EN EVALUERENDE HISTORIEFORTÆLLING

Transkript

1 EN EVALUERENDE HISTORIEFORTÆLLING

2 eat Blev skabt på baggrund af en skarp kritik af den eksisterende ordning

3 Det københavnske skolemadskoncept EAT med pt. 36 eatboder(+15), (20+ procent dagligt spisende) Maden produceres i et storkøkken med modtagerkøkkener på skolerne Aldersdifferentieret Udarbejdet som et brand Sikker løsning for skole og forældre 7 madskoler(+4), med produktionskøkkener og børn der laver mad (50-90 procent spisende) Maden er 100% skolens ansvar Fælles måltider

4 EAT Udviklet ud fra et såkaldt faddermanifest: Velsmagende hverdagsmad med høj kulinarisk kvalitet 75% økologisk Garanteret sundt Tilpasset børnenes alder i smag og portioner Hele måltider Brand der kan konkurrere med gaden Ejerskab nødvendigt Anne-Birgitte Agger

5 Hvad koster EAT? - Et EAT-måltid koster ca kr. pr. elev heraf betaler eleven 21 kr. (ved ca. 25 procent spisende). - En lounge og et modtagerkøkken koster ca. 0,7 mio. kr. - Et måltid på en madskole koster kr. Her betales forskelligt. - En kantine og produktionskøkken koster ml. 6 og 8 mio. kr.

6 EAT den næstbedste løsning Maden fremstilles centralt og færdigtilberedes på skolen Ikke genopvarmning F.eks. Fisken leveres frossen fra centralkøkkenet. Ris og pasta bliver kogt på skolerne.

7 EATkøkkenet En forandringsrejse og et stolt køkken

8 Køkkenet på skolen har 4 timer hver dag til at færdigtilberede maden og pakke den.

9 Hvordan konkret De store gør maden klar, driver boden og er postbude Maden bestilles på internettet

10 De store (7.-10.kl.) får en bod og en eat-lounge, indrettet af dem selv

11 Skolemad i konkurrence med gaden og madpakker Skolemad koster ikke mindre end andet mad!

12 uge 2 uge 3 uge 4 uge 5 uge 6 uge 8 uge 9 uge 10 uge 11 uge 12 uge 13 uge 17 uge 18 uge 19 uge 20 uge 21 uge 22 uge 23 uge 24 Uge 33 Uge 34 Uge 35 Uge 36 uge 37 uge 38 uge 39 uge 40 uge 41 uge 43 uge 44 Uge 45 uge 46 uge 47 uge 48 uge 49 Gennemsnitlig salgsprocent Salget fra 2009 til 2012 Gennemsnitlig salgsprocent per uge % af eleverne og ca portioner dagligt Uger

13 uge 37 uge 40 uge 44 uge 47 uge 50 uge 4 uge 8 uge 11 uge 14 uge 17 uge 20 uge 23 Uge 34 uge 37 uge 40 uge 44 uge 47 uge 50 uge 4 uge 8 uge 11 uge 14 uge 18 uge 21 uge 24 Uge 35 uge 38 uge 41 Uge 45 uge 48 uge 3 uge 6 uge 10 uge 13 uge 17 uge 20 uge 23 Average sales percent Effekten af kampagner 25,00 Eat-væksten fra 2009 til ,00 15,00 Skolestart ,00 Skolestart 5, ,00 Weeks

14 Skoleengagement en nødvendighed

15 Salg skaber konkret opbakning og sundhed: - Skolernes ejerskab i fokus - Forældrenes direkte valg - Sælger ikke sig selv - Tilskud til de fattigste familier men den enkelte skal sige ja tak til eat

16 Købes mest af de små

17 Ugentlige kunder

18 EAT og skolemad til alle byens elever? EAT og madskolerne er en succes. Og med ca. 20 procentsalg er det landets mest udbredte skolemadstilbud. Men der er en social skævhed også i skolemaden, derfor projekt skolemad til fattige familier Anne-Birgitte Agger

19 Fælles måltider kontra suppekøkken Strategien bag EAT var at udvikle EAT således at købedygtige forældre og elever valgte skolemaden til. Den skulle have så højt niveau, at Københavns middelklasse også fandt maden attraktiv. I 2013 blev der indført et tilskud til de 2000 fattigste familier. Anne-Birgitte Agger

20 Maddannelse eller salgstal?

21

22 Velbekomme

23 God appetit

24

25 Madskoler fylder og begejstrer

26 Branding

27 Udfordringen EAT er en succes, men

28 Fremtiden - At gøre maden til en integreret del af skolen - At sikre, at tilskuddet bliver anvendt - At fastholde madkvaliteten når driftog salgsmekanismen dominerer - At sikre 90 procent økologi, og at kødet kommer med.

29 Madkultur og maddannelse Bliver ikke skabt på tre år og EAT har ikke udviklet sit potentiale.

30 1,2 mio. børn og unge spiser hovedparten af hverdagens måltider, mens de er hjemmefra børn spiser i daginstitutionerne skoleelever spiser i skolen unge spiser på deres ungdomsuddannelse

31 Mad er omsorg for eleverne Mange får hverken nok eller nærende mad. Børn har brug for mere mad, end de får, og de skal spise meget mere end os andre, fordi de vokser. Frisklavet mad og fælles måltider er både sundere, bedre og dejligere end de allerfleste madpakker.

32 Anne-Birgitte Agger

33

34

35 Slip for at smøre madpakke! Med god samvittighed kan du springe den hjemmesmurte madpakke over enten hver dag eller en gang imellem

36 Københavns Madhus Ingerslevsgade 44