Registreringsskema i Hjertesvigt
|
|
|
- Rebecca Clemmensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Registreringsskema i Hjertesvigt På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjertesvigt som aktionsdiagnose (A-diagnose) skal indberettes til Dansk Hjertesvigtdatabase (DHD) ud fra følgende kriterier (ESC-kriterier): 1. Symptomer på hjertesvigt (tegn på væskeretention, åndenød eller trætbarhed) i hvile og /eller ved anstrengelse OG 2. Objektive tegn på hjertedysfunktion; enten reduceret systolisk funktion og/eller diastolisk dysfunktion/forhøjet fyldningstryk samt evt. 3. Klinisk bedring som respons på specifik hjertesvigtsbehandling. Der skal svares ja til udsagn 1 OG udsagn 2 og evt. 3 for at inkludere patienten i hjertesvigt databasen. 2. Som har én af nedenstående diagnoser som førstegangs (hospitals-) aktionsdiagnose ved udskrivelse/afslutning: I11.0 (Incompensatio cordis hypertensiva) I13.0 (Morbus cordis hypertensivus et morbus hypertensivus renalis med hjertesvigt) I13.2 (Morbus cordis hypertensivus et morbus hypertensivus renalis med hjertesvigt og nyresvigt) I42.0 (Cardiomyopathia congestiva) I42.6 (Cardiomyopathia alcoholica) I42.7 (Cardiomyopathia forårsaget af medikamina eller andre ydre påvirkninger) I42.9 (Cardiomyopathia uden specifikation) I50.0 (Incompensatio cordis congestiva) I50.1 (Venstresidig inkompenseret hjerteinsufficiens) I50.1b (Kardialt lungeødem) I50.9 (Hjerteinkompensation uden specifikation) Eksklusionskriterier (se ligeledes flowdiagram side 6) Patienter med tidligere kendt og korrekt diagnosticeret og behandlet hjertesvigt, som ved en åbenlys fejl ikke har fået aktionsdiagnosen (A-diagnosen) hjertesvigt Patienter med akut myokardie infarkt (AMI) med nedsat ejection fraction (EF), hvor AMI er A-diagnosen. Bemærk: Såfremt patienten ved opfølgning i ambulatoriet på et senere tidspunkt får en hjertesvigtsdiagnose som A-diagnose, skal patienten registreres. Patienter med hjertesvigt sekundært til ikke korrigerbar strukturel hjertesygdom Patienter med hjertesvigt sekundært til alle former for hjerteklapsygdom (for uddybning, se datadefinition) Patienter med hurtig hjerterytme (ofte atrieflimren) og med hjertesvigt skal i hvert enkelt tilfælde vurderes af en kardiolog, som tager stilling til, om patienten skal inkluderes. Hvis primær årsag er hurtig atrieflimren, skal patienten ikke registreres. Bemærk Hvis det vurderes, at det drejer sig om hjertesvigt, hvor atrieflimren er sekundært til hjertesvigt, skal patienten registreres. Patienter med cor pulmonale Patienter med isoleret højresidigt hjertesvigt Patienter med hjertesvigt diagnose, som har gået hos privatpraktiserende speciallæge i kardiologi og er blevet diagnosticeret og behandlet hos denne Skemaet skal udfyldes På baggrund af informationen fra de regionale ledelsesinformationssystemer, kan man se liste over afdelingens patienter, som har en hjertesvigtdiagnose i LPR, og som ikke er i databasen. Man kan foretage en retrospektiv journalgennemgang og indregistrering samt forholde sig til datafangede værdier. (Se i øvrigt datadefinition på følgende adresse: Revideret forår 2016 (Gældende fra 1. juli 2016) Patientens cpr.nr.: Fornavn(e) Efternavn: 1
2 AKTUELLE SYGDOMSFORLØB Er patienten i det aktuelle sygdomsforløb: Indlagt (stationær) ambulant Dato for indlæggelse / første ambulante kontakt af aktuelle sygdomsforløb: Dato for udskrivelse Patienten er udskrevet:, dato: Status ved udskrivelse Evt. overflyttet til anden afdeling: Hvis pt. i forbindelse med det aktuelle forløb overflyttes til en anden afdeling/hospital, som herefter skal varetage den videre dataindsamling/indberetning, kan der foretages en teknisk flytning af pt-forløbet i KMS. Til brug for denne flytning skal der på papirskemaet angives navn på sygehus og afdeling, som pt. overflyttes til (dette felt findes således ikke i det elektroniske skema) Se endvidere brugervejledningen for KMS. Levende Død Ja, dato: Overflyttet til sygehus Afdeling Dato for overflytning: STATUS VED START AF AKTUELLE SYGDOMSFORLØB 1. Har patienten tidligere fået påvist: (Anamnese eller dokumenteret af lægelige akter) Akut myokardieinfarkt Apopleksi Har patienten behandlingskrævende COLD Diabetes Er patienten i behandling for hypertensio arterialis Er patientens s-creatinin niveau 150µmol/l Hvilken hjerterytme har patienten SR Afli/afla Andet EKG mangler 2. Alkoholforbrug: Hvor mange genstande drak patienten ugentlig ved starten af det aktuelle sygdomsforløb (kvinde/mand)? Angives intet misbrug eller nihil i journalen, registreres dette i journalen som 7/14 eller færre genstande for henholdsvis kvinder og mænd. Uoplyst dækker også over formuleringer som kun ved festlige lejligheder, periodisk misbrug, tidligere misbrug eller andet hvor forbruget ikke med sikkerhed kan bestemmes. 7/14 genstande/uge eller færre Over 7/14 genstande/uge Uoplyst 2
3 3. Rygning: Patientens rygestatus ved starten af det aktuelle sygdomsforløb Uoplyst dækker også over formuleringer som nihil kun ved festlige lejligheder eller andet hvor forbruget ikke med sikkerhed kan bestemmes Ryger Tidligere ryger Aldrig røget Uoplyst (røgfri over ½ år) DET DIAGNOSTISK FORLØB 4. Er der foretaget Ekkokardiografi med bestemmelse af venstre ventrikels uddrivningsfraktion (EF)? Tidspunkt : hvis ja: Eksakt værdi for EF: Hvis eksakt værdi for EF ikke foreligger, da kryds af i nedenstående: EF < 25% 25% EF 35% 35% < EF 40% 40% < EF < 50% EF 50 % NYHA-KLASSIFIKATION 5. Hvilken NYHA-gruppe tilhørte patienten ved udskrivelsen /første ambulante kontrol / kontakt, eller indenfor de første 12 uger i deres sygdomsforløb Det er vigtigt, at NYHA-Klassifikationen I-IV fremgår af journalen. Det er dog tilladt at bruge den skrevne tekst i journalen til at vurdere NYHA-klassificeringen. Hjælpetekst for NYHA-klassificering: NYHA I: Ingen begrænsninger. Almindelig fysisk aktivitet forårsager hverken træthed, dyspnoe eller palpitationer. NYHA II: Let begrænsning af den fysiske aktivitet. Ingen gener i hvile men almindelig aktivitet medfører enten træthed, dyspnoe eller palpitationer. NYHA III: Mærkbar begrænsning af den fysiske aktivitet. Ingen gener i hvile men selv mindre aktivitet medfører enten træthed, dyspnoe eller palpitationer. NYHA IV: Ude af stand til at være fysisk aktiv uden ubehag: symptomer på hjertesvigt er til stede selv i hvile og forværres af enhver form for fysisk aktivitet. NYHA: I NYHA: II NYHA: III NYHA: IV NYHA ikke vurderet 3
4 MEDICINSK BEHANDLING 6a. ACE-HÆMMER / ATII RECEPTOER ANTAGONIST: Var patienten i behandling ved indlæggelse/første ambulante kontakt? Er patienten opstartet eller forsøgt opstartet behandling? hvis Nej: Er patienten opstartet/forsøgt opstartet behandling under det aktuelle sygdomsforløb?, startet den: 6b. BETABLOKKER: Var patienten i behandling ved indlæggelse/første ambulante kontakt? Er patienten opstartet eller forsøgt opstartet behandling? hvis Nej: Er patienten opstartet/forsøgt opstartet behandling under det aktuelle sygdomsforløb?, startet den: 6c. ALDOSTERON ANTAGONIST Var patienten i behandling ved indlæggelse/første ambulante kontakt? Er patienten opstartet eller forsøgt opstartet behandling? hvis Nej: Er patienten opstartet/forsøgt opstartet behandling under det aktuelle sygdomsforløb?, startet den: 4
5 FYSISK TRÆNING 7. Er patienten påbegyndt individualiseret superviseret fysisk træning ved fysioterapeut i hospitalsregi efter indlæggelse/start på ambulant forløb eller, er patienten efter konsultation hos en fysioterapeut blevet henvist til træning i kommunalt regi?, henvist og påbegyndt specialiseret genoptræning hos fysioterapeut i hospitalsregi den:, vurderet af hospitalets fysioterapeut og henvist til kommunalt træningstilbud den:, henvist direkte til træning i kommunalt regi den: PATIENTUNDERVISNING 8. Er patienten påbegyndt et struktureret undervisningsprogram i hjertesvigtsklinik/under indlæggelse Programmet kan indeholde: Undervisning om ernæring, fysisk træning, sygdomsforståelse, medicinforståelse og risikofaktorer. Ja, startet den: Nej UDSKRIVELSE Udskrivelsesdiagnose i relation til det aktuelle forløb? I11.0 (Incompensatio cordis hypertensiva) I13.0 (Morbus cordis hypertensivus et morbus hypertensivus renalis med hjertesvigt) I13.2 (Morbus cordis hypertensivus et morbus hypertensivus renalis med hjertesvigt og nyresvigt) I42.0 (Cardiomyopathia congestiva) I42.6 (Cardiomyopathia alcoholica) I42.7 (Cardiomyopathia forårsaget af medikamina eller andre ydre påvirkninger) I42.9 (Cardiomyopathia uden specifikation) I50.0 (Incompensatio cordis congestiva) I50.1 (Venstresidig inkompenseret hjerteinsufficiens) I50.9 (Hjerteinkompensation uden specifikation) 5
6 Er patienten blevet genindlagt indenfor 4 uger efter udskrivelse (for indlagte) eller første ambulante kontakt (for ambulante)? Ved genindlæggelse forstås en akut, ikke planlagt genindlæggelse, som strækker sig over mindst 2 datoer (mindst én overnatning på sygehus). Omhandler alle genindlæggelser og ikke kun genindlæggelser med kardiologisk årsag, dato: Skema udfyldt d. 6
7 7
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
DATADEFINITIONER FOR NIP-hjerteinsufficiens
DATADEFINITIONER FOR NIP-hjerteinsufficiens Version 3.2 December 2011 2 Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser er et samarbejdsprojekt mellem regionerne
Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. 20. 1 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer til resultaterne...
Køn Variablen er hentet fra Danmarks Statistiks populationsregister. Opgørelsestidspunkt: 1. januar 2010 Værdier: 1. Mænd og 2.
Bilag 5 Variable i analyserne Køn Variablen er hentet fra Danmarks Statistiks populationsregister. Opgørelsestidspunkt: 1. januar 2010 Værdier: 1. Mænd og 2. kvinder Alder Variablen er hentet fra Danmarks
REGISTRERINGSSKEMA NIP-Apopleksi Landsdækkende
REGISTRERINGSSKEMA NIP-Apopleksi Landsdækkende Apopleksi; Side 1 af 6 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder: Hjerneblødning
Hjerteinsufficiens. Nip-hjerteinsufficiens. National auditrapport 2009
Hjerteinsufficiens Nip-hjerteinsufficiens National auditrapport 2009 21. juni 2008 20. juni 2009 Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser er et samarbejdsprojekt
Det Nationale Indikatorprojekt
Det Nationale Indikatorprojekt Hjerteinsufficiens Dokumentalistrapport Version 3.2 December 2011 Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser er et samarbejdsprojekt
Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS)
Apopleksi; Side 1 af 7 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS) På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi(symptomdebut indenfor
Hjerteinsufficiens. NIP-hjerteinsufficiens. National auditrapport 2011
Hjerteinsufficiens NIP-hjerteinsufficiens National auditrapport 2011 21. juni 2010 20. juni 2011 1. Version: 25112011 Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser
Dansk Hjertesvigtdatabase
Dansk Hjertesvigtdatabase (DHD) National årsrapport 2016 1. juli 2015 30. juni 2016 Kommenteret version 1.0 Indeværende rapport er udarbejdet i et samarbejde mellem databasens styregruppe, Kompetencecenter
Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS)
Apopleksi; Side 1 af 8 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS) På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:
Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA
Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:
Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA
Apopleksi; Side 1 af 7 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:
Dansk Hjertesvigtdatabase
Dansk Hjertesvigtdatabase (DHD) National årsrapport 2012 21. juni 2011 20. juni 2012 Version 1.0 19. november 2012 Henvendelse vedr. rapporten til: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik
HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS
HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han
Forældelse af erstatningskrav efter lov om patientforsikring 19, Højesterets dom af 8. december 2003.
Forældelse af erstatningskrav efter lov om patientforsikring 19, Højesterets dom af 8. december 2003. (Årsberetning 2003) Højesterets dom af 8. december 2003. En patient blev opereret for en nedgroet negl
Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data
Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 [email protected] Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige
Dansk Hjertesvigtdatabase
Dansk Hjertesvigtdatabase (DHD) National årsrapport 2018 1. juli 2017 30. juni 2018 Version 7.0 Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram www.rkkp.dk, Hvorfra udgår rapporten Indeværende rapport
Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos
Dansk Hjertesvigtsdatabase. Dokumentalistrapport
Dansk Hjertesvigtsdatabase Dokumentalistrapport Version 1.1 august 2015 Dansk Hjertesvigtsdatabase er en del af Danske Regioners indikatorprojekter der er et instrument til måling og forbedring af de sundhedsfaglige
REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)
Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge
REGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for stabil angina pectoris Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse
Funktionsattest ASK 280 Brok
Funktionsattest ASK 280 Brok afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller beskæftigelse:..
Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.
Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt
01.09.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.
N O T A T 01.09.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet gynækologi og obstetrik under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere
Forløbsoversigter for den ældre medicinske patient
Forløbsoversigter for den ældre medicinske patient 2. oktober 2012. 1 Indholdsfortegnelse: 1 Forord og indledning... 3 2 Forløbsoversigt for indsatsen før evt. ambulant forløb eller indlæggelse... 4 3
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Dansk Voksen Diabetes Database
Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Datadefinitioner Version 4.2 Januar 2016 2 Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest c/o Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, DK-8200 Aarhus
Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Beregningsregler for indikatorer i DrKOL
1 Beregningsregler for indikatorer i DrKOL Patientpopulation 1 Inklusionskriterier Alle ambulante patienter 30 år med følgende diagnose som aktionsdiagnose: DJ44.X Kronisk obstruktiv lungesygdom, anden.
Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium
Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt og Syddansk Universitet Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Rygcenter Syddanmark
ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center
ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse
GAPS. ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet. E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010
ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet GAPS E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010 Enhed for klinisk kvalitet (EKK) En del at kompetancecenter
Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation
REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)
Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge
Neurologisk Afdeling Hospitalsenheden Vest
Planlagt ambulante patienters oplevelser: Neurologisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 (299) 4,24 U Ventetid - spørgsmål 2 (315) 3,94 Patientinvolvering - spørgsmål
MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE
MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udviklet en række indikatorer, der kan bruges
Standarder og kliniske databaser
National Databasedag i Danske Regioner den 2. april 2014 Standarder og kliniske databaser - behov for begrebs- og metoderevision Cheflæge Paul D. Bartels Om standarder i de kliniske kvalitetsdatabaser
PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation
PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Præsentation af hovedresultater af survey blandt 1720 patienter maj 2011 Eva Draborg, Mickael Bech,
Datasætsbeskrivelse for KIR (CABG og klapoperationer)
Datasætsbeskrivelse for KIR ( og klapoperationer) Variabelnavn Udfald Antal 1 Hospitalsregion (Kode) Regionskode for hospital Hospitalsregion (Navn) Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland
Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Når livsvilkår ændres og nye behov opstår
Når livsvilkår ændres og nye behov opstår National konference 17. juni 2015 Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Nordjylland v. Sophia Anderson og Dorthe P. Jørgensen, ergoterapeut
3.3 Planlægningsområde Nord
3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør
Hjerteinsufficiens. Nip-hjerteinsufficiens. National auditrapport 2010
Hjerteinsufficiens Nip-hjerteinsufficiens National auditrapport 2010 21. juni 2009 20. juni 2010 Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser er et samarbejdsprojekt
DrHOFTEBRUD. Beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog på den nye indikatorsæt med opstart i december 2014
DrHOFTEBRUD. Beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog på den nye indikatorsæt med opstart i december 2014 Nr. Indikatorområde Indikator Nævner Tæller Ekskluderede patienter Uoplyst 1 Præoperativ
FAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE
FAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE Formålet med ordningen har været at undersøge, om en fast tilknyttet læge på et plejecenter kan skabe bedre kvalitet for den ældre. 1 Dokumenteret effekt af ordningen
Dine rettigheder som patient
Noter Dine rettigheder som patient Kommunikation Varenr. 700100 Oplag 1 Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din
Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2014 Årsrapport 2013: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Diagnostisk Center Vejle Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt. Ledende Overlæge Ejler Ejlersen Medicinsk afd.
Diagnostisk Center Vejle Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt Ledende Overlæge Ejler Ejlersen Medicinsk afd. Medicinsk afd. Vejle Sygehus. Specialistsygehus -med særlig fokus på kræft. Hæmatotologi Bred
DEN PALLIATIVE BEREDSKABSVAGT I REGION MIDT
DEN PALLIATIVE BEREDSKABSVAGT I REGION MIDT OKTOBER 2013 1 Den palliative beredskabsvagt i Region Midt Den 1. september 2013 etableredes to palliative beredskabsvagter: Et i Vest med lægedækning fra Hospitalsenhederne
Klinik beskrivelse Hjertemedicinsk sengeafsnit 43-3 HOS
Klinik beskrivelse Hjertemedicinsk sengeafsnit 43-3 HOS 1.0 Organisatoriske forhold på det kliniske undervisningssted 1.1 Præsentation af det kliniske undervisningssted Hjertemedicinsk afsnit er specialiseret
Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive
Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer
bl.a. de overordnede linjer for beslutninger om samling af funktioner og udvikling af stærke faglige miljøer i Region Midtjylland.
!!" # $ # %& '$ Jf. hospitalsplanen for Region Midtjylland modtages der nefrologiske patienter på fem hospitaler i regionen. Det nefrologiske speciale er således repræsenteret på følgende matrikler: Regionshospitalet
L 33 implementering af patientmobilitetsdirektivet
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 L 33 Bilag 2 Offentligt L 33 implementering af patientmobilitetsdirektivet Gennemgangen Introduktion Oversigt over hovedpunkter + generelle udgangspunkter for
Genoptræning og vedligeholdende træning
Genoptræning & vedligeholdende træning Servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kære borger... 3 Genoptræning - Servicelovens 86.1 Formål med genoptræning?... 4 Hvem kan få bevilget
Datakvalitet i kliniske kvalitetsdatabaser SHI Karen Marie Lyng, Gitte Banner-Voigt, Helle B.S Olsen, Charlotte Hedels
Datakvalitet i kliniske kvalitetsdatabaser SHI 2005 Karen Marie Lyng, Gitte Banner-Voigt, Helle B.S Olsen, Charlotte Hedels Hvem slukker branden hos en brandmands datter, når en brandmand går og slukker
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
