Analyse af Dansk Industris Fakta om Konkurrenceudsættelse.
|
|
- Max Jepsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Budgetafdelingen Sagsbehandler: Rune Skov Pode Poulsen Sagsnr S Dato: Analyse af Dansk Industris Fakta om Konkurrenceudsættelse. 1. Baggrund I 2013 lavede Dansk Industri en beregning af kommunernes effektiviseringspotentiale, ved øget konkurrenceudsættelse. I budgetaftalen for 2014 besluttede byrådet, at de ønsker en analyse af Dansk Industris (DI) beregninger. Aftalen lyder som følger: Potentialer ved konkurrenceudsættelse Der er enighed om, at der er vigtigt, at områder gennemgås og effektiveres inden eventuelt konkurrenceudsættelse med henblik på at opnå størst mulige effektiviseringsgevinster. Sammenlægning af brand og redning med driftsgården er et eksempel på denne fremgangsmåde. Dansk Industri har lavet en beregning, hvor Horsens Kommune angiveligt kan reducere sine budgetter med ca. 15% ved øget konkurrenceudsættelse. Dansk Industris beregninger analyseres nærmere. Analysen forelægges økonomiudvalget i Dette notat analyserer styrker og svagheder ved forudsætningerne bag Dansk Industris (DI) beregninger. 2. Hvad er konkurrenceudsættelse? Konkurrenceudsættelse er en markedsprøvning af kommunens opgaver for at sammenligne kommunens effektivitet og kvalitet med det, en ekstern leverandør kan tilbyde. Konkurrenceudsættelse er ikke nødvendigvis det samme som en udlicitering, idet kommunen har mulighed for at afgive et kontrolbud. Hvis kontrolbuddet viser, at kommunen kan udføre opgaven bedre og billigere end de eksterne aktører, vil opgaven fortsat blive løst i kommunen. Langt de fleste kommunale driftsopgaver kan i princippet konkurrenceudsættes, undtagelsen er opgaver, hvor det lovmæssigt er bestemt, at de skal varetages af kommunalt ansatte som eks. undervisning i folkeskolen og myndighedsopgaver. Der findes ikke nogen studier, som entydigt dokumenterer, at private leverandører løser opgaverne mere omkostningseffektivt end offentlige leverandører. Det findes dog flere analyser, som konkluderer, at private løser opgaver mest omkostningseffektivt, men ligeledes findes der analyser, der konkluderer, at det ikke er tilfældet. 1
2 Konkurrenceudsættelse skal derfor ses som et værktøj til at afprøve om konkrete opgaver kan løses billigere af en privat leverandør. Det er dog vigtigt at bemærke, at en konkurrenceudsættelse langt fra er gratis, idet det typisk kræver mange interne ressourcer samt ekstern konsulenthjælp at lave et udbud. Fælles for de kommuner der har gode erfaringer med konkurrenceudsættelse er, at de har en strategisk tilgang til konkurrenceudsættelse. De har dedikeret ressourcer og kompetencer i organisationen til konkurrenceudsættelse. De konkurrenceudsætter mange områder og opnår derigennem en stor erfaring med konkurrenceudsættelse, som de får forankret i kommunen. 3. Dansk Industris beregning af besparelsespotentialet. Ifølge DI kan Horsens Kommune ved øget konkurrenceudsættelse spare 69,6 mio. kr. i forhold til regnskabet for Besparelsen kan angiveligt realiseres ved, at Horsens Kommune konkurrenceudsætter lige så meget som de ti mest konkurrenceudsættende kommuner, indenfor hvert hovedkontoområde. Besparelsespotentialet for Horsens Kommune er beregnet som følger: Økonomi og Indenrigsministeriet beregner en Indikator for KonkurrenceUdsættelse (IKU) for hver kommune. IKU viser i hvor høj grad kommunen har konkurrenceudsat opgaverne og beregnes ud fra udgifterne til de opgaver, som private leverandører varetager, samt udgifter til de opgaver, som har været i udbud, men hvor kommunen selv har vundet, holdt op imod de samlede udgifter til de opgaver, som potentielt kan konkurrenceudsættes. Opgaver som varetages af en privat leverandør + opgaver som er konkurrenceudsat, men varetages af kommunen. IKU = Opgaver som potentielt kan varetages af en privat leverandør. Derudover har Dansk Industri beregnet hvilket besparelsespotentiale kommunen kan forvente at opnå ved konkurrenceudsættelse. Potentialet er beregnet til 15 %, på baggrund af 87 cases, som er indberettet af kommunerne til udbudsportalen.dk. Den gennemsnitlige besparelse på disse 87 udbud er 15 %. Herefter beregner DI en gennemsnitlig IKU for de ti mest konkurrenceudsættende kommuner på hver hovedkonto. Dette gennemsnit er den potentielle IKU som alle kommuner holdes op imod. Nu beregnes besparelsespotentialet for kommunen, som forskellen mellem kommunens IKU og den potentielle IKU og ganges med det beregnede besparelsespotentiale. Besparelsespotentiale = (Potentiel IKU kommunens IKU) (Udgifter til opgaver som potentielt kan varetages af private) 15% 4. Styrker og svagheder ved Dansk Industris beregninger Dansk industris analyse er med til at udfordre den kommunale tankegang i forhold til hvilke opgaver der kan konkurrenceudsættes. Den bidrager til at sætte konkurrenceudsættelse på dagsordnen i kommunerne og få revurderet, om opgaverne løses effektivt nok. Der er dog også udfordringer i forhold til de generaliseringer, som DI skrider til i analysen. Styrker og svagheder i analysen vil blive gennemgået her. 2
3 4.1 Opgavetyper som indgår i IKU De opgaver, som potentielt kan varetages af private leverandører og derfor indgår i beregningen af IKU kan underopdeles i 3 forskellige opgavetyper: Type 1 opgaver er opgaver, som i næsten alle tilfælde udføres a private virksomheder. Det drejer sig om eksempelvis byggeri af skoler og daginstitutioner, renovering af ældrecentre, udvikling af IT løsninger, asfaltering af veje etc. De fleste kommuner har ikke kompetencer, materiel eller kapacitet til selv at løse disse opgaver. Type 2 opgaver er opgaver, hvor der reelt ikke har været tale om konkurrenceudsættelse, men hvor en privat aktør varetager opgaven. Det vil typisk være indenfor velfærdsopgaverne som privat børnepasning og friplejeboliger, private bo- og opholdssteder etc. Disse opgaver udliciteres ofte ikke på kommunalt initiativ, og der er derfor ikke tale om en egentlig konkurrenceudsættelse. Type 3 opgaver er der, hvor kommunen reelt har et valg i forhold til, om kommunen selv løser opgaven med egne kompetencer eller får den løst af en privat aktør. Det kan være opgaver som brandslukning, renovation og vedligeholdelse af grønne arealer, rengøring, befordring etc. Alle tre typer opgaver indgår i IKU procenten, men det er kun den tredje type, hvor kommunen har et reelt valg om at konkurrenceudbyde % besparelse ved konkurrenceudsættelse Effektiviseringspotentialet er inkl. transaktionsudgifter. I beregningen af effektiviseringspotentialet på udbudsportalen er indregnet både implementerings- og driftsudgifterne, hvilket giver et reelt billede af besparelsen, selv når der tages højde for udgifterne til et skifte af leverandør. Selv når der tages højde for transaktionsaktionsudgifter, lykkes det i gennemsnit i de indberettede projekter, at opnå en besparelse på 15 % ved en konkurrenceudsættelse. Potentialet er baseret på indberettede projekter. Besparelsespotentialet i DIs beregninger er som nævnt baseret på de dokumenterede gevinster på KLs udbudsportal. På udbudsportalen skal kommunerne aktivt vælge at dokumentere deres projekter og gevinster/tab, for at de indgår i beregningerne. Dette kan udgøre en fejlkilde, idet der vil være større tendens til, at man vælger at indberette et succesprojekt med en stor effektiviseringsgevinst end et projekt, hvor konkurrenceudsættelsen er endt ud i en fordyrelse. Der kan derfor være tale om, at de projekter der er på udbudsportalen, ikke er repræsentative for den kommunale konkurrenceudsættelse. Tidspunktet for beregning af effektiviseringsgevinsten, kan have betydning. Det kan have betydning for beregningen af effektiviseringsgevinst, hvornår i forløbet kommunen har dokumenteret udbuddet. Opgørelsen af den samlede effekt kan se forskellig ud, alt efter om den er opgjort lige efter indgåelse af kontrakten, midt i kontraktperioden eller ved kontraktperiodens udløb. Dette skyldes, at kommunen ved indgåelse af kontrakten kan være i den tro, at udbudsmaterialet er beskrevet så grundigt, at det omfatter alle de ydelser som kommunen har behov for at få dækket af den private leverandør. Senere viser det sig ofte, at der opstår uenigheder om ordlyden, eller at der simpelthen er opgaver som ikke er 3
4 beskrevet grundigt nok. Dette kan medføre, at kommunen enten må løse den del af opgaven selv, eller er nødt til at købe en tillægsydelse hos leverandøren. Effektiviseringspotentialet kan derfor syne større ved indgåelse af kontrakten, end det i virkeligheden ender med at blive. 40 % af de dokumenterede projekter opnår en besparelse på mindst 15 %. Af de 87 cases som indgår i beregningsgrundlaget i udbudsportalen, opnår 40 % af projekterne en besparelse på 15 % eller derover. Det betyder samtidig, at 60 %, svarende til 52 projekter, ikke opnår 15 % besparelse ved konkurrenceudsættelsen. Nogle projekter opnår en effektivisering på op imod 70 % af den samlede kontraktværdi, mens andre projekter opnår en fordyrelse på ca. 15 %. Der er ikke erfaringer med konkurrenceudsættelse på alle områder. Udbudsportalen dækker ikke alle områder lige godt. Der er områder, hvor der er mange erfaringer med konkurrenceudsættelse, og der er andre områder, hvor der ingen erfaringer er. Af de projekter, som er dokumenteret på udbudsportalen, er en stor del fra det tekniske område. Derudover er der eksempler på konkurrenceudsættelse på beskæftigelsesområdet, kørsel, løn- og personaleadministration, madservice, rengøring og IT-systemer. Det betyder samtidig, at der er mange områder, hvor det ikke er dokumenteret, hvorvidt der er et besparelsespotentiale ved konkurrenceudsættelse. Til trods for dette kalkulerer DI med, at det er muligt at opnå 15 % effektivisering på alle områder. Udvikling i serviceniveau. De 87 projekter som er dokumenteret på udbudsportalen opnår en gennemsnitlig besparelse på 15 % gennem konkurrenceudsættelse. Det er dog ikke tilsvarende opgjort, hvilken betydning besparelsen har haft på serviceniveauet. Det er derfor ikke til at vide, hvor vidt konkurrenceudsættelsen på de enkelte projekter alene har haft til formål at effektivisere på opgaveløsning, eller om det samtidigt har betydet et ændret serviceniveau. 4.3 Rammebetingelser Forskellige rammebetingelser for kommunerne Kommunerne er ikke ens, og der er derfor også forskelle i de opgaver de løser. Dette har indflydelse på mulighederne for konkurrenceudsættelse og potentialet ved det. Et eksempel er kollektiv trafik, hvor Horsens Kommune, udover busdrift, har færgedrift til Endelave. Færgen drives af Horsens Kommune. Mange andre kommuner har kun busdrift. Buskørsel er en opgave som kommunen ikke selv kan løfte, og som derfor altid vil være varetaget af en privat leverandør. Horsens Kommune har derfor en lavere IKU, end mange andre kommuner. Det er muligt at konkurrenceudsætte færgedriften, men det er tvivlsomt om der vil være private leverandører, der byder ind på opgaven. Et andet eksempel på steder, hvor kommunerne har forskellige rammebetingelser, er antallet af private og selvejende institutioner. Antallet af private institutioner og private dagplejere på daginstitutionsområdet er typisk ikke et resultat af en konkurrenceudsættelse, men det påvirker kommunens IKU, idet tilskud til de private institutioner indregnes som konkurrenceudsættelse. På samme måde har antallet af selvejende haller betydning for kommunens IKU, idet tilskud til de selvejende haller opfattes som konkurrenceudsættelse. I Horsens Kommune er der ikke et effektiviseringspotentiale ved at gøre flere haller selvejende. Derfor vil Horsens Kommune have en lavere IKU, og derved, ifølge DIs analyse, et uforløst effektiviseringspotentiale. 4
5 De forskellige rammebetingelser for kommunerne, gør det svært at sammenligne den enkelte kommune med eks. de 10 kommuner med højest IKU på et givent område, idet forudsætningerne for at opnå en høj IKU kan være forskellige. 4.4 Udgiftsniveau og kontering Forskelligt udgiftsniveau i kommunerne I beregningen af effektiviseringspotentialet tager Dansk Industri ikke højde for kommunernes eksisterende udgiftsniveau. De projekter, som er indberettet til udbudsportalen, kan i udgangspunktet have haft et højt udgiftsniveau og dette kan være baggrunden for at opgaven er blevet konkurrenceudsat. Jo højere udgifterne har været inden konkurrenceudsættelsen, jo større er effektiviseringspotentialet alt andet lige. I Horsens Kommune er mange områder blevet tilpasset, uden at det er sket gennem konkurrenceudsættelse. Det er gjort ved, at udgiftsniveauet matches op mod den pris en privat leverandør ville tage for en tilsvarende ydelse. Områderne er dermed ikke konkurrenceudsat, men drives på markedslignende vilkår. Det er eksempelvis tilfældet for en række af opgaverne på det tekniske område, hvor Service og Beredskab løbende matcher deres priser op mod priserne hos private leverandører. Det er nødvendigt, da området fungerer ud fra en bestiller/udfører model (BUM-model), hvor service købes af andre afdelinger. Hvis ikke priserne matcher de private leverandørers, så vil den købende afdeling købe ydelsen et andet sted. At Horsens Kommune løbende matcher udgifterne op mod private leverandørers priser, er ikke ensbetydende med, at der ikke kan være et potentiale ved konkurrenceudsættelse. Det kan dog betyde, at udgiftsniveauet i Horsens Kommune er lavere end ved nogle af de projekter som fremgår på udbudsportalen, og at det derfor ikke er muligt at opnå de samme effektiviseringer. Konteringsforskelle i kommunerne På trods af, at der er fælles budget- og regnskabsregler for alle kommuner, så konterer kommunerne ikke alle udgifter ens. Det kan skyldes forskellige opfattelse af, hvordan reglerne skal forstås, og det kan have betydning for kommunernes IKU. Eksempelvis har Horsens Kommune i 2013 konteret nogle udgifter anderledes på området for børn og unge med særlig behov. Det har betydning i forhold til beregningen af IKU, idet den art som udgifterne var konteret på, IKKE indregnes i IKU, mens den art udgifterne burde være konteret på, er indeholdt i IKU. Derfor fremgår Horsens Kommune med en lavere IKU, end det egentlig er tilfældet, hvilket giver et billede af, at Horsens ligger væsentligt lavere end andre kommuner. Det reelle billede er faktisk, at Horsens ligger på niveau med, eller højere, end andre kommuner. På samme måde kan andre kommuner kontere visse udgifter på en anden måde, hvilket kan give et fejlagtigt billede af IKU. 5
6 5. Konkurrenceudsættelse i Horsens Kommune Horsens Kommune konkurrenceudsatte, ifølge Dansk Industri, i ,8 % af de samlede udgifter for de opgaver, det er muligt at konkurrenceudsætte. Landsgennemsnittet var 25,9 %, mens den potentielle IKU, dvs. den gennemsnitlige andel af konkurrenceudsættelse hos de 10 mest konkurrenceudsættende kommuner på hvert hovedkontoområde, var 39,1 %. I grafen nedenunder ses Horsens Kommune sammenlignet med andre kommuner, landsgennemsnit og den potentielle IKU, for de forskellige hovedkonti. Skemaet viser, at Horsens Kommune på hovedkonto 4 og 5 ligger på niveau med eller højere end landsgennemsnittet og de fleste af sammenligningskommunerne. På hovedkonto 0, 2, 3 og 6 ligger Horsens Kommune lavt, sammenlignet med de andre kommuner og landsgennemsnittet. 90,0% 80,0% IKU ,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Hovedkonto 0 Byudvikling, bolig- og miljøforanstal tninger Hovedkonto 2 Transport og infrastruktur Hovedkonto 3 Undervisning og kultur Hovedkonto 4 Sundhedsomr ådet Hovedkonto 5 Sociale opgaver og beskæftigelse Hovedkonto 6 Fællesudgifte r og adminstration Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) Horsens 34,0% 31,4% 19,3% 19,5% 25,7% 22,6% 24,8% Vejle 44,2% 54,0% 20,5% 15,9% 26,4% 22,8% 26,9% Hedensted 63,7% 13,3% 33,0% 15,2% 22,3% 18,8% 26,1% Silkeborg 44,8% 74,7% 25,1% 21,6% 26,5% 27,4% 28,1% Odder 46,9% 43,5% 26,0% 0,0% 29,0% 25,6% 28,7% Skanderborg 33,0% 60,3% 23,1% 17,9% 15,6% 27,4% 20,3% 6 Hele landet 37,4% 54,0% 24,4% 15,8% 24,3% 22,9% 25,9% Potentiel IKU (pct.) 73,9% 80,2% 35,1% 27,8% 34,6% 29,8% 39,1%
7 6. Sammenfatning Konkurrenceudsættelse er én måde at afprøve muligheden for at få løst de kommunale opgaver mere effektivt. Konkurrenceudsættelse indebærer, at en opgave udbydes, og at kommunen samtidig selv byder ind på opgaven med et kontrolbud. Udbudsopgaver er typisk meget ressourcekrævende, og for at få succes kræver det en strategisk tilgang, hvor der dedikeres ressourcer og kompetencer til konkurrenceudsættelse. Dansk Industris beregning af potentialet ved konkurrenceudsættelse er et godt værktøj til at få fokus på, om de kommunale opgaver kan løses bedre og billigere. Det er dog vigtigt at bemærke, at forudsætningerne bag undersøgelsen er baseret på 87 cases som er indberettet af kommunerne og herunder at: De 87 cases er ikke repræsentative for alle områder, idet en stor del af projekterne er fra det tekniske område. De 87 cases er ikke nødvendigvis repræsentative for kommunal konkurrenceudsættelse, da kommunerne selv skal indberette projekterne til udbudsportalen før de tælles med. Den økonomiske effekt på de 87 cases varierer fra en besparelse på 70 % til en forøgelse af udgiften på 15 %. 40 % af de beskrevne projekter opnår en besparelse på mindst 15 % Serviceniveauet er ikke nødvendigvis ens, før og efter konkurrenceudsættelsen. Derudover er det også vigtigt at bemærke, at rammebetingelserne ikke er ens i de 98 kommuner. Nogle kommuner har eksempelvis færgedrift, andre kommuner har mange private daginstitutioner, mens andre igen har kommunale kirkegårde. Det betyder, at der ikke meningsfuldt kan laves en direkte sammenligning af konkurrenceudsættelse mellem kommunerne. Hertil kommer at udgiftsniveauet i kommunerne er forskelligt, og at kommunerne ikke konterer udgifterne fuldstændig ens. 7
STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse TÅRNBY Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereTemadag: Kommunal eller privat drift hvad kan bedst betale sig? 23. august 2016
Temadag: Kommunal eller privat drift hvad kan bedst betale sig? 23. august 2016 1 Program 10.00 10.15 Velkomst og introduktion v/ Rikke Thorlund Haahr, Udbudsportalen 10.15 10.45 Hvilke sundheds- og velfærdsopgaver
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse NÆSTVED Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse BILLUND Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereFakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse KERTEMINDE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereKonkurrenceudsættelse Kort og godt om de svære ord
Konkurrenceudsættelse Kort og godt om de svære ord Udbud Udlicitering Kontroltilbud EU-udbud OPP Koncern-HR Sekretariatet INDHOLD Økonomien sætter rammerne....side 4 Ordbog Begrænset udbud...side 6 EU-udbud...side
Læs mereSYDDJURS. 23,7 MIO. KR. Så meget kan Syddjurs Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
SYDDJURS 23,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereHELSINGØR. 60,3 MIO. KR. Så meget kan Helsingør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
HELSINGØR 60,3 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereSOLRØD. 4,6 MIO. KR. Så meget kan Solrød Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
SOLRØD 4,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,1 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereAABENRAA. 50,6 MIO. KR. Så meget kan Aabenraa Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
AABENRAA 50,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereGRIBSKOV. 3,0 MIO. KR. Så meget kan Gribskov Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
GRIBSKOV 3,0 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: Årlige lønomkostninger for 7 pædagoger Årlige lønomkostninger for 6 skolelærere
Læs mereBRØNDERSLEV 25,8 PCT. Konkurrenceudsættelse i Brønderslev Kommune
BRØNDERSLEV 25,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereBILAG: HOVEDKONTO 0 - BYUDVIKLING
BILAG: HOVEDKONTO 0 - BYUDVIKLING opgaven bedst og billigst. Nedenfor præsenteres graden af konkurrenceudsættelse for hovedkonto 0 i Kommune målt ved Indikator for Konkurrenceudsættelse (). viser konkurrenceudsatte
Læs mereFakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 HELSINGØR Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på
Læs mereROSKILDE. 68,2 MIO. KR. Så meget kan Roskilde Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
ROSKILDE 68,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereErhvervspolitisk evaluering 2015
Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet
Læs mereGENTOFTE. 63,2 MIO. KR. Så meget kan Gentofte Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
GENTOFTE 63,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereFredericia på forkant
Fredericia Kommune Fredericia på forkant Strategi til fornyelse af den kommunale opgaveløsning Formål Byrådet i Fredericia Kommune vedtog i april 2015 en ny fælles vision. I samarbejde med borgere og civilsamfund
Læs mereNotat om håndtering af omprioriteringsbidraget til staten
NOTAT Center for Økonomi og Styring Notat om håndtering af omprioriteringsbidraget til staten Dette notat sammenfatter situationen omkring omprioriteringsbidraget til staten, og der peges på en række centrale
Læs mereMED-aftale. Midtjysk Brand og Redning
MED-aftale Midtjysk Brand og Redning April 2016 Forord: Denne aftale udgør den overordnede ramme for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere og gælder for alle ansatte i MJBR. MED-aftalen er et vigtigt
Læs mereIndledning. Mål for konkurrenceudsættelse. Initiativer til målopfyldelse
Udbudsstrategi 2010 Indledning I lighed med andre kommuner står også Brønderslev Kommune over for store udfordringer med at få ressourcerne til at slå til. Behovet for velfærdsydelser er stigende, og samfundet
Læs mereRedskaber til bedre offentlig privat samarbejde Værdikæden afdækningsværktøj til udbudsprocessen
Redskaber til bedre offentlig privat samarbejde Værdikæden afdækningsværktøj til udbudsprocessen Når samarbejdet mellem det offentlige og det privat indimellem knirker eller ikke fungerer, er en af de
Læs mereKlare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014
Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og
Læs mereUdsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn
NOTAT Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn Udarbejdet af LOS, januar 2010 Samfundets udgifter til gruppen af udsatte børn og unge har i stigende grad været i fokus gennem de seneste.
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereFÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR
FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Beskrivelse 0.5 2016-03-04 ASHD, BDK Første udkast på baggrund
Læs mereFakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 HERNING Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereFakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind
Læs mereIndstilling. Tilslutning til fælles udbud af IT-systemer. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 28. januar 2013 Tilslutning til fælles udbud af IT-systemer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume KL har anmodet alle kommuner
Læs mereFakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 MIDDELFART Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereDanske virksomheders erfaringer med outsourcing
Danske virksomheders erfaringer med outsourcing HR-analyse December 2015 Indhold 1. Resumé... 3 2. Om undersøgelsen... 4 3. Udbredelse... 5 4. Hvad vil man opnå?... 6 5. Implementering og drift... 9 6.
Læs mereRådgivning vedr. udbud af rengøringsservice
Rådgivning vedr. udbud af rengøringsservice Notat vedr. adgang til at annullere udbud, angivelse af loft på tilbudssummer samt konsekvenser i relation til besparelsespotentiale (jf. Arbejdsretsdommen af
Læs mereBusiness case Investeringstankegangen. Med øvrig vejledning og opkvalificering som eksempel
Business case Investeringstankegangen Med øvrig vejledning og opkvalificering som eksempel 28. maj 2015 Udgangspunkt for business case En dagpengemodtager på 37 år, har optjent retten til to års dagpenge.
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse HOLSTEBRO Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mere5.000 ekstra praktikpladser hvis erhvervsskoler gør som de bedste
9. oktober 2015 ANALYSE Af Maria Bille Høeg 5.000 ekstra praktikpladser hvis erhvervsskoler gør som de bedste På nogle skoler er eleverne næsten garanteret en praktikplads i en virksomhed, mens sandsynligheden
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse BALLERUP Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse ODDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereMateriale til behandling af brev fra 12 private børnepassere
Materiale til behandling af brev fra 12 private børnepassere Info om: Kommunal dagpleje - der er d.d. 57 kommunale dagplejere. Godkendes og ansættes af Tønder Kommune til pasning af 4 børn med mulighed
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse VEJLE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereFakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STEVNS Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereSpørgeskema om kommunernes effektiviseringsarbejde 2013 og 2014
Spørgeskema om kommunernes effektiviseringsarbejde 2013 og 2014 Undersøgelsen om kommunernes effektiviseringsarbejde vedrører perioden 2013 og 2014, og følger op på KL s tilsvarende undersøgelser, der
Læs merePraktisk hjælp til indkøb
Praktisk hjælp til indkøb Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Juni 2009
Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly Juni 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:
Læs mereNotat. Partnering-aftale for værkstedsydelser supplerende notat
Notat Sag Kunde Supplerende notat vedr. Konsekvensberegning for scenariet hvor KTK indgår partnering-aftale for værkstedsydelser KTK Notat nr. 2 d. 02.05.05 Rambøll Management Olof Palmes Allé 20 DK-8200
Læs mereMariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets og samværstilbud
Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets og samværstilbud 1 Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning
Læs mereFritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service.
Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service. I forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober 2014, blev det besluttet, at reducere budgettet for fritidstilbud for 4.
Læs mereMinilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.
Minilex om kvalitetsrapporten - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex.indd 1 19-04-2012 09:05:21 Introduktion " kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten er et redskab, der skal styrke kommunernes
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereHvordan ligger verdenshjørnerne i forhold til den måde, du ønsker huset placeret?
20 Vi bygger hus Trin 3: Find grunden Trin 3: Find grunden I dette kapitel ser vi nærmere på overvejelserne omkring køb af selve grunden til byggeriet. Her skal du blandt andet sikre dig, at drømmehuset
Læs mereVejledning til ansøgning om støtte til Etablering af nye midlertidige boliger for flygtninge 14.52.15.42. Ansøgningsfrist den 15.
Styrelsen for international Rekruttering og Integration April 2016 Vejledning til ansøgning om støtte til Etablering af nye midlertidige boliger for flygtninge 14.52.15.42 Ansøgningsfrist den 15. juni
Læs mereFakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 IKAST-BRANDE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind
Læs mereInformation om afløsning i eget hjem
Information om afløsning i eget hjem MYNDIGHED Information SUNDHED OG OMSORG Struer Kommunes ældrepolitik Det overordnede mål for Struer Kommunes ældrepolitik er at støtte kommunens ældre i at leve et
Læs mereBØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009
BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives
Læs mereVEJLE. 75,6 MIO. KR. Så meget kan Vejle Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
VEJLE 75,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereSILKEBORG. 52,8 MIO. KR. Så meget kan Silkeborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
SILKEBORG 52,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereGladsaxe en kommunikerende kommune
gladsaxe.dk 20152018 Kommunikationsstrategi Gladsaxe en kommunikerende kommune Strategi for Gladsaxe Kommunes eksterne kommunikation 2014 2017 Hvorfor en ekstern kommunikationsstrategi Gladsaxe Kommune
Læs mereStrategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016
Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016 Vi understøtter størst mulig mestring i eget liv og høj livskvalitet Vi vil være kendt for sammenhæng, udvikling og dialog Vores værdier er åbenhed,
Læs mereMinisteren bedes redegøre for, om ministeren
Trafikudvalget 2010-11 L 173 Bilag 11 Offentligt Samrådstale til et kommende lukket samråd om forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning
Læs mereKvalitetsstandard - Beskyttet Beskæftigelse
Kvalitetsstandard - Beskyttet Beskæftigelse Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 25. november 2015 Servicelovens 103 Lovgrundlag Kommunen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under
Læs merePensionister - helbredstillæg
Pensionister - helbredstillæg Pensionister, som opfylder betingelserne for helbredstillæg har ret til at få betalt op til 85 % af udgiften til briller. Kommunerne kan indgå prisaftaler og på baggrund af
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse BRØNDERSLEV Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereKonkurrenceudsættelse og effektiviseringspotentiale
DI Juli 2015 Konkurrenceudsættelse og effektiviseringspotentiale i kommunerne, 2014 1. Resultater kort - Kommunernes konkurrenceudsættelse (målt ved IKU) har rykket sig med 0,4 pct.point i 2014 svarende
Læs mereRapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning
Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Overordnede kommentarer: MTV ens konklusioner fremhæves ofte som konklusioner om alle former for patientuddannelse.
Læs mereSpørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Læs mereFakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 GULDBORGSUND Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind
Læs mereKommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE IKU 2012
Fakta om konkurrenceudsættelse GRIBSKOV Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs mereUDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER. udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10
UDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10 INDLEDNING OG BAGGRUND FOR VEJLEDNINGEN Som offentlig indkøber er det en svær og
Læs mereKommunal udligning. - en kort præsentation
- en kort præsentation Indenrigsministeriet Juni 2001 - en kort præsentation Udgiver: Tryk: Indenrigsministeriet, Økonomisk afdeling Slotsholmsgade 6, 1216 København K. Juni 2001 Tlf.: 3392 3380 Fa: 3311
Læs mereSamarbejde/sammenlægning Tryggevælde og Næstved provstier
Samarbejde/sammenlægning Tryggevælde og Næstved provstier 1 Program God kommunikation se sagen fra flere sider! Relationer hvordan skaber I et konstruktivt og givende samarbejde? Regler om: samarbejde
Læs mereNotat fra forvaltningen om retningslinjer for lukkedage
Notat fra forvaltningen om retningslinjer for lukkedage Retningslinjer for antal og placering af lukkedage Med udgangspunkt i Børne- og ungdomsudvalgets beslutning af 17.12.2008 ( http://www.kk.dk/edoc/b%c3%b8rne-
Læs mere2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter
2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter Nyt kapitel Resumé I 2013 var der mere bevægelse i de kommunale skatter end i de foregående år. 13 kommuner valgte at sætte skatten op, mens 11 satte
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse GULDBORGSUND Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mere26-11-2015. Sagsnr. 2015-0009757. Dokumentnr. 2015-0009757-6. Sagsbehandler Kristine Rødgaard Andersen
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Administration NOTAT 26-11-2015 Sagsnr. 2015-0009757 Social økonomi indenfor madserviceområdet Socialøkonomiske virksomheder harmonerer med
Læs mereHELHED OG SAMMENHÆNG
HELHED OG SAMMENHÆNG v. Beskæftigelses- og sundhedschef Jørgen Erlandsen, Skanderborg Kommune KL s Handicap- og psykiatrikonference 18. november 2015 Den politiske ramme for beskæftigelsesområdet er, at
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs mereIndstilling. Ændring af status fra kommunal til selvejende institution for Vuggestuen Lindegården, Pannerupvej 7, Trige
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 26. februar 2007 Århus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge Ændring af status fra kommunal til selvejende institution for Vuggestuen
Læs mere1 Job og organisering: Indeks
BRK 2010 Denne standardrapport sammenfatter resultaterne af jeres trivselsmåling. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Antal besvarelser: 2499 Besvarelsesprocent:
Læs mereGratis E-kursus. Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til
Gratis E-kursus Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til Bloggens styrke Indledning 3 Hvad er en blog? 5 Hvorfor blogge? 7 Sådan kommer du i gang 9 Få succes med
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereTemamøde om kvalitetsaftaler og tilfredshedsundersøgelse på dagtilbudsområdet Børne- og Skoleudvalgets udvalgsmøde den 13.
Temamøde om kvalitetsaftaler og tilfredshedsundersøgelse på dagtilbudsområdet Børne- og Skoleudvalgets udvalgsmøde den 13. april 2015 1 Dagsorden Kvalitetsaftaler på dagtilbudsområdet Hvordan er processen
Læs mereHøring om forslag til lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.
Risskov, d. 22.marts 2013 Høring om forslag til lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Ligeværd takker for muligheden for at kommentere lovforslaget. Ligeværds overordnede
Læs mereBORNHOLM 22,3 PCT. En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint. Årlige lønomkostninger for 101 skolelærere
BORNHOLM 46,9 MIO. KR. Så meget kan Regionskommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereRedegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014
Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83
Læs mereStatsforvaltningens vejledende udtalelse af 27. november 2007 til Esbjerg Kommune:
Statsforvaltningens vejledende udtalelse af 27. november 2007 til Esbjerg Kommune: 27-11- 2007 Esbjerg Kommune har i brev af 16. maj 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Syddanmark med anmodning
Læs mereKommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan
Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse Redegørelse... 3 Baggrund og forudsætninger... 3 Klimaændringer... 3 Risikobilledet...
Læs mereHvis du bliver syg... Løsningen på en sygemelding er ikke afskedigelse men fastholdelse, hvis det er muligt!
april 2011 DIN Marts 2011 FOA Fag og Arbejde INDFLYDELSE F O A F A G O G A R B E J D E Hvis du bliver syg... Løsningen på en sygemelding er ikke afskedigelse men fastholdelse, hvis det er muligt! Ved du,
Læs mereIndstilling. Forslag til kvalitetsstandarder 2008 for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning. Til Århus Byråd via Magistraten.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 16. august 2007 Århus Kommune Økonomi og Myndighed Sundhed og Omsorg Forslag til kvalitetsstandarder 2008 for pleje, praktisk hjælp, madservice
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereFunktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver
Funktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver Altså er f (f (1)) = 1. På den måde fortsætter vi med at samle oplysninger om f og kombinerer dem også med tidligere oplysninger. Hvis vi indsætter =
Læs mereEffektiviseringsnotat Kultur og Idræt
Effektiviseringsnotat Kultur og Idræt Som led i arbejdet med screeningen af kommunens serviceområder har Deloitte modtaget materiale og analyser fra Roskilde Kommunes vedrørende området for Kultur og Idræt.
Læs mereEfterafgrøder til markplan 2015
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Læs mere