Landskabelig vurdering vedrørende ansøgning om opstilling af solcelleanlæg v/ Allingåbro.

Transkript

1 NOTAT l Udviklingsforvaltningen Dato: Reference: Rikke Kroier Direkte telefon: rk@norddjurs.dk Landskabelig vurdering vedrørende ansøgning om opstilling af solcelleanlæg v/ Allingåbro. Naturgruppen er anmodet om udarbejdelse af en landskabsvurdering i forbindelse med en ansøgning om etablering af et 25 hektar stort solcelleanlæg på matr. nr. 14bu, 14æ og 14au Grund By, Fausing samt matr. nr. 34a Fausing Enge, Fausing samt matr. nr. 15aa, 15c, 15m, 15l, 15k, 15i, 15h, 15g, 15f, 15a, og 15 n Drammelstrup By, Fausing, med ejendomsadressen Drammelstrupvej 12, 8961 Allingåbro. Byggefeltet for solcelleanlægget er indtegnet med rødt på nedenstående kort. Plangrundlag Et af formålene med planlovens landzonebestemmelser er at sikre, at opstilling af anlæg i det åbne land sker under hensyntagen til blandt andet landskabelige værdier samt i overensstemmelse med den overordnede planlægning. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa - Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

2 Bevaringsværdigt landskab Arealet, hvorpå der ansøges om opsætning af solceller, ligger indenfor udpegningen af Bevaringsværdige landskaber, der skal vedligeholdes og styrkes med stednavnet Allingåbro og Auning Ådale. Arealet er endvidere beliggende i nær tilknytning til udpegningen af 2 Bevaringsværdige landskaber, der skal beskyttes og bevares med stednavnene Kare og Hollandsbjerg Holme samt Gl. Estrup Herregårdslandskab. Kommunalbestyrelsens mål er, at kommunens bevaringsværdige landskaber skal beskyttes og at deres tilstand styrkes med afsæt i landskabets karakter. Ifølge kommuneplanretningslinje 3.17 om Bevaringsværdige landskaber, der skal vedligeholdes og styrkes skal udvikling og deraf følgende forandringer ske i overensstemmelse med områdets landskabskarakter. Tekniske anlæg eller ændret arealanvendelse kan således kun ske, hvis det tilpasses landskabets nøglekarakterer og samtidig tager hensyn til landskabets særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Tilstanden af særlige bevaringsværdige sammenhængende helheder eller enkeltelementer i landskabet må ikke ændres, hvis det forringer deres værdi eller udelukker muligheden for at styrke eller genoprette deres værdi. Tekniske anlæg samt større tilplantninger for eksempel i forbindelse med klimatilpasning og bevaring af grundvandsressourcer - kan kun etableres, såfremt der foreligger en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for placeringen i det beskyttede landskab. Nedenstående kort viser anlægsområdet med rødt, Allingåbro og Auning Ådale er indtegnet med turkis og Kare og Hollandsbjerg Holme samt Gl. Estrup Herregårdslandskab er indtegnet med pink. Det bevaringsværdige landskab Allingåbro og Auning Ådale omfatter smeltevandssletter, smeltevandsterrasser og marint forland. Landskabet er præget af store, flade og lavtliggende arealer. I dette område mødes to væsentlige dalforløb, der præger landskabet i store dele af Djursland. Området er præget af ekstensivering, idet jorderne er af ringe bonitet men store dele af de flade områder er dog opdyrket i kraft af at arealerne er kunstigt afvandede og anvendes til dyrkning af specielle grøntsager. De lave områder giver mulighed for store og vidtrækkende udsigter. Særligt bemærkelsesværdig er udsigten over smeltevandsdalen nord for Randersvej; på strækningen mellem Fausing og Gl. Estrup. Her er ådalen præget af store markenheder og markante sigtelinjer til landskabet nord for Allingåbro. -2-

3 Område med geologisk bevaringsværdi Arealet er endvidere beliggende i udpegning af område med geologisk bevaringsværdi. Kommunalbestyrelsens mål er, at geologiske bevaringsværdier skal beskyttes. Ifølge kommuneplanretningslinje 3.14 om geologiske bevaringsværdier skal landskabsformer som særlig tydeligt afspejler landskabets opbygning og de geologiske processer, søges bevaret og beskyttet. Inden for områder med geologiske bevaringsværdier skal hensyn til geologien tillægges særlig stor vægt og byggeri og anlægsarbejder, beplantning mv., som kan sløre landskabets dannelsesformer, skal så vidt muligt undgås. Nedenstående kort viser anlægsarealet med rødt og den samlede udpegning med gult. Udpegningen har stednavnet Kolindsund og det skyldes, at bevaringsværdige, geologiske område omfatter hele Kolindsund dalsystem, som det så ud for omkring år siden, da det nordlige Djursland var adskilt fra Jylland af Stenalderhavet. Det flade, langstrakte område strækker sig fra Grenå i øst til Randers Fjord i vest. Landskabsvurdering Der er den 21. maj 2014 foretaget en konkret vurdering af de landskabelige konsekvenser ved etablering af det ansøgte solcelleanlæg. Det ansøgte, 2.5 meter høje tekniske anlæg placeres på det flade, marine forland, der mod nord afgrænses af Allingåbro byrand og mod syd af højderyggen i Gl. Estrup Herregårdslandskab syd for Randersvej. De nærmeste naboejendomme, der har udsigt ud over det flade landskab, vil blive lukket inde af den barriere, anlægget vil opleves som. En randplantning vil give anlægget en grøn væg, men anlægget vil stadig lukke for udsyn og efter løvfald vil man kunne se anlægget tydeligt. Indkig til solpanelerne fra de nærmeste omgivelser kan dermed sløres og man kan efter løvspring opleve, at der bare er tale om en skovparcel. Da arealet tillige er udpeget i kommuneplanen som Område hvor skovrejsning er uønsket, vil -3-

4 den landskabelige konsekvens dog blive lige så stor, - uanset om der plantes slørende randplantning eller ej. Fra de nærmeste, omkringliggende veje vil det åbne landskab blive lukket af, og kontrasten mellem Allingåbros veldefinerede byrand og det flade landskab vil forsvinde. Markante udsigter og sigtelinjer på op til 4 kilometer på langs af det åbne landskab vil forsvinde, og Allingåbro s to hovedfærdselsårer; Drammelstrupvej og Nordkystvejen vil på store strækninger miste oplevelsen af åbent, værdigfuldt landskab. Fra den rekreative Banesti, der løber mellem Allingåbro og Auning, vil der efter løvfald være visuel kontakt med anlægget og efter løvspring vil en randplantning virke som en grøn væg, der mindsker landskabsoplevelsen over større afstande. Fra Randersvej vil den oplevelsesrige strækning med udsigter til landskabet nord for Allingåbro blive lukket af på en del af vejstrækningen og anlægget vil være synligt over større afstande, især efter løvfald. Fra Drammelstrupvej vil oplevelsen af de markante skovbryn og den kontrastfulde højderyg i Gl. Estrup Herregårdslandskab sløres. Nedenstående kort viser de berørte vej- og stistrækninger med lyserødt og brudte, markante sigtelinjer er vist med gult. De visuelle konsekvenser for de nærmeste naboarealer er beskrevet i teksten. Da de markante udsigter og de landskabelige kontraster mellem fladt landskab, byrand og højderyg ødelægges på netop de arealer, der er med til at give Allingåbros nærmeste omgivelser karakter og identitet, vurderes anlægget som ødelæggende for det bevaringsværdige landskabs nøglekarakterer. Anlægget lukker endvidere af for sammenhængen mellem de flade arealer og det bevaringsværdige landskab nord for Allingåbro, og påvirker oplevelsen af Gl. Estrup s markante skovbryn på højderyggen. Da områdets nøglekarakterer og landskabsværdier dermed sløres og ødelægges, er det tekniske anlæg ikke placeret i overensstemmelse med områdets landskabskarakter -4-

5 Tilstanden af de bevaringsværdige, sammenhængende landskabshelheder ændres, og anlægget vil forringe landskabet og udelukke muligheden for at styrke de landskabelige værdier. Sigtelinjer og udsyn ødelægges og oplevelsen af det gamle stenalderhavs flade ødelægges. I den ønskede placering kan det tekniske anlæg ikke på nogen måde tilpasses landskabets nøglekarakterer og ingen skåneforanstaltninger kan resultere i et hensyn til landskabets særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Der er tale om en privat ejendom og et ønske om at ændre anvendelsen fra landbrug til energiproduktion. Der foreligger derfor ikke en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse i den ønskede placering, udover at det er dér, jordene ligger. Med udgangspunkt i ovenstående vurderes, at opstillingen af solcelleanlægget vil være i strid med de landskabelige hensyn, som skal varetages med landzonebestemmelserne, herunder områdets udpegning som bevaringsværdigt landskab og landskab med geologisk bevaringsværdi. For at sikre, at de landskabelige hensyn tilgodeses og at udviklingen i det åbne land sker i overensstemmelse med den overordnede planlægning, er det derfor naturgruppens vurdering, at der bør meddeles afslag på ansøgningen. Rikke Kroier Naturgruppen 2. juni