Mødeguiden. Professionelle

Transkript

1 Mødeguiden Professionelle

2 Indhold Mødeguiden er udviklet af Holstebro Kommune, i forbindelse med deres familieforberedelseskursus Familie med Hjerte og Parabole Grafisk Kommunikation. Mødeguiden er et værktøj for kommuner, der etablerer Familieiværksætterne. Det Obelske Familiefond har givet økonomisk støtte til udarbejdelsen af materialer til projektet. Center for Socialt Ansvar 2. udgave april 2014 Baggrund 4 Formål med Familieiværksætterne 5 Værdigrundlag 6 Temaer i Familieiværksætterne 7 Undervisningsform og pædagogiske metoder 9 Sundhedsplejersken og underviserne 11 Opstart af en gruppe 13 Oversigt over materialer 14 Oversigt over mødegangene 15 Mødegang 1 2

3 Indhold Mødegang 1 17 Velkommen og præsentation Forventninger til Familieiværksætterne Økonomi Hvad har barnet behov for? Mødegang 2 28 Opsamling på netværksdannelse Sikring af hinanden Orlovsmuligheder Samarbejde mellem jordemødre og sundhedsplejersker 40 Mødegang 3 42 Barn og forældre på vej Mødegang 4 56 Fødslen Mødegang 5 72 Det nyfødte barn Mødegang 6 88 At blive en familie Mødegang Fødselsoplevelser Hverdagen med barnet Mødegang Familiedynamik Aktiviteter med barnet og barnets signaler Mødegang Samvær med barnet At søge hjælp og støtte Mødegang Om skemad og drikke til barnet Individuel undersøgelse af barnet Mødegang Tandsundhed Syge børn Mødegang Barnets tidlige sprogudvikling Barnets udvikling, vaner og sikkerhed Mødegang Forældre på arbejde og barnet i dagpleje eller instutition Barnets søvn og døgnrytme Mødegang Barnets personlighed og selvstændighed Forebyggelse af ulykker Mødegang Hverdagslivet og familiedynamik Planlægning af den sidste mødegang Mødegang Opdragelse og familiens udfordringer Gruppens fremtid og afslutning 3

4 Baggrund I 2010 indgik Holstebro Kommune et partnerskab med Center for Socialt Ansvar med støtte fra Trygfonden, Det Obelske Familiefond, Region Midtjylland og Holstebro Handelsstandsforening. Målet var at tilpasse den svenske Leksand-model 1 for familieforberedelseskursus til danske forhold med forankring i Børn og Ungeforvaltningen. Familieiværksætterne medfører, at kommunens sundhedsfremmende indsats overfor førstegangsforældre bliver et fælles samfundsmæssigt anliggende, der ikke alene involverer det offentlige, men også inddrager den private og frivillige sektor. Leksand-model Tomas Johansen, afdelingschef i Leksand kommune, bog Forældregrupper i praktikken Mødegang 1 4

5 Formål med Familieiværksætterne Familieiværksætterne skal støtte og styrke forældrene i de udfordringer, de møder i deres nye livssituation som børnefamilie. Gennem oplæg fra forskellige faglige undervisere skabes der mulighed for drøftelser og refleksion, hvor forældrene udfordres på egne holdninger og værdier. Det sker gennem et fødsels- og familieforberedende kursus over 16 mødegange: Familieiværksætterne. Der er ca førstegangsfødende forældre i Danmark årligt. Familieiværksætterne tilbydes til alle førstegangsfødende forældre og er frivilligt. Kurset er et sammenhængende tilbud og indeholder en bred vifte af forskellige temaer, som alle er relevante for førstegangsforældre. 5

6 Værdigrundlag Mening Forældrene får med Familieiværksætterne ny indsigt og dermed øges deres kompetencer som forældre. Forældrene skal opleve, at indholdet og drøftelserne er relevante for deres egen situation. Forældre Alle førstegangsforældre er kompetente og målet er derfor at styrke forældreskabet. Vi møder forældrene som en ressource og involverer dem i undervisningen. Derudover er de involveret gennem bl.a. evaluering og er dermed aktive samarbejdspartnere til udvikling og justering af kurset. Familieiværksætterne skal støtte og styrke forældrene i de udfordringer, de møder i deres nye livssituation som børnefamilie. Gennem oplæg fra forskellige faglige undervisere skabes der mulighed for drøftelser og refleksion. Såfremt forældre i forløbet viser sig at have brug for yderligere støtte henvises de til andre tilbud, sideløbende med deres deltagelse i Familieiværksætterne. Glæde Sundhedsplejersker og underviserne har en central rolle i forhold til at understøtte forældrenes glæde og positive forventninger til at skulle have barn og begynde deres forældreskab. Vi stræber efter en let og uformel stemning med humor og fælles begejstring. Mødeguiden lægger op til, at underviseren kan give plads til pludseligt opståede temaer, som optager gruppen. På den måde sikres det, at den viden som præsenteres, giver mening, og er direkte anvendelig for de kommende forældre. Forskellighed er en styrke Gruppen sættes sammen udelukkende efter kvindernes termin. Forskelligheden i gruppen beriger og kvalificerer debatten på mødegangene, og samværet imellem forældrene udvikler ændringsog udviklingspotentialet hos den enkelte forælder. Åbenhed over for forskellighed styrker og inspirerer også til et aktivt medborgerskab til gavn for både familieliv og lokalmiljø. Forældregrupper er en effektiv indsats mod ulighed i sundhed, når gruppen sammensættes af både de socialt og psykiske ressourcestærke og ressourcesvage forældre. (Finn Diderichsen 2011 rapport fra Sundhedsstyrelsen - Ulighed i Sundhed). Fokus på fædre I Familieiværksætterne lægges der stor vægt på, at indhold og metoder henvender sig til fædrene på lige fod med mødrene. Metoder, drøftelser og øvelser er planlagt, så fædrene får anledning til opleve en fællesskabsfølelse om at skulle være far for første gang. Faderen fremgår lige så ofte som moderen, når vi anvender billeder, videoklip og eksempler. Det er vigtigt at understrege, at faderen er lige så vigtig som moderen. 6

7 Temaer i Familieiværksætterne Graviditet og fødsel Fra individer til familie Forældrene får mulighed for at arbejde med forståelse og handlemuligheder i forhold til deres nye situation som en familie. Der er fokus på, at forældrene føler sig trygge under fødslen, tager vare på deres nyfødte barn og til at de går styrket ind i forældreskabet. Indhold Graviditet - den fantastiske krop Barnets udvikling i livmoderen Fædres engagement i graviditet og fødsel Fødslen i faser Veer, smerte og afspænding Henvisning til fødegangen, konkrete handleanvisninger ved start af fødsel Forældrene forbereder sig forskelligt på forældreskabet i graviditeten Oplysninger om muligheder for individuelle råd og vejledning De nye roller, som mor og far, medfører personlig udvikling og ændrer relationerne og levevilkår for familien, hvilket kan give udfordringer for parforholdet. Det lille barns evne til at indlede, opbygge og vedligeholde relationer til andre bliver tilegnet i hjemmet gennem barnets første relation i livet - forældrene. Stærke og nære relationer mellem spædbarnet og forældrene er en god grobund for en sund udvikling hos såvel barn som forældre. Indhold Kommunikationen i familien har betydning for familiens trivsel Partnerens engagement i både graviditet og fødsel øger kvindens mestringsevne Partnerens holdning til amning har betydning for ammelængde Berige relationer mellem forældre og børn Partnerskab, kærlighed og opretholdelse af en harmonisk stemning i hjemmet, som barnet kan trives i Mænd og kvinder forbereder sig forskelligt på forældreskabet Mødet med det nyfødte barn og den første tid Seksualitet og parforholdets forandringer Hverdagsliv og familiedynamik Efterfødselsdepression og familieliv Tilknytning mellem barn og forældre Forældres netværk Økonomi og nye prioriteringer Juridisk sikring af hinanden Barsels- og forældreorlovsmuligheder Oplysninger om muligheder for individuelle råd og vejledning 7

8 Barnets udvikling og trivsel Netværk Formålet er at bidrage til at sikre barnet en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund tilværelse som voksen. Familieiværksætterne styrker familien gennem et øget kendskab til barnets udvikling og kompetencer. Der er fokus på, hvordan forældre er i stand til at etablere og udvikle en nær følelsesmæssig relation til deres barn. Samt formidling af viden om hvor forældrene kan søge hjælp og støtte i situationer hvor barnets udvikling måske vækker bekymring. Indhold Barnets udvikling fra spæd til 15 måneder Amning og ernæring Betydningen af tilknytningen mellem barn og forældre for barnets trivsel og udvikling Barnets kompetencer, samspil og kommunikation Aktiviteter med barnet Forældres psykiske velbefindende for barnets udvikling Motorisk udvikling Sproglig udvikling Søvn, gråd og døgnrytme Sikkerhed i hjemmet Forældrevejledning når barnet bliver sygt Tandsundhed Pasning Opdragelse og hverdagsliv Oplysninger om muligheder for individuelle råd og vejledning Netværket ses som en ressource for den enkeltes forberedelse til forældrerollen, hvor der åbnes for gensidig støtte og erfaringsudveksling. Forældrene kan give hinanden hjælp rent praktisk, men også dele glæder og bekymringer. Derfor indgår netværksdannelse og brug af netværk, som et selvstændigt tema i Familieiværksætterne, og der arbejdes målrettet med at understøtte netværksdannelsen i de enkelte mødegange. Indhold Netværk som en ekstra ressource Brug af privatnetværk - familie, venner, kollegaer og bekendte Forældregruppen giver den enkelte mulighed for dialog og indgå i nye relationer, herunder: Netværk mellem kvinder Netværk mellem mænd Netværk mellem par Netværk mellem børn Netværk som forum for sammenligning, diskussion, erfaringsudveksling og nysgerrighed i hinandens perspektiver og fortolkninger. Det giver den enkelte mulighed for refleksioner, hvilket styrker den enkeltes afklarethed omkring egen tilgang og holdninger Netværket giver forståelse for hinanden og identifikation med hinandens livssituation til trods for umiddelbare forskelligheder 8

9 Undervisningsform og pædagogiske metoder Familieiværksætterne er et frivilligt tilbud, der ligestiller mænd og kvinder i forældreskabet og som favner forskelligheder hos førstegangsfødende - f.eks. levevilkår, sociale samfundslag, kort som lang uddannelse og demografi. Mødegangene i Familieiværksætterne er en blanding af oplæg og aktiviteter. Oplæggene skal være med til at give deltagerne et fælles afsæt for de videre drøftelser i gruppen. Mødestruktur 1. Opfølgning fra sidste mødegang - hvad er I optaget af? 2. Præsentation af tema 3. Aktivitet - debat og drøftelser ud fra oplæg 4. Opsamling 5. Pause og fælles spisning - sceneskift til ny oplægsholder 6. Sammenhæng til nyt tema 7. Aktivitet - debat - drøftelse ud fra oplæg 8. Opsamling 9. Afslutning - hvad skal vi mødes om næste gang og evalueringsskema Der er ikke valgmulighed i forhold til mødegangenes temaer. Det kan være vigtigt at prioritere tidsrammen vedrørende indholdet i forhold til gruppens behov. Når du forbereder dig, kan du nogle gange vælge imellem forskellige metoder, der er beskrevet i den enkelte mødegang. Eksempel: I nogle forældregrupper vil det måske give mere mening med gruppedrøftelser, i forhold til det gruppen er optagede af, i stedet for aktive øvelser, powerpoints, filmklip osv. 9

10 I Familieiværksætterne er undervisningen dialogisk og involverende Gennemgangen af et konkrete tema starter med en aktivitet, visuel øvelse med billeder, film eller lyd, der vækker følelser, som deltagerne allerede sidder med i form af deres forventninger, håb og drømme til deres forældreskab. Underviseren anvender åbne spørgsmål så gruppen aktiveres og viser lidt af sig selv for resten af gruppen. Det skaber mulighed for, at de efterfølgende henvender sig til hinanden i forhold til sammenligning, diskussion, erfaringsudveksling og nysgerrighed i hinandens perspektiver og fortolkninger. På nogle mødegange er aktiviteten planlagt som en øvelse, hvor deltagerne f.eks. opdeles i mindre grupper, par og par eller kønsopdelt m.m. Alle øvelser afsluttes med en opsamling af, hvad deltagerne har fået med sig fra øvelsen og ønsker at dele med de andre i gruppen. Det sker bl.a. med henblik på at understøtte netværksdannelsen. Der vil vise sig forskellige værdisæt, holdninger og opfattelser, både i form af personlige erfaringer, ny viden, myter og fordomme. Det øger mulighed for refleksioner hos den enkelte, som også opnår en afklarethed omkring sin egen tilgang, får mulighed for dialog og indgå i nye relationer. Dialogisk undervisning: Deltagerne understøttes i at reflektere og foretage egne vurderinger og handlinger gennem en øget bevidstgørelse om dem selv og deres omverden. Udgangspunktet er er, at mennesket bedst lærer gennem egne erfaringer, som kan opstå i samspil med andre. Den valgte pædagogik bygger på at præsentere viden, der stimulerer til refleksion og det konkrete sundhedsfaglige kommer frem, som den viden deltagerne efterspørger i den dialogbaserede formidling frem for foredrag. Det er diskussionen om relevant viden, som får deltagerne til at tage stilling og relatere emnet til deres eget liv. (Kilde: Jensen BB & Schnack K 1993). 10

11 Sundhedsplejersken og underviserne Den tværfaglige og tværsektorielle deltagelse i Familieiværksætterne skal afspejle en koordineret og sammenhængende indsats. Der stræbes efter en synergieffekt, hvor underviserne komplementerer hinanden. Det tværfaglige samarbejde handler om at udnytte de forskellige holdninger, den forskellige viden og de forskellige handlemuligheder til at få nuanceret temaerne så meget som muligt, så det giver mening og udbytte for den enkelte deltager. En sundhedsplejerske fungerer som gruppeleder og er den gennemgående person igennem hele forløbet Sundhedsplejersken har øje for gruppeprocesser og arbejder for at få alle med i fællesskabet Sundhedsplejersken samler op på mødegangen og tager hånd om forældrenes evalueringer Sundhedsplejersken og underviserne er igangsættere, som inspirerer forældrene til at tænke med og tænke over, hvad de kan gøre i deres eget liv Sundhedsplejersken og underviserne kommer med viden og praktisk erfaring Sundhedsplejersken og underviserne støtter undervejs og viser vej til relevante tilbud og løsninger Samspillet mellem sundhedsplejersken og underviserne Der lægges op til et tæt og tværfagligt samspil mellem sundhedsplejersken og underviseren. Før en mødegang kontakter underviseren sundhedsplejersken, som fortæller om det enkelte hold og særlige hensyn f.eks. gruppedynamikken, tolk og afbud. Der efterstræbes dialog om indhold og rollefordeling, hvor underviserne er med til at definere deres rolle i forhold til, hvor meget de ønsker at medfacilitere processen i gruppen sammen med sundhedsplejersken. Udgangspunktet er, at jo bedre samspil der er mellem sundhedsplejersken og underviseren, jo større udbytte får deltagerne med hjem. Der efterstræbes et fagligt ping- pong mellem underviseren og sundhedsplejersken, som giver forældrene oplevelsen af høj faglighed og spændende gruppeprocesser. På mødegang 3-6 er der lavet en samarbejdsaftale omkring rollefordelingen mellem jordemødre og sundhedsplejersker. 11

12 Brug af powerpoint Til alle mødegange er der udarbejdet powerpoints. De skal ses som en støtte for gruppelederen, der bliver uafhængig af et manuskript og fastholder fokus på emnet til inspiration for deltagerne. Powerpoints ligger på den USB-nøgler, der følger med Mødeguiden. I powerpoint-præsentationerne er der vist, hvor I selv skal lægge hyperlinks ind med de korte filmklip, som I ønsker, så de vises i den rette længde direkte fra præsentationen. Den enkelte underviser er velkommen til at lave sine egne powerpoints, udvælge enkelte slides eller lave ændringer ud fra de eksisterende, så det passer til underviserens egen stil. Ved anvendelse af powerpoint opfordres til følge disse retningslinjer: Max. 7 powerpoints pr. mødegang Max. 7 budskaber på hver slide Tekststørrelse min. str. 32 Skriv overskrifter, eller stikord - aldrig det, du vil sige Brug Familieiværksætternes skabeloner til nye præsentationer Skabeloner, powerpoint og materialer Se lokal vejledning for at finde skabeloner og de færdige powerpoints til mødegangene. Enkelte undervisere supplerer med egne matialer. Se mere i den enkelte mødegang. Center for Socialt Ansvar har to pjecer: Babymassage og Fødselsforberedelse i vand Eksempler på powerpoints 12

13 Opstart af en gruppe Når der er forældre nok, der har tilmeldt sig til Familieiværksætterne, laves en oversigt over holdet med angivelse af navn, adresse, telefon, -adresse og termin - og gerne andre oplysninger, hvis du har dem. Klargøring til holdstart Familiemappen pakkes til hver familie. Forside, oversigt over mødegange udfyldt med datoer, Roll-up med oversigt over kursusforløbet, gruppeleders navn og telefon og folder til arbejdspladsen Ca. 3 uger før holdstart kontakter sundhedsplejersken familien pr. telefon. Her afklares følgende: At familien har fået den fornødne information om Familieiværksætterne Evalueringsskemaer kopieres Oversigt til registrering af fremmøde At familien har fået de første mødedatoer Holdet deles op i 2 undergrupper ud fra geografi Om der er forhindringer eller særlige hensyn i forhold til deltagelse (transport, handicaps, tolk eller andet) Navneskilt til alle forældrene, sundhedsplejerske og evt. underviser Eventuelle spørgsmål fra forældrene Lokalet reserveres og gøres klar med stole, tavle, flip-over, projektor, computer, præsentationer, skriveredskaber og kaffe, te, vand Aftale om afbud, hvis familien bliver forhindret Få dage før holdstart er det en god ide, at sende en reminder til forældrene på sms eller mail. Briefing med ekstern underviser - sted, tid, indhold, særlige hensyn i forhold til gruppen (f.eks. tolk) Vær klar med det praktiske, så du med ro kan tage imod familierne ca. 15 min. før start. Familiemappen Oversigt over mød egangene Hold: Mødegang Dato Alder uge uge Mødeguiden Barn og forældre på Fødslen 33. uge vej Sundhedsplejerske Jurist Jordemor Det nyfødte barn Jordemor og sundhedsp lejerske At blive familie Jordemor og sundhedsp lejerske FØDSEL uge 31. uge 32. uge Underviser Sundhedsplejerske Bankrådgiver Jordemor 5. e Forældr Mødegang Velkomst og præsentat ion Netværk Hvad har barnet behov for? Økonomi Opsamling på netværksd annelse Sikring af hinanden Orlovsmuligheder 1 mdr. 2 mdr. 3 mdr. 4 mdr. 5 mdr. 6 mdr. 7 mdr. 8 mdr. Fødselsoplevelser Hverdagen med barnet Familiedynamik Aktiviteter med barnet og barnets Sundhedsplejerske signaler Samvær med barnet - sansemotorisk udvikling At søge hjælp og støtte Individuel undersøge Om skemad og drikkelse af barnet til barnet Tandsundhed Syge børn Barnets tidlige sprogudvik ling Barnets udvikling, vaner og sikkerhed Forældre på arbejde og barnet i dagpleje eller instutition Barnets søvn og døgnrytme Barnets personligh ed og selvstændighed Forebyggelse af ulykker 10 mdr. Hverdagslivet og familiedyn Planlæg sidste mødegang amik 15 mdr. Opdragelse og familiens udfordringer Gruppens fremtid og afslutning Familiekonsulent/psy kolog Sundhedsplejerske Sundhedsplejerske Socialrådgiver 2 sundhedsplejersker er Investér nogle tim og bil og få en glad, sta loyal medarbejder og kollega... err kl værksætterne begynd Mødegangene i Familiei ejder og kollega måske Derfor bliver din medarb end normalt for at deltage. nødt til at gå lidt tidligere Tandplejer Sundhedsplejerske Tale/hørekonsulent Sundhedsplejerske Dagplejepædagog Sundhedsplejerske Sundhedsplejerske Sundhedsplejerske Familiekonsulent/psy kolog Sundhedsplejerske Frivillige Kopiér arket 13

14 Sundhedsplejerske: Netværk Oversigt over materiale Mødeguiden Mødegang Dagens program Professionelle Sundhedsplejerske: Velkomst og præsentation Bankrådgiver: Økonomi Pause Mødeguiden Mødeguiden er en beskrivelse af indholdet og forløbet til hver mødegang. Det sikrer, at alle arbejder indenfor de samme rammer, så de nye forældre i jeres kommune kommer igennem det samme stof, når de deltager i Familieiværksætterne. Hver sundhedsplejerske kan med fordel have sin egen mødeguide, hvor der også er plads til egne noter. Beskrivelse af mødegangene i Mødeguiden Beskrivelserne giver overblik over hvordan temaer og indhold er fordelt på de enkelte mødegange, så forældrene får en kombination af viden, erfaringer, og øvelser i et aktivt dialogisk læringsmiljø. Evaluering Forældre Sundhedsplejerske: Hvad har barnet behov for? Sundhedsplejerske: Evaluering Tid og hvem TIP! Der har været erfaring for, at det giver et flot fremmøde fra starten, hvis sundhedsplejersken ringer til forældrene inden start det kan også gøres via mail. Tankerne bag: Sundhedsplejersken tager varmt imod forældrene med en god indledning om at se hinanden, som kommende forældregruppe og netværk til andre ligestillede med udfordringerne ved at vente barn for første gang. Gruppens mest værdifulde ressource er medlemmerne og deres indbyrdes udvekslinger, tanker og relationer. Mødedato: Mødegang: Dagens tema 1: Dagens tema 2: Familieiværksætterne lægger stor vægt på, at gruppen forholder sig til graviditet og forældreroller ud fra mange perspektiver. Navn: Den første mødegang forsøger at skabe refleksion om hvordan økonomiske prioriteringer og budgetter skaber et bæredygtigt fundament for familielivet. Underviser på tema 1: Der arbejdes med at få aktiveret forældrenes forestillinger om barnet i livmoderen ved at sætte fokus på, hvad barnet har behov for. Der er en kobling i temaerne udstyr/hvad har barnet behov for og forældrenes tidlige tilknytning til barnet. Underviser på tema 2: Sæt kun 1 kryds ved hvert udsagn Hold: Markeringskode: I høj grad Rimelig meget Både og... Ikke særlig meget Slet ikke Arbejdsark i Mødeguiden Øvelser, opgaver og evalueringsskemaer til mødegangene. I mødeguiden kan sundhedsplejersken se, hvilke arbejdsark der skal bruges og hvornår. Arbejdsarkene er klar til at kopiere, så forberedelsestiden ikke går med at lave materiale, men sundhedsplejersken kan fokusere på sin rolle og på gruppen. Hvordan vurderer du dit udbytte af tema 1: Dagens tema har sat nye tanker i gang: Jeg synes, at temaet er relevant for nye forældre: Jeg synes godt om undervisningsformen og måden at arbejde på: Eventuelt andre kommentarer: Hvordan vurderer du dit udbytte af tema 2: Dagens tema har sat nye tanker i gang: Jeg synes, at temaet er relevant for nye forældre: Jeg synes godt om undervisningsformen og måden at arbejde på: Eventuelt andre kommentarer: Hvordan oplever du stemningen på holdet: Vi giver hinanden respekt og tryghed på holdet: Jeg har mulighed for at komme frem med det, der er vigtigt for mig i diskussionerne: Jeg har kontakt med de andre uden for møderne: Temaerne giver anledning til videre drøftelse af forældreskabet: Eventuelt andre kommentarer: Mødegang 1 18 KOPIÈR ARKET Powerpoint og filmklip Der er udarbejdet powerpoints, der understøtter temaerne på de enkelte mødegangene. I Mødeguiden kan sundhedsplejersken se hvilke powerpoint, der skal bruges og hvornår. Det er udvalgte film- og videoklip, som inspirerer til dialog og eftertanke. Kommunen skal selv sætte de hyperlinks ind på powepoints, som I øsker at bruge, så det er nemt, når klippene skal vises på en mødegang. Film- og videoklippene er også angivet i Mødeguiden. Se lokal vejledning for at finde skabeloner og de færdige powerpoints til mødegangene. Formålet med Familieiværksætterne Familieiværksætterne skal støtte og styrke forældrene i de udfordringer de møder i deres nye livssituation som børnefamilie. Gennem oplæg fra forskellige faglige undervisere skabes i forhold til andre forældre og det faglige oplæg. Det sker gennem et fødsels- og familieforberedelses kursus over 16mødeiværksætterne er kompetente og Alle førstegangsforældre i Familiegange - Familieiværksætterne. målet er derfor ikke at skabe perfekte Kurset starter i ca. uge 26 af graviditetet og forsætter til barnet er ca. er rigtigt eller forkert i forældreskabet. forældre, eller at moralisere hvad der 1 1/2 år. Kurset er et sammenhængende tilbud og indeholder en bred Vi møder forældrene som eksperterne i deres eget liv. Forældrene inddra- vifte af temaer, som alle er relevante for nye forældre ges gennem evaluering og er dermed aktive samarbejdspartnere, hvilket Den tværfaglige deltagelse i Familie- tages med til justeringer og udvikling iværksætterne skal afspejle en koordineret og sammenhængende indsats. af Familieiværksætterne. De 4 temaer i Familieiværksætterne er et frivilligt Familieiværksætterne tilbud, der ligestiller mænd og kvinder i forældreskabet og som kan favne Graviditet og fødsel forskelligheder hos førstegangsfødende, der kommer fra forskellige Fra individer til familie levevilkår og sociale samfundslag, med kort som lang uddannelse i rygsækken. Barnets udvikling og trivsel Netværk Mødegang 1 Bankrådgiver Tankerne bag Oplægget skal give anledning til refleksion både for dem, der allerede Gennemgang af budgetter giver forældrene et økonomisk overblik over har lagt et budget og for de forældre, kommende udgifter. Forældrene får som ikke har så stort overblik over endvidere lejlighed til at forholde sig økonomien. Deltagerne aktiveres til, om de har tilrettelagt styringen af gennem dialog og plads til spørgsmål økonomien hensigtsmæssigt og får undervejs. samtidig inspiration fra de øvrige deltagere i forhold til forskellige måder at håndtere økonomien på. Indhold Vigtigt... Ved at have fokus på hvordan forældrene styrer økonomien og ikke økonomien i sig selv, bør alle kunne deltage på lige fod. At få et barn ændrer økonomien - nye udgifter! Gennemgang af økonomi med eksempler på i alt 3 budgetter: Budget før barnet (engangsudgifter) Barnets ankomst (engangsudgifter) Efter barnets ankomst (løbende driftsudgifter ) Øvelse Hele gruppen og parvis Filmklip med sekvens fra serien Luksusfælden Underviseren lægger herefter op til en drøftelse af ansvar for økonomi. Hvad kan der ske, når der ikke er styr på økonomien - kan det ske for alle? Hvem er ansvarlig for økonomien? Hvorfor er den løsning god? Forældrene får 5 min. til at drøfte dette parvis. Afslutning på emne Drøftelse i plenum af forskellige meninger der er kommet frem blandt parrene og hvorfor de har gjort indtryk på dig. Hvad forventer vi af dig som underviser? Før mødegangen Du bliver kontaktet af gruppelederen, Mødestruktur som fortæller dig om gruppens sammensætning og du kan stille spørgs- Tidspunkt: Kl Opfølgning fra sidste møde mål. I gennemgår hele mødegangen, så du også ved hvad der sker ud over 2. Præsentation af dagens tema dit eget indlæg og får perspektiv på 3. Aktivitet - debat og drøftelser temaet. ud fra oplæg 4. Opsamling Din rolle på mødegangen 5. Pause og fælles spisning Du bedes kontakte gruppelederen - ny underviser som fortæller dig om det enkelte 6. Sammenhæng til nyt tema hold, særlige hensyn f.eks. gruppedynamikken, tolk og afbud. I dialogen 7. Aktivitet - debat og drøftelser med gruppelederen vil I kunne få et ud fra oplæg samlet overblik over program, brug af 8. Opsamling av-udstyr, lokale og jeres indbyrdes 9. Afslutning rollefordeling. og evalueringsskema Gruppelederen, som er en sundhedsplejerske følger samme gruppe gen- Powerpoint bruges kun som en støtte for underviseren efter nedenstående nem hele forløbet. anbefalinger: Tankerne bag dit indlæg Skriv kun overskrifter eller stikord Du kan læse om tankerne bag dit indlæg i løsarket der er vedlagt her i fol- Max. 7 budskaber på hver slide Max 7 slides pr. mødegang deren. Tekststørrelse 32 punkt Du er selv ansvarlig for eventuelle Materiale filmklip (max. 5 min.) Der vil være en Du udarbejder selv det materiale du computer koblet til netværk og højttaler til rådighed i lokalet. Der er pro- vil bruge på mødegangen. Hvis du benytter dig af powerpoint, anbefales jektor samt flipover i alle lokaler. at bruge Familieiværksætternes skabelon. Tak! Fordi du vil være en del af Familieiværksætterne. Undervisere Folder og løsark til undervisere Undervisere introduceres i forhold til værdier og pædagogiske metoder i Familieiværksætterne. Du finder PDF er til print på: 14

15 Oversigt over mødegangene Møde Hvornår Tema Underviser uge Velkomst og kort præsentation Forventninger til Familieiværksætterne Sundhedsplejerske Økonomi Bankrådgiver Hvad har barnet behov for Sundhedsplejerske uge Opsamling og netværksdannelse Sundhedsplejerske Sikring af hinanden Jurist Orlovsmuligheder Sundhedsplejerske uge Barn og forældre på vej Jordemorteam uge Fødslen Jordemorteam uge Det nyfødte barn Jordemorteam og sundhedsplejerske uge At blive en familie Jordemorteam og sundhedsplejerske Fødsel 7. 1 mdr. Fødselsoplevelser Hverdagen med barnet Sundhedsplejerske 8. 2 mdr. Familiedynamik Aktivitet med barnet og barnets signaler Familiekonsulent/ psykolog og sundhedsplejerske 15

16 Møde Hvornår Tema Underviser 9. 3 mdr. Samvær med barnet - sansemotorisk udvikling Sundhedsplejerske og ergoterapeut At søge hjælp og støtte Socialrådgiver mdr. Barnets trivsel Mælk og mad til barnet To sundhedsplejersker mdr. Tænder Tandplejer Syge børn Sundhedsplejerske mdr. Barnets tidlige sprogudvikling Tale/hørekonsulent Barnets udvikling, vaner og sikkerhed Sundhedsplejerske mdr. Forældre på arbejde og barn i dagpleje eller institution Dagplejepædagog Barnets søvn og døgnrytme Sundhedsplejerske mdr. Dit barns personlighed og selvstændighed Forebyggelse af ulykker Sundhedsplejerske mdr. Hverdagslivet og familiedynamik Planlæg sidste mødegang Familiekonsulent/ psykolog og sundhedsplejerske mdr. Opdragelse og familiens udfordringer Gruppens fremtid og afslutning Sundhedsplejerske og frivillige 16

17 Velkommen til Familieiværksætterne Økonomi Netværk Hvad har barnet brug for? Mødegang 1 17

18 Mødegang 1 Dagens program Sundhedsplejerske: Velkomst og præsentation Bankrådgiver: Økonomi Pause Sundhedsplejerske: Netværk Sundhedsplejerske: Hvad har barnet behov for? Sundhedsplejerske: Evaluering TIP! Der er erfaring for, at det giver et flot fremmøde fra starten, hvis sundhedsplejersken ringer til forældrene inden start eller sender en mail eller sms. Tid og hvem Tankerne bag Sundhedsplejersken tager varmt imod forældrene med en god indledning om at se hinanden, som kommende forældregruppe og netværk til andre ligestillede med udfordringerne ved at vente barn for første gang. Gruppens mest værdifulde ressource er medlemmerne og deres indbyrdes udvekslinger, tanker og relationer. Familieiværksætterne lægger stor vægt på, at gruppen forholder sig til graviditet og forældreroller ud fra mange perspektiver. Den første mødegang forsøger at skabe refleksion om hvordan økonomiske prioriteringer og budgetter skaber et bæredygtigt fundament for familielivet. Der arbejdes med at få aktiveret forældrenes forestillinger om barnet i livmoderen ved at sætte fokus på, hvad barnet har behov for. Der er en kobling i temaerne udstyr/hvad har barnet behov for og forældrenes tidlige tilknytning til barnet. Mødegang 1 18

19 Tid og hvem Sundhedsplejerske Velkomst Brug dias 1 Dagens program Sundhedsplejersken byder velkommen: I skal have et barn! Navneskilte Sundhedsplejersken præsenterer sig selv: Tovholder, faglighed, procesansvarlig, praktiske forhold og afbud ved fravær Formen på undervisning foregår på forskellige måder - oplæg og øvelser som grundlag for drøftelser og overvejelser mellem gruppedeltagerne Hovedtemaer i forløbet Målet med Familieiværksætterne er sparring med professionelle og andre kommende forældre Se i øvrigt Præsentation af deltagerne Brug dias 2 Alle deltagerne præsenterer sig selv ved: Navn, alder, by, interesser og termin. Mødegang 1 19

20 Tid og hvem Bankrådgiver Tankerne bag Økonomi En gennemgang af forskellige budgetter giver forældrene et økonomisk overblik over de kommende udgifter. Forældrene får lejlighed til at forholde sig til, om de har tilrettelagt styringen af deres økonomi hensigtsmæssigt og får inspiration fra de øvrige deltagere i forhold til forskellige måder at håndtere økonomien på. Vigtigt at sundhedsplejersken får fortalt: Ved at have fokus på hvordan forældrene styrer økonomien og ikke økonomien i sig selv, bør alle kunne deltage på lige fod Dette tema lægger op til videre drøftelser, når vi får besøg af juristen Brug dias 3 Her ligger hyperlink til filmklip At få et barn ændrer økonomien nye udgifter! Skal være interessant for både de, som allerede har et budget og dem, som skal i gang med at lave et budget for første gang HUSK at blive på det generelle plan. Spørg ikke ind til de enkelte deltageres beskæftigelse eller boligsituation Fokus på økonomi - eksempler på: Budget før barn Budget ved barnets ankomst Budget efter barnet er født Underviser laver selv dias eller andet materiale vedr. tema DIASBROCHURE PRINTDIASFOTO DIASBROCHURE PRINTDIASFOTO DIASBROCHURE PRINTDIASFOTO Mødegang 1 20

21 Tid og hvem Øvelse Hele gruppen og parvis Filmklip: Sekvens fra programmet Luksusfælden på TV3 Underviseren lægger herefter op til en drøftelse af ansvar for økonomi. Hvad kan der ske, når der ikke er styr på økonomien - kan det ske for alle? Hvem er ansvarlig for økonomien? Hvorfor er jeres løsning god for jer? Forældrene får 5 min. til at drøfte dette parvis. Afslutning på emne Drøftelse i hele gruppen af de forskellige meninger, der er kommet frem i gruppen. Spørgsmål: Hvordan har de andre gjort indtryk på dig? Pause Tankerne bag Netværk Første skridt i netværksdannelsen. Her er flere metoder som sundhedsplejersken kan vælge imellem. Forældrenes forventninger og forestillinger om et netværk sættes i gang - de får øje for hinanden - forskelligheder er en styrke. Forældrenes forventninger til Familieiværksætterne: Hvad kan I forvente af jeres gruppe? Få ny viden og et netværk Alle kan bidrage med det de ønsker, aktive på forskellige måder i gruppen! At være lyttende er også at være aktiv! Du bestemmer Eventuelt lægges op til at summe med sidemanden - dette kan også ske på næste mødegang God ide: Sundhedsplejersken tager et foto af gruppen. På næste møde får hver deltager et print til deres Familiemappe Mødegang 1 21

22 Tid og hvem Brug dias 4 Her ligger hyperlink til film Aktivitet Hele gruppen Filmklip: Konference i København 2013 Et forældrepar fortæller om deres oplevelser. Øvelse Hele gruppen Øvelsen ligger under Arbejdsark klar til kopiering Billede af havefest vises til gruppen Arbejdsspørgmål til forældrene: Hvilken betydning har et netværk for dig? Hvem består dit netværk af? Hvilke muligheder ser du ved at være sammen med andre, som venter deres første barn? Netværk opsamling Mødegang 1 Kopiér arket Brug 3 minutter på at tale om følgende spørgsmål: Hvad tænker I om muligheder for at danne netværk i gruppen? Hvilke forventninger har I til Familieiværksætterne? Du bestemmer A. Spørgsmålene stilles i den store gruppe. B. Speeddating - hvor forældrene står i to cirkler overfor hinanden og svarer på spørgsmål (flytter én plads ved hvert spørgsmål). Mødegang 1 Kopiér arket Mødegang 1 22

23 Tid og hvem Afslutning på emne Der samles op ved at sætte fokus på fordele ved forældrenetværk og hjælpe gruppen til at drøfte andre former for netværk (Facebook, fædre med i weekenden og lign. Følges op på næste mødegang). Forældrene præsenteres for opdeling i 2 undergrupper ud fra geografi. Brug dias 5 Fælder for det gode sammenhold - f.eks. kan der let opstå konkurrence og sammenligning af børnenes udvikling, som kan blive negativ og medvirke til manglende gensidighed og manglende forståelse og rummelighed for forskelligheder. Bedre at fremhæve chancen for at møde andre, end dem man normalt leger med Sundhedsplejerske Tankerne bag Hvad har barnet behov for? Vi ønsker, at forældre kan gøre sig tanker og overvejelser om det lille menneske i livmoderen. Et barn, som har behov for at få noget at spise, et godt sted at sove, at blive sikkert transporteret på andet end i forældrenes arme og behov for at blive passet og plejet. Herved kobles forældrenes tilknytning til barnet med drøftelser omkring indkøb af udstyr. Ved at have fokus på hvad barnet har behov for skelner vi mellem, hvad barnet reelt har brug for af helt basale ting og forældrenes materielle behov. Hjælpespørgsmål Hvad er det for et lille menneske, der er derinde? Hvilke tanker har I omkring barnets personlighed og temperament? Hvordan mon barnet ser ud - hvem kommer det til at ligne? Er barnet meget aktivt eller afslappet? Hvad forestiller I jer, at I skal de første dage hvor han/hun er helt nyfødt? Hvordan kan I være opmærksomme på barnets behov? Mødegang 1 23

24 Tid og hvem Brug dias 6 At være tæt på forældrene - hud mod hud er gratis! At blive passet og plejet (badekar, bleer, tøj, osv.) At få noget at spise (modermælk er gratis og modermælkserstatning kan anskaffes ved behov) At sove godt (barnevogn og lift er en god start) At blive transporteret (autostolen er nødvendig ved brug af bil af sikkerhedsmæssige hensyn) Spørgsmål til gruppen Hvad har et lille barn behov for af udstyr? Forældrene får reflekteret over hvilke værdier, der er vigtige for dem, når de skal vælge udstyr. De opnår inspiration fra hinanden og kønsforskelle i prioriteringer kan komme frem. Sundhedsplejersken kan bidrage med erfaringer for hvad, der på faglig baggrund anses, som det mest basale. Forældrene præsenteres for billeder af en baby i luksusudstyr og en baby i mormors hjemmestrik med henblik på at visualisere deres eget barn - begge dele er lige godt. Mødegang 1 24

25 Tid og hvem Brug dias 7 Her ligger hyperlink til film Aktivitet Hele gruppen Flimklip: So fucking special 4 min. hvor der besøges en babybutik - en provokation til drøftelse. Du bestemmer Forældrene taler godt sammen om dette tema - både mænd og kvinder synes det er relevant, men den enkelte sundhedsplejerske udvælger hvor meget, der skal tages med. Faktaboks Erfaringer fra sundhedsplejen Masser af overflødigt udstyr i hjemmene, så vent med at købe til I har behovet! Der er rigtig mange penge at spare! Lad jer ikke forblænde af reklamer og smarte nye opfindelser. Eksempel: Temperaturmåler i babyalarmer - pas på falsk tryghed! Udlever sundhedsplejens egen udstyrsliste (Libero s i redigeret form). Afslutning på emne Jeg håber, at I er kommet nærmere til en afklaring af hvilke indkøb, der har størst værdi for jer - hvad der er mest basalt at starte med at købe! Husk at butikkerne også har åbent, når barnet er født - og I kan også ønske jer noget. Mødegang 1 25

26 Evaluering Underviser Mødedato: Mødegang: Underviser på tema: Underviser: Markeringskode: Tid og hvem Øvelse Hjemmeopgave Gå hjem og lav en indkøbsliste til jeres barn sammen Så I er forberedte, når I kommer i butikken. Mærk efter hvad det er for behov I har, som kommende forældre og prioritér derefter! Øvelsen ligger under Arbejdsark klar til kopiering Udstyr - hvad har et lille barn brug for? Kig på billedet og brug det som inspiration, når I svarer på spørgsmålet Luksusudstyr Hvilke indkøb vil I foretage? Standardudstyr Hvilke indkøb vil I foretage? Genbrugsudstyr Hvilke indkøb vil I foretage? Mødegang 1 Kopiér arket Sundhedsplejerske Introduktion til evaluering og tak for i dag Næste gang vil vi tale om forældreorlov - det bliver en snak om forskellige holdninger og overvejelser, og vi får besøg af en jurist. Husk at melde afbud - ellers regner vi med, at du kommer! Brug dias 8 Hvordan vurderer jeg deltagernes udbytte af tema 1: Hold: De virker til at have fået nyttig viden, som de ikke havde inden mødet Temaet virker relevant og engagerende for nye forældre Undervisningsformen og arbejdsmetoderne engagerer deltagerne I høj grad Rimelig meget Både og... Ikke særlig meget Slet ikke Sæt kun 1 kryds ved hvert udsagn Evalueringsskemaer ligger under Arbejdsark klar til kopiering Evaluering Forældre Mødedato: Mødegang: Dagens tema 1: Dagens tema 2: Hvordan vurderer du dit udbytte af tema 1: Dagens tema har sat nye tanker i gang: Jeg synes, at temaet er relevant for nye forældre: Jeg synes godt om undervisningsformen og måden at arbejde på: Navn: Underviser på tema 1: Underviser på tema 2: Hold: Sæt kun 1 kryds ved hvert udsagn Markeringskode: I høj grad Rimelig meget Både og... Ikke særlig meget Slet ikke Hvordan vurderer jeg deltagernes udbytte af tema 2: De virker til at have fået nyttig viden, som de ikke havde inden mødet Temaet virker relevant og engagerende for nye forældre Undervisningsformen og arbejdsmetoderne engagerer deltagerne Hvordan vurderer jeg dynamikken på holdet og mellem parrene: Deltagerne giver hinanden respekt og tryghed Underviserne gør deltagerne trygge og får alle med i diskussionerne Deltagerne virker interesserede i at have kontakt med hinanden uden for møderne Deltagerne har allerede haft kontakt til hinanden uden for møderne Parrene virker til at tale sammen om forældreskab og forældreansvar Hvilke justeringsbehov ser jeg i forhold til denne mødegang: I forhold til de faglige temaers indhold, sværhedsgrad, sammensætning og omfang: I forhold til undervisningsformen og de anvendte metoder og værktøjer (øvelser): I forhold til styrkelse af gruppedynamikken, sammensætning af deltagerne i øvelser mv.: Eventuelt andre kommentarer: Hvordan vurderer du dit udbytte af tema 2: Dagens tema har sat nye tanker i gang: Jeg synes, at temaet er relevant for nye forældre: Jeg synes godt om undervisningsformen og måden at arbejde på: Eventuelt andre kommentarer: KOPIÈR ARKET Hvordan oplever du stemningen på holdet: Vi giver hinanden respekt og tryghed på holdet: Jeg har mulighed for at komme frem med det, der er vigtigt for mig i diskussionerne: Jeg har kontakt med de andre uden for møderne: Temaerne giver anledning til videre drøftelse af forældreskabet: Eventuelt andre kommentarer: KOPIÈR ARKET Mødegang 1 26

27 Noter: Mødegang 1 27

28 Opsamling på netværksdannelse Sikring af hinanden Orlovsmuligheder Mødegang 2 28

29 Mødegang 2 Dagens program Sundhedsplejerske: Velkomst og opsamling på netværksdannelse Jurist: Sikring af hinanden Pause Sundhedsplejerske: Orlovsmuligheder Sundhedsplejerske: Evaluering Tid og hvem Sundhedsplejerske Velkommen og tak for sidst Tak for sidst, er der nogle som har nogle tanker, ideer som presser sig på siden sidste mødegang hvor vi talte om økonomi, udstyr, netværk og forestillinger om barnet? Afbud i dag fra. de kommer desværre ikke i dag.. Brug dias 1 Dagens program Mødegang 2 29

30 Tid og hvem Netværk Det er vigtigt allerede i starten af forløbet at spore forældrene ind på mulighederne for at danne netværk, og opmuntre dem til at tænke på de andre deltagere, som en del af deres netværk. Erfaringerne har vist, at netværksdannelsen ikke sker af sig selv, men der er behov for, at sundhedsplejersken går ind og understøtter denne proces noget mere - også i forhold til, at der udvikles et sundt netværk i gruppen. Sundhedsplejersken skal følge op på tankerne om netværk fra sidst Se gruppen som en forældregruppe med mange muligheder for netværksdannelse. Brug dias 2 Øvelse Hele gruppen Øvelse Hele gruppen Aktivitet. Forældrene skal stille sig i en række efter alfabetisk rækkefølge efter fornavn. Aktivitet. Forældrene skal stille sig i en række efter termin. Brug et kort over kommunen. Lad familierne sætte en nål på stedet, hvor de bor. Sundhedsplejersken tager ansvar for opdeling i 2 mindre grupper - der er flere parametre, man kan tage op, inden man beslutter sig for, hvordan opdelingen skal være: Geografi, kemi, termin, alder osv. Det er vigtigt at høre gruppen om, hvad de tænker, hvis ikke gruppen er delt på første mødegang. Sundhedsplejersken leder dialogen på en inkluderende og anerkendende måde. Mødegang 2 30

31 Tid og hvem Øvelse Hele gruppen Sidste gang talte vi om netværksgrupper - måske har I gjort jer nogle tanker siden da, så det fortsætter vi med ved at drøfte med sidemanden i 3 minutter. Hvad tænker I om muligheder for at danne netværk i gruppen? Hvad har I af forventninger? Hjælp gruppen til netværksdannelse, da hele gruppen måske først er samlet igen efter de har født. Eksempler på netværk Nogle grupper har gjort sig nogle gode erfaringer - f.eks.: Facebook Telefonliste - mailadresser Ses i gruppen ved siden af mødegangene (mulighed for at ses i vores lokale) Når en forælder starter på arbejde, kan den, som er på barsel fortsat ses Evt. ses i weekender, hvor begge forældre er med Ses i andre tilbud (åbent hus, sport og aktiviteter med baby) Opsamling på drøftelsen Kontaktlisten ligger under Arbejdsark klar til kopiering Netværk kontaktoplysninger Jeg vil gerne være med til, at vores gruppe udvikler sig til et godt og stærkt netværk Navn: Tlf.: Mail: Adresse: Navn: Tlf.: Mail: Adresse: Navn: Tlf.: Mail: Adresse: Navn: Tlf.: Mail: Adresse: Navn: Tlf.: Mail: Adresse: Mødegang 2 Navn: Tlf.: Mail: Adresse: Navn: Tlf.: Mail: Adresse: Navn: Tlf.: Mail: Adresse: Navn: Tlf.: Mail: Adresse: Navn: Tlf.: Mail: Adresse: Kopiér arket Hvilke forventninger er kommet frem? Kan der være enighed om hvad gruppen beslutter sig for? Er der en, som vil tage ansvar for lister, Facebook eller andet? Der sendes en liste rundt til forældrene, hvor de har mulighed for at skrive kontaktoplysninger på. Listen renskrives og mailes efterfølgende til dem, der har skrevet sig på. (Listen kan evt. udleveres på næste mødegang). Mødegang 2 31

32 Tid og hvem Sundhedsplejerske og jurist Tankerne bag Sikring af hinanden ved jurist Oplægget skal danne baggrund for, at forældrene på et kvalificeret grundlag aktivt forholder sig til, om de har sikret sig selv og hinanden på den måde, som passer dem bedst. Oplægget skal være en overordnet præsentation af problemstillinger og muligheder. Forældrene må herefter selv søge konkret vejledning. Sundhedsplejerske indleder Brug dias 3 Det år, hvor man får sit første barn, er en periode i livet, hvor der er meget, der skal nås på den samme tid! Etablering af arbejdsliv og uddannelse Økonomi Finde bolig Flytte sammen Blive forældre Høj forekomst af træthed, søvnbesvær og stress Bekymringer bliver en fast del af hverdagen. Brug dias 4 Skilsmisseprocenten er høj i småbørnsfamilier. Mødegang 2 32

33 Tid og hvem Vi ved, at den lykkefølelse man oplever i graviditeten også bringer modsatrettede følelser frem, såsom bekymringer og angst for at miste. Vi vil igennem dagens tema stille familielivet i et mere alvorligt lys, og komme med vejledning og rådgivning til hvordan I kan sikre hinanden, hvis ulykken skulle ramme. Juristens oplæg Tankerne bag Juristen skal forsøge at indkredse gruppens ligheder, forskelle og komme med konkrete eksempler der svarer til gruppens sammensætning. Forældrene bestemmer selv, hvor meget de vil oplyse af hensyn til privatlivet, så juristen spørger ikke ind til deltagernes boligforhold eller ægtestand. Juristen indleder og præsenterer sig Juristen tager udgangspunkt i, at deltagerne i gruppen er forskellige Underviser laver selv dias eller andet materiale vedr. tema DIASBROCHURE PRINTDIASFOTO DIASBROCHURE PRINTDIASFOTO DIASBROCHURE PRINTDIASFOTO Gennemgang af økonomi, forsikringer, pension, forældremyndighed og børnetestamente særligt ved samlivsophør/skilsmisse eller dødsfald. Barnets rettigheder. Gratis råd af jurist på biblioteket Hvordan forbereder man sig inden et besøg hos en jurist? Hvad koster det? Vigtigt at juristen lægger op til mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Materiale Juristens oplæg kan udleveres, eller mailes af juristen til de interesserede. Mødegang 2 33

34 Tid og hvem Pause Sundhedsplejerske Tankerne bag Orlovsmuligheder Forældrene skal have en introduktion til barsels- og orlovsregler. Statistikken viser, at det fortsat er moderen, der tager langt den største del af barslen. Formålet med emnet er at få forældrene til selv at tage stilling til, hvad de synes er bedst, ved at vise den store fleksibilitet i orloven og måske rokke lidt ved nogle fordomme - både for mænd og kvinder. Ved at give eksempler på folk, der har valgt anderledes end flertallet, skal forældrene mærke efter og finde deres egen løsning. Brug dias 5 Du bestemmer Om du vil bruge dias Om du vil skrive på tavlen Om du vil bruge øvelse 1 eller øvelse 2 Faktaboks Moderen har ret til 4 ugers graviditetsorlov. Faderen har ret til 2 ugers forældreorlov i de første 14 uger efter fødsel Herefter følger 32 ugers forældreorlov som kan deles Samlet set har et forældrepar ret til 52 ugers orlov med dagpenge, hvoraf 2 uger særligt er til faderen og 18 uger, som udgangspunkt er til moderen Mødegang 2 34

35 Tid og hvem Der er også mulighed for at forlænge orloven, men da er der forskel på om du er ledig eller i job, om du har ret til frihed, men ikke til barselsdagpenge. Brug dias 6 I 2002, ny lovgivning, fleksible muligheder: 1. Man kan udskyde en del af orloven frem til barnet fylder 9 år. 2. Mulighed for at forlænge orlov, dog med nedsat dagpenge. 3. Genoptage arbejdet på deltid. Faktaboks Undersøgelse fra 2012 (SFI) viser, at det er karakteristisk for mænd, med et opløst parforhold bag sig, at de ikke har været særlig deltagende i orlov for far, barnets pleje og pasning osv. Disse forskelle er signifikante - så det betyder rigtig meget for parforhold og familieliv, at fædre tager livtag med disse ting. Husk pointen Man kan sagtens være en god far på trods af hvor lidt eller hvor meget orlov far har taget. Og man kan sagtens være en god mor selv om man ikke tager en lang orlov. Svend Åge Madsen: Spædbarnspsykologi som henvender sig til fædre. Artiklens overskrift: Faderen bestemmer selv - hvilket forhold han vil have til sit barn. Man lærer et lille barn at kende, når man er sammen med sit barn. Mødegang 2 35

36 Tid og hvem Brug dias 7 Øvelse 1 Hele gruppen eller i en mandeog kvindegruppe Opsamling på øvelsen Hvad lægger I som forældre vægt på? Hvilke parametre der spiller ind, når beslutningen om orlov skal træffes? Hensynet til at være sammen med barnet Hensyn til familielivet Hensynet til familiens økonomi Hensynet til barnets pasning Hensynet til arbejdet En blid overgang for barnet mellem at blive passet hjemme og ude Hvis gruppen er opdelt, skal hver gruppe komme tilbage med to pointer, de ønsker at dele med de andre. Hjælpespørgsmål Er der nogle af jer, der allerede har gjort jer overvejelser om, hvordan og hvor længe I vil holde orlov? Hvad har I umiddelbart lagt vægt på, når I tænker, at det vil være bedst sådan? Øvelse 2 Hele gruppen eller en mandeog kvindegruppe Arbejdsark ligger under Arbejdsark klar til kopiering De 4 hjørner - Hvor står du? Mødegang 2 1 Far tager2 uger Mor tager resten 3 4 Far tager ikke orlov Mor tager det hele 2Far og mor deler ligeligt? Kopiér arket De fire hjørner 1. hjørne: Far tager 2 uger - mor resten. 2. hjørne: Far og mor deler ligeligt. 3. hjørne: Far tager ikke orlov - mor tager det hele. 4. hjørne: Noget helt andet (f.eks. far tager mere orlov end mor). Mødegang 2 36

37 Tid og hvem Opsamling på øvelse Sundhedsplejersken går rundt til alle grupper: Hvorfor står du her? Kunne du ønske at have stået et andet sted? Brug dias 8 Afslutning af emne Vær opsøgende på dine rettigheder angående barselsorlov Der er forskellige forhold: Studerende Ledig Ansat under overenskomst Ansat uden overenskomst Privat eller offentlig ansat Du kan henvende dig på kommunens hjemmeside, men vigtigst, at du forhører dig på din arbejdsplads eller fagforening. Husk: Fristen for at meddele orlov er senest, når barnet er 8 uger gammelt. - er det nye udbetalingssystem for barselsdagpenge. Sundhedsplejersken afslutter med en opfordring til forældrene om at gå hjem og drøfte med hinanden, hvad der umiddelbart er vigtigt for dem, når der skal tages stilling til sammensætningen af orloven. Gør opmærksom på, at der er mange forældre, hvis prioriteringer og behov ændres efter at barnet er blevet født. Du bestemmer Du kan evt. afslutte med et par eksempler. Se eksempler under fagforeningernes hjemmesider/orlov. Mødegang 2 37

38 Evaluering Underviser Mødedato: Mødegang: Underviser på tema: Underviser: Markeringskode: Tid og hvem Sundhedsplejerske Evaluering og tak for i dag Næste gang er det jordemoderen, som er underviser i temaet Barn og forældre på vej. Vær opmærksom på, at tidspunkt og antal deltagere kan være tilpasset jordemødrenes fødselsforberedelsesforløb. Brug dias 9 Hvordan vurderer jeg deltagernes udbytte af tema 1: Hold: De virker til at have fået nyttig viden, som de ikke havde inden mødet Temaet virker relevant og engagerende for nye forældre Undervisningsformen og arbejdsmetoderne engagerer deltagerne I høj grad Rimelig meget Både og... Ikke særlig meget Slet ikke Sæt kun 1 kryds ved hvert udsagn Hvordan vurderer jeg deltagernes udbytte af tema 2: De virker til at have fået nyttig viden, som de ikke havde inden mødet Evaluering Forældre Temaet virker relevant og engagerende for nye forældre Undervisningsformen og arbejdsmetoderne engagerer deltagerne Hvordan vurderer jeg dynamikken på holdet og mellem parrene: Mødedato: Navn: Hold: Deltagerne giver hinanden respekt og tryghed Mødegang: Underviserne gør deltagerne trygge og får alle med i diskussionerne Dagens tema 1: Underviser på tema 1: Markeringskode: Evalueringsskemaer ligger under Arbejdsark klar til kopiering Dagens tema 2: Hvordan vurderer du dit udbytte af tema 1: Dagens tema har sat nye tanker i gang: Jeg synes, at temaet er relevant for nye forældre: Jeg synes godt om undervisningsformen og måden at arbejde på: Eventuelt andre kommentarer: Hvordan vurderer du dit udbytte af tema 2: Dagens tema har sat nye tanker i gang: Jeg synes, at temaet er relevant for nye forældre: Jeg synes godt om undervisningsformen og måden at arbejde på: Eventuelt andre kommentarer: Hvordan oplever du stemningen på holdet: Vi giver hinanden respekt og tryghed på holdet: Jeg har mulighed for at komme frem med det, der er vigtigt for mig i diskussionerne: Jeg har kontakt med de andre uden for møderne: Temaerne giver anledning til videre drøftelse af forældreskabet: Eventuelt andre kommentarer: Underviser på tema 2: Sæt kun 1 kryds ved hvert udsagn I høj grad Rimelig meget Både og... Ikke særlig meget Slet ikke Deltagerne virker interesserede i at have kontakt med hinanden uden for møderne Deltagerne har allerede haft kontakt til hinanden uden for møderne Parrene virker til at tale sammen om forældreskab og forældreansvar Hvilke justeringsbehov ser jeg i forhold til denne mødegang: I forhold til de faglige temaers indhold, sværhedsgrad, sammensætning og omfang: I forhold til undervisningsformen og de anvendte metoder og værktøjer (øvelser): I forhold til styrkelse af gruppedynamikken, sammensætning af deltagerne i øvelser mv.: KOPIÈR ARKET KOPIÈR ARKET Mødegang 2 38

39 Noter: Mødegang 2 39

40 Eksempel fra Region Midtjylland Jordemødrene er gruppeledere på mødegang 3 til 6 Familieiværksætterne skaber et sammenhængende forløb mellem graviditet, fødsel og den nye livsfase som forældre. I Familieiværksætterne fungerer jordemoren som gruppeleder, ved siden af sundhedsplejersken, på mødegang Hensigten er at styrke den enkeltes tro på evnen til at føde og skabe fællesskab omkring glæden ved at skulle have et barn og blive forældre. Indholdet fordeles mellem jordemor og sundhedsplejerske gennem dialog både i deres forberedelse og under mødegangen. Jordemødre og sundhedsplejersker er begge til stede, så forældrene oplever et sammenhængende forløb, hvor faggrupperne komplementerer hinanden. Materialet, der anvendes i de fire mødegange, hvor jordemoderen bidrager til Familieiværksætterne, stammer fra det fælles forældre - og fødselsforberedelsesmateriale En familie fødes, som tilbydes alle førstegangsfamilier i Region Midtjylland. Materialet er udviklet af en arbejdsgruppe bestående af personale fra regionens fødesteder samt repræsentanter fra den kommunale sundhedspleje i Region Midtjylland. Foto: Lisbeth Justesen RH Viborg og Colourbox. Mødegang

41 Eksempel fra Region Midtjylland Samarbejdsaftale Aftaler om samarbejdet mellem jordemødre og sundhedsplejersker. Mødegang 3-6 tilrettelægges ud fra Region Midts fødselsforberedelse (deres mødeguide og powerpoints). På mødegang 5 og 6 supplerer sundhedsplejersken med det materiale og indhold, om beskrives i den enkelte mødegang. Mødegang 3 og 4 Før afholdelse ringer eller mailer jordemoren til sundhedsplejersken, som har afholdt mødegang 1 og 2 med gruppen. Her sker sparring om gruppens dynamik og særlige forhold, der gør sig gældende. Sundhedsplejersken hænger skilt op om lokaler til holdet. Sundhedsplejersken printer 2 deltagerlister til mødegangen. Jordemoren registrerer fremmøde og udeblivelser og lader en liste gå tilbage til sundhedsplejersken. Den anden tager jordemoren med hjem til egen statistik i regionen. Mødegang 5 og 6 Sundhedsplejersken er i lokalet ca. ½ time før afholdelse, hun printer 2 deltagerlister ud, samt hænger skilt op vedr. lokalefordeling. Sundhedsplejersken registrerer fremmøde og udeblivelser. Jordemoren kommer ca. 15 min. før mødegangen starter. I velkomsten til forældrene siges der: I dag underviser vi sammen - jordemoren og sundhedsplejersken placerer sig sammen og fordeler roller i forhold til beskrivelse i mødegangen. Jordemoren fungerer som gruppeleder og underviser alene. Jordemoren kan have jordemorstuderende med, som også skal have erfaring i afholdelse af fødselsforberedelse. I de tilfælde hvor det er sundhedsplejerskens første hold, vil hun deltage, men kun som observatør på indholdet. Sundhedsplejersken sidder med ved bordet, men forholder sig observerende. Hvis der er sygeplejerskestuderende eller sundhedsplejerskestuderende med, skal der foreligge en aftale med jordemoren først, da det ikke er hensigtsmæssigt for forældrenes læringsudbytte, med for mange ekstra observatører. Mødegang

42 Eksempel fra Region Midtjylland Mødegang 3 Barn og forældre på vej Dagens program Jordemor: Velkomst og introduktion Jordemor: Øvelse Mig som forælder Pause Jordemor: Den sidste del af graviditeten og opstarten på fødslen Jordemor: Opsamling, afrunding og evaluering Tid og hvem Tankerne bag Tanken er, at Barn og forældre på vej skal give forældrene mulighed for at reflektere og have en dialog om forældrerollen. Dermed understøttes forældrenes tilknytning til barnet. Forældrene skal få viden om graviditeten og opstarten på fødslen, herunder hvilke muligheder de selv har for at håndtere første del af fødslen. Mødegang 3 42

43 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Jordemor Velkomst og siden sidst Tanken er at skabe overblik for forældrene samt skabe tillid og tydeliggøre tankerne bag kurset. Underviseren byder velkommen og beder forældrene om at skrive navneskilte (labels). Underviseren introducerer sig selv, at hun/han er tovholder på kurset og deltager alle 4 gange. Programmet gennemgås, indhold og tankerne bag hvert modul (fremgår af dias 2). Uddyb formen, at undervisningen kommer til at foregå på forskellige måder, f.eks. øvelser. Dette fungerer også som en forventningsafstemning af afviklingen af undervisningen. Øvelserne skal være med til at fremme forældrenes egne overvejelser og drøftelser mellem hinanden. Alt materiale til En familie fødes findes på regionens hjemmeside Introducér at der på hvert modul udleveres et postkort med lidt faktuelt viden og appetitvækker til næste modul samt henvisninger til relevante hjemmesider eller film. Det udleveres i slutningen af modulet, så det inddrages i præsentationen af næste modul. Dermed kan forældrene også skrive til på postkortet, hvis de har behov. Der kan benyttes forskellige opstartsøvelser/ ice-breakers for at åbne stemningen og samspillet på holdet. Forældrene kan evt. få at vide, at de skal bruge 3 minutter på at finde 3 ting, de vil fortælle resten af forældrene som præsentation af sig selv. Det kan være navn, job, fritidsbeskæftigelse eller noget de godt kan lide Jordemor Øvelse Hele gruppen Billedøvelse: Mig som forælder Tanken er at styrke forældrenes forestillinger om at blive forælder og deres forestillinger om barnet. Billederne vil hjælpe forældrene til at fortælle deres helt egen historie. Arbejdsspørgsmål til forældrene: Hvilke forestillinger gør du dig om at skulle være forælder? Mødegang 3 43

44 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Facilitering af billedøvelse Forældrene introduceres til tanken bag øvelsen. Denne øvelse handler om, at de enkelte forældre får lov at sætte tanker og refleksioner på et bestemt spørgsmål. Det er udelukkende forældrenes vinkel, der lægges vægt på. Alle forældre rejser sig op. Billederne spredes ud på gulvet. Hvis der ikke er plads på gulvet, bruges bordet. Underviseren beder alle om at tage et billede, der passer til de tanker, de har om det konkrete spørgsmål. Spørgsmålet stilles tydeligt. Når alle har taget et billede, kan underviseren evt. selv starte med at præsentere sig selv ud fra et billede. Dette sætter øvelsen i gang og giver forældrene en fornemmelse af, hvordan billederne kan bruges. Underviseren udser sig en forælder, der ser ud til at have mod på at starte. Bed denne forælder om at fortælle, hvorfor han/hun valgte det pågældende billede. Man kan evt. hjælpe forældrene med uddybende spørgsmål. Det er vigtigt, at der spørges åbent, og at forældrene ikke presses for meget. Efter hver forælder har fortalt om sit billede, siger underviseren tydeligt Tak - både for at afslutte den enkeltes historie, og for at give en anerkendelse af forældrenes input. Øvelsen afsluttes med den sidste historie. Det er vigtigt, at historierne ikke valideres eller kommenteres af underviseren. Forældrenes udsagn skal have lov at stå alene og uimodsagte. Alle historier og billeder er lige gode. Der er ikke rigtige og forkerte historier. Når den sidste forælder har talt, opfordrer underviseren til, at alle forældrene igen sætter sig ned. Herefter foretages fælles opsamling på øvelsen, hvor underviseren forsøger at trække nogle generelle ting frem og almengøre nogle af udsagnene. Underviseren kan fylde faktaviden på i det omfang, det findes passende. Det kunne f.eks være: Hvis vi skal forsøge at samle nogle overordnede temaer, som I nævnte på runden, så var der rigtigt meget, der handlede om, at I glæder jer til alt det dejlige, der venter. Der var også et par enkelte, der nævnte, at det kan være svært at forholde sig til barnet, inden det er født. Det har vist sig, at det faktisk forholder sig sådan for en del kommende forældre. Det har dog ingen betydning for, hvordan man er i stand til at knytte sig til barnet, når det er født. Underviseren kan lægge op til, at forældrene spejler hinandens tanker ved at referere til nogle af forældrenes udsagn, der ligner hinanden. Underviseren kan trække sammenhængen frem. Herved styrkes gruppens oplevelse af, at de står overfor forventninger og udfordringer, der ligner hinanden. Mødegang 3 44

45 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Faktaboks Forberedelse på forældreskab Ifølge Svend Åge Madsen, som er psykolog og har beskæftiget sig meget med tilknytning til spædbørn, er der kønsforskelle på kvinder og mænds forestillinger om barnet i graviditeten. Kvinder forestiller sig oftest situationer med et lille spædbarn, mens mænd oftest har billeder af et lidt større barn, der evt. spiller fodbold eller er på skovtur. Når barnet er født, viser undersøgelser, at mænd i lige så høj grad er i stand til at relatere sig til barnet, har nu forestillinger om barnet som et spædbarn. Billedet af det større barn før fødslen er ingen hindring for tilknytning til det nyfødte barn. Forberedelse Ifølge psykolog Tea Trillingsgaard er der nogle kendetegn ved henholdsvis mænd og kvinders forberedelse på forældreskabet. Mænd og kvinder bliver forældre sammen, men når dertil i 2 forskellige busser. Mandens bus afgår først ved selve fødslen. Under graviditeten har manden ofte en tilskuerrolle, hvor han overvejer praktiske forhold, udstyr osv. Han kan opleve forsørgerpanik og generel panik. I kvindens bus forbereder hun sig hele graviditeten, den uendelige to-doliste, oplever evt. den totale forelskelse i barnet allerede inden det er født. Svend Åge Madsen, Dennis Lind og Hanne Munck: Fædres tilknytning til spædbørn. Hans Reitzels forlag. Alternativ billedøvelse Hvis underviseren oplever, at det er svært at starte med billedøvelsen, kan man evt. vente til diaspræsentationen er begyndt. Det kan evt. være efter Hvad laver barnet derinde?. Brug billedøvelsen til at igangsætte tanker om den forestående fødsel, og hvordan forældrene forestiller sig at tackle den. F.eks bedes alle forældrene om at vælge et billede ud fra opgaven: Tag et billede på dig selv som fødende og Tag et billede af dig selv som fødselshjælper. Bed dem om at gå sammen 2 og 2 af samme køn og præsentér, hvorfor de har valgt netop det billede og hvilke forestillinger de gør sig. Introducér, at de hver har 5 min. taletid (monolog), og kan uddybe, hvordan de ser sig selv som fødende/fødselshjælper. Efterfølgende samles op i plenum, hvor forældrene kort gengiver, hvordan den anden ser sig selv (spejling). Introducér, at de kort skal præsentere den andens tanker, i respekt for ikke at udlevere følelsesmæssigt eller personligt følsomme detaljer. De billeder, der gengiver på dem selv, som fødende/fødselshjælper kan evt. trækkes frem, når der næste gang tales fødsel, bl.a. visualiseret med landskabet, og bjerget, der skal bestiges. Mødegang 3 45

46 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Pause Jordemor Dagens emne: Den sidste del af graviditeten og opstarten på fødslen Tanken er at give forældrene viden om og igangsætte tanker og forestillinger om fødslen. Der benyttes powerpoint præsentation. Brug dias 1 Brug dias 2 Brug dias 3 Mødegang 3 46

47 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Brug dias 4 Noter dias 4 Forberedelse på forældreskab. Forberedelse er ikke blot at bygge rede, som når dyr forbereder ungernes ankomst. Det er det også. Der er mange praktiske ting, som typisk fylder sidst i graviditeten. Men fødslen af et barn er også en psykologisk fødsel af en far og en mor. Heraf følger et identitetsskift, som bl.a. kommer til udtryk i det repertoire af nye handlemønstre, reaktioner og følelser, som det ekstra ansvar i forældrerollen fremkalder. Den måde den enkelte oplever dette identitetsskift, og den nye adfærd dette fremkalder, afhænger helt af, hvorledes den enkelte mand eller kvinde bearbejder sit mentale landskab - eller med andre ord, hvordan den enkelte finder vej ind i forældreskabet. Det er typisk en privat og indadvendt fase i livet, hvor de fleste har behov for at fordybe sig i tanker og forberedelser. Det er en oplevelse, der er unik for den enkelte, men samtidig den mest universelle begivenhed i alle kulturer, til alle tider og fælles for alle mødre og fædre. Netop de mentale og psykologiske forhold i forældreskabet er noget af det, der kommer til at fylde i de 4 moduler. Brug dias 5 Noter dias 5 Den enkelte underviser har rig mulighed for at tillægge betydning til det, som hun har på hjertet. Kan være fysiske ændringer frem mod fødslen, men ligeledes mentale forhold, som indstilling til fødslen osv. Sammen med denne dias med kroppen, kan man vælge at vise et bækken og beskrive, hvordan Mødegang 3 47

48 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem bækkenets led skal give sig, og hvilke effekter det bl.a. kan have, også under graviditeten. Du kan eventuelt tale om nogle af følgende emner: Forandringer: Det, der er fælles for kvinder er de forandringer, der sker under graviditet, fødsel og i barselsperioden. Forandringerne kan deles ind i 3 hovedgrupper: Fysiologiske forandringer Hormonelle forandringer Mentale forandringer Eksempler på forandringer i de 3 grupper - ligamentsmerter, kvalme, humørsvingninger, gråd labilitet, optagethed af sin egen historie, som datter af sin mor, optagethed af sin partner som forældre. Forandringerne i de 3 grupper er uløseligt forbundne og påvirker indbyrdes hinanden meget i denne livsfase (eks. niveauet af HCG hormon kan medføre kvalme, som igen kan påvirke humøret og overskuddet til at være tankemæssigt optaget eller tilstede i situationen). Dette gælder også under fødslen (som der kan vendes tilbage til i modul 2 og i barselsperioden modul 3. Det, der er unikt er, hvordan forandringerne kommer til udtryk hos hver enkelt kvinde, hvordan hun forholder sig til forandringerne, hvilket også afhænger af baggagen, kvindens historie og hendes mentale grundindstilling (den måde vi oplever verden på, og den adfærd og de følelser, det fremkalder hos os). Moderkagen: Barnets organ, som barnet selv har lavet Til termin er der 1200 km. føtale blodkar Membranen har en overflade på 10 m 2 Vægt ca gr. til termin cm. i diameter kotelydoner Membran gør, at mors og barnets blod ikke mødes og gør, at nogle molekyler kan passere, mens andre stoppes - konsekvens omkring livsstil Fosterhinderne: Gennemsigtige 2 styk - amnion (inderst) corion (yderst) Elastiske og smidige Mødegang 3 48

49 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Fostervand: Dannes i hinder og gennem barnets urin Cirkulerer hele tiden ved at fosteret drikker det og tisser Beskytter barnet, f.eks. mod slag Lugter af kartoffelvand eller sæd 20 uge ca. 500 ml., til termin ca. en liter (kilde: Obstetrik, Falk Larsen ect.) Navlesnoren: Længde normalt 35 cm - 100cm. (kilde: Obstetrik, Falk Larsen ect.) Ligner en telefonledning Spænding når den er i forbindelse med barnet, slap når den er klippet over To arterier og en vene Livmoderen: Er en muskel Kan vokse til 80 gange sin størrelse i graviditeten Beskytter barnet Plukkeveer: Ikke regelmæssige Braxton Hicks kontraktioner Laver sammentrækninger gennem hele graviditeten - helt normalt Skader ikke barnet Hvornår er det for meget med plukkeveerne? Brug dias 6 Noter dias 6 Barnet: Bevæger sig Drikker fostervand Sutter på fingre Laver mimik Lytter og kan kende stemmer, f.eks. fars/partnerens stemme Øver sig i at lave vejrtrækningsøvelser og ansigtsudtryk Mødegang 3 49

50 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Om at mærke liv: Alle børn er forskellige Alle børn har forskellige dage Ændrer sig som barnet vokser Hvad skal du gøre, hvis du ikke mærker liv? Hvornår skal man henvende sig? Brug dias 7 Noter dias 7 Hvis du,som underviser gerne vil have aktiveret forældrene i starten på emnet Fødslen, kan du inddrage deres egne umiddelbare forestillinger om fødslen. Skriv evt. Fødsel på en tavle, og bed forældrene byde ind med de tanker eller ord, de umiddelbart gør sig. Skriv deres udsagn på tavlen undervejs, du kan evt. skrive kvindernes udsagn med én farve, og partnerens med en anden. Udsagnene kan anvendes til en generel snak om mental indstilling til fødslen og kan anvendes i gennemgangen af fødslens faser ( bange for kontroltab, tager det som det kommer, skal nok klare det, magtesløshed - kan ikke gøre noget osv.) Snak om væsentlige aspekter i forventninger om fødslen. Det kan f.eks. være, at tryghed er en vigtig faktor under fødslen, for at kunne slappe af og give sig hen til fødselsarbejdet - lad kroppen gøre arbejdet. Hvad er tryghed for den enkelte, og hvordan kan man som partner understøtte det? Der kan evt. tales om at trække det hjemlige ind på hospitalet. Der kan desuden inddrages forskellige forventningstyper fra det antropologiske forskningsprojekt Den gode fødsel : 1) Forventningen om en naturlig fødsel 2) Forventninger om en fødsel med indgreb, 3) Forventningen om at tage det som det kommer (Bertelsen & Gohr 2006: Den gode fødsel: side 102). Selv om beslutningen om valg af fødested oftest er truffet, kan der tages en snak om valg en snak om valg af fødested, og hvorvidt man ønsker at føde ambulant. Mødegang 3 50

51 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Antallet af hjemmefødsler er stigende i Danmark. Tallet har ligget konstant på ca. 600 hjemmefødsler årligt, men de sidste to år er antallet af hjemmefødsler steget. I 2010 steg det 20% til 720 hjemmefødsler og igen en stigning i 2011 til 840 hjemmefødsler (Sundhedsstyrelsen 2011). Brug dias 8 Noter dias 8 Tragten benyttes til at anskueliggøre fødslens forskellige faser. Hver fase behandles for sig selv i præsentationen. Her kan du evt. tale om: Mangfoldighed - dette er skematisk oversigt over fødslen, MEN der er mange variationer Du kan vælge en af følgende to rejsefortællinger til at illustrere, at ét er en skematisk fremstilling af fødslen, men alle fødsler er forskellige: A: Kender I det, når man skal ud på en rejse? Man tænker over hvad man skal have med, når man bussen, hvad har man lyst til at se, hvad skal man smage o.s.v. Når så man er på rejsen sker nogle af de ting man har tænkt på og andre ting sker ikke. Det man troede ville blive den største oplevelse bliver måske ikke noget særligt og noget uventet bliver helt fantastisk. Sådan er det også med fødsler - de bliver altid anderledes end man forestiller sig. Ikke nødvendigvis bedre eller dårligere, men bare anderledes. Alligevel er drømmene og tankerne vigtige, det er en måde at forberede sig på. B: Billedet komponeres af (og her tegner du samtidig delen på Whiteboard) - en ramme. I tager af sted (pil ind i venstre side). I kommer hjem (pil ud i højre side). Undervejs er tiden ophævet. I landskabet er en firesporet motorvej, nogle af jer, der har været på vej før, tager den her rute. Der er en vej henover en eng. Fra vejen små snoede stier op over høje bjerge. Og I kommer næsten alle på jeres vej til en sø, hvor der er dybt - hvor det er svært at bunde på midten - hvor I kan komme meget i tvivl om, I overlever og kommer hjem i god behold. Men I kommer alle sammen ud på den anden side I har bestilt EN GUIDET TUR (guiderne: De, der er med på fødestuen, jdm., jdm.stud., sosa, læger, som skal hjælpe jer med at navigere på turen). Mødegang 3 51

52 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem I KAN IKKE TÆNKE JER TIL ELLER PLANLÆGGE HVORDAN I NÅR FREM. I tager af sted på den her rejse med meget forskelligt i kufferten - nogle af jer tænker, det jo bare er en almindelig tur, som I skal igennem, andre glæder sig og tænker, det skal være en kæmpe oplevelse, og nogle er jer er måske angste og bekymrede for, hvordan det hele skal går? Brug dias 9 Her kan du tale om (brug dine erfaringer til at fortælle levende historier): Tegnblødning: Ikke sikkert tegn på fødsel - der kan gå mange dage Tegn på at livmoderhalsen begynder at røre på sig Hvad er normal tegnblødning og hvad er for meget? Tiltagende plukkeveer: Plukkeveer gør ikke noget ved livmodermunden. Veer får livmodermunden til at arbejde Overgang mellem plukkeveer og veer. Veer er regelmæssige, det er plukkeveer ikke Veer : Hvad betyder det, at der er regelmæssige veer? Hvad betyder tiltagende veer? Vandafgang: Mellem 20 og 30% af fødsler starter med vandafgang Andre forslag: Lave en demonstration over hvordan veer oftest ser ud i fødslens startfase Mødegang 3 52

53 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Startfasen: Inden livmodermunden har åbnet sig til 4 cm Hvad kan man gøre selv? Fortæl evt. om Oxytocins virkning - hvad skaber Oxytocin, og hvordan tror deltagerne, at de kan skabe oxytocin hjemme, hvad kan få dem til at slappe af og lade kroppen gøre sit arbejde? Hvad er tidsperspektivet - hvor lang tid er man i denne fase? Slå hjernen fra og give sig hen til fødslen Partneren kan: Give massage Sørge for mad Holde overblik Opmuntre Opføre sig som en hjælperytter - være den støtte der gør, at man kan mere end man tror Faktaboks Baggrundsviden, der kan benyttes: Tal fra Fødselskohorten Skejby, trukket på førstegangsfødende med intenderet vaginal fødsel (udtrukket sep. 2012): 49% af førstegangsfødende starter med veer 29% af førstegangsfødende starter med vandafgang 22% af førstegangsfødende bliver sat i gang med ballon, prostaglandin eller HSP Brug dias 10 Noter dias 10 Postkortet til næste gang udleveres på dette tidspunkt. Anvendes under dialogen om, hvornår det er tiden at kontakte en jordemor - aktivér postkortet. Mødegang 3 53

54 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Jordemor Evaluering og tak for i dag Underviserens rolle er at binde sammen og skabe overblik. Brug de sidste 10 minutter på at opsummere, hvad forældrene har beskæftiget sig med i dag. Der foretages ikke nogen skriftlig evaluering, men der laves mundtlig opsamling. Brug dias 11 Noter dias 11 Der laves opsummering af, hvad der har været talt om i dag. Desuden spørges ind til, om der er noget, deltagerne tænker anderledes om nu, end da de kom. Er der noget, der har gjort særligt indtryk? Er der noget, der har vakt bekymring? Der afsluttes med at lægge op til næste gang, som handler om selve fødslen. Forældrene opfordres til at se filmen Casper og Sofie (ca. 14 minutter). Forældrene opfordres til også at se interviewklip. Forældrene bedes overveje, hvad der gør størst indtryk på dem ved filmen. Introducér til postkortet. Husk at melde afbud, hvis du ikke kan komme. Brug evt. dias 9 fra mødegang 2 Evaluering Underviser Mødedato: Evaluering Forældre Mødegang: Underviser på tema: Underviser: Evalueringsskemaer ligger under Arbejdsark klar til kopiering Mødedato: Mødegang: Dagens tema 1: Dagens tema 2: Hvordan vurderer du dit udbytte af tema 1: Dagens tema har sat nye tanker i gang: Jeg synes, at temaet er relevant for nye forældre: Jeg synes godt om undervisningsformen og måden at arbejde på: Eventuelt andre kommentarer: Hvordan vurderer du dit udbytte af tema 2: Dagens tema har sat nye tanker i gang: Jeg synes, at temaet er relevant for nye forældre: Jeg synes godt om undervisningsformen og måden at arbejde på: Eventuelt andre kommentarer: Navn: Underviser på tema 1: Underviser på tema 2: Hold: Sæt kun 1 kryds ved hvert udsagn Markeringskode: I høj grad Rimelig meget Både og... Ikke særlig meget Slet ikke Hvordan vurderer jeg deltagernes udbytte af tema 1: De virker til at have fået nyttig viden, som de ikke havde inden mødet Temaet virker relevant og engagerende for nye forældre Undervisningsformen og arbejdsmetoderne engagerer deltagerne Hvordan vurderer jeg deltagernes udbytte af tema 2: De virker til at have fået nyttig viden, som de ikke havde inden mødet Temaet virker relevant og engagerende for nye forældre Undervisningsformen og arbejdsmetoderne engagerer deltagerne Hvordan vurderer jeg dynamikken på holdet og mellem parrene: Deltagerne giver hinanden respekt og tryghed Underviserne gør deltagerne trygge og får alle med i diskussionerne Deltagerne virker interesserede i at have kontakt med hinanden uden for møderne Deltagerne har allerede haft kontakt til hinanden uden for møderne Parrene virker til at tale sammen om forældreskab og forældreansvar Hvilke justeringsbehov ser jeg i forhold til denne mødegang: I forhold til de faglige temaers indhold, sværhedsgrad, sammensætning og omfang: I forhold til undervisningsformen og de anvendte metoder og værktøjer (øvelser): I høj grad Rimelig meget Både og... Ikke særlig meget Slet ikke Sæt kun 1 kryds ved hvert udsagn Hold: Markeringskode: I forhold til styrkelse af gruppedynamikken, sammensætning af deltagerne i øvelser mv.: Hvordan oplever du stemningen på holdet: Vi giver hinanden respekt og tryghed på holdet: Jeg har mulighed for at komme frem med det, der er vigtigt for mig i diskussionerne: Jeg har kontakt med de andre uden for møderne: Temaerne giver anledning til videre drøftelse af forældreskabet: Eventuelt andre kommentarer: KOPIÈR ARKET KOPIÈR ARKET Mødegang 3 54

55 Noter: Mødegang 3 55

56 Eksempel fra Region Midtjylland Mødegang 4 Fødslen Dagens program Jordemor: Velkomst og introduktion Jordemor: Øvelse -teknikker til lindring Pause Jordemor: Fødslen Jordemor: Opsamling, afrunding og evaluering Tid og hvem Tankerne bag Tanken med modulet Fødslen er at styrke forældrene i at mestre fødslen. Dette vil ske gennem øvelser og viden om fødsel Jordemor Velkomst og opsamling fra sidst Opsamling fra sidst og fra postkortet. Hvad gjorde særligt indtryk under filmen Casper og Sofie? Mødegang 4 56

57 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Jordemor Øvelse Hele gruppen Øvelse teknikker til lindring Isterninge-øvelse Tanken er, at forældrene afprøver, hvordan de med ganske få teknikker kan opleve lindring og mestring: Øvelsen består af 4 dele: 1. del: Isterninger i hænderne 2. del: Fokuser på vejrtrækningen 3. del: Fokus på bare at være uden at mærke 4. del: Bevægelsens effekt Introduktion og gennemførelse af isterninge-øvelsen I denne øvelse lærer forældrene noget om, hvordan de med ganske simple teknikker kan opleve lindring. Forældrene introduceres til tanken med øvelsen. For at I kan bruge teknikken er det vigtigt, at I øver dem flere gange i graviditeten og hyppigt op til fødslen, så I bliver fortrolige med dem. Det ubehag I oplever, når I om lidt skal have isterningerne i hænderne skal sammenlignes med veerne. For mændenes vedkommende kan det være relevant at have erfaret, hvad de forskellige handlemåder gør for oplevelsen af smerte. I skal sidde med isterninger i hænderne i 1 min. af gangen - ca. den tid en ve tager, når fødslen er godt i gang. 1. del af øvelsen: Alle tager isterningerne i hænderne. Sid med isterningerne i lukkede hænder i 1 min. Selvom det bliver ubehageligt skal I forsøge at holde hænderne lukkede om isterningen. (hvis ikke du føler noget ubehag skal du klemme lidt hårdere). Uret ringer efter 1 min. (alle lægger isterningerne) Spørgsmål til plenum: Hvordan oplevede I at side med isterningerne, var det ubehageligt? (30 sek.) Instinktivt vil vi alle søge at komme væk fra smerten enten ved at grine, bande, bevæge os eller andet, det er en naturlig reaktion. Spørgsmål til plenum: Oplevede i en af de reaktionsmåder? (30 sek.) 2. del af øvelsen: Alle tager isterningerne i hænderne. Denne gang skal I fokusere på vejtrækningen (I kan vælge at lukke øjnene for at være mere koncentreret og øge fokus). Træk vejret dybt - lad luften Mødegang 4 57

58 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem strømme ind igennem næsen, fylde lungerne, hold det behageligt længe, og lad derefter luften strømme ud igennem munden. Find hver i sær en god rytme at trække vejret i. (Lad dem trække vejret 3-4 gange, inden du går videre). Du kan vælge at lægge mærke til den bevægelse brystkasse og mave laver, når lungerne fyldes og tømmes. (Som jordemor kan du vælge at guide over et par vejrtrækninger) Uret ringer efter 1 min. (alle lægger isterningerne) 3. del af øvelsen: Det næste I skal, er at arbejde med fokus: Det er ikke ualmindelig, at det er svært at være i nuet, altså at VÆRE uden at TÆNKE og de fleste vil spontant tænke, tolke og reagere på det, der sker under fødslen. I forhold til håndteringen af veerne er det dog en god idé at lægge den evne på hylden og bare VÆRE. Det at være i nuet handler om at se - ikke betragte, høre - ikke lytte, mærke - ikke føle. Så prøv denne gang at fokusere på at være i nuet. I skal se, høre og mærke, men uden at tillægge det nogen betydning eller tænke videre over det. I skal registrere det, der sker omkring jer uden at dømme det positivt eller negativt. Eksempelvis registrere fuglen der synger uden for, bilen der kører forbi, døren der i det fjerne smækkes, farverne i rummet, stolen under dig, lyden af de andres vejrtrækning osv. uden at tage stilling til noget af det, altså om fuglen synger godt, eller stolen er hård at sidde på osv.tag nu isterningerne igen. I kan også prøve at tænke jer et rart sted hen. Uret ringer efter 1 min. (alle lægger isterningerne) Den her teknik er for mange den sværeste, men kan have rigtig god effekt, når det indøves, fordi der nogle gange sker så meget omkring en fødsel, som den fødende med fordel kan være i stand til at lukke ude. På samme måde kan teknikken bruges til at visualisere veen foran sig som en bølge, der rejser sig og bliver højere og højere, indtil den når sin top for så at flade stille ud, indtil den er helt væk og efterlader vandet stille. Det vigtige er, at I finder noget, som for jer giver mening og så øver det. 4. del af øvelsen: I den sidste del af øvelsen skal I afprøve bevægelsens effekt. Denne gang rejser I jer op og går rundt eller bevæger jer lidt bag stolen, bevæger måske armene og hænderne, bare det I hver i sær finder gavnligt i forhold til smerterne. Prøv at tække vejret dybt samtidig. Træk luften dybt, så lungerne fyldes helt, hold vejret lidt og pust langsomt ud. Mødegang 4 58

59 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Uret ringer efter 1 min. (alle lægger isterningerne) At bevæge arme og hænder kan have effekt på det ubehag, man oplever i håndfladen, på samme måde kan rokkende bevægelser i bækkenet have en lindrende effekt. I kan selv teste flere teknikker, evt. sætte noget musik på, som får jer til at slappe af. Det er ikke sikkert, at I oplever så stor forskel i begyndelsen, men jo mere I øver teknikkerne, jo større forskel vil I opleve og jo bedre vil I give slip og lov under fødslen, så det bliver lidt lettere for jer. Samtidig vil det give mere ro og tryghed, at have redskaber I kan bruge, når veerne kommer og den tryghed er en vigtig forudsætning for at kroppen kan arbejde optimalt. Der er nemlig sådan, at kvindens krop er indrettet med en mekanisme til at stoppe veerne, når kvinden er utryg. I tidernes morgen, hvor fødsler var meget mere primitive end de er i dag, fødte kvinder i det fri og var som alle andre pattedyr et nemt offer. Derfor var en overlevelsesmekanisme livsnødvendigt, hvis der var fare på færde. Denne mekanisme startes af hormonet adrenalin, som udskilles, når vi bliver bange eller utrygge. Adrenalin hæmmer det hormon som laver veer, oxytocin. Selvom der ikke løber tigere rundt på de danske fødegange, kan mekanismen sagtens aktiveres. Efter øvelsen laver underviseren opsamling Derfor har det stor betydning, at I bliver bevidste om, hvad der udløser stress, frygt og utryghed. Ved at se sin tiger i øjnene, vil I med stor sandsynlighed være bedre til at håndtere de situationer, I er bange for, og dermed er der mindre risiko for, at kroppen stopper veerne. Hvordan var det at lave øvelsen? Andre metoder til at anvende under fødslen Tanken er, at forældrene får set og afprøvet forskellige metoder, de selv kan anvende. Forældrene øver parvis tre metoder: Afslappende berøring Lændestøtte Hoftepres Underviseren opfordrer forældrene til at prøve metoderne, fordi de kan anvende disse teknikker uafhængigt at sted og tidspunkt i fødslen. Forældrene har efter isterningeøvelsen prøvet på kroppen, hvad koncentration og vejrtrækning kan gøre. Nu tilbyder underviseren dem at vise andre lette metoder. Bed om et par af forældrene til at demonstrere det (der er altid nogen, der gerne vil) og læg det åbent op til de andre par, at de jo kan Mødegang 4 59

60 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem prøve at gøre det sammen med jer, så de kender det. Nogle vil vælge det, men det er ikke et succeskriterium, at alle vælger det. 1. metode: Afslappende berøring Hvordan: Laves med den gravide siddende på en stol og partneren bagved stående eller siddende. Bed nu den gravide prøve at spænde sine skuldre og hæve dem helt op til ørerne og sig, at partneren skal lægge mærke til, hvor kvinden ser ud til at spænde sine muskler. Her berøres hun med rolige, strygende bevægelser, indtil musklen slapper af. Vis det og lad partneren prøve bevægelserne. Forklar at under fødslen er det ikke nødvendigvis skuldrene, men måske baller, lår, hænder. Hvornår i fødslen: Når som helst - kan mindske spænding og derved virke lindrende. Lad parrene øve det i ½-1 minut. Underviseren kan opfordre den gravide til at forsøge den dybe vejrtrækning undervejs. Gå så videre til: 2. metode: Lændestøtte Hvordan: Den gravide står foroverbøjet ind over bordet. Partneren bagved stående. Vis partneren, hvordan der kan gives lændestøtte med håndfladerne. Fast, uafbrudt støtte/modtryk. Hvornår i fødslen: Når mor har ondt i lænden under sammentrækningerne. Lad parrene øve det i ½-1 minut. Underviseren kan opfordre den gravide til at forsøge den dybe vejrtrækning undervejs. Hvis der er tid, så vis også: 3. metode: Hoftepres Hvordan: Samme udgangsstilling som før. Partneren placerer begge sine hænder på den gravides hofter. Pres ind og opad og lad hænderne være der i ro under hele sammentrækningen. Vis hvordan og lad parrene øve det. Hvornår i fødslen: Når som helst, hvor mor har behov for lindring af smerte i lænden. Alternativ til lændestøtte. Lad parrene øve det i ½-1 minut. Underviseren kan opfordre den gravide til at forsøge den dybe vejrtrækning undervejs. Mødegang 4 60

61 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Faktaboks Kroppens beredskab Kroppen har forskellige psykologiske systemer, der er med til at klare udfordrende situationer, kæmp-flugt og ro-hvile. Hvert af de to systemer har forskellige hormoner, der har forskellig indvirkning på vores mulighed for at føde. Kroppen er designet til at være i ro-hvile systemet, når du føder, og kæmp-flugt systemet er kun aktivt, når der virkeligt er fare på færde. Fra naturens side kender vi det fra dyr, der søger afsides, bygger rede for at føde, men kan benytte kæmp-flugt systemet, hvis der kommer rovdyr, der har lugtet, hvad der er på færde - potentiel føde. Hvis du har set et dyr føde, har du set et roligt dyr, der hviler og trækker vejret stille og rytmisk. Hvis vi føder i kæmp-flugt tilstanden, gør vi det meget svært for os selv. Det påvirker vores oplevelse af smerte, og det påvirker hele den hormonelle balance, som skal til for at føde trygt og naturligt. Når vi føder i kæmp-flugt tilstanden modarbejder vi kroppen, men heldigvis kan vi aktivt få de hormoner som hører til ro-hvile til at hjælpe kroppen med at føde, nøjagtigt som dyr gør. Hormonet som hører til kæmp-flugt systemet er adrenalin, som faktisk hæmmer det stof, der laver veer. Det har den uheldige virkning, at det kan gøre veerne ineffektive og endda helt stoppe dem. Hormonet som hører til ro-hvile systemet er oxytocin - stoffet, der laver veer. Dette hormon kaldes også kærlighedshormonet, fordi det udskilles, når vi berører hinanden, kysser, er mætte og trygge. Dermed kan vi selv aktivt præge mængden af dette hormon. (Pia Hern) Referencer Pia Hern: Sådan gør du fødslen meget lettere, 3 trin der ændrer alt, Mother by Nature. Kerstin Uvnäs Moberg Afspænding, ro og berøring, Akademisk Forlag. Isterningeøvelsen: Pam England & Rob Horowitz: Birthing from within: An extraordinary guide to childbirth preparation, London Mødegang 4 61

62 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Pause Jordemor Dagens emne: Fødslen Tanken er, at forældrene får viden om fødslens faser, som de kan omsætte til handling i forbindelse med fødslen. Underviseren opfordres til en grundlæggende positiv tilgang til det at skulle føde. Det er hensigten, at forældrene efter undervisningen ved, hvad de selv kan gøre for at fødslen bliver en god oplevelse - uanset forløsningsmåde. Der er fokus på den normale proces for at styrke forældrene i overbevisningen om, at de kan føde. At kende til det, der skal foregå til fødslen, hjælper forældrene til at tackle det, når de står i situationen. Det er nemmere at genkende fødselsprocessen, det virker beroligende, og kræfterne og overskuddet kan bruges mere hensigtsmæssigt. Hjælpemidler: Diaspræsentation Dukke og bækken Filmklip fra Casper og Sofie Der benyttes desuden powerpoints. Diaspræsentationen er bygget op efter fødslens faser. Der er ikke nogen selvstændig dias om mulige metoder til lindring af fødselssmerter. Der lægges op til, at underviseren medtager det under gennemgangen af de enkelte faser af fødslen. Brug dias 1 Mødegang 4 62

63 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Brug dias 2 Brug dias 3 Noter dias 3 Tragten benyttes til at anskueliggøre fødslens forskellige faser. Hver fase behandles for sig selv i præsentationen. Her kan du evt. tale om: Mangfoldighed - dette er en skematisk oversigt over fødslen, MEN der er mange variationer Husk at linke til 1. gang, hvor fødslens start blev gennemgået. Repetér evt. de vigtigste punkter fra snakken på sidste mødegang om fødslens startfase. Tag udgangspunkt i, at det nu begynder ved udvidelsesfasen. Brug dias 4 Mødegang 4 63

64 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Noter dias 4 Brug din erfaring til at fortælle levende historier. Du kan: Lave en demonstration af hvordan en ve typisk ser ud tidligt i udvidelsefasen Forklare oxytocins rolle Sige noget om at lytte hjertelyd I den første del af udvidelsesfasen kan man sagtens være hjemme Noget om at være til stede på fødestuen Informer om muligheder for smertelindring, evt. ved at inddrage deltagernes viden om forskellige smertelindringsformer Faktaboks Tal fra Fødselskohorten Skejby, trukket på førstegangsfødende med intenderet vaginal fødsel (udtrukket sep. 2012): Anvendelse af S-drop: 47% føder vaginalt uden S-drop 53% føder vaginalt med S-drop Fostervandets farve: 81% klart fostervand 15% lysegrønt fostervand 4% grønt fostervand Brug dias 5 Noter dias 5 Her kan du evt. tale om hvad partneren kan: Give massage Sørge for mad Holde overblik Opmuntre Opføre sig som en hjælperytter - være den støtte der gør, at man kan mere end man tror. Brug filmklippene til at snakke om, hvordan det er at være partner og hjælper til en fødsel. Mødegang 4 64

65 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Brug dias 6 Noter dias 6 Brug din erfaring til at fortælle levende historier. Du kan evt. snakke om: Lave en demonstration af hvordan en ve ser ud i overgangsfasen Nu går det for alvor løs. Veerne tager til Hvis kvinden piver lidt, er det godt, for så ved jordemoren, at der oftest sker noget På dette tidspunkt er kvinden ofte meget indadvendt og har brug for fuld koncentration. Bruger ikke kræfter på sin partner. Kvinden er kort og kontant. Det skal ikke opfattes som afvisning Andre kvinder reagerer ved at være voldsomme i deres reaktioner på veerne. Kan være opgivende og bede om smertelindring eller om at få afsluttet forløbet Kræver koncentration af partneren, fordi kvindens signaler er diskrete. Måske slikker hun sig om munden, men orker ikke at sige, at hun er tørstig Barnet har ressourcer til at klare fødslen. Selvom barnets puls falder, kan den som oftest godt tåle det Partneren kan: Sig hvad du tænker - så jordemoren kan hjælpe dig Massere Støtte Tro på, at din partner kan også selvom hun siger, hun er ved at give op. Opmuntre, hende som hvis hun var en maratonløber, der er nået til 39 km Sørge for kolde klude til panden Nogle gange skal du bare stå der og holde i hånden uden at sige noget Mødegang 4 65

66 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Brug dias 7 Noter dias 7 Brug din erfaring til at fortælle levende historier. Du kan evt. tale om: Barnet roterer ned gennem bækkenet. Meningen med nedtrængningsfasen - hvad skal den bruges til? Både mor og barn får en pause og samler kræfter Man kan godt blive lidt forskrækket over pressetrangen. Hvis den er voldsom, kan den forsøges lindret, f.eks. med lejeændring Vis med en dukke foran dig selv hvordan barnet roterer ned gennem bækkenet Hvor lang tid tager denne del? Hvad skal hjælperen gøre i denne del af fødslen? Noget om at nogle bliver meget trætte og helt døser hen Brug dias 8 Noter dias 8 Brug din erfaring til at fortælle levende historier. Du kan evt. tale om: Hvordan det føles at presse Man kan tænke, at den aldrig kommer ud Angsten for at briste At barnet nu overvåges mere intenst Partneren kan bruges som fysisk støtte i forskellige stillinger og sørge for kolde klude. Mødegang 4 66

67 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Brug dias 9 Noter dias 9 Brug din erfaring til at fortælle levende historier. Du kan evt. tale om: Ro til at nyde øjeblikket At der er en grund til, at det hedder forløsning. Alle bliver forløste og glade Nogle kan dog godt undres over, at der ikke er de store følelser for barnet med det samme Hvad har barnet brug for lige her? At klippe navlestrengen Brug dias 10 Noter dias 10 Brug din erfaring til at fortælle levende historier. Du kan evt. tale om: At det er barnets organ, som barnet selv har lavet Hvor stor den er: Diameter cm. Vægt ca gr, ca. 1/6 af barnets vægt At jordemoren nogle gange nulrer maven Blødning efter fødslen fra placenta stedet Mødegang 4 67

68 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Brug dias 11 Noter dias 11 Her kan du evt. tale om: De forskellige måder at briste på At det er sjældent vi klipper i dag At langt de fleste ikke har gener At det heler forbløffende godt Faktaboks Fakta fra Gynzone: For dig som skal føde dit første barn gennem skeden, er der ca. 86% risiko for, at der opstår overfladiske eller mere dybe bristninger i området ved skeden og mellemkødet. Jordemoren eller fødselslægen vurderer i din situation, hvordan den bedste bedøvelse og behandling vil være. Hvis bristningen er meget overfladisk, kan det i nogle tilfælde helt udelades at sy. Bristningerne fordeler sig med flest overfladiske rifter og færrest alvorlige rifter. Bristning i kønslæberne (labia): Ca. 33% Lille rift i mellemkødet (grad 1 ruptur): Ca. 18% Rift i mellemkød (grad 2 ruptur): Ca. 38% Fødselsklip (episiotomi): Ca. 9% Rift i ringmusklen (delvis rift, grad 3 a ruptur): Ca. 4% Rift i ringmusklen (komplet rift, grad 3 b / c ruptur): Ca. 2% Rift i endetarmen (grad 4 ruptur): Ca. 1% (Procentsatserne stammer fra registrering fra Aarhus Universitetshospital Skejby for perioden 2003 til 2011 og inkluderer førstegangsfødende). Mødegang 4 68

69 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Brug dias 12 Noter dias 12 Her kan du evt. tale om: Hvordan er det at blive forældre ved kejsersnit? Hvad kan være med til at gøre oplevelsen bedst mulig? Faktaboks Kejsersnit: Andel: 2012: 21,2%, 2011: 21,3%, 2010: 21,5%, 2009: 21,8% (Sundhedsstyrelsens Fødselsregister 2012 og 2011). Ca. halvdelen af disse kejsersnit er planlagte, mens der i andre situationer opstår behov for at lave kejsersnit under fødslen. Sugekop: 11,4% af førstegangsfødende >= uge 37+0 med fødsel af et rask barn (apgar 9 eller 10 efter 5 min og ph > 7,00) i forløses med sugekop (Dansk Kvalitetsdatabase for fødsler, Årsrapport 2012). Brug dias 13 Noter dias 13 Ingen kan læse tanker Vi vil så gerne vide, hvad parret har lyst til og tænker på, også selvom det kan være svært at forklare Fødende kan være meget forskellige -hvad der er godt for den ene, er ikke godt for den anden Hvad hvis jordemor og par ikke passer sammen? Mødegang 4 69

70 Evaluering Underviser Mødedato: Mødegang: Underviser på tema: Underviser: Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Brug dias 14 Noter dias 14 Brug de sidste 10 minutter på at opsummere, hvad forældrene har beskæftiget sig med i dag. Desuden spørges ind til, om der er noget, deltagerne tænker anderledes om nu, end da de kom: Er der noget, der har gjort særligt indtryk? Er der noget, der har vakt bekymring? Afslutning af tema Afslutningsvis tales om næste gang, som handler om den første tid med barnet. Introducér til postkortet. Kl Jordemor Evaluering og tak for i dag Husk at melde afbud, hvis du ikke kan komme. Brug evt. dias 8 fra mødegang 1 Hvordan vurderer jeg deltagernes udbytte af tema 1: Hold: De virker til at have fået nyttig viden, som de ikke havde inden mødet Evaluering Forældre Temaet virker relevant og engagerende for nye forældre Undervisningsformen og arbejdsmetoderne engagerer deltagerne Sæt kun 1 kryds ved hvert udsagn Markeringskode: I høj grad Rimelig meget Både og... Ikke særlig meget Slet ikke Hvordan vurderer jeg deltagernes udbytte af tema 2: Mødedato: Navn: Hold: De virker til at have fået nyttig viden, som de ikke havde inden mødet Temaet virker relevant og engagerende for nye forældre Mødegang: Undervisningsformen og arbejdsmetoderne engagerer deltagerne Dagens tema 1: Underviser på tema 1: Markeringskode: Dagens tema 2: Underviser på tema 2: Evalueringsskemaer ligger under Arbejdsark klar til kopiering Hvordan vurderer du dit udbytte af tema 1: Dagens tema har sat nye tanker i gang: Jeg synes, at temaet er relevant for nye forældre: Jeg synes godt om undervisningsformen og måden at arbejde på: Eventuelt andre kommentarer: Hvordan vurderer du dit udbytte af tema 2: Dagens tema har sat nye tanker i gang: Jeg synes, at temaet er relevant for nye forældre: Jeg synes godt om undervisningsformen og måden at arbejde på: Eventuelt andre kommentarer: Hvordan oplever du stemningen på holdet: Vi giver hinanden respekt og tryghed på holdet: Jeg har mulighed for at komme frem med det, der er vigtigt for mig i diskussionerne: Sæt kun 1 kryds ved hvert udsagn I høj grad Rimelig meget Både og... Ikke særlig meget Slet ikke Hvordan vurderer jeg dynamikken på holdet og mellem parrene: Deltagerne giver hinanden respekt og tryghed Underviserne gør deltagerne trygge og får alle med i diskussionerne Deltagerne virker interesserede i at have kontakt med hinanden uden for møderne Deltagerne har allerede haft kontakt til hinanden uden for møderne Parrene virker til at tale sammen om forældreskab og forældreansvar Hvilke justeringsbehov ser jeg i forhold til denne mødegang: I forhold til de faglige temaers indhold, sværhedsgrad, sammensætning og omfang: I forhold til undervisningsformen og de anvendte metoder og værktøjer (øvelser): I forhold til styrkelse af gruppedynamikken, sammensætning af deltagerne i øvelser mv.: KOPIÈR ARKET Jeg har kontakt med de andre uden for møderne: Temaerne giver anledning til videre drøftelse af forældreskabet: Eventuelt andre kommentarer: KOPIÈR ARKET Mødegang 4 70

71 Noter: Mødegang 4 71

72 Eksempel fra Region Midtjylland Mødegang 5 Det nyfødte barn Dagens program Jordemor: Velkomst og introduktion Jordemor: Det nyfødte barn - opstart Jordemor: Still-face eksperimentet Pause Jordemor: Det nyfødte barn - fortsat Sundhedsplejerske: Hud mod hud og Amning Jordemor: Opsamling, afrunding og evaluering Tid og hvem Tankerne bag Tanken med Det nyfødte barn er at styrke forældrenes kompetence til at forstå barnets sprog og behov. Forældrene får mulighed for at reflektere over egen rolle i forhold til barnets udvikling. Derudover gives forældrene konkret viden om hud mod hud kontakt og amning. Mødegang 5 72

73 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Jordemor Velkomst og opsamling fra sidst Tanken er at skabe overblik for forældrene samt skabe tillid og tydeliggøre tankerne bag kurset. Er der noget, der særligt har rørt sig i forældrene siden sidst? Hvad var de særligt optagede af omkring fødslen, da de tog herfra? Saml op på spørgsmålene fra sidst Jordemor Aktivitet Hele gruppen Filmklip: Still-face eksperimentet Tanken med filmen er, at forældrene bliver fortrolige med vigtigheden af kontakten med barnet. Øvelsen indgår som en del af diaspræsentationen, så start med de første dias. Forældrene introduceres til tanken med at se filmen Filmen er et forsøg fra 1975 og fra en tid, hvor det begyndte at gå op for mennesker, at samspillet med andre mennesker har stor betydning for udviklingen af barnet. Så selvom filmen er af ældre data, har eksperimentet været med til at danne grundlag for den måde, vi i dag ser på børns udvikling og nødvendigheden af samspillet med omsorgsgivere. De samme erfaringer viste sig på østeuropæiske børnehjem, hvor børn udviklede sig apatiske på grund af manglende stimulation. Barnet på filmen er ca. 1 år gammelt, og det betyder, at barnet har en alder, hvor reaktionen kan aflæses. Samspillet med det nyfødte barn er lige så vigtigt. Vis filmklippet (2 min. 50 sek.) Efter filmen laves der opsamling, hvor forældrene får mulighed for at sætte filmen i spil. Sæt forældrene sammen 2 og 2, gerne mænd og kvinder sammen. Målet er at få dem til at overveje, hvad der er god kontakt - lad dem få øje på, at de kan noget i den rigtige retning, så der ikke kun er fokus på, hvad der er dårlig kontakt. Skriv forskellige arbejdsspørgsmål på tavlen. Opsamling i plenum. Underviseren opfordres til at lægge op til, hvad der kan reflekteres over at være til stede. Mødegang 5 73

74 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Mulige arbejdsspørgsmål efter filmen: Hvad tænker I om det, I så i filmen? Hvordan så I, at barnet reagerede? I hvilke situationer forestiller du dig, at du kan have uforstyrret kontakt med barnet? Hvad mener du, der er god kontakt? Hvad er en god modtagelse for barnet lige efter fødslen? I forlængelse af filmøvelsen laves et kort oplæg om den viden, vi nu har om hjernens udvikling. Tag gerne udgangspunkt i teksten i nedenstående faktaboks: Faktaboks Udviklingen af barnets følsomme hjerne I modsætning til de fleste af kroppens andre organer er barnets hjerne ikke færdigudviklet ved fødslen. Det er derimod meget følsomt for påvirkninger. Gennem 3D og 4D scanninger har vi fået viden om, at ligesom fostre laver vejrtrækningsbevægelser, der forbereder dem på at trække vejret efter fødslen, øver de sig også i at udføre ansigtsbevægelser og mimik, der forbereder dem på social kontakt efter fødslen. Det hjælper dem senere med at knytte de livsvigtige bånd til deres forældre. Børn er dermed fra fødslen prædisponerede til at etablere tilknytning og indgå i samspil med deres omsorgsgivere. De tager allerede fra fødslen initiativ og styring i samspilssituationer, og de har intuitive forudsætninger for at tage del i andre menneskers følelser og intentioner. Det medfødte biologiske beredskab sætter altså barnet i stand til at indgå i sociale interaktioner og følelsesmæssig kommunikation, fordi vi er biologisk disponerede til at etablere tilknytning. Mennesket er født med et formeligt nervesystem, som netop muliggør samspillet med miljøet, og personlighedens opbygning afhænger af de interaktioner, vi har med vores sociale miljø. Børn begynder f. eks. allerede kort tid efter fødslen at imitere andres ansigtsudtryk. Evolutionen har for menneskets vedkommende indlagt en skabelon for, at vi gennem et tæt samspil med omsorgsgivere udfolder Mødegang 5 74

75 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem vores menneskelige potentiale. Menneskets natur eller personlighed eksisterer kun i en kontekst med andre mennesker og udvikler sig gennem den samlede mængde relationserfaringer. Når vi aflæser barnets signaler kan vi observere, at barnet ikke kun kan påbegynde, men også bevare og afslutte kontakten med andre. Forudsætningerne for udviklingen af barnets hjerne og følelsesliv er, at vi som forældre åbent responderer på, hvad barnet kommer med, at vi kan indstille os på barnet, og at vi er afslappede nok til at kunne rumme barnets følelser. Derfor er det vigtigste redskab til udviklingen af barnets hjerne forældrene selv. Referencer Susan Hart, Cand.psyk.: Neuroaffektiv udvikling (Fagsnuden, 2. Årgang, nr. 2, november 2005). Susan Hart, Cand. Psyk.: Den følsomme hjerne, Hans Reitzels forlag, 1. oplag lilustreret videnskab: Mimik knytter barnet til moren, ( Øvelsen afsluttes med en snak om, hvilke situationer, der kan bruges til at opbygge samspil med barnet (på puslebordet, under måltidet, når barnet vågner osv.) Jordemor Dagens emne: Det nyfødte barn Tanken er, at forældrene får viden om barnet, og dermed styrke deres handlemuligheder efter fødslen. Der benyttes powerpoints. Brug dias 1 Mødegang 5 75

76 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Brug dias 2 Brug dias 3 Noter dias 3 Som opstart på emnet om det nyfødte barn lige efter fødslen, vises en film. Forældrene opfordres til at lægge mærke til, hvad barnet gør og signalerer. Brug dias 4 Noter dias 4 Barnet kan se, høre, føle, smage, lugte, sutte, synke, sige små lyde, græde, men tale: Det kan det ikke. Og dog - som forældre skal I lære hans sprog at kende. Og børn er forskellige i deres måde at vise, hvad de har brug for. I kan godt regne med, at der går over en måned, inden I synes, I ved, hvad de små lyde og ansigtsudtryk betyder. Lad jer ikke overbevise af, at andre siger: Jamen det er da, fordi han skal have noget at spise, eller jamen han er da søvning, det er da tydeligt at se. Stol på, at det er jer, der kender ham bedst, og giv ikke op, hvis det tager tid at lære ham at kende. Mødegang 5 76

77 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Brug dias 5 Noter dias 5 Efter filmen samles op, så forældrene får mulighed for at reflektere over, hvad de så i filmen. Du kan evt. sætte forældrene sammen to og to, evt. kvinde-kvinde og mand-mand, eller du kan vælge at samle op i plenum. Forsøg efter filmen at få en positiv indgangsvinkel på kontakt - hvad kan man som forældre selv gøre? Du kan evt. anvende følgende arbejdsspørgsmål: Hvad tænker I om det, I så i filmen? Hvordan så I barnet reagerede? I hvilke situationer forestiller du dig, at du kan have uforstyrret kontakt med barnet? Hvad mener du, der er god kontakt? Hvad er en god modtagelse for barnet lige efter fødslen? Du opfordres til at samle op i plenum, gerne med fokus på, hvad det vil sige at være tilstede. Brug dias 6 Mødegang 5 77

78 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Noter dias 6 Når fødslen er gået godt, og alle - både mor, far og barnet - har det godt, kommer barnet op på mors mave umiddelbart efter fødslen og bliver der de næste timer. Her starter jeres bekendtskab. Det gør en kæmpe forskel for jeres nye barn at lade det være i den helt tætte kontakt, gerne mindst seks timer efter fødslen - ja gerne meget længere. De første par timer i barnets liv er de mest vågne timer, det har i dagene efter fødslen, så overvej, hvor meget I vil lade denne enestående stund forstyrres af sms er, besøg og telefonopkald. Hud mod hud kontakt er vigtigt, uanset om man vil amme eller ej. Når først barnet ligger ved brystet, vil du mærke, hvordan det føles. Har du været i tvivl om, hvorvidt du ønsker at amme, vil du givetvis have en tydeligere fornemmelse af det, når barnet ligger der. Hud mod hud har betydning for en lang række forhold: Det giver barnet en roligere start Det kan konkret måles på barnet, at vejrtrækning og hjerteaktion bliver roligere Barnets temperatur er mere stabil. Det bedste sted at varme nyfødte op, er på maven hud mod hud. Som mor kan du regulere din temperatur op eller ned alt efter, hvad jeres barn har brug for Børn, der ligger hud mod hud har også færre infektioner, simpelthen fordi det styrker immunforsvaret Det kan måles, at barnets blodsukker er mere stabilt Vi ved også, at der frigøres et hormon ved hud mod hud kontakt, der hedder oxytocin. Det gør, at moderen lettere og hurtigere knytter sig til barnet, og det er afstressende Hud mod hud kontakt er også rigtig godt for amningen. Barnet har faktisk en medfødt evne til at finde vej til og tage godt fat om brystet, hvis det får lov til at ligge uforstyrret, indtil det har suttet første gang. Det fremmer, at barnet får en korrekt sutteteknik. Samtidigt får brystet signal om at starte mælkeproduktionen ved hud mod hud. Der er større chance for, at barnet ammes 1-4 måneder efter fødslen og kun ammes efter 6 måneder, når barnet har fået lov at ligge hud mod hud i den første tid efter fødslen. I opfordres til at have barnet liggende hud mod hud gerne de første 6 timer og derefter så ofte som muligt. Mødegang 5 78

79 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Da hud mod hud kontakt med mor har betydning for starten af amningen, vil det ofte være mor, som ligger/sidder med barnet i tæt kropskontakt, indtil amningen er i gang, men alle andre gevinster af at ligge hud mod hud, får barnet også, når det ligger hos far. Så hvis mor og barn af en eller anden grund adskilles, kan faderen sætte sig hud mod hud med barnet, ligesom han kan gøre det i alle de kommende uger. Så se på fotoet her: Knap skjorten op, ind på brystet med ham eller hende, det skaber ro. Sundhedsplejerskens input Hvordan kan forældrene fortsætte med at have hud mod hud i hjemmet efter udskrivelse? Det kan udfordres af: Nu har barnet fået sit eget tøj på, barselsgæster og uro i hjemmet. Men det skal pointeres, at HUD MOD HUD fremmer barnets trivsel, ikke kun ernæring og amning, men også tilknytningsevne og forældrenes øvelse i at aflæse barnets små signaler. Brug dias 7 Noter dias 7 Fortsat bevare positiv indgangsvinkel til amning, men åbne op for en snak om at mærke efter. Åbne op for en refleksion over, hvad deltagerne gør, hvis det ikke fungerer. For nogle kan det være meget traumatisk at måtte opgive amning. Jordemoren kan måske supplere med teksten her i noterne. Søg hjælp, når du er i tvivl. Det kan have for mange omkostninger at få amning til at lykkes. Dermed er det ikke altid det bedste valg. Man er en lige god mor om man ammer eller ej, moderskabet sidder ikke i brystet, der er udmærket næring i flaske, man kan opfylde barnets behov selv om det får flaske. For at bevare spisesituationen, som en nærværende mulighed for tæt kontakt med barnet, er det vigtigt, at det er mor og far der giver flasken og ikke alle mulige andre. Spørg din partner, mærk efter hos dig selv, og søg hjælp hos sundhedspersonale og se på om barnet og mor trives. Mødegang 5 79

80 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Sundhedsplejerskens input Er amning altid det bedste valg? Når sundhedsplejersken kommer på hjemmebesøg, vil det være noget vi taler om, for kvinden skal ikke amme for enhver pris. Det er vigtigt, at I søger hjælp og vejledning, når noget ikke går helt, som I har forventet. Henvisning til egen distriktssundhedsplejerske og telefonrådgivning i aftenstid. Brug dias 8 Noter dias 8 Lige efter fødslen er de fleste børn meget vågne. Den kigger med store åbne øjne og er klar til at indtage verden. Det har stor gevinst at lade barnet ligge på brystet hud mod hud, hvor barnet ligger nøgent på moderens bare bryst. Brug tiden på at iagttage hinanden. Barnet viser selv tegn på, at det gerne vil til brystet ved at komme med små lyde og ved at slikke sig om munden, eller ved at slikke på fingrene. Snart vil barnet også begynde at åbne og søge med munden. Giv barnet ro til at få fat om brystet. Det er noget nyt, der skal læres for både barn og mor. Råmælk er den mælk der er i brystet, når du føder - og den er der, også selv om du ikke har set noget, eller kunnet presse noget ud. Du laver lige præcis råmælk og mælk svarende til dit barns behov. Der er simpelthen altid mælk i brystet. Mængden er i starten lille og derfor må barnet spise hyppigt og længe. Dét er præcist det, der skal til, for at mælkeproduktionen kan sættes i gang, og mængden øges. Det nyfødte barns mavesæk kan illustreres med en valnød, og den normale mælkemængde, som kvindens bryst producerer i det første døgn efter fødslen, varierer mellem 10 og 100 ml - ikke pr. måltid, men i alt! Mødegang 5 80

81 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Sundhedsplejerskens input Den allerførste amning - 5 statesments fra sundhedsplejersken. Hud mod hud Hyppig amning, mindst 8 (gerne 10-12) gange i døgnet Vigtigt at barnet hat godt fat om brystet og sutter effektivt Tjek bleen = trivsel Første tid = øvetid Hjælp hinanden og undgå mange aktiviteter og gæster Pause Øvelse Hele gruppen I dagens emne indgår en øvelse med aktive vurderinger i forhold til myter og skrøner om amning Tanken er, at forældrene forholder sig til deres viden om amning, at de lærer noget nyt og at sætte myter og skrøner om amning i spil. Øvelse Øvelsen giver desuden anledning til en let atmosfære, og konkurrenceelementet kan skabe engagement og interesse. Øvelsen varer ca. 10 minutter. Spørgsmål og svar i øvelsen indgår i diaspræsentationen. Facilitering af øvelsen Forældrene introduceres til formålet med øvelsen. Der udpeges et JA -hjørne og et NEJ -hjørne. Forældrene opfordres til at bevæge sig til det svar, som de mener passer på det spørgsmål, som underviseren stiller. Når forældrene har placeret sig efter hvert spørgsmål, benytter underviseren anledningen til at formidle fakta viden om spørgsmålene ved hjælp af dias. Dias er meget teksttunge, så svarene kan evt. læses op. Mødegang 5 81

82 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Alternativ øvelse Du kan dele forældrene op i mænd og kvinder, 2 hold af hver slags, og udlevere spørgsmålene fra øvelsen Myter og skrøner om amning, så du i stedet laver en ammequiz med forældrene. De får spørgsmålene på et stykke papir i hver gruppe (findes på hjemmesiden under undervisningsmateriale, Det nyfødte barn ). De får ca. 15 minutter til at drøfte svarene. Herefter samles op vha. dias, hvor spørgsmålet kommer på første dias, hvor forældrene byder ind med deres svar, og herefter stykkes faktadias frem. Brug dias 9 og 10 Noter dias 9 og10 Det har det som udgangspunkt ikke, da det primært er mængden af fedtvæv, der udgør størrelsesforskellen mellem kvinders bryster. Langt de fleste bryster kan producere tilstrækkeligt med mælk, da mælken laves i kirtelvævet. Størrelsen kan dog have betydning for lagerkapaciteten, så kvinder med små bryster kan være tvunget til at amme hyppigere end kvinder med store bryster. Brug dias 11 og 12 Noter dias 11 og 12 Ammende kvinder opfordres til at følge de almindelige kostråd. Der er almindeligvis ikke belæg for at anbefale tilskud af jern eller vitaminer, men gerne kalktilskud i form af ½ liter mælkeprodukt eller en kalktablet. Desuden anbefaler Sundhedsstyrelsen at være tilbageholdende med at indtage alkohol i ammeperioden. Mødegang 5 82

83 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Brug dias 13 og 14 Noter dias 13 og 14 Også fars viden om amning er medvirkende til at øge længden på ammeperioden. Der er størst effekt ved problemer. Godt at være 2, som har hørt råd og vejledning. Giv gerne konkrete anvisninger til far på, hvordan han kan hjælpe Aflastning af mor, hjælpe med at se, at barnet har rigtigt fat, hjælp til god ammestilling, bøvse med barnet, skifte ble, sørge for mad og drikke til moderen. Brug dias 15 og 16 Noter til dias 15 og 16 Det vil i hvert fald være meget sjældent. Oftest opstår problemer med mælkemængden, når moderen/forældrene bliver usikre og derfor - for en sikkerheds skyld - giver tilskud. Giv gerne eksempler på, hvad der kan udløse denne usikkerhed: Mgl. brystspænding, uroligt/grædende barn, hyppige amninger om aftenen etc. Hvordan kan man øge mælkeproduktionen, hvis man oplever nedgang? Tag en dag eller to i sengen, hvor det bare handler om at få mælkeproduktionen op igen. Lad barnet sutte hyppigt og drag nytte af, at mælken produceres efter princippet om udbud og efterspørgsel. Mødegang 5 83

84 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Brug dias 17 og 18 Noter til dias 17 og 18 Mod slutningen af et måltid høres der ofte færre synkelyde - det er ikke fordi, der ikke kommer mere mælk, men fordi barnet nu er nået ind til den fede mælk, som er mere næringsrig, men kommer i mindre mængde. Det er altså vigtigt at lade barnet forblive ved det samme bryst, selv om der ikke længere er synkelyde. Hvis man vælger at supplere med modermælkserstatning, er det ikke nødvendigt at stoppe amningen, hvis mor og barn har det fint med at fortsætte delvis amning. Brug dias 19 og 20 Noter til dias 19 og 20 Måske er det på sin plads også at nævne ømhed som et helt almindeligt problem i den første tid. Det er normalt at føle ubehag de første minutter af hver amning, derefter skal det gerne aftage/forsvinde. Er der smerter hele tiden under amning, skal det afklares, om barnet har forkert fat, har kort tungebånd, etc., da det kan betyde sår og revner på længere sigt. Men også selv om barnet har helt korrekt fat, kan der opstå sår og revner, da barnet sutter med en enorm kraft. Ømhed/smerter, sår og revner er oftest almindeligt i de første par uger. Men samtidig opfordres til drøftelse med personalet ved behov. Man skal altså ikke gå ud og købe hjælpemidler ind på forhånd! Når forældrene skal vurdere, om barnet sutter korrekt, kan analogen til at spise spaghetti eller burger anvendes. Ved spaghetti suger vi maden ind, og der vil opstå huller i kinderne. Når vi derimod spiser burger, kræver det, at vi gaber højt op, og bider over hele burgeren. Mødegang 5 84

85 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Sundhedsplejerskens input Sundhedsplejersken er hovedansvarlig for dette tema, som krydres med erfaringer. Benyt evt. vedlagte dias. Brug dias 21 Noter til dias 21 Aktivér postkortet som de fik udleveret sidste gang, og brug det til at snakke om trivselstegn, når mælken er faldet til. Introducér at afføringen er et af de vigtigste tegn på, at barnet trives. Mødegang 5 85

86 Evaluering Underviser Mødedato: KOPIÈR ARKET Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Brug dias 22 Noter dias 22 De sidste 10 minutter bruges på at lave opsamling af afrunding. Lav en opsummering af, hvad der har været talt om i dag. Desuden spørges ind til, om der er noget, deltagerne tænker anderledes om nu, end da de kom. Er der noget, der har gjort særligt indtryk? Er der noget, der har vakt bekymring? Afslutning af tema Afslutningsvis tales om næste gang. Introducer til postkortet Jordemor Evaluering og tak for i dag Husk at melde afbud, hvis du ikke kan komme. Brug evt. dias 8 fra mødegang 1 Evaluering Forældre Mødegang: Underviser på tema: Underviser: Mødedato: Mødegang: Navn: Hold: Hold: De virker til at have fået nyttig viden, som de ikke havde inden mødet Temaet virker relevant og engagerende for nye forældre Dagens tema 1: Underviser på tema 1: Hvordan vurderer jeg deltagernes udbytte af tema 1: Markeringskode: Dagens tema 2: Underviser på tema 2: Sæt kun 1 kryds ved hvert udsagn Markeringskode: Undervisningsformen og arbejdsmetoderne engagerer deltagerne I høj grad Rimelig meget Både og... Ikke særlig meget Slet ikke Evalueringsskemaer ligger under Arbejdsark klar til kopiering Hvordan vurderer du dit udbytte af tema 1: Dagens tema har sat nye tanker i gang: Jeg synes, at temaet er relevant for nye forældre: Jeg synes godt om undervisningsformen og måden at arbejde på: Eventuelt andre kommentarer: Hvordan vurderer du dit udbytte af tema 2: Dagens tema har sat nye tanker i gang: Jeg synes, at temaet er relevant for nye forældre: Jeg synes godt om undervisningsformen og måden at arbejde på: Eventuelt andre kommentarer: Hvordan oplever du stemningen på holdet: Vi giver hinanden respekt og tryghed på holdet: Jeg har mulighed for at komme frem med det, der er vigtigt for mig i diskussionerne: Jeg har kontakt med de andre uden for møderne: Temaerne giver anledning til videre drøftelse af forældreskabet: Eventuelt andre kommentarer: Sæt kun 1 kryds ved hvert udsagn I høj grad Rimelig meget Både og... Ikke særlig meget Slet ikke Hvordan vurderer jeg deltagernes udbytte af tema 2: De virker til at have fået nyttig viden, som de ikke havde inden mødet Temaet virker relevant og engagerende for nye forældre Undervisningsformen og arbejdsmetoderne engagerer deltagerne Hvordan vurderer jeg dynamikken på holdet og mellem parrene: Deltagerne giver hinanden respekt og tryghed Underviserne gør deltagerne trygge og får alle med i diskussionerne Deltagerne virker interesserede i at have kontakt med hinanden uden for møderne Deltagerne har allerede haft kontakt til hinanden uden for møderne Parrene virker til at tale sammen om forældreskab og forældreansvar Hvilke justeringsbehov ser jeg i forhold til denne mødegang: I forhold til de faglige temaers indhold, sværhedsgrad, sammensætning og omfang: I forhold til undervisningsformen og de anvendte metoder og værktøjer (øvelser): I forhold til styrkelse af gruppedynamikken, sammensætning af deltagerne i øvelser mv.: KOPIÈR ARKET Mødegang 5 86

87 Noter: Mødegang 5 87

88 Eksempel fra Region Midtjylland Mødegang 6 At blive en familie Dagens program Jordemor: Velkomst og introduktion Jordemor: Billedøvelse: Os som familie Pause Jordemor og sundhedsplejerske: At blive en familie Jordemor: Opsamling, afrunding og evaluering Tid og hvem Tankerne bag Tanken med At blive en familie er, at de kommende forældre reflekterer over parforholdet som et vigtigt grundlag for at familien fungerer godt og det er trygt at være barn. Forældrene styrkes i at være opmærksomme på hinanden i parforholdet og får viden om kommunikation som redskab til dette. Mødegang 6 88

89 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Jordemor Velkomst og opsamling fra sidst Er der noget, der særligt har rørt sig i forældrene siden sidst? Hvad var de særligt optagede af, da de tog herfra? Saml op på spørgsmålene på postkortet fra sidst Jordemor Øvelse Hele gruppen eller delt op i mænd og kvinder Billedøvelse: Os som familie Tanken er, at forældrene gør sig overvejelser om det at blive og være familie og bliver bevidste om egne værdier. Forældrene vælger et billede, som siger noget om deres forestilling om deres familie. Arbejdsspørgsmål til forældrene: Hvilke forestillinger gør du dig om, hvordan jeres familie bliver? Hvad bliver den største udfordring, når vi får barn? Hvad skal helt sikkert være en del af vores familieliv? Forældrene introduceres til tankerne med øvelsen Øvelse handler om, at de enkelte forældre får lov at sætte tanker og refleksioner på et bestemt spørgsmål. Det er udelukkende forældrenes vinkel, der lægges vægt på. Skriv evt. arbejdsspørgsmålene på tavlen. Del evt. deltagerne op i 2 grupper, mænd og kvinder hver for sig Billederne spredes ud på bordet eller på gulvet, hvis forældrene står op Underviseren forklarer, at alle nu skal tage et billede, der passer til de tanker, de har om et af arbejdsspørgsmålene Herefter starter en af forældrene med at forklare, hvorfor han/hun valgte det pågældende billede. Underviseren skifter mellem de 2 grupper og kan evt. hjælpe forældrene med uddybende spørgsmål. Det er vigtigt, at der spørges åbent og forældrene ikke presses for meget Øvelsen afsluttes med den sidste historie. Det er vigtigt, at historierne ikke valideres eller kommenteres af underviseren. Forældrenes udsagn skal have lov at stå alene. Alle historier og billeder er lige gode. Der er ikke rigtige og forkerte historier Mødegang 6 89

90 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Når sidste forælder har talt i begge grupper, opfordrer underviseren til, at alle samles igen Herefter foretages fælles opsamling på øvelsen, hvor underviseren forsøger at trække nogle generelle ting frem og almengøre nogle af udsagnene. Underviseren kan fylde faktaviden på i det omfang, der findes passende. Det kunne f.eks. være: Hvis vi skal forsøge at samle nogle overordnede temaer, som I nævnte på runden, så var der rigtigt meget, der handlede om, at I glæder jer til alt det dejlige, der venter. Der var også et par enkelte, der nævnte, at det kan være svært at forholde sig til barnet, inden det er født. Det har vist sig, at det faktisk forholder sig sådan for en del kommende forældre. Det har dog ingen betydning for, hvordan man er i stand til at knytte sig til barnet, når først det er født. Underviseren kan lægge op til, at forældrene spejler hinandens tanker ved at referere til nogle af forældrenes udsagn, der ligner hinanden. Underviseren kan trække sammenhængen frem. Herved styrkes gruppens oplevelse af, at de står overfor forventninger og udfordringer, der ligner hinanden Faktaboks Forberedelse på forældreskab Ifølge Svend Aage Madsen, som er psykolog og har beskæftiget sig meget med tilknytning til spædbørn, er der kønsforskelle på kvinder og mænds forestillinger om barnet i graviditeten. Kvinder forestiller sig oftest situationer med et lille spædbarn, mens mænd oftest har billeder af et lidt større barn, der evt. spiller fodbold eller er på skovtur. Når barnet er født, viser undersøgelser, at mænd i lige så høj grad er i stand til at relatere sig til barnet, og har nu forestillinger om barnet som et spædbarn. Billedet af det større barn før fødslen er ingen hindring for tilknytning til det nyfødte barn. Vi ved også fra Svend Aage Madsen, at forældre, der har drøftet og forholdt sig til spørgsmål om omsorgsrollen har mindre risiko for at opleve efterfødselsreaktion. Hvem tog sig fx af mig, da jeg var barn - hvem trøstede mig, når jeg var ked af det? Hvem tror du, du ligner mest som forælder - og hvordan? Parforholdet er det bedste terapisted, og meget kan forebygges ved dialog og samtale mellem parret. Svend Åge Madsen, Dennis Lind og Hanne Munck: Fædres tilknytning til spædbørn. Hans Reitzels forlag. Mødegang 6 90

91 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Øvelse Hele gruppen Alternativ billedøvelse For at undgå, at billedøvelsen minder for meget om øvelsen i modulet Barn og forældre på vej, kan der i stedet laves en gruppeøvelse. Del forældrene op i mænd og kvinder og giv hver gruppe en stak billeder. Forældrene vælger fortsat et billede, som de relaterer til arbejdsspørgsmålene, som er nævnt på side 2. Spørgsmålene kan evt. skrives på tavlen eller på et stykke papir, som udleveres til grupperne Pause Jordemor Dagens emne: At blive familie Brug dias 1 Brug dias 2 Mødegang 6 91

92 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Brug dias 3 Noter dias 3 Samhørighed og fælles glæde For de fleste par, er det at få barn den største fælles glæde, de nogensinde vil opleve. At dele glæden over et barn med hinanden giver en helt ny dimension og et livslangt perspektiv til parforholdet. At skabe noget så betydningsfuldt sammen, kan give helt nye følelser af sammenhold og samhørighed. Barnet betyder flere fælles opgaver, flere fælles oplevelser og nye fælles følelser forbundet med at blive forældre. De fleste vordende forældre forventer også, at forældreskabet er en sådan rejse ind i fællesskabet. Men fakta viser også, at par som gennemsnit betragtet bliver mere utilfredse med deres parforhold og oplever flere konflikter, når de bliver forældre. Det er der mange gode grunde til, og det kan være vigtigt at kende til nogle af de dynamikker, der udfordrer parforholdet som fællesskab. Det er vigtigt, fordi mange kan føle sig helt alene om ikke at leve op til idealet om de lykkelige nye forældre, og det er vigtigt, fordi mange vanskeligheder i parforholdet kan forebygges, hvis man forstår at få øje på dem og handle i tide. Pointe: Når vi får børn sammen, er det oftest, fordi vi ønsker at være og blive sammen og dele glæden ved at få et barn. Vi er ikke altid bevidst om, hvor meget ekstra det kræver at være en god kæreste/kone/mand netop på dette tidspunkt. Kærlighed, parforhold og forældreskab er en kunst man kan øve sig på og blive bedre til gennem god træning. Det er en levende størrelse, der har brug for ny inspiration og næring, hvis ikke den skal visne hen. Lige som alt andet levende på denne jord. Reference: Trillingsgaard, T (2012) Relationship satisfaction during the transition to parenthood. Preventing and predicting distress. Ph.d. afhandling, Aarhus: Department of Psychology and Behavioural Sciences, Aarhus University. Mødegang 6 92

93 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Brug dias 4 Noter dias 4 Når man lever sammen som par uden børn, kan man fordele sit overskud af tid meget uafhængigt af hinanden. Nogen par gør selvfølgelig de fleste ting sammen, men for andre par er der plads til at være meget forskellige: Den ene kan gå til vældig mange fester og fritidsaktiviteter, mens den anden prioriterer arbejde og familie. Hver part kan gøre, hvad der passer ham eller hende. Begge har ofte stor frihed, og mange har haft mulighed for at være spontane, søge oplevelser og lave hyggelige ting sammen eller hver for sig. Før man får børn kan man grine af sin kollega, der skal hjem og spørge manden eller konen, før hun siger ja til en invitation. Når barnet er kommet til, er der altid én der skal være hjemme, for at den anden kan gå ud. Der er én der skal stå tidligt op, hvis den anden skal sove længe. Hvis den ene har travlt på arbejde, så må den anden planlægge efter både at kunne hente og bringe barnet. Og hvor man før måske spiste sammen, vil der ofte være én, der spiser maden varm og en anden, der spiser den halvkold. De fleste forældre vil før eller siden føle sig overvældede af mængden af opgaver, som kommer til med det at få børn. Som ny forælder har man stadig de samme forpligtelser som før, de samme venner som før, de samme interesser som før og de samme roller ift. arbejde og familie. Men der er langt mindre tid til at udfylde dem. Med et nyt barn kommer et meget stort ekstra sæt af opgaver, som skal fordeles mellem mor og far. På den måde går vi fra at have adskilte mængderw af tid til kun at have én mængde, som skal fordeles. Samtidig bliver tiden mere knap, fordi et spædbarn tilfører fællesskabet en hel del ekstra opgaver, som tager tid. Pointe: Når vi bliver en familie slås ressourcerne sammen - giver sammenlagt færre ressourcer. Parforholdet bliver for en tid præget af planlægning og praktisk samarbejde. Mødegang 6 93

94 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Brug dias 5 Noter dias 5 Forældreskabet er en fælles rejse til to forskellige øer. Man kan tale om et par som gravide, men faktum er, at der på mors ø er en graviditet med dens kropslige og hormonelle forandringer, selve fødslen, amningen og efterfødselsfysik, mens der på fars ø kun er perifér udsigt til disse oplevelser. Mor bliver mor 9 måneder før far bliver far Citat fra Lars Daneskov. Når barnet kommer kan man dele forældreopgaverne på et utal af måder, men for langt de fleste, vil der kun være én forælder som er hjemme, og én forældre som er på arbejdsmarkedet gennem det meste af et år. Et par går altså ofte fra at have nogenlunde ensartede hverdagsliv til at have meget forskellige liv - både om dagen og natten. Det betyder, at parrets tid, oplevelser og perspektiv på forældreskabet bliver ekstremt forskelligt. Det gælder også forudsætningerne for at læse barnets signaler (er det sultent eller træt?), øvelsen i at skifte ble og trøste, og kundskaber i praktiske opgaver, f.eks. at vaske baby tøj, producere mos osv. Pointe: Det bliver særligt vigtigt at gå på besøg hos hinanden. Selvom vi bliver forældre sammen, bliver vi på mange måder mere forskellige. Det kræver en ekstra indsats at forstå forældreskabet fra den andens perspektiv. Forstå og acceptér forskelligheder i perspektiver og behov. Giv din partner mulighed for stressregulering - det betaler sig. Sørg for at holde forbindelsen åben - ved at bygge bro mellem de to øer. Mødegang 6 94

95 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Brug dias 6 Noter dias 6 Vi håndterer, som beskrevet ofte emner og situationer vidt forskelligt som par. Det er jo heller ikke så underligt. Vi er jo forskellige som mennesker. Og når vores hverdage også bliver mere forskellige, er der rigtig god grund til at sætte tid af til at besøge hinanden - for man kan ikke bare gætte sig frem til, hvordan den anden har det, eller hvad kan eller hun tænker eller ønsker - også selvom vi ofte tror vi kan. Det at besøge hinanden - eller at udvikle en god samtale i et parforhold - kan illustreres ved to ø-landskaber med en bro imellem. Alle mennesker har deres egen ø med en særlig sammensætning af huse og træer og en særlig atmosfære, som kan være et billede på, hvorfor personen på netop den ø ser på verden, som han eller hun gør. Altså med andre ord: Vi mennesker oplever, ser og føler på forskellige måder, fordi vi er forskellige og har forskellig bagage med os af oplevelser og erfaringer fra livet også fra før, vi mødte hinanden. Vi kommer fra hver vores familiebaggrund, og vi har forskellige drømme, meninger og forventninger. Ind imellem tror vi ikke desto mindre, at verden omkring os ser og oplever tingene, som vi selv gør - at andres øer ligner vores egen. Derfor glemmer vi let, at vores partner kommer fra et andet landskab og derfor er forskellig fra os, både når det gælder personlighed, temperament, tanker, følelser og måske også holdninger og værdier. Reference:Trillingsgaard T., Madsen A.D., Marcussen S., Rothenberg J.R., Sindberg T.H., Steenberger S. (2012; s ). Pas godt på hinanden, når 2 bliver til 3. Center for Familieudvikling. Derfor kan det være en rigtig god investering at bruge kræfter på at bygge bro og træne i at gå på den - og eksempelvis spørge ind til den andens forventninger og dele sine egne. Jo bedre kendskab man har til hinandens øer, jo bedre afsæt har man for at udvikle et stærkt forældresamarbejde. Og når man oplever, at den anden har forståelse, vil det også være lettere at gå på 95

96 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem kompromis og måske endda give afkald på nogle af de forventninger og krav, man ofte har til livet og hinanden. Reference: Trillingsgaard, T. et al (2012, 44): Pas godt på hinanden, når 2 bliver til 3. Center for Familieudvikling. De par, der har for vane at gå på besøg i hinandens landskab i ny og næ, bliver bedre rustet til at forstå hinandens følelser og reaktioner i hverdagen - også når der dukker vanskelige temaer op. At besøge hinanden betyder også, at man får plejet nærheden til hinanden, og at man lærer sig selv og den anden bedre at kende. Reference: Trillingsgaard, T. et al (2012, 44): Pas godt på hinanden, når 2 bliver til 3. Center for Familieudvikling. Den mest basale måde at bevare forbindelsen på, er ved at blive ved med at være nysgerrig på hinandens liv. Nysgerrig opmærksomhed er de 5 minutter man bruger om morgenen på at vide hvilken dag, der venter ens partner. Det kan også være den opmærksomhed, man bruger på at forstå sin partners dag om aftenen, inden dagen slutter. Opmærksomhed er den mest basale måde at vedligeholde sit parforhold på. Pointe: Den udfordring, vi står overfor i parforholdet, er derfor at bygge bro mellem øerne og besøge hinanden i håbet om at blive hørt og forstået. Brug dias 7 Noter dias 7 Det regnskab, der kan udspille sig, kan sammenlignes med en vandretur med gutterne eller med veninderne Om morgenen når vi er friske, pakker telt og mad og fylder rygsækkene, er det aldrig noget problem at fordele vægten mellem hver vores rygsæk. Og vi starter dagen med en god fornemmelse af, at vi bærer hver vores del. Når vi nærmer os dagens afslutning, hvor mine ben er trætte, jeg har væskende vabler og skulderremmene skærer, så begynder jeg at tænke på, at det da vist nok også var mig, der tog den tunge pose med telt-stængerne, og det Mødegang 6 96

97 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem har jeg da vist også gjort 3 dage i træk nu. Jeg har glemt at min veninde tog både maden og kogegrejet. Det kræver ikke en psykolog for at gennemskue, at min træthed gør mig knotten og ude af stand til at se objektivt på fordelingen af opgaver. Men i hverdagen kan det være svært at skelne sin egen udmattelse fra en uretfærdig fordeling. Pointe: det er vigtigt at blive enige om hvordan vægten skal fordeles, men det gøres bedst på tidspunkter, hvor man har et vist mål af overskud. Alternativ illustration af udtrætningen som nybagte forældre Lave en parallel til at være partnere i et firma, og i fritiden er man kærester. Det betyder at man skal kunne regne med hinanden som forældre, at man har et fælles ansvar for, at firmaet (= familien) fungerer, og at det kan være en hjælp at dele pligterne mellem sig. Så ved man, hvad der er ens ansvarsområde, og man kender hinandens bidrag. I hvert fald dem der kan måles. Ind i mellem er det nødvendigt med et personalemøde (= øvelsen til slut i undervisningen), for det er ikke alle emner, man med fordel kan få talt igennem henover aftensmaden, et grædende barn, på vej ud af døren osv. Det gør man jo heller ikke i et rigtigt firma! De vigtige ting, dem afsætter man tid og ro til at få talt konstruktivt igennem. Sundhedsplejerskens input Udfordringer i parforholdet Ulvetimen, det urolige barn om aftenen Søvnunderskud Konflikter opstår oftest i samme tidsrum, som barnet er uroligt, da vi er presset under barnets gråd og uro Hvem gør hvad hvornår? Drøftelse af forventninger og rollefordeling Mødegang 6 97

98 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Brug dias 8 Noter dias 8 Når puljen er reduceret til fælles afstemning, opstår nemt det huslige pointregnskab -tips til mindre bogføring: Læg mærke til, værdsæt og anerkend Når vi bliver set, taget alvorligt, opmuntret og elsket, så gror vi. Og det underlige er, at når man møder det gode fra sin partner, så er viljen til at give det tilbage også større. Man kan sige, at det handler om gode cirkler, der sættes i gang eller dårlige cirkler, der forstærker det, der føles svært. Mange kan have lyst til, at det er den anden, der først skal indlede med at gøre noget godt. Men det er svært at ændre andre end sig selv - derfor er det en rigtig god idé selv at tage initiativet først. Reference: Trillingsgaard, T. et al (2012, 28): Pas godt på hinanden, når 2 bliver til 3. Center for Familieudvikling. Brug konstruktiv kommunikation Ord som undskyld og tak er nogle af de mest opbyggelige ord, som vi kan hente ind i vores parforhold. Prøv selv at huske sidste gang, hvor nogen gav dig en oprigtig undskyldning og genkald dig, hvordan det føltes.tag derfor imod din partners tak eller undskyldninger. Det at sige tak og tage imod har det med at smitte positivt af på den anden. Reference: Trillingsgaard, T. et al (2012, 26): Pas godt på hinanden, når 2 bliver til 3. Center for Familieudvikling. Som eksempel på, hvad konstruktiv kommunikation kan være, skal vi slutte dagen med at lave en øvelse. Mødegang 6 98

99 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Brug dias 9 Noter dias 9 Det at få et barn og indgå i en ny rolle kræver, at vi åbner os følelsesmæssigt op. Fra naturens side er vi altså gearede til at tage til os. Vi ved fra megen forskning, at en stor gruppe af gravide og nye forældre samtidigt bliver særligt psykisk sårbare i en periode. Det kan f.eks. give sig til udtryk som øget tristhed, magtesløshed, ensomhed, træthed, irritabilitet, selvbebrejdelser, uro eller at man har svært ved at overskue det. Overskud eller det modsatte påvirker parforholdet. Det kan være svært at være meget trist, og det kan være svært at have en partner, som er det. Mange oplever følelsesmæssig, tankemæssig eller fysisk reaktion efter en fødsel. At føde et barn eller at overvære en fødsel og blive forældre er begivenheder, der sætter sig spor i vores liv. Derfor er det ikke så underligt, at vi reagerer. For de fleste, der får det sådan, går det over i løbet af nogle uger. Statistikken viser, at vi er mere udsatte for at få en depression på dette tidspunkt i vores liv end på noget andet tidspunkt (Gaia-instituttet). En fødselsdepression eller efterfødselsreaktion er en følelsesmæssig tilstand, hvor du, enten mens du venter dig eller i tiden efter fødslen, bliver trist og føler du synker ned i et sort hul uden at vide hvorfor. Denne tilstand kan gribe negativt ind i jeres tilværelse. Man kan beskrive tilstanden som en overbelastning. Det er normalt at reagere følelsesmæssigt på store begivenheder i livet, men selvom du oplever det at blive mor eller far som en glædelig begivenhed, kan det godt samtidigt opleves som en omvæltning, du umiddelbart har svært ved at rumme. Du kan føle dig ret overvældet og hjælpeløs, fordi du ikke har erfaringer til at tackle den nye livsomstændighed. Hvis alt det, der kræver din energi overstiger de kræfter, du har, bliver du overbelastet og kommer ud af balance. Mødegang 6 99

100 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Brug dias 10 Brug dias 11 Brug dias 12 Noter dias 12 I dag ved vi så, at det har lige så stor betydning for barnets udvikling, hvis faren har været ramt af en fødselsdepression, som hvis moderen har det. Svend Aage Madsen, Tidsskrift for jordemødre april Efterfødselsreaktioner hos mænd - tager typisk andre former end kvinders. Mænd med en fødselsdepression får det dårligt med at være far, de forsøger at undgå hjemmet og fordyber sig f.eks. i arbejdet. De er har ofte en kort lunte og er fraværende fra hjemmet. Derudover kan mænd have nogle af de samme symptomer på depression som kvinder, f.eks. at græde uden at vide hvorfor, være ulykkelig og føle, at man ikke er god til noget. Mødegang 6 100

101 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Symptomer der er hyppigst hos mænd: Vredesudbrud, agressivitet, svag impulskontrol, irritabilitet, destruktiv tankegang, lav stresstærskel, rastløshed, misbrug, tilbagetrækninger fra relationer, besættelse af arbejde, benægelse af smerte, rigide krav om autonomi, afvisning af hjælp. Reference: Pjece - Rigshospitalet, Mænd og fødselsdepressioner - en guide til arbejdet med mænd med psykiske vanskeligheder under graviditet, fødsel og spædbarnstid. Brug dias 13 Noter dias 13 Reagér hvis du eller din partner bliver ved med at være ked af det. Vær opmærksomme på hinandens reaktioner. Og tal med nogen om det, hvis du mener, du selv eller din partner har en efterfødselsreaktion. Man kan f.eks. selv lave en test på Gaia-instituttets hjemmeside. Brug dias 14 Noter dias 14 Vi ved, at tiden lige efter fødslen er et naturligt ophold i ens seksuelle samliv bl.a. pga. blødning, bristning, dryppende bryster osv. Overskuddet til at vise omsorg og opmærksomhed til sin partner kan desuden falde betydeligt, når der kommer en lille ny. Pludselig er der en, der trænger til omsorg døgnet rundt, og man har ansvaret for et lille nyt menneske uden megen oplæring på forhånd. Træningen kommer, mens man øver sig. Derfor vil man nogle gange føle sig så træt eller optaget, at der ikke bliver meget overskud til Mødegang 6 101

102 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem partneren. Og det er endda på et tidspunkt, hvor man netop har brug for selv at få omsorg og forståelse, fordi man som nybagte forældre kan føle sig usikre og sårbar. Derudover kan der være noget rent praktisk: Et citat fra en klog far til to, Lars Daneskov: Ting der tidligere kunne udløses spontant skal nu planlægges. Husk, at hende der nu er dit barns mor, engang var din kæreste. Det skulle hun gerne blive ved med at være, også selv om begrebet sexli - for at citere en klassisk vittighed - i lang tid efter fødslen vil minde dig om titlen på den gamle quiz: Hvornår var det nu det var?. Lige som alt andet, er sex noget der kan planlægges og det kan virke absurd, når man gør det - sex er normalt ikke noget man behøver at skrive ind i en Maylandkalender, men det er investeringen værd. Brug dias 15 Noter dias 15 Bækkenbunden er en vigtig del af et godt sexliv. Den har ikke kun funktion i forhold til at kunne holde på urin og afføring, men er vigtig i forhold til glæden ved sex og at kunne mærke manden. Kvindens nydelse afhænger i høj grad af om bækkenbunden er trænet! Den første tid efter fødslen, kan det være en hjælp at anvende glidecreme, dels pga. gener fra bristninger og fordi slimhinden er mere tør pga. hormonelle påvirkninger. Ofte er den ene klar til at genoptage sexlivet før den anden. Diskussion om, hvornår det er tiden kan give anledning til konflikter. Det kan give anledning til at én tager initiativ, som den anden afviser. Hvis det er et mønster, der fortsætter, at én afviser og én tager initiativ, kan det give grund til stor frustration fra begge parter. Der kan opstå et belastende mønster, hvor den ene fortsætter initiativet og den anden føler sig presset og afviser. Hvis man kommer ind i dette mønster, er det en god idé at få talt om forskelligheder i lyst og behov i en snak uden for dobbeltsengen, og hvor hver især er optaget af at høre, hvordan den anden tænker og føler. Hvis begge er Mødegang 6 102

103 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem optaget af at forstå den anden og spørge ind til den anden, bliver følelse af forkerthed eller det ikke at blive forstået mindre. Når et par ender i en negativ spiral, hvor man efterhånden fjerner sig mere og mere fra hinanden, kan det være meget svært at se, hvordan man får vendt spiralen fra negativ til positiv. For at kunne det, er det værdifuldt at vide, hvad der er på spil; manden har gentagne gange nærmet sig kvinden med ønsket om sex og blevet afvist med begrundelsen: Ikke nu, jeg er træt, jeg orker ikke at skulle være mere for nogen, kan du ikke se, jeg er på hele tiden? Hvad er der på spil? Anerkendelse. Manden mangler anerkendelse som mand og kæreste. Elsker hun mig overhovedet stadig? Har hun slet ikke brug for mig længere? Kvinden mangler anerkendelse for alt det hun beskæftiger sig med derhjemme. Kan han ikke se, hvor meget jeg har at se til? Tager han det som en selvfølge? For at få vendt spiralen er det en fordel at være bevidst om, hvad der er på spil mellem de to. Hvis han ved, at hun mangler anerkendelse, giver det bedre mening for ham, at han skal vise hende anerkendelse ved at give hende opmærksomhed, praktisk hjælp, fortrolighed, intimitet i stedet for at blive ved med at presse på for at få sex. Man kan overveje at genoptage sexlivet på nye måder. Forsøg forskellige indgangsvinkler: Berøring, hjælpsomhed, fortrolighed og alle de andre indgange, der kan være. Tilsvarende, hvis hun ved, hvad der er på spil for ham, vil hun være mindre tilbøjelig til at skubbe ham væk, men i stedet forsikre ham om, at hun stadig elsker ham, selvom hun ikke orker sex lige nu. Forhåbentlig vil hun med den viden være opmærksom på stadig at røre ham og turde være tæt. På den måde vil de komme tættere på hinanden og tættere på sex og nærhed. Vejen til at genfinde hinanden er kommunikation! Mødegang 6 103

104 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Brug dias 16 Noter dias 16 Oplever I, at det hen ad vejen føles uoverskueligt at finde gode måder at samarbejde og kommunikere på, er det en god idé at søge hjælp. Der findes god viden og en del tilbud, som man kan have glæde af, også før man får det rigtigt svært i sit parforhold. Jo tidligere man tager problemet alvorligt, jo bedre mulighed er der for at finde en god vej. Kontakt f.eks. jeres sundhedsplejerske, læge eller kommune for at finde ud af, hvilke muligheder, der er for at få hjælp i jeres lokalområde. Det er også muligt at opsøge f.eks. en god psykolog eller en veluddannet familieterapeut. Vi anbefaler, at I søger hjælp, hvis I over tid, f.eks.: Har svært ved at fastholde en god kommunikation og et godt samarbejde Skændes ofte Er meget uenige om vigtige temaer i jeres familie Truer med at gå fra hinanden Oplever vedvarende tristhed eller bekymring Er urolige for jeres barn Har svært ved at behandle hinanden som venner Oplever hverdagen og samarbejdet for uoverskueligt Reference: Trillingsgaard, T. et al (2012, 9): Pas godt på hinanden, når 2 bliver til 3. Center for Familieudvikling. Varsler i parforholdet: skænderier og langsom tilbagetrækning fra hinanden. De fleste henvender sig for sent med problemer i parforholdet. Den ene part har trukket sig gradvist over lang tid. Pointer: Sænk tærsklen for at bede om hjælp. Det er vigtigt at give sin partner besked, hvis man oplever, at man udfører mere end hvad der er retfærdigt. Tag diskussionen med åbent sind og i tide. Undgå at opbygge bitterhed op over lang. Mødegang 6 104

105 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Brug dias 17 Brug dias 18 Noter dias 18 Underviseren opsamler Der laves opsummering af, hvad der har været talt om under diapræsentationen. Desuden spørges ind til, om der er noget, deltagerne tænker anderledes om nu, end da de kom. Er der noget, der har gjort særligt indtryk? Er der noget, der har vakt bekymring? Øvelse Parvis Samtaleøvelse Tanken er, at forældrene får lov at opleve at blive lyttet på. Forældrene introduceres til tanken med øvelsen - at de afprøver et værktøj til at nå og forstå hinanden. De kender alle sammen til skænderier og konflikter, hvor man føler man står i stampe, hvor man afbryder hinanden osv. Forklar, at øvelsen her kan være gavnlig, når man synes det trapper op - at man i sådan en situation kan aftale, at man næste gang barnet sover tager et lille parmøde, i håb om at blive klogere på, hvad der er på spil. Vigtigt at rammerne er sat og være enige om, at man gør det, tidsrammen, spillereglerne osv. Man har ikke så meget tid til at tale uforstyrret sammen, når man får børn, så det er vigtigt, at det er konstruktivt, når man gør det! Forklar evt. også, at det man som par tit mister, når man får børn, er følelsen af nærvær og intimitet, da kontakten mellem de voksne bliver mindre i Mødegang 6 105

106 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem mængde og mere forstyrret generelt. Alene det, at føle sig lyttet på, set og hørt, giver følelsen af anerkendelse og nærvær. Så øvelsen gøder så at sige forholdet generelt. Instruktion: Forældrene opfordres til at sætte sig overfor hinanden, så tæt, at deres ben rører hinanden. Den fysiske kontakt er vigtig for at skabe nærvær og intimitet, og nedbryde de forsvar der måtte være imellem parterne. Hvis man er virkelig irriterede på hinanden, kan det være en overvindelse bare at skulle sætte sig sådan! Informér forældrene om, at det er en øvelse i konstruktiv kommunikation, som går ud på at lytte til hinanden på skift. Vi mennesker TROR oftest efter få sekunders lytten, at vi ved, hvad vores partner vil sige, og derfor knap nok hører efter resten, da vi er i fuld gang med at forberede vores modsvar. Ofte er vi måske mest interesseret i, at den anden forstår det, vi selv har på hjerte - og hvilke meninger, vi selv har om en konkret sag. Alt imens den anden tænker på samme måde. Det gør, at der ofte er to, der gerne vil forstås, mens der ikke er nær så meget opmærksomhed på, hvordan man kan høre og forstå det, den anden siger og ønsker. Vi kender jo hinanden så godt! Men nu skal de til at lære hinanden at kende som forældre, og derfor vil vi gerne give dem et værktøj, som kan hjælpe dem til at blive bedre til at lytte til hinanden. Så gør jer rigtigt meget umage med at lytte til den anden. Forældrene deles op i par. De får til opgave at fortælle deres partner om, hvad de tænker i forhold til ét af arbejdsspørgsmålene. De skal kun tage udgangspunkt i sig selv og blive på egen banehalvdel. Er der forældrene, der deltager alene, kan de evt. sættes sammen eller få lov at være observatør hos et par, der giver tilladelse til dette. Instruktion til den, der taler: Fokusér på at dele mest muligt af dine tanker og følelser, selv om det føles svært. Fremsæt gerne ønsker til fremtiden ved at fremhæve noget fra tidligere, som du gerne vil styrke/fremme. Instruktion til den, der lytter: Den, der taler må ikke afbrydes, men har beskyttet taletid. Du har til opgave primært at lytte. Fokusér al din opmærksomhed på den, der taler, og lad dermed din partner vide, at du lytter - også selvom du måske er uenig. Vend dig direkte mod din partner, hold øjenkontakt. Hør din partner til ende, og hold din egen mening til senere. Flyt distraherende ting, f.eks. en taske eller Mødegang 6 106

107 Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem jakke. Stil kun få spørgsmål, der opfordrer taleren til at uddybe. Stil spørgsmål, der ikke kan besvares med JA/NEJ. Forældrene vælger selv ét af disse arbejdsspørgsmål: Er der noget, du forestiller dig at måtte give køb på ved at blive forældre? Hvad ønsker du, der skal være en sikker del af jeres familieliv? Hvad vil du sætte pris på i jeres familie/jeres parforhold om et år? Opsamling på øvelsen Efter øvelsen opsamles i plenum. Det er ikke hensigten, at forældrene skal gengive, hvad de selv eller deres partner har givet udtryk for eller været enige/uenige om. Opsamlingen anvendes i stedet til at få forældrene til at forholde sig til oplevelsen af at få beskyttet taletid, hvor partneren bare lytter. Spørgsmål, der kan stilles i plenum: Hvordan var det at være den, der blev lyttet til? Hvad er udfordringen ved at blive på sin egen ø, når man har noget, der brænder på? Hvad er det nye i denne måde at lytte på? Snak evt. med dem om, hvorvidt de syntes, det virkede lidt kunstigt og forklar, at det som regel bliver bedre, når man har prøvet det nogle gange. Alternativ udgave af øvelsen Forældrene får 10 minutters taletid på skift. De må selv om, hvem der starter. Den talende skal fortælle om hvilken bekymring fylder lige nu mest for mig, i forhold til, at jeg snart skal være mor/far?. Understreg at det kan være alt muligt, lige fra bekymringer om husbyggeri, bil, fødslen, rollen som forældre, problemer i parforholdet, følelse af utilstrækkelighed osv. Det er DERES taletid. De bestemmer hver især, hvad den skal fyldes ud med. Den lyttende part skal lytte, uden at kommentere - overhovedet! KUN lytte. Man kan evt. bede sin partner om at gentage, det han/hun lige har sagt, for at sikre sig, at beskeden er gået igennem. Men det er en neutral gentagelse, ikke en kommentar. Forældrene bedes om at øve sig i, at holde øjenkontakt hele vejen igennem - igen for at fremme nærvær og intimitet. Når de 20 min. er gået, sætter de sig tilbage til bordet, og der samles op, bl.a. ved at der spørges, om det var ok at prøve. Mødegang 6 107

108 Mødegang: Underviser på tema: Underviser: Eksempel fra Region Midtjylland Tid og hvem Referencer Lektor Kenneth Reinicke; Hva med far? Mænds forventninger og erfaringer med at blive far, udarbejdet for Roskilde Kommune, med midler fra Sundhedsstyrelsens»Satspulje«. Svend Aage Madsen, Chefpsykolog Rigshosp. Madsen, Svend Aage m.fl. (2002); Fædres tilknytning til spædbørn, Hans Reitzels forlag. Trillingsgaard T., Madsen A.D., Marcussen S., Rothenberg J.R., Sindberg T.H., Steenberger S. (2012); Pas godt på hinanden, når 2 bliver til 3. Center for Familieudvikling. Trillingsgaard, T (2012); Relationship satisfaction during the transition to parenthood. Preventing and predicting distress. Ph.d. afhandling, Aarhus: Department of Psychology and Behavioural Sciences, Aarhus University. Rigshospitalet; Mænd og fødselsdepressioner - en guide til arbejdet med mænd med psykiske vanskeligheder under graviditet, fødsel og spædbarnstid. Afslutning af tema De sidste 10 minutter bruges på at opsummere, hvad forældrene har beskæftiget sig med denne gang. Underviseren afrunder og afklarer med forældrene, om de ønsker, at de andre på holdet informeres, når de har født. Det er op til forældrene at bestemme, om de skriver en fælles mail, offentliggør fødslen via facebook, sender en sms til den øverste på listen, der så sender beskeden videre, eller hvad forældrene aftaler. Emnet bringes op af underviseren for at styrke samhørigheden mellem forældrene. Forældrene informeres og opfordres til at foretage skriftlig evaluering, så En familie fødes udvikles og bliver bedre Jordemor Evaluering og tak for i dag Husk at melde afbud, hvis du ikke kan komme næste gang. Brug evt. dias 8 fra mødegang 1 Evaluering Underviser Mødedato: Evalueringsskemaer ligger under Arbejdsark klar til kopiering Evaluering Forældre Mødedato: Mødegang: Dagens tema 1: Dagens tema 2: Hvordan vurderer du dit udbytte af tema 1: Dagens tema har sat nye tanker i gang: Jeg synes, at temaet er relevant for nye forældre: Jeg synes godt om undervisningsformen og måden at arbejde på: Eventuelt andre kommentarer: Hvordan vurderer du dit udbytte af tema 2: Dagens tema har sat nye tanker i gang: Navn: Underviser på tema 1: Hold: Underviser på tema 2: Sæt kun 1 kryds ved hvert udsagn Markeringskode: I høj grad Rimelig meget Både og... Ikke særlig meget Slet ikke Hvordan vurderer jeg deltagernes udbytte af tema 1: Hold: De virker til at have fået nyttig viden, som de ikke havde inden mødet Temaet virker relevant og engagerende for nye forældre Undervisningsformen og arbejdsmetoderne engagerer deltagerne Hvordan vurderer jeg deltagernes udbytte af tema 2: De virker til at have fået nyttig viden, som de ikke havde inden mødet Temaet virker relevant og engagerende for nye forældre Undervisningsformen og arbejdsmetoderne engagerer deltagerne Hvordan vurderer jeg dynamikken på holdet og mellem parrene: Deltagerne giver hinanden respekt og tryghed Underviserne gør deltagerne trygge og får alle med i diskussionerne Deltagerne virker interesserede i at have kontakt med hinanden uden for møderne Deltagerne har allerede haft kontakt til hinanden uden for møderne Parrene virker til at tale sammen om forældreskab og forældreansvar Hvilke justeringsbehov ser jeg i forhold til denne mødegang: I forhold til de faglige temaers indhold, sværhedsgrad, sammensætning og omfang: I forhold til undervisningsformen og de anvendte metoder og værktøjer (øvelser): Markeringskode: I høj grad Rimelig meget Både og... Ikke særlig meget Slet ikke Sæt kun 1 kryds ved hvert udsagn I forhold til styrkelse af gruppedynamikken, sammensætning af deltagerne i øvelser mv.: Jeg synes, at temaet er relevant for nye forældre: Jeg synes godt om undervisningsformen og måden at arbejde på: Eventuelt andre kommentarer: Hvordan oplever du stemningen på holdet: Vi giver hinanden respekt og tryghed på holdet: Jeg har mulighed for at komme frem med det, der er vigtigt for mig i diskussionerne: Jeg har kontakt med de andre uden for møderne: Temaerne giver anledning til videre drøftelse af forældreskabet: KOPIÈR ARKET Eventuelt andre kommentarer: KOPIÈR ARKET Mødegang 6 108

109 Noter: Mødegang 6 109

110 Fødselsoplevelser Hverdagen med barnet Hvad kan du gøre for at hjælpe barnet til at sove? Gråd - hvad er det udtryk for? Efterfødselsdepression Mødegang 7 110

111 Mødegang 7 Dagens program Sundhedsplejerske: Siden sidst og tillykke med jeres barn Sundhedsplejerske: Fødselsoplevelser Pause Sundhedsplejerske: Hverdagen med barnet Søvn og gråd (vurdér gruppens behov) Sundhedsplejerske: Efterfødselsdepression Sundhedsplejerske: Evaluering Nogle sundhedsplejersker vælger at sende en sms eller mail, som en reminder til, at vi mødes og en opfordring til, at familien kan ringe tilbage til sundhedsplejersken efter behov. Distriktssundhedsplejersken kontakter sundhedsplejersken omkring familier, der påkalder sig særlig opmærksomhed. Tid og hvem Sundhedsplejerske Velkommen og tak for sidst Sidste gang med jordemoren talte vi om fødsel og det nyfødte barn, men nu er I så kommet over på den anden side - I har født. Jeg har glædet mig til at se jeres babyer - tillykke! Afbud i dag fra. de kommer desværre ikke i dag. Brug dias 1 Dagens program Mødegang 7 111

112 Tid og hvem Tankerne bag Forældrene har nu afsluttet kontakten med jordemødrene og mødes i gruppen for første gang med deres nyfødte barn på ca. 1 måned. Forældrene vil opleve et naturligt behov for at vise barnet frem og spørge ind til fødselsforløbet hos hinanden. Deres fødselsoplevelser er professionelt afsluttet hos deres egen jordemor, men rent socialt er det en stor glædelig begivenhed, som påkalder sig stor opmærksomhed i gruppen. Sundhedsplejersken skal forstørre og lade sig begejstre af familiernes glæde. Familiernes egen distriktssundhedsplejerske har været på besøg i hjemmet. Amning berøres ikke direkte, da det er fokus i hjemmebesøget af distriktssundhedsplejersken. Hvis familien har spørgsmål, som kræver opfølgning, henvises til distriktssundhedsplejersken til individuel vejledning og vejning i et hjemmebesøg Du tager stilling til Vær opmærksom på om alle har født! De grupper der er på Facebook, er oplyste om hinandens fødsler På nogle hold kan start af gruppen eventuelt rykkes i samarbejde med koordinator Hvis der er enkelte der ikke har født - gennemføres mødegangen, men der tages forbehold for, at alle får deres oplevelser frem første gang, de kommer i gruppen efter fødslen Mødegang 7 112

113 Tid og hvem Tillykke Gruppen og jeg glæder os til at høre om jeres barn! Gennemgang af det praktiske i forbindelse med, at der nu er børn til stede Puslepladser, hygiejne med håndvask og brug af sprit Amning, opvarmning af mælk etc. - der er mulighed for at anvende skærm ved amning. Bliv bare her i rummet. Aktivitet Hele gruppen Præsentation af det enkelte barn Fædre opfordres til at fortælle om barnet, mor kan supplere. Har barnet fået navn? Hvornår blev barnet født? Kort beskrivelse af barnet på 2-3 sætninger, hvordan oplever forældrene barnet? Skriv navn og karakteristika op på flipover eller i dine egne noter. (gemmes til senere brug). Det er vigtigt for forældrene at præsentere deres barn, og det giver sundhedsplejersken en idé om, hvad forældrene har fokus på/er optaget af ved deres barn pt. Ved at give ordet først til far, sikrer vi, at de bliver hørt, da det ellers ofte er mor, der automatisk tager ordet hér. Det giver også forældrene en indgang til at tale med hinanden om deres børn. Hjælpeudsagn Vi oplever et barn, der sover og spiser Vi oplever et barn, der er meget vågent og har svært ved at sove Vi er først ved at lære barnet at kende Vi synes det er lidt svært at vide, hvad barnet har brug for Sundhedsplejersken følger op på de udsagn med f.eks. det urolige barn: Er der andre der har oplevet noget tilsvarende? Sundhedsplejersken supplerer med at samle op på hvad der så virker. Mødegang 7 113

114 Tid og hvem Sundhedsplejerske Tankerne bag Fødselsoplevelser Fødslen er en stor begivenhed for den enkelte og gruppen får anledning til at dele fødselsoplevelserne. De kan få øje på ligheder og forskelligheder, og deres narrative fortællinger giver en fornemmelse af, hvad de hver især er optaget af. Er det selve fødslen, modtagelse af barnet, det første møde, eller er det barnet, som de oplever nu, barnets signaler og deres glæder og bekymringer? Vær opmærksom på, at den fælles snak holder sig til overskrifter fremfor små detaljer. Det er godt at undgå de dramatiske private oplevelser, da forældrene kan følge op på snakken i f.eks. pausen. Brug dias 2 Øvelse Mand og mand Kvinde og kvinde Opsamling på øvelsen Fortæl om din fødsel til en anden af dit eget køn Mand-mand, kvinde-kvinde, så alle får lov til at dele deres oplevelse med en af samme køn. Det er op til forældrene selv, hvordan og hvad de vil fortælle om fødslen. Enten to og to eller i små grupper. Hver forælder får 5 min. til at fortælle om fødslen. Sundhedsplejersken spørger hele gruppen om hvad der fra deres samtaler, har gjort mest indtryk? Gerne konkludere, at fødsel er en meget personlig oplevelse, som man vil huske resten af livet Det er meget individuelt hvordan vi bruger vores fødselshistorier Det kan være vigtigt at gemme minder til barnet, nogle laver scrapbøger, nogle billedalbums og andre digitalt osv. For barnet giver det altid en anledning til at glædes over begivenheden, at de blev netop jeres barn Tænk over, hvilken historie dit barn skal have med sig om sin egen fødsel Fortæl fødselshistorien så meget I har brug for, men mange par oplever forskel i behovet hos far og mor Mødegang 7 114

115 Tid og hvem Hjælpespørgmål Kan vi høre hvad der for dig Peter gjorde mest indtryk fra Sørens fortælling? Hvis vi fokuserer på noget glædeligt - hvad gjorde så mest indtryk Carsten? Hvad hvis vi skulle fremhæve noget svært, hvad gjorde så mest indtryk på dig Lise? Pause Sundhedsplejerske Tankerne bag Hverdagen med barnet Barnets tilstedeværelse ændrer hverdagen, hvilket skal i fokus. Det er vigtigt at få vendt den nye hverdag med andre for at opnå erfaringsudveksling. Her fokuseres på hvad går godt, hvad er svært, hvilke erfaringer har de andre? Godt hvis der også bliver en understregning af børnenes forskelligheder - de er små personligheder. Samtalerne skal samtidig understøtte netværksdannelsen internt i gruppen. Brug dias 3 Mødegang 7 115

116 Tid og hvem Sundhedsplejersken taler ud fra hverdagsbilleder Sundhedsplejersken taler ud fra erfaringer fra besøgsarbejde. Indledningen kan omhandle: Hverdagen med et spædbarn er et krævende fuldtidsjob for både mor og far. Der er ingen fyraften! Barnet har endnu ikke en rytme med mad og søvn. Den første måned oplever nogle et meget regelmæssig sovende barn, hvilket for de fleste ændres Nogle oplever nærheden med barnet med stor intensitet, andre føler det som frihedsberøvelse Det er afgørende for forældre om barnet kan beroliges, spise og sove Det er vigtigt at økonomisere med kræfterne Det handler om at lære sit barn at kende - hvilke tegn er tydelige når barnet er mæt, tilfreds, tilpas, træt eller overtræt. Det tager tid! Det er forældrene, der kender deres barn bedst og for hver dag der går lærer de barnet bedre og bedre at kende Godt at se tiden som øvetid - og godt hvis man er to (gerne hjælp fra netværk) Du bestemmer Temaer som sundhedsplejersken kan byde ind med: Det er helt normalt, at man reagerer på en så stor omvæltning i livet! Der er både det fysiologiske, hormonelle, psykiske og sociale, som er på spil. Men der er jo det formål, at det gør, at vi tager imod barnet, at vi emotionelt knytter os til barnet. Forundring og begejstring Ambivalente følelser f.eks. kærlighedsbånd og frihedsberøvelse Søvnunderskud Ansvarsfordeling og at give hinanden plads, specielt ved vi, at kvinder ofte tager førertrøjen Hjælpe hinanden omkring pasning af barnet Urolige børn Usikkerhed omkring trivsel og ernæring Nye roller, identitet Det er normalt, at moderfølelse og faderfølelsen ikke er der fra dag 1 Mødegang 7 116

117 Tid og hvem Oplæg, hvis gruppen har behov for det Hvad kan du gøre for at hjælpe barnet til at sove? Brug dias 4 Eksempler Brug gerne liften, da den er mobil og kan være tæt på jer eller lidt på afstand Lade omgivelserne signalere, at nu skal barnet sove Brug stemmen f.eks. Nu skal du sove, Jeg kan se, at du er træt og Jeg hjælper dig og putter dig Der, hvor barnet skal sove, skal der være forholdsvis stille, mørkt, køligt og sengen skal matche barnets alder og udvikling. Dynen skal passe i størrelsen, og først efter 1 års-alderen gives en passende hovedpude. Hvad er en søvncyklus Under søvnen sover vi igennem flere forskellige faser i et særligt mønster, som kaldes en søvncyklus. Den består af: Den lette søvn: Første stadie er en kort overgangsfase, hvor man døser hen og let kan komme tilbage til vågenheden. Andet stadie er rigtig søvn, man sover stabilt, men vækkes relativt let Den dybe søvn: Består også af to faser, men her er man meget svær at vække. Kroppen er helt afslappet Så går man tilbage op i den lette søvn i nogle minutter. Herefter går man ind i drømmesøvnen. Drømmesøvnen: Kaldes også for REM-søvn (Rapid-Eye-Movement), hvor der er kraftige øjenbevægelser og høj hjerneaktivitet Mødegang 7 117

118 Tid og hvem Søvncyklusen med de 3 typer søvn gentages adskillige gange i løbet af natten, men med varierende længde af de enkelte faser og stadier. Der er forskel på voksne og børn, også når det drejer sig om søvn Det nyfødte barn går fra vågen til søvn gennem REM-søvn, og har kun ganske korte vågenhedsperioder. REM-søvn udgør ca. 50% af barnets søvn ved fødslen, og mindskes kun lidt de første 10 år af livet. Det betyder, at vi kan forveksle deres REM-søvn med opvågning, hvor vi let vækker dem og afbryder deres søvn. I tre til seks måneders alderen er det meget individuelt, hvor længe børn sover i træk. Nogle sover 20 minutter flere gange om dagen, og andre tager færre men længere søvnperioder. I den alder er det lige hensigtsmæssigt. Barnet styrer selv, hvad der er bedst, hvis det får mulighed for at sove, når det er træt. Et barn vækkes relativt let under REM-søvnen, og da den udgør en stor del af barnets søvn, er der relativt stor risiko for, at det vågner. Derfor er det hensigtsmæssigt lige at se, om barnet beder om hjælp, når det klynker, eller om det selv lægger sig til at sove igen. Sidstnævnte er nogle børn bedre til end andre, og nogle lærer det hurtigere end andre. Efter seks måneders alderen opnår barnet den virkelige dybe søvn. Først derefter kommer der længerevarende vågenhedsperioder om dagen. Brug dias 5 Forebyg skæv hovedfacon Barnet skal sove på ryggen, men vær opmærksom på, at barnet vender hovedet til begge sider, sørg for andre stillinger i vågen tilstand. Mødegang 7 118

119 Tid og hvem Brug dias 6 Faktaboks Hvor meget skal spædbarnet sove? Spædbarnet sover almindeligvis omkring 16 timer i døgnet til at begynde med, men det kan svinge fra 10 til 23 timer, og være helt normalt. Spædbørn vågner ofte med to til tre timers interval for at spise, deres længste sammenhængende søvnperiode er oftest fire til fem timer, da sulten tit vækker dem. Det kan dog forekomme, at et spædbarn sover den dobbelte tid i et stræk. Det er helt i orden, hvis det er et sundt normalt barn. Hvis det er et barn med specielle ernæringsbehov, f.eks. hvis det har taget for lidt på eller har tabt sig, skal barnet vækkes hver anden eller tredje time, alt efter hvad I har fået rådlagt af lægen eller sundhedsplejersken. I de første måneder har de fleste børn ingen fast rytme med hensyn til at spise og sove. Den skal forældrene hjælpe barnet med at opbygge. Faktaboks Forebyggelse af vuggedød 1. læg altid barnet til at sove på ryggen 2. undgå rygning 3. undgå, at barnet får det for varmt 4. lad barnet sove i egen seng eller under egen dyne (Kilde: Sundhedsstyrelsen 2011) Mødegang 7 119

120 Tid og hvem Oplæg, hvis gruppen har behov for det Gråd - hvad er det udtryk for? Brug dias 7 Alle spædbørn græder - en del af spædbarnets adfærd, den er nødvendig, fordi gråd sikrer at barn og forældre føres sammen (fremmer amning, tilknytningen og beskyttelsen af barnet) Alle børn er forskellige Man kan ikke forkæle et spædbarn. Barnets gråd er ikke selvstyret og fordi barnets hjerne ikke er udviklet tilstrækkelig til at kunne forstå, hvordan tingene hænger sammen. Efter 4-6 måneders alderen kan et barn bedre vente og er blevet bedre til selv at kunne regulere og styre gråden Gråd takles ved at opfylde spædbarnets grundlæggende behov: mad, træt - puttes til at sove, skiftes ble, behov for nærvær Det er en myte, at man kan høre og skelne mellem forskellige årsager til spædbarnets gråd - forældre lærer barnets temperament, rytme, personlighed og derved kan de aflæse sammenhænge mellem barnets adfærd og behov efter lidt tid. (Kilde: Hvorfor græder barnet, Komiteen for sundhedsoplysning 2010) Henvisning til folderen: Hvorfor græder barnet? (Komiteen for sundhedsoplysning 2010) Forældre til et meget grædende spædbarn ved, hvor frustrerende og bekymrende spædbarnsgråd er. Når barnet græder mere og mere i de første uger og alle råd er afprøvet, bliver man frustreret, trist og modløs. Alle forældre kender til at være frustreret over afbrudt søvn og manglende søvn, udkørthed og desperation. Mødegang 7 120

121 Tid og hvem Risiko for at forældre i desperation og afmagt rusker barnet: Ruskning af barnet kan medføre blødninger i hjernen og være årsag til hjerneskade eller død Pjece: Tæl til ti kan du finde på socialstyrelsen.dk Opsamling på øvelsen Opsamling på øvelsen Øvelse 2 og 2 Øvelse 3-4 personer (Ikke egen partner) Case: Jeres barn har grædt længe og er helt utrøstelig Du synes, du har forsøgt alt, men intet hjælper. Angsten for hvad der kan være galt med barnet bliver stærkere. Magtesløsheden kommer snigende, du bliver måske bange for hvad du kan finde på at gøre - men hvad gør du? Brug 5 min. Opsamling med fokus på gode løsninger Læg barnet et sikkert sted, i dets seng, kravlegård eller på guvlet og forlad rummet, så du kan falde til ro Gå tilbage til barnet når du er faldet til ro Kontakt en person, f.eks. nabo, kæreste, familie,ven, veninde, sundhedsplejerske eller læge og fortæl du har brug for hjælp Fortæl ærligt hvor desperat du er, og du er bange for at skade dit barn Bring barnet videre til nogen, der kan passe det sammen med dig eller for dig Summeøvelse: Jeres barns hverdag Fortæl om barnets hverdag. Skift, så alle får fortalt. Spørgsmål til hele gruppen: Kom der noget frem fra jeres drøftelser, som I ønsker at dele med os andre? Med udgangspunkt i nogle af de erfaringer om hverdagen, som sundhedsplejersken har hørt i de enkelte grupper, opsummeres de typiske udfordringer, som forældrene står over for pt. Mødegang 7 121

122 Tid og hvem Sundhedsplejerske Tankerne bag Efterfødselsdepression Sundhedsplejersken kæder hverdagens nye udfordringer sammen med, at nybagte forældre befinder sig i en særlig sårbar periode. Den sammenhæng skal give parret anledning til at tale om, hvordan de kan drage omsorg for hinanden. Her lægger sundhedsfremme og forebyggelses tankegangen i, at parret kan forsøge at være særlig opmærksomme på hinanden. At der er nogle kendetegn på forældre, som ikke trives og som kan give anledning til at søge hjælp. Brug dias 8 Forskel på den normale følelsesmæssige reaktion fødselsreaktionen og så fødselsdepression, som diagnosticeres af en læge. Brug dias 9 Opsamling på emnet Nu ved I lidt mere om efterfødselsreaktioner og depressioner. Og nøgleordet herfra er KOMMUNIKATION, fordi I er tættest på hinanden! Tal med enten sundhedsplejersken eller egen læge, og ved 2. måneder vil sundhedplejersken have fokus på efterfødselsdepression i besøget. Vigtigt at opfordre FAR til at deltage i besøget Egen læge tilbyder en samtale, hvis du er bekymret Mødegang 7 122

123 Evaluering Underviser Mødedato: Mødegang: Underviser: KOPIÈR ARKET Tid og hvem sundhedsplejerske Evaluering og tak for i dag Næste gang skal vi have fokus på familiedynamik og ideer til hvad i kan lave af aktiviteter med det lille barn. Bl.a. leg, sange og den motoriske udvikling. Vi kommer også ind på kommunens pladsgaranti for pasning. Husk at melde afbud, hvis du ikke kan komme. Brug dias 8 Evaluering Forældre Underviser på tema: Hold: Mødedato: Navn: Hold: Evalueringsskemaer ligger under Arbejdsark klar til kopiering Mødegang: Dagens tema 1: Dagens tema 2: Hvordan vurderer du dit udbytte af tema 1: Dagens tema har sat nye tanker i gang: Jeg synes, at temaet er relevant for nye forældre: Jeg synes godt om undervisningsformen og måden at arbejde på: Eventuelt andre kommentarer: Hvordan vurderer du dit udbytte af tema 2: Dagens tema har sat nye tanker i gang: Jeg synes, at temaet er relevant for nye forældre: Jeg synes godt om undervisningsformen og måden at arbejde på: Eventuelt andre kommentarer: Underviser på tema 1: Underviser på tema 2: Sæt kun 1 kryds ved hvert udsagn Markeringskode: I høj grad Rimelig meget Både og... Ikke særlig meget Slet ikke Hvordan vurderer jeg deltagernes udbytte af tema 1: De virker til at have fået nyttig viden, som de ikke havde inden mødet Temaet virker relevant og engagerende for nye forældre Undervisningsformen og arbejdsmetoderne engagerer deltagerne Hvordan vurderer jeg deltagernes udbytte af tema 2: De virker til at have fået nyttig viden, som de ikke havde inden mødet Temaet virker relevant og engagerende for nye forældre Undervisningsformen og arbejdsmetoderne engagerer deltagerne Hvordan vurderer jeg dynamikken på holdet og mellem parrene: Deltagerne giver hinanden respekt og tryghed Underviserne gør deltagerne trygge og får alle med i diskussionerne Deltagerne virker interesserede i at have kontakt med hinanden uden for møderne Deltagerne har allerede haft kontakt til hinanden uden for møderne Parrene virker til at tale sammen om forældreskab og forældreansvar Hvilke justeringsbehov ser jeg i forhold til denne mødegang: I forhold til de faglige temaers indhold, sværhedsgrad, sammensætning og omfang: I forhold til undervisningsformen og de anvendte metoder og værktøjer (øvelser): I forhold til styrkelse af gruppedynamikken, sammensætning af deltagerne i øvelser mv.: Markeringskode: I høj grad Rimelig meget Både og... Ikke særlig meget Slet ikke Sæt kun 1 kryds ved hvert udsagn Hvordan oplever du stemningen på holdet: Vi giver hinanden respekt og tryghed på holdet: Jeg har mulighed for at komme frem med det, der er vigtigt for mig i diskussionerne: Jeg har kontakt med de andre uden for møderne: Temaerne giver anledning til videre drøftelse af forældreskabet: Eventuelt andre kommentarer: KOPIÈR ARKET Pjecer, der udleveres til forældrene Pjece udgivet af sundhedsplejersken.dk Mødegang 7 123

124 Noter: Mødegang 7 124

125 Familiedynamik Aktiviteter med barnet og barnets signaler Mødegang 8 125

126 Mødegang 8 Dagens program Familiekonsulent/psykolog og sundhedsplejerske: Familiedynamik Pause Sundhedsplejerske og familiekonsulent/psykolog: Aktiviteter med barnet og barnets signaler Sundhedsplejerske: Evaluering Tid og hvem Sundhedsplejerske indleder Velkommen og tak for sidst Sidste gang hørte vi om jeres fødselsoplevelser og hverdagen med jeres lille barn. Vi kom også ind på temaet fødselsdepression. Er der nogle som har nogle tanker de vil dele, spørgsmål eller lignede? Jeres barn er nu omkring 2 måneder gammel - hvad er I optaget af? 2-3 udsagn fra hvert par. Sundhedsplejerske kan skrive udsagn op på tavlen. Brug 5 min. Husk at bruge pausen til at tale sammen - I vil nok finde ud af, at andre i gruppen er optaget af noget meget lignende. I kan også altid komme til mig, hvis I har spørgsmål. Afbud i dag fra de kommer desværre ikke i dag. Familiekonsulenten/psykologen samarbejder i undervisningen på hele mødegangen. Brug dias 1 Dagens program Mødegang 8 126

127 Tid og hvem Du bestemmer Hvis alle børn er vågne, kan det være en god ide at starte med babysang og aktiviteter på gulvet og vente med oplæg om familiedynamik. Familiedynamik Tankerne bag Barnet er nu 2 måneder og hverdagen med et spædbarn er for de fleste nu genkendelig og dermed et begyndende hverdagsliv. Den ene forældre er angiveligt startet på job, mens den anden har orlov med barnet. Nu sætter vi fokus på familiedynamikken og forældrene inspireres til at skabe grundlag for en god kommunikation i familien - både forældrene indbyrdes og med barnet. Vi fokuserer på, hvordan det er at være individ og par, samtidig med at blive en familie ved at skabe dialog omkring værdier og prioriteringer. Hensigten med at sætte fokus på familiedynamikken er, at der kan udtrykkes forskellige oplevelser af det, at være individ og samtidig far og mor. Der lægges vægt på øvelser i gruppen, som kan give ideer til kommunikationen og forældrene øver sig i at fortælle og lytte kvalificeret til hinanden. Familiekonsulent/ psykolog Familiekonsulenten/psykologen er indholdsansvarlig og introducerer temaet om kommunikation, livscirkler og arbejdsformen. Sundhedsplejersken understøtter. Temaet for i dag er kommunikation Dels mellem jer som forældre og partnere og dels mellem jer og jeres barn. For barnet er det livsnødvendigt at lære at kommunikere og blive mødt i sin kommunikation for at forstå sin omverden. Stemninger mellem forældrene forplanter sig til barnet. Som nybagte forældre har man stor opmærksomhed over for barnet, så det er almindeligt, at fokus på at få talt med sin partner falder. Undersøgelser viser, at god kommunikation i parforholdet er den allervigtigste faktor for at kunne bevare et godt og langt parforhold. I første halvdel har vi fokus på kommunikationen mellem forældre indbyrdes. Hvordan forstår vi hinandens ord og signaler (krop og mimik) og hvordan bliver vi tydelige overfor hinanden og hvordan møder vi hinanden. Når vi som forældre har kendskab til hinandens forventninger, har vi større mulighed for at afstemme forventningerne til hinanden - og dermed større mulighed for at klare de udfordringer, som kommer. Mødegang 8 127

128 Tid og hvem Brug dias 2 Her ligger hyperlink til flimklip Aktivitet Hele gruppen Filmklip: Fra tv-serien Nikolaj og Julie Frank og Karina Familierne introduceres til temaet kommunikation, forhåbninger og forventninger til hinanden med filmklippet fra Nikolaj og Julie. Du bestemmer Evt. kort fælles brainstorm om, hvad gruppen synes kendetegner en god samtale med deres partnere. Forældrenes bidrag sktives op på tavlen eller flipover. Herefter introduceres gruppen til arbejdet med Forældrecirklen - hvilke forhåbninger har forældrene til deres liv i familien? Hvad er vigtigt og betydningsfuldt for dem hver især? Øvelse Individuel Forældrecirklen Gruppen udfylder individuelt deres egen forældrecirkel. De kan få inspiration fra kort med tekst/udsagn om forventninger/forhåbninger (kort med udsagn skal ligge på gulvet til inspiration under øvelsen). Hvis kun den ene af et par er tilstede udleveres en forældrecirkel til partneren til udfyldelse hjemme. Mødegang 8 128

129 Tid og hvem Brug dias 3 Arbejdsark ligger under Arbejdsark klar til kopiering Forældrecirkel Hvad ønsker du skal prioriteres i jeres parforhold for, at jeres familieliv skal fungere? Hvad betyder mest for dig? Dem/det/værdier som også betyder noget: Navn: Dem/det/værdier som betyder mest for dig: Fortælle og lytteøvelse Sæt jer overfor hinanden og skiftesvis fortæl og lyt til hinanden. Den som lytter, skal gentage det, som bliver sagt af den der fortæller. Stil ikke spørgsmål eller modargumenter. Fortælleren begynder på følgende måde: Det vigtigste for mig er... fordi... Lytteren genatger på følgende måde: Det vigtigste for dig er... fordi... Bagefter drøfter I sammen følgende: Hvilke forskelle får I øje på i jeres forældrecirkler? Hvilke forandringer har I allerede gjort i forhold til, at I er blevet forældre? Mødegang 8 Kopiér arket Øvelse Parvis Lytteøvelse: Fortæl din partner, hvad der er vigtigt eller betydningsfuldt for dig Øvelsen introduceres med rollespil mellem sundhedsplejerske og underviser. Forældrene arbejder parvis, de skiftes til at fortælle og lytte gennem lytteøvelse (gentagelse af det partneren siger uden kommentarer eller spørgsmål) Øvelse Parvis I forhold til singler kan følgende alternativer overvejes: Evt. singler sættes sammen parvis (drøftes med sundhedsplejerske udfra individuel vurdering) Lytteøvelsen kan dels tage udgangspunkt i den individuelle udfyldelse af forældrecirkler; hvis dette vurderes for personligt kan lytteøvelsen gennemføres ved at de enkelte fortæller om oplevelser fra deres liv som forældre. Hvis kun en enkelt single kan sundhedsplejerske indgå i lytteøvelse med denne. Drøftelse af forældrecirklerne Forældrene ser parvis på forskellighederne mellem deres forældrecirkler og drøfter hvad og hvem, der er mest betydningsfuldt for den enkelte. Hvis der er tid afsluttes med udfyldelse af en fælles forældrecirkel. Mødegang 8 129

130 Tid og hvem Aktivitet Hele gruppen Brug dias 4 Filmklip: Professor Dion Sommer om forskelle på mand/kvinde i forældreskabet. Fædre som omsorgspersoner del 3, 4 og 5 vises i umiddelbar forlængelse af hinanden. Brug dias 5 Mødegang 8 130

131 Tid og hvem Øvelse Mande-og kvindegrupper eller 2 par sammen Mænd og kvinder i forældreskabet Afhængig af antal deltagere kan følgende øvelse disponeres på flere måder: Mand/kvinde grupper (max. 5 deltagere i hver) Par sammensættes med 2 par i hver gruppe Drøftelse af spørgsmål i forhold til at være mand/kvinde i forældreskabet: Hvad er en mors specielle bidrag i en familie? I forhold til faderen? I forhold til barnet? Hvorfor er en mor vigtig for sit barn? Hvad er en fars specielle bidrag i en familie? I forhold til moderen? I forhold til barnet? Hvorfor er en far vigtig for sit barn? Opsamling på øvelsen Hele gruppen samlet. Du bestemmer Hvis tid eller som alternativ til ovenstående øvelse: Stående drøftelse i mand/kvindegruppe Hvad er det vigtigste for dig ved at være far/mor? - og hvordan giver jeg plads til min partner til at være mor/far? Afslutning af emne Information om artikler til udlevering fra Politiken om psykolog Tea Trillingsgaard undersøgelse af førstegangsforældre ( Parforholdet presses efter første fødsel og Forældre: Vi var et fantastisk team, men parforholdet eksisterede stort set ikke ). Fortæl om andre kurser, der kan være relevante for et godt forældreskab. Eksempelvis PREP. Information om udlevering af hjemmeopgave ved afslutning på dagen. Mødegang 8 131

132 Mødegang 8 Tid og hvem Øvelse Hjemmeopgave Arbejdsark ligger under Arbejdsark klar til kopiering. Husk, at der er både en forside og bagside! Sætte pris på - Kort forside Hjemmeopgave De næste 3 dage skal du lægge mærke til de ting, du sætter pris på hos din partner i forhold til at være far/mor. Sig hver dag én ting højt til hinanden Hjemmeopgave De næste 3 dage skal du lægge mærke til de ting, du sætter pris på hos din partner i forhold til at være far/mor. Sig hver dag én ting højt til hinanden Hjemmeopgave De næste 3 dage skal du lægge mærke til de ting, du sætter pris på hos din partner i forhold til at være far/mor. Sig hver dag én ting højt til hinanden Hjemmeopgave De næste 3 dage skal du lægge mærke til de ting, du sætter pris på hos din partner i forhold til at være far/mor. Sig hver dag én ting højt til hinanden Hjemmeopgave De næste 3 dage skal du lægge mærke til de ting, du sætter pris på hos din partner i forhold til at være far/mor. Sig hver dag én ting højt til hinanden Sætte pris på - Kort bagside Hjemmeopgave Når din partner giver dig en anerkendelse, skal du tage i mod og sige TAK! Hjemmeopgave Når din partner giver dig en anerkendelse, skal du tage i mod og sige TAK! Hjemmeopgave Når din partner giver dig en anerkendelse, skal du tage i mod og sige TAK! Hjemmeopgave Når din partner giver dig en anerkendelse, skal du tage i mod og sige TAK! Hjemmeopgave Hjemmeopgave De næste 3 dage skal du lægge mærke til de ting, du sætter pris på hos din partner i forhold til at være far/mor. Sig hver dag én ting højt til hinanden Hjemmeopgave De næste 3 dage skal du lægge mærke til de ting, du sætter pris på hos din partner i forhold til at være far/mor. Sig hver dag én ting højt til hinanden Hjemmeopgave De næste 3 dage skal du lægge mærke til de ting, du sætter pris på hos din partner i forhold til at være far/mor. Sig hver dag én ting højt til hinanden Hjemmeopgave De næste 3 dage skal du lægge mærke til de ting, du sætter pris på hos din partner i forhold til at være far/mor. Sig hver dag én ting højt til hinanden Hjemmeopgave De næste 3 dage skal du lægge mærke til de ting, du sætter pris på hos din partner i forhold til at være far/mor. Når din partner giver dig en anerkendelse, skal du tage i mod og sige TAK! Sig hver dag én ting højt til hinanden OBS! Der kal kopieres både en for- og bagside på kortene. Derfor skal du også bruge arbejdsark: Sætte pris på_kort bagside Mødegang 8 Kopiér arket Hjemmeopgave Når din partner giver dig en anerkendelse, skal du tage i mod og sige TAK! Hjemmeopgave Når din partner giver dig en anerkendelse, skal du tage i mod og sige TAK! Hjemmeopgave Når din partner giver dig en anerkendelse, skal du tage i mod og sige TAK! Hjemmeopgave Når din partner giver dig en anerkendelse, skal du tage i mod og sige TAK! Hjemmeopgave Når din partner giver dig en anerkendelse, skal du tage i mod og sige TAK! Huskekort Læg de næste 3 dage mærke til de ting, du sætter pris på hos din partner i forhold til at være far/mor. Sig hver dag én ting til hinanden - se evt. på jeres forældrecirkler sammen OBS! Der kal kopieres både en for- og bagside på kortene. Derfor skal du også bruge arbejdsark: Sætte pris på_kort forside Kopiér arket Kl Pause Sundhedsplejerske Tankerne bag Aktivitet med barnet og barnets signaler Sundhedsplejersken er indholdsansvarlig. Familiekonsulent/psykolog understøtter. Forældrenes kommunikation med hinanden har afgørende betydning for barnets trivsel. Både kropssprog og det verbale sprog sætter præg på stemningen og atmosfæren i hjemmet. Forældrenes kommunikation og samvær med barnet hænger uløseligt sammen med familiens samlede trivsel. Oplægget med aktivitet med det lille barn er tilrettelagt for at give anvisninger til en positiv kontakt, hvor der er fælles opmærksomhed for forældre og barn gennem sang og bevægelse. Oplæg omkring barnets signaler og det gode samvær, giver forældrene mulighed for drøftelser af deres egen hverdag med barnet. Oplægget og drøftelserne i den store gruppe kan give forældrene ideer til aktiviteter med barnet og forståelse for barnets behov. Der stilles også fokus på barnets skrøbelighed ved at påpege de skadelige virkninger fra hårdhændet behandling og kemiske påvirkninger. Mødegang 8 132

133 Tid og hvem Barnets udbytte af sang og musik: Beroligende Sproglig stimulering Nærhed Glad stemning Aktivitet sammen med forældre Øvelse Hele gruppen Der ligger forslag til babysange under Arbejdsark klar til kopiering Syng: Hjulene på bussen Sang: Hjulene på bussen Hjulene på bussen drejer rundt rundt rundt rundt rundt rundt rundt rundt rundt hjulene på bussen drejer rundt rundt rundt gennem hele byen Dørene på bussen siger åbne og lukke åbne og lukke åbne og lukke dørene på bussen siger åbne og lukke gennem hele byen Hornet på bussen siger Båt båt båt båt båt båt båt båt båt hornet på bussen siger båt båt båt gennem hele byen Pengene i bussen siger klir klir klir klir klir klir klir klir klir pengene i bussen siger klir klir klir gennem hele byen Børnene i bussen siger vræhh vræhh vræhh vræhh vræhh vræhh vræhh vræhh vræhh børnene i bussen siger vræhh vræhh vræhh gennem hele byen Udlever kopi af babysange til forældrene. Husk fagter og bevæge børnene igennem sangen f.eks.: Hænder kører rundt = hjulene på bussen Næsen = hornet trykkes båt båt Arme = døre som åbner og lukker Osv. Gruppen bestemmer hvor mange vers, der skal synges Forældrene lægger mærke til deres eget barns reaktioner. Mødegang 8 Kopiér arket Barnets signaler og det gode samspil Vi kommer til at se på nogle eksempler, hvor forældre strukturerer deres aktiviteter med et barn. Hverdagen med et spædbarn indeholder flere slags små situationer, hvor jeres kommunikation og samspil er rollemodellen for jeres barn. Egenskaber, som barnet skal tilegen sig i de første leveår: Kan samarbejde Kan tage initiativer Kan guides af andre Kan handle Kan sætte ord på handlinger Kan sætte ord på følelser Mødegang 8 133

134 Tid og hvem I er rollemodel for jeres barn Marte Meo metoden arbejder med, hvordan forældre i deres samspil med barnet kan støtte barnets psykiske udvikling. Her gennemgåes de 5 principper i Marte Meo: At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse Brug dias 6 Her ligger hyperlink til filmklip Aktivitet Hele gruppen Øvelse Hele gruppen Meget af vores samspil med spædbarnet sker automatisk og ubevidst Filmklippet er med for at bevidstgøre: At alt hvad vi foretager os med barnet har en betydning! Det er væsentligt, at vi støtter barnet udfra barnets udviklingsniveau og behov. Filmklip: Marte Meo Introducer filmklip og hold øje med, hvad mor gør - og hvordan barnet reagerer. Uddyb de 5 Marte Meo principper ud fra filmklippet eller skab sammenhæng til principperne ud fra forældrenes udsagn. Drøftelse: En del af samspillet med spædbarnet sker automatisk og ubevidst Alt hvad vi foretager os med barnet har en betydning! Det er væsentligt, at vi støtter barnet ud fra barnets udviklingsniveau og behov. Mødegang 8 134

135 Tid og hvem Faktaboks De basale behov Mad, blive ammet eller få flaske (8-12 gange i døgnet) Søvn, når det er træt (gennemsnit timer i døgnet de 3 første måneder). Mange børn har brug for at falde i søvn hos mor eller far. Det vil hos rigtig mange børn vare 3 måneder før lidt mere faste rytmer begynder at tegne sig Rene bleer og babypleje, når bleen er snavset, er det tid til at få den skiftet. At blive badet og måske en gang babymassage kan være dejligt både for den voksne og barnet Ro, tid, berøring, stemmer og følelsesmæssig nærhed. Barnet ved godt når mor eller far er til stede. Det registrerer lyde, lugte, bevægelser i rummet, jeres ord, jeres nynnen, kiggen på det, vuggen, eller det, at I bærer rundt på det. Spædbarnet har brug for, at I aer det, giver det knus, trøster det, kysser det, synger for det, snakker og pludrer med det, søger øjenkontakt, smiler og griner og lægger mærke til, når det er træt og skal puttes. Det giver barnet en grundlæggende tryghed at få opfyldt sine behov. Det mærker, at det er elsket af sin far og mor Samspil. Alle dagens aktiviteter er læringsforum for den gode kontakt Man kan ikke forkæle et spædbarn ved at give for meget opmærksomhed. Det 2 måneder gamle barn udtrykker sig nu mere nuanceret Med øjnene Med mimikken Med stemmen Med gråd Med kroppen Mødegang 8 135

136 Tid og hvem Sundhedsplejersken spørger gruppen Hvilke initiativ tager dit barn til kontakt? Hvor i hjemmet opstår den gode kontakt hos jer? Hvornår på døgnet er dit barn oplagt til at pludre og lege? Hvordan reagerer du, når barnet smiler, ser på noget, pludrer, græder osv? Husk at din reaktion får barnet til at føle sig betydningsfuldt og i samspil med sin omverden svar/gensvar, spejling. Det robuste og det skrøbelige barn I den lille hjerne skal der dannes rigtig mange forbindelser i hjernes rodnet i barnets første år, før barnet kan kombinere forskellige sanseindtryk og informationer. Den modning, barnets hjerne gennemløber, betyder at spædbarnets hjerne ikke er i stand til at være beregnende eller udspekuleret. Barnet reagerer på forskellige måder alt efter, hvem det er sammen med. Spædbarnets evne til at skabe kontakt er enorm og det lille barn, op til 2-3 års alderen er styret af sine umiddelbare impulser, lyster og behov. Først når mennesket er 20 år, er hjernen fuldt ud udviklet. OBS! Barnets hjerne er specielt sårbar overfor skadelige påvirkninger udefra f.eks. hårdhændet behandling, slag og rusketure og kemisk påvirkninger fra rygning, alkohol og miljøgifte. Udvikling af nerveforbindelser i hjernen Nyfødt 1 måned 9 måned 2 år Voksen Mødegang 8 136

137 Tid og hvem Brug dias 7 Barnets signaler Hvert barn har sin egen grænse, har egne tegn på træthed eller overtræthed. Spørgsmål til gruppen Spørg direkte i gruppen - brug forældrenes navne: Har I lagt mærke til om jeres barn har signaler på overtræthed? Hvordan reagerer barnet, når det bliver for meget? Døgn rytme støt barnet i at finde en rytme Vis tydeligt, at nu skal barnet sove (put i barnevogn eller seng) Sundhedsplejersken trækker på gode eksempler/erfaring for vaner/rytmer. Ofte behov for søvn hurtigt igen efter nattesøvnen. Følg barnets behov - dag og nat. Øvelse Hjemmeopgave Forhold jer til barnets pasning Frist for pladsgaranti nu hvor barnet er 8 uger! Mødegang 8 137

138 Tid og hvem Faktaboks Til orientering: Links til pladsanvisningen: Pr er det obligatorisk, at opskrivning skal ske digitalt, men det er kun en fordel - nettet har jo åbent 24 timer i døgnet 360 dage om året. Opskrivningen er nem og kræver kun NemID. Hvis I mod forventning støder på spørgsmål eller andet, er I meget velkomne til at ringe til pladsanvisningen. Hvornår skal jeg skrive mit barn op? Skriv dit barn op til pasning så tidligt som muligt. Pasningsgarantien gælder fra tre måneder efter, dit barn blev skrevet op - pasningsgarantidatoen. Dog gælder pasningsgarantien tidligst fra dit barn er fra 26 uger og indtil dit barn når skolealderen. Ældste barn anvises først. Hvordan skriver jeg mit barn op? Du skal selv skrive dit barn op via selvbetjening. Du kan vælge 3 ønsker inden for børnepasning 0-2 år. Ønsker du pasningsgaranti, skal et af dine ønsker være dagpleje. Inden for børnepasning 3-5 år kan du vælge 3 institutioner. På selvbetjening kan du også se dit barns placering på venteliste, ændre pasningsønsket for dit barn eller udmelde det. Folder om børnepasning finder man på www. borger.dk Mødegang 8 138

139 Evaluering Underviser Mødedato: Mødegang: Underviser på tema: Underviser: Markeringskode: Tid og hvem Sundhedsplejerske Evaluering og tak for i dag Næste gang skal vi tale om barnets udvikling og stimulation af sanser og motorik. Vi får besøg af socialrådgivere, som fortæller om hvordan de sætter barnets behov i centrum for deres arbejde i familieafdelingen. Mødegang 10. handler om mad til spædbarnet. Mad introduceres tidligst ved 4 måneder. Overvej om tidspunktet for mødegangen er relevant i forhold til børnenes alder. Brug dias 8 Hvordan vurderer jeg deltagernes udbytte af tema 1: Hold: De virker til at have fået nyttig viden, som de ikke havde inden mødet Temaet virker relevant og engagerende for nye forældre Undervisningsformen og arbejdsmetoderne engagerer deltagerne I høj grad Rimelig meget Både og... Ikke særlig meget Slet ikke Sæt kun 1 kryds ved hvert udsagn Evaluering Forældre Hvordan vurderer jeg deltagernes udbytte af tema 2: De virker til at have fået nyttig viden, som de ikke havde inden mødet Evalueringsskemaer ligger under Arbejdsark klar til kopiering Mødedato: Mødegang: Dagens tema 1: Dagens tema 2: Hvordan vurderer du dit udbytte af tema 1: Dagens tema har sat nye tanker i gang: Jeg synes, at temaet er relevant for nye forældre: Jeg synes godt om undervisningsformen og måden at arbejde på: Eventuelt andre kommentarer: Hvordan vurderer du dit udbytte af tema 2: Dagens tema har sat nye tanker i gang: Jeg synes, at temaet er relevant for nye forældre: Jeg synes godt om undervisningsformen og måden at arbejde på: Eventuelt andre kommentarer: Navn: Underviser på tema 1: Underviser på tema 2: Hold: Sæt kun 1 kryds ved hvert udsagn Markeringskode: I høj grad Rimelig meget Både og... Ikke særlig meget Slet ikke Temaet virker relevant og engagerende for nye forældre Undervisningsformen og arbejdsmetoderne engagerer deltagerne Hvordan vurderer jeg dynamikken på holdet og mellem parrene: Deltagerne giver hinanden respekt og tryghed Underviserne gør deltagerne trygge og får alle med i diskussionerne Deltagerne virker interesserede i at have kontakt med hinanden uden for møderne Deltagerne har allerede haft kontakt til hinanden uden for møderne Parrene virker til at tale sammen om forældreskab og forældreansvar Hvilke justeringsbehov ser jeg i forhold til denne mødegang: I forhold til de faglige temaers indhold, sværhedsgrad, sammensætning og omfang: I forhold til undervisningsformen og de anvendte metoder og værktøjer (øvelser): I forhold til styrkelse af gruppedynamikken, sammensætning af deltagerne i øvelser mv.: Hvordan oplever du stemningen på holdet: Vi giver hinanden respekt og tryghed på holdet: Jeg har mulighed for at komme frem med det, der er vigtigt for mig i diskussionerne: Jeg har kontakt med de andre uden for møderne: Temaerne giver anledning til videre drøftelse af forældreskabet: KOPIÈR ARKET Eventuelt andre kommentarer: KOPIÈR ARKET Mødegang 8 139

140 Noter: Mødegang 8 140

141 Samvær med barnet - sansemotorisk udvikling At søge hjælp og støtte Mødegang 9 141

142 Mødegang 9 Dagens program Sundhedsplejerske og ergotrapeut: Samvær med barnet - sansemotorisk udvikling Pause Socialrådgiver: At søge hjælp og støtte Sundhedsplejerske: Evaluering Tid og hvem Sundhedsplejerske indleder Velkommen og tak for sidst Brug dias 1 Dagens program Sidste gang handlede vores mødegang om familiedynamik og barnets signaler og måske har I afprøvet nogle af aktiviteterne med musik og sang. Er der noget som har optaget jer siden sidst som I ønsker at dele med os andre? Nu er jeres børn ca. 3 måneder gamle - hvad er I optaget af? Sundhedsplejersken kan skrive temaerne op på tavlen og vende tilbage til dem efter pausen. Brug 5 min. Afbud i dag fra... de kommer desværre ikke i dag. I dag har vi besøg af en socialrådgiver. Alle kan havne i en situation, hvor man kan få behov for hjælp. Måske er det svært at forestille sig, hvad det kan være. Socialrådgiver giver et indblik i hvordan man kan få nytte af familieafdelingen. Mødegang 9 142

143 Tid og hvem Måske tænker du hvorfor besøg af en socialrådgiver, er jeg udsat, sårbar, sat i boks som førstegangsforælder? Nej det er du ikke, men din kommnune tror på, at tidlig indsats og oplysning om borgernes mulighed for hjælp imødekommer tabuer og fordomme om at kontakte kommunen. Vi ser det som en naturlig borgerpligt, at alle føler et ansvar overfor børnene. Ergoterapeut Tankerne bag Samvær med barnet - sansemotorisk udvikling Denne mødegang vil være præget af aktivt samvær med børnene i gruppen. Det er vigtigt, at aktivitet med børnene ligger først på mødegangen, da børnene formodes at være mest friske og vågne her. Hvordan støtter vi barnet bedst muligt i den naturlige udvikling. Sproglig udvikling Motorisk udvikling Følelsesmæssig udvikling Sansemotorik Brug dias 2 Kommer udviklingen af sig selv? Barnet har naturlige instinkter og nysgerrighed, som fremmer en vis grad af udvikling, men påvirkning fra omgivelser er helt nødvendig for optimal udvikling. Hvad prøver dit barn at sige til dig med sine signaler og hvordan møder du dit barn med respekt Det 3 måneder gamle barn har brug for den tætte kontakt, men er også i gang med at udvikle sit selvværd. Barnet oplever, at det kan påvirke omgivelserne med sine initiativer: Øjenkontakt - hold øje for barnets behov for pauser Smil Gråd Pludrelyde bliver til pludresamtaler, hjælpe med at berøre barnets læber Mødegang 9 143

144 Tid og hvem Øvelse Hele gruppen Række efter legetøj - barnet sutter på hænder, ok med at ligge på ryggen, øve koordination mellem hænder og mund, fint med et sparkested, hvor barnet kan ligge selv og kigge Ligge på maven er vigtigt for barnets udvikling - barnet lærer at løfte hovedet og kigge sig omkring. Det giver balance og øger styrken i nakke-, skuldre- og rygmuskler Opmærksomhed, benævnelse af situationen, hvad ser barnet, følge barnets initiativ Øvelse: Vi har brug for alle vores sanser Alle står på et ben og finder en god balance. Luk nu øjnene - oplev forskellen, når synet ikke medvirker. Øvelse Hele gruppen Øvelse: Tag børnene med ned på gulvet Både forældre og barn kan have brug for en tid til aktivitet, en tid til ro og nærhed og søvn. Hjælp barnet med at få struktur over de forskellige aktiviteter i hverdagen - det skaber tryghed og forudsigelighed. God ide, at indrette et gulvareal til bevægelseslege - bevægelsesglæde smitter. Barnet skal lære sin krop at kende gennem leg. Forældre er det bedste motorikredskab for barnet. Sansemotorik - hjernen og kroppen forbindes gennem vores sanser: Syn, hørelse, lugt, smag, berøring, labyrintsans, muskelledsans. Forbered alle bevægelser og aktiviteter med øjenkontakt, sæt ord på hvad der skal ske og vis positiv ledelse, så barnet bliver trygt: Grib om barnets hænder og lad barnet selv trække sig op fra rygleje. Støt evt. nakken Grib fat om barnets lægge og bøj knæ og hofte. Lad barnets underkrop rulle fra side til side. Stimulér evt. med legetøj Læg barnet på maven. Stimulér barnet til at løfte hovedet Lav cyklebevægelser Lav krydsbevægelser - modsat arm og ben. Styrker samarbejdet mellem de to hjernehalvdele Rekvisitter f.eks lagner til svingture, stor motorikbold og musik. Faktaboks Struktur over aktiviteter - lede barnet Tryghed og forudsigelighed Bevægelsesglæde smitter Forældre er det bedste legeredskab Mødegang 9 144

145 Tid og hvem Brug dias 3 Øvelse Hele gruppen Drøftelse: Børn der ikke kan lide at ligge på maven? Det er en generel ting at indlæring og udvikling af nye færdigheder også rummer frustration. Når det er besværligt for barnet - kan forældre træde til, tage styringen og vise igen og igen, hvad næste skridt er! Det gælder i alle barnets forhold som det motoriske, det sproglige, ved spisning og falde i søvn gennem en fast rutine: Her viser forældrene vejen - gennem gentagelser og ledelse. Det hænger sammen med al opdragelse. Spørgsmål til gruppen Hvilke erfaringer har I med at lægge barnet på maven? Gode ideer og råd, hvis barnet ikke er glad for maveleje? Sundhedsplejersken viser: Støtte under brystkassen Samle arme under brystet og hjælpe barnet, så det gradvis får oplevelsen af at kunne løfte sig op Undgå for meget autostol, sækkestol osv. Den voksne støtter barnet ved sin interesse og opmuntre til barnets grundmotorik - som begynder på maven, videre til at trille, krybe, kravle, gå! Mere udfordrende leg med barnet (f.eks. op i luften, gynge i lagen) Hvordan sikrer du dig, at barnet kan lide det? Og er parat til leg? Passende stimuli i forhold til aktivitetsniveau og udvikling Længere vågne perioder Overstimulation - barnets signaler tilsidesættes - respekt for barnets følelser Aflæsning af barnets humør Sæt ord på barnets følelser - skaber tryghed og forudsigelighed! Mødegang 9 145

146 Tid og hvem Pause Socialrådgiver Tankerne bag At søge hjælp og støtte hos kommunen Udgangspunktet er, at alle familier kan komme i en situation, hvor de har brug for hjælp og støtte udover deres netværk. Familien skal blive bekendt med, hvornår og hvor man kan henvende sig med forskellige problematikker. Der præsenteres den brede vifte af muligheder for hjælp i kommunen, så familien kan henvende sig relevant i forhold til problemets art og tyngde. I præsentationen sættes familien og barnet i centrum. I forhold til Kommunens Børnepolitik ønskes en tidlig og forebyggende indsats. Ved hjælp af eksempler tydeliggøres, hvad der er tidlig indsats. Underviser laver selv dias eller andet materiale vedr. tema Det er vigtigt, at familierne får en realistisk forventning til hjælpemuligheder. DIASBROCHURE PRINTDIASFOTO DIASBROCHURE PRINTDIASFOTO DIASBROCHURE PRINTDIASFOTO Øvelse Hele gruppen Kort præsentation af socialrådgiver, placering i kommunen og arbejdsfelt Hvad laver en socialrådgiver - placering i kommunens organisation? Hvordan kan man søge hjælp? Eksempler fra praksis Børnelineal og børnepolitik ICS trekanten, hvad kigger man på hos barnet/familien Specifikke cases med behov, f.eks. med alkohol Tabu omkring kommunens familieafdeling En snak om familieafdelingens funktion og fordomme, angst for fjernelse af barnet ved underretninger. Hvilke situationer kan forældrene forestille sig kan udløse behov for hjælp og støtte fra familieafdelingen? Mødegang 9 146

147 Mødegang: Underviser på tema: Underviser: Tid og hvem Hjælpespørgsmål Hvilke steder søger I efter hjælp, når der opstår situationer, hvor I føler, I ikke kan slå til? Hvornår kan I bruge netværket, familie og venner. Kan I forstille jer en situation hvor det ikke slår til. Hvor meget kan relationer bære? Vil det være let for jer at spørger andre om hjælp: Praktisk hjælp, et godt råd? Sundhedsplejerske Evaluering og tak for i dag Næste gang komme barnets mad på programmet, det kan være en god ide at købe Sundhedsstyrelsen bog: Mad til spædbørn og småbørn på apoteket eller download den på Husk at udlevere information om mødegang 10. Mødegangen starter allerede kl på grund af sundhedsplejerskernes individuelle undersøgelser af børnene. Overvej om placering af mødegang 10 er relevant i forhold til børnenes alder. Holdet kan alternativt deles, så mødegangen afvikles over 2 gange. Informationskort ligger under arbejdsark klar til kopiering. Information om mødegang 10 Dato: Næste gang vi ses til mødegang 10, bedes I komme allerede kl Der sat tid af til en individuel undersøgelse af jeres barn, så på denne mødegang vil der være 2 sundhedsplejersker. Barnet måles og vejes og der bliver mulighed for at drøfte barnets ernæring, udvikling mm. Det fælles tema er Mad til spædbørn og småbørn. Folderen kan købes på apoteket eller download på Jeg glæder mig til at se jer Mødegang 9 Information om mødegang 10 Dato: Næste gang vi ses til mødegang 10, bedes I komme allerede kl Der sat tid af til en individuel undersøgelse af jeres barn, så på denne mødegang vil der være 2 sundhedsplejersker. Barnet måles og vejes og der bliver mulighed for at drøfte barnets ernæring, udvikling mm. Det fælles tema er Mad til spædbørn og småbørn. Folderen kan købes på apoteket eller download på Jeg glæder mig til at se jer Mødegang 9 Kopiér arket Brug dias 8 Evaluering Underviser Mødedato: Hvordan vurderer jeg deltagernes udbytte af tema 1: Hold: De virker til at have fået nyttig viden, som de ikke havde inden mødet Evaluering Forældre Temaet virker relevant og engagerende for nye forældre Undervisningsformen og arbejdsmetoderne engagerer deltagerne Sæt kun 1 kryds ved hvert udsagn Markeringskode: I høj grad Rimelig meget Både og... Ikke særlig meget Slet ikke Hvordan vurderer jeg deltagernes udbytte af tema 2: Mødedato: Navn: Hold: De virker til at have fået nyttig viden, som de ikke havde inden mødet Temaet virker relevant og engagerende for nye forældre Mødegang: Undervisningsformen og arbejdsmetoderne engagerer deltagerne Dagens tema 1: Underviser på tema 1: Markeringskode: Evalueringsskemaer ligger under Arbejdsark klar til kopiering Dagens tema 2: Hvordan vurderer du dit udbytte af tema 1: Dagens tema har sat nye tanker i gang: Jeg synes, at temaet er relevant for nye forældre: Jeg synes godt om undervisningsformen og måden at arbejde på: Eventuelt andre kommentarer: Hvordan vurderer du dit udbytte af tema 2: Dagens tema har sat nye tanker i gang: Jeg synes, at temaet er relevant for nye forældre: Jeg synes godt om undervisningsformen og måden at arbejde på: Eventuelt andre kommentarer: Hvordan oplever du stemningen på holdet: Vi giver hinanden respekt og tryghed på holdet: Jeg har mulighed for at komme frem med det, der er vigtigt for mig i diskussionerne: Jeg har kontakt med de andre uden for møderne: Temaerne giver anledning til videre drøftelse af forældreskabet: Eventuelt andre kommentarer: Underviser på tema 2: Sæt kun 1 kryds ved hvert udsagn I høj grad Rimelig meget Både og... Ikke særlig meget Slet ikke Hvordan vurderer jeg dynamikken på holdet og mellem parrene: Deltagerne giver hinanden respekt og tryghed Underviserne gør deltagerne trygge og får alle med i diskussionerne Deltagerne virker interesserede i at have kontakt med hinanden uden for møderne Deltagerne har allerede haft kontakt til hinanden uden for møderne Parrene virker til at tale sammen om forældreskab og forældreansvar Hvilke justeringsbehov ser jeg i forhold til denne mødegang: I forhold til de faglige temaers indhold, sværhedsgrad, sammensætning og omfang: I forhold til undervisningsformen og de anvendte metoder og værktøjer (øvelser): I forhold til styrkelse af gruppedynamikken, sammensætning af deltagerne i øvelser mv.: KOPIÈR ARKET KOPIÈR ARKET Mødegang 9 147

148 Noter: Mødegang 9 148

149 Mælk og mad til barnet Individuel undersøgelse af barnet Mødegang

150 Mødegang 10 Dagens program Sundhedsplejerske: Mælk og mad til barnet Pause på skift Sundhedsplejersker: Individuel undersøgelse af barnet Sundhedsplejerske: Evaluering Denne mødegang er udvidet : Kl Husk at give alle familierne besked. Tid og hvem Sundhedsplejerske Velkommen og tak for sidst Brug dias 1 Dagens program Sidste gang handlede vores mødegang om at søge hjælp og støtte og samvær med jeres barn. Er der noget som har optaget jer siden sidst, som I ønsker at dele med os andre? Afbud i dag fra. de kommer desværre ikke i dag. Mødegang

151 Tid og hvem Tankerne bag Børnene er nu omkring 4-5 måneder gamle. Udviklingsmæssigt er det aktuelt at sætte skemad og drikke - overgangskosten på dagsorden. Forældrene får redskaber til at vurdere deres eget barns parathed og behov for skemad. Der sættes fokus på, at barnet udvikler et sundt og naturligt forhold til maden og måltidet. Du bestemmer Mødegang 10 med mad til barnet kan give udfordringer, da børnenes alder kan være spredt aldersmæssigt, og dermed være enten for unge eller for gamle i forhold til om temaet er relevant. Du kan vælge mellem flere muligheder: Dato for mødegangen fastholdesmed risiko for, at forældrene ikke ser relevans og udebliver, melder sig ud eller beder om et hjemmebesøg Dato kan flyttes for hele holdet til tidligere eller senere Holdet kan deles i 2 i forhold til børnenes alder og afvikles over 2 gange Det er vigtigt, at tidspunktet er relevant for gruppen. Forældrene får kendskab til Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til amning, overgangskost samt jern, vitaminer og kostsammensætning. Målet er, at begge forældre føler sig velinformerede og trygge i forhold til at tilbyde barnet anden mad end mælk - de modtager denne information i gruppen, hvor de kan debattere og få ideer fra hinanden. Vi håber på gode ideer til, hvordan vi rammer både kvinder og mænds interesse. Mødegangen giver forældrene konkret vejledning til tilberedning og variation af barnets mad. Forældrene får flere perspektiver på de sunde valg samtidig med, at der skal være rum for forskellighed. Mødegang

152 Tid og hvem På denne mødegang vil der være to sundhedsplejersker til stede, så der er rammer til den individuelle vurdering og undersøgelse af barnets trivsel. I sundhedsplejerskens forberedelse til denne mødegang er der prioriteret tid til læsning af børnenes journal inden undersøgelse. Sundhedsplejersken deler gruppen i 2. Den assisterende sundhedsplejerske får besked i god tid om de familier, som hun skal have til den individuelle undersøgelse. Der kan være behov for drøftelse med distriktssundhedsplejersken angående det enkelte barn og familie. Denne mødegang kræver 2 lokaler Sundhedsplejerske og den assisterende sundhedsplejerske har brug for et lokale til den individuelle undersøgelse af børnene. Og gruppen skal have et lokale, hvor de kan være, mens de venter på deres tur. Mens sundhedsplejersken foretager individuelle undersøgelser, har den resterende gruppe tid til at snakke og lave aktiviteter sammen. Opfølgning på temaet fra sidste mødegang med sansemotorisk udvikling. Sæt video på med stimulastik eller rytmosik, så forældre kan følge denne. Sundhedsplejerske Mælk og mad til barnet Brug dias 2 Her ligger hyperlink til film Jeres barn er nu omkring 4-5 måneder gamle. Sundhedsstyrelsen anbefalinger er, at mælkeperioden er frem til 6 måneder. Vores fælles budskab - tidligst 4 måneder og senest 6 måneder. Mødegang

153 Tid og hvem Jeg vil give jer redskaber til at vurdere jeres barns parathed og behov for skemad. Der er forskellige behov. Det er fint at amme samtidig med at give skemad. Vi sætter fokus på, at barnet udvikler et sundt og naturligt forhold til maden og måltidet. Forældrene opnår kendskab til Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til overgangskost samt jern, vitaminer og kostsammensætning. Til sidst i dag tilbyder min kollega og jeg undersøge og veje jeres barn individuelt, så I får en vurdering af jeres barns trivsel og behov for mad. Hvis I har brug for en mere uddybende vejledning, eller rådgivning vedr. en specifik problematik henviser vi jer til at tage kontakt til jeres distriktssundhedsplejerske. Overgangskost Du bestemmer Øvelse 2 og 2 Om du vil bruge øvelsen: Hvilke overvejelser har du omkring rollefordeling mellem mor og far, når det handler om: Hvem giver først mad? Hvordan beslutter I og vurderer, hvornår barnet skal starte? Hvem tilbereder maden? Brug max. 5 min. med sidemanden. Aktivitet Hele gruppen Film: Mad til spædbørn og småbørn Udgivet af Sundhedsstyrelsen Tag filmen med og vælg: Afsnit: Barnet på 4-6 måneder Medbring eksempler til inspiration og fremhæv valget mellem den købefærdige mad og den hjemmelavede mad Stop film minimum efter hvert lille afsnit Filmen varer i alt 7.30 min., men med stop, sundhedsplejerskens kommentarer og forældrenes spørgsmål er der afsat i alt 45 min. til øvelsen. Mødegang

154 Tid og hvem Hjælp til uddybelse A. Barnets udvikling og tegn på parathed Spørg evt. gruppen om de ser tegn hos deres børn (følger mad med øjnene, hænder i munden, mere aktiv mundmotorik, stagnerende trivsel/vægt og påvirkning af søvnrytmen). OBS! Præmature. B. Maden Filmen foreslår kartoffelmos til start, men vi anbefaler f.eks. start med den tynde grød, så mos af grøntsager og til sidst frugtmos. Faktaboks Variation: Ny forskning fra Helene Hausner på LIFE viser, at variation har stor betydning, så barnet må meget gerne smage mange ting - det fremmer børns smagsudvikling. (Kilde sundhedsplejersken.dk) Gluten (nedbrydelse af gluten i tarmen, enzymer til stede, fødevareallergi). Fedtstoffer (variation af fedtstoffer, vegetabilsk/animalsk). Købe maden selv lave maden. Barnet vil gerne have det samme, som resten af familien, men der skal tages forbehold for f.eks. gluten, salt osv. alt efter barnets alder. Sødestoffer - de sunde vaner starter her. Sødt kræver ingen tilvænning hos barnet. Surt, salt, besk kræver, at barnet smager det mange gange. Have råvarer med i baghånden hvis der bliver brug for: Hav evt. råvarer med, så du kan vise f.eks modermælkserstatning, mel, gryn, olie osv. C. Konsistens Øvelse, gentagelser, hver dag (genkendelighed og tryghed) Tungens naturlige bevægelser gør, at maden kommer retur. Kartofler skal moses ikke blendes, da de bliver slimet (tilføj f.eks gulerod) Godt at give barnet forskellige ting uden, at det moses sammen - mad smager og dufter forskelligt Mødegang

155 Tid og hvem Faktaboks De praktiske forhold som placering, overblik, positiv ledelse, samvær, øjenkontakt, god stemning under måltidet uden forstyrrelser - hver familie har deres egen madkultur og værdier for, hvordan de afvikler måltider. Typisk dansk, at vi synes det skal være i fællesskab og vi kobler hygge sammen med mad. Barnet på filmen sidder hos far: Barnet får overblik over maden, er tæt på og bruger sine sanser. Forældre er rollemodeller. D. Drikkevarer Påpeg hvor dygtig barnet bliver ved øvelse med kop, ved at komme i gang. Øve kontrollen af læberne Vand og mælk (pas på tænder, også anlæg til tænderne skades) Sødmælk i små mængder efter 6 måneder Rengøring af flasker og sutter (særlig fokus her på bakterier), almindelig opvask af resten OBS på ændringer i barnets afføring - forstoppelse kan forekomme (væske og fibre) E. Vitaminer D-vitaminer fra 14 dage til 2 år - hele barndommen for mørklødede børn Jern ved 6 måneder, hvis barnet ikke får 400 ml. modermælkserstatning Filmen afsluttes efter stemmen har opsummeret oplægget. Materialer Forældre: Mad til spædbørn og småbørn fra Sundhedsstyrelsen for forældrene Fagpersoner: Anbefalinger for spædbarnets ernæring fra Sundhedsstyrelsen Mad til spædbørn og småbørn + DVD fra Sundhedsstyrelsen 2012 Mødegang

156 Tid og hvem Kl Pause på skift Forældrene holder pause på skift, mens børnene bliver undersøgt Kl Sundhedsplejersker Tilbud om individuel undersøgelse Brug dias 3 Aktivitet i ventetiden I ventetiden mellem undersøgelserne, foreslår vi en fysisk aktivitet Der lægges rekvisitter frem, f.eks. lagner til at give børnene en forsigtig svingtur og store gymnastikbolde. Sæt evt. videoen Stimulastik på til inspiration for forældrene. Ved undersøgelsen vurderes generel fysisk og psykomotorisk udvikling: Hovedkontrol - løfte i maveleje, medløft fra liggende stilling, siddende Hovedfacon Øje-hånd koordination og sikker gribefunktion, flytte ting fra hånd til hånd, putter ting i munden Øjenbevægelser evt. skelen Bevægemønstre og muskeltonus Begyndende rulle fra mave til ryg Varieret pludren, se barnets mund for f.eks. trøske Skelne fremmede fra kendte, sikker kontakt til forældre Barnet vejes afklædt, proportioner vurderes Barnet måles - længde og hovedomfang Hud vurderes - eksem eller andet Alt dokumenteres i barnets journal Mødegang

157 Evaluering Underviser Mødedato: Mødegang: Underviser på tema: Underviser: Markeringskode: Tid og hvem Dokumentation Der noteres på papir, Novax eller TM Sund - brug frasen : 4 mdr. undersøgelse i Familieiværksætterne Husk faneblade: Ernæring, vægt og højde og hovedomfang. Der gives besked til distriktssundhedsplejersken, hvis barnet ikke er undersøgt på 10. mødegang (udeblivelse eller ikke behov), samt besked om behov for opfølgning på undersøgelsen Sundhedsplejerske Evaluering og tak for i dag Evaluering og afslutning hvor vi gør forældrene opmærksomme på, at vi følger op de næste gange omkring overgangen til skemad og drikke. Brug dias 8 Hvordan vurderer jeg deltagernes udbytte af tema 1: Hold: De virker til at have fået nyttig viden, som de ikke havde inden mødet Temaet virker relevant og engagerende for nye forældre Undervisningsformen og arbejdsmetoderne engagerer deltagerne I høj grad Rimelig meget Både og... Ikke særlig meget Slet ikke Sæt kun 1 kryds ved hvert udsagn Hvordan vurderer jeg deltagernes udbytte af tema 2: De virker til at have fået nyttig viden, som de ikke havde inden mødet Evaluering Forældre Temaet virker relevant og engagerende for nye forældre Undervisningsformen og arbejdsmetoderne engagerer deltagerne Hvordan vurderer jeg dynamikken på holdet og mellem parrene: Mødedato: Navn: Hold: Deltagerne giver hinanden respekt og tryghed Mødegang: Underviserne gør deltagerne trygge og får alle med i diskussionerne Dagens tema 1: Underviser på tema 1: Markeringskode: Deltagerne virker interesserede i at have kontakt med hinanden uden for møderne Dagens tema 2: Underviser på tema 2: Evalueringsskemaer ligger under Arbejdsark klar til kopiering Hvordan vurderer du dit udbytte af tema 1: Dagens tema har sat nye tanker i gang: Jeg synes, at temaet er relevant for nye forældre: Jeg synes godt om undervisningsformen og måden at arbejde på: Eventuelt andre kommentarer: Hvordan vurderer du dit udbytte af tema 2: Dagens tema har sat nye tanker i gang: Jeg synes, at temaet er relevant for nye forældre: Jeg synes godt om undervisningsformen og måden at arbejde på: Eventuelt andre kommentarer: Hvordan oplever du stemningen på holdet: Vi giver hinanden respekt og tryghed på holdet: Jeg har mulighed for at komme frem med det, der er vigtigt for mig i diskussionerne: Sæt kun 1 kryds ved hvert udsagn I høj grad Rimelig meget Både og... Ikke særlig meget Slet ikke Deltagerne har allerede haft kontakt til hinanden uden for møderne Parrene virker til at tale sammen om forældreskab og forældreansvar Hvilke justeringsbehov ser jeg i forhold til denne mødegang: I forhold til de faglige temaers indhold, sværhedsgrad, sammensætning og omfang: I forhold til undervisningsformen og de anvendte metoder og værktøjer (øvelser): I forhold til styrkelse af gruppedynamikken, sammensætning af deltagerne i øvelser mv.: KOPIÈR ARKET Jeg har kontakt med de andre uden for møderne: Temaerne giver anledning til videre drøftelse af forældreskabet: Eventuelt andre kommentarer: KOPIÈR ARKET Mødegang

158 Noter: Mødegang

159 Tandsundhed Syge børn Mødegang

160 Mødegang 11 Dagens program Sundhedsplejerske: Opfølgning på skemad Tandplejer: Tandsundhed Pause Sundhedsplejerse: Syge børn Sundhedsplejerske: Evaluering Tid og hvem Sundhedsplejerske Velkommen og tak for sidst Brug dias 1 Dagens program Sidste gang talte vi meget om mad og drikke til barnet. Er der noget I ønsker vi skal samle op på i dag? Brug 5 min. Hjælpespørgsmål Hvad udfordrer jer mest i forhold til barnets mad og drikke? Hvordan går det med amning? Kan det forenes med skemaden? Afbud i dag fra de kommer desværre ikke i dag. Mødegan g

161 Tid og hvem Sundhedsplejerske Barnet er nu omkring 5-6 måneder gammelt, og vokser fortsat hurtigt. Barnet er motorisk aktiv på gulvet og øver sig i at få mere kontrol over kroppens bevægelser: Interesseret i sine ben, fødder og tæer Vender sig fra ryg til mave, vil gerne stå eller hoppe hos jer Barnet træner sig i at rette ryggen og finde balance, når det sidder Barnet øver sig i at give og tage legetøj med hænderne og putte det i munden, at vinke og klappe kage Barnets nysgerrighed er drivkraften for udvikling - hjælp dit barn ved at følge barnets initiativer og opmærksomhed Syn: Barnet kan hurtigt se fra punkt til punkt nu Hørelse: Lyt efter dit barns lyde, udvikler pludresproget sig til enkelte stavelser som da-da og ba-ba - hørelsen er vigtig for, at barnet lærer at tale Jeres barns alder gør også, at I i dag, har mulighed for at stille spørgsmål til sundhedsplejen i forhold til om jeres barn er kommet i gang med skemaden, og om hvorledes I kan tænke om amning nu. Arbejdsark ligger under Arbejdsark klar til kopiering Ernæring og trivsel Barnet er nu omkring 5-6 måneder gammelt, og vokser fortsat stærkt. Barnet er motorisk aktiv på gulvet og øver sig i at få mere kontrol over kroppens bevægelser. Skriv nogle små stikord ned omkring jeres barns ernæring og trivsel: Stikord: Inden I går vil jeg bede jer om at skrive nogle små stikord ned omkring barnets ernæring og trivsel Der er vedlagt et ark til hver familie sammen med evalueringsskemaet. Det giver mig mulighed for at samle op på jeres erfaringer og oplevelser med amning og skemad, samt indblik i hvordan jeres barn trives ernæringsmæssigt. Det giver mig mulighed for at samle op på jeres erfaringer og oplevelser med amning og skemad, samt indblik i hvordan jeres barn trives ernæringsmæssigt. Mødegang 11 Kopiér arket Mødegang

162 Tid og hvem Sundhedsplejerske indleder Tandsundhed Brug dias 2 Tankerne bag Inden barnet bliver 1 år har de fleste børn fået ca. 8 af de i alt 20 mælketænder. Det er forskelligt hvornår de første tænder bryder igennem og I vil være nysgerrige om barnet savler mere og tager hænderne i munden, fordi der er tænder på vej. Tandsundhed er et vigtigt emne for barnets trivsel og helbred. Gode vaner omkring barnets tandsundhed, skaber I allerede fra den første lille hvide spids, der kommer frem i munden. Vi møder mange forældre, som spørger til hvordan de kan passe godt på mælketænderne og det vil tandplejerne nu give et oplæg til. Tandplejer Tankerne bag Tandsundhed - et vigtigt emne for barnets sundheds og trivsel Det er sundhedsfremmende at gøre forældrene opmærksomme på: At forebygge caries allerede fra tandfrembrud At barnet ikke udvikler forkert tandstilling, som følge af overdreven brug af sut At forældrene opnår viden om, hvordan og hvornår den kommunale tandpleje kan kontaktes At forældrene får en viden om tandskadeforsikring At forældrene får forståelse for vigtigheden af regelmæssig tandkontrol og forebyggelse af caries Underviser laver selv dias eller andet materiale vedr. tema DIASBROCHURE PRINTDIASFOTO DIASBROCHURE PRINTDIASFOTO DIASBROCHURE PRINTDIASFOTO Mødegang

163 Tid og hvem Hvordan oplever man tandfrembrud Tandbørstning, caries, tandbørste, tandpasta, tandtråd Sutter. Tandstilling, kontaktallergi, tommeltot, sutteflaske (indhold), erosioner, suttestop Medicin. Sukkerindhold (huller i tænderne) Tandskadeforsikring og hvorfor? Første besøg ved Tandplejen Sundhedsplejersken kan bidrage med erfaringer i forhold til: Tandbørstning efter amning eller flaske til natten kan indføres Konflikter ved tandbørstning Sige fravel til sutten - hvordan kan det gøres lempeligt? Materialer Forældre får materiale sendt rundt, så de har noget i hænderne f.eks.: Sutter, tandbørster, tandtråd, plancher, modeller af tandfrembrud. Tandplejerne svarer på spørgsmål undervejs. Der bliver udleveret postkort, pixipjece og tandbørste Pause Sundhedsplejerske Syge børn - bekymringer som et levevilkår for forældre Brug dias 3 Mødegang

164 Tid og hvem Tankerne bag Det er et levevilkår for alle forældre, at børn bliver syge af og til. Et sygt barn stiller specielle krav til pasning og observation af en person, der kender barnet godt. Temaet er på dagsorden da Familieiværksætterne ønsker, at give forældrene redskaber til observation af det syge barn - handleanvisninger til pasning og rettidig henvisning til bl.a. læge. Da Familieiværksætterne bygger på det almene og generelle sundhedsperspektiv, har vi afgrænset os til det generelle omkring feber og infektionssygdomme. Vi sætter fokus på hvor og hvornår forældre kan søge råd og vejledning. Henviser til links, specielt vigtigt med forældrevejledninger fra Herning Sygehus. Vi ønsker at legalisere følelser, som tvivl, bekymring og behov for sparring - erfaringsudveksling imellem forældrene som par. Alle børn bliver syge af og til, de fleste sygdomme kan behandles hjemme hos forældrene. Nogle sygdomme kræver telefonkontakt med lægen og det vil I høre nærmere omkring i dag. Håndvask er den bedste forebyggelse vi har. Spædbarnet reagerer ofte ukarakteristisk på sygdom Det vil sige spædbarnet f.eks. godt kan være sygt uden at have feber, men uro eller slaphed, uforklarlig gråd, bleghed eller ændret opførsel bør give anledning til nærmere observation Spædbarnet regulerer temperaturen dårligt, får let høj feber, men afkøles også hurtigt Brug dias 4 Mødegang

165 Tid og hvem Vurdér spædbarnet efter: Barnet virker dårligt - stol på din egen vurdering Er barnet sløvt, slapt eller klynkende Har påvirket hudfarve, bleg eller blålig Se efter udslet små røde pletter i huden, som ikke forsvinder ved tryk Vil barnet amme eller drikke Ikke tisser normalt, har tør ble ved skiftninger Har hurtig vejrtrækninger Har diarré, hyppig vandtynd afføring som evt. lugter Kaster op Har feber Brug dias 5 Feber Normal temperatur er mellem 36 og 37,5 grader Ved høj feber: Køl barnet af Giv ekstra væske i små portionet Hold øje med barnet Mødegang

166 Tid og hvem Infektionssygdomme Rammer især børn > 4-5 måneder da maternelle antistoffer er forsvundet Vuggestuebørn har ca. 20 fraværsdage/år pga. sygdom, primært infektioner Oftest viral infektion - alternativt bakterie Immunsystem aktiveres, medfører temperatur stigning Feber er ikke farligt i sig selv Feber defineres som en rektaltemperatur på 38 eller højere Temperaturforhøjelse ved termperatur > 37,0 morgen og > 37,5 aften Øretemperatur evt. 0,5 grad lavere - afhængigt af fabrika Ustabil temperatur regulering hos børn - > svingende temperatur Feberkramper Vi ved, at feber og risiko for, at barnet får feberkramper er angstprovokerende for de fleste forældre, derfor tager vi oplysninger med omkring det. Mange forældre frygter, når deres børn pludselig får høj feber fordi der kan opstå risiko for feberkramper, som kan optræde ved temperatur over 38 grader. De opstår hyppigst, hvis temperaturen stiger brat og hurtigt og ses især den første sygdomsdag. Feberkramper ses som regel kun hos børn mellem et halvt og seks år. Alle børn kan udvikle feberkramper, men det er kun 3-5%, der får det. Man kender ikke årsagen til feberkramper, men muligvis skyldes det, at børnene har en medfødt lavere krampetærskel. Det vil sige, at der ikke skal så meget til at provokere de centre i hjernen, hvorfra kramperne udløses. Feberen opstår hyppigst i forbindelse med de infektioner, som alle børn får under opvæksten - især luftvejsinfektioner og børnesygdomme. Risikoen for, at barnet får feberkramper afhænger også af, om det ofte har infektioner og høj feber. Almindelige kortvarige feberkramper - det vil sige kramper, der varer mindre end ca. 30 minutter, giver ikke hjerneskade, og børnene vokser fra krampetilbøjeligheden. Det er kun børn, der har mange, langvarige feberkramper, der kan have en lille risiko for varige mén senere hen. Mødegang

167 Tid og hvem Hvordan ser feberkramper ud? Krampeanfaldet starter med, at barnet mister bevidstheden, og kort efter bliver kroppen samt arme og ben helt stive Hovedet bøjer bagover, hvorefter der kommer rykvise trækninger i arme og ben Huden bliver bleg - eventuelt blålig Anfaldet afsluttes efter et par minutter og trækningerne ophører Barnet bliver helt slapt og den normale kulør og bevidstheden vender langsomt tilbage Nogle børn vågner hurtigt, mens andre er sløve og døser i lang tid. Selv om anfaldet kun varer få minutter, føles tiden meget lang, for den der ser på Krampeanfald hos børn er altid en væmmelig oplevelse Feberkramper ligner de kramper, der optræder ved epilepsi, men har yderst sjældent noget med sygdommen at gøre Brug dias 6 Her ligger hyperlink til filmklip Filmklip: Se feberkramper på YouTube (ca. 1 min.) Hvad kan man selv gøre ved feberkramper? Ved feberkramper skal lægen altid kontaktes Du skal ikke foretage dig noget, så længe krampen står på, blot pas på at barnet ligger på blødt underlag og du er hos det Kun hvis barnet begynder at kaste op, skal du ganske forsigtigt vende barnet om på siden eventuelt med hovedet let nedad. Derved hindrer du, at eventuelt opkast kommer ned i lungerne Når kramperne er overstået, lægges barnet i aflåst sideleje Ved langvarige krampetilfælde eller flere krampeanfald hurtigt efter hinanden, skal du tilkalde ambulance ved at ringe 112 Første gang barnet får feberkrampe, bør det indlægges Mødegang

168 Tid og hvem Du bestemmer Drøftelse hvis sundhedsplejersken synes, at der er tid eller behov for at tale om paracetamol i forbindelse med feber Dilemma med paracetamol ved feber: Forældre spørger sundhedsplejersker og deres egen læge i forhold til at give børnene en pille, for at få feberen til at falde. Det gør de, fordi de ønsker at sænke feberen, undgå feberkramper, mindske barnets smerter og ubehag samt hjælpe dem til at spise og sove bedre, når de er syge. Feber er et symptom: Det er ikke uproblematisk at give sit barn febernedsættende medicin. Artikel Forældre vil ikke have febersyge børn af Margareta Söderström, docent i almen medicin og lektor ved Københavns Universitet. Problemet er, at feber ikke er en sygdom i sig selv, men et symptom på en sygdom. Derfor bør man være varsom med at fjerne feberen, fordi det forvrænger billedet af sygdommen og forstyrrer immunforsvaret. Feber er et tegn på, at kroppen har fået en infektion, som den er i gang med at bekæmpe. Det har den brug for ro og hvile til. Opsamling på øvelsen Øvelse 2 par Overvej følgende spørgsmål Hvad har I fået med jer fra drøftelserne i dag? Hvem tror I er den første I søger råd og vejledning hos? Hvordan bekymrer I jer, som mor eller far når det gælder sygdom? Hvilke forestillinger har I omkring jeres fordeling af pasning ved sygdom? Var der noget det andet par, gjorde jer opmærksom på, der kan være en hjælp til jer, omkring sygdom og pasning af barnet? Brug dias 7 Mødegang

169 Tid og hvem Faktaboks Hvad kan I selv gøre Være tæt på barnet Afklæde barnet for, at barnet ikke overophedes Rigelig væske, (tilbyd hyppigt) ellers forværres situationen Observere barnet om tegn på sygdom forandre sig Søge råd og vejledning ved læge og sundhedsplejen Når I ringer til lægen, vil lægen spørge til: Barnets cpr. nummer Temperaturen Hvad drejer det sig om - hvor længe har det stået på? Hvordan oplever i barnet? (vågen, træt, aktiv, passiv osv.) Ses der udslet? Hvor meget har barnet drukket og spist - ses der vandladning? Ændrer symptomerne sig? Et godt tip Den af forældrene, som har passet barnet, skal ringe til lægen, da han/hun kender forløbet og de små nuancer bedst. Faktaboks Hygiejne God håndhygiejne nedbringer risiko for smitte af sygdomme! Udlever eventuel pjece om emnet. Forældrevejledninger Kommunen eller regionen kan have vejledninger om sundhed/sundhedstilbud og forebyggelse vedrørende: Forkølelse, astmatisk bronchitis, lungebetændelse, mellemørebetændelse, halsbetændelse, øjenbetændelse, skoldkopper, lussingsyge,antibiotica, paracetamol, vaccination mm. Mødegang

170 Mødedato: Mødegang: Underviser på tema: Underviser: Markeringskode: Tid og hvem Brug dias Sundhedsplejerske Evaluering og tak for i dag Næste gang får vi besøg af tale-hørekonsulenter om barnet sproglige udvikling. Vi skal også tale om gråd og sikkerhed. Brug dias 9 Evaluering Underviser Hvordan vurderer jeg deltagernes udbytte af tema 1: Hold: De virker til at have fået nyttig viden, som de ikke havde inden mødet Temaet virker relevant og engagerende for nye forældre Undervisningsformen og arbejdsmetoderne engagerer deltagerne I høj grad Rimelig meget Både og... Ikke særlig meget Slet ikke Sæt kun 1 kryds ved hvert udsagn Hvordan vurderer jeg deltagernes udbytte af tema 2: De virker til at have fået nyttig viden, som de ikke havde inden mødet Evaluering Forældre Temaet virker relevant og engagerende for nye forældre Undervisningsformen og arbejdsmetoderne engagerer deltagerne Hvordan vurderer jeg dynamikken på holdet og mellem parrene: Mødedato: Navn: Hold: Deltagerne giver hinanden respekt og tryghed Mødegang: Evalueringsskemaer ligger under Arbejdsark klar til kopiering Dagens tema 1: Dagens tema 2: Hvordan vurderer du dit udbytte af tema 1: Dagens tema har sat nye tanker i gang: Jeg synes, at temaet er relevant for nye forældre: Jeg synes godt om undervisningsformen og måden at arbejde på: Eventuelt andre kommentarer: Hvordan vurderer du dit udbytte af tema 2: Dagens tema har sat nye tanker i gang: Jeg synes, at temaet er relevant for nye forældre: Jeg synes godt om undervisningsformen og måden at arbejde på: Eventuelt andre kommentarer: Hvordan oplever du stemningen på holdet: Vi giver hinanden respekt og tryghed på holdet: Jeg har mulighed for at komme frem med det, der er vigtigt for mig i diskussionerne: Jeg har kontakt med de andre uden for møderne: Temaerne giver anledning til videre drøftelse af forældreskabet: Eventuelt andre kommentarer: Underviser på tema 1: Underviser på tema 2: Sæt kun 1 kryds ved hvert udsagn Markeringskode: I høj grad Rimelig meget Både og... Ikke særlig meget Slet ikke Underviserne gør deltagerne trygge og får alle med i diskussionerne Deltagerne virker interesserede i at have kontakt med hinanden uden for møderne Deltagerne har allerede haft kontakt til hinanden uden for møderne Parrene virker til at tale sammen om forældreskab og forældreansvar Hvilke justeringsbehov ser jeg i forhold til denne mødegang: I forhold til de faglige temaers indhold, sværhedsgrad, sammensætning og omfang: I forhold til undervisningsformen og de anvendte metoder og værktøjer (øvelser): I forhold til styrkelse af gruppedynamikken, sammensætning af deltagerne i øvelser mv.: KOPIÈR ARKET KOPIÈR ARKET Mødegang

171 Noter: Mødegang

172 Barnets tidlige sprogudvikling Barnets udvikling, vaner og sikkerhed Mødegang

173 Mødegang 12 Dagens program Tale-hørekonsulent: Barnets tidlige sprogudvikling Pause Sundhedsplejerske: Barnets udvikling, vaner og sikkerhed Sundhedsplejerske: Evaluering Tid og hvem Sundhedsplejerske indleder Velkommen og tak for sidst Brug dias 1 Dagens program Sidste gang talte vi om syge børn og havde besøg af tandplejere. Er der noget som I tænker vi skal følge op på? Brug 5 min. Afbud i dag fra de kommer desværre ikke i dag. Tankerne bag Familieiværksætterne giver forældrene forståelse og handlemuligheder i forhold til barnets udvikling og trivsel. Barnets alder er udgangspunktet for tidlig sprogudvikling. Der fokuseres på værdien af at være aktive med barnet. Oplægget indeholder konkrete forslag til aktiviteter, så forældre ser både en rollemodel i underviseren, opnår handleanvisninger og kan inspirere hinanden i forældregruppen. Oplægget involverer forældre og vågne børn i gruppen, derfor lægges temaet først på mødegangen. Mødegang

174 Tid og hvem Tale-hørekonsulent Barnets tidlige sprogudvikling Præsentation af underviseren - som person og faggruppe Invitation til forældrene om at præsentere dem selv og barnet, f.eks. hvad kendetegner deres barns personlighed og hvad nyder barnet, at de foretager sig sammen Tidlig indsats, sprog og sociale kompetencer Nyeste forskning fortæller... Minisprogpakken vil I møde i vuggestue eller dagpleje Havd er en god stund for jer? I er den gode sprogmodel Fælles delt opmærksomhed Sutten ud Børn skal kravle rundt i bøger Alle sanser i brug Underviser laver selv dias eller andet materiale vedr. tema DIASBROCHURE PRINTDIASFOTO DIASBROCHURE PRINTDIASFOTO DIASBROCHURE PRINTDIASFOTO Hjælpespørgsmål Hvad nyder dit barn at lave sammen med dig? Hvad nyder du at foretage dig sammen med dit barn? Faktaboks Jo flere ord ved 2 år jo flere ord ved skolestart - jo flere læse og skrivefærdigheder. Mødegang

175 Mødegang 12 Mødegang 12 Emmas ben er små og varme, foden de er dejlig lun. Maven buler vist en smule, navlen sidder fast deri. Øjne, øre, mund og næse, jo, de sidder, som de skal, ellers ku vi ikke læse, grine, lege, lære tal. Kroppen er et lille tøjhus, der er fyldt fra top til tå. Kom du lille vilde tøjmus, vi skal op og gå og stå. Kopiér arket Tid og hvem Opsamling fra underviseren For at styrke sit barns sprogtilegnelse er det afgørende: At være nærværende og nysgerrig sammen med sit barn At være den gode sprogmodel At bruge tid på fælles delt opmærksomhed At tage alle sanser i brug At barnet får læst bøger og lytter til rim og remser Kort oplæg om barnets sprogudvikling med udgangspunkt i Minisprogpakken, materialer til 0-3-årige. Arbejdsark ligger under Arbejdsark klar til kopiering Sang: Godmorgensang Melodi: Ro, ro, ro din båd Tekst: Lone Spliid Nul barnets fødder i luften. Hej, hej lille fod har du sovet godt? Tramper du, tramper du, tramper du nu, er du vågnet op? Kæl barnet på maven. Kild barnet let på mave og bryst. Hej, hej lille mave, har du sovet godt? Kilder dig, kilder dig, kilder dig nu, er du vågnet op? Tag fat i barnets hænder og ryst goddag. Klap barnets hænder mod hinanden. Hej lille hånd, har du sovet godt? Klapper du, klapper du, klapper du nu, er du vågnet op? Kæl for barnets hoved med begge hænder. Stryg hænderne ned langs hele barnets krop. Hej, hej lille hoved har du sovet godt? Aer dig, aer dig, aer dig nu, er du vågnet op? Berør barnets mund let og forsigtigt. Lav indianerlyde ved at slå fingrene let mod barnets og dine egne læber. Hej, hej lille mund, har du sovet god? Pludrer du, pludrer du, pludrer du nu, er du vågnet op? Sang: Her er Emma Sang: Her er højre, her er venstre Melodi: Tinge-linge-later Tekst: Lone Spliid Her er Emmas hånd og arme, de er bløde som et dun. Melodi: Tinge-linge-later Her er højre, her er venstre. Her er maven, den er rund. Her er hovedet, hvor man finder øjne, ører, næse mund. Omme bag på sidder ryggen, og hvor ryggen den er slut, er min lille runde numse, den kan slå en kæmpe prut. Hold om og rør ved barnets kropsdele Lav en pruttelyd efterhånden som der synges om dem - og sæt dit eget barns navn ind på Emmas plads. Konkrete eksempler fra hverdagens oplevelser: Vise fagtesange, rim og remser Introducere til dialogisk oplæsning Vise bøger som eksempler og henvise til bibliotek med mere Mødegang 12 Ho det vipper som en kugle, det det rene trylleri. Kopiér arket Øvelse 2 og 2 Afslutning af emne Kopiér arket Drøftelse med sidemanden Hvorfor er det vigtigt at være aktiv sammen med barnet og styrke dit barns udvikling og hvordan gør du? Hvis I er bekymrede for jeres barns sproglige udvikling, er det en god ide at tale med jeres dagplejer eller pædagog om det. De som passer barnet kan kontakte PPR med henblik på at holde et sproginspirerende møde, hvor der tilbydes vejledning og evt. anbefales en indstilling til PPR. En tommelfingerregel: Hvis barnet ved 2 års-alderen ikke siger ord (ikke nødvendigvis med korrekt udtale), bør man kontakte en tale-hørekonsulent fra PPR. Mødegang

176 Tid og hvem Faktaboks Tjek kommunens hjemmeside for yderligere oplysninger og information om børn og unge.. Husk også at tjekke kommunens hjemmeside omkring børn og unge Giv et par eksempler på hvordan I samarbejder med forældre Er der spørgsmål fra forældrene? Pause Sundhedsplejerske Tankerne bag Oplæg Barnets udvikling, vaner og sikkerhed Barnet er nu mere aktivt og nogen børn bevæger sig fra den plads, hvor de blev placeret. Barnet er mere aktivt i sit samspil med omverdenen og har brug for tryghed og vaner. Barnets alder og udvikling sættes i relation til udfordringer og forventninger. Barnet bliver i perioden fra 6-12 måneder mere og mere bevidst. Det skelner mellem kendte og ukendte personer. I ca måneders alderen vil nogle børn vise angst for fremmede, det kan også vise sig ved, at barnet græder når du forlader rummet, eller det ikke vil passes eller pusles af andre. Perioden gennemleves lettest ved, at I respekterer barnets signaler og følelser ved at være nænsomme og rolige. Tal med barnet, selv om det ikke kan se dig. Det vil hjælpe barnet til at forstå, at du er tæt på. Efter en kort periode vil barnet igen blive trygt og udadvendt. Barnet får flere og længere vågne og aktive perioder. Barnet har brug for at blive set og mærke, at det har en plads i familien og i det sociale samspil. Nogle børn er meget vågne og andre sover mere. Der er stor spændevidde. I kender jeres barn bedst! Mødegang

177 Tid og hvem Faktaboks Vær ikke bange for at forkæle dit barn Børn der får opfyldt deres behov for varme, nærkontakt og kærlighed bliver robuste! Børn der mangler de voksnes opmærksomhed og kontakt, bliver skrøbelige Vaner giver barnet tryghed og forudsigelighed. Hjerneforskning viser, at vaner modvirker stress og unødig hjerneaktivitet, så tankeenergi går mod at lære nye færdigheder i stedet for frustration. Brug dias 2 Øvelse Hele gruppen Speeddating øvelse i 2 cirkler Et spørgsmål ad gangen, inderkredsen bevæger sig en plads til højre, 2 min pr. svar. Hvilke vaner er gode for jeres måde at være familie på? Hvilke vaner er uønskede hjemme hos jer? Den af forældrene der går på arbejde: Kender hun/han vanerne som foregår i hjemmet i hverdagen? Hvilken betydning har det at kende barnets vaner? Hvilke vaner drømmer I om at indføre? Mødegang

178 Tid og hvem Nu skifter vi fokus til, hvad barnet lige nu har for vane at spise og drikke: Sundhedsplejersken skriver stikord ned på tavlen, som inspiration til hvad børnene får at spise og drikke - inklusive amning. Brug dias 3 Sundhedsplejersken kommer med flere eksempler. Variation er sundt og godt for barnet. Al slags grønt og frugt Kød, fisk og hårdkogt æg i små mængder I 6-12 måneders alderen vil de fleste børn have brug for 6-7 måltider Vær opmærksom på, at amning eller flaske om natten efter 6 måneder kan gå ud over barnets appetit til skemaden i de vågne timer Ernæringsmæssigt har børn i 8-9 måneders alderen ikke brug for mad om natten og kan i den alder ofte sove igennem, (men ikke alle - der er ingen garantier!) Giv barnet muligheder for udvikling Undgå at parkere barnet unyttigt f.eks. i autostole og andre stole Ophold dig på gulvet sammen med barnet Gentagelseslege, klappekage, vinke, borte -tit-tit, og tandbørstningssang vil vække glæde i denne alder Brug dias 4 Mødegang

179 Tid og hvem Henvis til pjecen Leg med dit barn. Sikkerhed - kort i forhold til børnens aktivitetsniveau Barnet bevæger sig mere og er nysgerrigt. Ulykker er den største trussel mod dit barns helbred, så barnet skal ikke være alene uden opsyn, med mindre det er nede på gulvet. Brug dias 5 Gennemgå hjemmet rum for rum og brug din fantasi og gør hjemmet så sikkert som muligt. Ned og kravle og se det hele i dit barns perspektiv. Faktaboks Se side 59 i Sunde børn fra Sundhedsstyrelsen. Den høje stol skal være stabil og godkendt Sele i barnevogn Pas på døre, vinduer Sæt spærring på skabe Afskærm trapper og pejse Sikkerhed på puslebordet Fald fra seng, trapper osv. her sker de fleste ulykker! Køkkenet er et arnested for f.eks. forbrændinger og elsystemer På mødegang 14 når barnet er 8 måneder kommer vi mere ind på temaet sikkerhed. Mødegang

180 Evaluering Underviser Mødedato: Mødegang: Underviser på tema: Underviser: Markeringskode: Tid og hvem Sundhedsplejerske Evaluering og tak for i dag Næste gang skal vi tale om forældre på arbejde og barn i dagpleje eller institution - og barnets søvn og døgnrytme. Brug dias 5 Hvordan vurderer jeg deltagernes udbytte af tema 1: Hold: De virker til at have fået nyttig viden, som de ikke havde inden mødet Temaet virker relevant og engagerende for nye forældre Undervisningsformen og arbejdsmetoderne engagerer deltagerne I høj grad Rimelig meget Både og... Ikke særlig meget Slet ikke Sæt kun 1 kryds ved hvert udsagn Hvordan vurderer jeg deltagernes udbytte af tema 2: De virker til at have fået nyttig viden, som de ikke havde inden mødet Evaluering Forældre Temaet virker relevant og engagerende for nye forældre Undervisningsformen og arbejdsmetoderne engagerer deltagerne Hvordan vurderer jeg dynamikken på holdet og mellem parrene: Mødedato: Navn: Hold: Deltagerne giver hinanden respekt og tryghed Mødegang: Underviserne gør deltagerne trygge og får alle med i diskussionerne Dagens tema 1: Underviser på tema 1: Markeringskode: Evalueringsskemaer ligger under Arbejdsark klar til kopiering Dagens tema 2: Hvordan vurderer du dit udbytte af tema 1: Dagens tema har sat nye tanker i gang: Jeg synes, at temaet er relevant for nye forældre: Jeg synes godt om undervisningsformen og måden at arbejde på: Eventuelt andre kommentarer: Hvordan vurderer du dit udbytte af tema 2: Dagens tema har sat nye tanker i gang: Jeg synes, at temaet er relevant for nye forældre: Jeg synes godt om undervisningsformen og måden at arbejde på: Eventuelt andre kommentarer: Hvordan oplever du stemningen på holdet: Vi giver hinanden respekt og tryghed på holdet: Jeg har mulighed for at komme frem med det, der er vigtigt for mig i diskussionerne: Jeg har kontakt med de andre uden for møderne: Temaerne giver anledning til videre drøftelse af forældreskabet: Eventuelt andre kommentarer: Underviser på tema 2: Sæt kun 1 kryds ved hvert udsagn I høj grad Rimelig meget Både og... Ikke særlig meget Slet ikke Deltagerne virker interesserede i at have kontakt med hinanden uden for møderne Deltagerne har allerede haft kontakt til hinanden uden for møderne Parrene virker til at tale sammen om forældreskab og forældreansvar Hvilke justeringsbehov ser jeg i forhold til denne mødegang: I forhold til de faglige temaers indhold, sværhedsgrad, sammensætning og omfang: I forhold til undervisningsformen og de anvendte metoder og værktøjer (øvelser): I forhold til styrkelse af gruppedynamikken, sammensætning af deltagerne i øvelser mv.: KOPIÈR ARKET KOPIÈR ARKET Mødegang

181 Noter: Mødegang

182 Forældre på arbejde og barn i dagpleje eller institution Barnets søvn og døgnrytme Mødegang

183 Mødegang 13 Dagens program Dagplejepædagog: Forældre på arbejde og barn i dagpleje eller institution Pause Sundhedsplejerske: Barnets søvn og døgnrytme Sundhedsplejerske: Evaluering Tid og hvem Sundhedsplejerske indleder Velkommen og tak for sidst Brug dias 1 Dagens program Sidste gang talte vi om barnets tidlige sprogudvikling og barnet udvikling, vaner og sikkerhed. Er der noget som I tænker vi skal følge op på? Brug 5 min. Afbud i dag fra de kommer desværre ikke i dag. Mødegang

184 Tid og hvem Forældre på arbejde og barn i dagpleje eller institution Tankerne bag I løbet af de næste måneder bliver det aktuelt for de fleste, at barnet skal passes udenfor hjemmet. Flere af børnene er måske allerede startet. Det kan være svært at give slip og stole på, at andre kan tage vare på barnet. Refleksion og input kan danne baggrund for en god start med realistiske forventninger. Barnet har brug for forudsigelighed og tryghed i overgangen. Det kræver, at forældrene føler sig parate til den nye fase i forældrerollen. Forældrerollerne kan blive anderledes, hvis begge forældre skal på arbejdsmarkedet. Opgaverne fordeles på en ny måde. Barnets hverdag forandrer sig rigtig meget. Alt er nyt og er krævende for et lille barn. Dialogen med dagplejer/institution er vigtig for barnet, da den danner baggrund for, hvordan barnet overdrages - har barnet sovet, er sultent, haft en god dag/nat osv. Tolkning af barnets behov dannes bl.a. på baggrund af oplysninger fra den, der afleverer barnet. Dagplejepædagog Præsentation af underviseren Oplæg fra dagpleje eller institution: Efter endt barselsorlov - brug for pasning hos dagpleje eller i institution Hvad betyder mest for dig i forhold til, at barnet skal passes udenfor hjemmet? Brug dias 2 Hjælpeudsagn Samme person hver dag Uddannet personale Fleksible åbningstider Få børn Mange muligheder for aktiviteter Mødegang

185 Tid og hvem Når barnet starter - den gode indkøring Opstart i dagpleje/institution - gensidige forventninger og samarbejde mellem forældre og pasningstilbud - kommunikation, praktiske forhold som tøj, bleer, barnevogn, tidspunkter for aflevering og afhentning. Brug dias 3 Dialog og samarbejde med dagplejer/institution har stor betydning for barnets trivsel, søvn, mad, døgnrytme. Brug dias 4 Overgange - en ny tid i barnets liv Hvordan påvirker det barnet og familien? Hvordan bliver overgangene gode oplevelser for barn og forældre? Brug dias 5 Her ligger hyperlink til filmklip Aktivitet Hele gruppen Filmklip: At sige farvel fra dagplejen i Holstebro Mødegang

186 Tid og hvem Nye rutiner Samvær med nye personer, sove nyt sted og spise med andre - ny mad. Brug dias 6 Her ligger hyperlink til filmklip Sygdom og hygiejne Hvornår er barnet så sygt, at det skal være hjemme? Hensyn til det syge barn/hensyn til de raske børn Hygiejne i forhold til sutter, legetøj, smitterisici - kan noget forebygges? Brug dias 7 Faktaboks Pladsgaranti - gælder, når barnet er skrevet op min. 3 mdr. før pasningsbehov. Link til børnepasning - udgivet af borger.dk Dagpleje, vuggestue, børnehave og privat børnepasning Opsamling Folder Børn i pasning udgivet af borger.dk Mødegang

187 Tid og hvem Pause Sundhedsplejerske Barnets søvn og døgnrytme Brug dias 8 Tankerne bag: Barnets søvn er et emne af stor relevans for mange forældre. Forældre har tendens til at sammenligne børn og kan have svært ved at acceptere børn, der ikke sover meget. Forældre henvender sig oftest til sundhedsplejersker om konkret vejledning til putteritualer. Der stilles fokus på forældrenes opmærksomhed på barnets signaler omkring træthed og deres handlekompetencer i forhold til at få indført gode vaner, som medfører tryghed ved putning. I dag skal vi tale om, hvad man kan forvente af et barn på 7-8 måneder med hensyn til søvn og rytme! Øvelse Grupper evt. delt op i fædre og mødre Vi starter med gruppearbejde omkring, hvordan I oplever jeres barn i forhold til søvn og døgnrytme Spørgsmål til gruppedrøftelse: Sover jeres barn, som I har forventet? Sover jeres barn det antal timer, I fornemmer barnet har brug for? Er der noget I, som gruppe har til fælles? Noget I ønsker anderledes? Brug 20 min. Opsamling på øvelsen Korte tilbagemeldinger fra grupperne. Fællestræk skrives på tavlen og inddrages i det videre oplæg. Mødegang

188 Tid og hvem Faktaboks Børns søvnbehov er forskelligt 0-2 måneder: timer. Ingen søvnrytme, styres af maden, normalt at bytte dag og nat Først efter 2-4 måneder kan man forvente en begyndende rytme 2-12 måneder: 9-12 timer. Dagssøvn 2-4,5 timer, naturlige opvågninger 4-6 gange om natten - det er fysiologisk betinget 1-3 år: timer. Dagsøvn 1-2 gange. Svært at falde i søvn, svært at slippe dagen, natlig opvågning. Ved 1 års alderen har 50% sengetidsmodstand (Kilde Søren Berg, professor, søvnlap i Lund) Søvnens betydning Kroppen skal bygges op (i den dybe søvn - immunforsvaret så vi ikke let bliver syge, udskillelse af væksthormon, så børnene kan vokse, stofskiftet og kønshormoner reguleres) Intellektet skal bygges op (i drømmesøvnen lagres indtryk og viden fra dagtimer, der repareres og bearbejdes de følelsesmæssige indtryk og de sociale færdigheder udvikles) Reparation af kroppen - reparation af sjælen Træthed gør det vanskeligt at præstere optimalt Det 7 måneder gamle barn kan nu skelne mellem dag og nat De fleste børn sover godt udendørs (indtil 10 graders kulde) Dagsøvn i dagslys og nattesøvn helt i mørke - det betyder noget for hormonproduktionen (melatonin), som er med til at styre søvnen. Lys er fint til dagsøvn fordi det betyder, at man let vågner og mørke betyder dybere søvn. Så væk med bleer og skærme foran barnevognen. Godt sengemiljø: Vask sengetøj 2 gange måneden og luft godt ud Det 7 måneder gamle barns søvnrytme ændres til at sove et par gange om dagen og kunne sove igennem natten uden (mange) måltider Barnet sover mere uroligt, kan vågne og have brug for nærvær og trøst, men ikke behov for mælk på samme måde som tidligere Lær barnet en et bestemt ritual, når det skal sove. Faste vaner giver barnet tryghed og rytmer der gentager sig, styrer barnets indre ur Gråd: Hvad er ok for jer? Det kan f.eks. være godt med et varmt bad, babymassage eller barnet bliver lagt lige FØR barnet bliver for træt. Har I andre ideer? Mødegang

189 Tid og hvem Putteritualer Brug dias 9 Du bestemmer Sundhedsplejersken kommer med eksempler på hvordan forældrene kan gribe opgaven an I forbereder barnet på sengetid ved at gå på badeværelset, der får barnet nattøj på og børster tænder På værelset har I dæmpet belysning og har ro på både tempo og stemme I giver barnet nærvær, synger, vugger, krammer barnet og fortæller, at nu skal barnet i seng og sove. Lade barnet geare ned og ligge i sengen (børn opfatter jeres hensigt både gennem jeres stemmeføring og jeres gentagende mønstre i handlinger der ledsages af samme ord) I kan sidde lidt tid hos barnet (5 min.) lægge hånden på barnets kind eller mave og nynne lidt Sige godnat og gå ud, lade døren stå på klem Hvis barnet græder, gentages handlingen: Sige godnat igen, ae kind, putte dynen om barnet igen og gå ud! Børn sparker dynen af - helt normalt, derfor en heldragt bedst som nattøj Ja! Det kan gentages hundrede gange, men barnet lærer jeres gentagelser at kende, hvis bare I holder rutinen. Dermed oplever barnet tryghed og overgiver sig til søvnen hurtigere Vigtigt at forældre er enige - gør cirka de samme ting Mødegang

190 Tid og hvem Opsamling på øvelsen Øvelse 1 Parvis Øvelse 2 Hele gruppen Opsamling på øvelsen Spørgsmål til forældrene som par Hvilke signaler har jeres barn på at være træt og kan puttes? Hvilket putteritual passer til jeres temperament og jeres barns behov: Sang, mælk, sidde og vugge inden det lægges i egen seng? Lys/mørke? Hvor lang tid giver I denne proces, hvor barnets skal opleve gentagelser af den nye vane? Skal jeres barn lære at sove i sin egen seng, i hvilken alder? Hvorfor er det vigtigt for jer? Er der noget de andre i gruppen har sagt, som du har fundet anvendeligt hjemme hos jer? Hvilke gode ideer tager du med hjem? Hvad er jeres første skridt i retning af soveritual eller søvnrytme? Brug 5 min. Øvelse som kan erstatte overstående spørgsmål. Gå til højre eller venstre i lokalet: Indledning: Der er ikke rigtige eller forkerte svar 1. Venstre: Ja - vi har indført et putteritual Højre: Nej - det ser vi ikke behov for 2. Venstre: Jeg bruger over 15 min. på at putte mit barn i værelset/soveværelset Højre: Jeg bruger under 15 min. på at putte mit barn 3. Venstre: Ja - mit barn sover i soveværerelset/min seng indtil barnet selv tager initiativet til andet. Højre: Nej - mit barn sover i egen seng på eget værelse eller kommer det snart. 4. Er begge partner enige om hvor barnet skal sove? Venstre: Ja - vi er enige Højre: Nej - vi er ikke enige Sundhedsplejerskee spørger forældrene hvor de står Hvordan er det lykkedes at få indført putteritualet hos jer? Hvordan falder jeres barn i søvn? Hvad gør I i stedet? Er det både far og mor der bruger samme putteritual? De 15. min. - hvad foretager I jer - hvad gør barnet? Er I enige om hvor barnet skal sove? Hvordan håndtere I jeres uenighed? Hvad ligger til grund for jeres holdning om, at barnet må sove hos jer eller ikke? Mødegang

191 Tid og hvem Du bestemmer Du vil bruge øvelse 1 eller øvelse 2. Afslutning på emne Ved vanskeligheder kan evt. henvises til kontakt til egen sundhedsplejerske. Du bestemmer Alternativt emne. Opsamling på barnets mad ved 7-8 måneders alderen Samvær om maden Lad barnet øve sig - i denne alder øver barnet sig med fingrene, med greb om gaffel, ske og kop Hjælp barnet efter behov Spis 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Mellemmåltiderne er vigtige, men skal ikke være mere end en halv bolle og lidt frugt Hvis barnet ammes sammen med skemaden: Vær opmærksom på barnets appetit Hvor meget frugt: I denne alder er hovedvægten på grødtyper, kogte grøntsager (kartofler, ris og pasta - husk de grove kostfibre) og ikke for meget frugt Helt unødvendigt med: Slik, kiks, is, kager, saftevand og sodavand. Nedsætter mulighed for, at barnet får nok vitaminer og mineraler, som findes i maden Undgå hårde grøntsager og frugt, f.eks. rå gulerødder og æbler, da der risiko for fejlsynkning indtil 3 års-alderen Mælkebehov når barnet ikke ammes længere: ½ liter pga. kalken Fedt i barnets mad: Familiens mad skal ikke være for fedtholdig. Når barnet begynder at spise med, er det vigtigt, at barnet frem til 1 års-alderen sikres fedt ved at fortsætte med tilskuddet af 1 teskefuld fedtstof i grøden og grøntsagsmosen Husk at guide barnet og lade barnet være aktivt under måltidet. Mødegang

192 Mødegang: Underviser på tema: Underviser: Markeringskode: Tid og hvem Sundhedsplejerske Evaluering og tak for i dag Næste gang er temaet barnets selvstændighed og forebyggelse af ulykker. Brug dias 10 Evaluering Underviser Mødedato: Hvordan vurderer jeg deltagernes udbytte af tema 1: Hold: De virker til at have fået nyttig viden, som de ikke havde inden mødet Temaet virker relevant og engagerende for nye forældre Undervisningsformen og arbejdsmetoderne engagerer deltagerne I høj grad Rimelig meget Både og... Ikke særlig meget Slet ikke Sæt kun 1 kryds ved hvert udsagn Hvordan vurderer jeg deltagernes udbytte af tema 2: De virker til at have fået nyttig viden, som de ikke havde inden mødet Evaluering Forældre Temaet virker relevant og engagerende for nye forældre Undervisningsformen og arbejdsmetoderne engagerer deltagerne Hvordan vurderer jeg dynamikken på holdet og mellem parrene: Mødedato: Navn: Hold: Deltagerne giver hinanden respekt og tryghed Mødegang: Underviserne gør deltagerne trygge og får alle med i diskussionerne Dagens tema 1: Underviser på tema 1: Markeringskode: Deltagerne virker interesserede i at have kontakt med hinanden uden for møderne Dagens tema 2: Underviser på tema 2: Sæt kun 1 kryds ved hvert udsagn Deltagerne har allerede haft kontakt til hinanden uden for møderne I høj grad Rimelig meget Både og... Ikke særlig meget Slet ikke Parrene virker til at tale sammen om forældreskab og forældreansvar Hvilke justeringsbehov ser jeg i forhold til denne mødegang: Hvordan vurderer du dit udbytte af tema 1: Evalueringsskemaer ligger under Arbejdsark klar til kopiering Dagens tema har sat nye tanker i gang: Jeg synes, at temaet er relevant for nye forældre: Jeg synes godt om undervisningsformen og måden at arbejde på: Eventuelt andre kommentarer: Hvordan vurderer du dit udbytte af tema 2: Dagens tema har sat nye tanker i gang: Jeg synes, at temaet er relevant for nye forældre: Jeg synes godt om undervisningsformen og måden at arbejde på: Eventuelt andre kommentarer: Hvordan oplever du stemningen på holdet: Vi giver hinanden respekt og tryghed på holdet: Jeg har mulighed for at komme frem med det, der er vigtigt for mig i diskussionerne: Jeg har kontakt med de andre uden for møderne: Temaerne giver anledning til videre drøftelse af forældreskabet: Eventuelt andre kommentarer: I forhold til de faglige temaers indhold, sværhedsgrad, sammensætning og omfang: I forhold til undervisningsformen og de anvendte metoder og værktøjer (øvelser): I forhold til styrkelse af gruppedynamikken, sammensætning af deltagerne i øvelser mv.: KOPIÈR ARKET KOPIÈR ARKET Mødegang

193 Noter: Mødegang

194 Barnets personlighed og selvstændighed Forebyggelse af ulykker Mødegang

195 Mødegang 14 Dagens program Sundhedsplejerske: Barnets personlighed og selvstændighed Pause Sundhedsplejerske: Forebyggelse af ulykker Sundhedsplejerske: Evaluering Tid og hvem Sundhedsplejerske Velkommen og tak for sidst Brug dias 1. Dagens program Sidste gang talte vi om barnets pasning og døgnrytme, er der noget I ønsker vi vender tilbage til, er der noget I ønsker at dele med os andre? Brug 5 min. Tankerne bag Afbud i dag fra de kommer desværre ikke i dag. Barnets selvstændighed fokus på forældrenes mening om opdragelse? Barnet er nu ca. 8 måneder og er nysgerrig på sin omverden Barnets rækkevidde øges i hastigt tempo Barnet vil afprøve sine færdigheder og er i fuld gang med at øve sig på mange områder. Barnet giver nu udtryk for for sine personlige ønsker og behov på en mere tydelig måde Barnets forståelse for sit eget samspil med omgivelserne og omsorgspersoner er under udvikling Forældrene er forbilleder på alle måder - måden man taler til hinanden på, er hensynsfuld overfor andre osv. Mødegang

196 Tid og hvem Barnet har brug for positiv ledelse og tydelige anvisninger på, hvilken adfærd forældrene ønsker. Oplæg og diskussion skal danne baggrund for at bevidstgøre forældrenes værdier i forhold til opdragelse af barnet. (Det taler vi mere om næste gang). Den positive grænsesætning har betydning allerede nu. Sundhedsplejerske Barnets personlighed og selvstændighed Brug dias 2 Øvelse Hele gruppen Hvad ser forældrene af udviklingstræk hos deres barn Tag en runde hvor forældrene kommer på banen med hvad de ser af udviklingstræk hos barnet (aktive, nysgerrige, pludre, osv). Sundhedsplejersken kan skrive forældres udsagn på tavlen - der ofte vil være sammenfald med tilsvarende til oplægget efterfølgende. Oplæg 10 min. Jeres børn er nu 7-9 måneder gamle Mange kan sidde stabilt De fleste bevæger sig lidt omkring på gulvet - nogen kan kravle og række vidt der er stor forskel på, hvad børnene kan Barnet er nu bevidst om, at det kan opnå forældrenes opmærksomhed med lyde og adfærd (give høje lyde, slå på genstande, charmesmil osv). Barnet er styret mere af nysgerrighed end frygt og kan ikke overskue konsekvenserne af sine handlinger. Barnet er afhængig af, at forældrene har realistiske forventninger til hvad barnet kan. Barnet er drevet af impulser til at udforske og eksperimentere og umiddelbar lyst. Mødegang

197 Tid og hvem Barnet kan ikke bremse sig selv og lade være eller holde op. Barnet har ikke udviklet modenhed til at holde tilbage på noget det har lyst til (det kommer først ved 7 års-alderen). Barnet forsøger mange ting og får både positive og negative erfaringer. Barnet er afhængigt af forældrenes positive guidning. På nuværende tidspunkt har barnet brug for både en konkret fysisk anvisning, men også tydelige sproglige retningslinjer. Husk at barnet ikke kan forbinde det sproglige indhold (f.eks. ordet nej) med barnets egne handlinger - forældres kropssprog og mimik er vigtigt og man kan fysisk vise barnet, hvad det kan gøre, tage barnet væk osv. Begyndende grænsesætning er langt mere end nej (hvad må barnet ikke), men i langt højere grad en anvisning i forhold til at klare de udfordringer, som barnet opsøger. Gør det til en vane at fortælle barnet, hvad det må. Barnet vil hæfte sig ved det betydende ord f.eks.: Du må ikke få en is - barnet hører ordet is og lysten vækkes til netop det. Ordet IKKE har slet ikke nogen plads hos barnet, sig i stedet: Du må få et stykke knækbrød, æble eller hvad det nu er. I forhold til børneopdragelse er vores egen barndom den mest grundlæggende erfaring, vi har med. Nogen vil læne sig op ad deres egen opdragelse, andre vil bevidst vælge helt andre metoder. Hvordan giver forældrene positive retningslinjer til et barn på 7-9 måneder Brug dias 3 Sig højt, hvad du ønsker barnet skal (f.eks. maden skal være på tallerknen, hold koppen med 2 hænder) Mødegang

198 Tid og hvem Vis barnet, hvordan det kan gøre samtidig med, at du siger det med ord (f.eks. kravle den anden vej) Sig kun nej, når det er nødvendigt Når du har sagt nej, har barnet behov for en afledning - barnet kan ikke selv finde en ny aktivitet, når det mest spændende er forbudt Bliv enige om hjemmets regler (f.eks. skal sidde ved bordet, mens I spiser, have hagesmæk på, blive siddende i autostol under kørslen) Barnet vil føle sig tryg, når det er forudsigeligt, hvad der sker i situationen. Det er ikke ensbetydende med, at barnet straks accepterer det! Almindelige børn vil afprøve situationer, de ikke kender konsekvenserne af - barnet har brug for regulering, fordi ting kan være farlige, noget kan gå i stykker, fordi barnet endnu ikke kan håndtere dem Små børn er ikke beregnende eller udspekulerede Pause Sundhedsplejerske evt. uddannet førstehjælper Forebyggelse af ulykker Brug dias 4 Tankerne bag Familieiværksætterne har fokus på forebyggelse af ulykker i hjemmet. Barnets alder og motoriske udvikling gør, at barnet bevæger sig mere og mere rundt. Forældre reflekterer over, hvad de kan gøre i hjemmet og i trafikken for at forebygge ulykker. Der er henvisninger til oplysning omkring sikkerhed. Når vi bliver forældre følger der bekymringer med som et levevilkår. Desværre sker der hvert år mange ulykker. Mødegang

199 Tid og hvem Faktaboks Ulykker er den hyppigste dødsårsag blandt børn i alderen 1-19 år Hvert år kontaktes skadestuer af børn i forbindelse med ulykker Størstedelen af ulykkerne sker i hjemmet, herefter i daginstitutioner og i skolen, eller i forbindelse med fritidsaktiviteter De hyppigste ulykker i småbørnsalderen handler om: Noget galt i halsen Forgiftning Fald Skoldning Fald fra steder er dominerende. Barnet øver sig i at blive motorisk sikker og kan f.eks. komme ned fra sofaen ved egen kraft (ved f.eks at vende numsen til, når der skal trænes). Barnet skal kunne håndtere verden med tiden. Tænk på, at barnet ofte opholder sig sammen med forældrene, også når der arbejdes i køkkenet, klippes hæk, slås græs, arbejdes med el-værktøj, malearbejde, kravles på stiger osv. Øvelse Hele gruppen Lad gruppen komme med eksempler på potentielle farer Lad især fædrene komme med eksempler på, hvad de har gang i derhjemme, hvor barnet snart kan komme indenfor rækkevidde. Foretag børnesikring Afskærm brændeovn og grill Sæt klemsikring på døre Sæt spærring på trapper, altan og vinduer Anskaf godkendt børneudstyr med DVN mærket - dansk varefakta nævn. Seng, barnevogn, sele, puslepladsen, stole, autostole, kravlegård, legetøj, Forebyg drukneulykker - badekar, havebassiner og vandhuller Der findes mange gode sikkerhedshjælpemidler, der er alt for lidt kendt og anvendt. Medbring og vis kuffert fra Sikkerhedsstyrelsen - f.eks. legetøjstesteren. Mødegang

200 Tid og hvem Listen ligger under Arbejdsark klar til kopiering Liste - forebyggelse af ulykker Der findes mange gode sikkerhedshjælpemidler, der er alt for lidt kendt og anvendt. På listen kan du se nogle hjemmesider hvor du kan finde information og oplysninger omkring forebyggelse af ulykker. www. Babykemi.dk Læs mere på Denne henvisningsliste kan gives til forældrene. Noter: Mødegang 14 Kopiér arket Denne liste med potentielle farer er i pjecen: Børns sikkerhed fra Sikkerhedsstyrelsen Askebægre og tobak Plastikposer Olielamper Levende lys og åben ild Giftige og stikkende planter Strikkepinde og andre spidse genstande Skarpe kanter Tunge genstande Ledninger fra strygejern, elkedel, kaffemaskinen El-samledåser Små legetøjs genstande Rengøringsmidler og kemikalier Medicin, også vitaminpiller Varme drikke, kopper op lave borde Løse tæpper Små batterier til ure og lign. Popcorn, peanuts og nødder indtil barnet er 3 år Sprængte balloner, bacon og pølseskind Duge der hænger ned Materialer Pjecen Børns sikkerhed fra Sikkerhedsstyrelsen udleveres. Mødegang

201 Tid og hvem Du bestemmer Øvelse Hele gruppen Øvelse Alle skriver konkrete eksempler ned på hvad de vil gå hjem og tjekke sikkerheden på eller forbedre sikkerheden omkring. (Forældrene kan skrive på arbejdsarket Liste til forebyggelse af ulykker). Hjælpeudsagn: Jeg bliver i tvivl om, hvor meget vores vinduer kan åbnes? Få bestilt den låge til trappen Få lavet stakittet ud til vejen Ryddet op i løse ledninger Hvis ulykken alligevel sker! Henvisning til førstehjælpskursus, der udbydes lokalt - vi underviser ikke i førstehjælp! Vi gennemgår kort de vigtigste ting, man selv kan gøre, hvis der opstår en akut situation. Husk at give eksempler! Brug dias 5 Noget galt i halsen (brug en dukke og vis hvordan) Forsøg at fjerne fremmedlegemet Læg barnet over din arm eller knæ - giv 5 kraftige dunk i ryggen opad mod hovedet Vend barnet og giv 5 tryk mod brystbenet Brug dias 6 Mødegang

202 Tid og hvem Hvis barnet bliver bevidstløs hjerte-lungeredning Tryk midt på den nederste 1/3 af brystbenet Tryk brystkassen 1/3 ned Tryk med en hastighed der svarer til mindst 100 tryk pr. minut Giv indblæsning til brystkassen hæver sig - 30 tryk og 2 indblæsninger Vis hjerte-lungeredning på en dukke, men lav ikke øvelser i gruppen. Eller vis hjerte-lungeredning på børn: Falck.dk > førstehjælp Brug dias 7 Her ligger hyperlink til filmklip Faldulykker Observér barnet - noget brækket eller hjernerystelse Symptomer på hjernerystelse: Hovedpine Svimmelhed Kvalme/opkastning Uklar og fjern Bevidstløshed Næse/øre blødning Brug dias 8 Mødegang

203 Tid og hvem Forgiftning Hvis barnet indtager noget giftigt Undlad at frembringe opkastning - drik vand, så det fortyndes og spiserøret skylles Søg læge og medbring det barnet har indtaget Brug dias 9 Ætsning (kan evt udelades) Skyl straks med vand Fjern tøj Kontakt lægen - fortsæt med at skylle Brug dias 10 Mødegang

204 Markeringskode: Tid og hvem Skoldning og forbrænding Sluk ild i tøjet Skyl straks med koldt vand Fjern løstsiddende tøj Skyl med køligt vand i mindst 1/2 time Brug dias Sundhedsplejerske Evaluering og tak for i dag Næste gang vi mødes har vi fokus på familiedynamik og hvilke glæder og udfordringer I møder i hverdagen. Forbered forældrene på, at de skal forholde sig til de værdier, de har med fra deres egen barndom i næste mødegang. Brug dias 12 Evaluering Underviser Mødedato: Mødegang: Underviser på tema: Underviser: Hvordan vurderer jeg deltagernes udbytte af tema 1: Hold: De virker til at have fået nyttig viden, som de ikke havde inden mødet Temaet virker relevant og engagerende for nye forældre Undervisningsformen og arbejdsmetoderne engagerer deltagerne I høj grad Rimelig meget Både og... Ikke særlig meget Slet ikke Sæt kun 1 kryds ved hvert udsagn Hvordan vurderer jeg deltagernes udbytte af tema 2: De virker til at have fået nyttig viden, som de ikke havde inden mødet Evaluering Forældre Temaet virker relevant og engagerende for nye forældre Undervisningsformen og arbejdsmetoderne engagerer deltagerne Hvordan vurderer jeg dynamikken på holdet og mellem parrene: Mødedato: Navn: Hold: Deltagerne giver hinanden respekt og tryghed Mødegang: Underviserne gør deltagerne trygge og får alle med i diskussionerne Dagens tema 1: Underviser på tema 1: Markeringskode: Evalueringsskemaer ligger under Arbejdsark klar til kopiering Dagens tema 2: Hvordan vurderer du dit udbytte af tema 1: Dagens tema har sat nye tanker i gang: Jeg synes, at temaet er relevant for nye forældre: Jeg synes godt om undervisningsformen og måden at arbejde på: Eventuelt andre kommentarer: Hvordan vurderer du dit udbytte af tema 2: Dagens tema har sat nye tanker i gang: Jeg synes, at temaet er relevant for nye forældre: Jeg synes godt om undervisningsformen og måden at arbejde på: Eventuelt andre kommentarer: Hvordan oplever du stemningen på holdet: Vi giver hinanden respekt og tryghed på holdet: Jeg har mulighed for at komme frem med det, der er vigtigt for mig i diskussionerne: Jeg har kontakt med de andre uden for møderne: Temaerne giver anledning til videre drøftelse af forældreskabet: Eventuelt andre kommentarer: Underviser på tema 2: Sæt kun 1 kryds ved hvert udsagn I høj grad Rimelig meget Både og... Ikke særlig meget Slet ikke Deltagerne virker interesserede i at have kontakt med hinanden uden for møderne Deltagerne har allerede haft kontakt til hinanden uden for møderne Parrene virker til at tale sammen om forældreskab og forældreansvar Hvilke justeringsbehov ser jeg i forhold til denne mødegang: I forhold til de faglige temaers indhold, sværhedsgrad, sammensætning og omfang: I forhold til undervisningsformen og de anvendte metoder og værktøjer (øvelser): I forhold til styrkelse af gruppedynamikken, sammensætning af deltagerne i øvelser mv.: KOPIÈR ARKET KOPIÈR ARKET Mødegang

205 Noter: Mødegang

206 Hverdagslivet og familiedynamik Mødegang

207 Mødegang 15 Dagens program Familiekonsulent/psykolog: Barnets udvikling og tanker om opdragelse Pause Sundhedsplejerske: Betydningen af vaner og rutiner i hverdagslivet Sundhedsplejerske: Evaluering Tid og hvem Sundhedsplejerske indleder Velkommen og tak for sidst Brug dias 1 Dagens program Sidste gang talte vi om barnets personlighed, lidt om opdragelse og sikkerhed. Er der nogle som har nogle kommentarer eller tanker der presser sig på? Afbud i dag fra de kommer desværre ikke i dag. Tankerne bag Forældre får indsigt i barnets perspektiv og reflektere over deres måde at være forældre på. Der er fokus på barnets behov for anerkendelse og opmuntring i forhold til leg og opdragelse. Der er oplæg omkring betydningen af vaner og rutiner i hverdagslivet i forhold til barnets behov for forudsigelighed og tryghed. Børnene er 10 måneder gamle og aktiveres gennem aktiviteter og leg under mødegangen. Underviserne kan med fordel understøtte hinandens oplg. Hjælp hinanden, da børnene nu kan være ret aktive under mødegangen. Familiekonsulent/psykolog og sundhedsplejerske understøtter hinandens oplæg gennem hele mødegangen. Mødegang

208 Tid og hvem Familiekonsulent/ psykolog er ansvarlig for indholdet. Sundhedsplejersken understøtter Opdragelse I dag sætter vi fokus på hverdagslivet med jeres barn. Jeres børn er omkring 10 måneder gamle. De er begyndt at bevæge sig lidt omkring, de er i fuld gang med at opdage verden og finde ud af at de er selvstændige væsener, som kan gøre ting selv og påvirke deres omverden og deres forældre. Det øver de sig gevaldigt på. Samtidigt er der ting, som jeres barn længe har været i gang med at lære: Det er vaner, der indøves ved, at ting gentages igen og igen - spise, sove på bestemte tidspunkter, have tøj på, ikke røre bestemte ting - det kræver en selvkontrol, som et barn på 10 måneder endnu ikke kan mestre. Fra nu af bliver det en større og større udfordring for jer at afveje, hvornår I skal følge det jeres barn ønsker og hvornår og hvordan I får barnet til at gøre, som I ønsker. Enighed om syn på opdragelsen og fælles forståelse af barnet er i høj grad med til at gøre hverdagen nemmere for jer og ikke mindst med til, at jeres barn udvikler sig og trives. Det betyder ikke, at forældre skal være enige om alt ellers risikerer barnet at vantrives, men de skal være enige i store træk - hvordan man viser det i hverdagen kan være forskelligt. Kommunikation og samarbejde mellem forældrene er alfa og omega. Man kan sige om opdragelse, at det er at sørge for, at barnet kan klare sig i fællesskabet. Hvad er vigtigt at lære for at kunne klare sig godt i et fællesskab? Giv eksempler. I kommer hver især med forskellige oplevelser i bagagen i forhold til hvordan I selv er blevet opdraget. Noget synes I er helt afgørende, at I giver videre til jeres barn. Andet vil I smide væk og gøre helt anderledes end jeres egne forældre gjorde over for jer. Øvelse Hele gruppen og parvis Skraldespand og skattekiste Brug dias 2, 3 og 4 Mødegang

209 Tid og hvem Øvelse Hele gruppen og parvis Arbejdsark og ligger under Arbejdsark klar til kopiering Skraldespand og skattekiste Skraldespand og skattekiste Alle skal først individuelt udfylde et ark med en skraldespand og en skattekiste ud fra spørgsmålene: Skraldespand: Hvad ønsker du at kassere fra den måde du selv er blevet opdraget på? Skattekiste: Hvad ønsker du at tage med fra din egen opdragelse ind i opdragelsen af dit barn? 1. Skraldespand Alle skal først individuelt udfylde et ark med en skraldespand og en skattekiste ud fra spørgsmålene: Hvad ønsker du at kassere fra den måde du selv er blevet opdraget på? Hvad ønsker du at tage med fra din egen opdragelse ind i opdragelsen af dit barn? Rejsekuffert I skal parvis snakke sammen om hvilke fælles værdier og opdragelsesformer I kan blive enige om at tage med i en fælles rejsekuffert. Skriv stikord på arket og hæng Rejsekufferten på fx køleskabet. Mødegang 15 Kopiér arket 2. Rejsekuffert Derefter skal forældrene parvis snakke om hvilke fælles værdier og opdragelsesformer de kan blive enige om at tage med i en fælles rejsekuffert. Forældrene opfordres til at bruge metoden fra lytteøvelsen fra Forældrecirkel på mødegang 8 i dialogen. Stikord skrives på arbejdsarket Rejsekuffert, som forældrene opfordres til at tage med hjem og hænge på køleskabet. Kopiér arket Mødegang 15 Brug dias 5 Powerpoint med inspirationsord: Konsekvens, nærvær, høre efter, sidde pænt ved bordet, ok at børn har sin egen vilje, drenge skal ikke græde, børn skal hjælpe til derhjemme, ikke spilde, spise op, det er ikke det forældrene gør, men det de siger der gælder, tage hensyn til andre, at være en god kammerat. Forældre, hvor kun den ene er tilstede deltager han/hun i halvdelen af øvelsen og udfylder Skraldespand og skattekiste og får et ekstra ark med hjem til partneren sammen med arket Rejsekuffert, så de sammen kan gøre øvelsen færdig. Singler laver øvelsen alene og opfordres til at overveje, hvem de kan dele opgaven med at fylde og bære deres rejsekuffert. Mødegang

210 Tid og hvem Introduktion til hjernens udvikling, hvordan forstår børn på 10 måneder verden, hvordan lærer de i relationen Fra hjerneforskning ved vi, at barnets nervesystem fra fødslen reguleres i kontakten med omsorgspersoner. Nervesystemets struktur fra fødslen bestemmer de interaktioner, det kan have med omgivelserne og samtidig er det svar nervesystemet får tilbage med til at ændre strukturen. De første måneder drejede det sig især om regulering af sult, søvn og vågenhed. Herefter har hver måned givet nye opdagelser af verden for jeres barn - og altid i tæt samspil med jer. Hjerne udvikler sig allermest i tiden før fødslen til barnet er et par år gammelt. I jeres samspil med barnet bidrager I til udvikling af nervecelleforbindelser, som danner grundlag for barnets udvikling resten af livet. (Reference til Susan Hart om sansende, følende, mentaliserende hjerne). Gennem jeres følelsesmæssige reaktioner har barnet lært sig selv at kende, så barnet nu er i stand til at regulere sig selv i højere grad. Samtidig har I givet jeres barn mulighed for at udvikle fornemmelse og forståelse af andres følelser, hvilket danner grundlag for barnets mentaliseringsevne - det at kunne skabe mening i det barnet oplever, både den helt konkrete opfattelse af genstande i omverdenen og det mere komplekse - hvilke følelser, der er mellem mennesker. Barnets mentaliseringsevne skaber fundamentet for barnets senere muligheder for at indgå i sociale relationer med andre mennesker - både børn og voksne. I vil nu opleve, at jeres barn i sin udforskning af verden, hvor barnet selv kan bevæge sig væk fra jer, søger jeres følelsesmæssige reaktion ved f.eks. at søge kontakt med jer gennem blikket. I kan gennem jeres reaktioner understøtte barnets naturlige nysgerrighed, barnets selvoplevelse og følelse af eget værd. Det sker gennem barnets oplevelse af at være set og dele glæde med jer. Denne periode kan være udfordrende for forældre, fordi barnet konstant udvider sin bevægeradius og kan komme i farlige situationer, hvor I har brug for at regulere jeres barns adfærd - det kan være en hjælp at overveje, hvad der er barnets intention - hvordan ser verden ud fra barnets perspektiv. Gennem de kommende år vil jeres samvær med jeres barn bidrage til en udvikling af barnets hjerne. Børn lærer i positivt samspil med omgivelserne, jo flere positive oplevelser barnet har sammen med jer, des større forudsætninger har det for at indgå i samspil med jer og andre mennesker. Mødegang

211 Tid og hvem Brug dias 6 Øvelse Hele gruppen Guld på kontoen For at børn har noget at give af i forhold til at skulle høre efter jer, så er det en nødvendighed, at de bliver fyldt op. Ligesom der skal stå noget på en konto for, at der er noget at betale af. Hvordan bygger I kontoen op? Brug flipover Skriv gruppens ideer op og lad dem vise, hvordan de gør sammen med deres barn. Forstør vigtige elementer i kontakten. (Stikord : At lege sammen, snakke sammen, rose, opmuntre, hjælpe, omsorg). Brug dias 7 Her ligger hyperlink til filmklip Dubestemmer, om du vil vise filmklip Aktivitet Hele gruppen Filmklip: Det gode samspil Kort drøftelse af evt. genkendelige temaer fra barnets hverdag - nye idéer til at følge barnets initiativ. Aktivitet Hele gruppen Filmklip: Eksperimentet Stoneface Illustration af barnes reaktion på afstemthed og mangel på samme. I så filmklippet under graviditeten - se det nu igen, hvor I kan relatere til jeres eget barn. Mødegang

212 Tid og hvem Øvelse Hele gruppen Positiv guidning Fælles drøftelse i gruppen: Hvordan guide barnet positivt? Hvilke erfaringer og frustrationer? Henvis til konkrete eksempler på forældres regulering af børns adfærd i gruppen - gennem blik, stemmeføring eller handling. Brug dias 8 Her ligger hyperlink til filmklip Aktivitet Hele gruppen Øvelse Hele gruppen Filmklip: Misbehaving baby Vises med stop undervejs og drøftelse af barnets intentioner, moderens intentioner og mulige alternativer. Hvad er barnets intentioner? Hvorfor gør det som det gør? Hvad er barnet i gang med at lære? Hvordan kan forældre få barnet til at høre efter? Brainstorm: Hvordan kan forældrene få barnet til at høre efter? Brainstorm på effektive og ineffektive måder at kommunikere til sit barn på, når man vil have dem til at høre efter. Skriv på tavlen. (Stikord: Afledning, rose når barnet gør det I gerne vil have det til, være rollemodel, ignorer negativ adfærd, vis hvad I vil have det til, sæt ord på barnets følelser både vrede og glæde, forbered barnet på skift ved at fortælle det hvad det skal, børn forstår ikke nej, den adfærd dit barn får opmærksomhed på gør det mere af, for mange nej er og skæld ud bidrager til skamfølelse og dårligt selvværd, mens flest ja er og positiv stemning bidrager til mod på at prøve nyt og udvikling af selvværd). Litteratur Stern, D.N (2000): Barnets interpersonelle verden Stern, D.N. (2004): Det nuværende øjeblik i psykoterapi og hverdagsliv Hart, S. (2009): Den følsomme hjerne Webster-Stratton, Caroline: De utrolige år Mødegang

213 Tid og hvem Pause Sundhedsplejersken er ansvarlig for indhold. Familiekonsulent/ psykolog supplerer Barnets udvikling Barnet kan sidde selv og er på vej til at kravle Barnet har bedre kontrol over hænder og fødder, undersøger med sikkerhed legetøjet med begge hænder Er interesseret i at spise selv, udvikler pincetgreb. Kan tygge mad med grovere konsistens Kan vinke og klappe Pludrer med mange lyde i to stavelser i varieret styrke og længde, gentager forældres lyde Separationsangst i perioder (det har vi talt om tidligere) Interesseret i omgivelser og tager initiativer på socialt samspil, gestik, mimik, dialog Betydningen af vaner og rutiner i hverdagslivet Sidst vi talte om vaner og rutiner var børnene 6 mdr. Disse har sandsynligvis ændret sig i forhold til barnets alder og familiens situation nu. Derfor er temaet på igen, set i det nye lys. Brug dias 9 Mødegang

214 Tid og hvem Nødvendige for at hverdagen fungerer Skaber forudsigelighed for barnet - tryghed Fordel for både voksne og børn: Sparer hjernen for ekstra arbejde og nedsætter risiko for stress Fordel at barnet kender til rutiner, som også kan kædes sammen med pasning udenfor hjemmet Gode og dårlige vaner - opstår efter lang tid - kan være svære at afvænne igen Brug dias 10 Opsamling på øvelsen Øvelse Parvis Øvelse Hele gruppen Afslutning af emne Drøftelse Hvilke rutiner har I for at få hverdagen til at fungere? Hvilke værdier ligger bag jeres rutiner? Drøftelse Opgavefordeling: Hvem bestemmer rutinerne hos jer Hvem introducerer dem Hvem holder fast i rutinerne? Hvilke fordele oplever I ved, at der er rutiner i jeres hverdag? Er der noget fra drøftelsen her i dag der har gjort indtryk på jer? Godt at arbejde med følgende rutiner erfaring fra sundhedsplejersken: Morgen: Vække barnet, på badeværelset og fælles morgenmåltid. Sige farvel ved pasning Sove selv - putteritual I er meget velkommen til at tage kontakt til sundhedsplejen med hensyn til hjælp og rådgivning i forbindelse med indføring af nye vaner! Mødegang

215 Mødegang: Underviser på tema: Underviser: Markeringskode: Tid og hvem Øvelse Hjemmeopgave Arbejdsarket ligger under Arbejdsark klar til kopiering Din egen opdragelse Kan du huske situationer, hvor du som barn gjorde noget dine forældre ikke ville have? Hvad skete der? Var den streng eller blid? Forskel på mors og fars grænser? Har du haft tydelige grænser? Hjemmeopgave Tag arbejdsarket med hjem. Når I begge har udfyldt arket, så drøft spørgsmålene med hinanden. Har andre end din mor og far deltaget i opdragelsen? Tag spørgsmålene med hjem og drøft dem med din partner. Mødegang 15 Kopiér arket Sundhedsplejerske Evaluering og tak for i dag Næste gang er sidste gang om ca. 5 måneder. Sundhedsplejersken skriver en mail til forældrene ca. 1 måned før afslutningen. Læg op til, at forældrene byder ind med emner, de evt. ønsker skal tages op. Ellers kan temaet handle om opbygning af barnets selvtillid og selvværd, samt positiv guidning i opdragelsen. Den sidste mødegang skal planlægges - hvem vil være med til det? Vi kan f.eks. spise sammen, feste, komme med oplæg, lave aktiviteter med børnene og tale om gruppen fremtid. Brug dias 11 Evaluering Underviser Mødedato: Hvordan vurderer jeg deltagernes udbytte af tema 1: Hold: De virker til at have fået nyttig viden, som de ikke havde inden mødet Temaet virker relevant og engagerende for nye forældre Undervisningsformen og arbejdsmetoderne engagerer deltagerne I høj grad Rimelig meget Både og... Ikke særlig meget Slet ikke Sæt kun 1 kryds ved hvert udsagn Hvordan vurderer jeg deltagernes udbytte af tema 2: Evalueringsskemaer ligger under Arbejdsark klar til kopiering Evaluering Forældre Mødedato: Mødegang: Dagens tema 1: Dagens tema 2: Hvordan vurderer du dit udbytte af tema 1: Dagens tema har sat nye tanker i gang: Jeg synes, at temaet er relevant for nye forældre: Jeg synes godt om undervisningsformen og måden at arbejde på: Eventuelt andre kommentarer: Hvordan vurderer du dit udbytte af tema 2: Dagens tema har sat nye tanker i gang: Jeg synes, at temaet er relevant for nye forældre: Jeg synes godt om undervisningsformen og måden at arbejde på: Navn: Underviser på tema 1: Underviser på tema 2: Hold: Sæt kun 1 kryds ved hvert udsagn Markeringskode: I høj grad Rimelig meget Både og... Ikke særlig meget Slet ikke De virker til at have fået nyttig viden, som de ikke havde inden mødet Temaet virker relevant og engagerende for nye forældre Undervisningsformen og arbejdsmetoderne engagerer deltagerne Hvordan vurderer jeg dynamikken på holdet og mellem parrene: Deltagerne giver hinanden respekt og tryghed Underviserne gør deltagerne trygge og får alle med i diskussionerne Deltagerne virker interesserede i at have kontakt med hinanden uden for møderne Deltagerne har allerede haft kontakt til hinanden uden for møderne Parrene virker til at tale sammen om forældreskab og forældreansvar Hvilke justeringsbehov ser jeg i forhold til denne mødegang: I forhold til de faglige temaers indhold, sværhedsgrad, sammensætning og omfang: I forhold til undervisningsformen og de anvendte metoder og værktøjer (øvelser): I forhold til styrkelse af gruppedynamikken, sammensætning af deltagerne i øvelser mv.: Eventuelt andre kommentarer: KOPIÈR ARKET Hvordan oplever du stemningen på holdet: Vi giver hinanden respekt og tryghed på holdet: Jeg har mulighed for at komme frem med det, der er vigtigt for mig i diskussionerne: Jeg har kontakt med de andre uden for møderne: Temaerne giver anledning til videre drøftelse af forældreskabet: Eventuelt andre kommentarer: KOPIÈR ARKET Mødegang

216 Noter: Mødegang

217 Opdragelse og familiens udfordringer Gruppens fremtid Afslutning Mødegang

218 Mødegang 16 Dagens program Sundhedsplejerske: Tema ud fra gruppens ønsker Pause Sundhedsplejerske: Gruppens fremtid sammen - nye aftaler Sundhedsplejerske: Evaluering og tak for denne gang Tid og hvem Sundhedsplejerske Velkommen og tak for sidst Brug dias 1 Dagens program Sidste gang havde vi hverdagslivet i centrum, vi havde skattekisten og skraldespanden fremme. Har det givet anledning til noget I ønsker vi skal drøfte i dag? Afbud i dag fra de kommer desværre ikke i dag. Tankerne bag Denne sidste mødegang bygger på værdien af: Alle forældre møder anerkendelse for deres forældrerolle og deres fælles rejse med gruppen, siden barnet var i maven, til barnet nu er 15 måneder. Gennem aktiviteter og konkrete udsagn vil forældre opleve en positiv anerkendelse af deres forældrerolle. Mødegang

219 Tid og hvem OBS! Vær opmærksom på, at gruppen måske selv er kommet med ønsker til temaer på denne mødegang. Nedenstående emner er muligheder til denne mødegang. Alternativt kan der laves aktiviteter med børn og forældre. Nogle grupper vil måske have større behov for socialt samvær - evt. med spisning sammen. Temaer som selvtillid og selvværd kan tages med for at forældre skal kunne skelne mellem begrebernes betydning. Dette har betydning for deres relation til barnet og deres muligheder for at opbygge barnets fundamentale, indre selvværd, gennem betingelsesløs kærlighed - fordi de er! Selvværd grundlægges i alderen 0-4 år Brug dias 2 Psykologisk begreb - ikke så let at tale om Når man taler om opdragelse vil I opleve forskellige trends. I 50 erne var det ro, renlighed, regelmæssighed, i kølvandet på 68- generationen kom en mere fri opdragelse, hvor mange ting var flydende - autoriteter stod for fald osv. I dag er det barnet, som selvstændigt individ, der skal udfolde sig - altså selvtillid og selvværd der er gang i! Oplevelsen af at være værdsat, betingelsesløs kærlighed uden hensyn til hvad vi kan præstere, hvor dygtige vi er, hvor smukke vi er eller hvor intelligente vi er Hvis selvværdet får mulighed for at vokse sig stærkt i de første 4 år, er det ikke så let at nedbryde igen Børn med selvværd bliver kompetente voksne, er kreative og produktive deltagere i samfundet. De oplever en indre kerne, en slags kommandocentra,l som et midtpunkt - balancepunkt, hvorfra personlig ubalance registreres og forsøges genoprettet. De har lettere ved at føle sig værdsat af andre, føle sig værdifulde for andre Mødegang

220 Tid og hvem Selvværd sætter os i stand til at sætte klare og sunde grænser for os selv, i forhold til andre og at vurdere hvad der er godt og skidt for vores liv Modsat vil lavt selvværd øge risikoen for: Usikkerhed, angst, ekstrem tilbageholdenhed, praleri, løgn, aggressivitet og destruktiv adfærd, indlæringsvanskeligheder, selvoptagethed og perfektionisme (Kilde Jesper Juul) Brug dias 3 Træet Rødder- selvværd: Skal være stærke for, at træet ikke vælter, mulden omkring er familien, nære relationer. Stammen - en slags indre centersøjle. Kronen - hvad de andre ser: Vores præstationer (er afhængig af solide rødder og god nærig - kærlighed). Det du kan giver selvtilld. Eksempel Anders på 2 år tager en tur på rutchebanen og råber: Se mig far! Hvis far fremmer og beskytter Anders selvfølelse siger han: Det ser vel nok sjovt ud - hvis han ser ud, som om han har det skægt eller Nååh, hvor går det stærkt - hvis Anders ser lidt betænkelig ud. Her anerkender far drengens virkelighed og sætter samtidig ord på Anders oplevelse af sig selv - Anders selvfølelse fremmes. Hvis far fremmer selvtilliden alene siger han: Hvor er du dygtig - vil Anders opleve, at far vurderer ham til enten at være dygtig eller dum. Anders bliver opmærksom på hans forældres vurdering af ham. Børn vil så gerne samarbejde, derfor vil børn efterspørge mere opmærksomhed på alt hvad det kan og gør. Hvis far i stedet råber: Pas nu på du ikke slår dig! - hvad sker der så? Forhindrer Anders chancer for at gøre egne erfaringer Anders kan blive usikker på nye oplevelser, blive ængstelig ved rutschebaner osv. Mødegang

221 Tid og hvem Øvelse 2 og 2 Drøftelse med sidemanden Hvordan skelner du mellem selvtillid og selvværd? Hvad er du selv blevet mødt af - dine forældres måde, folkeskolen osv.? Hvilke tanker har du om dit barn - hvilke ønsker har du for dit barn? Opsamling på øvelsen Jeg håber, at I har fået opmærksomhed på, at et barn både har brug for selvværd og selvtillid. Det er noget man kan øve sig på - I finder jeres egen måde til at fremme jeres barns selvtillid og selvværd. Et andet perspektiv på hvorledes I, som forældre har indflydelse på jeres barn Her ser I hvordan forældrenes evne til at give varme eller være kontrollerende, har en væsentlig indflydelse på barnets udvikling. Sundhedsplejersken fortæller om forskellige typer af forældre. Øvelse 1 Hele gruppen Kom med jeres to bud på hvad I finder vigtige, når man opdrager sit barn Skriv det ned på et stykke papir. Skrives på tavlen og drøftes i plenum. Faktaboks Alle forældre har deres egen opdragelse med i rygsækken, det bedste tager vi med Det som vækker dårlige minder bærer vi med os. Det kan hjælpe os til at blive klare på vores egen forældrestil Mødegang

222 Tid og hvem Øvelse 2 Hele gruppen Egne vurderinger: Ingen svar er mere rigtige eller forkerte! Hvad lægger I vægt på hos jeres barn - byt plads med andre, der også rejser sig, hver gang du synes, at et udsagn er rigtigt: Barnet skal vide hvordan man opfører sig ordentlig - som de fleste andre Barnet skal have respekt for voksne Barnet skal kunne underholde sig selv - være god til at lege selv Barnet skal være kreativ Barnet må råbe og kravle i møblerne Barnet skal have gode bordmanér Barnet skal være høflig Barnet skal være opfindsom og eksperimentere Barnet skal hurtigt kunne klare sig selv med påklædning og spise selv med gaffel og kniv Barnet skal være en god kammerat - lege med andre uden konflikter Barnet skal have mange ord for følelser og oplevelser Barnet skal være dygtig med kroppen, til bevægelse og sport Barnet må gerne flippe ud en gang imellem Du bestemmer Du vil bruge øvelse 1 eller øvelse 2. Mødegang

223 Tid og hvem Sundhedsplejerske Gode beskeder er vigtige i opdragelsen af jeres barn Brug dias 4 Vigtigheden af gode beskeder og at forældre står sammen og viser fælles holdninger, i forhold til samvær og opdragelse af barnet. Gode beskeder øger sandsynligheden for, at barnet vil samarbejde Gode beskeder siger hvad, hvornår og hvordan barnet forventes at gøre Gode beskeder fremmer samarbejdet i familien og lægger et grundlag for en positiv udvikling for barnet i andre sammenhænge som i børnehave, skole, SFO sammen med jævnaldrende og voksne Gode beskeder: Vær fysisk nær Hav øjenkontakt Vær så konkret som mulig Vær venlig og samtidig bestemt Vær tydelig og brug enkle ord Gentag beskeden Undgå argumentering Vælg det rette tidspunkt Giv beskeden direkte Undgå spørgsmål Én besked af gangen Følg op på beskeden med anerkendelse Eksempler Jeg vil gerne, at du sidder på stolen Anders din mad skal blive på bordet hér - TAK for det Anders! Mødegang

224 Tid og hvem Dårlige beskeder: Indeholder negative følelser (irritation, vrede, ked af det) For mange ord For mange beskeder på en gang Uden at sikre sig barnets opmærksomhed Usikker på sig selv Uhøflig Uden opfølgning fra den voksne Eksempler Sid ordentlig ved bordet Hvor mange gange skal jeg sige, at du ikke må smide maden på gulvet? Hjælpeudsagn til opsamling Det er lettere at få barnet til at samarbejde, hvis I er tydelige med hvad I forventer af barnet og har klare regler. Stå sammen som forældre og arbejd sammen, vær konsekvente også når i er alene med barnet. Støt hinanden. Tænkt før i svarer - reagér ikke med følelserne. Når det hele er ovre, så lad det være overstået. Diskutér uenigheder imellem jer, når barnet ikke er til stede Forsøg ikke at vise barnet jeres uenigheder Prøv at forudse problemer - I kender barnet bedst. Læg en plan som er realistisk og efter barnets alder og gennemfør planen. Afslutning af tema Nogle kommuner har tilbudet De Utrolige År, ligesom der kan være åben rådgivning. Mødegang

225 Tid og hvem Pause Sundhedsplejerske Øvelse 2 Hele gruppen Gruppens fremtid sammen nye aftaler Vi har fulgt hinanden her i gruppen nu i 18 måneder og jeg håber, at I er med på en sidste lille leg: I får nu hver 3 minutter og tre Post-it sedler (store): 1. Hvad er de vigtigste tre ting Familieiværksætterne, har givet dig til dit forældreskabs skattekiste? Sedlerne hænges op på tavlen, mens gruppen og sundhedsplejersken kommenterer de forskellige udsagn! 2. Hvordan ville dit barn, beskrive din partners eller din egen måde at være forælder på? (varm, omsorgsfuld, kærlig, hengiven osv) Opfølgning på tavlen: Vil I dele nogle af jeres ord, hvad I mener jeres barn ville sige? Mødegang

226 Evaluering Underviser Mødedato: Mødegang: Underviser på tema: Underviser: KOPIÈR ARKET Tid og hvem Sundhedsplejerske Afslutning og evaluering Brug dias 5 Livet går videre - også uden mødegangene i Familieiværksætterne Har I nogle aftaler i gruppen? Vil I benytte dette lokale? Vil I ses i andre sammenhænge? Husk evalueringsskemaer en sidste gang! Held og lykke fremover! Brug dias 6 Evaluering Forældre Hold: Hvordan vurderer jeg deltagernes udbytte af tema 1: De virker til at have fået nyttig viden, som de ikke havde inden mødet Mødedato: Navn: Hold: Temaet virker relevant og engagerende for nye forældre Mødegang: Markeringskode: I høj grad Rimelig meget Både og... Ikke særlig meget Slet ikke Sæt kun 1 kryds ved hvert udsagn Evalueringsskemaer ligger under Arbejdsark klar til kopiering Dagens tema 1: Dagens tema 2: Hvordan vurderer du dit udbytte af tema 1: Dagens tema har sat nye tanker i gang: Jeg synes, at temaet er relevant for nye forældre: Jeg synes godt om undervisningsformen og måden at arbejde på: Eventuelt andre kommentarer: Hvordan vurderer du dit udbytte af tema 2: Dagens tema har sat nye tanker i gang: Jeg synes, at temaet er relevant for nye forældre: Jeg synes godt om undervisningsformen og måden at arbejde på: Eventuelt andre kommentarer: Underviser på tema 1: Underviser på tema 2: Sæt kun 1 kryds ved hvert udsagn Markeringskode: I høj grad Rimelig meget Både og... Ikke særlig meget Slet ikke Undervisningsformen og arbejdsmetoderne engagerer deltagerne Hvordan vurderer jeg deltagernes udbytte af tema 2: De virker til at have fået nyttig viden, som de ikke havde inden mødet Temaet virker relevant og engagerende for nye forældre Undervisningsformen og arbejdsmetoderne engagerer deltagerne Hvordan vurderer jeg dynamikken på holdet og mellem parrene: Deltagerne giver hinanden respekt og tryghed Underviserne gør deltagerne trygge og får alle med i diskussionerne Deltagerne virker interesserede i at have kontakt med hinanden uden for møderne Deltagerne har allerede haft kontakt til hinanden uden for møderne Parrene virker til at tale sammen om forældreskab og forældreansvar Hvilke justeringsbehov ser jeg i forhold til denne mødegang: I forhold til de faglige temaers indhold, sværhedsgrad, sammensætning og omfang: I forhold til undervisningsformen og de anvendte metoder og værktøjer (øvelser): I forhold til styrkelse af gruppedynamikken, sammensætning af deltagerne i øvelser mv.: Hvordan oplever du stemningen på holdet: Vi giver hinanden respekt og tryghed på holdet: Jeg har mulighed for at komme frem med det, der er vigtigt for mig i diskussionerne: Jeg har kontakt med de andre uden for møderne: Temaerne giver anledning til videre drøftelse af forældreskabet: Eventuelt andre kommentarer: KOPIÈR ARKET Mødegang

227 Noter: Mødegang

228 Vi tager udgangspunkt i Sundhedsloven, lovbekendgørelse nr. 913 af 13/07/2010, Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge : Etablere forbyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgere, børn og unge. Samt lovgrundlag for hvorledes kommunalbestyrelsen og almen praksis bedst muligt kan tilrettelægge sundhedsydelserne og den sundhedsfaglige indsats, således at sundhedsloven og bestemmelserne i bekendtgørelsen nr af 03/12/2010 bliver opfyldt. Sundhedsloven angiver desuden, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal samarbejde om indsatsen på sundhedsområdet, sammenhæng i sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer, der er beskrevet i bekendtgørelse nr. 778 af 13/08/2009. Mødeguiden 228

229 Rettigheder Det med småt Materialer, koncepter og varemærker tilhører Fonden for Socialt Ansvar/Center for Socialt Ansvar (CFSA) og er ophavsretligt og varemærkeretligt beskyttet. FSA/CFSA har, som et af sine formål at udbrede de koncepter, den udvikler, hvorfor materialer stilles til rådighed på meget fleksible vilkår (Open source). Bruges, citeres eller omlægges CFSAs koncepter eller materialer af anden bruger, skal der henvises til CFSA. Videreudvikles materialer eller koncepter under eget navn, skal de stilles til rådighed under samme betingelser, som det anvendte materiale eller koncept fra CFSA. (Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel DelPåSammeVilkår 3.0 Danmark Licens) Bruges materialer eller koncepter under CFSAs varemærke Familieiværksætterne skal der indhentes skriftlig aftale om vilkår med CFSA *. Grafik, videoer og billeder er ophavsretligt beskyttet, hvorfor der skal indhentes særskilt tilladelse for brug af enkelte værker og billeder. Hvad betyder det Grundlæggende betyder copyrighten, at man, hvis man ønsker at bruge Familieiværksættervaremærket og konceptet, som materialet beskriver, skal underskrive en hensigtserklæring, hvor man accepterer at indgå i et netværk af kommuner, som med Center for Socialt Ansvar som koordinator, fastholder målsætningerne for konceptet, men samtidig tillader en vis grad af lokal tilpasning af konceptet, som dog skal godkendes af CFSA. Ønsker man en større frihed til at modificere koncepter, som ligger udenfor, hvad der er testet under Familieiværksætternes navn, må man ikke benytte materialer, hvor Familieiværksætternes varemærke fremgår. Samtidig skal materiale, som er produceret på baggrund af Familieiværksætter (eller Familie med Hjerte)-varemærket, videreføre den copyright, som er pålagt Familieiværksættermaterialet (Creative Commons Navn-givelse- DelPåSammeVilkår 2.5 Danmark Licens). Man må altså ikke kopibeskytte det nye materiale anderledes end det materiale, der tages udgangspunkt i. Der skal i materialet tydeligt henvises til (Hvor muligt skal dette være et hyperlink). Familieiværksætterne er det varemærke, der bruges til at markedsføre konceptet, som tager udgangspunkt i Leksand-modellen, og som er testet i samarbejde med Holstebro Kommune, Region Midt og Handelsstandsforeningen i Holstebro. Alternative implementeringer af Familieiværksætter-konceptet kan vi af gode grunde ikke vide, om har den samme ønskede effekt, men svenske erfaringer tilsiger, at de bedste løsninger bliver opnået ved at holde sig tæt til originalmodellen. Godkendte afvigelser fra originalmodellen skal stilles til rådighed for andre interesserede i CFSA s ånd. * CFSA råder også over varemærket Famlie med Hjerte. 229