bekendtgørelse nr. 669 af 7. august 1995 og nr. 831 af 27. november Bekendtgørelse nr af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer i bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995 og nr. 832 af 27. november At-anvisning nr om maskiner og maskinanlæg. At-anvisning nr om opstilling, eftersyn og edligeholdelse af hejse-, løfte- og transportredskaber. At-anvisning nr om belastningsprøve af hejse- og løfteredskaber. At-meddelelse nr om gaffeltruckførercertifikat. At-meddelelse nr om personløft med gaffeltruck. At-meddelelse nr om kranførercertifikat. At-meddelelse nr om personløft med kran. At-meddelelse nr om ståltove. At-meddelelse nr om tovlåse til ståltove. At-meddelelse nr om rulle- og bladkæder. At-meddelelse nr om lænkekæder. At-meddelelse nr om anvendelse af hejseløfte- og transportredskaber. At-meddelelse nr om transportable personløftere med arbejdsstandplads. At-meddelelse nr om anvendelse af eneller flersøjlede personløftere med arbejdsstandplads. Blanket nr. B anmeldelse af løfteredskab indrettet til personløft. Checkliste til transportable personløftere med arbejdsstandplads. Checkliste til en- eller flersøjlede personløftere med arbejdsstandplads. Checkliste til hejsestillinger. Checkliste til mandskabskurv på kran og gaffeltruck. Vejledning om anmeldelse af løfteredskaber til personløft. Information til leverandører om redskaber til personløft. En del af ovenstående materiale kan læses på s hjemmeside: Standarder pren 280 om mobile personløftere med arbejdsstandplads. pren 1808 om hejsestillinger (facadehejs). EN 1495 om en- eller flersøjlede personløftere med arbejdsstandplads. 17

18 s adresser Landskronagade København Ø Telefon Telefax I København og Frederiksberg Kommuner: Svanevej København NV Telefon Telefax I Københavns amt: Dyregårdsvej Skovlunde Telefon Telefax I Frederiksborg amt: Roskildevej 10 B Hillerød Telefon Telefax I Roskilde amt: Holbækvej 106 B Roskilde Telefon Telefax I Bornholms amt: Sveasvej Rønne Telefon Telefax I Vestsjællands amt: Kastanievej Slagelse Telefon Telefax I Storstrøms amt: Viborgvej Nykøbing F. Telefon Telefax I Fyns amt: Dannebrogsgade Odense C Telefon Telefax I Sønderjyllands amt: Solbæk 7 - Postboks Aabenraa Telefon Telefax I Ribe amt: Nørregade 22 - Postboks Esbjerg Telefon Telefax I Vejle Amt: Hjulmagervej 8 - Postboks Vejle Telefon Telefax I Ringkøbing amt: Overgade 21 - Postboks Herning Telefon Telefax I Århus amt: Klamsagervej Åbyhøj Telefon Telefax I Viborg amt: Søndergade 16 A - Postboks Skive Telefon Telefax I Nordjyllands amt: Hobrovej 461 Postboks Aalborg SV Telefon Telefax I Grønland: Postboks Nuuk Telefon Telefax

19 19

20 Check på personløfteren er en serie checklister og vejledningsmaterialer til leverandører og brugere af redskaber til personløft. Serien omfatter: Checkliste til transportable personløftere med arbejdsstandplads Checkliste til en- og flersøjlede personløftere med arbejdsstandplads Checkliste til hejsestillinger Checkliste til mandskabskurv på kran og gaffeltruck Vejledning om anmeldelse af løfteredskaber til personløft Information til leverandører om redskaber til personløft. Redaktion og tilrettelæggelse: At-Info Prepress og tryk: HellasGrafisk