KAT SOCIAL FOBI BILAGSSAMLING

Transkript

1 KAT SOCIAL FOBI BILAGSSAMLING

2 Oversigt Session 1: Terapistart Problem og målliste (bilag 1) Case formulering (bilag 2) Kognitiv model for social fobi (bilag 3) Tilbagemelding fra sessionen (bilag 4) Om kognitiv adfærdsterapi (bilag 5) Session 2: Om social fobi og den kognitive diamant Den kognitive diamant (bilag 6) Vejledning til den kognitive diamant (bilag 7) Typiske tanker, sikkerhedsadfærd mv (bilag 8) Negative automatiske tanker (NAT) (bilag 9) Tilbagemelding fra sessionen (bilag 4) Session 3: Negative Automatiske Tanker og Alternative tanker Tankejournal (bilag 10) Tankefælder (bilag 11) Sokratiske spørgsmål: identifikation og udfordring af tanker (bilag 12) Tilbagemelding fra sessionen (bilag 4) Session 4: Alternative tanker og opsamling Tankejournal (bilag 10) Tilbagemelding fra sessionen (bilag 4) Session 5: Eksponering, adfærdseksperimenter og værdier Værdier (bilag 13) Værdiblomsten (bilag 14) Angsthierarki (bilag 15) Eksponering (bilag 16) Registrering af adfærdseksperiment (bilag 17) Tilbagemelding fra sessionen (bilag 4) Session 6: Adfærdseksperimenter: Selvfokus og sikkerhedsadfærd Om Selvfokus (bilag 18) Øvelse: Selvfokus (bilag 19) Om brug af video (bilag 20) Tilbagemelding fra sessionen (bilag 4)

3 Session 7: Leveregler Hvordan opstår og vedligeholdes social fobi? (bilag 21) Uhensigtsmæssige leveregler (bilag 22) Eksempler på uhensigtsmæssige leveregler (bilag 23) Tilbagemelding fra sessionen (bilag 4) Session 8: Forandring af leveregler Forandring af leveregler (bilag 24) Registrering af adfærdseksperiment (bilag 17) Tilbagemelding fra sessionen (bilag 4) Session 9: Tilbagefaldsforebyggelse At håndtere tilbagefald (bilag 25) Hvordan arbejder jeg videre? (bilag 26) Tilbagemelding fra sessionen (bilag 4)

4 Session 1: Terapistart Materiale Problem og målliste (bilag 1) Case formulering (bilag 2) Kognitiv model for social fobi (bilag 3) Tilbagemelding fra sessionen (bilag 4) Om kognitiv adfærdsterapi (bilag 5) 4

5 Bilag 1: Problem- og målliste Angiv de problemer og mål, du vil arbejde med under terapien. Sæt de vigtigste øverst. Angiv ved målene hvor du føler, du er henne nu, fra 1-10, og hvor du ønsker at være henne ved afslutningen af forløbet. Husk at målene skal være specifikke, målbare og realistiske! 1 Problemer Mål Er nu ved (1-10) Ønsker at være på (1-10)

6 Bilag 2: Case formulering Case formulering: Navn: Medicin: Socialt: Tidligere behandling: Tidligere behandling Personlige overbevisninger jeg er andre er verden er Leveregler Jeg bør/skal Hvis så Uhensigtsmæssige strategier 6

7 1. Situation 2. Situation 3. Situation Negative automatiske tanker Negative automatiske tanker Negative automatiske tanker Følelser Følelser Følelser Fysiologiske symptomer Fysiologiske symptomer Fysiologiske symptomer Adfærd Adfærd Adfærd Ressourcer og netværk: Målsætning: 7

8 Bilag 3: Kognitiv model for social fobi Tænker på en fremtidig social begivenhed Forventningsfase Føler dig mere angst og anspændt, når du tænker på det Den aktuelle sociale situation Tanker: Adfærd Om at blive negativt evalueret af andre Høj selvbevidsthed Fokus på tegn på negativ evaluering fra andre Overdrevent selvkritisk over egen sociale adfærd Overkompenserer for at give et godt indtryk Bliver stille og hæmmet Forsøger at flygte Forsøger at skjule sig Efterbearbejdning Meget negativ genkaldelse af social situation Meget negativ evaluering af social situation Fra Clark, D. og Beck, A.T. (2012) 8

9 Bilag 4: Tilbagemelding fra sessionen Du bedes vurdere dagens samtale ved at sætte et mærke på hver af de to linjer. Du skal placere din vurdering tættest på den beskrivelse, som passer bedst på din oplevelse. Jeg følte mig ikke hørt og forstået Relation: I I Jeg følte mig hørt og forstået Vi arbejdede ikke med det, jeg gerne ville arbejde med Emner: I I Vi arbejdede med det, jeg gerne ville arbejde med Derefter bedes du besvare de tre følgende spørgsmål: Hvilke punkter fra sessionen er vigtige at huske for dig? 2. Hvor mange af hjemmeopgaverne til dagens session havde du lavet? Hvor sandsynligt er det, at du laver de nye hjemmeopgaver? Hvad vil du i hvert fald tale om i næste session? 9

10 Bilag 5: Om kognitiv adfærdsterapi Kognitiv adfærdsterapi er en veldokumenteret psykoterapeutisk behandlingsform, der udspringer af adfærdsorienterede (behavioristiske) terapiformer, der opstod i USA igennem 'erne og Aron T. Becks arbejde i 1960 erne med depressive patienter. Terapien er siden da løbende blevet evalueret og videreudviklet. Mange forskningsstudier har vist, at kognitiv adfærdsterapi har en god effekt ved forskellige angstlidelser og depression. Terapien er struktureret, målrettet og korttidsorienteret og tager udgangspunkt i dine aktuelle problemstillinger og vanskeligheder. Målet med terapien er at lære dig at forstå problematikkens indhold samt forstå de mekanismer, der vedligeholder denne problematik. Når det er på plads, trænes forskellige teknikker til at bryde vedligeholdelsen, for eksempel at udfordre negative tanker, håndtere ubehag/angst/negative følelser, udfordre fastlåste handlemønstre, blive bedre til at problemløse - og derigennem fremadrettet kunne handle mere fleksibelt. Nye udviklinger i adfærdsterapien vægter også relevansen af at tydeliggøre dine værdier, som medvirker til, at du arbejder henimod et mere rigt og meningsfuldt liv. Care manageren søger fra første session at præsentere dig for forståelsesrammer og metoder. Disse forklares og afprøves i sessionen. For at opnå forandring kræver det, at du arbejder med problemerne både i sessionerne og mindst ligeså meget via hjemmeopgaver mellem sessionerne! Det kan sammenlignes med at gå i fitnesscenter: hvis du blot går i fitnesscenter og kigger på maskinerne og taler lidt om, hvad de kan bruges til, får du ikke større muskler/bedre fysisk form. Det samme gælder i psykoterapi, hvor forandringer sker via afprøvning af nye strategier og adfærdsændringer. Vi vil opfordre dig til at engagere dig i hver enkelt teknik/metode, du præsenteres for. Prøv det af derhjemme, så du virkelig kan mærke, om det er noget for dig. Tal med care manageren om dine erfaringer i næste session, så der eventuelt kan justeres på metoden. Samtidig vil din feedback være information til care manageren om, i hvilken retning I skal gå. Vi er godt klar over, at nogle teknikker vil tiltale dig mere end andre, og det er helt normalt, og du skal vælge det, der virker bedst for dig. Vi ønsker blot, at du skal vælge på et ordentligt grundlag (det vil sige egen erfaring). 10

11 Session 2: Om social fobi og den kognitive diamant Materiale Den kognitive diamant (bilag 6) Vejledning til den kognitive diamant (bilag 7) Typiske tanker, sikkerhedsadfærd mv (bilag 8) Negative automatiske tanker (NAT) (bilag 9) Tilbagemelding fra sessionen (bilag 4) 11

12 Bilag 6: Den kognitive diamant Tanker Adfærd Følelser Krop 12

13 Bilag 7: Vejledning til den kognitive diamant I skemaet Den kognitive diamant (bilag 6) skal du se på: Situation, Tanker, Følelser, Kropsfornemmelser og Adfærd. Formålet med at udfylde skemaet er at øge din opmærksomhed på. Hvad der sker, når du får angst. Situation Her beskrives den konkrete situationen (f.eks. gik ind af døren til skolen ). Tanker Negative Automatiske Tanker (NAT) Her registreres alle negative automatiske tanker, som optræder i forbindelse med angst (f.eks. Jeg får det dårligt, De andre kan se at jeg er mærkelig, Jeg mister kontrollen, Alle vil synes, at jeg er latterlig, hvorfor kan jeg ikke tage mig sammen? ). Det kan i starten være svært at fastholde tankerne, fordi de ofte optræder ret automatiske og er delvist ubevidste. Du kan blive mere bevidst om tankerne, ved at spørge dig selv Hvad gik der gennem hovedet på mig?. Karakteristika ved NAT Almindelige Spontane Accepteres som sande Negative Følelsesmæssigt belastende Du lægger ofte mere mærke til følelse end til tanke Stenografi-form korte sætninger Verbale og/eller visuelle, som forestillingsbilleder Følelser Her registreres alle følelser, som er til stede under angstanfaldet, som f.eks. angst, ensomhed eller vrede. Kropsfornemmelser Her registreres alle kropsfornemmelser (hjertebanken, sved, uro osv.), som er til stede under anfaldet. Hvis det er muligt, er det også hensigtsmæssigt at registrere, i hvilken rækkefølge de optræder. Adfærd - sikkerhedsadfærd Her registreres alle handlinger, du foretager dig i forbindelse med angst (f.eks. gik hjem igen, gemte mig på toilettet til jeg var mere rolig, sav.). Dette kan både være kortvarige strategier i den konkrete situation, men kan også være mere generelle strategier (f.eks. helt at undgå at gå i skole). 13

14 Bilag 8: Typiske tanker, sikkerhedsadfærd mv. Typiske tanker ved social fobi Det, jeg siger, lyder dumt Jeg er kedelig Jeg er grim Andre kan ikke lide mig Andre kan se, at jeg er angst Jeg kommer til at rødme, kaste op, ryste, miste kontrollen Jeg føler, at de andre synes, at jeg er mærkelig. At jeg føler sådan betyder, at de andre må synes, at jeg ER mærkelig Typiske kropslige angstsymptomer Følelsesløshed, snurren/prikken Varm/svede Gummiben Svimmel/uklar/ør Hjertebanken Kvælningsfornemmelse Hænder ryster Rystende Utilpashed/dårlig mave Svag Rødme Tissetrang Anspændt Brystsmerter Uvirkelighedsfølelse Glasklokke Mv. 14

15 Typisk sikkerhedsadfærd ved social fobi Jeg bliver væk Jeg tænker hele tiden på, hvad jeg skal sige Jeg forsøger at se afslappet ud Jeg venter med at spørge Jeg tager dybe indåndinger Jeg taler hurtigt Jeg mumler Jeg holder hånden over munden Jeg øver mig i, hvad jeg skal sige Jeg tjekker hukommelsen for, hvad jeg lige har sagt Jeg gemmer mig på toilettet Jeg tager hjem Mv. 15

16 Bilag 9: Negative Automatiske Tanker (NAT) Negative automatiske tanker er oftest til stede, når man pludselig bliver angst, vred eller ked af det. Det kan i starten være svært at fastholde tankerne, fordi de ofte optræder ret automatiske, og de er delvis ubevidste. Du kan blive mere bevidst om tankerne ved at spørge dig selv: Hvad gik der gennem hovedet på mig? Karakteristika ved NAT Almindelige Spontane Accepteres som sande Negative Følelsesmæssigt belastende Du lægger ofte mere mærke til følelse end tanke Stenografi-form korte sætninger Verbale og/eller visuelle som forestillingsbilleder 16

17 Bilag 4: Tilbagemelding fra sessionen Du bedes vurdere dagens samtale ved at sætte et mærke på hver af de to linjer. Du skal placere din vurdering tættest på den beskrivelse, som passer bedst på din oplevelse. Jeg følte mig ikke hørt og forstået Relation: I I Jeg følte mig hørt og forstået Vi arbejdede ikke med det, jeg gerne ville arbejde med Emner: I I Vi arbejdede med det, jeg gerne ville arbejde med Derefter bedes du besvare de tre følgende spørgsmål: Hvilke punkter fra sessionen er vigtige at huske for dig? 2. Hvor mange af hjemmeopgaverne til dagens session havde du lavet? Hvor sandsynligt er det, at du laver de nye hjemmeopgaver? Hvad vil du i hvert fald tale om i næste session? 17

18 Session 3: Negative Automatiske Tanker og alternative tanker Materiale Tankejournal (bilag 10) Tankefælder (bilag 11) Sokratiske spørgsmål: identifikation og udfordring af tanker (bilag 12) Tilbagemelding fra sessionen (bilag 4) 18

19 Situation Negative automatiske tanker og hvor meget troede du på dem? (0-100 %) Følelser Alternative tanker og hvor meget du troede på dem (0-100 %) Følelser Bilag 10: Tankejournal 19

20 Bilag 11: Tankefælder Tankefælde Definition Eksempel Alt-eller-intet-tænkning Overgeneralisering Personliggørelse Katastrofetænkning Diskvalificering af det positive Tankelæsning Spåkone Du oplever tingene i modsætningspar: god-dårlig, perfekt-fiasko. Du er tilbøjelig til at kategorisere og ser bort fra, at der kan være noget midt i mellem. Du bruger udsagn som altid, aldrig, fuldstændig og perfekt. Ikke udsagn som sommetider, sædvanligvis, ofte eller delvist. Forventning om, at noget, der er foregået i én situation, også gør sig gældende i andre situationer. Du drager voldsomme konklusioner, der går langt ud over den aktuelle situation. Du ser dig selv som årsag til ydre begivenheder, som du ikke kan være herre over hændelser i omverden ses som relateret til dig selv. Du tillægger hændelser ekstreme og forfærdelige konsekvenser. Over- eller underdrivelse af betydning af begivenheder, så de passer til ens selvdestruktive syn. Du insisterer på, at det positive ikke tæller. Du fastholder et negativt synspunkt, selv om det bliver modsagt af dine hverdagsoplevelser. Du tror, du ved, hvad andre tænker, uden at overveje mere sandsynlige muligheder. Du forventer, at tingene vil gå galt, og du føler dig overbevist om, at det er en allerede etableret kendsgerning. Jeg glemte at ringe ingen vil stole på mig mere. Hvis jeg ikke vinder kampen, så er jeg en fuldstændig fiasko. Jeg fik 5 for min opgave jeg får aldrig den eksamen. Fordi jeg følte mig utilpas til festen, betyder det, at jeg ikke har det, der skal til for at få venner. Havde jeg talt pænt til ham, var han ikke kørt galt. Det er min skyld, at festen blev kedelig. Nu kommer han for sent igen. Han er helt ligeglad med mig. Han sagde nej til at gå ud med mig nu må jeg leve i yderste isolation. Jeg kan ikke klare opgaven jeg mister mit job. Han smilede til mig det var, fordi han snart har ferie. Det gik kun godt, fordi de andre var flinke. Min chef synes, jeg er inkompetent eller neurotisk. Jeg vil gå i stå jeg kan lige så godt lade være med at forsøge. 20

21 Bilag 12: Udfordring af tanker Identifikation af de negative automatiske tanker Hvad gik gennem hovedet på dig? Skriv tankerne ned. Formulér den kort som et udsagn og ikke som et spørgsmål. Hvor overbevist er du om, at tanken er sand på en skala fra %? Udfordring af tanken Hvad taler for, at det forholder sig, som du tænker? Hvilke beviser har du? Skriv dem ned. Hvad taler imod? Skriv modbeviserne ned. Ved katastrofetanker: Hvor høj er sandsynligheden for, at den katastrofe du forventer, indtræffer? Har du nogen tidligere erfaringer, der viser, at du har haft lignende tanker tidligere, som viste sig ikke at være sande? 21

22 Hvis du om fem år tænker tilbage på denne situation, hvor meget vil situationen så betyde for dig? Vil du tænke de samme ting som nu? Vil du være opmærksom på andre ting? Er der nogen positive ting eller resurser hos dig eller i situationen, som du ser bort fra? Hvad er det værste, der kan ske? Kan du overleve det? Hvad er det bedste, der kan ske? Hvad er det mest realistiske? Hvilken konsekvens får det for dine følelser og din adfærd, hvis du tror 100 % på tanken? Hvad ville konsekvensen være, hvis du ændrede tanken? Hvad ville du sige til en god ven eller veninde i samme situation? 22

23 At finde alternative tanker Kunne der være andre måder at se på situationen? Prøv at finde en tanke eller formodning, der er mere nuanceret end den negative tanke. Skriv tanken ned. Hvor overbevist er du om, at den alternative tanke er sand %? Hvilke følelser dukker op i dig, når du gentager den alternative tanke for dig selv? Hvor stærke er de følelser? Hvis dette synspunkt er rigtigt, hvad er så konsekvensen? 23

24 Bilag 4: Tilbagemelding fra sessionen Du bedes vurdere dagens samtale ved at sætte et mærke på hver af de to linjer. Du skal placere din vurdering tættest på den beskrivelse, som passer bedst på din oplevelse. Jeg følte mig ikke hørt og forstået Relation: I I Jeg følte mig hørt og forstået Vi arbejdede ikke med det, jeg gerne ville arbejde med Emner: I I Vi arbejdede med det, jeg gerne ville arbejde med Derefter bedes du besvare de tre følgende spørgsmål: Hvilke punkter fra sessionen er vigtige at huske for dig? 2. Hvor mange af hjemmeopgaverne til dagens session havde du lavet? Hvor sandsynligt er det, at du laver de nye hjemmeopgaver? Hvad vil du i hvert fald tale om i næste session? 24

25 Session 4: Alternative tanker og opsamling Materiale Tankejournal (bilag 10) Tilbagemelding fra sessionen (bilag 4) 25

26 Situation Negative automatiske tanker og hvor meget troede du på dem? (0-100 %) Følelser Alternative tanker og hvor meget du troede på dem (0-100 %) Følelser Bilag 10: Tankejournal 26

27 Bilag 4: Tilbagemelding fra sessionen Du bedes vurdere dagens samtale ved at sætte et mærke på hver af de to linjer. Du skal placere din vurdering tættest på den beskrivelse, som passer bedst på din oplevelse. Jeg følte mig ikke hørt og forstået Relation: I I Jeg følte mig hørt og forstået Vi arbejdede ikke med det, jeg gerne ville arbejde med Emner: I I Vi arbejdede med det, jeg gerne ville arbejde med Derefter bedes du besvare de tre følgende spørgsmål: Hvilke punkter fra sessionen er vigtige at huske for dig? 2. Hvor mange af hjemmeopgaverne til dagens session havde du lavet? Hvor sandsynligt er det, at du laver de nye hjemmeopgaver? Hvad vil du i hvert fald tale om i næste session? 27

28 Session 5: Adfærdseksperimenter, eksponering og værdier Materiale Værdier (bilag 13) Værdiblomsten (bilag 14) Angsthierarki (bilag 15) Eksponering (bilag 16) Registrering af adfærdseksperiment (bilag 17) Tilbagemelding fra sessionen (bilag 4) 28

29 Bilag 13: Værdier Livsværdier er udtryk for, hvad der er vigtigt og betydningsfuldt for dig på forskellige livsområder (parforhold, forældreskab, venner, fritid, arbejde, uddannelse, personlig udvikling, spiritualitet, mv). Disse kan have forskellig grad af vigtighed for den enkelte (f.eks. kan spiritualitet betyde meget for nogle mennesker, mens det ikke betyder noget for andre), og hvert menneske kan have forskellig definition af en værdi (f.eks. kan et værdifuldt parforhold indebære ønske om tæthed og tosomhed eller stor grad af frihed). Dine værdier er udtryk for dine dybeste ønsker om, hvordan du forholder dig til verden/andre/dig selv som det menneske, du er. Værdier er ikke det samme som mål. Man kan leve og handle efter sine værdier hvert eneste sekund på vej gennem livet, og værdier er derfor en retning, man bevæger sig i, hvorimod mål er, hvad vi konkret ønsker at opnå på vejen. En værdi er som at rejse mod vest, og mål er de konkrete byer og steder, man styrer mod undervejs. Mål kan opnås og krydses af på en liste, mens værdier er vedvarende (uanset hvor langt du rejser, kan du stadig fortsætte mod vest). At ville være en kærlig, støttende og fortrolig partner er en værdi, at blive gift er et mål. Værdier er heller ikke det samme som leveregler. Det er en værdi at være en opmærksom og kærlig mor, men det betyder ikke, at du SKAL være sådan altid, men at du efterstræber det i det omfang, det er muligt for dig. Dette i modsætning til reglen Jeg bør altid være en god mor, der gør alt for sine børn som ofte vil medføre selvbebrejdelser (da de fleste mødre ikke ALTID kan gøre ALT for deres børn). Værdier er til stede igennem livet, selv om man i perioder ikke handler så meget efter dem. (F.eks. kan man have en værdi om parforhold, selv om man i øjeblikket ikke lever i parforhold eller ikke gør noget for at finde en partner). Der er heller ikke nogen regel om, at alle værdiområderne skal betyde lige meget for dig på nuværende tidspunkt i dit liv. Det er ikke en test, om du gør det rigtigt eller ej. Har alle mennesker værdier? Ja, men det er ikke altid, vi har formuleret dem i ord, og det kan da også være vanskeligt at finde ord og formuleringer, der præcist beskriver, hvad der er værdifuldt for dig. Hvordan ved jeg, at noget er værdifuldt? Man føler sig levende og har oplevelsen af, at dette er rigtigt, når man lever værdien ud i handling. Man føler sig trist og mærker psykisk smerte, når man ikke lever efter værdien. Hvis man f.eks. undgår en angst og bliver hjemme i stedet for at besøge en god ven. 29

30 Bilag 14: Værdiblomsten Nedenfor er der et hjul med 10 forslag til livsværdiområder og et eksempel på, hvordan dette kan udfyldes: Jeg lever fuldt ud efter mine værdier på dette område Jeg har mistet kontakt med mine værdier på dette område Jeg lever delvist efter mine værdier på dette område 30

31 Prøv nu at udfylde din egen værdiblomst. Vurder hvilke områder, der er vigtige for dig, og hvilke der er mindre vigtige. Tag så et værdiområde ad gangen. Sæt kryds på stregen afhængigt af, hvor tæt du er på at leve fuldt ud efter dine værdier indenfor de enkelte områder. 31

32 Bilag 15: Angsthierarki 1. Skriv alle de situationer, du er bange for, ned på kort. Specificer situationerne så godt som muligt (For eksempel: Køre i toget, om aftenen, sammen med en ven). Prøv at finde på mindst 10 situationer. 2. Prøv at vurdere, hvor svært det vil være for dig at gå ind i de enkelte situationer, på en skala fra Prøv at finde to ydersituationer, hvor angsten henholdsvis er næsten 0 og Prøv at sætte de øvrige situationer i rækkefølge ved at ordne kortene. Skriv dem op i hierarkiet. 4. Prøv at gennemgå situationerne i tankerne for på den måde at kontrollere, om rækkefølgen er rigtig. 5. Prøv at kontrollere, om de enkelte situationer har mere eller mindre den samme afstand til hinanden (hvis du har ti situationer, skal de være omkring 10 punkters mellemrum fra hinanden). Hvis de ikke har det, kan du prøve at forandre angstgraden af enkelte situationer ved at forandre enkelte detaljer (f.eks. køre i toget sammen med en ven i stedet for at køre alene). Angst Situation Relateret til værdi 32

33 Bilag 16: Eksponering Eksponering betyder at udsætte sig for den situation, som udløser angst, uden at flygte eller bruge anden sikkerhedsadfærd. Dette kan betragtes som en slags eksperiment, hvor man prøver at gøre noget anderledes, end man plejer at gøre. Formålet med eksponering er, at man bryder den onde cirkel. Situation På lang sigt: Overbevisning om, at situationen er farlig, og at sikkerhedsadfærd er nødvendig Tanker Kortvarig lettelse Følelser Sikkerhedsadfærd Krop 33

34 Når man bruger sikkerhedsadfærd i en angstsituation, oplever man meget hurtigt en lettelse. På langt sigt øges dog overbevisningen om, at situationen er farlig, og at sikkerhedsadfærden er nødvendig. Hver gang man giver efter for lysten til at flygte, få angsten lov til at styre mere i ens liv. Hvis man eksponerer, vil man derimod have mulighed for at opleve: 1. At den reelle angst oftest ikke er så høj, som man havde forventet. 2. At angsten kan falde med tiden, selv om man forbliver i situationen uden at flygte eller bruge sikkerhedsadfærd. 3. At selve situationen ikke er så farlig, som tankerne påstår, den er. 4. At man kan træne sig i at være med ubehagelige følelser i stedet for at flygte fra dem. Formålet på langt sigt er at genvinde kontrollen over ens liv i stedet for, at angsten kontrollerer det. Når man eksponerer, er det vigtigt At være forberedt på at føle angst I virkeligheden er det, når du bliver angst, et tegn på, at du udfører eksponeringen korrekt. Man skal blive bange for, at det virker. Dit job er at forblive i situationen, indtil angsten forsvinder af sig selv. Ikke at kæmpe imod angst eller frygt Hvis du forsøger at modstå eller bekæmpe angsten, vil du kun gøre den værre. Prøv i stedet at lade ængstelige følelser være der. Prøv at have en iagttagende holdning over for de følelser, der kommer op. Læg mærke til, hvor henne i kroppen du oplever angst, ubehag eller andre følelser. Forsøg at beskrive dem for dig selv og se, om du kan give plads til dem, selv om de er ubehagelige. Helst at forblive i situationen, indtil angsten er dalet, og undlade at bruge sikkerhedsadfærd Dette er vigtigt for at kunne opleve, at angsten kan dale, selv om du bliver i situationen og ikke bruger sikkerhedsadfærd. At skrive op hver gang du har eksponeret Beskriv situationen og de tanker og følelser, der var til stede. 34

35 At træne eksponering så hyppigt som muligt Helst hver dag. At eksponere i forskellige sammenhænge At konfrontere frygten i nye og anderledes omgivelser hjælper til at forstærke og udbrede det lærte til hele dit liv. Øv i så mange forskellige situationer som muligt. Det er vigtigt at betragte hvert forsøg som et eksperiment, hvor du kan lære noget nyt om dig selv. Selv om du evt. ikke kan lade være med at forlade situationen, før angsten er dalet, eller bruge sikkerhedsadfærd, skal det ikke betragtes som et nederlag. Der er altid noget, som kan registreres og læres. Det er et første skridt, du har taget for at forandre dit liv. Det er godt at rose dig selv og være stolt af, at du har gjort et forsøg. 35

36 Situation Eksperiment Hvad er din normale sikkerhedsadfærd? Forudsigelse: Hvad vil der ske, hvis du ikke bruger sikkerhedsadfærd? Konklusion Hvad skete? Hvad erfarede du? (hold dig til fakta!) Hvor angst/bange blev du? på en skala fra 0-10 Hvad har du lært af eksperimentet? Relateret til ny leveregel Bilag 17: Registrering af adfærdseksperiment 36

37 Bilag 4: Tilbagemelding fra sessionen Du bedes vurdere dagens samtale ved at sætte et mærke på hver af de to linjer. Du skal placere din vurdering tættest på den beskrivelse, som passer bedst på din oplevelse. Jeg følte mig ikke hørt og forstået Relation: I I Jeg følte mig hørt og forstået Vi arbejdede ikke med det, jeg gerne ville arbejde med Emner: I I Vi arbejdede med det, jeg gerne ville arbejde med Derefter bedes du besvare de tre følgende spørgsmål: Hvilke punkter fra sessionen er vigtige at huske for dig? 2. Hvor mange af hjemmeopgaverne til dagens session havde du lavet? Hvor sandsynligt er det, at du laver de nye hjemmeopgaver? Hvad vil du i hvert fald tale om i næste session? 37

38 Session 6: Adfærdseksperimenter: Selvfokus og sikkerhedsadfærd Materiale Om Selvfokus (bilag 18) Øvelse: Selvfokus (bilag 19) Om brug af video (bilag 20) Tilbagemelding fra sessionen (bilag 4) 38

39 Bilag 18: Om Selvfokus og sikkerhedsadfærd Selvfokus Personer med social fobi fokuserer ofte på egne angstsymptomer, negative tanker og eventuelt en forestilling om, hvordan de ser ud (overdrevet negativ). De bruger denne indre information som målestok for, hvordan de rent faktisk klarer sig, og hvad andre synes om dem, og får ikke undersøgt omgivelserne og andres reelle feedback til dem ( Jeg føler mig dum, kikset, mærkelig, og dermed ER jeg dum, kikset, mærkelig ). De bliver altså fanget i et lukket system, hvor beviserne for deres angst/dårlige sociale måde at fungere på er selvgenererede. Kommer der information igennem udefra, fortolkes denne som regel negativt. Sikkerhedsadfærd Personen forsøger at sikre sig mod, at angsten/symptomerne opdages af andre. Der kan ofte være adskillige typer sikkerhedsadfærd knyttet til én bestemt situation. Sikkerhedsadfærd har flere ulemper: Helt overordnet forhindrer sikkerhedsadfærden personen i at få afkræftet sine antagelser om sig selv i den sociale situation. Sikkerhedsadfærd øger som regel selvfokus (overvejer hvad jeg skal sige/hvad jeg lige har sagt). Sikkerhedsadfærden skaber nogle af de uønskede symptomer (f.eks. ønsker at undgå at ryste, hånden strammes om glasset og ryster endnu mere). Det kan faktisk være sikkerhedsadfærden, der virker underlig og skaber opmærksomhed fra andre (f.eks. bange for at få opmærksomhed, når du skal tale i en større gruppe, taler lavt, får ekstra meget opmærksomhed, fordi alle forsøger at høre, hvad du siger). Slutteligt kan sikkerhedsadfærd faktisk få katastrofen (afvisningen) til at ske i og med, at personen med social fobi kan virke uinteresseret/afvisende/distanceret (pga. sikkerhedsadfærd), og at andre derfor føler sig afvist og vender sig væk. 39

40 Bilag 19: Øvelse: Selvfokus og sikkerhedsadfærd Formålet er at teste konsekvenserne af selvfokus og sikkerhedsadfærd. Genopfrisk om nødvendigt sammen, hvad patientens sikkerhedsadfærd er. Derefter rollespiller I en situation der er angstfuld for patienten. Først skal patienten vende sit fokus indad og bruge al sin sikkerhedsadfærd. Derefter rollespilles sammen situation, men denne gang med fokus udad og uden sikkerhedsadfærd. Skemaet er fra M. Mørch Fokus ind Hvad følte du? Hvor angst var du (0-10)? Hvad lagde du mærke til? Hvordan synes du, at du klarede opgaven? Fokus ud Hvad følte du? Hvor angst var du (0-10)? Hvad lagde du mærke til? Hvordan synes du, at du klarede opgaven? Sammenlign nu de to tilstande Hvad var forskelligt? Hvad var ens? Sammenfat nu dine konklusioner Hvilket fokus forstærkede din angst? Hvilket fokus gav dig bedst information til at hjælpe dig videre med dine problemer? Har du brug for mere øvelse i det fokus, der hjalp dig bedst? Hvornår vil du forsøge igen? 40

41 Bilag 20: Om brug af video Ved træning i sessionen (et lille foredrag, en kort præsentation af sig selv, el. lign.) er brug af videooptagelse af patienten relevant. Vi bruger video, når vi træner, da dette er et stærkt værktøj til at frembringe realistisk information om, hvordan patienten faktisk fremstår/ser ud. Har vi ikke videooptagelserne, vil mange patienter med social fobi fortsat fastholde et negativt selvbillede på baggrund af selvgenereret information! Før videoen ses, spørges patienten om følgende: Hvordan tror du, at du ser ud på videoen? Operationalisér: hvor meget tror du, at du (f.eks.) ryster, rødmer, flakker? Prøv at vise mig det. (Vigtigt! For at tydeliggøre en evt. forskel i oplevelse og facts). Bed deltageren om at se sig selv, som om det var en fremmed på skærmen, vurder kun på baggrund af visuelle og auditive information, bed patienten om bevidst at ignorere sine følelser. 41

42 Bilag 4: Tilbagemelding fra sessionen Du bedes vurdere dagens samtale ved at sætte et mærke på hver af de to linjer. Du skal placere din vurdering tættest på den beskrivelse, som passer bedst på din oplevelse. Jeg følte mig ikke hørt og forstået Relation: I I Jeg følte mig hørt og forstået Vi arbejdede ikke med det, jeg gerne ville arbejde med Emner: I I Vi arbejdede med det, jeg gerne ville arbejde med Derefter bedes du besvare de tre følgende spørgsmål: Hvilke punkter fra sessionen er vigtige at huske for dig? 2. Hvor mange af hjemmeopgaverne til dagens session havde du lavet? Hvor sandsynligt er det, at du laver de nye hjemmeopgaver? Hvad vil du i hvert fald tale om i næste session? 42

43 Session 7: Leveregler Materiale Hvordan opstår og vedligeholdes social fobi? (bilag 21) Uhensigtsmæssige leveregler (bilag 22) Eksempler på uhensigtsmæssige leveregler (bilag 23) Tilbagemelding fra sessionen (bilag 4) 43

44 Bilag 21: Hvordan opstår og vedligeholdes angst? Tidlig erfaring Begivenheder, livsvilkår, som har indflydelse på opfattelsen af selvet. F.eks. kritik, mangel på ros og accept, forældre med lavt selvværd, mobning, osv. Grundlæggende overbevisninger Vurdering af værdi som menneske. F.eks. jeg er anderledes/mærkelig/underlig, jeg er svag, jeg er dum, jeg er ikke god nok Leveregler Retningslinjer, taktikker og strategier, der anvendes for at klare sig, idet det forudsættes, at skemaet er sandt; standarder, som selvværdet kan måles i forhold til. F.eks. Hvis andre ser, jeg er svag, vil de afvise mig, Hvis andre ser jeg rødmer, vil de synes, jeg er usikker og inkompetent, Jeg skal altid præstere det perfekte. Udløsende situationer Er situationer, hvor leveregler bliver eller kan blive brudt. F.eks. holde oplæg på et møde, skifte job, stress, mulighed for at fejle eller for at miste kontrol Tanker Adfærd Følelser Krop 44

45 Bilag 22: Uhensigtsmæssige leveregler Er en slags retningslinjer for livet, regler, standarder, holdninger og overbevisninger om, hvordan man bør opføre sig. Er karakteriseret ved, at de ikke afspejler den menneskelige virkelighed. Antagelsen: Jeg bør altid være stærk overser f.eks., at mennesker af natur er sårbare, og at vi alle kan være svage i vanskelige situationer. Uhensigtsmæssige leveregler er ofte meget ufleksible og gør det derfor svært at tilpasse sig nye livssituationer. De forhindrer snarere end fremmer muligheden for at opnå ønskede mål, f.eks. når perfektionistiske krav skaber angst og hermed hæmmer handling. Overtrædelse af levereglerne ledsages af ekstreme følelser, f.eks. skam, angst eller tristhed. Det er oftest svært at tilpasse reglerne ud fra nye erfaringer. Uhensigtsmæssige leveregler lyder ofte således: Hvis. så eller man/jeg skal/bør 45

46 Bilag 23: Eksempler på uhensigtsmæssige leveregler Nedenfor følger en række forskellige eksempler på leveregler. Læs hvert udsagn og se på, i hvilken grad det passer på dig. Brug en skala fra 0 til 10, hvor 0 angiver, at du er fuldstændig uenig, og 10 angiver, at du er fuldstændig enig. Leveregel Jeg skal være afholdt af alle Jeg bør gøre alting perfekt Jeg bør altid have kontrol over mine følelser Jeg bør være i stand til at gøre alle tilfredse Enten har jeg 100% succes, eller også er jeg en fiasko Hvis andre finder ud af, hvordan jeg i virkeligheden er, vil de ikke kunne lide mig Hvis jeg ikke er enig med andre, så vil de ikke kunne lide mig Andre vil afvise mig, hvis de kender mine svagheder Jeg bør være i stand til at løse mine problemer hurtigt og uden for meget besvær Folk vil tænke dårligt om mig, hvis jeg begår fejl Jeg bør altid være nyttig Hvis nogen er uenig med mig, så betyder det, at vedkommende ikke kan lide mig Man bør forberede sig på det værste, ellers bliver man skuffet Hvis jeg ikke klarer alting selv, er jeg svag Egne eksempler: Passer på dig (0-10) 46

47 Bilag 4: Tilbagemelding fra sessionen Du bedes vurdere dagens samtale ved at sætte et mærke på hver af de to linjer. Du skal placere din vurdering tættest på den beskrivelse, som passer bedst på din oplevelse. Jeg følte mig ikke hørt og forstået Relation: I I Jeg følte mig hørt og forstået Vi arbejdede ikke med det, jeg gerne ville arbejde med Emner: I I Vi arbejdede med det, jeg gerne ville arbejde med Derefter bedes du besvare de tre følgende spørgsmål: Hvilke punkter fra sessionen er vigtige at huske for dig? 2. Hvor mange af hjemmeopgaverne til dagens session havde du lavet? Hvor sandsynligt er det, at du laver de nye hjemmeopgaver? Hvad vil du i hvert fald tale om i næste session? 47

48 Session 8: Forandring af leveregler Materiale Forandring af leveregler (bilag 24) Registrering af adfærdseksperiment (bilag 17) Tilbagemelding fra sessionen (bilag 4) 48

49 Bilag 24: Forandring af leveregler Nuværende leveregel: Jeg ved, reglen er på spil, når: Det er forståeligt, at denne regel eksisterer, fordi: Alligevel er reglen urimelig, fordi: Fordelene ved at efterleve reglen er: Ulemperne ved at efterleve reglen er: En mere hjælpsom regel ville være: Adfærdseksperiment for at afprøve den nye regel: 49

50 Situation Eksperiment Hvad er din normale sikkerhedsadfærd? Forudsigelse: Hvad vil der ske, hvis du ikke bruger sikkerhedsadfærd? Konklusion Hvad skete? Hvad erfarede du? (hold dig til fakta!) Hvor angst/bange blev du? på en skala fra 0-10 Hvad har du lært af eksperimentet? Relateret til ny leveregel Bilag 17: Registrering af adfærdseksperiment 50

51 Bilag 4: Tilbagemelding fra sessionen Du bedes vurdere dagens samtale ved at sætte et mærke på hver af de to linjer. Du skal placere din vurdering tættest på den beskrivelse, som passer bedst på din oplevelse. Jeg følte mig ikke hørt og forstået Relation: I I Jeg følte mig hørt og forstået Vi arbejdede ikke med det, jeg gerne ville arbejde med Emner: I I Vi arbejdede med det, jeg gerne ville arbejde med Derefter bedes du besvare de tre følgende spørgsmål: Hvilke punkter fra sessionen er vigtige at huske for dig? 2. Hvor mange af hjemmeopgaverne til dagens session havde du lavet? Hvor sandsynligt er det, at du laver de nye hjemmeopgaver? Hvad vil du i hvert fald tale om i næste session? 51

52 Session 9: Tilbagefaldsforebyggelse Materiale At håndtere tilbagefald (bilag 25) Hvordan arbejder jeg videre? (bilag 26) Tilbagemelding fra sessionen (bilag 4) 52

53 Bilag 25: At håndtere tilbagefald Arbejdet med angsten må ses som en proces, der sjældent forløber lige. Der kan være perioder, hvor du føler dig godt tilpas. Der kan også være perioder, hvor angsten vender tilbage, og du måske overvejer, om det var det hele værd. Det er almindeligt ved behandling af angstlidelser, at angsten vender tilbage i forbindelse med stressende begivenheder. Man taler i denne forbindelse om en trappemodel. start behandling Dit arbejde med angsten har medført, at du har taget et eller flere trin op ad trappen, fra du startede angstbehandlingen. Det vil undervejs i processen være helt normalt at opleve midlertidige tilbagefald og at tage et trin ned ad trappen igen. Det er i disse perioder vigtigt, at du ikke bruger så megen energi på katastrofetanker, som nu er det hele spildt eller jeg slipper aldrig af med angsten. Det er i stedet nødvendigt, at du bruger din erfaring. Du har tidligere erfaret, at du kan bruge forskellige metoder, som får angsten til at bestemme mindre over dit liv, og disse kan du vende tilbage til. Ved at gøre brug af disse vil du opleve, at du kan fortsætte op ad trappen igen. Husk at ved et tilbagefald går du ikke helt ned til trappens fod igen, højst et par trin i den forkerte retning, før det igen går fremad. Selvom det kan være fristende at opgive kampen, er det altså vigtigt at huske på, at tilbagefald er en normal del af det at komme ud af angsten. Det er muligt at håndtere disse tilbagefald, og du vil opdage, at dine muligheder for at mestre dem øges. Du kan anvende dine erfaringer fra terapien til at lave en plan for, hvordan du kan håndtere dem. Denne handlingsplan kan indeholde nogle af de følgende retningslinjer. Bliv opmærksom på tanker og handlinger, som får dig til at føle dig dårligere. 53

54 Stop dig selv fra: At bruge energi på katastrofetanker: Det er almindeligt at tænke, at tilbagefald er starten på, at tingene går galt. Prøv at huske trappemodellen - der er ofte tale om et mindre trin ned ad trappen, hvor du vender tilbage til det tidligere opnåede funktionsniveau. At give dig selv skylden. Nogle mennesker med angst kan være meget selvkritiske. Mind dig selv om, at selvkritik kun gør det værre. I stedet for at bebrejde dig selv, så prøv at anskue tilbagefaldet med medfølelse og accept og hjælp dig selv igennem det. At give op: Når man føler sig angst, kan det være fristende at udskyde ting, der skal gøres, eller at opgive at hjælpe sig selv til at få det bedre. Du får måske lyst til at undvige det, du er bange for, og at undgå eksponering. Grib dig selv i det og mind dig selv om, at det kun vil få dig til at føle dig dårligere. Hvis du har brug for det, så giv dig selv ro men prøv, om du kan forsøge nogle af de følgende forslag til at komme videre igen. Prøv i stedet for: At komme i gang med eksponeringsopgaver: En vigtig del af angstbehandlingen er eksponeringen, der hjælper til at møde angsten, bryde med sikkerhedsadfærden og til at vænne dig til de situationer, du er bange for. Det er nødvendigt at fortsætte med eksponeringen også efter endt behandling, fordi du ellers er i fare for at falde tilbage til gamle undvigelsesmønstre. Det kan være en god idé at graduere de angstfremkaldende situationer og at starte med den mindst angstfremkaldende. Vær opmærksom på dine negative automatiske tanker: Nogle gange kan det være fristende at prøve ikke at tænke over tingene og at skubbe ubehagelige tanker væk. Ofte er det mere hjælpsomt at identificere de negative tanker. Mind dig selv om, at det kun er tanker og ikke den rene sandhed. Prøv at forestille dig, hvad en god ven vil sige til dem. Tanker er ofte nemmere at tage stilling til, når de er skrevet ned. Anvend tankejournaler og se, om du kan nuancere tankerne med alternative tanker. Vær opmærksom på gamle leveregler: Se om du kan genkende hvilke leveregler, der er aktive, og brug øvelsen Forandring af leveregler til at udfordre dem med. Det er vigtigt, at du bliver ved med at se på dine problemskabende leveregler, da de er fundamentet for, hvordan du tolker dig selv og din omverden. Giv tid: Fremskridtene kan være små i begyndelsen. Husk at ved at give tid og ved at yde en indsats, vil tilbagefald gradvist kunne overvindes. 54

55 Bilag 26: Hvordan arbejder jeg videre? 1. Hvad har været givende i behandlingen? Hvilke teknikker har du lært? Hvad har du lært om dig selv? 2. Hvordan kan du fortsætte den positive forandring/hvad mere vil du gerne opnå? 3. Hvad vil være det første tegn på, at du er kommet det nærmere? Hvordan vil andre lægge mærke til denne forandring? 4. Hvad kunne være næste skridt i denne retning? 5. Hvad kunne føre til tilbagegang for dig? (Fremtidig stress, personlig sårbare punkter/leveregler, problemer i livet) 6. Hvad vil du gøre anderledes i fremtiden, hvis du opdager, at du atter er ved at få det dårligt? 55

56 Bilag 4: Tilbagemelding fra sessionen Du bedes vurdere dagens samtale ved at sætte et mærke på hver af de to linjer. Du skal placere din vurdering tættest på den beskrivelse, som passer bedst på din oplevelse. Jeg følte mig ikke hørt og forstået Relation: I I Jeg følte mig hørt og forstået Vi arbejdede ikke med det, jeg gerne ville arbejde med Emner: I I Vi arbejdede med det, jeg gerne ville arbejde med Derefter bedes du besvare de tre følgende spørgsmål: Hvilke punkter fra sessionen er vigtige at huske for dig? 2. Hvor mange af hjemmeopgaverne til dagens session havde du lavet? Hvor sandsynligt er det, at du laver de nye hjemmeopgaver? Hvad vil du i hvert fald tale om i næste session? 56