arbejdsbetingede LIDELSER

Transkript

1 arbejdsbetingede LIDELSER Anmeldte arbejdsbetingede lidelser Arbejdstilsynets årsopgørelse 2008

2 Anmeldte arbejdsbetingede lidelser Årsopgørelse 2008 Arbejdstilsynet, september 2009 ISBN nr

3 Forord Denne rapport Anmeldte arbejdsbetingede lidelser Arbejdstilsynets årsopgørelse 2008 indeholder generelle oplysninger om sygdomsgrupper, påvirkninger, alder og køn samt brancher vedrørende de sygdomstilfælde, der er anmeldt til Arbejdstilsynet i perioden I Arbejdstilsynets interaktive tabeller på nettet, for perioden er der mulighed for at finde oplysninger om de anmeldte arbejdsbetingede lidelser inden for specifikke branchegrupper og jobgrupper. Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse 2008 udkom separat i juni Arbejdstilsynet, september

4 Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 4 INDLEDNING... 6 ANMELDELSE AF ARBEJDSBETINGEDE LIDELSER... 6 DEFINITIONER OG FORKLARINGER ANMELDTE ARBEJDSBETINGEDE SYGDOMSTILFÆLDE ALDERS- OG KØNSFORDELING SUNDHEDSSKADELIGE PÅVIRKNINGER BRANCHEFORDELING

5 Resumé Anmeldte arbejdsbetingede sygdomme Der er i 2008 anmeldt arbejdsbetingede sygdomstilfælde. Muskel-skeletsygdomme er i 2008 fortsat de mest anmeldte sygdommme og udgør fire ud af 10 anmeldte sygdomme. To tredjedele af muskel-skeletsygdommene er lokaliseret til arm, hånd, nakke og/eller skulder, mens ca. hver fjerde vedrører ryggen. Hver femte anmeldelse drejer sig om psykiske sygdom. Der har i en årrække været en stigning i anmeldte psykisk sygdomme, men stigningen fra 2007 til 2008 har været beskeden. Hudsygdomme, der de sidste to år steg markant, er faldet lidt igen. De udgør ca. 10 pct. af anmeldelserne i Anmeldte kræfttilfælde, der også har været stigende de sidste år, er igen i 2008 højere end nogensinde. Stigningen skyldes blandt andet flere anmeldelser af brystkræft, der nu i visse tilfælde kan anerkendes som en erhvervssygdom. Kræftsygdomme udgør fire pct. af anmeldelserne i For kvinder anmeldes lidt flere arbejdsbetingede sygdomme end for mænd. Sygdomsmønstret er forskelligt for de to køn. Fx anmeldes langt flere øresygdomme for mænd end for kvinder. Aldersmønstret afhænger af sygdomsgruppe, fx anmeldes muskel-skeletsygdomme og hudsygdomme fra tidlig alder, mens øresygdomme(hørenedsættelse) oftest anmeldes efter 50-års alderen. Næsten halvdelen af alle sygdomme anmeldes inden 50-års alderen. Slagterier er den branchegruppe, der har flest anmeldelser i forhold til beskæftigelsen. Tallet er næsten dobbelt så højt som i nogen anden branchegruppe Anmeldte sundhedsskadelige påvirkninger De sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet, der i anmeldelserne angives som årsager til arbejdsbetingede sygdomme, udviser et uændret mønster i forhold til tidligere år. Muskel- og skeletbelastninger udgør 45 pct. af de angivne påvirkninger i anmeldelserne i Det drejer sig især om at løfte, bære, skubbe eller trække byrder samt om repetitivt arbejde (dvs. arbejde med mange gentagne bevægelser). Psykosociale faktorer udgør ca. 25 pct. af de angivne påvirkninger på anmeldelserne i Det drejer sig især om arbejdsrelationer og arbejdsmængde. 4

6 Kemiske og industrielle faktorer udgør ca. 16 pct. af de angivne påvirkninger på anmeldelserne og de biologiske tre pct. i Mere end en tredjedel af de kemiske og industrielle påvirkninger udgøres af vand og sæbe eller vådt arbejde. Fysiske faktorer udgør ca. 11 pct. af de angivne påvirkninger i anmeldelserne i Det drejer sig især om støj. Påvirkningsmønstret er meget forskelligt fra branchegruppe til branchegruppe. Fx udgør muskel-skeletbelastninger mere end 80 pct. af de påvirkninger, der fremgår af anmeldelserne fra Slagterier, mens de psykosociale belastninger udgør mere end 60 pct. af påvirkningerne inden for Undervisning. 5

7 Indledning Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser Arbejdsbetingede lidelser anmeldes primært af læger, der tillige med tandlæger har pligt til at anmelde de sygdomme, som de konstaterer eller formoder skyldes arbejdet 1. For nemheds skyld betegnes anmeldere i det følgende som læger. I denne årsopgørelse anvendes arbejdsbetingede sygdomme som synonym med arbejdsbetingede lidelser. Anmeldelser, hvor der er angivet en diagnose eller en påvirkning, er medtaget i Arbejdstilsynets opgørelser. Det betyder, at der i modsætning til tidligere er medtaget anmeldelser, hvor diagnosen er registreret som uoplyst. Det reelle antal arbejdsbetingede sygdomstilfælde er større end det antal, der anmeldes. En nyere undersøgelse 2 viste, at selv for lungehindekræft og næsekræft, der næsten udelukkende skyldes arbejdsmæssig udsættelse for henholdsvis asbest og træstøv, var der en betydelig andel, som ikke blev anmeldt. Efterfølgende er det på administrativt plan lykkedes at tilvejebringe en fuldstændig rapportering af disse kræftformer. For andre sygdomsgrupper er omfanget af underrapportering fortsat ukendt, men vurderes at være ikke ubetydeligt. Bedre kendskab til sammenhænge mellem arbejde og sygdom, bedre udsigt til anerkendelse af en sygdom som arbejdsbetinget i Arbejdsskadestyrelsen eller øget opmærksomhed på et emne, fx i pressen, kan betyde, at flere tilfælde af arbejdsbetingede sygdomme anmeldes. Disse forhold skal tages i betragtning, når udviklingen i antallet af anmeldelser vurderes. Definitioner og forklaringer Hoveddiagnoser I anmeldelsen kan lægen angive én hoveddiagnose og én bidiagnose. Det er den af lægen angivne hoveddiagnose, der opgøres i tabelmaterialet. Registreringen sker ifølge World Health Organisation s diagnoseklassifikation, ICD10 (International Statistical Classification of Diseases, 10. revision) 3. I årsopgørelsen vises antallet af anmeldelser fordelt på otte sygdomsgrupper, der følger ICD10-klassifikationens inddeling. Før 2007 anvendtes en inddeling i 20 hovedgrupper. 1 Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 950 af 26. november 2003 om lægers og tandlægers pligt til at anmelde arbejdsbetingede lidelser til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen 2 Arbejdsskadestyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, marts 2005, rapport 3 Klassifikation af sygdomme, 2. udgave, 2. oplag, Sundhedsstyrelsen og Munksgaard Oversættelse og bearbejdelse af International Statistical Classification of Diseases and Health Related Problems, WHO ISBN

8 Påvirkninger I anmeldelsen kan lægen angive op til tre skadelige påvirkninger, der vurderes at have medført det arbejdsbetingede sygdomstilfælde. I de fleste tilfælde er der kun angivet én påvirkning, i nogle tilfælde er der angivet to påvirkninger, og i et fåtal af anmeldelser er der angivet tre påvirkninger. Opgørelserne af påvirkninger medtager alle påvirkninger og viser derfor et større antal end antallet af anmeldelser. Påvirkningerne registreres ud fra anmeldelserne på baggrund af en fælles europæisk klassifikation af udløsende skadelige faktorer 4 i arbejdsmiljøet. Brancher Danske virksomheder kategoriseres fra 2008 efter brancheklassifikationen Dansk Branchekode 2007 (DB07) 5. DB07 er en dansk udgave af EU s standardbrancheklassifikation, Nomenclature générale des Activités économiques dans les Communautés Européennes (NACE). Arbejdstilsynet har fulgt omlægningningen fra DB03 til DB07 op med en ny gruppering i 36 branchegrupper. P.g.a. overgangen til DB07 og vanskeligheder med omkodning af tidligere års registreringer er der ikke vist branchefordelinger længere bagud end I en anmeldelse angives den virksomhed, hvor den skadelidte er eller var ansat, da påvirkningen fandt sted, og fra virksomheden udledes branchetilhørsforholdet. Beskæftigelse Arbejdstilsynet modtager tal for beskæftigelsen fra Danmarks Statistik, som opgør antallet af personer, der i november måned har deres primære beskæftigelse i de pågældende brancher. Beskæftigelsestallene omfatter såvel ansatte som selvstændigt erhvervsdrivende. Der findes foreløbigt kun beskæftigelsestal fordelt på DB07 brancher for Registreringsår Anmeldte arbejdsbetingede sygdomme registreres og indgår i opgørelsen for det år, anmeldelsen er indkommet til Arbejdstilsynet og afspejler ikke nødvendigvis det tidsrum, hvor den skadelige påvirkning måtte have fundet sted. Incidens Anmeldeincidenser for arbejdsbetingede sygdomme i branchegrupper er beregnet som antallet af anmeldte tilfælde af arbejdsbetinget sygdom i branchegruppen pr beskæftigede i den pågældende branchegruppe for registreringsåret. Det skal understreges, at disse tal er usikre mål for den reelle hyppighed af arbejdsbetinget sygdom. Det skyldes dels den nævnte underrapportering, dels at beskæftigelsen i anmeldelsesåret (registreringsåret) kan være forskellig fra beskæftigelsen i det tidsrum, hvor den skadelige påvirkning fandt sted. Det er især af betydning for sygdomme med lang latenstid, dvs. hvor der kan gå mange år mellem påvirkning og konstateret sygdom. 4 Population and social conditions 3/2000/E/n 18: CLASSIFICATION OF THE CAUSAL AGENTS OF THE OCCU- PATIONAL DISEASES. 5 Dansk Branchekode 2007 DB07 (Danish Industrial Classification of All Economic Activities 2007), Danmarks Statistik, august

9 1. Anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde Der blev i 2008 anmeldt arbejdsbetingede sygdomstilfælde til Arbejdstilsynet. I perioden varierede antallet af anmeldelser mellem i 2003 og i Antallet af anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde var i 2008 lidt lavere end i Fra steg det markant. Stigningen tilskrives delvist arbejdsskadereformen, som bl.a. indebærer, at listen over anerkendte erhvervssygdomme blev udvidet. Men også andre forhold kan have ført til et øget antal anmeldelser, herunder at en underrapportering er imødegået, bl.a. for hudsygdomme og på kræftområdet. Tabel 1.1 Anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde fordelt på otte sygdomsgrupper og registreringsår Registreringsår Sygdomsgrupper 2003 (pct) 2004 (pct) 2005 (pct) 2006 (pct) 2007 (pct) 2008 (pct) 01 Muskel-skeletsygdomme (48) 5.902(47) 6.922(50) 7.604(44) 7.454(43) 7.038(42) 02 Øresygdomme (13) 1.690(13) 1.597(11) 1.908(11) 1.736(10) 1.900(11) 03 Psykiske sygdomme 1.554(13) 1.951(15) 2.347(17) 2.979(17) 3.319(19) 3.397(20) 04 Hudsygdomme 1.289(11) 1.230(10) 1.229(9) 1.468(9) 2.039(12) 1.696(10) 05 Luftvejssygdomme 465(4) 486(4) 549(4) 649(4) 716(4) 593(4) 06 Sygdomme i nervesystemet 363(3) 469(4) 540(4) 511(3) 511(3) 455(3) 07 Kræftsygdomme 231(2) 215(2) 214(2) 313(2) 562(3) 712(4) 09 Andre sygdomme og uoplyst 647(6) 663(5) 569(4) 1.679(10) 926(5) 898(5) I a l t (100) (100) (100) (100) (100) (100) Tabel 1.1 viser antallet af anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde fordelt på sygdomsgrupper og registreringsår. Ifølge tabel 1.1 udgjorde muskel-skeletsygdomme i pct. af anmeldelserne, mens psykiske sygdomme, øresygdomme og hudsygdomme udgjorde henholdsvis 20 pct., 11 pct. og 10 pct. Fra 2007 til 2008 ses en forøgelse af antallet af anmeldte kræfttilfælde. Det er en fortsættelse af stigningen fra 2005 til 2007 og skyldes altovervejende et øget antal anmeldte tilfælde af brystkræft og af næsekræft. Det vurderes, at der ikke er tale om flere brystkræfttilfælde, men at stigningen i anmeldelser hænger sammen med den nye anerkendelsespraksis i Arbejdsskadestyrelsen, hvorefter brystkræft kan anerkendes som arbejdsbetinget, hvis der har været tale om mange års regelmæssigt natarbejde. Stigningen i anmeldelse af næsekræft der næsten udelukkende skyldes arbejdsbetinget udsættelse for træstøv hænger sammen med, at alle tilfælde nu anmeldes ved en administrativ ordning mellem Sundhedsstyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen. Da denne ordning trådte i kraft midt på året 2007, ses virkningen (stigningen i antal anmeldte tilfælde af næsekraft) også i I 2008 er antallet af anmeldte hudsygdomme faldet efter en markant stigning i Årsagen til stigningen var formodentlig, at der på et årsmøde i januar 2007 for speciallæger i hudsygdomme blev sat særlig fokus på lægers anmeldepligt. Stigningen i anmeldelser i 8

10 2007 sammenholdt med Arbejdsskadestyrelsens opgørelser over stort set uændrede anerkendelsesprocenter for anmeldte hudlidelser, kan derfor samlet set ses som et udtryk for, at der er sket en ændring af anmeldemønsteret: Det kan have udløst en større anmeldegrad, og dermed en mindre underrapportering. Muskel-skeletsygdomme omfatter lidelser i muskler, skelet og bindevæv. I 2008 udgjorde muskel-skeletsygdomme 42 pct. af anmeldelserne og dermed en lavere andel end tidligere år. Figur 1.1: Anmeldte arbejdsbetingede tilfælde af muskel- og skeltbesvær i 2008 fordelt på legemsdel. 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Nakke,skulder,arm,hånd Ryg, rygrad og lænd Ben og fod Andet/uoplyst legmsd. I figur 1.1 vises anmeldte tilfælde af muskel-skeletsygdomme i 2008 fordelt efter lokalisation på kroppen (legemsdel). 65 pct. af de anmeldte tilfælde af muskel-skeletsygdomme vedrører nakke, skulder, arm, hånd og 24 pct. vedrører ryggen. Den stigning i antallet af anmeldte psykiske sygdomme, der er set fra 2003 til 2007, er så godt som ophørt i Stigningen de seneste år falder tidsmæssigt sammen med arbejdsskadereformen, hvor bl.a. posttraumatisk belastningsreaktion blev optaget på erhvervssygdomslisten. Men også anden opmærksomhed om det psykosociale arbejdsmiljø kan have betydet flere anmeldelser. Tabel 1.2: Anmeldte arbejdsbetingede øresygdomme Registreringsår Øresygdomme Hørenedsættelse Tinnitus Lydoverfølsomhed mv Andre øresygdomme I a l t I tabel 1.2 er de anmeldte tilfælde af øresygdomme fordelt på hørenedsættelse, tinnitus (ringen og susen for ørerne), lydoverfølsomhed og andre øresygdomme. Langt de fleste 9

11 anmeldelser vedrører hørenedsættelse. De forholdsvis få tinnitustilfælde kan skyldes, at tabellen er baseret på hoveddiagnoser og ikke bidiagnoser. Tinnitus bliver ofte anmeldt som bidiagnose sammen med hørenedsættelse. Det samme kan gøre sig gældende for lydoverfølsomhed. I gruppen Andre sygdomme og uoplyst rubriceres bl.a. sygdomme i andre sanseorganer, hjerte-karsygdomme, forgiftninger m.fl. samt endelig et mindre antal anmeldelser af forskellige arbejdsmiljøpåvirkninger, hvor diagnosen er registreret som uoplyst. 10

12 2. Alders- og kønsfordeling Tabel 2.1 viser antallet af anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde i årene fordelt på køn, alder og registreringsår. Tabel 2.1: Anmeldte arbejdsbetingede sygdomme fordelt på køn, aldersgrupper og registreringsår Køn/Alder Registreringsår I alt 0-17 år år år år år år år år år år år år år Kvinder I alt år år år år år år år år år år år år år Uoplyst Mænd I alt Uoplyst Uoplyst I alt I a l t Antallet af anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde er højere for kvinder end for mænd - i modsætning til hvad der gælder for anmeldte arbejdsulykker. I 2008 udgør kvindernes andel knap 55 pct., svarende til anmeldelser (tabel 2.1). Næsten halvdelen af alle sygdomme anmeldes inden 50-års alderen. For kvinder anmeldes to tredjedele af sygdomstilfældene inden 50-års alderen. For mænd anmeldes ca. halvdelen inden 50-års alderen. 11

13 Tabel 2.2 viser antallet af anmeldte arbejdsbetingede sygdomme i årene fordelt på aldersgrupper og otte sygdomsgrupper (ICD10). Tabel 2.2: Anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde (seks år) fordelt på alder og otte sygdomsgrupper Sygdomsgruppe (8 grupper) Alder 01 Muskelskeletsygdomme 02 Øresygdomme 03 Psykiske sygdomme 04 Hudsyg domme 05 Luftvejssygdomme 06 Sygdomme i nervesystemet 07 Kræftsygdomme 09 Andre sygdomme og uoplyst I alt 0 17 år år år år år år år år år år år år år Uoplyst I alt Aldersmønstret afhænger af sygdomsgruppen, fx anmeldes både muskel-skeletsygdomme og hudsygdomme fra tidlig alder, men antallet af anmeldelser af muskel-skeletsygdomme stiger med alderen, hvorimod hudsygdommenes antal falder med stigende alder, fremgår det af tabel 2.2. Øresygdomme, som helt overvejende drejer sig om hørenedsættelse, og kræftsygdomme anmeldes derimod senere i livet også efter pensionsalderen. Sygdomme i åndedrætsorganerne anmeldes i alle aldersgrupper. Figur 2.1 viser antallet af anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde i 2008 fordelt på køn og otte sygdomsgrupper. For kvinder udgør muskel-skeletsygdomme 46 pct. af de anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde, mens psykisk sygdom udgør 26 pct. og hudsygdomme 14 pct. For mænd udgør muskel-skeletsygdomme 39 pct. af de anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde. Øresygdomme, psykiske sygdomme og hudsygdomme udgør henholdsvis 21 pct., 11 pct. og 9 pct. 12

14 Figur 2.1: Anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde 2008, fordelt på 8 sygdomsgrupper og køn Muskelskeletsy Øresygdomme gdomme Psykiske sy gdomme Hudsy gdomme Luftv ejssy gdomme Sy gdomme i nerv esy stemet Kræft- Andre sy gdomme sy gdomme og uoply st Kvinder Mænd 13

15 3. Sundhedsskadelige påvirkninger I dette afsnit er der vist oversigter over de skadelige påvirkninger, der er anført i anmeldelserne af arbejdsbetingede sygdomstilfælde. Tabel 3.1 viser fordelingen af påvirkninger for årene 2006, 2007 og 2008, mens figurerne/diagrammerne alene viser fordelingen i Oplysninger om påvirkninger i arbejdsmiljøet, der kan have medført arbejdsbetinget sygdom, opdeles i fem hovedgrupper, kemiske og industrielle faktorer, fysiske faktorer (herunder støj), biologiske faktorer, muskel- og skeletbelastninger og psykosociale faktorer. For hver anmeldelse kan anføres op til tre påvirkninger. Det betyder, at antallet af angivne påvirkninger vil være højere end antallet af anmeldelser. I 2008 er der i anmeldelser af arbejdsbetingede sygdomstilfælde i alt anført påvirkninger i arbejdsmiljøet Tabel 3.1: Antal anmeldte påvirkninger fordelt på påvirkningsgrupper og registreringsår Registreringsår Påvirkningsgrupper 2006 (Pct.) 2007 (Pct.) 2008 (Pct.) 1 Kemiske og industrielle faktorer (18) (18) (16) 2 Fysiske faktorer (12) (11) (11) 3 Biologiske faktorer 668 ( 3) 768 ( 3) 606 ( 3) 4 Muskel- og skelet- belastninger (47) (46) (45) 5 Psykosociale faktorer (21) (23) (25) I a l t påvirkninger (100) (100) (100) I alt anmeldelser Figur 3.1: Påvirkninger 2008, fordelt på påvirkningsgrupper ( pct.) 5 Psykosociale faktorer 25% 1 Kemiske og industrielle faktorer 16% 2 Fysiske faktorer 11% 3 Biologiske faktorer 3% 4 Muskel- og skeletbelastninger 45% 14

16 De anmeldte påvirkninger i 2008 fordelt på de fem hovedgrupper fremgår af figur 3.1. Muskel- og skeletbelastningerne udgør ca. 45 pct., psykosociale faktorer udgør ca. 25 pct., kemiske og industrielle faktorer udgør ca. 16 pct., fysiske faktorer udgør ca. 11 pct., og biologiske faktorer knap tre pct. Der er foretaget en yderligere opdeling af de fem hovedgrupper. Figurerne viser fordelingerne på undergrupper inden for henholdsvis muskel- og skeletbelastninger, psykosociale faktorer, fysiske faktorer, herunder støj, samt for kemiske og industrielle faktorer. Figur 3.2: Muskel- og skeletbelastninger 2008, fordelt på påvirkningsgrupper (pct.) Andre former for belastning 8% Skærmarbejde 6% Arbejdsstillinger 17% Løft, bære, skubbe, trække byrder 31% Repetitivt arbejde 25% Tempoarbejde 2% Andre bevægelser 11% Figur 3.2 viser, at mere end halvdelen (56 pct.) af de anmeldte muskel- og skeletbelastninger drejer sig om at løfte, bære, skubbe eller trække tunge byrder samt såkaldt repetitivt arbejde, dvs. arbejde med mange gentagne bevægelser. Forskellige arbejdsstillinger, fx stående arbejde, knælende eller hugsiddende arbejde eller arbejde med armene løftet over skulderhøjde udgør 17 pct., og andre bevægelser udgør 11 pct.. Belastninger ved skærmarbejde udgør seks pct. Figur 3.3 viser, at mere end halvdelen (53 pct.) af de anmeldte psykosociale faktorer udgøres af de to faktorer arbejdsrelationer og mængdekrav tilsammen. Arbejdsrelationer dækker problemer i relation til chefer eller kolleger, mobning, rolleambivalens og manglende fleksibilitet mellem arbejdstid og fritid, men ikke sociale forhold som fx alenearbejde, arbejde i støj. Traumatiske oplevelser udgør 11 pct. af de anmeldte arbejdsmiljøpåvirkninger. Gruppen dækker bl.a. udsættelse for eller trussel om vold, sexchikane, chok og lignende. Syv pct. af de psykosociale faktorer, der har givet anledning til anmeldelse, skyldes forhold knyttet til tilrettelæggelse af arbejdet, fx overarbejde, ophobet arbejde, skiftende arbejdstider eller 15

17 forskudt arbejdstid. Fire pct. vedrører ringe eller manglende indflydelse på eget arbejde, mens fire pct. har med kvalitetskrav i arbejdet at gøre. Tolv pct. af de anmeldte psykosociale faktorer er i figuren vist som andre psykosociale faktorer og omfatter forhold vedrørende arbejdsrytme, fx manglende mulighed for at holde pauser bundet til arbejdspladsen, lønningsform, fx akkordløn, social kontakt, fx arbejde i støj, så man ikke kan tale sammen, og forskellige risici, fx risiko for at miste arbejdet. Endelig drejer ni pct. af de anmeldte psykosociale faktorer sig om stressbelastninger i øvrigt, dvs. påvirkninger, der ikke er nærmere specificeret på anmeldelsen, og som er udledt af følgende anmeldte diagnoser stressende arbejdsforhold, stress ikke andetsteds klassificeret og belastningsreaktion uden specifikation., når der samtidigt er anført uspecificeret psykosocial påvirkning. Figur 3.3: Psykosociale faktorer 2008, fordelt på påvirkningsgrupper (pct.) Andre psykosociale faktorer 12% Stressbelastninger i øvrigt 9% Traumatiske oplevelser 11% Arbejdsrelationer 28% Tilrettelæggelse af arbejdet 7% M ængdekrav 25% Indflydelse på eget arbejde 4% Kvalitetskrav 4% Figur 3.4 viser at støj mm. udgør 62 pct. af alle anmeldte fysiske påvirkninger, og at vibrationer udgør 12 pct. Under andre fysiske faktorer rubriceres bl.a. indeklimapåvirkninger, lys- og feltpåvirkninger samt termiske påvirkninger. 16

18 Figur 3.4: Anmeldte fysiske faktorer 2008, fordelt på påvirkningsgrupper (pct.) Andre fysiske faktorer 22% Vibrationer 12% Impulsstøj og anden lyd 4% Støj 62% Figur 3.5: Anmeldte kemiske og industrielle faktorer 2008, fordelt på påvirkningsgrupper (pct.) Andre kemiske og industrielle faktorer 6% Metaller og salte 9% Vand,sæbe,rengøringsmidler mm 34% Gasser og opløsningsmidler 9% Støv,fibre,røg og udstødningsgas 21% Beskyttelseshandsker mm 7% Industriprodukter,olier,kosmet ik mm 14% Mere end en tredjedel af de kemiske og industrielle påvirkninger udgøres af vand og sæbe eller vådt arbejde. Under de 9 pct. metaller og salte hører også svejserøg (metalstøv), mens støv, fibre og røg (21 pct.) omfatter andre former for uorganiske partikler. forskellige industriprodukter, olier mm. udgør 14. pct, gasser og opløsningsmidler udgør 9 pct. og handsker 9 pct. De biologiske faktorer udgør kun omkring tre pct. af alle påvirkninger. Omkring en tredjedel af de biologiske faktorer er mikroorganismer (bakterier, virus, skimmelsvampe). En anden tredjedel udgøres af fødevarer og dyreprodukter, mens den sidste tredjedel udgøres af plantemateriale, hovedsagelig træstøv. 17

19 4. Branchefordeling Tabel 4.1 viser antal anmeldte arbejdsbetingede sygdomme i årene fordelt på 36 branchegrupper og registreringsår samt incidensen (anmeldte arbejdsbetingede sygdomme pr beskæftigede) i Tabel 4.1 Anmeldte arbejdsbetingede sygdomme fordelt på 36 branchegrupper og registreringsår Registreringsår Branchegruppe (36 grupper) Beskæft *) Incidens Anlægsarbejde Opførelse og nedrivning af byggeri Færdiggørelse af byggeri Butikker Engros Elektronik Energi og råstoffer Installation og reparation af maskiner og udstyr Kemi og medicin Metal og maskiner Plast, glas og beton Tekstil og papir Transportmidler Træ og møbler Film, presse og bøger IT og telekommunikation Kontor Landbrug, skovbrug og fiskeri Slagterier Nærings- og nydelsesmidler Politi, beredskab og fængsler Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Vand, kloak og affald Frisører og anden personlig pleje Hotel og camping Kultur og sport Rengøring Restauranter og barer Transport af gods Transport af passagerer Daginstitutioner Døgninstitutioner og hjemmepleje Hospitaler Læger, tandlæger og dyrlæger Undervisning Universiteter og forskning Uoplyst og andet I a l t *) Kilde: Danmarks Statistik 18

20 På grund af overgangen til DB07, som blev indført i 2008, og vanskeligheder med omkodning af tidligere års registreringer er der ikke vist branchefordelinger længere tilbage i tiden end Da beskæftigelsestallene relateret til DB07 kun er leveret fra Danmarks Statistik for 2008, har der kun kunnet udregnes incidenser for dette årstal. Andelen af anmeldelser med uoplyst branche er faldet lidt fra 2007 til 2008, men det er stadig således, at mere end en femtedel af anmeldelserne i 2008 mangler oplysning om branche. Dette vanskeliggør en nøjere tolkning af fordelingen på branchegrupper for de øvrige 80 pct., og det betyder, at de beregnede incidenser generelt er for lave. Det er ligeledes usikkert at vurdere udviklingen fra 2006 til 2007, fordi andelen af uoplyst branche ændrer sig. Branchegruppen Kontor har det største antal anmeldte arbejdsbetingede sygdomme. Det er samtidigt den branchegruppe med flest beskæftigede, og anmeldelsesincidensen på 46 anmeldte sygdomme pr beskæftigede i branchegruppen ligger under gennemsnittet på 58 for alle brancher. Slagterier er den branchegruppe, som har det største antal anmeldte arbejdsbetingede sygdomme pr beskæftigede i branchegruppen. næsten dobbelt så højt som nogen anden branchegruppe. Figur 4.1 viser den procentvise fordeling af de arbejdsmiljøpåvirkninger, der i 2008 fremgår af anmeldelserne inden for hver af de 36 branchegrupper. Figuren skal læses som følgende eksempel: I anmeldelserne inden for Kemi og medicin fordeler de oplyste påvirkninger sig mellem ca. 10 pct. psykosociale faktorer, ca. 50 pct. kemiske og industrielle faktorer, ca. fem pct. fysiske faktorer, under en pct. biologiske faktorer og ca. 34 pct. muskel- og skeletbelastninger. Fordelingen er meget forskellig fra branchegruppe til branchegruppe. Fx udgør muskelskeletbelastninger mere end 80 pct. af de påvirkninger, der fremgår af anmeldelserne fra Slagterier, mens de psykosociale belastninger udgør mere end 60 pct. af påvirkningerne inden for Undervisning. 19

21 Figur 4.1 Procentvis fordeling af påvirkninger 2008 på 36 branchegrupper 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 01 Anlægsarbejde 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 03 Færdiggørelse af byggeri 04 Butikker 05 Engros 06 Elektronik 07 Energi og råstoffer 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr 09 Kemi og medicin 10 Metal og maskiner 11 Plast, glas og beton 12 Tekstil og papir 13 Transportmidler 14 Træ og møbler 15 Film, presse og bøger 16 IT og telekommunikation 17 Kontor 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 19 Slagterier 20 Nærings- og nydelsesmidler 21 Politi, beredskab og fængsler 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 23 Vand, kloak og affald 24 Frisører og anden personlig pleje 25 Hotel og camping 26 Kultur og sport 27 Rengøring 28 Restauranter og barer 29 Transport af gods 30 Transport af passagerer 31 Daginstitutioner 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 33 Hospitaler 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 35 Undervisning 36 Universiteter og forskning Alle branchegrupper Psykosociale faktorer Kemiske og industrielle faktorer Fysiske faktorer Biologiske faktorer Muskel- og skelet- belastninger 20