Endnu et fald i start-lønnen

Transkript

1 Endnu et fald i start-lønnen Startlønnen for dimittender er for anden gang på 9 år faldet, viser DJ s dimittendstatistik for oktober Den gennemsnitlige startløn faldt med godt kr. til kr. Faldet stammer primært fra magasiner, radio/tvproduktion og kommunikationsområdet, mens startlønnen på dagblade er steget. Startlønnen ligger dog gennemsnitligt stadig, som i alle måleårene, over kr., og der er stort set stadig ligeløn mellem K og M. På baggrund af finanskrisen i 2008 og den efterfølgende afsmitning på medieindustrien, kunne man godt have forventet, at arbejdsgiverne langt tidligere havde presset startlønningerne nedad, når der er mange om buddet i købers marked. Men DJ s dimittendstatistik, der siden 2007 registrerer de nyuddannedes første løn, har tværtimod vist en svag stigning i startlønningerne år for år fra kr. i 2007 til kr. i Lige indtil sidste år, hvor gennemsnitslønnen faldt med knap kr. til kr. og med yderligere godt kr. til i år, hvor gennemsnittet er på kr. Vi er altså tilbage på niveau med startlønningerne i Gennemsnitslønnen er fordelt sådan, at de 72 kvinder i statistikken i gennemsnit fik 400 kr. mindre i løn end de 68 mænd. Den mindste startløn på kr. blev givet til en IT-designer., der fik job som kommunikationsmedarbejder i en humanitær organisation. Den højeste startløn på kr. blev givet til en DMJX-journalist, der fik job som studievært på en tvstation. 3/4 ansat ved dagblade, radio/tv og privat kommunikation Langt hovedparten af dimittenderne, mere end tre fjerdedele, fandt deres første beskæftigelse ved Radio/tv (44), privat og offentlig kommunikation (34) og Dagblade (28). 12 blev fik ansættelse på ugeblade og magasiner, 8 på net-medier, 6 på distriktsblade, 5 på nyhedsbureauer, 2 på fagblade og 1 i privat fotografisk virksomhed. Fald på magasiner, tv-produktion og kommunikation Mens gennemsnittet igen steg lidt på dagblade efter et dyk i 2015, faldt det både på magasiner, tv-produktion og i privat og offentlig kommunikationsvirksomhed. På dagbladene var stigningen dog kun 215 kr., mens faldet på magasiner var kr., tv-produktion på kr., i offentlig kommunikation kr. og i privat kommunikation kr. Alle tre brancher har dog fortsat en gennemsnitlig startløn over kr. På dagbladene samt radio/tv-produktion udgør genetillæg dog en stor del af lønnen, så målt på den faste løn (grundløn + personligt tillæg) krøb den gennemsnitlige startløn på dagbladene ned på kr., og på tv-stationer

2 til kr. Spredningen er dog stor, dagbladene lønnede dimittenderne fra kr. til godt kr. Stigninger og fald i de enkelte brancher skal tages med et stort forbehold. Det kan skyldes statistiske tilfældigheder, hvilke virksomheder i de enkelte brancher der har ansat hvilken type medarbejder, da der er store forskelle både virksomheder og jobs imellem. Faldet i ugeblads- og magasinbranchen kan således skyldes, at der i år kun (i denne statistik) er ansat dimittender på månedsmagasiner i virksomheder, der ligger i den lavere ende af lønskalaen. Også faldet på det offentlige kommunikationsområde på kr. kan skyldes den statistiske tilfældighed, der ligger i hvilke offentlige stillinger, dimittenderne fik dette år. Der er således i år kun 1 statsansat blandt de 6 offentligt ansatte, og gruppen er halvt så stor som sidste år. På det private kommunikationsområde var faldet fra sidste år over kr. i gennemsnittet. Her var laveste løn kr. og den højeste kr. Og også her er gennemsnitslønnen stærkt påvirket af, om der tilfældigvis er flest ansatte i små humanitære organisationer eller i store erhvervsvirksomheder og finanssektoren. Pensionsbetaling gør en væsentlig forskel på bruttolønnen 7 af de 28 privatansatte kommunikationsfolk fik intet pensionsbidrag fra arbejdsgiveren oven i lønnen, mens resten i gennemsnit fik over kr. oveni. I offentlig ansættelse er man garanteret en god pensionsordning oven i lønnen. Når man sammenligner privat og offentlig ansættelse på bruttoløn inkl. pension, overhaler de offentligt ansatte med et gennemsnitligt arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag på knap kr. de private med en gennemsnitlig bruttoløn på kr. mod et privat gennemsnit på kr. Dertil kommer, at man i offentlig ansættelse har mere respekt for arbejdstiden, mens arbejdstidsbegrebet er mere flydende i den private kommunikationsbranche, så timelønnen sandsynligvis er en hel del højere i offentlig ansættelse. TV2 største aftager også af vikarer TV 2 Danmark var i år største aftager af dimittender med 15 alle på tidsbegrænset kontrakt - mens TV 2 Regioner tog 10 stk., heraf kun 3 tidsbegrænset. Sidste år var DR den største aftager af nyuddannede med 26 i alt, heraf 19 ansat i vikariater, mens TV2 Danmark og TV2 Regionerne tilsammen ansatte 18, heraf 10 som vikarer. I det hele taget starter karrieren ofte med et vikariat, som er vejen ind til de faste stillinger på mange arbejdspladser. Hele 56 af de 140 dimittender, svarende til 40%, startede i et vikariat. Vil man lave radio eller tv, skal man påregne at måtte starte i et vikariat. 73% af dimittenderne på dette område startede i et vikariat, mens det tilsvarende kun var tilfældet for 21% på dagbladsområdet. Nyuddannede kvinder er ikke dårligere til at forhandle løn Årets undersøgelse bekræfter alle de senere års resultater: Der kommer stort set lige så mange nyuddannede kvinder i beskæftigelse som mænd, og de er gennemsnitligt lige så gode til at forhandle deres første løn som mændene. Men mænd og kvinder vælger ikke helt den samme type jobs.

3 Baggrunden for starten på dimittend-undersøgelsen var en generelle tendens i DJ s lønstatistik der viste, at der trods flere års højere lønstigninger til kvinderne tilsyneladende er en varig forskel i mandlige og kvindelige medlemmers lønninger på ca. 5-6 %. Derfor satte DJ sig for i 2007 at undersøge, om en mulig forklaring kunne være, at nyuddannede kvinder kom ud på arbejdsmarkedet til en lavere startløn end mændene, som de siden havde svært ved at indhente. Tidligere 9 års resultater Den første undersøgelse i oktober 2007 viste, at det ikke syntes at være tilfældet. 215 nyuddannede medlemmer heraf 110 kvinder og 105 mænd afleverede for første gang i oktober 2007 oplysninger til DJ s lønstatistik. Og statistikken viste faktisk ligeløn, da kvinderne tjente gennemsnitligt kr. mod mændenes kr. Den tilsvarende undersøgelse i oktober 2008 viste for 162 nyuddannede medlemmer heraf 82 kvinder og 80 mænd at startlønnen tilsyneladende er faldet en anelse fra kr. til kr., og mændene fik i snit kr. mod kvindernes kr. I oktober 2009 fandt vi 119 nyuddannede medlemmer heraf 55 kvinder og 65 mænd. Kvinderne tjente igen gennemsnitligt med kr. mere end mændenes kr. I oktober 2010 fik de 53 kvinder og de 53 mænd også stort set det samme kr. når man korrigerede for 6 kvinder og 7 mænd i privat kommunikationsjobs, sad i vidt forskellige virksomheder. I oktober 2011 var næsten lige mange kvinder og mænd 50 kvinder og 51 mænd. Kvinderne fik igen kr. mere i løn end mændene, og startlønnen for et nyuddannet DJ-medlem steg igen en anelse, og lå over kr. I oktober 2012 fik 61 kvinder ca. 600 kr. mindre i snit end de 78 mænd, og startlønnen lå i snit stadig over kr. I oktober 2013 fik 81 kvinder ca. 500 kr. mindre i snit end de 90 mænd, og startlønnen steg igen til kr. Og i oktober 2014 fik 73 kvinder 922 kr. mindre end de 94 mænd, og snittet voksede igen en smule til kr. I oktober 2015 var K/M-forskellen på nogenlunde samme niveau med en forskel på 790 kr., mens gennemsnittet faldt til kr. Fordeling på stillinger Langt hovedparten af dimittenderne, 85, havde i okt ansættelse som journalist/reporter. De 39 kvindelige og de 46 mandlige journalister fik hhv kr. og kr. mod kr. og kr. sidste år. Den næststørste gruppe var kommunikationskonsulenter, som der var 22 af. De 16 kvinder og 6 mænd fik her hhv kr. og kr. K/M lønforskelle i kommunikationsbranchen forklarlige Gennemsnitslønnen for de 28 dimittender i privat kommunikation lå i år lige som snittet for de 6 offentligt ansatte kommunikatører under gennemsnittet for alle. De privatansatte med et snit på kr. og de offentligt ansatte med et snit på kr. Den lidt lavere offentlige løn opvejes dog af færre arbejdstimer for månedslønnen og en langt bedre pensionsordning.

4 Tager man stillingen som kommunikationskonsulent, finder man en del af forklaringen på lønforskellen mellem kvinder og mænd. De 16 kvinder og 6 mænd i private kommunikationsjobs fik hhv kr. og kr. en forskel på kr. De 5 kvinder i det offentliges tjeneste fik tilsvarende i gennemsnit kr. mindre i løn end deres ene mandlige kollega. Men kigger man på stillingerne bag lønningerne i statistikken, viser det sig som tidligere år, at forskellen skyldes at kvinder og mænd ikke søger (eller får) den samme type stillinger. Forklaringen på den store forskel blandt de offentligt ansatte er, at kvinderne typisk fik beskæftigelse som vikar i en mindre kommune eller region, mens den enlige mand fik en stilling med tillæg på et universitet. Også blandt de privatansatte er der en klar tendens til, at mændene får tungere stillinger i større virksomheder end kvinderne. Journalistuddannede ansættes på kryds og tværs Uddannelsesmæssigt var langt den overvejende del, 65, uddannet på DJMX som journalist, prof.bach., 16 var bachelor i journalistik fra SDU, 8 var cand.comm. i journalistik fra RUC, 17 var cand. public fra primært SDU. Det er ikke sådan, at journalistuddannelserne uddanner til hvert sit segment i medierne. Men der er heller ingen klar linje igennem de årlige statistikker i, hvilken branche der foretrækker kandidater fra hvilken uddannelse. Der er formentlig i langt højere grad tale om personlige og erhvervsmæssige kvalifikationer parret med geografi, når dimittender og stillinger skal matches. Af DMJXerne fik 32% beskæftigelse ved radio/tv og 40% ved trykte medier. Af RUCerne fik 25% beskæftigelse ved radio/tv, 63% ved trykte medier. Af bach-sduerne fik 56% radio/tv-jobs og 37% ved trykte medier. Af cand.public erne fik 24% radio/tv-job og 30% dagblads-job, mens 41% fik et kommunikationsjob, liges om 5 ud af 6 kommunikations prof.bach er. Startlønnen for de journalistuddannede afhænger tilsyneladende heller ikke nævneværdigt af, hvorfra man var uddannet, idet alle gennemsnitslønninger fra de tre uddannelser lå omkring de kr., dog med en føring til journalist.bach.erne med ca kr. Færre med i dimittend-statistikken Der er i år kun 140 at lægge til grund for statistikken, mod 182 sidste år. Men udvælgelsen af, hvem der er dimittender med deres første løn blandt de DJ-medlemmer, der har afleveret lønstatistiske oplysninger til DJ kan aldrig blive fuldstændig præcis og vi ved jo at der er langt flere dimittender, der har fået job i 2015, end de 140, vi har kunnet finde i statistikken. Det skal derfor understreges, at det statistiske materiale godt kan være lidt tyndt, og de enkelte grupper derfor meget små, så mindre udsving på +/- 10% i lønniveau mellem mænd og kvinder eller de forskellige medietyper meget vel kan skyldes tilfældigheder i hvem, statistikken omfatter. Så tag det enkelte års tal med et gran salt. Set hen over 9 år tegnes dog et relativt stabilt billede. Flemming Reinvard Faglig konsulent Dansk Journalistforbund

5 ALLE BRANCHER OG STIL- LINGER Medlemmer med dimittend-dato efter 1. oktober Diverse lønandele for oktober 2016 nedbrudt på køn. Gennemsnitsløn i alt grund/ skalaløn personligt tillæg funktionstillæg genetillæg Arbejdsgivers pensionsbidrag Bruttoløn inkl. pension K M Total Medlemmer med dimittend-dato efter 1. oktober2015. Diverse lønandele for oktober 2016 nedbrudt på branche og køn. BRANCHER Dagblade Distriktsblade og lokalaviser Antal medlemmer Gennemsnitsløn i alt grund/ skalaløn personligt tillæg funktionstillæg genetillæg Arbejdsgivers pensionsbidrag Bruttoløn inkl. pension Antal medlemmer K M Total K M Total

6 Ugeblade, magasiner og tidsskrifter Organisations- og fagblade Net-medier Nyhedsbureauer og - tjenester Radio, tv og videoproduktion Offentlig virksomhed Privat virksomhed Fotografisk virksomhed, privat K M Total M Total K M Total K M Total K M Total K M Total K M Total K Total

7 Medlemmer med dimittend-dato efter 1. oktober Diverse lønandele for oktober 2016 nedbrudt på stilling og køn. STILLINGER Journalist, Reporter Redaktionssekretær Redaktør, Fagredaktør Layouter, Designer, ADer Kommunikationskonsulent, Informationsmedarbejder Kommunikationschef, Pressechef Gennemsnitsløn i alt grund/ skalaløn personligt tillæg funktionstillæg genetillæg Arbejdsgivers pensionsbidrag Bruttoløn inkl. pension Antal medlemmer K M Total M Total K M Total K Total K M Total K Total

8 Fotograf (reklame, portræt, kommunikation) Web- og SoMe-redaktør, Multimedieproducer Webmaster, IT-konsulent Underviser i medier og journalistik Programmedarbejder, Journalist Tilrettelægger, TVinstruktør Produktionsmedarbejder (lyd, lys, mix) Studievært K Total K M Total K Total M Total K M Total K M Total M Total K Total

9 Medlemmer med dimittend-dato efter 1. oktober Diverse lønandele for oktober 2016 nedbrudt på uddannelse og køn. UDDANNELSE Bachelor litteraturvidenskab Bachelor retorik Basis, Journalistik (RUC) Billedjournalist, prof.bach. Cand.comm. journalistik Cand.mag. Gennemsnitsløn i alt grund/ skalaløn personligt tillæg funktionstillæg genetillæg Arbejdsgivers pensionsbidrag Bruttoløn inkl. pension Antal medlemmer K Total K Total K M Total M Total K M Total K Total

10 Cand.mag. (jour.) (SDU) Cand.mag. medievidenskab Film- og medievid. (ba.) Film- og tv-produktionstek. Fotograf Interaktiv design (Vis.kom.) IT design/komm./med., kand. Journalist, prof.bach. K Total K M Total M Total M Total K Total M Total K Total K M Total

11 Journalistik, bach. Journalistik, cand.public. Kommunikation, prof.bach. Multimediedesigner TV/medie tilr., prof.bach. Ukendt udd. (DK) Øvrige, bachelor K M Total K M Total K M Total K Total K M Total K M Total K Total

12 Ved hvilke medier får de forskellige uddannelser ansættelse? Hver uddannelse (kolonne) summerer op til 100 %. Okt Bachelor litteraturvidenskab Bachelor retorik Basis, Journalistik (RUC) Billedjourna-list, prof.bach. Cand. comm. Journalistik Cand. mag. Cand. mag. (jour.) (SDU) Cand. mag. Medievidenskab Film- og medievidenskab (ba.) Film- og tv-produk- Fotograf Interaktiv design (Vis. kom.) IT design/ komm./ med., kand. Dagblade 0% 100% 40% 0% 25% 0% 100% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 23% 31% 12% 0% 0% 0% 0% 0% tions- teknik Journalist, prof. bach. Journalistik, bach. Journalistik, cand. public. Kommunikation, prof. bach. Multimediedesigner TV/medie tilrettelæg. prof.bach. Ukendt udd. (DK) Øvrige, bachelor Distriktsblade og lokalaviser Ugeblade, magasiner og tidsskrifter Organisations- og fagblade 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 5% 0% 18% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 25% 0% 0% 50% 0% 0% 0% 0% 0% 11% 6% 0% 17% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 13% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 2% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Net-medier 0% 0% 0% 0% 13% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 11% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Nyhedsbureauer og - tjenester Radio, tv og videoproduktion 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 100% 0% 0% 0% 0% 5% 0% 6% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 25% 100% 0% 0% 0% 100% 0% 0% 0% 32% 56% 24% 0% 0% 100% 33% 100% Offentlig virksomhed 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 2% 0% 12% 17% 0% 0% 33% 0% Privat virksomhed 100% 0% 60% 100% 0% 0% 0% 50% 0% 0% 0% 100% 100% 11% 6% 29% 67% 100% 0% 33% 0% Fotografisk virksomhed, privat Fotografisk virksomhed, offentlig 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 100% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Forlag 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Grafisk virksomhed 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100%