Første fald i start-lønnen

Transkript

1 Første fald i start-lønnen Startlønnen for dimittender er for første gang i 8 år faldet, viser DJ s dimittendstatistik for oktober Den gennemsnitlige startløn faldt med knap kr. til kr. Faldet stammer primært fra dagbladene og kommunikationsområdet. Der er stort set stadig ligeløn mellem K og M. På baggrund af finanskrisen i 2008 og den efterfølgende afsmitning på medieindustrien, kunne man godt have forventet, at arbejdsgiverne havde presset startlønningerne nedad, når der er mange om buddet i købers marked. Men DJ s dimittendstatistik, der registrerer de nyuddannedes første løn, har tværtimod siden 2007 vist en svag stigning i startlønningerne år for år indtil i år, hvor gennemsnitslønnen faldt med næsten kr. Gennemsnitslønnen på kr. er fordelt sådan, at de 96 kvinder i statistikken i gennemsnit fik 790 kr. mindre i løn end de 86 mænd. Den mindste startløn på kr. blev givet til en cand.mag., vikaransat som producer i et tv-produktionsselskab. Den højeste startløn på kr. blev givet til en retorik.bach, ansat som redaktør på et månedsmagasin. 3/4 ansat ved dagblade, radio/tv og privat kommunikation Langt hovedparten af dimittenderne, mere end tre fjerdedele, fandt deres første beskæftigelse ved Radio/tv (58), Dagblade (57) og privat og offentlig kommunikation (35). 16 blev ansat ved nyhedsbureauer eller net-medier, og 9 fik ansættelse på ugeblade og magasiner. De sidste 7 var spredt på distriktsblade, fagblade og fotografisk virksomhed. Fald på dagblade og offentlig kommunikation Men mens gennemsnittet fortsat steg lidt i radio/tv-branchen, faldt det både på dagbladene og i privat og offentlig kommunikationsvirksomhed. På dagbladene var faldet på næsten kr., i offentlig kommunikation kr. og blandt de private 300.kr. Alle tre brancher har dog fortsat en gennemsnitlig startløn over kr. På dagbladene (samt radio/tv-produktion) udgør genetillæg dog en stor del af lønnen, så målt på den faste løn (grundløn + personligt tillæg) krøb den gennemsnitlige startløn på dagbladene ned på kr. Spredningen er dog stor, dagbladene lønnede dimittenderne fra godt kr. til godt kr. Faldet på det offentlige kommunikationsområde på kr. skyldes formentlig den statistiske tilfældighed der ligger i hvilke offentlige stillinger, dimittenderne fik dette år. Der er således stor forskel på lønnen i en vikarstilling i en jysk kommune og lønnen i en fast ansættelse i en ministeriel styrelse i København. Laveste kommuneløn var kr. højeste ministerieløn var kr.

2 På det private kommunikationsområde var faldet fra sidste år kun på 300 kr. i gennemsnittet. Her var laveste løn kr. og den højeste kr. Pensionsbetaling gør en væsentlig forskel på bruttolønnen 5 af de 24 privatansatte kommunikationsfolk fik intet pensionsbidrag fra arbejdsgiveren oven i lønnen, mens resten i gennemsnit fik over kr. oveni. I offentlig ansættelse er man garanteret en god pensionsordning oven i lønnen. Når man sammenligner privat og offentlig ansættelse på bruttoløn inkl. pension, overhaler de offentligt ansatte de private med en gennemsnitlig bruttoløn på kr. mod et privat gennemsnit på kr. Dertil kommer, at man i offentlig ansættelse har mere respekt for arbejdstiden, mens arbejdstidsbegrebet er mere flydende i den private kommunikationsbranche, så timelønnen sandsynligvis er en hel del højere i offentlig ansættelse. DR største aftager også af vikarer DR var den største aftager af nyuddannede, 26 i alt, heraf 19 ansat i vikariater. TV2 Danmark og TV2 Regionerne tilsammen ansatte 18, heraf 10 som vikarer. Størst blandt dagbladene var Ekstra Bladet, der aftog 9 nyuddannede, heraf 6 som vikarer. I det hele taget starter karrieren ofte med et vikariat, som er vejen ind til de faste stillinger på mange arbejdspladser. Hele 84 af de 182 dimittender, svarende til 46%, startede i et vikariat. Vil man lave radio eller tv, skal man påregne at måtte starte i et vikariat. 74% af dimittenderne på dette område startede i et vikariat, mens det tilsvarende kun var tilfældet for 32% på dagbladsområdet. Nyuddannede kvinder er ikke dårligere til at forhandle løn Årets undersøgelse bekræfter alle de senere års resultater: Der kommer stort set lige så mange nyuddannede kvinder i beskæftigelse som mænd, og de er gennemsnitligt lige så gode til at forhandle deres første løn som mændene. Man mænd og kvinder vælger ikke helt den samme type jobs. Baggrunden for starten på dimittend-undersøgelsen var en generelle tendens i DJ s lønstatistik der viste, at der trods flere års højere lønstigninger til kvinderne tilsyneladende er en varig forskel i mandlige og kvindelige medlemmers lønninger på ca. 6 %. Derfor satte DJ sig for i 2007 at undersøge, om en mulig forklaring kunne være, at nyuddannede kvinder kom ud på arbejdsmarkedet til en lavere startløn end mændene, som de siden havde svært ved at indhente. Tidligere 8 års resultater Den første undersøgelse i oktober 2007 viste, at det ikke syntes at være tilfældet. 215 nyuddannede medlemmer heraf 110 kvinder og 105 mænd afleverede for første gang i oktober 2007 oplysninger til DJs lønstatistik. Og statistikken viste faktisk ligeløn, da kvinderne tjente gennemsnitligt kr. mod mændenes kr. Den tilsvarende undersøgelse i oktober 2008 viste for 162 nyuddannede medlemmer heraf 82 kvinder og 80 mænd at startlønnen tilsyneladende er faldet en anelse fra kr. til kr., og mændene fik i snit kr. mod kvindernes kr.

3 I oktober 2009 fandt vi 119 nyuddannede medlemmer heraf 55 kvinder og 65 mænd. Kvinderne tjente igen gennemsnitligt med kr. mere end mændenes kr. I oktober 2010 fik de 53 kvinder og de 53 mænd også stort set det samme kr. når man korrigerede for 6 kvinder og 7 mænd i privat kommunikationsjobs, hvor mændene havde fået stillinger i finanssektoren, fagbevægelsen og IT-virksomhed i København til store lønninger (og længere arbejdstid) end kvinderne, der havde valgt kommunikationsjobs i humanitære organisationer og småvirksomheder uden for København. I oktober 2011 var næsten lige mange kvinder og mænd 50 kvinder og 51 mænd. Kvinderne fik igen kr. mere i løn end mændene, og startlønnen for et nyuddannet DJ-medlem steg igen en anelse, og lå over kr. om måneden i gennemsnit. I oktober 2012 fik 61 kvinder ca. 600 kr. mindre i snit end de 78 mænd, og startlønnen lå i snit stadig over kr. (inkl. alle tillæg, men før pension). I oktober 2013 fik 81 kvinder ca. 500 kr. mindre i snit end de 90 mænd, og startlønnen steg igen til kr. Og i oktober 2014 fik 73 kvinder 922 kr. mindre end de 94 mænd, og snittet voksede igen en smule til kr. I oktober 2015 var K/M-forskellen på nogenlunde samme niveau med en forskel på 790 kr., mens gennemsnittet faldt til kr. Fordeling på stillinger Langt hovedparten af dimittenderne, 116, havde i okt ansættelse som journalist/reporter. De 55 kvindelige og de 61 mandlige journalister fik hhv kr. og kr. mod kr. og kr. sidste år. Den næststørste gruppe var kommunikationskonsulenter, som der var 25 af. De 16 kvinder og 9 mænd fik her hhv kr. og kr. Tredjestørste gruppe var på 10 tv-tilrettelæggere, hvor 7 kvinder fik betydeligt mere end de 3 mænd, nemlig hhv kr. og kr. Forskellen har dog været endnu større i kvindernes favørtidligere år. K/M lønforskelle i kommunikationsbranchen forklarlige Gennemsnitslønnen for de 24 dimittender i privat kommunikation lå i år lige som snittet for de 11 offentligt ansatte kommunikatører pænt over de kr. De privatansatte med et snit på kr. og de offentligt ansatte med et snit på kr. Den lidt lavere offentlige løn opvejes dog af færre arbejdstimer for månedslønnen og en langt bedre pensionsordning. Tager man stillingen som kommunikationskonsulent, finder man en del af forklaringen på lønforskellen mellem kvinder og mænd. De 16 kvinder og 8 mænd i private kommunikationsjobs fik hhv kr. og kr. en forskel på kr. De 6 kvinder i det offentliges tjeneste fik tilsvarende kr. mindre i løn end deres 5 mandlige kolleger. Men kigger man på stillingerne bag lønningerne i statistikken, viser det sig som tidligere år, at forskellen skyldes at kvinder og mænd ikke søger (eller får) den samme type stillinger. Forklaringen på den store forskel blandt de offentligt ansatte er, at kvinderne typisk fik beskæftigelse som vikar i en mindre provinskommune, mens mændene typisk fik fastansættelse på et

4 universitet eller en ministeriel styrelse i København. Også blandt de privatansatte er der en klar tendens til, at mændene får tungere stillinger i større virksomheder end kvinderne. Journalistuddannede ansættes på kryds og tværs Uddannelsesmæssigt var langt den overvejende del, 88, uddannet på DJMX som journalist, prof.bach., 14 var bachelor i journalistik fra SDU, 12 var cand.comm. i journalistik fra RUC, 27 var cand. public fra primært SDU, 8 var tv-medietilrettelægger, prof.bach. Det er ikke sådan, at de tre journalistuddannelser uddanner til hvert sit segment i medierne. Men der er heller ingen klar linje igennem de årlige statistikker i, hvilken branche der foretrækker kandidater fra hvilken uddannelse. Der er formentlig i langt højere grad tale om personlige og erhvervsmæssige kvalifikationer parret med geografi, når dimittender og stillinger skal matches. Af DMJXerne fik 30% beskæftigelse ved radio/tv og 38% ved dagblade. Af RUCerne fik 62% beskæftigelse ved radio/tv, 8% ved dagblade. Af bach-sduerne fik 21% beskæftigelse ved radio/tv og 71% ved dagblade. Af cand.public erne fik 15% radio/tv-job og 33% dagblads-job, mens 34% fik et kommunikationsjob. Startlønnen for de journalistuddannede afhænger tilsyneladende heller ikke nævneværdigt af, hvorfra man var uddannet, idet alle gennemsnitslønninger fra de tre uddannelser lå omkring de kr., dog med en føring til cand.comm.erne med ca kr. Igen flere med i dimittend-statistikken Der er i år 182 personer at lægge til grund for statistikken, mod 167 sidste år. Det kunne antyde en bedring i jobmarkedet? Men udvælgelsen af, hvem der er dimittender med deres første løn blandt de DJ-medlemmer, der har afleveret lønstatistiske oplysninger til DJ kan aldrig blive fuldstændig præcis og vi ved jo at der er langt flere dimittender, der har fået job i 2015, end de 182, vi har kunnet finde i statistikken. Det skal derfor understreges, at det statistiske materiale godt kan være lidt tyndt, og de enkelte grupper derfor meget små, så mindre udsving på +/- 10% i lønniveau mellem mænd og kvinder eller de forskellige medietyper meget vel kan skyldes tilfældigheder i hvem, statistikken omfatter. Så tag det enkelte års tal med et gran salt. Set hen over 9 år tegnes dog et relativt stabilt billede. Flemming Reinvard Faglig konsulent Dansk Journalistforbund

5 Medlemmer med dimittend-dato efter 1. oktober Diverse lønandele for oktober 2015 nedbrudt på køn. ALLE BRANCHER OG STILLINGER Gennemsnitsløn i alt grund/ skalaløn personligt tillæg funktionstillæg genetillæg Arbejdsgivers pensionsbidrag Bruttoløn inkl. pension K M Total Medlemmer med dimittend-dato efter 1. oktober Diverse lønandele for oktober 2015 nedbrudt på køn. BRANCHER Dagblade Antal medlemmer Gennemsnitsløn i alt grund/ skalaløn personligt tillæg funktionstillæg genetillæg Arbejdsgivers pensionsbidrag Bruttoløn inkl. pension Antal medlemmer K M Total

6 Distriktsblade og lokalaviser Ugeblade, magasiner og tidsskrifter Organisations- og fagblade Net-medier Nyhedsbureauer og -tjenester Radio, tv og videoproduktion Offentlig virksomhed Privat virksomhed K Total K M Total K M Total K M Total K M Total K M Total K M Total K M Total

7 Fotografisk virksomhed, privat Fotografisk virksomhed, offentlig K Total M Total Medlemmer med dimittend-dato efter 1. oktober Diverse lønandele for oktober 2015 nedbrudt på køn. STILLINGER Journalist, Reporter Redaktionssekretær Gennemsnitsløn i alt grund/ skalaløn personligt tillæg funktionstillæg genetillæg Arbejdsgivers pensionsbidrag Bruttoløn inkl. pension Antal medlemmer K M Total K M Total

8 Redaktør, Fagredaktør Pressefotograf, Fotojournalist Billedredaktør Layouter, Grafiker, Designer, AD'er Kommunikationskonsulent, Informationsmedarbejder Fotograf (reklame, portræt, kommunikation) Webredaktør, Multimedieproducer, SoMe-red. Webmaster, IT-konsulent K Total M Total M Total K Total K M Total K M Total K M Total K Total

9 Underviser i medier og journalistik Programmedarbejder, Journalist Tilrettelægger, TV-instruktør Studievært Producer TV-, Film-, Video-, Reporterfotograf Redigeringstekniker, Klipper, Editor K Total K Total K M Total K Total K Total K M Total M Total

10 UDDANNELSE Basis, Journalistik (RUC) Medlemmer med dimittend-dato efter 1. oktober Diverse lønandele for oktober 2015 nedbrudt på køn. Gennemsnitsløn i alt grund/ skalaløn personligt tillæg funktionstillæg genetillæg Arbejdsgivers pensionsbidrag Bruttoløn inkl. pension Antal medlemmer M Total K Basis, Kommunikation (RUC) Total K Billedjournalist, prof.bach. M Total K Cand.comm., journalistik M Total K Cand.comm., komm./design Total

11 Cand.mag., humanistisk komb. Film- og tv-produktionstek. Foto, film, tv produktion mv Fotograf Fotografisk komm.(vis.komm.) Interaktiv design (Vis.kom.) IT design/komm./med., kand. Journalist, prof.bach. K Total M Total M Total K Total K Total K Total K Total K M Total

12 Journalistik, bach. Journalistik, cand.public. Kommunikation, prof.bach. Medievidenskab, cand.mag. Multimediedesigner Retorik, bach. TV/medie tilr., prof.bach. Ukendt udd. (DK) K M Total K M Total K M Total K M Total K Total K Total K M Total K M Total

13 Basis, Journalistik (RUC) Basis, Kommunikation (RUC) Billedjournalist, prof.bach. cand. comm. Journalistik cand. comm., komm. /design cand. mag. humanistisk komb. Film- og tvproduktionstekn. Foto, film, tv produktion mv Fotograf Dagblade Procent 75% 0% 0% 8% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 50% 38% 71% 33% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Distriktsblade Procent 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% og lokalaviser Ugeblade, Procent 0% 0% 0% 8% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 7% 0% 4% 0% 0% 0% 50% 0% 0% magasiner og Organisations- Procent 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 3% 0% 4% 0% 0% 0% 0% 0% 0% og fagblade Net-medier Procent 0% 0% 25% 17% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 5% 0% 4% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Nyhedsburea uer og - Radio, tv og videoprodukti Offentlig virksomhed Ved hvilke medier får de forskellige uddannelser ansættelse? Hver uddannelse (kolonne) summerer op til 100 % Fotografisk komm. (Vis. komm.) Procent 0% 0% 50% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 3% 7% 7% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Procent 0% 0% 0% 67% 0% 100% 50% 100% 0% 100% 100% 0% 30% 21% 15% 50% 67% 0% 0% 100% 0% Procent 0% 0% 25% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 50% 3% 0% 15% 0% 33% 0% 0% 0% 20% Privat Procent 25% 100% 0% 0% 100% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 10% 0% 19% 50% 0% 100% 50% 0% 80% virksomhed Fotografisk Procent 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 100% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% virksomhed, Fotografisk Procent 0% 0% 0% 0% 0% 0% 50% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% virksomhed, Forlag Procent 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Interaktiv design (Vis. komm.) IT design /komm. /med., kand. Journalist, prof. bach. Journalistik, bach. Journalistik, cand. public. Kommunikation, prof. bach. Medievidenskab cand. mag. Multimediedesigner Retorik, bach. TV/ medie tilr., prof. bach. Ukendt udd. (DK) Grafisk virksomhed I alt Procent 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Procent 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Antal