Side 3. Indbefattede anlæg
|
|
- Kurt Laustsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Side 1
3 Side 2 Forord EU forordning 811/2013 af 18. februar 2013 definerer kravene til energimærkning af anlæg til rumopvarmning og energimærkning af anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning. Forordningen definerer, hvordan beregnede årsvirkningsgrader for kedler, varmepumper og lavtemperaturvarmepumper beregnes. Men forordningen definerer også, hvordan anlæg der kombinerer flere opvarmningsenheder, herunder også VE anlæg, energimærkes. Disse kombinerede anlæg kaldes pakker. Dette notat beskriver metoden til beregning af samlet energieffektivitet, der er basis for energimærkning af kombinerede anlæg. Notatet beskriver ikke, hvordan energieffektiviteten for enkeltstående anlæg beregnes. For disse henvises til tidligere offentliggjorte notater fra Energistyrelsen. For varmepumper henvises til: Minimumskrav til energieffektivitet specificeret i forordning 813/2013 for rumopvarmning og kombineret rum- og brugsvandsopvarmning gælder for enkeltstående anlæg. Der stilles ikke krav til energieffektiviteten af pakker med flere enheder. Men indirekte er kravene gældende, da enhederne i pakkerne skal leve op til minimumskravene.
4 Side 3 Indbefattede anlæg Forordningens definition af pakker dækker anlæg, der fra producentens eller leverandørens side består af flere komponenter. Det kan eksempelvis være en kedel med en supplerende kedel eller varmepumpe, en varmepumpe med solfanger eller blot en kedel der også har temperaturstyring. Dette notat koncentrerer sig primært om kombinationer, hvor der indgår mindst én VE teknologi. Pakkerne kan fremstilles og lanceres som kombinerede anlæg eller det kan være to eller flere komponenter, som først sættes sammen hos forbrugeren. Begge eksempler skal energimærkes, da energimærkningen ifølge forordningen skal ske både når de bringes i omsætning eller når de tages i brug. Forskellen består i, at leverandøren skal sørge for at energimærke de kombinerede anlæg, der lanceres som en samlet pakke, mens installatøren skal energimærke anlægget, hvis der sammenbygges flere anlæg, således at kombinationen først finder sted hos forbrugeren. Her henvises til artikel 3 stk. 1, der siger: Fra den 26. september 2015 skal leverandører, der bringer anlæg til rumopvarmning, herunder anlæg i pakker med anlæg til rumopvarmning, temperaturstyring og solvarmekomponent, i omsætning og/eller tager dem i brug, sikre følgende: Herefter beskrives i fem afsnit, hvordan der skal leveres trykte energimærker og datablade i henhold til forskrifterne og hvordan teknisk dokumentation skal stilles til rådighed på foranledning, samt hvordan reklame og salgsmateriale skal angive energiklassen. Energimærket for pakker ses til højre.
5 Side 4 Årsvirkningsgrad Anlæg til rumopvarmning energimærkes efter en beregnet årsvirkningsgrad η s. Årsvirkningsgraden beregnes i procenttal og beskriver anlæggets forbrug af energi for at levere et nøjagtigt defineret varmebehov ved fastlagte leveringstemperaturer og udetemperaturer. En naturgaskedel vil have en virkningsgrad under 100 %, da der vil være et tab ved varmeproduktionen, således at den forbrugte energi er større end den leverede energi. En varmepumpe vil til gengæld have en virkningsgrad (COP), der ligger over 1, da varmepumpen henter varme i en ekstern kilde og benytter elektricitet til at booste temperaturen. Elvirkningsgrader skal dog divideres med CC = 2,5, som er et udtryk for den virkningsgrad, hvormed elektriciteten er produceret. En varmepumpe med en årsvirkningsgrad på COP = 3, vil således have en årsvirkningsgrad på 3/2,5, η S = 120 %. For kombinerede anlæg bruges den beregnede årsvirkningsgrad for den primære enhed, hvortil der lægges yderlige virkningsgradsprocenter for det kombinerede anlægs andre komponenter. Det vil i de fleste tilfælde øge pakkens samlede virkningsgrad. Hvordan denne beregning foretages uddybes i senere afsnit. Energiklasser Den beregnede årsvirkningsgrad bestemmer anlæggets samlede energiklasse, som er udgangspunktet for energimærkningen. Energiklasserne er opdelt som følger: Første søjle viser energiklassekravene til forsyningsanlæg til rumopvarmning (dimensionerende fremløbstemperatur 55 C), mens anden søjle viser kravene til lavtemperaturvarmepumper - det vil sige varmepumper med dimensionerende fremløbstemperatur på 35 C. Energiklasserne for lavtemperaturvarmepumper ligger højere, da varmepumperne bliver mere effektive ved lavere fremløbstemperaturer.
6 Side 5 Beregningsmetode For enkeltstående anlæg til rumopvarmning og kombineret rum- og brugsvandsopvarmning bruges standarder på området til at beregne årsvirkningsgraden. Dette skal ikke uddybes yderligere her, da der allerede findes materiale på området. Anlæg, der kombinerer flere anlæg og/eller teknologier, beregnes med en metode beskrevet i forordningen. Denne metode uddybes i det følgende. I bilag 1 5 er vist de fem beregningsmetoder til beregning af energimærker for pakker til rumopvarmning og vandopvarmning. Bilag 1: Beregning af årsvirkningsgrad ved rumopvarmning for pakker med varmepumpe som primært opvarmningsanlæg Bilag 2: Beregning af årsvirkningsgrad ved rumopvarmning for pakker med kedelanlæg som primært opvarmningsanlæg Bilag 3: Beregning af årsvirkningsgrad ved rumopvarmning for pakker med kraftvarmeanlæg som primært opvarmningsanlæg Bilag 4: Beregning af årsvirkningsgrad ved rumopvarmning for pakker med lavtemperaturvarmepumpe som primært opvarmningsanlæg Bilag 5: Beregning af årsvirkningsgrad ved vandopvarmning for pakker med kedelanlæg som primært opvarmningsanlæg Beregningsmetoderne baserer sig på årsvirkningsgraderne for de enkeltstående komponenter, som pakken består af. Hertil kan tilføjes en forøgelse af virkningsgraden, hvis pakken indeholder temperaturstyring og/eller solvarme. Metoderne er grundlæggende ens med nogle få variationer i mulige pakkekombinationer, samt metoden til beregning af solvarmekomponentens bidrag. I følgende afsnit beskrives, hvordan beregningerne konkret skal udføres som anvist i forordningen.
7 Side 6 Beskrivelse af beregningsmetode for pakker med varmepumpe som primær opvarmning Beskrivelsen følger skemaet fra forordningen side 61. Skemaet kan ses i bilag 1. Felt 1: Primær varmepumpe I første felt indtastes årsvirkningsgraden i procent for varmepumpen. Årsvirkningsgraden er baseret på varmepumpens målte SCOP, som er omregnet til energieffektivitet i procent, således at den er sammenlignelig med andre opvarmningsformer. Hvorledes denne beregnes er fastlagt via standarder på området og beskrevet i andre Ecodesign dokumenter. Luft/vand varmepumper af god kvalitet forventes at have en virkningsgrad mellem 100 % og 120 %. Jordvarmepumper forventes at ligge mellem 115 % og 140 %. Felt 2: Temperaturstyring Her indtastes den bonus, der kan opnås, hvis pakken indeholder temperaturstyring. Der er specificeret 8 klasser, der giver en bonus mellem 1 % og 5 % afhængigt af typen af temperaturstyring. Felt 3: Supplerende kedel Har pakken en supplerende kedel indtastes bidraget fra denne her. Når varmepumpen er den primære enhed, vil bidraget sandsynligvis være negativt. Det skyldes at varmepumpen har en højere energieffektivitet end kedlerne, hvorved kedlens drift trækker det samlede resultat ned. Den indtastede procentændring på den samlede virkningsgrad beregnes ud fra differencen i de to kedlers virkningsgrader: (Årsvirkningsgrad, supplerende kedel - Årsvirkningsgrad, primær VP) * II Hvor II er en faktor, der beskriver vægtningen mellem den primære varmepumpe og den supplerende kedel. Jo mindre kedlen er i forhold til varmepumpen, jo mindre vil faktoren blive og dermed også indflydelsen på den samlede virkningsgrad. Værdierne for II faktoren kan ses ud af tabellen herunder, som svarer til tabel 6 i bilag IV i forordningen.
8 Side 7 Kedlens tilføjelse til den samlede årsvirkningsgrad illustreres her med et tænkt eksempel med følgende data: Pakke uden varmtvandsbeholder Primær varmepumpe: 10 kw Årsvirkningsgrad, varmepumpe: 125 % Supplerende kedel: 10 kw Årsvirkningsgrad, kedel: 95 % P Rated/(P rated + P sup) = 10 kw / (10kW + 10kW) = 0,5. Det svarer til en faktor for II på 0,05. Biddrag fra supplerende kedel = (95 % %) * 0,05 Biddrag fra supplerende kedel -1,5 % Bidraget til årsvirkningsgraden fra en supplerende kedel er altså ikke stort, men kan selvfølgelig trække energieffektiviteten en smule ned. Årsagen til den begrænsede påvirkning må skyldes en formodning om, at størstedelen af varmen kan leveres på det mest effektive anlæg. Kedlen vil således kun have begrænset driftstid og derfor er bidraget til årsenergieffektiviteten begrænset. Felt 4: Solvarmebidrag Beregningen af bidraget fra solvarmekomponenten er noget mere kompliceret: (III * Solfangerareal + IV * vandbeholderstørrelse) * 0,45 * Solfangereffektivitet/100 * Beholderklassificering De to faktorer III og IV afhænger af den primære kedels nominelle effekt P rated: III = 294/(11 * P rated) og IV = 115/(11 * P rated) I praksis betyder det, at jo større ydelse den primære opvarmningskomponent har, jo mindre rolle spiller solfangeren i forhold til den samlede virkningsgrad. Tilsvarende vil en større solfanger have større indflydelse på pakkens samlede virkningsgrad. For varmepumper svarer P rated også til den værdi, der skal stå som nominel ydelse på energimærket for varmepumpen alene. I andre sammenhænge kendes værdien også som P design,h. Solfangerareal angives i m 2 og vandbeholderstørrelse i m 3. Solfangereffektivitet skal oplyses på databladet for selve solfangeren. Beholderklassificering afgøres af det energimærke varmtvandsbeholderen har opnået. Energiklassen bestemmes af stilstandstabet for beholderen. Grænserne for energiklasserne afhænger af beholderstørrelsen, således at en større beholder kan have lidt større stilstandstab og stadig opnå samme, energiklasse som en mindre beholder. Energiklasserne D-G for en varmtvandsbeholder giver en faktor 0,81 i beholderklassificering. Bedre energiklasser giver højere faktorer. Den bedste klasse; A + klassen har en faktor 0,95. Regneeksempel: For at få en forståelse for den bonus, der kan opnås, beregnes den tilføjede procentsats til årsenergieffektiviteten for et tænkt eksempel med et parcelhus med følgende data:
9 Side 8 Primær varmepumpe: 10 kw Solfangerareal: 6 m 2 Beholder: 250 L Solfangereffektivitet: 75 % Energiklasse for varmtvandsbeholder: B (svarende til en faktor 0,86) Solfangerbidrag = (294/(11 * 10 kw) * 6 m /(11 * 10 KW) * 0,25 m 3 ) * 0,45 * 75 %/100 * 0,86 Solfangerbidrag 5 % For pakker med varmepumper som primær komponent vil solfangerbidraget ikke ændre væsentligt på den samlede virkningsgrad. Det må skyldes, at varmepumpen i sig selv regnes for at være energieffektiv, hvorved solfangerens bidrag bliver mindre afgørende. Solfangeren kan være det bidrag, der rykker pakken op i en højere energiklasse, men kun hvis varmepumpen i sig selv ligger højt i sin egen energiklasse. Generelt er spændet i energiklasserne for varmepumper typisk 25 %. En solfanger rykker derfor ikke nødvendigvis på energiklassen. Felt 5, Resultat Alle bidrag fra felt 1 til 4 lægges sammen. Det samlede resultat fastlægger pakkens samlede energiklasse. Det vurderes, at temperaturstyring og solvarme i nogen tilfælde kan få en varmepumpe til at rykke en klasse op afhængigt af, hvor den ligger i forvejen. Felt 6 Her skal angives årsvirkningsgraderne for colder og warmer klimazoner. Der benyttes følgende ligninger til angivelse af disse værdier: Colder: Beregnet årseffektivitet ved average klima for pakken V Warmer: Beregnet årseffektivitet ved average klima for pakken + VI Men da V og VI beskriver differencerne i årsenergieffektivitet mellem average og hhv. warmer og colder klima, er det reelt årsenergieffektiviteten i de to klimazoner, der skal kendes.
10 Side 9 Beskrivelse af beregningsmetode for pakker med kedelanlæg som primær opvarmning Beskrivelsen følger skemaet i forordningen side 59. Felt 1: Primær kedel I første felt indtastes årsvirkningsgraden i procent for det primære kedelanlæg. Hvorledes denne beregnes er fastlagt via standarder på området og beskrevet i andre Ecodesign dokumenter. Kedler vil typisk have en virkningsgrad mellem 80 % og 98 %. Felt 2: Temperaturstyring Som for varmepumper indtastes her den bonus, der kan opnås, hvis pakken indeholder temperaturstyring. Der er 8 klasser, der giver en bonus mellem 1 % og 5 % afhængigt af typen af temperaturstyring. Felt 3: Supplerende kedel Har pakken en supplerende kedel indtastes bidraget fra denne her. Dette bidrag er ikke nødvendigvis positivt. Det afhænger af, om den supplerende kedel er mere energieffektiv end den primære kedel. Den indtastede procentændring på den samlede virkningsgrad beregnes ud fra differencen i de to kedlers virkningsgrader: (Årsvirkningsgrad, kedel 2 - Årsvirkningsgrad, kedel 1) * 0,1 Det betyder, at har den primære kedel en virkningsgrad på 95 % og den supplerende kedel en virkningsgrad på 85 %, så bliver virkningen på den samlede årsvirkningsgrad lig: (85 % - 95 %) * 0,1 = - 1 % Der skeles således ikke til størrelsesforholdet mellem de to kedler. Samtidig må effekten på den samlede virkningsgrad må siges at være rimelig begrænset. Felt 4: Solvarmebidrag Metoden til beregning er bidraget fra solvarme er grundlæggende ens for de forskellige typer af opvarmningsenheder. Den centrale forskel er dog, at der benyttes en anden faktor, som gør at bidraget til den samlede årsenergieffektivitet bliver større for kedler end for varmepumper. I stedet for 0,45 benyttes 0,9, hvorved bidraget kan blive dobbelt så stort som for varmepumpen, hvis andre værdier fastholdes. Bidraget fra solfangeren beregnes således, når kedlen er den primære enhed: (III * Solfangerareal + IV * vandbeholderstørrelse) * 0,9 * Solfangereffektivitet/100 * Beholderklassificering De to faktorer III og IV afhænger af den primære kedels nominelle effekt P rated: III = 294/(11 * P rated) og IV = 115/(11 * P rated) I praksis betyder det, at jo større ydelse den primære opvarmningskomponent har, jo mindre rolle spiller solfangeren i forhold til den samlede virkningsgrad. For kedler svarer P rated også til den værdi, der skal stå som nominel ydelse på energimærket for enkeltkomponenten. Solfangerareal angives i m 2 og vandbeholderstørrelse i m 3. Solfangereffektivitet skal oplyses på databladet for selve solfangeren.
11 Side 10 Beholderklassificering afgøres af det energimærke varmtvandsbeholderen har opnået. Energiklassen bestemmes af stilstandstabet for beholderen. Grænserne for energiklasserne afhænger af beholderstørrelsen, således at en større beholder kan have lidt større stilstandstab og stadig opnå samme, energiklasse som en mindre beholder. Energiklasserne D-G for en varmtvandsbeholder giver en faktor 0,81 i beholderklassificering. Bedre energiklasser giver højere faktorer op til A + klassen, som har en faktor 0,95. Regneeksempel: For at få en forståelse for den bonus, der kan opnås, beregnes den tilføjede procentsats til årsenergieffektiviteten for et tænkt eksempel med et parcelhus med følgende data: Primær kedel: 10 kw Solfangerareal: 6 m 2 Beholder: 250 L Solfangereffektivitet: 75 % Energiklasse for varmtvandsbeholder: B (svarende til en faktor 0,86 Solfangerbidrag = (294/(11 * 10 kw) * 6 m /(11 * 10 KW) * 0,25 m 3 ) * 0,9 * 75 %/100 * 0,86 Solfangerbidrag 9 % For pakker med kedler som primær komponent kan solfangerbidraget således nemt få pakken til at rykke en energiklasse op i forhold til den enkeltstående komponent, da spændet i energiklasserne for typiske kedler er 8 %. Felt 5 Her indtastes bidraget fra en eventuel varmepumpe. Bidraget beregnes således: (Årsvirkningsgrad, varmepumpe Årsvirkningsgrad, kedel 1) * II Hvor II er en faktor, der beskriver vægtningen mellem den primære kedel og den supplerende varmepumpe. Generelt vil denne faktor blive større, jo større varmepumpen er i forhold til den primære kedel. Værdierne ses i tabellen herunder, som svarer til tabel 5 i bilag IV i forordningen.
12 Side 11 Varmepumpens tilføjelse til den samlede årsvirkningsgrad illustreres her med et tænkt eksempel med følgende data: Pakke med varmtvandsbeholder Primær kedel: 10 kw Årsvirkningsgrad, kedel: 95 % Supplerende varmepumpe: 5 kw Årsvirkningsgrad, varmepumpe: 120 % P Sup/(P rated + P sup) = 5 kw / (10kW + 5kW) = 0,33. Det svarer til en faktor for II på 0,75. Biddrag fra supplerende varmepumpe = (120 % - 95 %) * 0,75 Biddrag fra supplerende varmepumpe 19 % En supplerende varmepumpe der er halvt så stor som den primære kedel, kan altså få stor indflydelse på pakkens samlede virkningsgrad. Det må skyldes en formodning om, at varmen så vidt muligt leveres på det mest effektive anlæg. Varmepumpen opnår en faktor 0,75 på trods af, at den kun har den halve kapacitet, fordi behovsprofilen over året gør at varmepumpen rent faktisk kan levere hele varmebehovet i en stor del af året. Havde varmepumpen i stedet indgået som den primære opvarmningskomponent med kedlen som supplerende opvarmning ville kedlen have en negativ effekt på pakkens samlede virkningsgrad, men samtidig ville udgangspunktet have været højere, da varmepumpen ville have en højere årsvirkningsgrad. Felt 6 Her korrigeres for det tilfælde at der både er solvarme og supplerende varmepumpe. I det tilfælde vil der være to supplerende anlæg, som derfor hver især vil have lidt mindre effekt, end hvis der blot var et. Korrektion for varmepumpe og solvarme: - 0,5 * det mindste af de to beregnede bidrag i felt 4 og 5 * II Hvor II igen beskriver vægtningen mellem den primære kedel og den supplerende varmepumpe. Benyttes de to eksempler herover fås følgende: Korrektion for supplerende varmepumpe og solvarme = - 0,5 * 8 % * 0,75 Korrektion for supplerende varmepumpe og solvarme = - 3 % Resultat, Felt 7 Alle bidrag fra felt 1 til 6 lægges sammen. Det samlede resultat fastlægger pakkens samlede energiklasse. Det vurderes, at temperaturstyring og solvarme kan få en A klasse kedel op i A +, men ikke højere, da spændet i energiklasserne herefter bliver større. En supplerende varmepumpe kan have større indflydelse, men i det tilfælde skal pakken også sammenlignes med alternative varmepumper, som generelt ligger højere i energiklasserne. Felt 8 Hvis kedel og varmepumpen er installeret med mulighed for afgivelse af lavtemperaturvarme ved 35 C, udregnes her årsvirkningsgraden ved lavtemperaturvarme.
13 Side 12 Teksten Fra varmepumpens datablad er dog noget misvisende, da der samtidig defineres at resultatet fra felt pakkens beregnede årsvirkningsgrad skal benyttes. Det må antages, at der skal beregnes en simpel forøgelse af pakkens energieffektivitet ved 35 C. Årsvirkningsgraden beregnes således: Lavtemperaturvirkningsgrad = beregnet pakkevirkningsgrad + (50 * II) Med den tidligere beregnede værdi for II bliver den tillagte værdi til årseffektiviteten lig 38 %. Altså en markant stigning, også når det tages med i betragtning at lavtemperaturenergiklasserne kun ligger 25 % højere. Kraftvarmeanlæg som primær opvarmningsenhed Beregningsmetoden følger metoden for varmepumper som primær opvarmningsenhed. Bilag 3 viser skemaet som indgår i forordningen side 60. Den eneste forskel er, at solvarmebidraget medregnes med en faktor 0,7, hvor varmepumpen havde en faktor 0,45 og kedlerne en faktor 0,9. Årsenergieffektiveten tager udgangspunkt i den beregnede årsenergieffektivitet for kraftvarmeanlægget alene. Lavtemperaturvarmepumpe Beregningsmetoden er fuldstændig den samme som for de varmepumper som primær opvarmningsenhed. Bilag 4 viser skemaet, som indgår i forordningen side 62. Den eneste forskel vil bestå i, at en lavtemperaturfjernvarmepumpe vil have virkningsgrader der ligger 20 til 40 % højere. Derfor vil påvirkningen af pakken energieffektivitet fra en supplerende kedel være lidt større en for en varmepumpe til almindelig fremløbstemperaturer. Et regneeksempel svarende til eksemplet i afsnittet om varmepumper som primær opvarmning ses her: Pakke uden varmtvandsbeholder Primær lavtemperaturvarmepumpe: 10 kw Årsvirkningsgrad, varmepumpe: 150 % Supplerende kedel: 10 kw Årsvirkningsgrad, kedel: 95 % P Rated/(P rated + P sup) = 10 kw / (10kW + 10kW) = 0,5. Det svarer til en faktor for II på 0,05. Biddrag fra supplerende kedel = (95 % %) * 0,05 Biddrag fra supplerende kedel -3 % Bidraget vil være større men stadig begrænset.
14 Side 13 Beregningsmetode ved vandopvarmning for pakker med kedler som primær enhed Denne type pakke kan kun bestå af den primære opvarmning og solvarme. Skemaet er vist i bilag 5 fra forordningen side 63, Metoden benytter energieffektiviteten ved vandopvarmning for den valgte forbrugsprofil og tilføjer solvarmens bidrag til denne. Metoden til beregning af bidraget er som følger: Solvarmebidrag = (1,1 * årsvirkningsgrad, kedel 10 %) * II III årsvirkningsgrad, kedel. II beregnes som (220 Q ref) / Q nonsol, hvor Q ref afhænger af den valgte forbrugsprofil og er et udtryk for den standardiserede værdi for energien i det tappede vand over et døgn. Q nonsol beskriver den tilførte energi fra andet end solvarme. Størrelsen af denne, kan på nuværende tidspunkt ikke estimeres, men den skal fremgå af databladet for solvarmekomponenten. III beregnes som (Q aux * 2,5) / (220 * Q ref), hvor Q aux beskriver det supplerende elforbrug i kwh. Q aux kan ligeledes ikke estimeres her, men skal fremgå af databladet for solvarmekomponenten. Konklusioner Energimærkningen af pakker med flere komponenter kan udføres, såfremt der er stillet de rette oplysninger til rådighed, som kræves i databladene for enkeltkomponenterne. Der indgår en række indtastningsmuligheder og delberegninger som vil gøre et standardiseret værktøj fordelagtigt, såfremt energimærkning skal udføres af varmepumpeinstallatører og lignende. Ved at tilføje solvarme til en opvarmningsenhed kan der opnås en forøgelse af energieffektiviteten, som kan få pakken til at ligge en energiklasse højere end den primære komponent. Ligeledes kan temperaturstyring også få indflydelse. Men større spring virker ikke sandsynligt med mindre der er tale om meget store solfanger anlæg. Hvorvidt den beregnede forøgelse af årsenergieffektiviteten er retvisende er ikke undersøgt.
15 Bilag 1 Beregningsmetode, pakker med varmepumpe Side 14
16 Bilag 2 Beregningsmetode, pakker med kedelanlæg Side 15
17 Bilag 3 - Beregningsmetode, pakker med kraftvarmeanlæg Side 16
18 Bilag 4 - Beregningsmetode, pakker med lavtemperaturvarmepumper Side 17
19 Bilag 5 - Beregningsmetode, vandopvarmning med primært kedelanlæg Side 18
Produktdatablad med energi- eller prisrelaterede oplysninger Compress 6000 AW AW 9 kw m. AWM 8738207835
Følgende produktdata er i overensstemmelse med kravene i EU-forordningerne 811/2013, 812/2013, 813/2013 og 814/2013 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU. Produktdata Symbol
Læs mereCompress 6000 AW AW 7 kw m. AWM 8738207807 A ++ A + A B C D E F G A B C D E F G. kw kw 2015 811/2013
Ι ompress 6000 W W 7 kw m. WM d 5 5 6 kw kw kw 53 d 2015 811/2013 Ι ompress 6000 W W 7 kw m. WM 2015 811/2013 Produktdatablad med energi- eller prisrelaterede oplysninger ompress 6000 W W 7 kw m. WM ølgende
Læs mereCompress 6000 6 LWM RF 8738204779 A ++ A + A B C D E F G A B C D E F G. kw kw 2015 811/2013
Ι 6000 6 WM R 46 d 7 6 6 kw kw kw d 2015 811/2013 Ι 6000 6 WM R 2015 811/2013 Produktdatablad med energi- eller prisrelaterede oplysninger 6000 6 WM R ølgende produktdata er i overensstemmelse med kravene
Læs mereEnergisparemærkning for varmesystemer (systempakke)
Viessmann A/S 2640 Hedehusene Telefon 46 55 95 10 Telefa 46 59 03 22 www.viessmann.dk Energisparemærkning for varmesystemer (systempakke) Z011460 - Vitocal 200-S AWB-AC 201.B07 5,6 kw A2/W35, 230V 7542014
Læs mereEcodesign og energimærkning af forsyningsanlæg, vandvarmere og varmtvandsbeholdere inklusiv nye krav til kombinasjoner av varmeprodukter
Ecodesign og energimærkning af forsyningsanlæg, vandvarmere og varmtvandsbeholdere inklusiv nye krav til kombinasjoner av varmeprodukter Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut,
Læs mereHvilke krav er gældende, og hvilke kommer? Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 7/10-2015
Hvilke krav er gældende, og hvilke kommer? Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 7/10-2015 Bygningsreglementet BR10 BR 10 Kapitel 8.6.4 Bygningsreglementet BR10 For varmepumper til væskebaserede centralvarmesystemer
Læs mereCondens 5000 W C5000W24-4+110L 8738207697 XXL A ++ A + A B C D E F G B C D E F G 2015 811/2013
Ι ondens 5000 W 5000W24-4110L 47 d 23 kw 2015 811/2013 Ι ondens 5000 W 5000W24-4110L 5000W24-4110LMed indbygget styring 2015 811/2013 Produktdatablad med energi- eller prisrelaterede oplysninger ondens
Læs mereChristian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut, 25. september 2014
Ecodesign og energimærkning generelt med fokus på forsyningsanlæg, vandvarmere og varmtvandsbeholdere Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut, 25. september 2014 Baggrund: 2
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsministeriet
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 276 Offentligt D ELEGERET RE TSAKT - NOTAT 13. marts 2013 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Notat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der supplerer
Læs mereProduktdatablad med energi- eller prisrelaterede oplysninger Compress 7000 LWM Bosch Compress LWM S/W
Følgende produktdata er i overensstemmelse med kravene i EU-forordningerne 811/2013, 812/2013, 813/2013 og 814/2013 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU. Produktdata Symbol
Læs mereEnergisparemærkning for varmesystemer (systempakke)
Viessmann /S 2640 Hedehusene Telefon 46 55 95 10 Telefa 46 59 03 22 www.viessmann.dk Energisparemærkning for varmesystemer (systempakke) 7569430 Vitoladens 333-F, VP3U 7502830 Vitotronic 200, HO1B Varmeanlæg
Læs mereEnergimærkning generelt med fokus på forsyningsanlæg, vandvarmere og varmtvandsbeholdere. Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.
Energimærkning generelt med fokus på forsyningsanlæg, vandvarmere og varmtvandsbeholdere Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut, 7. oktober 2015 Indhold Hjælp og vejledninger
Læs mereEnergisparemærkning for varmesystemer (systempakke)
Viessmann /S 2640 Hedehusene Telefon 46 55 95 10 Telefax 46 59 03 22 www.viessmann.dk Energisparemærkning for varmesystemer (systempakke) 7521643 Vitoladens 300-W, VP3C 7452257 Vitotronic 200, HO1B Varmeanlæg
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1 Varmt vand 0 1 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for at energiforbrug til varmt vand kan
Læs merenår du afgiver tilbud på opvarmningsanlæg
Sådan opfylder du lovkravene når du afgiver tilbud på opvarmningsanlæg Til installatører og entreprenører Få overblik over hvilke oplysninger, du fremover skal have med i dine tilbud på kedler, varmepumper,
Læs mereCompress LWM RF A ++ A + A B C D E F G A B C D E F G. kw kw /2013
+ B C D E F G B C D E F G 46 db 7 6 6 kw kw kw db 2015 811/2013 + + + B C D E F G + + + + + B C D E F G 2015 811/2013 Oplysningerne er i overensstemmelse med kravene i forordningerne (EU) 811/2013 og (EU)
Læs mereBeregning af SCOP for varmepumper efter En14825
Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion
Læs mereProduktdatablad med energi- eller prisrelaterede oplysninger Compress LWM RF
Følgende produktdata er i overensstemmelse med kravene i EU-forordningerne 811/2013, 812/2013, 813/2013 og 814/2013 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU. Produktdata Symbol
Læs mereDel 4/9. KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af XXX
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.2.2013 C(2013) 817 final Del 4/9 KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af XXX om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så
Læs mereEcodesign og energimærkning generelt med fokus på forsyningsanlæg, vandvarmere og varmtvandsbeholdere. Christian Holm Christiansen
Ecodesign og energimærkning generelt med fokus på forsyningsanlæg, vandvarmere og varmtvandsbeholdere Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut, 12. november 2013 Baggrund: 2
Læs mereProjekt 4.8. Kerners henfald (Excel)
Projekt.8. Kerners henfald (Excel) Når radioaktive kerner henfalder under udsendelse af stråling, sker henfaldet I følge kvantemekanikken helt spontant, dvs. rent tilfældigt uden nogen påviselig årsag.
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt 03-03-2005 ISA 3/1120-0289-0086 /CS Storebæltskablet vil øge konkurrencen på elmarkedet I det følgende resumeres i korte træk
Læs mereKører du altid 110? Af Seniorkonsulent Uwe Hansen, Metro Therm 17.02.2016. Hvor svært kan det være at vælge varmtvandsbeholder til en-familieboligen?
Kører du altid 110? Af Seniorkonsulent Uwe Hansen, Metro Therm 17.02.2016 Hvor svært kan det være at vælge varmtvandsbeholder til en-familieboligen? Kravene til en varmtvandsbeholder har ændret sig gennem
Læs mereDin personlige. varme og varmt vand system beregning. System beregning
System beregning Din personlige varme og varmt vand system beregning System label er nødvendig når der er en kombination af produkter eller når der tilføjes et produkt. Kalkulationen udføres i henhold
Læs mereDette dokument er skrevet parallelt med dokumentet Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825, som uddyber SCOP måle- og beregningsteknisk.
Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut Rikke Næraa, Energistyrelsen 14.februar 2011 Energimærkning og minimumskrav til energieffektivitet (ecodesign krav) for varmepumper Følgende
Læs mereNotat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager
Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Ajourføring - Ejendomme J.nr. Ref. lahni/pbp/jl/ruhch Den 7. marts 2013 Introduktion til notatet... 1 Begrebsafklaring... 1 Hvorfor er det aktuelt
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereTariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper
Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Kommer der gang i de store eldrevne varmepumper, hvis PSO-tariffen fjernes? Christian Holmstedt Hansen Source: By Kuebi = Armin Ku belbeck Grøn Energi
Læs mereDel 9/9. KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af XXX
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.2.2013 C(2013) 817 final Del 9/9 KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af XXX om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så
Læs mereSpørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Læs mere[ HØRINGS BESVARELSE ]
2014 Løsning Fjernvarme projektforslag, Flisfyret biomasseanlæg Mogens H Nielsen - DFP [ HØRINGS BESVARELSE ] DONG Gas Distribution A/S har givet høringssvar på projektforslag for nyt biomasseanlæg i Løsning.
Læs mereCompress LW C 35 C A ++ A + A B C D E F G. db kw kw /2013
55 C 35 C A A B C D E F G 47 8 9 8 9 7 8 db kw kw db 2015 811/2013 A A B C D E F G 2015 811/2013 Oplysningerne er i overensstemmelse med kravene i forordningerne (EU) 811/2013 og (EU) 812/2013. Produktdata
Læs mereNye informationsregler for opvarmningsanlæg
Nye informationsregler for opvarmningsanlæg til reklame, markedsføring og salg af opvarmningsanlæg til rumopvarmning og brugsvandsopvarmning det vil sige kedler, varmepumper, varmtvandsbeholdere med videre
Læs mereBetingelser for Alka Tank&Tjen.
Betingelser for Alka Tank&Tjen. Forbrugere Gælder fra 17. maj 2016 Indledning Alka Tank&Tjen er en mobil app fra Alka Forsikring (herefter benævnt Alka), der kan downloades til mobile enheder med ios og
Læs mereLUP læsevejledning til regionsrapporter
Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for
Læs mereA. Eksempel på beregning af forsknings- og udviklingsstøtte
A. Eksempel på beregning af forsknings- og udviklingsstøtte Samarbejdsprojekt mellem et universitet og tre virksomheder Gennemgangen af eksemplerne er inddelt i 4 afsnit. I. Indledning og baggrund. Side
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mereCompress 5000 LW C 35 C A ++ A + A B C D E F G. db kw kw /2013
55 C 35 C A A B C D E F G 60 53 49 54 48 47 46 db kw kw db 2015 811/2013 A A B C D E F G 2015 811/2013 Produktdatablad med energi- eller prisrelaterede oplysninger Følgende produktdata er i overensstemmelse
Læs mereArealer under grafer
HJ/marts 2013 1 Arealer under grafer 1 Arealer og bestemt integral Som bekendt kan vi bruge integralregning til at beregne arealer under grafer. Helt præcist har vi denne sætning. Sætning 1 (Analysens
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereMatematik projekt 4. Eksponentiel udvikling. Casper Wandrup Andresen 2.F 16-01-2009. Underskrift:
Matematik projekt 4 Eksponentiel udvikling Casper Wandrup Andresen 2.F 16-01-2009 Underskrift: Teorien bag eksponentiel udvikling er som sådan meget enkel. Den har forskriften: B er vores begndelsesværdi
Læs mereNotat. Spørgsmål og svar på orienteringsmøde mandag den 11. januar 2016 på Ballerup Rådhus kl. 15.00.
BALLERUP KOMMUNE Dato: 14. januar 2016 Notat Udbud af håndværkerydelser: Spørgsmål og svar på orienteringsmøde mandag den 11. januar 2016 på Ballerup Rådhus kl. 15.00. 1. Velkomst og indledning Vil socialt
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted marts 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereSkal dit gamle oliefyr fornys? Du kan spare op til 5.000 kr. hvert år med en ny, energieffektiv oliekedel
Skal dit gamle oliefyr fornys? Skal dit oliefyr fornys? Du kan spare op til 5.000 kr. hvert år med en ny, energieffektiv oliekedel Spar op til 5.000 kr. år hvert Har du tænkt på dit oliefyr for nylig?
Læs mereKoncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer
Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen
Læs mereVarmepumper i fjernvarmesystemet
1 Varmepumper i fjernvarmesystemet 17 April 2013 EUDP projekt - Varmepumper til brugsvand i forbindelse med lavtemperaturfjernvarme (LTFV) Ny fjernvarmeunit fra Danfoss udviklet i EUDP projektet muliggør
Læs mereVejledning til, hvordan du lever op til krav om energimærking
Oktober2017 Vejledning til installatører ç~; Energistyrelsen LOVKRAV Vejledning til, hvordan du lever op til krav om energimærking Som installatør eller entreprenør er det dit ansvar og lovpligtigt at
Læs mereMetode til at fastlægge et nyt økonomisk grundlag for vandselskaber
Dato: 1. juni 2016 Metode til at fastlægge et nyt økonomisk grundlag for vandselskaber Dette notat beskriver den metode, som Forsyningssekretariatet forventer at anvende til at fastlægge det nye økonomiske
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål
Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger B. Foged. Sagsnr.: 27.36.00-P05-2-14 Dato:
Læs mereUdviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005
Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 August 2006 Danske Regioner 1. Indledning Siden midten af 1990 erne har indsatsen for psykisk syge børn og unge påkaldt sig
Læs mereSkoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca. 10-12% lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer
Notat om fordeling af midlerne mellem Fredensborgs skoler med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund Venturelli Consulting Oktober 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Resume...3 2. Baggrund...3 3. Den grundlæggende
Læs mereFunktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver
Funktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver Altså er f (f (1)) = 1. På den måde fortsætter vi med at samle oplysninger om f og kombinerer dem også med tidligere oplysninger. Hvis vi indsætter =
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereCompress 6000 AW AW 17 kw m. AWM A ++ A + A B C D E F G A B C D E F G. kw kw /2013
ompress 6000 W W 17 kw m. WM d 9 10 11 kw kw kw 53 d 2015 811/2013 ompress 6000 W W 17 kw m. WM 2015 811/2013 Produktdatablad med energi- eller prisrelaterede oplysninger ompress 6000 W W 17 kw m. WM ølgende
Læs mereKOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 160 Offentligt KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Grund- og nærhedsnotat om forslag fra EU-kommissionen
Læs mereAfgørelse om forøgelse af prisloft for 2011 i henhold til 8 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren
Billund Spildevand A/S Grindsted Landevej 40 7200 Grindsted Dato: 1. marts 2013 Sag: Vand-12/04924-10 Sagsbehandler: /LTK Afgørelse om forøgelse af prisloft for 2011 i henhold til 8 i bekendtgørelse om
Læs mereNye krav om energimærkning
Vølund Varmeteknik Nye krav om energimærkning - bliv klogere på hvad ErP betyder... Member of the NIBE Group Hvad er ErP? ErP står for energirelaterede produkter ErP er et nyt europæisk direktiv, der er
Læs mereKlare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014
Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og
Læs mereFå mere ud af fjernvarmen. og spar penge
Få mere ud af fjernvarmen og spar penge 1 Ny motivationstarif fra 2017 Fra 1. januar 2017 bliver din varmeregning reguleret af en ny motivationstarif, som giver et fradrag i prisen eller et pristillæg
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereBILAG. Bilag I-X. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) NR.../... om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.4.2015 C(2015) 2623 final ANNEXES 1 to 10 BILAG Bilag I-X til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) NR.../... om supplerende regler til Europa-Parlamentets og
Læs mere7. Undersøgelse af belægning på medicinske afdelinger i maj 2013 Åbent
7. Undersøgelse af belægning på medicinske afdelinger i maj 2013 Åbent Udvalget for fremtidens sygehuse 2068433 Brevid: Resume På mødet den 5. marts 2013 drøftede Udvalget for fremtidens sygehuse belægning
Læs mereBogstavregning. Formler... 46 Reduktion... 47 Ligninger... 48. Bogstavregning Side 45
Bogstavregning Formler... 6 Reduktion... 7 Ligninger... 8 Bogstavregning Side I bogstavregning skal du kunne regne med bogstaver og skifte bogstaver ud med tal. Formler En formel er en slags regne-opskrift,
Læs mereVarmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog
Varmepumper nye værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP 54 Varmepumper / Konvertering fra biomasse til varmepumpe der opfylder kravene i BR15 Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering
Læs mereDin personlige. varme og varmt vand system beregning. System beregning
System beregning Din personlige varme og varmt vand system beregning System label er nødvendig når der er en kombination af produkter eller når der tilføjes et produkt. Kalkulationen udføres i henhold
Læs mereMinutnormer og puljetimer Sidst opdateret 20-11-2009/version 1.0/UNI C/Jytte Michelsen og Steen Eske Christensen
Minutnormer og puljetimer Sidst opdateret 20-11-2009/version 1.0/UNI C/Jytte Michelsen og Steen Eske Christensen Indhold Ændringer Centrale begreber Generelt Arbejdsgange Vejledningen består af 3 dele,
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi
Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Eksempler på opgaver...
Læs mereRegeringens skattereform og boligmarkedet
29. maj 2012 Regeringens skattereform og boligmarkedet Vi har set nærmere på regeringens forslag til skattereform i forhold til boligmarkedet. Konklusionerne er som følger: Redaktion Christian Hilligsøe
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs merePrivatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.
Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereOversigt over spørgsmål og svar til udbud af Elektronisk låsesystem til boliger i Stevns Kommune
Oversigt over spørgsmål og svar til udbud af Elektronisk låsesystem til boliger i Stevns Kommune Skema opdateret den 22.08.14 Nummer på spørgsmål/supplerende oplysning Dato for besvarelse Spørgsmål 1 15.08.14
Læs mereHvad står der i energimærkerne?
Hvad står der i energimærkerne? - en forklaring af ikonerne på energimærker for opvarmningsanlæg Til installatører og entreprenører Bilag til informationsbrochure om nye krav i 2015 til reklame, markedsføring
Læs mereKommunikationsstrategi for Jobcenter Esbjergs virksomhedsrettede indsats
Postadresse Exnersgade 33. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 22. oktober 2012 Sagsbehandler Kenneth L. Nordestgaard Telefon direkte 76 16 74 60 E-mail keno@esbjergkommune.dk Kommunikationsstrategi
Læs mereFaktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning
Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene 1. Indledning Dette notat beskriver metode, antagelser og beregningsgrundlag, som ligger til grund for beregningen af det
Læs mereForslag til fastholdelse af de naturgasdrevne decentrale k/v-værker på el-markedet.
Aktuel Forslag til fastholdelse af de naturgasdrevne decentrale k/v-værker på el-markedet. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme har et forslag til, hvordan man kan fastholde de naturgasdrevne decentrale
Læs mereUDFORDRINGER I FREMTIDENS LAVENERGIBYGGERI
MILJØFORUM FYN ÅRSMØDE 2012 UDFORDRINGER I FREMTIDENS LAVENERGIBYGGERI JOHANNES THUESEN, RAMBØLL DANMARK A/S LAVENERGIBYGNINGER SCENEN ER SAT: UDVIKLING FREM MOD 2020 Energiforliget af 21. februar 2008:
Læs mereDet siger medlemmerne af FOA om brugen af vikarer på deres arbejdsplads
FOA Kampagne og Analyse Maj 2011 Det siger medlemmerne af FOA om brugen af vikarer på deres arbejdsplads FOA har i perioden 29. april- 11. maj 2011 gennemført en undersøgelse om brugen af vikarer via forbundets
Læs mereSocialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt
Socialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 28. februar 2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk KWA/
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereGrøn firmabilskat August 2016 1
Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat Det nuværende system for firmabilbeskatning er forældet, derfor ønsker vi et opgør med det nuværende system. Vi ønsker et nyt og grønnere skattesystem.
Læs mereVedvarende energi i bygningsreglementets rammer. Søren Dyck-Madsen
Vedvarende energi i bygningsreglementets rammer Søren Dyck-Madsen På vej mod en tredje fase i bygningsreglementet?? 1: Bygningsregulering 1962-2006 Fra 1962 og især efter de to energikriser i 70 erne havde
Læs mereSvage udsigter for byggeriet i 2013 og 2014
Svage udsigter for byggeriet i 213 og 214 Investeringerne i bygninger og anlæg er både for husholdningerne og for virksomhederne på et meget lavt niveau i øjeblikket. Påbegyndelsen af nyt byggeri faldt
Læs mereNettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe
Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen
Læs mereFjernvarme eller hvad?
Fjernvarme eller hvad? Søren Dyck-Madsen Tre spørgsmål 1. Skal vi rulle fjernvarmen ud i hele kommunen og hvad er det langsigtede perspektiv, hvis vi gør det? 2. Hvordan kan vi sikre, at energiforsyningen
Læs mereAttraktive arbejdspladser er vejen frem
Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereTal, funktioner og grænseværdi
Tal, funktioner og grænseværdi Skriv færdig-eksempler der kan udgøre en væsentlig del af et forløb der skal give indsigt vedrørende begrebet grænseværdi og nogle nødvendige forudsætninger om tal og funktioner
Læs mereStatistikkompendium. Statistik
Statistik INTRODUKTION TIL STATISTIK Statistik er analyse af indsamlet data. Det vil sige, at man bearbejder et datamateriale, som i matematik næsten altid er tal. Derved får man et samlet overblik over
Læs mereKonto 7 Finansindtægter og udgifter
Budgetnotat 2016-19 Konto 7 Konto 7 og udgifter 1 Formål Formål: Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal kommunen have en række konti på funktion 07. Kontiene omfatter renter, tilskud, udligning
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs merePræsenta3onen er udarbejdet i oktober 2014.
De$e dokument indeholder en forklarende tekst 3l en powerpoint- præsenta3on om reglerne, når man reklamerer, markedsfører og sælger anlæg 3l rumopvarmning og brugsvandsopvarmning det vi i daglig tale kalder
Læs mereHelbred og sygefravær
8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de
Læs mereRedegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014
Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereHvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknologi Teknologisk Institut Version 2 - revideret 26.
Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknologi Teknologisk Institut Version 2 - revideret 26.februar 2008 Nærværende dokument beskriver, hvordan varmepumper indtastes
Læs mereModule 2: Beskrivende Statistik
Forskningsenheden for Statistik ST01: Elementær Statistik Bent Jørgensen og Hans Chr. Petersen Module 2: Beskrivende Statistik 2.1 Histogrammer og søjlediagrammer......................... 1 2.2 Sammenfatning
Læs mereForbuddet mod ansættelse omfatter dog ikke alle stillinger. Revisor er alene begrænset fra at:
Krav om cooling off-periode for alle (også SMV) revisorer inden ansættelse i tidligere reviderede virksomheder Det nye ændringsdirektiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber
Læs mere