Opbygning af webshoppen

Transkript

1 Opbygning af webshoppen 0

2 Indhold Registrering af domæner i Danmark... 2 Pas på krænkelse af ophavsretten... 2 Anvendelse af billeder... 2 Du bærer selv risikoen for korrekt tilladelse... 2 Enhver person har retten til eget billede i markedsføringsøjemed... 3 Brug af look-alikes kræver også tilladelse... 3 Anvendelse af tekst... 3 Husk god markedsføringsskik... 4 Husk en skriftlig tilladelse til at bruge citater... 4 Husk tilladelse til at anvende testresultater... 4 Markedsføring... 5 Markedsføringen må ikke være vildledende... 5 Dansk Erhverv hjælper gerne på vej... 5 Prismarkedsføring... 5 Prisoplysninger... 6 Markedsføring via sociale medier... 6 Markedsføring ved elektronisk post... 7 Markedsføring ved telefonisk henvendelse... 7 Etablering af et loyalitetsprogram... 8 Krav til udformning af loyalitetsprogrammet... 8 Informationer til kunden... 9 Obligatorisk information før salget... 9 Cookies

3 Registrering af domæner i Danmark Registrering af et dansk domænenavn sker ved elektronisk ansøgning til dk-hostmaster.dk hvor du også finder en liste over godkendte registratorer. Pas på krænkelse af ophavsretten Internettet rummer store muligheder for at kopiere billeder og tekster, men det kan i mange tilfælde være ulovligt at gøre. Vær opmærksom på, at det kan give problemer med rettighedshaverne, hvis du anvender deres billeder eller tekster uden først at have indhentet tilladelse eller købt brugsretten. Du kan undgå disse problemer, hvis du allierer dig med et bureau, der designer din hjemmeside og tager ansvar for, at indholdet er lovligt. Alternativt findes der forskellige online udbydere af billeder, hvor du lovligt kan købe brugsretten i kommerciel sammenhæng. Anvendelse af billeder Billeder, som findes på nettet, kan være ophavsretligt beskyttet. Vær særlig opmærksom på brugen af billeder med personer på. Ophavsretslovens regler betyder, at det kun er rettighedshaverne (fotografen og eventuelle andre), der må anvende fotografiet, herunder fremstille eksemplarer eller kopiere fotografiet og bruge det i andre sammenhænge. Beskyttelsens indhold er således ens, uanset om det er et fotografisk billede eller et fotografisk værk. Hvis du ønsker at benytte et fotografi, du har fundet for eksempel på internettet, kræver det derfor, at du indhenter tilladelse fra fotografen og eventuelle andre rettighedsindehavere (ophavsmænd) først. Eneretten for fotografiske billeder gælder i 50 år efter fotografiets fremstilling, og eneretten for fotografiske værker gælder indtil 70 år efter ophavsmandens død. I praksis kan det være vanskeligt at få afklaret, hvem der er fotograf til et billede, man har fundet på internettet, samt om der er andre ophavsmænd. Der findes ikke en samlet oversigt over fotografier og rettighedshavere, så det kræver, at du selv undersøger det grundigt. Du bærer selv risikoen for korrekt tilladelse Som udgangspunkt er udenlandske fotografier og rettighedshavere også beskyttede af den danske ophavsretslov, idet Danmark har tiltrådt forskellige internationale konventioner. 2

4 Enhver person har retten til eget billede i markedsføringsøjemed Ud over fotografens ophavsret skal du også være opmærksom på billedets motiv. Det er nemlig ikke lovligt at lade billeder af personer indgå i din markedsføring, hvis ikke du har fået tilladelse fra de pågældende personer, der kan ses på billedet. Dette følger af retsgrundsætningen om retten til eget billede, det vil sige retten til selv at bestemme, om man ønsker at reklamere for et bestemt produkt, ligesom det vil kunne være i strid med markedsføringslovens 1 om god markedsføringsskik. Endelig følger det af Reklamebekendtgørelsen, at reklamer i radio og fjernsyn ikke må afbilde eller referere til personer, medmindre man har fået tilladelse. Det er ikke tilladt at benytte billeder af nogen uden tilladelse, uanset om de er kendte eller ukendte. Den eneste forskel er, at et eventuelt krav om erstatning, godtgørelse eller vederlag vil kunne blive væsentligt højere, hvis der er tale om en kendt person. Dette skyldes, at en kendt persons reklamemæssige værdi er højere end en ikke-kendt persons. Brug af look-alikes kræver også tilladelse Begrebet eget billede skal forstås bredt, og bruger man en look-alike, vil man derfor som udgangspunkt stadig skulle indhente tilladelse fra den originale person. Selvom det ikke er den rigtige person, du viser, skaber du associationer i offentligheden til denne person, og dermed positionerer du dig ved brug af vedkommende. Retten til eget billede beskytter altså også mod efterligninger af ens person. Et billede af en større samling personer, hvor man ikke kan identificere personerne enkeltvis, vil derfor ikke kræve samtykke. Det samme er tilfældet, hvis du viser en enkeltperson på en måde, så vedkommende ikke kan genkendes, for eksempel ved at beskære billedet, sløre personen eller vise vedkommende bagfra. Såfremt du krænker andres rettigheder efter ophavsretsloven og retsgrundsætningen om retten til eget billede, kan vedkommende rejse krav om erstatning, vederlag for ulovlig anvendelse samt godtgørelse for ikkeøkonomisk skade. Størrelsen af kravet fastsættes ofte skønsmæssigt og tager blandt andet højde for, hvor og i hvor stort omfang du har anvendt billedet. De tilkendte beløb strækker sig fra få tusinde kroner op til mange hundrede tusinde kroner, afhængigt af sagernes konkrete omstændigheder. I særligt grove tilfælde af overtrædelse af ophavsretsloven kan bøde og fængselsstraf komme på tale. Anvendelse af tekst Der er ikke fri adgang til at citere fra andres tekster i kommercielle sammenhænge. Det er derfor vigtigt at indhente tilladelse til brug af citater. 3

5 Et citat kan enten stamme fra et ophavsretligt beskyttet værk, for eksempel en reklame, en avisartikel, et stykke musik eller lignende, eller citatet kan stamme fra en udtalelse i et interview, en nyhedsudsendelse eller en politisk debat, der ikke nødvendigvis nyder ophavsretlig beskyttelse. For ophavsretligt beskyttede værker er der den klare hovedregel, at man ikke må anvende citater i markedsføringsretlige eller kommercielle sammenhænge, hvis ikke man først har fået tilladelse hos ophavsmanden. Det vil blive anset for at være i strid med god citatskik og dermed i strid med ophavsretsloven, da det kan virke krænkende for denne, at se sit værk citeret i en sammenhæng, som man ikke ønsker. Det er dog sædvanemæssigt tilladt at bringe korte, loyale citater af anmeldelser af (bøger, film, vin etc.) i reklamer for de anmeldte værker. Husk god markedsføringsskik Brug af citater i reklameøjemed fra tekster eller udtalelser, der ikke er ophavsretligt beskyttede, kan også være problematisk, da det kan være strid med markedsføringslovens 1 om god markedsføringsskik. Dette kan være tilfældet, hvis citatet benyttes på en måde, der miskrediterer vedkommende, eller hvis citatet uberettiget drager fordel af andres goodwill. Ligeledes kan brug af andre personers udtalelser nemt komme til at virke som en anprisning af det pågældende produkt også derfor bør vedkommende selv have mulighed for at beslutte, om citatet må anvendes. Husk en skriftlig tilladelse til at bruge citater Du kan opnå tilladelse til at bruge citater ved at kontakte den person, der er kommet med den udtalelse eller har skrevet den tekst, som du ønsker at citere fra. Når du spørger om lov, er det relevant for vedkommende at vide, hvor meget du ønsker at citere, i hvilken sammenhæng citatet skal anvendes, ligesom du bør aftale, hvordan vedkommende ønsker at blive krediteret. Du bør altid bede om at få en eventuel tilladelse bekræftet skriftligt af hensyn til den efterfølgende dokumentation, ligesom du selv er ansvarlig for, at det er den rette person, du har fået tilladelsen fra. Husk tilladelse til at anvende testresultater I det tilfælde, at en ekspert har udført en test af forskellige produkter for en avis eller et andet medie, og du som virksomhed ønsker at anvende testresultaterne i din markedsføring, skal du indhente tilladelse til dette. Hvorvidt det er eksperten eller mediet, der har eneretten til testen, vil afhænge af det interne aftaleforhold mellem de to parter. Du bør derfor kontakte begge parter og sikre dig, at der er overensstemmelse mellem deres opfattelse af rettighedssituationen. Såfremt du anvender et citat uden den fornødne tilladelse, kan du blive pålagt at betale godtgørelse og erstatning til den krænkede part. I særligt grove tilfælde af overtrædelse af 4

6 ophavsretsloven kan bøde og fængselsstraf komme på tale. Det er i sidste ende domstolene, der afgør, hvor grænserne for god citatskik og god markedsføringsskik går. Markedsføring Markedsføringsloven gælder også på nettet. De følgende sider gennemgår de væsentligste regler inden for markedsføringsretten. Markedsføringslovens 1 omtales ofte som lovens generalklausul og omhandler god markedsføringsskik. Bestemmelsen fastslår, at erhvervsdrivende skal udvise god markedsføringsskik under hensynstagen til forbrugere, erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser. Bestemmelsen sætter de ydre rammer for markedsføringslovens virkefelt, idet alle handlinger, der foretages i erhvervsøjemed, skal være i overensstemmelse med god markedsføringsskik. Markedsføringen må ikke være vildledende Det virker måske åbenlyst, at markedsføringen ikke må udformes, så dine kunder vildledes, men praksis for både domstolene og Forbrugerombudsmanden viser, at mange erhvervsdrivende overtræder vildledningsforbuddet i markedsføringsloven. Vildledningsforbuddet fremgår af lovens 3, som siger, at erhvervsdrivende ikke må anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer, såfremt dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomisk adfærd på markedet. Dansk Erhverv hjælper gerne på vej Medlemmer af Dansk Erhverv kan henvende sig til Dansk Erhvervs erhvervsjuridiske afdeling. Prismarkedsføring Forbrugerombudsmanden har sammen med Dansk Erhverv og andre interessenter udarbejdet en retningslinje om prismarkedsføring. Forbuddet mod vildledende markedsføring i markedsføringslovens 3 indeholder ikke en vejledning til, hvordan erhvervsdrivende skal udforme prismarkedsføring. Eftersom prisudsagn indgår i stort set al markedsføring, har Forbrugerombudsmanden derfor i samarbejde med Dansk Erhverv og en række øvrige interessenter udarbejdet en retningslinje om prismarkedsføring. Formålet med retningslinjen er dels at sikre forbrugerne mod vildledning og dels at sikre en mere reel og loyal konkurrence mellem erhvervsdrivende. 5

7 Retningslinjen indeholder svar på stort set alle spørgsmål, der kan opstå, når prismarkedsføring skal udarbejdes. I retningslinjen kan du bl.a. finde svar på: Reglerne for sammenligning med egne priser fx før/nu, spar x kr. eller spar x % Hvordan du må anvende salgsfremmende udtryk som fx gratis, Chokpris, lagersalg mv. Reglerne for sammenligning med andres priser og markedspriser fx vejledende pris, vi er billigst mv. Krav til udformning af loyalitets- og kunde klubber Krav til tekster, speak og billeder i prismarkedsføringen Læs mere om prismarkedsføring her Prisoplysninger Hvis en erhvervsdrivende sælger varer eller tjenesteydelser til forbrugere, skal den samlede pris oplyses. Den samlede pris er prisen inklusiv gebyrer, omkostninger, moms og alle andre afgifter. For visse produkter og tjenesteydelser er det ikke på forhånd muligt at oplyse den samlede pris, da slutprisen kan afhænge af fx forbruget af materiale og tilgået arbejdstid til udførelsen af en opgave. Når det ikke er muligt at oplyse en samlet pris, skal den erhvervsdrivende oplyse grundlaget for beregning af prisen. Leveringsomkostninger kan ikke altid medregnes i den samlede pris, da disse beregnes på baggrund af antallet af købte varer samt de medgåede omkostninger ved at sende varerne til kundens adresse, og det er derfor tilladt at udelade leveringsomkostninger fra den samlede pris. Information om leveringsomkostninger skal oplyses i umiddelbar tilknytning til prisen, hvilket er opfyldt, hvis man under eller i nærheden af oplysningen om den samlede pris samtidig informerer kunden om, at der også skal betales for levering, samt hvad leveringsomkostningerne er. Markedsføring via sociale medier Brugen af sociale medier i markedsføringen er meget udbredt og det kan være vanskeligt at sikre, at markedsføringen på sociale medier er i overensstemmelse med lovgivningen. Anvendelse af sociale medier i markedsføringen er underlagt de samme regler, som er gældende for markedsføring på nettet i øvrigt. Det vil sige, at markedsføringsloven skal overholdes. Dansk Erhverv har publiceret Gode Råd om markedsføring via sociale medier, hvori relevante regler i markedsføringsloven og de nordiske forbrugerombudsmænds fælles standpunkt om markedsføring findes. 6

8 Markedsføring ved elektronisk post Markedsføringslovens 6 indeholder et forbud mod, at erhvervsdrivende retter uanmodet henvendelse til såvel forbrugere som andre erhvervsdrivende ved brug af s og anden elektronisk post med henblik på afsætning af varer eller tjenesteydelser. Det er dog tilladt for erhvervsdrivende, der tidligere har modtaget en kundes adresse i forbindelse med salg af vare eller tjenesteydelser, at markedsføre egne tilsvarende produkter eller tjenesteydelser via elektronisk post. Tilsvarende produkter eller tjenesteydelser skal fortolkes snævert. Det er derfor ikke tilladt at markedsføre alle typer af produkter eller tjenesteydelser, der indgår i den erhvervsdrivendes sortiment. Hvis en kunden tidligere har købt en kuffert og i den forbindelse afgivet sin e- mailadresse, må den erhvervsdrivende fx ikke benytte adressen til at markedsføre sko. Herudover er det et krav, at kunden har mulighed for nemt og uden omkostninger at frabede sig markedsføringsmateriale, både ved afgivelsen af adressen eller anden elektronisk post og ved efterfølgende henvendelser fra den erhvervsdrivende. Hvis man ønsker at anvende indsamlede kundeoplysninger (typisk adresser) til udsendelse af markedsføringsmateriale via elektronisk post, skal man derfor være opmærksom på, om kunden har afgivet samtykke til modtagelse af markedsføringsmateriale. Hvis dette ikke er tilfældet, er det som nævnt ovenfor kun i meget begrænset omfang muligt at anvende indsamlede adresser. Markedsføring ved telefonisk henvendelse Erhvervsdrivende må som hovedregel ikke rette telefonisk henvendelse til forbrugere, medmindre forbrugeren har anmodet om det. Brug af SMS- og MMS beskeder er ikke omfattet af telefoniske henvendelser jf. forbrugeraftaleloven, men reguleres efter markedsføringslovens 6 om uanmodede henvendelser via elektronisk post (se reglerne ovenfor). Forbuddet mod telefonisk henvendelse til forbrugere gælder dog ikke for erhvervsdrivende, der retter henvendelse om: Bestilling af bøger Tegning af abonnement på aviser, ugeblade og tidsskrifter Formidling af forsikringsaftaler Tegning af abonnement, der omfatter redningstjeneste Forbrugere kan frabede sig telefoniske henvendelser fra erhvervsdrivende (bortset fra henvendelser fra analyseinstitutter) ved at tilmelde sig CPR-Registrets Robinsonliste. Listen skal derfor tjekkes inden, der tages kontakt. Telefonisk henvendelse til andre erhvervsdrivende Det er tilladt at kontakte andre erhvervsdrivende telefonisk i forbindelse med salg eller 7

9 markedsføring, medmindre den pågældende virksomhed er reklamebeskyttet og virksomhedens telefonnummer er indhentet fra CVR-registret. Etablering af et loyalitetsprogram Medlemsklubber, bonusordninger og lignende loyalitetsprogrammer er kendetegnet ved, at deltagerne i programmet gennem deres tilmelding opnår fordele når de handler, fx i form af rabatter, optjening af point eller særtilbud mv. Hvis man ønsker at benytte indsamlede kundeoplysninger til at etablere et loyalitetsprogram, skal man som erhvervsdrivende sikre sig, at kunderne har givet samtykke til deltagelse i programmet. Hvis kundens samtykke ikke er indhentet i forbindelse med indsamling af kundeoplysningerne og virksomheden efterfølgende ønsker at benytte disse til at anmode om et skriftligt samtykke til deltagelse i loyalitetsprogrammet, er det vigtigt at være opmærksom på, at reglerne om uanmodede henvendelser via elektronisk post og markedsføring via adresseret post skal overholdes. Krav til udformning af loyalitetsprogrammet Medlemmer/deltagere i loyalitetsprogrammer skal have adgang til at se, hvilke erhvervsdrivende som registrerer oplysninger om dem. Det skal derfor fremgå af loyalitetsprogrammet, hvem, der foretager registrering af kundeoplysninger. Det skal oplyses, hvem der ejer og må bruge de registrerede oplysninger samt til hvilket formål, de anvendes. Medlemmerne af loyalitetsprogrammet skal også informeres om, hvor de kan rette henvendelse, hvis de ønsker registrerede oplysninger slettet. Ved etablering af loyalitetsprogrammer skal markedsføringsloven overholdes. Dette indebærer, at loyalitetsprogrammet bl.a. skal leve op til reglerne om god markedsføringsskik. Programmet skal derfor være udformet således, at det er gennemskueligt for kunderne, hvad de går ind til. Alle vilkår og betingelser for medlemskabet skal oplyses inden indmeldelse, og programmet må ikke indeholde urimelige aftalevilkår eller uacceptable bindinger. Kravene til loyalitetsprogrammer kan sammenfattes i nedenstående kriterier. Tilmelding skal være frivillig Rettigheder og forpligtelser skal fremstå skriftligt og utvetydigt ved aftalens indgåelse Det skal oplyses, hvad kundeoplysninger anvendes til, fx om de videregives til andre Registrerede oplysninger skal administreres etisk forsvarligt Proportional og udifferentieret optjening af point eller bonus Der bør ikke opstilles regler om løbende forældelse af point eller bonus 8

10 Informationer til kunden Forbrugernes rettigheder er et område, der konstant er i fokus hos politikerne. Denne bevågenhed medfører, at der med jævne mellemrum strammes op på, hvad virksomheder skal oplyse om, når de sælger varer og tjenesteydelser til dette kundesegment. Obligatorisk information før salget Her finder du en kort gennemgang af de lovpligtige oplysninger, du skal give dine kunder forud for handlen. Forbrugeraftalelovens 8 indeholder en række oplysninger, som du skal give til forbrugerne, inden aftalen indgås. Det er vigtigt, at alle oplysninger til forbrugerne gives på en klar, tydelig og forståelig måde. Derudover indeholder e-handelsloven ligeledes nogle oplysninger, som skal gives til forbrugerne. Af helt grundlæggende karakter og med baggrund i e-handelsloven skal kunden oplyses om: Hvilke tekniske led, man skal igennem for at foretage et køb i din netbutik Hvornår i processen købet er/bliver bindende Om købsaftalen gemmes, og i så fald hvor længe Hvor man kan få adgang til købsaftalen Om der er mulighed for at finde og rette indtastningsfejl Kunden skal efter forbrugeraftaleloven desuden blandt andet have information om: Virksomheden navn, adresse, CVR-nummer, telefonnummer og adresse. Virksomhedens erhvervsmæssige hovedaktivitet Varen eller ydelsens karakter og væsentligste egenskaber Den samlede pris inklusive afgifter, omkostninger, såsom leveringsomkostninger, moms og alle andre afgifter. Hvis det ikke er muligt at oplyse en detaljeret pris, skal grundlaget for beregningen af prisen fremgå, jf. forbrugeraftalelovens 8, stk. 1, nr. 5 Vilkår for betaling, levering eller anden opfyldelse af aftalen, jf. 8, stk. 1, nr. 8 Om der er fortrydelsesret og betingelser, tidsfrist og procedure for udnyttelsen af fortrydelsesretten. Desuden skal forbrugerne have udleveret standardfortrydelsesformularen, der indgår som Bilag 3 til forbrugeraftaleloven Om kunden selv skal betale for returforsendelse ved udnyttelse af fortrydelsesretten. At købelovens mangelsregler finder anvendelse. Hvor det er relevant, om der kan klages til et offentligt eller privatklagenævn og information om fremgangsmåden for at klage. Der er i alt 22 oplysningspunkter i forbrugeraftalelovens 8, hvor nogle altid skal gives til forbrugerne inden aftaleindgåelsen, mens andre kun skal oplyses, hvis det er relevant. Loven kan findes på Retsinformation. Ifølge e-handelslovens 11, stk. 2 skal din virksomhed herudover stille kontraktbetingelser og 9

11 generelle salgsbetingelser til rådighed på hjemmesiden, således at de er nemt tilgængelige for kunderne. Cookies Cookies anvendes på næsten alle hjemmesider. En cookie er en lille tekstfil (kode) som hjemmesidens server placerer på brugeren computer, smartphone eller andet udstyr, der anvendes til at tilgå hjemmesiden. Brugen af cookies og lignende teknologier er meget udbredt og kan have en række forskellige formål, fx personalisering og udvikling af mere brugervenlige tjenester, generering af analyser om brugen af en hjemmeside eller målretning af adfærdsbaseret markedsføring til brugerne. Der er på EU niveau lovgivet om, at brugere af hjemmesider skal have informationer om, hvilke cookies der anvendes ved besøg på hjemmesider samt regler om, hvornår brugernes samtykke skal indhentes. I Danmark er regler implementeret i cookiebekendtgørelsen (nr af 9. december 2011). Bekendtgørelsen stiller krav til information og samtykke ved bl.a. digitale tjenesters brug af cookies og lignende teknologier, der lagres i brugeres computere, smartphones og andet it-udstyr. Erhvervsstyrelsens har skrevet en vejledning til bekendtgørelsen, hvori du kan læse, hvilke krav der stilles til information om cookies og indhentelse af bruger samtykke. Vejledningen kan findes her. 10