REPRÆSENTANTSKABSMØDE NR. 3 REFERAT

Transkript

1 REPRÆSENTANTSKABSMØDE NR. 3 REFERAT Den 5. oktober 2005 Tidspunkt : Fredag den 16. september kl Sted : Radisson SAS Scandinavia Hotel Tilstede : Axel Bendtsen, Britta Daugaard, Hans Chr. Kirketerp-Møller, Henrik Lindholm Kristiansen, Jakob Vedel, Janne Christiansen, Jette Gefke, John H. Simonsen, John Lundgreen, Mette Carstad, Mette Seiding, Niels von Buchwald, Niels Ingvartsen, Ole Bjørn Petersen, Sidse Grangaard, Troels Munk-Olsen Fraværende/Afbud : Birgit Brøndum, Jette Birkeskov Mogensen, Karin Niemann Christensen, Michael Larsen, Nina Holten Hansen, Pernille Herzberg, Susanne Kühl, Torben Vestergaard Sekretær : Ulrik Linvald Referent : Anne Scheffel DAGSORDEN: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Politisk orientering, herunder orientering om halvårsregnskab Udskrivelse af repræsentantskabsvalg Uddannelsespolitik, temadrøftelse 5. Hvor langt er vi nået hvad er forbundets politiske mål de kommende år?, temadrøftelse 6. Eventuelt

2 1. GODKENDELSE AF DAGSORDEN Britta Daugaard gjorde opmærksom på, at hun havde et punkt til dagsordenens pkt. 6 Eventuelt. Herefter godkendes dagsordenen. 2. POLITISK ORIENTERING POLITISK ORIENTERING FRA FORMAND, HERUNDER ORIENTERING OM LANDSMØDET DEN 17.DS. Mette Carstad åbnede mødet, idet hun konstaterede, at der var gået lang tid siden sidste ordinære Repræsentantskabsmøde den 25. april d.å. Politisk var der dog ikke sket så meget nyt ovenpå overenskomstforhandlingerne. I juli d.å. var arbejdsløshedsprocenten nede på 10,2 % og dette på trods af, at der var blevet uddannet 100 flere arkitekter end sidste år og at der er færre på arbejdsmarkedsordninger. Det betyder derfor, at der er blevet langt flere arkitektjobs og det er især det private arbejdsmarked udenfor tegnestuerne, der er vokset. I løbet af sommeren har forbundet haft besøg af de norske og svenske arkitektforbund. Det havde været spændende at udveksle erfaringer, især fandt Mette Carstad, at vi kunne have nytte af svenskernes erfaringer. En anden sag der havde rørt på sig hen over sommeren, var AA s forslag til en registreringsordning, hvor forbundet nu har meldt ud i Arkitekten, at vi er imod den foreslåede ordning. Arkitektforbundet mener, at det skal være en virksomhedsregistrering samt at den ikke skal være forankret i en privat forening. AA har fået nye direktør, arkitekt Henning Thomsen, som afløser Bente Beedholm. Også Danske Arkitektvirksomheder har fået ny direktør, cand.merc. Christian Lerche, som afløser Kjeld Møller. Formændene er i AA og Danske Arkitektvirksomheder er stadig de samme, men Gøsta Knudsen er på sidste år, da der skal vælges ny formand juni I f.m. Danske Ark overenskomsten pågår stadig detailforhandlinger med JA og IDA vedrørende dækningen af Aalborg ingeniørerne med arkitektspeciale samt landskabsarkitekterne. En intern mail fra os til AC ifm. med drøftelserne i AC mellem organisationerne, der har uddannelser under kulturministeriet, har skabt røre på både Kunstakademiet og på 2

3 Arkitektskolen i Aarhus, da AC har videresendt denne til Kulturministeriet, som så igen har sendt den til skolerne. Skolerne er vrede over, at vi i notatet har kaldt kandidaterne fra Aalborg uddannelsen for arkitekter samt, at vi aktivt er gået ind og har stillet nogle konkrete krav til uddannelsen. Forbundets kritik underbygges imidlertid af, at der i foråret er kommet en undersøgelse af beskæftigelsen for Kulturministeriets uddannelser, som viser, at det står dårligt til for arkitekterne og designerne - ja, i det hele taget for de kunstneriske fag.. Ved et møde på Akademiet med rektor og en repræsentant fra Århusskolen havde Mette Carstad og Ulrik Linvald påpeget, at vi som fagforbund nødvendigvis må forholde os til vore medlemmers situation på arbejdsmarkedet og den betinges i høj grad af netop uddannelsens kvalitet og bredde. Vi vil meget gerne samarbejde med skolerne, men kan selvfølgelig ikke blot underordne os deres synspunkter og interesser ukritisk. Vi har først og fremmest vore medlemmers interesser at varetage, og det agter vi fremdeles at gøre. Vi regner fortsat med, at et konstruktivt samarbejde med gensidig respekt for vore respektive opgaver udvikles fremover. I oplægget til den nye Finanslov for 2006 er forskningsbevillingerne ikke øget, da der afventes resultater fra Globaliseringsrådets og Velfærdskommissionens arbejder. AC har meldt kraftigt ud på socialdemokratiets forslag om reducering af efterlønnen, da man i deres forslag skal have været medlem i en a-kasse i 38 år for at have ret til efterløn. Vor fælles kritik fra AC handler om, at sådan virker det fleksible arbejdsmarked ikke og ingen akademiker vil med det forslag nogensinde kunne få ret til efterløn selvom akademikerne også har behov for at kunne gå på efterløn. Vidensarbejde er også nedslidende. Denne diskussion aktualiserer i øvrigt også, at forbundet, som tidligere drøftet, skal have formuleret en seniorpolitik. Det sidste nye forslag fra regeringen, som netop er sendt i høring, er en barselsfond på det private område. Forslaget går ud på, at alle arbejdsgivere skal betale 900 kr. om året pr. ansat. Og arbejdsgiveren får så en refusion op til 142 kr./timen pr. ansat i op til 26 uger. Dette forslag har Arkitektforbundet protesteret imod. Ingen arkitekt vil nogensinde kunne få glæde af det, idet der jo er langt fra en startløn på en tegnestue og så til de 142 kr. i timen, ligesom det også stadig vil være op til forhandling med arbejdsgiveren at få fuld løn under barslen. Konsekvensen kan være, at der ikke ansættes flere unge kvinder på tegnestuerne, at der ikke opnås højere sikkerhed for gravide og at der ikke bliver flere fædre på barselsorlov. Forbundet foreslår derfor en model baseret på indbetaling efter lønsum og refusion i forhold til den enkeltes løn. Nogle vil mene, at det fremsatte forslag trods alt er bedre end ingenting, hvilket Mette Carstad ikke kunne tilslutte sig. Bliver forslaget gennemført, vil det nemlig lægge låg på diskussionen i mange år fremover. Uanset hvad resultatet bliver, vil Arkitektforbundet fortsat kæmpe for ligestillingen og fuld løn til ansatte på barsel. Afslutningsvist mindede Mette Carstad Repræsentantskabet om, at opstilling til Repræsentantskabsvalget skal være sekretariatet i hænde senest den 26. september. 3

4 Herefter gav Mette Carstad ordet til Ulrik Linvald. Ulrik Linvald orienterede kort om det pænt stigende medlemstal. Der var nu blevet ansat en ekstra faglig sekretær i sekretariatet på det private område med start pr. 1. oktober d.å. Forbundets aktiviteter og opgaver er løbende vokset, ligesom det stigende medlemstal, ikke mindst mht. til de nye medlemskategorier som bl.a. selvstændige, kræver øget kompetence og kapacitet i sekretariat. Herefter forelagde Ulrik Linvald organisationsdiagram for sekretariatet, der viste den fremtidige organisatoriske opbygning og personaleallokering på områderne samt et hertil knyttet personaleressourcebudget for 2006 til Repræsentantskabet. Af ressourcebudgettet fremgår bl.a., at der mht. løntimeforbrug er afsat et forøget ressourceforbrug på informationsområdet, da området fremover også skal dække marketing, netværksdannelser og lokale aktiviteter. Til gengæld er ressourcerne til administration fortsat holdt på et minimum. Repræsentantskabet tilsluttede sig dette. Det nævntes i øvrigt, at når det nu havde været vist sig nødvendigt for forbundet at udgive eget medlemsblad, måtte det siges, at resultatet var blevet godt og at bladet havde fået en god og dygtig redaktør MEDDELELSER FRA ØVRIGE I LEDELSEN, HERUNDER ORIENTERING OM HALVÅRSREGNSKAB 2005 Hans Chr. Kirketerp-Møller orienterede om, at halvårsregnskabet for 2005 så nydeligt ud. De mange nye investeringer if. eget bogholderi, nyt medlemssystem, nyansættelser m.m. så ud over tilkomne senere reguleringer, som ikke kendtes på beslutningstidspunktet, også ud til stort set at holde. Der er sat mange aktiviteter i gang, men det ser ud til at budgettet balancerer og bliver lidt pænere end beregnet. Det havde dog ikke været billigt at etablere eget blad. På Repræsentantskabsmødet den 7. november d.å. vil det derfor i fm. fastsættelsen af budget 2006 være nødvendigt at tage stilling til en mindre kontingentforhøjelse efter 4 år med 0-stigning på kontingentet, ligesom Repræsentantskabet også skal forholde sig til abonnementstilskuddet til Arkitekten for ikke AAmedlemmer, der var vokset uventet meget i indeværende år. Ulrik Linvald oplyste supplerende, at problemet dels er, at forbundet betaler fuld abonnementspris, dels at medlemmer af både ARKITEKTFORBUNDET, der også er medlemmer af AA, i princippet betaler bladet for de medlemmer, som ikke er medlemmer af AA. Omkring den bortfaldne rabat, som i flg. det oplyste skyldes AA s indflydelse og alene gjaldt salg af abonnementer til ARKITEKTFORBUNDET, havde Forbundet prøvet sagen i Konkurrencerådet, der fandt det stærkt betænkeligt, men ikke havde kunnet gå ind i sagen pga. de foreningsmæssige forhold. Vedrørende spørgsmålet om betaling af abonnement for ikke-aa medlemmer, måtte det bero på en vurdering af marketingshensynet overfor økonomiske rimelighedsbetragtninger. 4

5 Repræsentantskabet drøftede herefter, om hvorvidt det ville være hensigtsmæssigt, at forbundet fortsat giver tilskud til abonnement for Arkitekten. Der var meget delte meninger mht., hvorvidt der fortsat skulle ydes tilskud eller, om der alternativt skulle satses 100 % på eget medlemsblad. Endvidere drøftedes også studenterordningen. Den videre drøftelse heraf genoptages på Repræsentantskabsmødet den 7. november d.å. ifm. budgetfastsættelsen for UDSKRIVELSE AF REPRÆSENTANTSKABSVALG 2005 Sagsfremstilling: I henhold til forbundets vedtægter skal repræsentantskabet udskrive efterårets valg til repræsentantskabet. Valget er offentliggjort i sidst udkomne nummer af ARKFOKUS samt på Forbundets webside. Indstilling: Det indstilles, at Repræsentantskabet formelt udskriver ordinært valg til Repræsentantskabet til afholdelse i oktober kvartal efter gældende regler jf. offentliggørelsen i ARKFOKUS nr. 3, Mette Carstad opfordrede indledningsvist Repræsentantskabet at genopstille. Herefter orienterede hun om, at det nye Repræsentantskab indkaldes den første uge i det nye år til 1. Repræsentantskabsmøde, hvor Bestyrelsen vælges. Ulrik Linvald orienterede om, at det formelt er Repræsentantskabet som udskriver valget samt om, at sidste frist for anmeldelse af kandidatur omfattende programerklæring og foto er mandag den 26. september kl De siddende udvalg fortsætter indtil det nye Repræsentantskab er tiltrådt på dettes 1. møde i januar Mette Carstad anmodede herefter Repræsentantskabet om at udskrive valget iht. den foreliggende valgvedtægt. Repræsentantskabet godkendte dette. 4. UDDANNELSESPOLITIK - TEMADRØFTELSE Sagsfremstilling: Til Repræsentantskabets drøftelse vedlægges EAU-udvalgets oplæg til uddannelsespolitik for Forbundet. Næstformanden vil på mødet fremkomme med et kort oplæg til drøftelsen. 5

6 Hans Chr. Kirketerp-Møller orienterede om det uddannelsespolitiske oplæg fra EAU-udvalget samt om, at der har været nogle gode diskussioner i udvalget, hvor der sidder en del unge Repræsentantskabsmedlemmer. Oplægget bærer derfor præg af den erfaring og viden, som de unge har bidraget med. Repræsentantskabet drøftede oplægget, herunder hvorledes forholdet mellem det kunstneriske/kreative versus det tekniske/erhvervsrettede indhold på arkitektuddannelsen skal vægtes, ligesom der efterlystes mere kontante prøvekrav. Af andre kommentarer nævntes, at en uddannelsespolitik også bør omfatte Ålborg-uddannelsen og til sin tid designerne samt at politikken skal gøres mere tidsneutral og at der mangler et afsnit om de gamle specialer. Hans Chr. Kirketerp-Møller takkede for gode kommentarer. Oplægget vil herefter blive tilrettet med de fremkomne bemærkninger, om end det nok ikke ville være muligt at gøre alle tilfredse. Siden hen kan der suppleres med Ålborg og designerne. Endvidere tilføjede han, at det under udarbejdelsen havde været et problem, at der ikke er nogen af de siddende Repræsentantskabsmedlemmer, som har gennemgået uddannelsen under den nye struktur. Der blev derfor rejst forslag om, at invitere nogle af de unge studerende med til en temadrøftelse om emnet fra alle skolerne. Mette Carstad sagde afslutningsvist, at Repræsentantskabet ville se frem til at læse næste version. 5. HVOR LANGT ER VI NÅET HVAD ER FORBUNDETS POLITISKE MÅL DE KOMMENDE ÅR? - TEMADRØFTELSE Sagsfremstilling: Formanden vil på mødet fremkomme med et oplæg til repræsentantskabets drøftelse hhv. af de opnåede resultater og mange nye tiltag såvel som af målene for forbundets politiske arbejde i de kommende år. Sp. 1. Ad. 1 Hvad er gået godt for ARKITEKTFORBUNDET i de forløbne år og hvad kunne være gjort bedre henholdsvis på det politiske område (repræsentantskabets, bestyrelsens og udvalgenes prioriteringer, arbejde, resultater og medlemskontakt) og på det sekretariatsmæssige område (medlemsservice og sagsbehandling, information, lokal bistand og kvalificerende service til politikerne/udvalgene)? Plus: Godt at der ikke har været fnidder/fnadder. Sekretariat fungerer nu godt. Medlemmerne serviceres professionelt. Medlemmerne informeres godt. Vi har fået flere medlemmer. Debatten er konstruktiv. Vision 2005 opnået. Formidlingen fungerer. Time/ressource system fungerer. 6

7 Minus: Lokalarbejdet forsvundet. Netværk ikke fungeret. Ikke informeret nok om kommunalreform. Sp. 2. Ad. 2. Sp. 3. Ad. 3. Sp. 4. Hvilke indsatsområder bør ARKITEKTFORBUNDET i særlig grad prioritere i de kommende år henholdsvis på det politiske og sekretariatsmæssige område? Gerne helt konkrete forslag. Netværk. Medlemsbladet. Rejsehold i f.m. kommunalreform. Evaluering af medlemsservice. Initiativ til netværk for arbejdsløse, TR ere og alm. medlemmer. Konkrete forslag til særlige enkeltstående og prioriterede politiske opgaver de næste 2 år? Strategi for OK-privat. Frikøb/beskyttelse i f.m. OK-forhandlinger. Barselsfond. Overenskomsten på det offentlige området. De øvrige private grupper kortlægges, hvem er de og hvad laver de? Konkrete forslag til særlige enkeltstående og prioriterede sekretariatsmæssige opgaver de næste 2 år? Ad. 4 Se besvarelse på spørgsmål 2 og Prøv at formulere 3 overordnede mål for ARKITEKTFORBUNDETs udvikling til de næste 5 år. Ad. 5. Bredt kontaktnet på tværs af fagbevægelse og arbejdsmarked opretholdes/dyrkes. Velfungerende sekretariat opretholdes. Sikre kvalificeret rekruttering til Repræsentantskabet, udvalg samt tillidsrepræsentanthvervet. 6. Hvad kan der gøres fra Forbundets side for at sikre, at ARKITEKTFORBUNDET fortsat vil kunne rekruttere det fornødne antal tillidsrepræsentanter på arbejdspladserne og politikere til Forbundets politiske organer? Ad. 6. Ved at få lokalområderne med og netværkene op at stå. Politikere bør deltage i TRmøder Mette Carstad sagde, at det havde været spændende at høre tilbagemeldingen fra Repræsentantskabet. Forbundet havde haft succes med at lægge historien bag sig. Der er nu et godt arbejdsmiljø blandt politikerne og i sekretariatet. Adskillelsen fra AA er gået godt. Medlemsservicen kører godt. Nu skal det blot sikres, at den høje kvalitet holder. Mht. netværk og lokale aktiviteter, så må der gøres noget for at få aktiveret medlemmer længere ude i landet. Ulrik Linvald fandt, at de nye muligheder og rammer for lokalaktiviteter og netværk nok ikke var blevet formidlet godt nok. Det er næppe gået op for medlemmerne, hvor let det egentlig er at skabe lokal aktivitet under de nye regler og hvor fleksible mulighederne reelt er. Det var efter hans opfattelse derfor endnu lidt for tidligt at bedømme om rammerne er gode eller dårlige, men 7

8 der må i alle tilfælde markedsføres mere. P.t. var der dog så småt ved at komme flere og flere netværk i gang, bl.a. er man ved at oprette et netværk for ledige Århus arkitekter. Det vil dog nok også være nødvendigt at sende såvel politikere og medarbejdere ud fra sekretariatet til at lave møder, aktiviteter og starte selvstændige medlemsaktiviteter op lokalt. Mette Carstad fandt tilsvarende, at det bliver et af forbundets centrale indsatsområder og at der måtte afsættes flere ressourcer i en periode, men hvis det viser sig, at der stadig ingen interesse er selvom vi markedsfører, så må rammerne ændres. Enkelte Repræsentantskabsmedlemmer nævnte, at behovet for netværk heller ikke skulle overdrives. Der eksisterer mange netværk og mange af dem fungerer ikke. Lokale aktiviteter og møder arrangeret fra centralt hold er til gengæld nok en god idé. Samtidig pegedes dog også på, at man ikke skulle proppe aktiviteter ned i halsen på medlemmerne, hvis de ikke selv mente at have behov derfor. Interessen for faglige aktiviteter og fagpolitisk arbejde er generelt faldende, ikke blot blandt arkitekter. Ulrik Linvald var enig heri, IT-netværk er blot værktøjer. Han fandt dog ikke mindst i denne sammenhæng anledning til stærkt at anbefale politikerne at se på udviklingen i den fremtidige rekruttering, både til Repræsentantskab og ikke mindst TR ere, da der efter hans vurdering vil blive problemer hermed i de kommende år, som på flere områder vil kræve, at arbejdsformer og tænkning ifm. fagligt arbejde revideres. Erfaringerne fra samtlige faglige organisationer, både i AC, LO og FTF pegede i retning af en generel faldende interesse og vilje til at implicere sig i fagpolitisk arbejde, såvel som i at påtage sig TR-hvervet, der jo ellers er et bærende element i hele aftalesystemet. Mette Carstad rundede diskussionen af med at konstatere, at det ikke umiddelbart så ud til, at der skulle udarbejdes en decideret nybrydende vision 2011, men derimod at der skal satses at skabe målrettet udvikling og resultater på nogle væsentlige arbejdsområder. 6. EVENTUELT Britta Daugaard anbefalede et dialogredskab ved navn Senior på spil, der er udarbejdet i samarbejde med Personalechefer i Danmark. Spillet er udarbejdet med henblik på at sætte gang i senior-debatten ude på virksomhederne. Anne Scheffel / Mette Carstad 8