Fremrykning af velfærdsaftalen:

Transkript

1 Fremrykning af velfærdsaftalen: Stor effekt på kort sigt ingen på langt sigt Fremrykningen af velfærdsaftalen bidrager stort set ikke til løsningen af de langsigtede holdbarhedsproblemer i dansk økonomi. Men regeringen vil tilsyneladende i den kommende 2020-plan forlade sin traditionelle målsætning om langsigtet finanspolitisk holdbarhed og flytte målstregen og kun fokusere på den offentlige saldo i Fremrykningen af velfærdsaftalen bidrager i 2020 med 16 ud af de 18 mia. kr. på den offentlige saldo. Den kortsigtede saldovirkning skyldes den midlertidige effekt på beskæftigelsen af, at folkepensionsalderen for folk, der ved udgangen af 2010 er mellem 51-56½ år, løftes med op til 2 år. af chefanalytiker Martin Madsen 8. april 2011 Analysens hovedkonklusioner Målt på den finanspolitiske langsigtsholdbarhed bidrager fremrykningen af velfærdsaftalen kun med ca. 2 mia. kr. ud af de 14 mia. kr., som tilbagetrækningsreformen giver. Målt på den offentlige saldo i 2020 bidrager fremrykningen af velfærdsaftalen med hele 16 mia. kr. ud af de 18 mia. kr., som tilbagetrækningsreformen giver. Folk, der er mellem 51 og 56½ år, vil med fremrykningen opleve et løft i folkepensionsalderen på mellem ½ til 2 år. Velfærdsaftalen fra 2006 sikrede ifølge aftaleteksten tilbagetrækningsordningerne i mange årtier frem samt langsigtet holdbarhed i den offentlige økonomi. Men nu blot et halvt årti senere ser det ud til, at pensionsalderen skal løftes yderligere. Kontakt Chefanalytiker Martin Madsen Tlf Mobil mm@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 11 København V

2 Fremrykning af velfærdsaftalen har stor effekt på kort sigt og ingen på sigt Målt på den finanspolitiske langsigtsholdbarhed bidrager fremrykningen af velfærdsaftalen kun med ca. 2 mia. kr. ud af de 14 mia. kr., som tilbagetrækningsreformen giver. Fremrykningen af velfærdsaftalen bidrager således stort set ikke til løsningen af de langsigtede holdbarhedsproblemer i dansk økonomi. Men regeringen vil tilsyneladende i den kommende 2020-plan såvel som i tilbagetrækningsudspillet fra januar forlade begrebet om finanspolitisk holdbarhed, der ellers har været benyttet i de seneste 10 år af Finansministeriet, Vismænd, EU, AE mfl., og i stedet er målstregen flyttet til udelukkende at se på den offentlige saldo i Frem mod 2020 indebærer forslaget til tilbagetrækningsreform en beskæftigelseseffekt på.000 og en forbedring af de offentlige finanser på 18 mia. kr. i 2020 ifølge regeringen. I VK s tilbagetrækningsreform bidrager fremrykningen af Velfærdsaftalen med 5 år med 16 ud af de 18 mia. kr. på den offentlige saldo i Det viser Finansministeriets egne tal, jf. tabellen nedenfor. Men det har kun en midlertidig effekt. Det er derfor vigtigt at skelne mellem den offentlige saldo i 2020 og den langsigtede finanspolitiske holdbarhed. Udgangspunktet er, at man med fremrykningen fortsat har 5 års efterløn og derved stort set samme antal efterlønsmodtagere. Fremrykningen påvirker således antallet af år som folkepensionist, således at der er færre år som folkepensionist. I tabel 1 er effekterne af regeringens tilbagetrækningsreform vist og opdelt på fremrykningen af velfærdsaftalen og efterlønsafskaffelsen fra Tabel 1. Effekter af regeringens udspil til tilbagetrækningsreform Offentlig saldo i 2020 Fremrykning Efterlønsafskaffelse Reformudspil i alt 16 mia. kr. (0,9 % af BNP) 2 mia. kr. (0,1 % af BNP) 18 mia. kr. (1,0 % af BNP) Langsigtet finanspolitisk holdbarhed 2 mia. kr. 12 mia. kr. 14 mia. kr. Kilde: AE pba Finansministeriets svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 96 den 25. februar 2011 (tabel 2) og spørgsmål nr. 156 den 23. november (side 6). Baggrunden for, at holdbarhedseffekten af fremrykningen er forholdsvis begrænset på trods af, at fremrykningen giver klart den største effekt i 2020, er, at fremrykningen udelukkende giver en midlertidig positiv effekt på beskæftigelse og primære offentlige saldo, mens en gradvis afskaffelse af efterlønnen har varige effekter på beskæftigelse og offentlige finanser. Det fremgår af figur 1. 2

3 Figur 1. Beskæftigelsesvirkning af regeringens efterlønsafskaffelse og fremrykning hver især personer personer Efterlønsafskaffelsen Fremrykning af velfærdsaftale Kilde: AE pba. Finansministeriets svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 96 den 25. februar 2011 (tabel 2). Fremrykningen løfter folkepensionsalderen for en 55-årig med 2 år I tabel 2 er vist løftet i folkepensionsalderen ved at fremrykke velfærdsaftalen fra 2006 med 5 år, som ligger i regeringens tilbagetrækningsudspil. Folk i alderen 51-56½ år vil med regeringens tilbagetrækningsudspil opleve en op til to år senere folkepensionsalder, end det som blev aftalt med velfærdsaftalen i Tabel 2. Løft i folkepensionsalder fordelt på alder ved fremrykning af velfærdsaftalen med 5 år Alder ved udgangen af 2010 Folkepensionsalder med velfærdsaftale 2006 Folkepensionsalder i regeringens udspil Løft i folkepensionsalder ved fremrykning ½ ½ ½ ½ ½ 1½ ½ ½ 1½ ½ ½ ½ Kilde: AE pba. regeringens forslag til tilbagetrækningsreform, januar 2011 (tabel 1). Efterlønsafskaffelse bevirker saldo-svækkelse til 2020 når efterlønsbidrag udbetales Ved en efterlønsafskaffelse skal det efterlønsbidrag, der er indbetalt af personer, som ikke får ret til efterløn, udbetales i Det medfører en forværring af den faktiske offentlige saldo med 2,1 pct. af BNP svarende til 35 mia. kr. i udbetalingsåret, hvilket øger gælden og rentebetalinger. Tilbagebetalingen af efterlønsbidraget påvirker også den strukturelle offentlige saldo via rentebetalingerne. Virkningen på den strukturelle saldo er dog meget meget mindre end den faktiske saldo. 3

4 Figur 2. Virkning på strukturel offentlig saldo af hhv. fremrykning og efterlønsafskaffelse til 2020 Pct. af BNP 1,0 Pct. af BNP 1,0 0,5 0,5 0,0 0,0-0, ,5 Efterlønsafskaffelsen Fremrykning af velfærdsaftale Kilde: AE pba. Finansministeriets svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 96 den 25. februar 2011 (tabel 2). Velfærdsaftalen fra 2006 sikrede langsigtet finanspolitisk holdbarhed For at imødegå den demografiske udfordring med flere ældre, der lever længere, indgik et bredt flertal i Folketinget i 2006 den såkaldte velfærdsaftale, der løfter både folkepensions- og efterlønsalder betydeligt fra 2019 og frem. Reguleringen af både efterløns- og folkepensionsalderen, som blev aftalt i 2006-velfærdsaftalen, fremgår af figur 3. Af figuren fremgår det, at en nyuddannet faglært på 20 år med velfærdsaftalen tidligst kan trække sig tilbage som -årig. Havde politikerne nøjedes med at afskaffe efterlønnen i 2006-aftalen, kunne den 20-årige allerede gå på folkepension som -årig. Men afskaffer man efterlønnen i dag, vil den 20- åriges tidligste pensionsalder blive år -- altså over 12 år senere end i dag. En nyfødt kan tidligst forvente at gå på efterløn som ½-årig. I dag er efterlønsalderen år. Afskaffes efterlønnen, vil en nyfødt fremover kunne gå på folkepension som ½ år, jævnfør figur 4. Med regeringens forslag om en efterlønsafskaffelse vil Danmark få den absolut højeste pensionsalder internationalt. Den tidligste pensionsalder for en 20-årig er år og for en nyfødt ½ år. Og det er vel at mærke, selvom levetiden i Danmark er relativt kort, og selvom EU samtidig vurderer, at Danmark har de sundeste offentlige finanser faktisk det eneste EU-land, der har holdbare offentlige finanser. Velfærdsaftalen forbedrer ifølge Finansministeriet den finanspolitiske holdbarhed med ca. mia. kr. (2011-priser), og løfter beskæftigelsen med hele personer på langt sigt. 1 Det betød, at velfærdsaftalen, som også gengivet i regeringens daværende Konvergensprogram fra december 2006, sikrede finansiering af det danske velfærdssamfund mange årtier frem og opfylder kravet om finanspolitisk holdbarhed, uden at der stilles særlige krav om yderligere ikke-besluttede tiltag på arbejdsmarkedet. 1 Ifølge svar fra Finansministeriet i et finansudvalgssvar fra november 2010: 4

5 Figur 3. Velfærdsaftalen 2006 løfter både efterløns- og folkepensionsalderen markant Efterlønsalder Alder i dag Folkepensionsalder Kilde: AE pba. Finansudvalgets spørgsmål 156 (november 2010). Figur 4. Regeringens forslag til efterlønsafskaffelse og hurtigere løft i folkepensionsalderen Efterlønsalder Alder i dag Folkepensionsalder Kilde: AE pba. Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform (januar 2011) og Finansministeriets svar til Finansudvalgets spørgsmål 156 (november 2010). Regeringens forslag til en efterlønsafskaffelse og hurtigere løft i folkepensionsalder vil yderligere styrke den offentlige saldo frem mod 2020 og styrke den finanspolitiske holdbarhed, så finanspolitikken er overholdbar. Se uddybning i AEs Økonomiske Tendenser 2011, Ny målstreg: Fra finanspolitisk holdbarhed til budgetbalance i