Studieordning for Bacheloruddannelsen i offentlig innovation og digitalisering ved Aalborg Universitet Februar 2014

Transkript

1 Studieordning for Bacheloruddannelsen i offentlig innovation og digitalisering ved Aalborg Universitet Februar 2014 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i Offentlig Innovation og Digitalisering. 1 Bekendtgørelsesgrundlag Bacheloruddannelsen i Offentlig Innovation og Digitalisering er tilrettelagt i henhold til Ministeriet for Forskning, Innovation og Uddannelsers bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr af 16. december 2013 m eksamen og censur ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen). Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 (Bacheloradgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. 2 Studienævn og Fakultet Bacheloruddannelsen i Offentlig Innovation og Digitalisering er tværfaglig og indeholder både teknisknaturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige elementer men hører under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, og Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Bacheloruddannelsen hører under censorkorpset for erhvervsøkonomi. 3 Optagelse Optagelse på bacheloruddannelsen i Offentlig Innovation og Digitalisering forudsætter en gymnasial uddannelse. Stk. 2. Specifikke adgangskrav Der er specifikke adgangskrav til uddannelserne under det samfundsvidenskabelige hovedområde, såvel som for den enkelte uddannelse. Disse adgangskrav fremgår af Bacheloradgangsbekendtgørelsen. Kravene er dansk A, engelsk B, matematik B samt enten historie B, idehistorie B, samfundsfag B eller samtidshistorie B. Alle fag skal være bestået. 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk er hhv. bachelor (BSc) i Offentlig Innovation og Digitalisering og Bachelor (BSc) in Innovation and e-government. 5 Uddannelsens normering angivet i ECTS Bacheloruddannelsen i Offentlig Innovation og Digitalisering er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS. 6 Uddannelsens faglige profil Stk. 1. Uddannelsens formål Bacheloruddannelsens formål er, at den studerende opnår en bred grundlæggende viden inden for: 1/35

2 IT og digitalisering, innovation og forandring, samt organisation og ledelse inden for den offentlige sektor. Den studerende skal gennem uddannelsen opnå en bred grundlæggende viden om fagets teorier, metoder og praksis, så den studerende kan identificere, formulere, analysere og løse komplekse problemstillinger relateret til innovation og digitalisering i den offentlige sektor. Bacheloruddannelsen kvalificerer den studerende til videreuddannelse på en relevant kandidatuddannelse og til udøvelse af erhvervsfunktioner. Bacheloruddannelsen er således adgangsgivende til følgende kandidat uddannelser: IT-ledelse (cand.it i it-ledelse) IT, læring og organisatorisk omstilling (fysisk og digital tilstedeværelse) Stk. 2. Uddannelsens fag Bacheloruddannelsen omfatter tre tværfaglige grundfag IT og digitalisering, Organisation og ledelse, samt Innovation og forandring, inden for rammerne af disse grundfag er uddannelsen opbygget af 22 moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. På hvert semester, undtagen det afsluttende semester, udbydes et kursusmodul inden for hvert af de tre grundfag: IT og digitalisering, Organisation og ledelse, samt Innovation og forandring. De tre kursusmoduler understøtter det overordnede tema for semestret, og gennem udarbejdelse af et studie projekt (det 4. modul på et semester) anvender de studerende udvalgte teorier og metoder fra semestrets kursus moduler på en central problemstilling inden for semestrets tema. Stk. 3. De faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse Bacheloruddannelsen har et særligt fokus på den offentlige sektor, herunder hvordan man kan udvikle offentlig administration, organisationsformer og ydelser inden for de store velfærdsområder ved hjælp af innovativ brug af informationsteknologi, og bachelorerne opnår således kompetence til at: Arbejde med o IT-udvikling, digitalisering og organisations- og serviceudvikling i offentlige institutioner, som fx: Udvikling og implementering af selvbetjeningsløsninger til borgerservice, velfærdsteknologi inden for fx plejesektoren, eller digitale hjælpemidler i forbindelse med undervisning, samt effektivisering af forvaltnings- og ledelsesmæssige opgaver. Påbegynde en kandidat uddannelse inden for cand. it. i IT-ledelse eller cand. it. i IT, læring og organisatorisk omstilling. Bachelorer, som vælger at stoppe deres uddannelsesforløb efter endt bacheloruddannelse, forventes at finde ansættelse inden for IT-virksomheder (IT er kernen i forretningsgrundlaget), der udvikler IT-systemer i bred forstand (således også indlejrede systemer i fx robotter, IT systemer der understøtter pædagogiske processer og anden velfærdsteknologi), eller IT-intensive funktioner i offentlige institutioner, som arbejder med digitalisering og organisations- og serviceudvikling. Det forventes dog, at langt de fleste bachelorstuderende vil fortsætte på en af de ovennævnte kandidatuddannelser. 2/35

3 VIDEN Studieordning for bacheloruddannelsen i offentlig innovation og digitalisering Kandidater fra cand.it. i IT-ledelse finder ansættelse inden for IT-virksomheder (IT er kernen i forretningsgrundlaget) og i IT-intensive virksomheder (IT indgår som en integreret komponent i virksomhedens ydelser), eller i forskningsenheder. Kandidaterne varetager typisk generelt funktioner som: IT-ledere. Forretningsanalytikere og konsulenter, som arbejder med IT-baseret forretningsudvikling, teknisk innovation, design og implementering af informationssystemer. IT-projektledere med ansvar for gennemførsel af komplekse og omfattende IT-udviklingsprojekter. Forskning i informationssystemer og IT-ledelse. Kandidater fra cand.it. i IT, læring og organisatorisk omstilling finder ansættelse i virksomheder, der beskæftiger sig med IT-understøttelse af læreprocesser, fx som: Projektleder Pædagogisk it-konsulent E-læringskonsulent Læremiddeldesigner De kandidater, der kombiner en bacheloruddannelse i Offentlig Innovation og Digitalisering med en af de ovennævnte kandidatuddannelser, vil være særligt kvalificerede til at arbejde med IT-udvikling, digitalisering, innovation, og organisations- og serviceudvikling i offentlige institutioner, enten som: Ansatte i offentlige virksomheder der arbejder med innovation og digitalisering generelt, eller mere specifikt inden for de velfærdsområder, der især fokuseres på i uddannelsen. Ansatte i rådgivende konsulentvirksomheder med speciale i innovation og digitalisering i den offentlige sektor, både generelt og mere specifikt inden for de velfærdsområder, der især fokuseres på i uddannelsen. Ansatte i IT-virksomheder, som udvikler IT-systemer til den offentlige sektor, både generelt og mere specifikt inden for de velfærdsområder, der især fokuseres på i uddannelsen. Kandidater fra cand.it.i IT-ledelse har forholdsvis brede IT-ledelses relaterede kompetencer (fx omkring IT strategi, samarbejde mellem IT-funktioner og resten af organisationen, projektledelse og forretningsanalyse), mens kandidaterne i IT, læring og organisatorisk omstilling er specialiserede inden for undervisningsområdet. Den efterfølgende kompetenceprofil udtrykker de kompetencer, som de studerende besidder efter endt uddannelse. De påsatte numre bruges efterfølgende i modul oversigten mhp. at skabe sporbarhed mellem de enkelte moduler og den overordnede kompetenceprofil. Nr. KOMPETENCEPROFIL BACHELOR 1 Skal have viden om teori, metoder og praksis inden for a) IT og digitalisering, organisation og ledelse, samt innovation og forandring og inden for b) væsentlige sektorer og områder inden for den offentlige sektor som fx sundheds- og plejesektoren. Formålet er, at de studerende skal kunne anvende den viden, der tilegnes under (a) til at og forbedre praksis under (b). Denne viden omfatter ikke kun, hvordan den offentlige sektor fungerer i Danmark, men også at man har viden om, og kan hente inspiration fra, hvordan tilsvarende problemstillinger håndteres i andre lande. 3/35

4 KOMPTENCER FÆRDIGHEDER Studieordning for bacheloruddannelsen i offentlig innovation og digitalisering 2 Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis. Denne forståelse og refleksion omfatter både teori, metode og praksis, der indgår i de studerendes egen værktøjskasse (fx teorier, metoder og praksis, som kan bringes i anvendelse, når man skal digitalisere offentlige sagsgange eller serviceydelser) samt teori, metoder og praksis inden for den sektor eller område der konkret arbejdes med (fx metoder og praksis inden for sundheds- og plejesektoren). 3 Skal kunne anvende videnskabelige metoder og redskaber inden for IT og digitalisering, organisation og ledelse, og innovation og forandring samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for disse områder, herunder fx at kunne medvirke ved planlægning og gennemførelse af innovative digitaliseringsprojekter i den offentlige sektor, eller evaluere nye teknologier før og efter de tages i brug. 4 Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller, herunder fx gennemføre en analyse af arbejdspraksis og/eller serviceydelser inden for et specifikt velfærdsområde og deltage i udarbejdelse af forslag til, hvordan denne arbejdspraksis og/eller serviceydelse kan effektiviseres eller forbedres vha. innovative teknologianvendelser. 5 Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikkespecialister, herunder fx formidle problemstillinger, analyser og mulige løsninger til ledere, fremtidige brugere, borgere, politikere, leverandører og andre interessenter i forbindelse med digitaliseringsprojekter. 6 Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge, herunder både teknisk, organisatorisk og politisk kompleksitet. Kandidaterne skal således kunne navigere i både politiske og administrative systemer og forstå de forskellige former for beslutningsprocesser der kendetegner de forskellige niveauer i den offentlige sektor som omgiver og skaber rammerne for, men også påvirkes af, digitaliserings og innovationsprojekter. 7 Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Typisk vil kandidaterne skulle samarbejde med højt specialiserede faggrupper som fx fagprofessionelle inden for sundhedssektoren og IT specialister i forbindelse med udvikling og implementering af ny teknologi, men også borgere der påvirkes af teknologien. 8 Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. Denne læring omfatter både læring i forbindelse med at forbedre egen arbejdspraksis (fx det at forbedre egne kompetencer og praksis inden for digitalisering) og læring relateret til at forbedre andres arbejdspraksis (fx det at kunne forstå et nyt domæne eller en ny type arbejdspraksis inden for den offentlige sektor). 7 Regler om moduler, fagelementer og valgfag Bacheloruddannelsen i Offentlig Innovation og Digitalisering er et afrundet forløb, der bygger videre på de færdigheder, den studerende har erhvervet i den adgangsgivende uddannelse. Bacheloruddannelsen i Offentlig Innovation og Digitalisering er opbygget af 22 moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af 4/35

5 fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng. Bacheloruddannelsen giver den studerende mulighed for at vælge mellem kandidatuddannelsen IT-ledelse (cand.it i it-ledelse) eller IT, læring og organisatorisk omstilling (fysisk og digital tilstedeværelse), og giver umiddelbart erhvervskompetence. Modulernes omfang angives i ECTS-point og afsluttes med en eller flere prøver, som det angives i denne studieordning. 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudium. Nedenstående oversigt viser hele bacheloruddannelsens moduler med angivelse af deres placering på semester, ECTS-point og deres status som hhv. konstituerende fag og valgfag. Placering Modul Undervisnings- ECTS 1. semester Tema: Innovation i den offentlige sektor Modul 1: IT og digitalisering 1. Udvikling af IT (K) 5 ECTS Eksamens ECTS Modul 2: Organisation og ledelse 1: Organisation og offentlig forvaltning (K) Modul 3: Innovation og forandring 1: Offentlig innovation (K) 2. semester Modul 4: Semesterprojekt: Offentlig innovation (K) Tema: Offentlig service og digital selvbetjening Modul 5: IT og digitalisering 2. Human-Computer- Interaction (HCI) (K) 1 1 Modul 6: Organisation og ledelse 2. Offentlig forvaltning og e-government (K) Modul 7: Innovation og forandring 2. Forandringsledelse og forandringskommunikation (K) 3. semester Modul 8: Semesterprojekt: Design, evaluering og implementering af digitale serviceydelser (K) Tema: Velfærds- og sundhedsteknologi Modul 9: IT og digitalisering 3. Velfærds- og sundhedsteknologi (K) 1 1 Modul 10: Organisation og ledelse 3. Politikdannelse, - analyse, implementering og evaluering (K) Modul 11: Innovation og forandring 3. Entreprenørskab, service-, produkt- og procesinnovation (K) Modul 12: Semesterprojekt: Velfærds- og sundhedsteknologi (K) 4. seme- Tema: IT som et pædagogisk værktøj 1 1 5/35

6 ster Modul 13: IT og digitalisering 4. IT som pædagogisk værktøj (K) Modul 14: Organisation og ledelse 4. Kvalitetsstyring og performancemanagement (K) Modul 15: Innovation og forandring 4: Brugerfokuseret innovation og design (K) 5. semester 6. semester K= konstituerende fag V= valgfag Modul 16: Semesterprojekt: IT som pædagogisk værktøj (K) Tema: IT og styring Modul 17: IT og digitalisering 5. Business intelligence (K) Modul 18: Organisation og ledelse 5. Offentlig budgetlægning og økonomistyring (K) Modul 19: Innovation og forandring 5: Ledelse af innovation: Gevinster og gevinstrealisering (K) Modul 20 Semester projekt: IT som styringsredskab (K) Modul 21: Valgfag faglig fordybelse (V) Modul 22: Bachelorprojekt (K) Uddannelsens design samt efterfølgende revisioner, skal respektere følgende principper defineret af fakultetet bl.a. med afsæt i gældende bekendtgørelser: Bacheloruddannelsen består af konstituerende fagelementer og støttefag på mindst 120 ECTS, hvoraf de konstituerende skal udgøre min. 90 ECTS og indeholde fagets videnskabsteori samt et bachelorprojekt på min. 10 og højst 20 ECTS. Valgfag skal udgøre min.10 ECTS. Alle modulers ECTS skal være deleligt med 5. Projektarbejde skal beskrives som et selvstændigt fagelement. Indgår projektet i et modul, hvor der både er kurser og projekt, skal alle fagelementer, der indgår i modulet hver især beskrives. Projektorienterede forløb skal beskrives i studieordningen som andre moduler. Der opfordres til at der knyttes selvstændige læringsmål til projekterne. Et konstituerende fag ligger inden for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet. Støttefag defineres som et obligatorisk fagelement. Et valgfag giver mulighed for en særlig faglig profil eller specialisering og skal dermed række ud over uddannelsens kernefaglighed. Valgfaget kan ikke udgøres af (valgfrit) projektarbejde. Det betyder, at kravet om, at valgfag eksempelvis udgør min. 10 ECTS på bachelordelen af en uddannelse, ikke kan indløses ved at sige, at emne/problemformulering for projektet er den studerendes eget valg. Valgfag placeres på uddannelsens lige semestre (forårssemestre). Det giver større mulighed for at udbyde valgfag på tværs af uddannelserne. Fakultetet anbefaler, at valgfag udgør 30 ECTS af hensyn til, at det øger de studerendes mulighed for at vælge mellem flere kandidatuddannelser. På første studieår skal der ligge en introduktion til PBL som undervisningsform, introduktion af redskaber til at arbejde i grupper og at opstille og analysere en problemstilling. Der gives en introduk- 6/35

7 tion til det danske samfund og dets institutioner, herunder tænkning om samfundet i et udviklingsperspektiv. Desuden introduceres den tværfaglige tilgangsvinkel til problemløsning, så de studerende ser deres fag som en af flere mulige faglige tilgange til en problemstilling. Denne introduktion starter på uddannelsens 1. semester, og 2.semester bygger ovenpå 1. semester, så der på 2. semester arbejdes videre med projektarbejde/pbl og metode/videnskabsteori. (jf. kommissorium for arbejdsgruppen for det nye fælles basissemester). Principper defineret af uddannelsesansvarlige: Der skal være en klar sammenhæng mellem den undervisning, der tilbydes i form af moduler og den overordnede kompetence profil. Under hvert modul er denne sammenhæng beskrevet. På hvert semester, undtagen det afsluttende semester, udbydes et modul inden for hvert af de tre grundfag: IT og digitalisering, Organisation og ledelse, samt Innovation og forandring. De tre kursus moduler understøtter det overordnede tema for semestret, og gennem udarbejdelse af et studieprojekt (det 4. modul på et semester) anvender de studerende udvalgte teorier og metoder fra semestrets kursus moduler på en central problemstilling inden for semestrets tema. Designkriteriet bag de enkelte moduler er, at de skal omfatte centrale generelle teorier og metoder der findes inden for området (fx generel organisationsteori), men også de specifikke omstændigheder, der knytter sig til anvendelsen af disse inden for en offentlig kontekst (fx hvordan produktion af offentlige serviceydelser organiseres). Alle semestre omfatter interaktion med praksis. Omfanget og kompleksiteten af denne interaktion er stigende gennem studiet. Interaktionen gør dels uddannelsen mere relevant, nærværende og spændende for de studerende, dels øger det læringsudbyttet. Interaktion med praksis omfatter, men er ikke begrænset til: o Udarbejdelse af studieprojekter i samarbejde med typiske aftagervirksomheder, dvs. primært offentlige virksomheder på alle niveauer, konsulentvirksomheder, der rådgiver offentlige virksomheder inden for de områder, som uddannelsen omfatter, samt IT leverandører der udvikler teknologier og applikationer fx til centrale velfærdsområder. o Anvendelse af praktikere som gæstelærere. På de semestre, hvor man arbejder med et specifikt velfærdsområde (fx sundhedssektoren), tilknyttes en eller flere praktikere med indsigt i de problemstillinger der knytter sig til digitalisering inden for det pågældende område. o Casebaseret undervisning, hvor de studerende får mulighed for at anvende de teorier og metoder, der undervises i på centrale problemstillinger. Der lægges vægt på internationalisering. Internationaliseringen omfatter, men er ikke begrænset til: o De studerende skal have mulighed for at blive tilknyttet et udenlandsk universitet i et semester, o På et semester udbydes undervisning på engelsk mhp. at tiltrække udenlandske studerende som kan medvirke til at skabe et internationalt miljø og internationale relationer, o En del af undervisningen vil blive udført af internationale gæsteforelæsere, o og som en del af undervisning inddrages internationale cases, fx hvordan man i andre lande organiserer og producere serviceydelser i den offentlige sektor, og hvordan man i den sammenhæng anvender teknologi. De studerende skal bibringes en forståelse for innovativ udvikling og brug af teknologi inden for de store velfærdsområder i Danmark, dvs. en forståelse, der rækker ud over den traditionelle opfattelse af IT som et administrativt redskab. Teknologi og innovation er ikke bare noget de studerende læser om uddannelse skal i sig selv opfordrer til innovation fx i projektarbejdet, og de studerende skal opnå kompetence i at anvende og udvikle innovativ teknologi. 7/35

8 Som en del af hvert semester introduceres de studerende til det (velfærds)område som det pågældende semester adresserer, herunder væsentlige teorier og metoder, der er centrale i forhold til arbejdspraksis, organisering og ledelse inden for det pågældende område. De studerende skal gradvist gennem de enkelte semestre blive bedre og bedre til selvstændigt at mestre projektarbejdsformen og tilegne sig en professionel og systematisk projektpraksis. I det efterfølgende beskrives de enkelte semestre og moduler. 1. semester, Innovation i den offentlige sektor Indhold Tema: Innovation i den offentlige sektor. Dette semester introducerer de studerende til organisering og ledelse af den offentlige sektor, samt til vilkår og muligheder for at reformere den offentlige sektor gennem innovative tiltag. Semestret udgør grundlaget for de efterfølgende semestre i den forstand, at de studerende opnår en generel forståelse for organisationsteori, hvordan den offentlige sektor er opbygget, innovation og udvikling af informationsteknologi, samt til projektarbejdsformen og centrale videnskabsteoretiske problemstillinger. Modul 1: IT og digitalisering 1. Udvikling af IT. Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer. ECTS 30 5 Undervisnings og arbejdsformer: Klasseundervisning med efterfølgende øvelser. Ingen udover de adgangskravene til uddannelsen. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 1: Skal have viden om teori, metoder og praksis inden for IT og digitalisering inden for den offentlige sektor, fx teknologi anvendelse i sundheds- og plejesektoren, samt viden om teori, metoder og praksis hvad angår programmering af sådanne systemer. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 2: Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis som relateret til programmering, som fx centrale design-, programmering- og testprincipper og metoder. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 3: Skal kunne anvende centrale design-, programmering- og test- principper og metoder. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 4: Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger i forbindelse med design, programmering og test, og foretage relevante og begrundede valg af metoder og løsningsmodeller. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 5: Skal kunne formidle programmerings-tekniske problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister, herunder fx formidle de tekniske udfordringer og risici, der er forbundet med forskellige tekniske løsningsmodeller til interessenter med en ikke-teknisk baggrund. 8/35

9 Bidrag til kompetenceprofil, nr. 6: Skal kunne håndtere teknisk komplekse og udviklingsorienterede situationer, herunder fx beherske principper og metoder for håndtering af den kompleksitet, usikkerhed og grad af tekniske risici som er karakteristisk for innovative udviklingsprojekter. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 7: Skal blandt andet på grund af deres teknologiske indsigt selvstændigt kunne indgå tværfaglige projektgrupper der arbejder med IT-udvikling og digitalisering. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 8: Skal kunne medvirke til læring og forbedring af egen arbejdspraksis i forbindelse med udvikling af IT systemer, herunder kende forskellige paradigmer for procesevaluering og forbedring inden for IT udvikling. Mundtlig, intern Modul 2: Organisation og ledelse 1: Organisation og offentlig forvaltning. Mål og Indhold: Omhandler generel teori om organisationsstruktur og -kultur, og mere specifikt offentlige organisationers særkende, og hvordan den offentlige sektor er opbygget i Danmark. Herunder også forskellige tilgange til ledelse i den offentlige sektor, og forskellige paradigmer for produktion af velfærdsydelser både i Danmark og internationalt. 5 Undervisnings og arbejdsformer: Kurset afvikles som en række forelæsninger og udgør en del af udgangspunktet for projektarbejdet på dette semester. Der vil derfor være tæt sammenhæng mellem indholdet i dette kursus og de studerendes projektarbejde, og en væsentlig del af læringen foregår således også gennem projektarbejdet. Det tilstræbes, at de studerendes erfaringer og udfordringer med at anvende de konkrete metoder og teorier i projektarbejdet inddrages i kurset, og bruges som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskussion og yderligere læring. Modulet afvikles som en kombination af forelæsninger, hvor teorier og metoder præsenteres, og opgaveløsning. Undervisning baseres på en kombination af lærebøger og videnskabelige artikler således, at de studerende på udvalgte områder får adgang til international forskning, introduceres for klassiske artikler inden for området, samt generelt lærer at læse og anvende videnskabelige artikler inden for dette fag. Som en del af undervisningen inddrages cases især fra offentlige virksomheder, som illustrerer relevante problemstillinger og gerne ved, at praktikere præsenterer en case, de selv har deltaget i, og de overvejelser de har gjort sig i forbindelse med dette. Ingen udover de adgangskravene til uddannelsen Bidrag til kompetenceprofil, nr. 1: Skal have viden om teori, metoder og praksis inden for organisation og ledelse, både i form af generel organisationsteori, specifikke ledelsespara- 9/35

10 digmer, beslutningsprocesser og problemstillinger inden for offentlig administration og forvaltning, og i form af viden om hvordan den offentlige sektor er opbygget i Danmark. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 2: Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis inden for organisation og offentligforvaltning, fx i form af vurderinger af fordele og ulemper forbundet med ledelsesparadigmer som anvendes i den offentlige sektor. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 4: Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger, der knytter sig til de særlige ledelsesmæssige og organisatoriske forhold i den offentlige sektor, herunder fx de særlige problemstillinger der knytter sig til at være en politisk ledet organisation, og hvordan disse forhold definerer rammerne for valg af analyse- og løsningsmodeller. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 6: Skal kunne håndtere komplekse og udviklings-orienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge, herunder både organisatorisk og politisk kompleksitet. Dimittenderne skal således kunne navigere i både politiske og administrative systemer og forstå de forskellige former for beslutningsprocesser der kendetegner de forskellige niveauer i den offentlige sektor, som omgiver og skaber rammerne for, men også påvirkes af, udviklings- og innovationsprojekter. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 7: Deres forståelse for, hvordan en offentlig organisation virker og ledes, bidrager til deres kompetence til at samarbejde bredt med mange forskellige aktører og ledelseslag i forbindelse med tværfaglige digitaliserings- og innovations-projekter. Skriftlig, intern. Modul 3: Innovation og forandring 1: Offentlig innovation. Omhandler innovation generelt, hvor innovation kommer fra, forskellige typer af innovation, strategier for innovation, barrierer for innovation, ledelsesmæssige tiltag og rammer, som fremmer innovation, og mere specifikt innovation i kontekst af den offentlige sektor (fx betydningen af den politiske kontekst og inddragelse af borgere) og i partnerskab mellem offentlige og private organisationer. 5 Undervisnings og arbejdsformer: Kurset afvikles som en række forelæsninger og udgør en del af udgangspunktet for projektarbejdet på dette semester. Der vil derfor være tæt sammenhæng mellem indholdet i dette kursus og de studerende projektarbejde, og en væsentlig del af læringen foregår således også gennem projektarbejdet. Det tilstræbes, at de studerendes erfaringer og udfordringer med at anvende de konkrete metoder og teorier i projektarbejdet inddrages i kurset, og bruges som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskussion og yderligere læring. Modulet afvikles som en kombination af forelæsninger, hvor teorier og metoder præsenteres, og opgaveløsning. Undervisning baseres på en kombination af lærebøger og videnskabelige artikler således, at de studerende på udvalgte områder får adgang til international forskning, introduceres for klassiske artikler inden for området, samt generelt lærer at læse 10/35

11 og anvende videnskabelige artikler inden for dette fag. Som en del af undervisningen inddrages cases især fra offentlige virksomheder, som illustrerer relevante problemstillinger og gerne ved, at praktikere præsenterer en case, de selv har deltaget i, og de overvejelser de har gjort sig i forbindelse med dette. Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 1: Skal have viden om teori, metoder og praksis inden for innovation og forandring generelt men også og de forskellige tilgange til innovation og forandring som anvendes inden for væsentlige sektorer og områder inden for den offentlige sektor, som fx sundheds- og plejesektoren. Det er vigtigt at de studerende efterfølgende kan medvirke til at skabe de optimale rammer for innovation og digitalisering. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 2: Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis inden for innovation og forandring. Dette indebærer fx, at studerende kan forholde sig til og reflektere over forskellige tilgange til offentlig innovation. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 4: Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger inden for innovation og forandring samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller, fx i forhold til hvordan forholdene for innovation kan styrkes i den offentlige sektor. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 6: Skal gennem indsigt i væsentlige karakteristika ved innovative og teknologi-baserede forandringsprojekter kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge, herunder overskue den organisatoriske og politiske kompleksitet, der kendetegner innovations- og forandringsprojekter i den offentlige sektor. Mundtlig, intern. Modul 4: Semesterprojekt: Offentlig innovation. Består af a) et grundlæggende metode-kursus der introducerer centrale videnskabsteoretiske problemstillinger og metoder samt projektarbejdsformen og PBL. b) et studieprojekt, som omhandler en central problemstilling inden for semestrets tema (offentlig innovation). Projektet skal omfatte interaktion med praksis og skal være baseret på anvendelse af de metoder, der undervises i i (a) og den teori, der er omfattet af modul 2 og Undervisnings og arbejdsformer: 11/35

12 Projektarbejdet er brudt op i en række eksplicitte faser med veldefinerede arbejdsprodukter som evalueres af vejleder. De enkelte grupper modtager endvidere kontinuerlig feedback på deres arbejdsproces, og der er stort fokus på at de studerende lærer at indgå i og styre projekter. Metodekurset synkroniseres med projektarbejdet i den forstand, at de studerende før projektopstart, og ved opstart af de enkelte faser undervises i emner, som er særligt relevante for næste projektfase. At man deltager i, eller tidligere har bestået, modul 2 og 3. Bidrager generelt til opnåelse af samme læringsmål som nævnt under modul 2 og 3, men styrker især de studerendes læring vedr.: Bidrag til kompetenceprofil, nr. 3: Gennem projektarbejdet styrkes de studerendes kompetencer vedr. anvendelse af videnskabelige metoder og redskaber. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 5: Gennem projektarbejdet styrkes de studerendes evner til at formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller i forbindelse med både interne faglige diskussioner, kommunikation med vejleder, kommunikation med eksterne partnere, og rapportskrivning og formidling af projektets resultater. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 6: Gennem projektarbejdet trænes de studerende i at kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 7: Gennem projektarbejdet styrkes de studerendes evne til selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 8: Som en del af projektarbejdet skal de studerende kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring, fx i forbindelse med at gennemføre litteraturstudier eller undersøgelser for at kunne afdække den problemstilling, der arbejdes med i projektet. Mundtlig med udgangspunkt i projektrapport, intern. 2. semester, Offentlig service og digital selvbetjening Indhold Tema. Offentlig service og digital selvbetjening: Dette semester fokuserer på digitalisering af offentlige serviceydelser og de datalogiske, organisatoriske, forvaltningsmæssige og forandringsmæssige problemstillinger der er knyttet hertil. Modul 5: IT og digitalisering 2. Human-Computer-Interaction (HCI). ECTS /35

13 Omhandler generelt design, udvikling og evaluering af brugergrænseflader og mere specifikt de HCI relaterede problemstillinger, der knytter sig til digitalisering af offentlige serviceydelser. Undervisnings og arbejdsformer: Kurset afvikles som en række forelæsninger og udgør en del af udgangspunktet for projektarbejdet på dette semester. Der vil derfor være tæt sammenhæng mellem indholdet i dette kursus og de studerende projektarbejde, og en væsentlig del af læringen foregår således også gennem projektarbejdet. Det tilstræbes, at de studerendes erfaringer og udfordringer med at anvende de konkrete metoder og teorier i projektarbejdet inddrages i kurset, og bruges som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskussion og yderligere læring. Modulet afvikles som en kombination af forelæsninger, hvor teorier og metoder præsenteres, og opgaveløsning. Undervisning baseres på en kombination af lærebøger og videnskabelige artikler således, at de studerende på udvalgte områder får adgang til international forskning, introduceres for klassiske artikler inden for området, samt generelt lærer at læse og anvende videnskabelige artikler inden for dette fag. Som en del af undervisningen inddrages cases især fra offentlige virksomheder, som illustrerer relevante problemstillinger og gerne ved, at praktikere præsenterer en case, de selv har deltaget i, og de overvejelser de har gjort sig i forbindelse med dette. Modul 1 og 2 eller tilsvarende. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 1: Skal have viden om teori, metoder og praksis inden for IT og digitalisering, herunder specifikt HCI og brugen af IT til at digitalisere offentlige serviceydelser. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 2: Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis relateret til HCI, som fx teorier og metoder til at sikre brugbarhed i løsninger som henvender sig til borgere med meget forskellige forudsætninger for anvendelse af IT. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 4: Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske HCI relaterede problemstillinger, samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller i forbindelse med analyse af behov og forudsætninger blandt brugere af digitale serviceydelser, og udarbejdelse af design af brugergrænseflader der indgår i digitale serviceydelser. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 6: Skal kunne tilrettelægge og gennemføre HCI design og evalueringsforløb som en integreret del af digitaliseringsprojekter. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 7: Skal selvstændigt kunne samarbejde med andre aktører, fx brugere og udviklere, som deltager i HCI relaterede udviklingsaktiviteter. Mundtlig, intern. 13/35

14 Modul 6: Organisation og ledelse 2. Offentlig forvaltning og e-government. 5 Omhandler generelt offentlig forvaltning og forvaltningsret og mere specifikt den rolle som e-government og digitalisering spiller i offentlig forvaltning. Herunder også digital infrastruktur og modenhedsmodeller for e-government. Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset afvikles som en række forelæsninger og udgør en del af udgangspunktet for projektarbejdet på dette semester. Der vil derfor være tæt sammenhæng mellem indholdet i dette kursus og de studerende projektarbejde, og en væsentlig del af læringen foregår således også gennem projektarbejdet. Det tilstræbes, at de studerendes erfaringer og udfordringer med at anvende de konkrete metoder og teorier i projektarbejdet inddrages i kurset, og bruges som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskussion og yderligere læring. Modulet afvikles som en kombination af forelæsninger, hvor teorier og metoder præsenteres, og opgaveløsning. Undervisning baseres på en kombination af lærebøger og videnskabelige artikler således, at de studerende på udvalgte områder får adgang til international forskning, introduceres for klassiske artikler inden for området, samt generelt lærer at læse og anvende videnskabelige artikler inden for dette fag. Som en del af undervisningen inddrages cases især fra offentlige virksomheder, som illustrerer relevante problemstillinger og gerne ved, at praktikere præsenterer en case, de selv har deltaget i, og de overvejelser de har gjort sig i forbindelse med dette. Modul 2 eller tilsvarende. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 1: Skal have viden om teori, metoder og praksis inden for organisation og ledelse, herunder specifikt offentlig forvaltning, forvaltningsret og e- Government set i et forvaltningsmæssigt perspektiv: Fx principper for god forvaltning og hvordan disse principper påvirker og stiller krav til e-government initiativer. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 2: Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis inden for offentlig forvaltning og e-government, og således fx kunne indarbejde forvaltningsretslige principper i udformningen af digitale sagsbehandlingsløsninger og selvbetjeningsløsninger. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 4: Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller inden for offentligforvaltning og e-government, herunder fx analysere om konkrete offentlige digitaliseringsstrategier er realistiske set i forhold til et givet modenhedsniveau inden for e-government. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 6: Gennem tilegnelse af viden om forvaltning, forvaltningsret og e-government styrkes de studerendes muligheder for at overskue og håndtere den kompleksitet der er forbundet med at digitalisere fx offentlige serviceydelser. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 7: Gennem forståelse for forvaltning og forvaltningsret øges de studerendes forudsætninger for at forstå og samarbejde med administrative ledere og sagsbehandlere i forbindelse med gennemførelse af tværfaglige digitaliserings- og innova- 14/35

15 tionsprojekter. Mundtlig, intern. Modul 7: Innovation og forandring 2. Forandringsledelse og forandringskommunikation. 5 Omhandler generelt forandringsledelse, forandrings-kommunikation og konflikthåndtering og mere specifikt de politiske og organisatoriske udfordringer, der er forbundet med forandringer i form af digitalisering af den offentlige sektor. Der lægges stor vægt på formidling og kommunikation. Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset afvikles som en række forelæsninger og udgør en del af udgangspunktet for projektarbejdet på dette semester. Der vil derfor være tæt sammenhæng mellem indholdet i dette kursus og de studerende projektarbejde, og en væsentlig del af læringen foregår således også gennem projektarbejdet. Det tilstræbes, at de studerendes erfaringer og udfordringer med at anvende de konkrete metoder og teorier i projektarbejdet inddrages i kurset, og bruges som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskussion og yderligere læring. Modulet afvikles som en kombination af forelæsninger, hvor teorier og metoder præsenteres, og opgaveløsning. Undervisning baseres på en kombination af lærebøger og videnskabelige artikler således, at de studerende på udvalgte områder får adgang til international forskning, introduceres for klassiske artikler inden for området, samt generelt lærer at læse og anvende videnskabelige artikler inden for dette fag. Som en del af undervisningen inddrages cases især fra offentlige virksomheder, som illustrerer relevante problemstillinger og gerne ved, at praktikere præsenterer en case, de selv har deltaget i, og de overvejelser de har gjort sig i forbindelse med dette. Modul 2 og modul 3 eller tilsvarende. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 1: Skal have viden om teori, metoder og praksis inden for innovation og forandring, mere specifikt forandringsledelse og forandringskommunikation i offentlige organisationer og de særlige forandringsledelsesmæssige udfordringer, der er forbundet med digitalisering i den offentlige sektor og digitalisering af offentlig serviceydelser. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 2: Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis inden for forandringsledelse og forandrings-kommunikation, herunder fx styrker og svagheder forbundet med forskellige strategier for forandringsledelse i forbindelse med digitalisering i den offentlige sektor. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 4: Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillin- 15/35

16 ger relateret til forandringsledelse samt begrunde og vælge relevante analysemodeller for at afdække de forandringsledelsesmæssige udfordringer forbundet med et konkret innovations- eller digitaliseringsprojekt og vælge relevante løsningsmodeller i form af en strategi for forandringsledelse for projektet. De studerende skal også kunne vurdere om foreslåede forandringer er realistiske og gennemførlig set fra et forandringsledelsesmæssigt perspektiv. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 6: Skal gennem en øget forståelse for de forandringsledelsesmæssige aspekter ved innovations- og digitaliseringsprojekter kunne håndtere organisatorisk og politisk kompleksitet i forbindelse med sådanne projekter. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 7: Skal gennem en øget forståelse for de forandringsledelsesmæssige aspekter ved innovations- og digitaliseringsprojekter opnå en forståelse for, hvorfor involverede aktører og agerer, som de gør, og dermed også kunne indgå i et professionelt samarbejde med disse aktører. Skriftlig, intern. Modul 8: Semesterprojekt: Design, evaluering og implementering af digitale serviceydelser. Består af: a) et metodekursus i kvantitative metoder (herunder design, videnskabsteori og metoder, som ligger under den kvantitative tilgang) samt udvalgte projektarbejdsformer. b) et studieprojekt, som omhandler en central problemstilling inden for semestrets tema (design, evaluering og implementering af digitale serviceydelser.). Projektet skal omfatte interaktion med praksis og skal være baseret på anvendelse af de metoder, der undervises i i (a) og den teori der er omfattet af semestrets kursusmoduler. 15 Undervisnings- og arbejdsformer: Projektarbejdet er brudt op i en række eksplicitte faser med veldefinerede arbejdsprodukter, som evalueres af vejleder. De enkelte grupper modtager endvidere kontinuerlig feedback på deres arbejdsproces, og der er stort fokus på, at de studerende lærer at indgå i og styre projekter. Metodekurset synkroniseres med projektarbejdet i den forstand, at de studerende før projektopstart, og ved opstart af de enkelte faser undervises i emner, som er særligt relevante for næste projektfase. At man deltager i, eller tidligere har bestået, modul 5, 6, og 7. Bidrager generelt til opnåelse af samme læringsmål som nævnt under semestrets kursusmoduler, men styrker især de studerendes læring vedr.: Bidrag til kompetenceprofil, nr. 3: Gennem projektarbejdet styrkes de studerendes kompetencer vedr. anvendelse af videnskabelige metoder og redskaber. 16/35

17 Bidrag til kompetenceprofil, nr. 5: Gennem projektarbejdet styrkes de studerendes evner til at formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller i forbindelse med både interne faglige diskussioner, kommunikation med vejleder, kommunikation med eksterne partnere, og rapportskrivning og formidling af projektets resultater. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 6: Gennem projektarbejdet trænes de studerende i at kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 7: Gennem projektarbejdet styrkes de studerendes evne til selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 8: Som en del af projektarbejdet skal de studerende kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring, fx i forbindelse med at gennemføre litteraturstudier eller undersøgelser for at kunne afdække den problemstilling, der arbejdes med i projektet. Mundtlig med udgangspunkt i projektrapport, intern. 3. semester, Velfærds- og sundhedsteknologi Indhold Tema. Velfærds- og sundhedsteknologi: Dette semester fokuserer på udvikling af teknologier inden for pleje- og sundhedsområdet og de særlige problemstillinger, der er forbundet anvendelse af teknologi inden for disse områder. Modul 9: IT og digitalisering 3. Velfærds- og sundhedsteknologi. Introducerer de studerende for anvendelser af teknologi inden for velfærds- og sundhedsområdet, de specifikke karakteristika der kendetegner velfærds- og sundhedsteknologiske løsninger, og de discipliner, som understøtter udvikling, evaluering, test og anvendelse af sådanne kritiske systemer. ECTS 30 5 Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset afvikles som en række forelæsninger og udgør en del af udgangspunktet for projektarbejdet på dette semester. Der vil derfor være tæt sammenhæng mellem indholdet i dette kursus og de studerende projektarbejde, og en væsentlig del af læringen foregår således også gennem projektarbejdet. Det tilstræbes, at de studerendes erfaringer og udfordringer med at anvende de konkrete metoder og teorier i projektarbejdet inddrages i kurset, og bruges som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskussion og yderligere læring. Modulet afvikles som en kombination af forelæsninger, hvor teorier og metoder præsenteres, og opgaveløsning. Undervisning baseres på en kombination af lærebøger og videnskabelige artikler således, at de studerende på udvalgte områder får adgang til international forskning, introduceres for klassiske artikler inden for området, samt generelt lærer at læse 17/35

18 og anvende videnskabelige artikler inden for dette fag. Som en del af undervisningen inddrages cases især fra offentlige virksomheder, som illustrerer relevante problemstillinger og gerne ved, at praktikere præsenterer en case, de selv har deltaget i, og de overvejelser de har gjort sig i forbindelse med dette. Modul 1 eller tilsvarende. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 1: Skal have viden om teori, metoder og praksis inden for udvikling, evaluering, test og anvendelse af kritiske systemer i form af velfærds- og sundhedsteknologi, herunder fx hvordan man etablerer og evaluere udviklingsforløb af kritiske systemer, hvordan man vurderer om en given teknologi er til strækkelig moden, og hvilke implikationer indførelse af teknologien potentielt kan få. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 2: Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis relateret til velfærds- og sundhedsteknologi, fx metoder til gennemførelse af teknologivurderinger. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 4: Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller i forbindelse med velfærds- og sundhedsteknologi, herunder fx hvordan man gennemfører en forsvarlig afprøvning af teknologi, inden den implementeres. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 6: Skal kunne forstå den kompleksitet, der er forbundet med udvikling af teknologi, der er omfattet af høje kvalitetskrav, og som skal understøtte kompliceret arbejdspraksis. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 7: Skal gennem indsigt i de særlige omstændigheder, der kendetegner anvendelse af teknologi inden for sundheds- og velfærdsområdet opnå forudsætninger for at samarbejde professionelt med faggrupper inden for sundheds- og velfærdsområdet. Mundtlig, intern. Modul 10: Organisation og ledelse 3. Politikdannelse, -analyse, -implementering og evaluering. Omhandler generelt modeller og teorier for politikdannelse, -analyse, -implementering og - evaluering inden for den offentlige sektor, herunder også beslutningsteori. Mere specifikt fokuseres på politikker og strategier for digitalisering inden for velfærds- og sundhedsområdet. 5 Undervisnings- og arbejdsformer: 18/35

19 Kurset afvikles som en række forelæsninger og udgør en del af udgangspunktet for projektarbejdet på dette semester. Der vil derfor være tæt sammenhæng mellem indholdet i dette kursus og de studerendes projektarbejde, og en væsentlig del af læringen foregår således også gennem projektarbejdet. Det tilstræbes, at de studerendes erfaringer og udfordringer med at anvende de konkrete metoder og teorier i projektarbejdet inddrages i kurset, og bruges som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskussion og yderligere læring. Modulet afvikles som en kombination af forelæsninger, hvor teorier og metoder præsenteres, og opgaveløsning. Undervisning baseres på en kombination af lærebøger og videnskabelige artikler således, at de studerende på udvalgte områder får adgang til international forskning, introduceres for klassiske artikler inden for området, samt generelt lærer at læse og anvende videnskabelige artikler inden for dette fag. Som en del af undervisningen inddrages cases især fra offentlige virksomheder, som illustrerer relevante problemstillinger og gerne ved, at praktikere præsenterer en case, de selv har deltaget i, og de overvejelser de har gjort sig i forbindelse med dette. Modul 2 og modul 6 eller tilsvarende. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 1: Skal have viden om teori, metoder og praksis inden for organisation og ledelse, mere specifikt inden for politikdannelse, -analyse, - implementering og evaluering samt beslutningsteori. Formålet er, at det studerende skal kunne forstå sådanne processer og medvirke til at skabe sammenhæng mellem på den ene side innovation og digitalisering og på den anden side politik-dannelse, -analyse, - implementering og -evaluering inden for et givet område. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 2: Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis vedr. politikdannelse, -analyse, -implementering og evaluering, fx i forbindelse med deltagelse i udvikling af konkrete politikker i sundheds-/velfærdssektoren, hvori digitalisering indgår som et element. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 4: Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller, herunder fx analyse og konsekvensvurdering af konkrete politikker. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 6: Skal kunne forstå den kompleksitet, der er forbundet med politikdannelse, -analyse, -implementering og evaluering, forstå og agere i de særlige beslutningsprocesser der kendetegner sådanne processer, og skabe sammenhæng i forhold til konkrete innovations- og digitaliseringsprojekter. Skriftlig, intern. Modul 11: Innovation og forandring 3. Entreprenørskab, service-, produkt- og proces- innovation. 19/35

20 Omhandler service-, produkt- og procesinnovation generelt, og mere specifikt, hvordan disse forskellige former for innovation anvendes inden for velfærds- og sundhedsområdet i forbindelse med at gentænke paradigmer for produktion af velfærdsydelser fx gennem digitalisering. Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset afvikles som en række forelæsninger og udgør en del af udgangspunktet for projektarbejdet på dette semester. Der vil derfor være tæt sammenhæng mellem indholdet i dette kursus og de studerendes projektarbejde, og en væsentlig del af læringen foregår således også gennem projektarbejdet. Det tilstræbes, at de studerendes erfaringer og udfordringer med at anvende de konkrete metoder og teorier i projektarbejdet inddrages i kurset, og bruges som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskussion og yderligere læring. Modulet afvikles som en kombination af forelæsninger, hvor teorier og metoder præsenteres, og opgaveløsning. Undervisning baseres på en kombination af lærebøger og videnskabelige artikler således, at de studerende på udvalgte områder får adgang til international forskning, introduceres for klassiske artikler inden for området, samt generelt lærer at læse og anvende videnskabelige artikler inden for dette fag. Som en del af undervisningen inddrages cases især fra offentlige virksomheder, som illustrerer relevante problemstillinger og gerne ved, at praktikere præsenterer en case, de selv har deltaget i, og de overvejelser de har gjort sig i forbindelse med dette. Modul 3 og modul 7 eller tilsvarende. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 1: Skal have viden om teori, metoder og praksis inden for innovation og forandring, mere specifikt inden for entreprenørskab, service-, produkt-, og procesinnovation med fokus på sundheds- og velfærdssektoren, fx i relation til forbedring og innovation af pleje- eller behandlingsforløb og produktudvikling til sundheds- og plejesektoren. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 2: Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis relateret til entreprenørskab, service-, produkt-, og procesinnovation fx i forbindelse med tilrettelæggelse og deltagelse i innovative udviklingsforløb. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 4: Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller i relation til entreprenørskab, service-, produkt-, og procesinnovation, fx i forbindelse med udformning og valg af forskellige tilgange til innovation. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 6: Skal via indsigt i væsentlige karakteristika ved innovative processer kunne arbejde systematisk med innovation i komplekse og udviklingsorienterede situationer. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 8: Skal i forbindelse med innovative processer kunne identificere egne læringsbehov og strukturere indsamling af viden og egen læring. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende op- 20/35