Uddannelsesparathed og forældresamarbejde
|
|
- Harald Lange
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate Det er vigtigt, at eleverne er bevidste om vurderingen, og at eleverne allerede i 8. og 9. klasse er aktive medspillere i processen. DET ER ENDVIDERE SÆRDELES VIGTIGT, AT FORÆLDRENE ER BEVIDSTE OM VURDERINGEN, OG AT DE ER AKTIVE MEDSPILLERE I PROCESSEN, DER FØRER TIL AT DERES BARN BLIVER UDDANNELSESPARAT. Derfor har vi udarbejdet en idé-/materialebank til forældresamarbejde. Ideerne og materialet kan enten bruges som elementer på forældremøder, der også har andet indhold, eller bruges i et forældremøde kun omhandlende uddannelsesparathed. Vi foreslår, at dette lægges i 8. kl. Det er en god idé, at eleverne, sideløbende med forældrene, arbejder med begrebet uddannelsesparathed, så forældrene kan få en dialog i gang med barnet efter mødet. Som afslutning på et møde kan forældrene enten udfylde net for deres egne børn eller arbejde med materiale vejen videre (bilag 5). Dette materiale kan efterfølgende indgå i trepartssamtaler. Målet med samarbejdet er, at: 1. Forældrene bliver bevidste om begrebet uddannelsesparathed. 2. Forældrene får en nuanceret forståelse af begrebet. 3. Forældrene sammen med den unge får diskuteret væsentlige elementer angående uddannelsesparathed. 4. Forældrene får debatteret uddannelsesparat med andre forældre. 5. Forældrene efterfølgende kan indgå aktivt i arbejdet med udviklingen af deres barns uddannelsesparathed. Idé-/materialebanken Bilag 1: Forslag til plan for forældremøde Bilag 2: CL inspirerede ideer til at arbejde med dialogredskabets uddannelsesparathedsforståelse Bilag 3: Cases til gruppearbejde omhandlende uddannelsesparathed Bilag 4: Vejen videre Der er endvidere en Power point til brug ved forældremøde tilgængelig. I skal selv skrive ind i PP, så den passer til lige præcis jeres møde og jeres skole. Se under cirklen om brugen af redskabet. 1
2 Bilag 1: Forslag til forældremøde 1. Velkomst og præsentation af dagens program. 2. Kort introduktion til begrebet uddannelsesparathed og uddannelsesmuligheder: Pointér, at der er mange retninger at følge. Erhvervsuddannelser kan også føre til en videregående uddannelse. Slide Vælg én af følgende arbejdsformer: quiz og byt, pararbejde eller ekspertpuslespil (se bilag 3). Man arbejder med udgangspunkt i kortene, der kan hentes i boblen om at bruge redskabet. Slide Gennemgang af dialogredskabet. Hvordan bruger vi dialogredskabet her hos os? Slide Oplæg fra tidligere elever, der nu går i henholdsvis gymnasiet og på en erhvervsuddannelse. Oplægget kan handle om udfordringer ved at gå fra grundskole til ungdomsuddannelse. Hvad mener de, forældre og skole kan gøre for at lette overgangen? Hvilken opfattelse har de af uddannelsesparathed? Alternativt eller supplerende kan disse videoer fra ug vises: slide 9. aspx a_en_erhvervsuddannelse.aspx a_gymnasiet.aspx 6. Gruppevis arbejde med cases, se bilag 3, slide Oplæg angående vurderingsprocessen. Slide Forældrenes vurdering af deres børns parathed. Benyt enten vurderingsoplægget (bilag 4) eller udfyldelse af spindende på computer eller i papirform (se i cirklen om at bruge redskabet ). Slide Hvad skal der nu ske? Hvordan følges denne aften op, hvad skal eleverne nu, hvad skal de gøre derhjemme, hvordan arbejdes der i forbindelse med trepartssamtalerne? Udfyld slide 15. Bilag 2: Ideer til at arbejde med kortene tilhørende dialogværktøjet til vurdering af uddannelsesparathed til forældremøde Målet med opgaverne: at forældrene bliver bekendte med de kompetencer, der skal til, for at man kan vurderes uddannelsesparat og kan forstå, hvorfor disse kompetencer er vigtige, samt forholde sig til, hvordan man som forælder kan støtte sit barn. Arbejdet foregår med udgangspunkt i de billedkort, der kan trykkes ud fra boblen: om brug af redskabet. Quiz og byt: Kortene fordeles på forældrene. Man går hen til en anden forælder, læser sit kort højt og giver et bud på, hvorfor man mener, denne kompetence er vigtig at have, for at man er uddannelsesparat, og giver et bud på, hvordan man tror, det står til i denne klasse med netop denne kompetence. Den anden kommenterer/supplerer. Processen gentages med den andens kort. Man bytter kort og går hen til en anden forælder osv. Efterfølgende samles der op i plenum. Hvilke kompetencer kunne det give mening at arbejde med fælles i klassen, og hvor er klassens styrker? Pararbejde: Arbejd i par med ét område ad gangen. Begge lægger kortene på bordet i rækkefølge efter i hvor høj grad, man vurderer ens barn har kompetencerne. Dem, man synes barnet har mest af, lægges til højre, og dem, man synes ens barn har mindst af, lægges til venstre. 2
3 Efter tur forklarer man den anden, hvorfor man har lagt kortene, som man har. Der gives konkrete eksempler på udførelsen af kompetencerne, og den anden stiller uddybende spørgsmål. Ekspertpuslespil: Forældrene deles op i grupper på 3, der hvert får et nr. fra 1 til 3. Alle 1 erne går sammen, alle 2 erne osv. Hver gruppe får et af de 3 områder: mig selv, mig og de andre og det faglige. I grupperne gennemgår man de enkelte kompetencer og kommer med supplerende eksempler/tegn. Man diskuterer, hvorfor disse kompetencer er vigtige i forhold til at være uddannelsesparat, hvad man kan gøre som forælder for at støtte barnets uddannelsesparathed inden for denne kompetence, og hvad man mener, skolen kan gøre. Når grupperne har drøftet dette, går man tilbage til sin grundgruppe, og på skift fremlægger man kompetencerne ved at lægge det relevante kort på bordet og fremlægge det, man har drøftet i grupperne. Under området det faglige kan man nøjes med at arbejde med de kort, der handler om det generelle. Bilag 3: 4 cases om uddannelsesparathed Hvornår er man uddannelsesparat? De fire cases omhandler unge, der alle ikke lige umiddelbart er helt klar til at tage en ungdomsuddannelse der er tale om tvivlstilfælde. En case er altid en forenkling, men de kan alligevel være med til at belyse nogle af de problematikker, unge kan slås med, og som kan have stor indflydelse på, hvorvidt de kan erklæres uddannelsesparate eller ej. Samtidig kan casene også være et godt udgangspunkt for en diskussion om, hvad der kunne være godt for den unge. Der er ikke en facitliste til casene, der kan give det endelige svar, men de kan bruges som det fælles tredje i diskussionen om, hvad der skal til for at blive erklæret uddannelsesparat. De fire cases er konstrueret med inspiration fra Ulla Højmark Jensens unge profiler: De opgivende, de praktiske, de vedholdende og de flakkende. Diskussionsoplæg Efter hver case kan følgende drøftes, gerne med udgangspunkt i dialogredskabet: Hvad skal der til for, at xxx vil kunne gennemføre en ungdomsuddannelse? Hvilke elementer fra dialogredskabet har xxx problemer med? Hvilke af xxx s styrker vil kunne hjælpe xxx i den forbindelse? Hvem ville kunne støtte op om xxx, og hvordan kunne dette gøres? Hvad vil du som forælder gøre for at hjælpe xxx videre? Sune den flakkende Sune er 16 år og går i 10. klasse på en ungdomsskole. Det har han valgt, fordi han gerne vil have mere tid til at fordybe sig i sin musik. Han har klaret sig rimelig godt fagligt indtil nu, men er meget skoletræt. Han ved godt, at han efter 10. klasse bør gå direkte videre til en ungdomsuddannelse, men han orker det bare ikke rigtig, han er træt af alle de krav, voksne altid stiller, og han vil hellere forfølge sin drøm om at blive musiker. Hvis det ikke kan lade sig gøre, kunne det måske også være, han skulle blive forfatter. Sune kan godt lide at skrive, bare ikke rigtig de bundne stile, man skal lave i skolen. Sune har en del fravær her i 10. klasse. Afleveringerne får han heller ikke rigtig lavet, men han skal nok klare den, for han er jo ret god til både engelsk og dansk, hvor han får 10 i begge fag (mundtligt). I matematik står det knap så godt til, her ligger Sune på 02 mest fordi han aldrig afleverer sine opgaver og har et stort fravær. Sunes forældre er skilt, og Sune bor sammen med sin mor. Det er Sune træt af. Hun blander sig i alt, er altid bekymret og ringer ofte til hans lærere for at høre, hvordan det går. Sune gider ikke fortælle hende om, hvordan han har det, hun forstår det tydeligvis ikke. Hans forældre synes, han skal på gymnasium, og de har 3
4 mange forventninger til ham men nu er det jo altså ikke deres liv. Sune vil helst ikke binde sig, han synes det er lidt svært at sige ja til noget, når man ikke ved, hvad det fører med sig. Han bruger derfor kun tid på sin guitar, vennerne, og så går han selvfølgelig også en del i byen. I sin uddannelsesplan har Sune ønsket optagelse på et forberedelseskursus til musikkonservatoriet. Han har fået at vide, at det ikke er ret realistisk, men er selv overbevidst om, at han har evnerne. For hans forældres skyld har han skrevet gymnasium på som andet ønske. Camilla den vedholdende Camilla er 15 år og går i 9. kl. Hun har i perioder været meget glad for at gå i skole, men har også oplevet at være utrolig skoletræt de sidste par år i folkeskolen. Hun har gået på flere skoler og har mest været den stille pige, der ikke sagde meget i timerne. Hun synes, hun har det ok altså ud over, at hun er blevet mobbet ret meget. Men hun har altid kunnet finde et par stykker at være sammen med, og så har de jo hjulpet hinanden. Camilla er meget pligtopfyldende og laver altid sine lektier, men hun har mange faglige problemer. Hun har ingen fritidsinteresser, men bruger al sin tid på skole, lektier og på at passe sin lillebror. Camilla bor sammen med sin mor og sin lillebror, der er meget yngre end hende. Moren har været meget syg, og hendes humør svinger meget. Faren er fraværende i Camillas liv. Camilla føler et stort ansvar over for sin lillebror som hun har ret ondt af. Hendes mor har ikke noget arbejde, og det er svært at få tingene til at hænge sammen derhjemme. Nicolas den praktiske Nicolas er 15 år og går i 9. kl. på efterskole. Han synes, det bedste ved at gå i folkeskolen var frikvartererne. Han havde det godt socialt i skolen, men har haft problemer med mange af de boglige fag. Det med at sidde stille og læse i en bog er ikke lige ham. Nicolas er glad for at gå på efterskole der er mere praktisk undervisning og flere kreative fag. Men Nicolas er i tvivl om, hvad han skal nu efter efterskolen. Hans forældre er enige om, at han skal have en uddannelse, men de kan ikke hjælpe ham. De kommer begge oprindeligt fra Libanon og har ikke rigtig overblik over det danske uddannelsessystem. Nicolas synes, han har det godt. Når han kommer hjem fra efterskole, skal han bo sammen med mor og far, det er ok de blander sig ikke så meget i hans liv. Han tager tingene, som de kommer, og lægger meget vægt på at have det sjovt med sine venner. Der skal være plads til fest og farver. Camilla har nogle gange oplevet, at presset er blevet for stort så har hun været nødt til at blive hjemme fra skole. Hun ved, det er forkert, men hun kan ikke overskue skolen, når der er så meget andet i hendes liv, som hun skal forsøge at holde styr på. Det er meget vigtigt for Camilla at få en god uddannelse. Allerhelst vil hun være dyrlæge, fordi hun altid har været så glad for dyr. Men hun er bange for, at hun ikke kan klare at tage en studentereksamen, nok mest fordi hun har hørt, at de får så mange lektier for på gymnasiet. Camilla overvejer, om hun skal skrive gymnasiet i sin uddannelsesplan. Det er det, hun allerhelst vil, men hun kunne også starte på social- og sundhedsuddannelsen (SOSU), da hun har hørt, det skulle være ok, og at lærerne er meget søde og hjælpsomme. Camilla får karakteren 4 i de fleste fag og det er 4- taller hun har arbejdet hårdt for! Nicolas overvejer teknisk skole, men han er i tvivl om, hvilken indgang han skal vælge, og han ved heller ikke, om han kan gennemføre en uddannelse. Han har haft flere forskellige fritidsjob og ved, at han er god til at lave noget med sine hænder, når det ellers interesserer ham så allerhelst vil han bare gerne arbejde. Men han ved selvfølgelig godt, det er det klogeste at tage en uddannelse, da man både får bedre job og kan tjene flere penge. Men det er træls at tænke på, at han skal bruge flere år af sit liv på at tage en uddannelse uden at være sikker på at kunne få et job bagefter. Nicolas drømmer om at kunne tjene mange penge på kort tid ved bare at arbejde hårdt for det. I sin uddannelsesplan har Nicolas endnu ikke skrevet noget. Nicolas har et karaktergennemsnit på 02. 4
5 Emma den opgivende. Emma er 16 år og går i 10. klasse. Hun har gået på seks forskellige skoler og har aldrig oplevet, at hun var god til noget. I de små klasser blev Emma mobbet meget, og hun oplevede ikke, at der var lærere, som tog sig af hverken mobberiet eller det pjækkeri, som mobningen også afstedkom. Emma synes kun, lærerne interesserede sig for de dygtige elever, og dem hører hun ikke til. Særligt i dansk har hun problemer, fordi hun er noget ordblind. Hun synes ikke rigtig, hun kan finde noget positivt ved at gå i skole. Emmas forældre blev skilt, da hun var 3 år. Hendes mor er alkoholiker, og hendes stedfar har Emma haft flere voldsomme konflikter med. Emma oplever, at hun i lange perioder i høj grad har været overladt til sig selv. For et par måneder siden flyttede hun hjemmefra. Kommunen hjalp hende med at skaffe et værelse. Emma har et par veninder, som hun hænger lidt ud sammen med, men det er ikke rigtig nogen, hun er fortrolig med. Hun siger selv, at hun er noget af en enspænder. Uddannelsesmæssigt er Emma helt i vildrede. Hun har svært ved at lægge sig fast på noget. Måske en lærerplads eller bare et helt almindeligt ufaglært arbejde, hvor hun ikke bliver stresset. Hun har forresten også nogle problemer med ryggen og så kan det jo være svært! Hvis hun skulle drømme lidt, kunne det måske være noget med mad, hun elsker at lave mad, men hun tror ikke rigtig på det. Hendes mor synes bare, Emma skal få sig et arbejde, så hun kan tjene nogle penge. Det vil da være meget godt med en uddannelse, men så skal man jo leve af en lærlingeløn i flere år. For Emma handler det mere om, at hun er bange for ikke at kunne klare det. I sin uddannelsesplan har Emmas vejleder fået Emma til, under lidt pres, at ønske indgangen Mad til menneske. Emma har et karaktergennemsnit på 02. Bilag 4: Vurderingskort Prøv at finde frem til dit barns styrker og svagheder det kan være både faglige og personlige! Det er vigtigt, at man lærer sit barn at bruge sine styrker samt håndtere og arbejde med svaghederne. Barnets navn: Hvor ser jeg mit barns tre vigtigste styrker: Hvad ser jeg som mit barns tre største udfordringer:
S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereTil elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed
Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader
Læs mereBilag 4: Elevinterview 3
Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereBilag 5 - Transskription af interview med Ella
Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs mereOm eleverne på Læringslokomotivet
Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...
Læs mereAnita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.
Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereBilag nr. 9: Interview med Zara
Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne
Læs mereTværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
Læs mereCases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24
Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mere10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?
10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"
Læs mereDEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,
Læs mereRåd og redskaber til skolen
Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd
Læs mereNej sagde Kaj. Forløb
Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereEvaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.
Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs mereOplæg til Dialogspillet Vest (læses op for alle):
Oplæg til Dialogspillet Vest (læses op for alle): Spillet er et dialogspil om inklusion og spilles i grupper af max. 5 personer i 30-45 minutter. Gruppens dialog er det vigtige, så der er ikke plenum efter
Læs mereBILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland
BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 8. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 8. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereSelvevaluering 2009 10
Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereJeg kommer heller ikke i morgen
Jeg kommer heller ikke i morgen Noemi Katznelson Status på EUD 72 % af lærerne på eud oplever, at andelen af dårligt motiverede elever er vokset 54 % af lærerne tror frafaldet vil stige MEN 65 % af eleverne
Læs mereJeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.
1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg
Læs mere10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering
10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering - Information til forældre og elever 10 spørgsmål og svar om vurdering af uddannelsesparathed: Hvem skal vurdere min uddannelsesparathed? Det er dine
Læs mereNu bliver det seriøst!
1 Hej, jeg hedder Lotte og er datter til Lars og Mona. Jeg har haft MCADD siden, jeg var helt lille, hvor jeg blev syg og fik det diagnosticeret. Jeg har en storesøster Mai, som også har MCADD, så vi har
Læs mereTidligere elever fortæller:
Tidligere elever fortæller: Hej! Så skriver Anna Andersen igen. Nu er 2. g ved at være forbi. Mange mener, at 2. g er det hårdeste år på gymnasiet, men jeg synes det har været til at overkomme. Der har
Læs mereSpørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.
Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive
Læs mereDILEMMAER. (Vejledning til underviseren)
DILEMMAER (Vejledning til underviseren) GRUPPEARBEJDE: CASES/DILEMMAER Formål Eleverne skal forholde sig til cases om sundhed, (vandpibe)rygning og risici. De skal diskutere, hvordan de vil reagere i en
Læs mereAfsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT
Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse
Læs mereSkriv til din skoles BPIlæringskonsulent. redigerbare PowerPointudgave
Skriv til din skoles BPIlæringskonsulent for den redigerbare PowerPointudgave Vejledning - Lokal tilpasning af oplæg og proces For at sikre at præsentationen og processen passer på jeres skole skal I forud
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereHvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?
Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,
Læs mereUndervisningsmateriale til indskolingen
Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak i fællesskab Du kan starte med at (gen)fortælle, at tegnefilmen bl.a. viser, at børn og voksne tit tænker forskelligt. Malthes forældre tror slet
Læs mereSe filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.
Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker
Læs mereSebastian. www.genvej.nu
Sebastian Sebastian er 16 år går i 9. klasse og interesserer sig for håndværk. Han vil gerne lave noget med byggeri og træ. Han ønsker at tage en uddannelse, der kræver en del praktisk arbejde en erhvervsuddannelse.
Læs mereHvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
Læs mereSpørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.
Intro Dette emne sætter fokus på: omsorg for andre. at lyve. forskellen på at sladre og hjælpe. Formål Når man er sammen hver dag, er det naturligt, at der indimellem opstår konflikter og uenigheder. Heldigvis
Læs mereProjekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:
Projekt god start Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur Tutorerne får en udvidet rolle: De deltager i planlægningen af makkerpar, laver en bordplan for første dag. De får et
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mere31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej,
31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej, Kan det lade sig gøre at man kommer ud som elev, efter
Læs mereTANKE-EKSPERIMENTER:
TANKE-EKSPERIMENTER: Samfundsfilosofisk og etisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 2 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereUd af skolen og videre i uddannelsessystemet hvad skal jeg gøre?
1 Ud af skolen 2017 Ud af skolen og videre i uddannelsessystemet hvad skal jeg gøre? Der er to ting, du skal udfylde, og som begge sendes til den skole, du ønsker at begynde på efter sommerferien. Det
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer
Læs mereCase 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte
Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær
Læs mereBilag 1 b Fokusgruppeinterview 9. klasse
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 Interview med 9 klasserne. Børnene vi har interviewet går i forskellige
Læs merePå www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.
Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereNår mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld
Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan
Læs mereEt eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet
1 Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet 2 Find evt. et par gode billeder der passer til! Kort indledende præsentation 3 4
Læs mereFra delebørn til hele børn
Fra delebørn til hele børn Når far og mor bliver skilt kan verden gå i stå. Et væld af nye følelser og tanker overtager barnets verden, og somme tider er de r ikke plads til så meget andet. Projektet Delebørn
Læs mereBilag 1: Hvad tænker du?
Bilag 1: Hvad tænker du? #1 IKKE FULDFØRT Indsamler: Web Link 1 (Weblink) Påbegyndt: 16. marts 2016 11:29:12 Sidst ændret: 16. marts 2016 11:29:31 Tidsforbrug: 00:00:18 IP-adresse: 2.109.102.1 SIDE 1:
Læs mereKan man se det på dem, når de har røget hash?
Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar
Læs mereJo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)
København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe
Læs mereTransskribering af interview med Nanna
Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver
Læs mereLivet er for kort til at kede sig
Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem
Læs mereVEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte
VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier - Barrierer - Støtte Indledning Hensigten med at arbejde med uddannelsesparathed er at tydeliggøre og styrke processen frem mod elevens valg af
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af, hvad du vil efter skolen:
Læs mereER DU PARAT? Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang (hvis du ved det nu):
Dit navn: Skole: Dato: Klasse: ER DU PARAT? Dit valg Efter 9.klasse regner jeg med at starte på (sæt kryds) Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang
Læs mereBørnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan
Læs mereBeboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"
Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.
Læs mereResultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007
Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 I klassen: 1. Hvilken af nedenstående påstande passer bedst til dig? (93 a. Jeg er en af de dygtigste i klassen. 16 % b. Enkelte
Læs mereBØRN OG UNGES TRIVSEL
Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida
Læs mereEvaluering brobygning
or_6739.mdb Evaluering brobygning November 2008 Sydvestjyllands Efterskole SELVEVALUERING 2008-09 Evaluering brobygning [ S Y D V E S T J Y L L A N D S E F T E R S K O L E N O V E M B E R 2 0 0 8 ] I ugerne
Læs mereFra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.
Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg
Læs mereTAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget
TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereOptagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.
Bilag 2 T=Thomas A= Anders K= Kristian Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. K: Som sagt så kommer det til at handle om at være ung i Danmark
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mereNAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!
NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus
Læs mereEvaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole.
Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole. 1. Del omhandler efterskoleopholdet generelt. 2. Del omhandler undervisningen på Hardsyssel efterskole. 3. Del omhandler skolens værdigrundlag. 1. del 1. Hvor
Læs mereUgebrev uge 41 gruppe 2
Ugebrev uge 41 gruppe 2 Så blev det endeligt tid til ugebrev igen. Det har jo været en tid med vikarer, da jeg har været syg. Jeg tror dog at det er gået ok. Vi var jo på besøg på en æbleplantage i sidste
Læs mereMateriale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning
Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen
Læs meretal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereKejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse
Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges
Læs mereFlygtningen (Final draft) 8.B - Henriette Hørlück Skole
Flygtningen (Final draft) af 8.B - Henriette Hørlück Skole SC 1- GANGEN (DAG 1) Burhan går ned ad gangen mod klasseværelset. Han hører musik på sin mobil. Folk stopper deres snak. Elev 1 (Karls ven) ser
Læs mereELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse
Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet. Velkommen til undersøgelsen.
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården
Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret
Læs mereUnges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde
Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske
Læs mereEn af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig
Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan
Læs mere0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011
Modelfoto: Colourbox Denne rapport indeholder resultater af en anonym spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt deltagerne på Ungdomsskolen Favrskovs tre Stille Piger Hold i henholdsvis Ulstrup og Hinnerup
Læs mereBilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van
Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Van virker fra starten ret nervøs. Hun sidder fremadlænet med foldede hænder, mens hun nervøst kigger på skiftevis interviewer og informant. Før optageren
Læs mereMin Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk
Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan
Læs mereSpørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger
Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give
Læs mere