FÆLLESEUROPÆISK PROCESRET

Transkript

1 Erik Werlauff FÆLLESEUROPÆISK PROCESRET Europaretlige krav til dansk retspleje 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag

2 FÆLLESEUROPÆISK PROCESRET Dansk retspleje er ikke længere rent dansk, men også europæisk. Menneskerettighedskonventionen stiller krav om retfærdig rettergang og opstiller også enkelte andre krav til retsplejen. EU stiller krav om ligebehandling og har en række forskrifter om værneting, anerkendelse af domme mv. Danmark står indtil videre uden for det civilretlige samarbejde i EU og må derfor klare sig med konventioner, mens den fælleseuropæiske retspleje i øvrigt udvikler sig gennem egentlige EUretsforskrifter. FÆLLESEUROPÆISK PROCESRET søger at skabe overblik over alle de krav, som europæisk ret stiller til dansk ret. Bogen bliver hermed en vejviser for dommere, advokater, studerende og teoretikere. Professor, dr.jur. Erik Werlauff forsker og underviser ved Aalborg Universitet. Han er uddannet i Justitsministeriet og på advokatkontor. Han er medlem af Retsplejerådet med henblik på en reform af den civile retspleje i Danmark. Fra 2000 er han medlem af Procesbevillingsnævnet. ISBN

3 Erik Werlauff Fælleseuropæisk procesret Europaretlige krav til dansk retspleje 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2000

4 Fælleseuropæisk procesret 2. udgave, 1. oplag 2000 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne bog eller dele heraf er uden forlagets skriftlige samtykke ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Omslaget er tilrettelagt af Morten Højmark Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damm s Bogbinderi, Randers Printed in Denmark 2000 ISBN E-bog Jurist- og Økonomforbundets Forlag Gothersgade 133 Postboks København K Telefon: Telefax: [email protected] Homepage:

5 Indhold Forord... IX Forkortelser... XIII I. Indledning... 1 II. Retlige metoder til sikring af EU s indflydelse på procesretten... 7 A. Hvorfor må materiel harmonisering medføre en vis processuel harmonisering?... 7 B. Nogle processuelle konsekvenser af, at fællesskabet rummer juridiske bindinger, ikke blot politiske...11 C. Metoder til håndhævelsen af den»føderale«retsstruktur...13 D. Generelt om samspillet mellem EF-domstolen...15 og danske domstole; overblik over EF-domstolens opgaver...15 III. Effektiv anvendelse af fællesskabsretten ved danske domstole..21 A. Ligebehandling af inden- og udenlandske parter...21 B. Ligebehandling af danske og fællesskabsretlige anbringender...29 C. Fællesskabsretlige anbringenders effektive gennemslagskraft Nødvendigheden af indgreb i processuel autonomi hos staterne Kravet om effektiv domstolskontrol Tilsidesættelse af nationale bevisregler og formodningsregler Særligt om bevisregler, bevisbyrderegler og bevisstyrkeregler ved tilbagesøgning af afgifter m.v. opkrævet i strid med fællesskabsretten...37 D. Forhandlingsmaksimen og eventualmaksimen...48 i relation til fællesskabsretlige påstande og anbringender Forhandlingsmaksimens betydning for jus generelt Forhandlingsmaksimen særligt i relation til fællesskabsretlig jus...51 V

6 3. Også EMK-hensyn begrænser rækkevidden af forhandlingsmaksimen E. Foreløbige retsmidler over for en formodet fællesskabsstridig retstilstand (late justice is injustice, EU-retligt anskuet) Foreløbige retsmidler ved EF-domstolen Foreløbige retsmidler ved nationale, herunder danske domstole F. Præjudiciel forelæggelse af fællesskabsretlige tvivlsspørgsmål Generelt om samspillet mellem national dommer og EF-dommer Gyldighedsspørgsmål Fortolkningsspørgsmål Forelæggelsesberettigede og forelæggelsesforpligtede domstole og andre organer Sagens fællesskabsretlige problemer Formulering af spørgsmålene til Domstolen Retlig interesse i spørgsmålets besvarelse Forelæggelsespligt i sidste instans; acte clair doktrinen Forelæggelse efter EU-konventioner m.v Anden form for retshjælp til domstolene end forelæggelse for EF-domstolen: spørgsmål til Kommissionen IV. Fælleseuropæiske værnetingsregler (»stævningernes frie bevægelighed«) A. Bruxelleskonventionen (EF-domskonventionen) 1968 og EU-domsforordningen B. Udgangspunkt: domicilværnetinget C. Undtagelsesværnetingene Opfyldelsesværnetinget (kontraktværnetinget) Underholdsbidragets værneting Skadesstedets værneting (deliktsværnetinget) Filialværnetinget (forretningsstedets værneting) Kumulationsværnetinget (medsagsøgtes domicilværneting) Regresværnetinget Forbrugerværnetinget Fast ejendoms værneting Selskabsværnetinget Registerværnetinget Immaterialretsværnetinget Værnetingsaftale VI

7 D. Modkravs pådømmelse uanset disses selvstændige værneting Modkrav til selvstændig dom Modkrav til kompensation E. Nationale procesregler, der må vige for konventionen og forordningen (godsværneting, procesforbud m.v.) F. Foreløbige retsmidler G. Præjudiciel forelæggelse af værnetingsspørgsmål m.v V. International litispendens virkning og fælleseuropæiske forkyndelsesregler A. Generelt om litispendens begrebet B. En fælleseuropæisk litispendens virkning C. Fælleseuropæiske forkyndelsesregler VI. Retskraft og eksekutionskraft af udenlandske domme, retsforlig m.v. (»dommenes frie bevægelighed«) A. Retskraft B. Eksekutionskraft VII. Europaretlige krav til retfærdig rettergang ved danske domstole A. Generelt om EMK og EMK-domstolen B. Betydningen generelt af EMK art. 6 om fair trial C. De vigtigste situationstyper reguleret af EMK art De omfattede sagstyper (borgerlige rettigheder m.v., straffesager) Krav på domstolsprøvelse; kvalitetskrav til domme Offentlig rettergang Inden en rimelig frist (late justice is injustice, EMK-retligt anskuet) Uafhængig domstol; upartisk domstol Uskyldsformodningen (in dubio pro reo) Effektivt forsvar Samlet slutresultat: kravet om fair trial D. Frihedsberøvelse E. Procesretlige refleksvirkninger af materielle EMK-grundrettigheder (»frihedsrettigheder«) F. Procesretlige retsvirkninger i Danmark af et fastslået konventionsbrud G. EF-domstolen og EMK VII

8 VIII. Perspektiver: en europæisk procesret A. Essensen af de eksisterende fælleseuropæiske procesregler B. Uforbindende påvirkning fra europæiske procesprincipper C. En europæisk procesret? Almindelig del Speciel del a. Indledende forligsmægling (mediation, conciliation) b. Sagsanlæg og sagsforberedelse, herunder litispendens c. Kumulation, præklusion d. Discovery e. Vidneafhøring f. Bevismidler og ny teknologi g. Sagsomkostninger h. Foreløbige retsmidler i. Internationale henvisningsregler; forum non conveniens j. Kollektivt søgsmål; class action k. Processuel mindstebeskyttelse; grænseoverskridende søgsmål l. Opretholdt kompetence; retention of jurisdiction Litteratur Domme og kendelser Stikord VIII

9 Forord til 2. udgave Efter 1.-udgavens udkomst i 1997 har jeg oplevet en meget betydelig interesse for bogens emne: de europaretlige krav til dansk procesret, og jeg har prøvet at fremstille emnet mere sammenfattende i artikler i EU-ret & Menneskeret 1997 s. 181 ff og i»tidsskrift for Rettsvitenskap«(TfR) 1998 s. 629 ff. Tilsvarende i mine artikler EBLR 1998, vol. 9, s. 338 ff og 1999, vol. 10, s. 8 ff: Towards a common European Procedural Law, i Lov & Ret 1999 nr. 3 s. 30 ff: Processuel ligestilling i EU og EØS, og i ET ff: Remedies available to individuals under EC law against discriminatory national laws, i Lov & Ret 1999 nr. 4 s. 23 ff: Fogedforbud mod lovgivningsmagten, og i EBLR 1999 s. 388 ff: Procedural equality in the EU and EEA. Se den samlede publikationsliste i indledningen til næste kapitel. Også i andre EU-stater er der i disse år en stigende interesse for, hvordan vi på det processuelle plan får gennemført de krav, som blandt andet fællesskabsretten stiller til os, jf. Torbjörn Andersson: Rättsskyddsprincipen; EG-rätt och nationell sanktions- och processrätt ur et svenskt civilprocessuellt perspektiv. Tiden er nu inde til en 2. udgave af bogen, idet der er afsagt flere betydningsfulde afgørelser til yderligere belysning af europarettens krav til national retspleje. Uanset at Danmark endnu står uden for det retlige og indre samarbejde i EU og således ikke omfattes af EU-domsforordningen m.v., har europaretten stadigt større indflydelse også på dansk retspleje. Denne indflydelse udspringer af EFtraktatens procesretlige refleksvirkninger, af EF-domskonventionen, af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og ikke mindst af den afsmittende virkning, som det gode procesretlige eksempel udgør på områder, hvor retssystemet ikke formelt bindes. Det er fortsat bogens sigte at give en integreret fremstilling af disse spørgsmål. Aalborg Universitet, april 2000 Erik Werlauff IX