Partsstatus i skattesager

Transkript

1 Partsstatus i skattesager Lars Apostoli

2 Retskilder Love og lovforarbejder m.v. Side 2 Forvaltningslovens 9 med forarbejder (FT , Tillæg A, sp ) Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven, pkt Skatteforvaltningsloven 19, stk. 3, 20, stk. 1, 36, stk. 1, 38, stk. 1, 39a, stk. 1, 40, stk. 1, 53, stk. 1 med forarbejder (navnlig FT , Tillæg A, s ).

3 Retskilder Litteratur og vejledninger i øvrigt Side 3 Den Juridiske Vejledning A.A.7.2 (Partsbegrebet) A.A (Høring af sagens parter) A.A (Klageberettigede partsbegrebet) Jan Pedersen, TfS 2012,273 (Det skatteretlige partsbegreb) Karsten Revsbech, Forvaltningsret alm. emner, 5. udg. s. 307 ff. John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udg. s. 128ff og s. 257 ff. Hans Gammeltoft-Hansen m.fl. Forvaltningsret, 2. udg. s. 61 ff. Poul Bostrup m.fl. Skatteforvaltningsloven med kommentarer

4 Retskilder Domme, LSR-kendelser og FOB Side 4 De fleste afgørelser angår de vanskelige tilfælde, hvor den pågældende ikke er direkte og umiddelbart bundet af afgørelsen, men kun har en afledet interesse i sagen. En afledet/indirekte interesse kan dog være så væsentlig og relevant, at den medfører partsstatus (beror på konkret vurdering i det enkelte tilfælde).

5 Hvornår er interessen direkte og umiddelbar? Side 5 Skatteyderen, som er afgørelsens direkte adressat Ægtefæller, der er berørt af sambeskatningseffekter (sml. 37 A i den gamle skattestyrelseslov) Boafgiftslovens 30 (giver hæfter solidarisk med modtager for betalingen af afgift) Afskrivningslovens 45, stk. 3-4 (afgørelse om fordeling af overdragelsessummer er bindende for både køber og sælger) Ejendomsavancebeskatningslovens 4, stk. 6-7 (afgørelse om afståelsessum er bindende for både køber og sælger) Administrationsselskab i sambeskatning?? (sml. DJV ) Bemærk lov nr. 591 af 18/6 2012: ændrede hæftelsesregler siden 1/7 2012

6 Eksempler fra praksis om partsstatus Side 6 LSR-kendelser (uden SKM-nr) af henholdsvis 2/ og 17/ ( ) og ( ): S var administrationsselskab i sambeskatning med datterselskabet, der nu fik nedsat sin skatteansættelse efter at være gået konkurs. Nedsættelsen af skatteansættelsen for datterselskabet skete efter begæring fra kurator i konkursboet. Krav fra konkursbo mod det gamle administrationsselskab om tilbagebetaling af sambeskatningsbidrag en direkte konsekvens af nedsættelsen af skatteansættelsen for datterselskabet. Det gamle administrationsselskab er derfor utilfreds med nedsættelsen af skatteansættelsen for datterselskabet og ønsker at klage over denne Ingen partsstatus for administrationsselskab hvorfor ikke?

7 Eksempler fra praksis om partsstatus Side 7 UfR Ø: Det er ikke tilstrækkeligt, at interessen i afgørelsen er individuel, direkte og væsentlig. Den skal også være relevant i forhold til de omhandlede klageregler m.v. (Forsikringsselskab hæftede for ulovlige bygningsindretninger, når dispensation ikke var mulig) UfR Ø: Den pågældende var ikke omfattet af lovens beskyttelsesinteresse (Lejer i lufthavn, som skulle overholde miljøkrav for lufthavnen) SKM LSR: Eneste lejer i en ejendom, som ifølge lejekontrakten var forpligtet til at betale alle skatter og afgifter på ejendommen ved siden af lejen blev anset for klageberettiget i sag om ejendomsvurdering (forekommer det rigtigt??)

8 Eksempler fra praksis om partsstatus Side 8 SKM LSR, jf. FOB : (udløber af Finwilldommen, jf. UfR H): Spørgsmål om rådgivers interesse i sagens udfald var tilstrækkelig intensiv til at medføre partsstatus Revisor, som havde rådgivet Finwill om anvendelse af elevatormodel Truet med erstatningssøgsmål, hvis Finwill tabte skattesagen Revisor vælger at indtræde som biintervenient i Højesteret, efter at Finwill har tabt i Vestre Landsret (risikoen for erstatningssag var bestemt realistisk) Højesteretssagen vindes Kan revisor få dækket sine advokatudgifter (1½ mio kr.) Hvad siger LSR? Hvad siger Ombudsmand?

9 Eksempler fra praksis om partsstatus Side 9 Ny dom, afsagt af retten i Lyngby den : Selskab A var gået konkurs som følge af afgørelse om forhøjelse af skatteansættelsen. Forinden var selskabet blevet likvideret uden hensyn til skattekravet. Konkursboet anlagde herefter erstatningssag mod aktionærerne (selskaber) og truede tillige ejerne (personer) af aktionærerne med erstatningssag. Der var enighed om, at hvis afgørelsen om forhøjelse af skatteansættelsen var forkert, ville der hverken være grundlag for konkurs eller erstatningssag. De 3 personer, som var ejere af de sagsøgte aktionærselskaber mente at afgørelsen om forhøjelse af skatteansættelsen var forkert og klagede over den til LSR. Havde de klageret/partsstatus?

10 Eksempler fra praksis om partsstatus Side 10 SKM Ø: Sergio Saltari var ejer af et selskab, som gik konkurs. Skatteansættelsen for selskabet blev forhøjet med formodet udeholdt indtægt (skønsmæssig forhøjelse). Ved ansættelsen blev det lagt til grund, at den udeholdte indtægt var sendt videre som maskeret udbytte til Sergio Saltari. Skattesag 1: Vedr. forhøjelse af selskabet (udeholdt indtægt) Skattesag 2: Vedr. forhøjelse af Sergio Saltari (maskeret udlodning) Konkursboet ønskede ikke at klage over forhøjelsen af selskabets skatteansættelse, men det gjorde Sergio. Havde Sergio Saltari klageret/partsstatus i selskabets sag?

11 Eksempler fra praksis om partsstatus Side 11 SKM BR: Var Olav Willadsen og et par andre aktionærer i et likvideret selskab berettiget til at videreføre selskabets klagesag ved LSR? SKM BR: Fortsættelse af sagen spørgsmål om retten til provenuet. SKM er anket dom i ankesag den SKM BR: Retten til eventualkrav på tilbagebetaling af afgift var overdraget til A. A havde derfor partsstatus i klagesagen. Sagen blev afvist fordi A ikke havde foretaget rekursudnyttelse, idet han havde sprunget LSR over. UfR H: Bank var erstatningsansvarlig for kommanditselskabs tab. En enkelt kommanditist i selskabet kunne ikke kræve erstatning for sin forholdsmæssige andel af kommanditselskabets tab. UfR Ø og UfR H: Tilsvarende afgørelser

12 Eksempler fra praksis om partsstatus Side 12 TfS 1999,119 LSR: Afgørelse om at afgiftsbelægge dunke med embellageafgift. Afgørelsens adressat var producenten. Producenten klagede ikke, men det gjorde en kunde, som i sidste ende kom til at betale afgiften, fordi denne blev viderefaktureret, når producenten solgte dunke til kunderne. Havde kunden partsstatus og klageret? SKM LSR: Tilsvarende afgørelse (bilimportør/forhandlerforening) og FOB (arving/dødsboets skattesag) SKM LSR: Medarbejderne i et firma blev beskattet af skattefri rejsegodtgørelse, fordi arbejdsgiveren havde sjusket med kontrollen og betingelserne for skattefrihed derfor ikke var opfyldt. En medarbejder truede med erstatningssag mod arbejdsgiver. Arbejdsgiver ønsker at klage har arbejdsgiveren partsstatus og klageret?

13 Eksempler fra praksis om partsstatus Side 13 SKM LSR: Eventualkrav på tilbagebetaling af moms var overdraget fra A til B. B havde derfor partsstatus og klageret og var derfor også berettiget til omkostningsgodtgørelse vedr. klagesagen (som i øvrigt blev tabt) (Modsat SKM (transport i eventualkrav på moms afvist af LSR næppe OK) SKM LSR: A var hovedanpartshaver i et selskab, som var opløst efter konkurs. Selskabets skatteansættelse var blevet forhøjet, og A var blevet sigtet for skattesvig. A mente, at forhøjelsen vedr. selskabet var ugyldig (fristoverskridelse). Han gjorde gældende, at hvis forhøjelsen vedr. selskabet faldt bort, bortfaldt også grundlaget for sigtelsen af ham. Havde han partsstatus/klageret i selskabets sag?

14 Konsekvenser af manglende partshøring m.v. af evt. andre parter end afgørelsens adressat Side Konsekvenser for skatteansættelsen vedr. A, at der ikke er sket partshøring af part B i forbindelse med behandlingen af A s sag? 2. Konsekvenser for skatteansættelsen vedr. B, at der ikke er sket partshøring af B i forbindelse med behandlingen af A s sag?

15 Konsekvenser af manglende partshøring m.v. af evt. andre parter end afgørelsens adressat Side 15 Konsekvenser for skatteansættelsen vedr. A, at der ikke er sket partshøring af part B i forbindelse med behandlingen af A s sag? Hvis der for B s vedkommende bliver tale om konsekvensændring af rent beregningsmæssig karakter, er partshøring af B slet ikke nødvendig, jf. Den Juridiske Vejledning afsnit A.A og SKM BR og UfR H (SKM ) I andre tilfælde bliver en konkret væsentlighedsvurdering afgørende, jf. f.eks. UfR H (SKM ) og UfR H. Konsekvenser for skatteansættelsen vedr. B, at B ikke er blevet partshørt i forbindelse med A s sag?

16 Andre praktiske problemer i forbindelse med det skatteretlige partsbegreb?? Er partsbegrebet det samme i alle relationer? Bemærk Jan Pedersens overvejelser herom i TfS Høring Aktindsigt Klage Side 16 Andre spørgsmål til overvejelse? Forslag til drøftelse?