Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi)
|
|
- Magnus Poulsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Learning and Experience Technology) Studieordningen er delt op i generelle bestemmelser (kapitel 1-8), en uddannelsesspecifik del (kapitel 9) samt modulbeskrivelserne for uddannelsens fag. Den studerende bør orientere sig i alle tre dele for at få det fulde overblik over de regler, der gælder for uddannelsen i sin helhed.
2 1 Jobprofiler Studieordningens Kapitel 9, Civilingeniør i Lærings- og Oplevelsesteknologi bachelordel, Bachelor i lærings- og oplevelsesteknologi er en multidisciplinær ingeniøruddannelse på bachelorniveau med mulighed for en overbygning på civilingeniør, der sigter mod jobfunktioner, hvor en stor faglig viden om teknologiens samspil med omgivelserne er af afgørende betydning for succes. Dimittender ansættes primært til udviklings- og formidlingsopgaver i udviklingstunge virksomheder og konsulentvirksomheder. En bachelor i lærings- og oplevelsesteknologi arbejder i såvel den private som den offentlige sektor. Overordnet beskæftiger bacheloren sig med: Udvikling Teknologiske aspekter af forretningsudvikling og -dannelse Formidling Rådgivning Projektledelse Inden for: vedligeholdelse af intelligente systemer til oplevelser og leg (spil, legetøj, legepladser, mv.) udvikling og vedligeholdelse af intelligente læremidler analyse af behov for intelligente systemer til oplevelser, leg og læring samt design af løsninger hertil udvikling og vedligeholdelse af intelligente systemer til genoptræning og terapi Bacheloren vil også være velegnet til at bestride generelle systemudviklingsjob hvor der er særlig fokus på brugerinteraktion og software udvikling af robotteknologiske systemer. 2
3 2 Uddannelsens kompetenceprofil Efter endt bacheloruddannelse i lærings- og oplevelsesteknologi er den studerende kvalificeret til at forstå, formidle og løse systemudviklingsopgaver såsom at designe og implementere intelligente systemer til spil, leg, læring og interaktion. Den studerende kan på en forskningsbaseret baggrund forstår, reflektere og formidle videnskabelige problemstillinger indenfor systemudvikling og domæneområdet. Efter gennemført uddannelse som bachelor vil de primære kompetencer, der er blevet erhvervet været, at den færdiguddannede: (1) anvende udviklingsmetoder og teknikker til udvikling af intelligente systemer til domænerne spil, leg og læring (2) anvende domænespecifikke programmeringsteknikker (3) anvende domænespecifikke systemudviklingsmetoder (4) anvende teori om leg til at udvikle, designe og vurdere legeprodukter (5) anvende læringsteori i beskrivelse og analyse af læringsplatforme (6) forstå domænerne i en kulturel og social kontekst (7) udvælge og anvende komponenter og teknologier (8) kunne forklare forhold omkring teknologi i institutioner og virksomheder og det omkringliggende samfund (9) forstå kunstig intelligens og intelligente systemers fysiske dimension (10) anvende brugerinddragelse i forbindelse med design af løsninger (11) kunne formidle teknisk viden (12) evne livslang læring (13) evne at søge løsninger selvstændigt og i samarbejde med andre (14) anvende avancerede softwareteknologier til udvikling af intelligente systemer til spil, leg og læring (15) anvende værktøjer til programmering af hardware til intelligente systemer til spil, leg og læring (16) anvende adaptive metoder til intelligente systemer (17) forstå og designe interaktion mellem mennesker og maskiner (robotter) 3
4 Hvordan de ovenstående kompetencer tænkes indlært under civilingeniøruddannelsen i Velfærdsteknologi er nærmere beskrevet i tabellen herunder: Kompetence Indhold: dette gøres ved... (1) anvende udviklingsmetoder og teknikker til udvikling af intelligente systemer til spil, leg og læring (2) anvende domænespecifikke programmeringsteknikker (3) anvende domænespecifikke systemudviklingsmetoder (4) anvende teori om leg til at udvikle, designe og vurdere legeprodukter (5) anvende læringsteori i beskrivelse og analyse af læringsplatforme (6) forstå domænerne i en kulturel og social kontekst (7) udvælge og anvende komponenter og teknologier (8) kunne forklare forhold omkring teknologi i institutioner, og virksomheder og det omkringliggende samfund... at den studerende modtager undervisning i relevante metoder og teknikker og lærer at beherske disse gennem opgaveløsning og deltagelse i projekter.... at den studerende gennem studiet får kendskab til generelle programmeringstekniske metoder og det objektorienterede paradigme. at den studerende gennem studiet lærer at beherske teknikker, som er målrettet spil, leg og læring, f.eks. collision detection, styring af online flerbrugerspil, tidslinjestyret programmering, dynamiske websider.... at den studerende gennem øvelser og projekter bliver i stand til at programmere løsninger med et robust og gennemtænkt design til komplicerede problemer, evt. med relativt stort teknisk indhold.... at den studerende undervises i teori, historie, baggrund og praktiske eksempler af anvendelse af relevante systemudviklingsmetoder.... at den studerende gennem projekter oparbejder en betydelig praktisk erfaring i systemudvikling inden for de specifikke domæner... at den studerende undervises i leg, legekulturens og oplevelsesøkonomiens teori og praksis at den studerende i projekter arbejder med design af leg og oplevelser som en integreret del af udviklingsprocesser... at den studerende gennem studiet med tilhørende projekter bliver i stand til at analysere læreprocesser og udvikle eksempler på læremidler, hvori der indgår intelligente læremidler.... at den studerende gennem studiet opnår forståelse for, hvordan man i konstruktionen af intelligent legetøj og legeredskaber samt af indlæringssystemer kan tage hensyn til brugernes viden, kunnen og behov... at den studerende behandler udvalgte komponenter og teknologier i dybden.... at den studerende lærer at identificere kritiske parametre.... at den studerende øver sig i at læse specifikationer og datablade.... at den studerende i undervisning introduceres til teknologiers sociale og kulturelle betydning og i projekter inddrager sociale og kulturelle forhold 4
5 (9) forstå kunstig intelligens og intelligente systemers fysiske dimension (10) anvende brugerinddragelse i forbindelse med design af løsninger (11) kunne formidle teknisk viden (12) evne livslang læring (13) evne at søge løsninger, selvstændigt og i samarbejde med andre (14) anvende avancerede softwareteknologier til udvikling af intelligente systemer til spil, leg og læring (15) anvende værktøjer til programmering af hardware til intelligente systemer til spil, leg og læring (16) anvende adaptive metoder til intelligente systemer (17) forstå og designe interaktion mellem mennesker og maskiner (robotter)... at den studerende har forståelse af intelligensbegrebet i relation til robotteknologi og andre teknologier.... at den studerende i undervisningen introduceres til brugerstudier og brugerdrevet innovation og i studiets projekter samarbejder tæt med brugere fra alle relevante domæner.... at de studerende løbende igennem studiet formidler resultatet af deres opgaver og projekter til medstuderende, lærere og til repræsentanter fra det omgivende samfund. Formidlingen sker såvel mundtligt, skriftligt som på elektronisk form.... at gennemførelsen af studiet kræver initiativ, selvstændighed og ansvarlighed af den studerende.... at en stor del af studiet organiseres og gennemføres som projektarbejder i grupper.... at studiets projekter kræver tværfaglighed, og samarbejde med andre faggrupper. at den studerende modtager undervisning i relevante avancerede softwareteknologier og lærer at beherske disse gennem opgaveløsning og deltagelse i projekter at den studerende modtager undervisning i relevante værktøjer og lærer at beherske disse gennem opgaveløsning og deltagelse i projekter at den studerende modtager undervisning i relevante metoder og lærer at beherske disse gennem opgaveløsning og deltagelse i projekter at den studerende modtager undervisning i relevante metoder og lærer at beherske disse gennem opgaveløsning og deltagelse i projekter.. 5
6 3 Uddannelsens fagsøjler De kompetencer, som en bachelor i lærings- og oplevelsesteknologi erhverver, opbygges ved, at den studerende arbejder med emner fra 3 fagsøjler. Der er progression indenfor alle emner, der leder hen imod de endelige kompetencer. De faglige søjler er: Software Engineering og robotteknologi Interaktion Spil, leg og læring Fagsøjlen Software Engineering og robotteknologi indeholder følgende hovedemner: - Objektorienteret programmering o Klasser, objekter, typer, kontrolstrukturer, metoder, datastrukturer, algoritmisk kompleksitetsanalyse - Systemudviklingsmetode o Objektorienterede og agile metoder o Forundersøgelsesmetoder - Programmering i øvrigt o Robotteknologiske agenter o Webprogrammering o Databaseprogammering o Client server programmering o Grafisk brugergrænseflade o Spilprogrammeringsteknikker - Projektledelse o Roller, etablering, risikostyring, estimering, planlægning, opfølgning, brandslukning og evaluering. Fagsøjlen interaktion indeholder følgende hovedemner: - Human Computer Interaction (HCI) - Human Robotic Interaction (HRI) - Interaktionsdesign - Menneskers kognitive sansning og forståelse at deres omgivelser - Æstetisk design - Meningsfuld interaktion mellem menneske og agent - Brugerinddragelse i udviklingsprocesser Fagsøjlen spil, leg og læring indeholder følgende hovedemner: - Spil o o o o Forståelse af ludologi og moderne computerspil Computerspillets egenart Spilaktiviteten Analyse og design af computer- og robotteknologiskespil 6
7 - Leg o o o Leg og legekultur Centrale filosofiske, psykologiske og sociologiske teorier Udvikling, design og vurdering af intelligente legeprodukter - Læring o Læringsteoretiske paradigmer o Analyse og design af digitale læringsplatforme o Didaktik hvor der indgår intelligente systemer 7
8 4 Uddannelsens struktur Semestertemaer Bachelor i læringsog oplevelsesteknologi Temaer 6. semester Bachelorprojekt 5. semester Agenter og interaktion 4. semester Leg og agenter 3. semester Design og interaktion 2. semester Læring 1. semester Spil 8
9 5 Modulernes Placering Semester Software Engineering og robotteknologi (10 ECTS, semester) Domænespecifikke kurser (10 ECTS, semester) Projekt (10 ECTS, semester) 6. Videnskabsteori og videnskabelig metode OB-VM / 5 ECTS Iværksætteri og innovation OB-II / 5 ECTS Bachelor projekt OB-BP / 20 ECTS 5. Programmering af HW og robotteknologi til legeog læringsformål OB-HWR / 10 ECTS Fysisk interaktionsdesign OB-FI / 10 ECTS Videregående programmering og systemudvikling OB-VPS / 5 ECTS Valgfag OB-XX 5 ECTS 4. Hardware og robotteknologi OB-HR / 5 ECTS Valgfag OB-XX / 5 ECTS Teori om leg OB-TL / 5 ECTS Projektledelse OB-PL / 5 ECTS Semesterprojekt: Tema om leg og agenter (evt. med andre typer studerende) OB-PLA / 10 ECTS 3. Dynamiske webapplikationer OB-DW / 5 ECTS Grundlæggende systemudvikling OB-GS / 5 ECTS Udvikling af interaktive, digitale systemer til mennesker OB-IDS / 20 ECTS 2. Distribueret programmering OB-DP / 10 ECTS Udvikling af intelligente systemer til læring OB-ISL / 20 ECTS 1. Grundlæggende programmering OB-GP / 10 ECTS Udvikling af Computerspil (portefølje og projekt) OB-UC / 20 ECTS ECTS
10 6 Semesterbeskrivelse for 1. semester SEMESTERTEMA Spil VÆRDIARGUMENTATION På uddannelsens 1. semester introduceres den studerende til hovedemnerne Software Engineering og Spil. De studerende får en indføring i spil både teoretisk og i praksis. De studerende skal forholde sig analyserende og skabende til spil. Derudover introduceres de studerende til objektorienteret programmering, som er en kompetence som der bygges videre på op gennem uddannelsen. KOMPETENCEMÅL De studerende skal derfor på 1. semester indføres i: - Ludologi, computerspillets egenart og spil aktiviteten - Elementære og generelle programmeringstekniske begreber som er specifikke for spilprogrammering - Objektorienteret programmering og grafiske interface i et generelt programmeringssprog - Projektarbejdsformen, som igennem et semesterprojekt kæder semestrets teori sammen SEMESTERINDHOLD OB-GP Grundlæggende programmering (10 ECTS) OB-UC Udvikling af Computerspil (portefølje og projekt) (20 ECTS) Alle modulerne er obligatoriske og udgør tilsammen førsteårsprøven. SAMMENHÆNG Semestertemaet spil er medvirkende til at skabe horisontal sammenhæng på første semester. De studerende får et analytisk og reflekteret forhold til spil og samtidig laver de i praksis spilprototyper. 1. semester har et semesterprojekt, hvor de studerende i praksis arbejder med at få teorien fra Software Engineering til at hænge sammen med teorien om spilaktivitet og spilopbygning. Vertikalt hænger kurserne i programmering sammen med de Software Engineering kurser som de studerende vil møde de næste semestre. På de tre første semestre vil der være fokus på at de studerende får en god forståelse af objektorienteret programmering og webprogrammering. 7 Modulbeskrivelser 1. semester Modulbeskrivelserne, som er gældende på første semester for studerende optaget i september 2010, ligger i Fagbasen under Udbud efterår
11 8 Semesterbeskrivelse 2. semester SEMESTERTEMA Læring VÆRDIARGUMENTATION 2. semester bygger videre på 1. semesters programmering ved at sætte fokus på forståelse og udvikling af distribuerede systemer. Domænet for applikationerne er på dette semester læring. Det er derfor oplagt at analysere eksisterende applikationer og designe nye interaktive distribuerede applikationer, som kan bruges i en didaktisk sammenhæng. KOMPETENCEMÅL De studerende skal derfor på andet semester: - kunne redegøre for læringsteoretiske paradigmer - anvende læringsteori til analyse og design af læringsplatforme - reflektere over didaktiske og læringsteoretiske problemstillinger - anvende programmeringsteknikker til støtte for distribution - arbejde med database programmering og webinterfaces - udarbejde et digitalt læringsprodukt som kan indgå i en didaktisk sammenhæng SEMESTERINDHOLD OB-DP Distribueret programmering (10 ECTS) OB-ISL Udvikling af intelligente systemer og læring (20 ECTS) Begge modulerne er obligatoriske. SAMMENHÆNG Læring er semestrets tema, som naturligt kæder webprogrammering og læring sammen i udvikling af læringsapplikationer. Disse applikationer tænkes brugt i en didaktisk sammenhæng. I praksis kædes semestret horisontalt sammen af semesterprojektet, hvor der designes en digital læringsprototype. Vertikalt bygges der videre på Software Engineering i en distribueret praksis. 9 Modulbeskrivelser 2. semester Modulbeskrivelserne, som er gældende på andet semester for studerende optaget i september 2010, ligger i Fagbasen under Udbud forår
12 10 Semesterbeskrivelse 3. semester SEMESTERTEMA Design og interaktion VÆRDIARGUMENTATION På 3. semester er der fokus på at forstå forholdet mellem mennesker og intelligente systemer. Det er derfor vigtigt at have en forståelse for hvordan mennesker kognitivt sanser og forstår verden. Denne viden skal bringes i anvendelse for at kunne designe systemer som er intuitivt forståelige for mennesker. Og det er også vigtigt at sigte efter optimale systemer hvor dialogen mellem menneske og intelligent system er meningsfuld. I Software Engineering fagsøjlen er der fokus på design og udvikling webapplikationer. Det er også her de studerende for første gang møder systemudviklingsmetoder, som er egnede til udvikling af større systemer. De studerende er nu så dygtige til programmering, at de kan lave større systemer, som kræver en metode og et designsprog som både grafisk og sprogligt kan strukturere designet af softwaren. Der lægges vægt på at anvende en udviklingsmetode, som bygger på brugerinddragelse. Der lægges desuden vægt på at metoden er iterativ. KOMPETENCEMÅL De studerende skal opnå kompetencer indenfor: - udvikling dynamiske, moderne webapplikationer - metode til design af software som understøtter iterativ udvikling og brugerinddragelse - forståelse af menneskers samspil med digitale systemer - forståelse af menneskets kognitive sansning og forståelse af omverdenen - æstetisk design - interaktionsdesign - projektarbejde hvor der indgår analyse og design af webapplikation med fokus på Human Computer Interaction og hvor der anvendes iterativ systemudviklingsmetode SEMESTERINDHOLD OB-DW Dynamiske webapplikationer (5 ECTS) OB-GS Grundlæggende systemudvikling (5 ECTS) OB-IDS Udvikling af interaktive, digitale systemer til mennesker (20 ECTS) Alle modulerne er obligatoriske. SAMMENHÆNG Horisontalt kædes semestret sammen af semester temaet design og interaktion. På Software Engineering er det bl.a. metode til design af software som er i fokus. På brugergrænsefladen er det de kvalitative interaktive egenskaber, som er i fokus gennem forståelse af menneskers kognitive sansning. Design indadtil i systemer og design af interaktion mellem menneske og intelligent system er de nød- 12
13 vendige forudsætninger for at skabe sammenhængende og nyttige applikationer. I design af webprogrammer er det også oplagt at sætte fokus på meningsfuld interaktion. Vertikalt vil der på de efterfølgende semestre også skulle bygges videre på interaktionsbegrebet i sammenhæng både med datamater og robotteknologiske systemer. 11 Modulbeskrivelser 3. semester Modulbeskrivelserne, som er gældende på tredje semester for studerende optaget i september 2010, ligger i Fagbasen under Udbud efterår
14 12 Semesterbeskrivelse 4. semester SEMESTERTEMA Leg og agenter VÆRDIARGUMENTATION På 4. semester tages der hul på analyse og design af robotteknologisk legetøj. Dette legetøj kan være udstyr som anvendes til underholdning, læring eller terapi. De studerende tager udgangspunkt i eksisterende produkter eller skaber nye produkter af eksisterende komponenter. For at kunne lavet brugbart intelligent legetøj er det vigtigt at forstå, hvad leg er i en kulturel sammenhæng. Robotteknologiske og autonome artefakter bliver ofte benævnt agenter. KOMPETENCEMÅL De studerende skal opnå kompetencer indenfor: - leg og legekultur i teori og praksis - analyse af interaktive intelligente legeprodukter - forståelse af hardware og robotteknologi - forståelse af kropsligt forbundet intelligens - forståelse af samspillet mellem menneske og robotteknologi - forståelse for adaptivitet - forståelse for og anvendelse af de vigtigste aspekter ved projektledelse, speciel itprojektledelse med involvering af brugere fra andre domæner SEMESTERINDHOLD OB-HR Hardware og robotteknologi (5 ECTS) OB-TL Teori om leg (5 ECTS) OB-PL Projektledelse (5 ECTS) OB-PLA Semesterprojekt: Tema om leg og agenter (10 ECTS) Ovenstående moduler er obligatoriske. Derudover indgår der i semestret valgfag svarende til 5 ECTS. SAMMENHÆNG Semestret er horisontalt kædet sammen af temaet leg. Leg bliver udfoldet i en kulturel og teknologisk sammenhæng. Teknologisk vil der blive arbejdet med kropsligt forbundet intelligent legetøj. De studerende vil desuden skulle styre et teknologisk projekt efter projektledelsesprincipper. Vertikalt er der på Software Engineering taget hul på hardware og robotteknologi. Dette tema vil forsætte på 5. semester. 14
15 13 Modulbeskrivelser 4. semester Modulbeskrivelserne, som er gældende på fjerde semester for studerende optaget i september 2010, ligger i Fagbasen under Udbud forår
16 14 Semesterbeskrivelse 5. semester SEMESTERTEMA Agenter og interaktion VÆRDIARGUMENTATION På 5. semester arbejdes der videre med robotteknologi og interaktion. De skal arbejde med den særlige type af interaktion, der knytter sig til fysisk intelligente systemer. De studerende skal selv designe fysisk interaktion til robotteknologiske produkter. Produkter der arbejdes med kan f.eks. være til leg, læring eller terapi. KOMPETENCEMÅL De studerende skal opnå kompetencer indenfor: - forståelse af fysisk interaktion - forståelse for Human Robotic Interaction - kunne videreudvikling af robotagentsystemer - skal gennem test have forståelse for kommercielle robotteknologiske produkter SEMESTERINDHOLD OB-HWR Programmering af HW og robotteknologi til lege- og læringsformål (7,5 ECTS) OB-FI Fysisk interaktionsdesign (7,5 ECTS) F-EIT5 Experts in Teams (10 ECTS) Ovenstående moduler er obligatoriske. Derudover indgår der i semestret valgfag svarende til 5 ECTS. SAMMENHÆNG Semestret er kædet sammen af temaet interaktion og agenter. Interaktion bliver på dette semester kædet sammen med forholdet mellem menneske og agent. Det er f.eks. dialogen mellem menneske og autonom robot der er i fokus. Tidligere på uddannelse har de studerende arbejdet med interaktion i relation til computer (Human Computer Interaction). Det er derfor naturligt at følge om med at udvide interaktionsbegrebet til også at rumme interaktion med agenter. De studerende skal i praksis designe interaktion med agenter på 5. Semester. 15 Modulbeskrivelser 5. semester Modulbeskrivelserne, som er gældende på femte semester for studerende optaget i september 2010, ligger i Fagbasen under Udbud efterår
17 16 Semesterbeskrivelse 6. semester SEMESTERTEMA Bachelorprojekt VÆRDIARGUMENTATION Bachelorprojektet er placeret på 6. semester og skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen. Derudover skal de studerende kunne forholde sig videnskabsteoretisk til deres felt. KOMPETENCEMÅL De studerende skal opnå kompetencer indenfor: - udarbejdelse af bachelorprojekt inden for området intelligente systemer til spil, leg og læring - forståelse for innovative processer og iværksætteri - kendskab til state-of-the-art metoder inden for web programmering og robotteknologi - kendskab til nye tendenser inden for design af digitale læremidler og HCI SEMESTERINDHOLD OB-VM Videnskabsteori og videnskabelig metode (3 ECTS) OB-BP Bachelorprojekt (15 ECTS) OB-TLHCI - Tendenser indenfor læring og HCI (3,5 ECTS) OB-TWP - Tendenser i Webprogrammering og robotteknologi (3,5 ECTS) Ovenstående moduler er obligatoriske. Derudover indgår der i semestret valgfag svarende til 5 ECTS. SAMMENHÆNG Gennem udarbejdelse af et større projekt får den studerende mulighed for at opnå viden om og erfaring med professionel problemløsning og kan anvende de metoder og redskaber, der er indlært gennem studiet. Som en del af perspektiveringen er det vigtigt også at forholde sig til de rammer som den grundlæggende ingeniørvidenskabelige tilgang giver. 17 Modulbeskrivelser 6. semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til civilingeniøruddannelsens bachelordel, og som er gældende på femte semester for studerende optaget i september 2010, ligger i Fagbasen under udbud forår
18 18 Censorkorps og studienævn Uddannelsen hører under Studienævnet for Uddannelserne ved det Tekniske Fakultet og Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps. Moduler, der udbydes af det Humanistiske Fakultet, hører under det humanistiske censorkorps. 19 Ikrafttræden 1. Godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og af Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 20. august 2010 (Version 1.0) 2. Ændringer godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og af Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 15. april 2011 (Version 1.1) 3. Ændringer godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og af Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 15. december 2011 (Version 1.2) 4. Ændringer godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og af Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 13. april 2012 (Version 1.3) 5. Ændringer godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og af Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 14. november 2012 (Version 1.4) 18
Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Learning and Experience
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Learning and Experience
Læs mereBACHELOR (BSc) I LÆRINGS- OG OPLEVELSESTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I LÆRINGS- OG OPLEVELSESTEKNOLOGI Bachelor of Science in Engineering (Learning and Experience Technology) Studiestart
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Learning and Experience
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Learning and Eperience
Læs mereCIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen
Læs mereMaster of Science in Engineering (Physics and Technology)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til CIVILINGENIØR, CAND.POLYT. I FYSIK OG TEKNOLOGI Master of Science in Engineering (Physics and Technology) Studiestart september
Læs mereCIVILINGENIØR I LÆRINGS- OG OPLEVELSESTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for kandidatdelen af civilingeniøruddannelsen til: CIVILINGENIØR I LÆRINGS- OG OPLEVELSESTEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Learning
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ENERGITEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ENERGITEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Energy Technology) Studieordning 2016,
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Master of Science in Structural Engineering Studieordning 2013, Version
Læs mereBACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering) Gældende
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Master of Science (MSc) in Software Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Master of Science (MSc) in Software Engineering Studieordning 2013, version
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it
Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for civilingeniøruddannelsen i teknisk it. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige
Læs mereStudieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur.
1 Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur. Aalborg Universitet gældende fra september 2008 med ændringer af 10. marts 2009 til ikrafttrædelse september 2009 Bekendtgørelsesgrundlag
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2006
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereRevideret August 2009
Revideret August 2009 OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2007 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET
Læs mereStudieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012
Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereBilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding
Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 10 Dette dokument er et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Master of Science (MSc) in Engineering (Software Engineering) Studieordning
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Robot Systems) Gældende for
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereeller været tilmeldt alle fagmoduler, som indgår i studiet på HD 1. del
Aarhus Universitet AU Herning School of Business and Social Sciences Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Afsluttende projekt Udbydende udd.retning samt kursuskode Er fagmodulet obligatorisk?
Læs mereIT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser
IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI Den 2-årige kandidatuddannelse (MSc) i Softwareudvikling og teknologi er en moderne
Læs mereUdmøntning af den nye karakterskala Nye mål- og kompetencebeskrivelser
Det Humanistiske Fakultet 15. januar 2007 Udmøntning af den nye karakterskala Nye mål- og kompetencebeskrivelser Indledning I forlængelse af temamøde den 14. november 2006 om den nye karakterskala samt
Læs mereKulturforståelse B valgfag, juni 2010
Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mereSemesterevaluering, bachelor i offentlig innovation & digitalisering, efterår 2015 Indhold
Semesterevaluering, bachelor i offentlig innovation & digitalisering, efterår 2015 Indhold Semesterevaluering, bachelor i offentlig innovation & digitalisering, efterår 2015... 1 Indledning... 2 Skriftlig
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Digital foto
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Digital foto April 2016 Fælles mål Digital foto Introduktion Nye digitale teknologier gør det i dag muligt at lave fotos og medieproduktioner
Læs mereBilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau
Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 9220 Aalborg Ø Bilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bilag: 3a: Informations- og kommunikationsteknologi i humanistisk informatik
Læs mereMiddle Management Program (MMP)
IBC Kurser og kompetenceudvikling Lederuddannelser Middle Management Program (MMP) Forberedelseshæfte til lederudviklingsprogram for nye og erfarne mellemledere Kære Leder Velkommen på IBCs Middle Management
Læs mereMål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.
Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Tandklinikassistent
1. Ikrafttrædelsesdato: Den 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af det faglige udvalg for i henhold til bekendtgørelse nr. 292 af 28. marts 2015 om erhvervsuddannelsen til. 2.
Læs mereStudieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag.
Studieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag. Indhold: 1. Overordnet plan for grundforløbet Tema 1: Kulturelt område
Læs mereTilstede: Afbud: Uden afbud Dagsorden
Referat fra studienævnsmødet den 21. November 2011 Tilstede: Henrik Fladkjær, Mads Abrahamsen, Joa Rosholm Mark, Tobias Gotfredsen, Erling Jensen og John Kuada, Afbud: Uden afbud: Dagsorden 1. Godkendelse
Læs mereSport & Event Management
Sport & Event Management Serviceøkonom med speciale i Sport & Event Management EASJ Slagelse (15 ECTS) Mål med specialet Den studerende bliver i stand til selvstændigt at analysere, vurdere og reflektere
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereLinjebeskrivelse for Design
Studienævn for Erhvervsøkonomi i Linjebeskrivelse for Design Bilag til studieordningen for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA 1 af 6 Studienævn for Erhvervsøkonomi i Denne linjebeskrivelse er udarbejdet
Læs mere1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.
Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereprincipper for TILLID i Socialforvaltningen
5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i offentlig innovation og digitalisering ved Aalborg Universitet Februar 2014
Studieordning for Bacheloruddannelsen i offentlig innovation og digitalisering ved Aalborg Universitet Februar 2014 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (Universitetsloven)
Læs mereKapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION
Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse i AUTOMATION Diploma of Engineering in Control Engineering Studiestart september 2010, Version 1.0 Studieordningen
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereUddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning/M odulbeskrivelse Klinisk Vejlederuddannelse Uddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen har et samlet omfang på 9 ECTS point (1/6 årsværk).
Læs mereTæt på praksis og tæt på teorierne
w w w. v i a u c. d k / j y d s k V I A U N I V E R S I T Y C O L L E G E Trainee-uddannelsen giver store fordele for både institution og studerende. Man lærer hinanden at kende og bidrager til gensidig
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi På Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning på følgende fem moduler:,, Viden og dannelse i pædagogisk-filosofisk
Læs mereLæseplan for valgfaget filmkundskab
Læseplan for valgfaget filmkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Filmproduktion 4 Filmanalyse 6 Indledning Faget filmkundskab som valgfag er etårigt og kan placeres i 7., 8.
Læs mereNotat. Aftagerundersøgelse på Ergoterapeutuddannelsen Indhold
Notat Afdeling/enhed: Blangstedgårdsvej 4 Oprettelsesdato: 27.11.13 Udarbejdet af: ANJM/JERA Dokumentnavn: Rapport med resultater fra aftagerundersøgelse i ergoterapeutuddannelsen Aftagerundersøgelse på
Læs mereSemesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 2. semester
Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Læs mereFor modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder
Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder
Læs mere1. Formål, fag og læringsmål
Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i FORSIKRINGSMATEMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 31/8 2009) 1. Formål, fag og læringsmål Den
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereBachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics. Studiestart september 2007. Indhold: Jobprofiler. Kompetencer.
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics Studiestart september 2007 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014
[Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereLeg, legekultur, legeredskaber
Leg, legekultur, legeredskaber Horsens Uddannelsescenter 18. august 2008 Carsten Jessen Center for Playware Syddansk Universitet www.carsten-jessen.dk Leg bærer formålet i sig selv betyder Leg er formålet
Læs mereLederuddannelsen Den Bevidste Leder
Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst
Læs mereMaster i Idræt og Velfærd 2016
Master i Idræt og Velfærd 2016 Informationsmøde på 28 April 2016 Program 17.00: Velkomst og generel information om uddannelsen v/ studieleder Lone Friis Thing 17.30: Indholdet i masteruddannelsens moduler
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER
Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET 2007 1. Rammebestemmelser Titel Udarbejdet af Kandidatuddannelse i IT og Organisationer (IT and
Læs mereSFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE
SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan
Læs mereNetværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk
Netværksguide sådan bruger du dit netværk Danmarks måske stærkeste netværk Step 1 Formålet med guiden Hvor kan netværk hjælpe? Netværk er blevet et centralt middel, når det gælder om at udvikle sig fagligt
Læs mereA f s lutningsnotat. Den digitale skole. Baggrund og formål. Projektets resultater NOTAT
A f s lutningsnotat Den digitale skole Baggrund og formål I 2011 udgjorde bøger og øvrige traditionelle medier langt størstedelen af skolernes budgetter til læremidler. Samtidig færdedes mange børn og
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen inden for DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2008 1 Jobprofiler Dataingeniører
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereStudienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk M Ø D E R E F E R A T 1. JULI 2015 Forum Studienævnet for Engelsk, Germansk
Læs mereLedelsesgrundlag for Slagelse Kommune
Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune Cumuli.net Ramme, styringsmodel, forventninger, lederroller. Desuden Slagelse Kommunes værdigrundlag og målsætninger. ledelses Grundlag_12p_a.indd 3 8/10/09 10:44
Læs mereStudieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København
Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning
Læs mereModulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)
Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen inden for DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2007 1 Jobprofiler Dataingeniører
Læs mereSemesterbeskrivelse OID 3. semester.
Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereSemesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester
Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets
Læs mere2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg
2011 1år Studieordning STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr. 1204 af
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereReelle tal. Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.
Det første kapitel i grundbogen til Kolorit i 9. klasse handler om de reelle tal. Første halvdel af kapitlet har karakter af at være opsamlende i forhold til, hvad eleverne har arbejdet med på tidligere
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i generel pædagogik
Evaluering af Kandidatuddannelsen i generel pædagogik På Kandidatuddannelsen i generel pædagogik blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning på fem moduler:,,, Daginstitutions- og skolestartspædagogik
Læs mereDIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology
Læs mereBIOTEKNOLOGI, PROCESTEKNOLOGI OG KEMI
Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse i BIOTEKNOLOGI, PROCESTEKNOLOGI OG KEMI Diploma of Engineering in Biotechnology, Process Technology and Chemistry
Læs mereEt program til undervisning
Bilag 2 UDMØNTNING AF SATSPULJEN: FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED Et program til undervisning Den primære indsats i programmet til undervisning er selve undervisningsdelen henvendt til sårbare elever.
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København
Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Indhold Indledning
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereStudieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 30-08-2014. Bilag 3: Praktik
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU III... 7 Tilrettelæggelse
Læs mereStudieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen
Studieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen Revideret 1.8.2009 Indhold 1. Indledning og bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Uddannelsens formål...2 3. Læringsmål...2 4. Studieområder...3
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereRAPPORT OM FEEDBACK FRA STUDENTERRÅDET. Indledning. Cases
RAPPORT OM FEEDBACK FRA STUDENTERRÅDET Indledning Studenterrådet ved Københavns Universitet har sat fokus på uddannelseskvalitet. Samtidigt har Københavns Universitet sat en proces i gang, som skal munde
Læs mereUddannelsesevaluering (bachelor pol/adm) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Ugeeksamener giver generelt et lavere niveau. Man har mulighed for at søge al
Læs mere