Fondens arbejdsmetode og brug af virkemidler er nærmere beskrevet i Bilag C.

Transkript

1

2 Den politiske aftale om naturgasforsyning og energibesparelser af 29. maj 2001 fastlægger, at fondens virkemidler kan tilbydes erhvervslivet, når der er tale om spin off -effekter af initiativer, der retter sig imod boligsektoren og den offentlige sektor. Særlig gælder dog, at fonden ikke må yde direkte tilskud til erhvervslivet. Elsparefonden placerer som hovedregel sine opgaver, herunder tilskudsadministration, uden for sekretariatet, for at sikre en enkel og effektiv opgaveløsning i forhold til de involverede parter - forbrugere, energiselskaber, forhandlere m.m. Elsparefondens bestyrelse har besluttet, at fonden ikke behandler uopfordrede ansøgninger. Til gengæld modtager fonden gerne idéer og forslag til indsatsområder og konkrete tiltag. Elsparefonden har som særlig opgave at udvikle og afprøve omkostningseffektive virkemidler, der gør det enkelt, sikkert og billigt for forbrugerne at anskaffe energieffektivt udstyr, f.eks. hårde hvidevarer, lavenergipærer eller udskifte elvarme med fjernvarme eller naturgas. Samtidig arbejder fonden på at synliggøre elforbrug og forbrugsmuligheder. Fondens arbejdsmetode og brug af virkemidler er nærmere beskrevet i Bilag C. Bevillingsmæssige forhold Elsparefondens bevilling på Finansloven for 2003 udgør 87 mill. kr., hvoraf 5,4 mill. kr. er øremærket til sekretariatets drift. De 87 mill. kr. svarer til det forventede provenu af den særlige elspareafgift på 0,6 øre/kwh (hvor erhvervslivet er fritaget). Til de 87mill. kr. skal lægges uforbrugte midler fra 2002, der udgør 9,9 mill. kr. Dette betyder, at fonden i 2003 råder over i alt 96,9 mill. kr. Overordnet prioritering Elsparefonden arbejder med tre indsatsområder: Elvarmekonvertering, dvs. skift fra elvarme til hhv. fjernvarme og naturgas. Storforbrugere og det offentlige, samt Husholdningerne Hovedvægten i fondens arbejde har ligget på elvarmekonvertering, som hidtil har beslaglagt ca. 60 mill. kr. årligt. Derudover har fonden gennemført en række tiltag rettet mod husholdningernes køb af energiudstyr. Til gengæld har fonden kun afsat forholdsvis beskedne midler til storforbrugere og det offentlige. I handlingsplanen for 2003 foreslås, at der sker en ændret prioritering, hvor aktiviteterne omkring elvarmekonvertering justeres ned til at beslaglægge ca. halvdelen af fondens midler 50 mill. kr. Dette skyldes, at den samfundsmæssige værdi af elvarmekonvertering - især naturgas - er forringet som følge af, at det specifikke CO 2 -indhold i elektricitet forudsættes at falde markant i de kommende år. Hertil kommer, at gasselskabernes interesse for nye kunder er faldet markant op til en forestående markedsåbning, hvor kunderne frit kan vælge gasleverandør. Elsparefondens tilbud til storforbrugere og det offentlige har hidtil været ganske beskeden. Hovedindsatsen er knyttet til Elsparefondens A-klub, indkøbskrav og pilotprojekter. Det foreslås, at der i 2

3 2003 sker en kraftig styrkelse af indsatsen mod storforbrugere og det offentlige med en række aktiviteter rettet mod bl.a. skoler og kontorer. Det drejer sig om tiltag vedrørende belysning, ventilation, IT- og kontor-udstyr samt synliggørelse af elforbrug. Der foreslås en bevilling på ca. 25 mill. kr. til kampagnetiltag og tilskudsordninger vedrørende belysning, ventilation, IT, herunder en særlig kontorkampagne. Herudover foreslås afsat 7 mill. kr. til øvrige virkemidler vedrørende det offentlige og Elsparefondens A-klub, herunder synliggørelse af elforbrug. I de foregående år har fonden gennemført kampagner rettet imod husholdningernes indkøb af energiforbrugende udstyr. Det foreslås, at indsatsen i 2003 koncentrerer sig om at udbygge oversigter over de vigtigste energiforbrugende produkter og produkt- og prisoplysninger på Internettet, og udvikle værktøjer, der gør det enkelt for forbrugere at analysere og sammenligne elforbrug, mulighed for at få elspareråd samt forberede fremtidige kampagner og tiltag. De samlede udgifter for apparater, analyser, positivlister m.m. udgør ca. 7 mill. kr. Handlingsplanens budget er vedlagt som Bilag E. Elvarmekonvertering skift fra elvarme til fjernvarme eller naturgas Elvarmekonvertering til fjernvarme og naturgas er Elsparefondens hovedopgave. Omlægning fra elvarme til mindre miljøbelastende opvarmningsformer giver, udover varige el-besparelser og miljøfordele, en forbedret udnyttelse af eksisterende fjernvarme- og naturgasnet. I Bilag D beskrives restpotentiale og målsætning for fondens arbejde med elvarmekonvertering i de kommende år. Elvarmekonvertering er, set i et økonomisk perspektiv, særlig interessant, idet fjernvarme- og naturgasselskaberne i lighed med VVS-firmaerne har direkte og betydelige økonomiske fordele af, at elvarmekunderne overgår til kollektiv varmeforsyning. Elsparefondens indsats er møntet på at billiggøre og forenkle elvarmekundernes skift til fjernvarme og naturgas, dvs. fokus på forbrugeren og dennes overvejelser og udgifter i forbindelse med selve konverteringen. Derimod har Elsparefonden ingen muligheder for at påvirke selve prissætningen på elektricitet, fjernvarme og naturgas. Fondens tilskudsstrategi tager udgangspunkt i, at Fonden stiller krav til fjernvarme- og naturgasselskaberne om lave tilslutningsomkostninger, at Fonden indgår rammeaftaler for installation af centralvarmeanlæg til en fast og lav pris med en given kvalitet, som forbrugeren kan vælge at anvende, at Fonden i nogle tilfælde tilbyder rådgivning af den enkelte kunde i forbindelse med lokale kampagner, samt at Fonden yder et direkte tilskud til omstilling fra elvarme. Elsparefonden har medvirket til omstilling af ca el-opvarmede boliger til fjernvarme eller naturgas. 3

4 Elsparefonden laver sideløbende hermed rammeaftaler for installation af komplette centralvarmesystemer, hvor kunden tilbydes en fast pris pr. radiator, uanset husets udformning. Rammeaftaler, der fortløbende publiceres på Internet har medført, at forbrugernes udgifter til installation af centralvarmeanlæg er faldet markant. Samlet set er der et ganske betydeligt restpotentiale for elvarmekonvertering. I fjernvarmeområder forventes der også fremover at kunne opretholdes en høj konverteringsrate med god samfundsøkonomi og stor CO 2 -effekt pr. virkemiddelkrone. Fjernvarmeværker og VVS-firmaer deltager aktivt og forbrugerøkonomien er gunstig for en stor andel af restpotentialet. På denne baggrund forventes der gennemført elvarmekonverteringer årligt i fjervarmeområder i de næste tre år. I naturgasområderne tegner fremtiden sig ganske anderledes. De samfundsøkonomiske omkostninger pr. sparet tons CO 2 er relativt høje, og vil blive forringet i de kommende år, i takt med at elproduktionens specifikke CO 2 -indhold forudsættes nedbragt ganske betydeligt. Samtidig er gasselskabernes interesse for nye kunder reduceret markant forud for markedsåbningen for naturgas i Naturgasselskaberne har meddelt, at de ikke ønsker at bidrage til en prioriteret ordning i På baggrund af den forholdsvis ringe samfundsøkonomi og gasselskabernes faldende interesse forventes der kun konverteret ca. 500 elvarmeboliger i gasområder pr. år i de nærmeste tre år. Som konsekvens af de ændrede forventninger til konverteringsaktiviteter i naturgasområder forventer fonden at anvende ca. 50 mill. kr., mod godt 60 mill. kr. i de foregående år. Storindkøbere og Elsparefondens A-klub Af bemærkningerne til lov om Elsparefonden fremgår, at Elsparefonden skal lave en særlig indsats i forhold til storindkøbere af energi og energiudstyr. Strategien er, at de offentlige og almennyttige institutioner, i kraft af et stort køb af varer og tjenesteydelser, skal virke som markedsåbner for energirigtige apparater og udstyr, til gavn for sig selv og de øvrige forbrugere. Til formålet har Elsparefonden etableret Elsparefondens A-klub, hvor medlemmerne frivilligt kan underkaste sig Elsparefondens indkøbskrav. Fonden vil som modydelse bistå medlemmerne med rådgivning, vejledninger, markedsoversigter, ramme-aftaler m.m. Samtidig har fonden forpligtet sig til at demonstrationsprojekter, så vidt muligt, placeres og afprøves blandt A-klubbens medlemmer. A-klubben var oprindelig tænkt som en forening for offentlige indkøbere, med fokus på indkøb af energiforbrugende apparater. A-klubben har i det seneste år bevæget sig fra blot at arbejde med indkøbskrav for standard-apparater til at formidle vejledninger, fastprisaftaler til muligheder for at spare strøm i forbindelse med etablering og drift af systemløsninger. Der tænkes her især på systemer til belysning, ventilation, køling og IT. Denne udvidelse af A-politikkens indhold betyder, at der åbnes op for en langt større kontaktflade til medlemmerne, men også mere komplicerede problemstillinger. En række medlemmer 4

5 har efterlyst konkret indhold i A-klubben, udover de satte indkøbskrav. Initiativer omkring belysnings- og ventilationssystemer i skolerne har fået en positiv respons. Tilsvarende gælder de første projekter om synliggørelse af elforbrug og mulighederne ved at sammenligne forbrug institutioner imellem. I forbindelse med den politiske aftale af 29. maj 2001, om bl.a. energibesparelser, blev det besluttet, at Elsparefondens A-klub -koncept skulle udbredes og understøttes med initiativer på tilgrænsende områder. Ved samme lejlighed blev det besluttet, at Elsparefondens aktivitetsområde, skulle udvides til også at omfatte erhvervslivet, så længe det drejer sig om spin off - effekter fra fondens tiltag overfor den offentlige sektor og husholdningerne, der bidrager økonomisk til fonden. Dog gælder, at fonden ikke må give tilskud til erhvervsvirksomheder. Bestyrelsen har diskuteret hvorledes opstarten af initiativer, der skal sikre spin off -effekter for erhvervslivet kan komme hurtigt og effektivt fra start. Bestyrelsen må konstatere, at Elsparefonden som ny operatør på erhvervsområdet mangler en central operativ pendant, som råder over andre virkemidler, og ikke er underlagt de samme snævre bindinger som fonden. Bestyrelsen er opmærksom på, at elselskaberne er en væsentlig aktør. Elselskabernes landsdækkende aktiviteter er imidlertid ikke specielt fokuseret på servicesektoren - den del af erhvervslivet, som Elsparefonden reelt har mulighed for skabe tilbud til. Derimod tilbyder de enkelte elselskaber rådgivning lokalt, primært bestående af en kortlægning og anvisning af besparelsesmuligheder, men ikke totalrådgivning. Elsparefonden har opstillet indkøbskrav for en række el-forbrugende apparater. Kravene dækker imidlertid ikke alt relevant udstyr. Opgaven i de kommende år er at supplere med retningslinier for nye områder, ledsaget af positivlister og markedsoversigter på fondens hjemmesider. I de kommende år vil de oplagte indsatsområder omkring systemer være belysning, ventilation/køling og IT og kontorudstyr, der tegner sig for langt hovedparten af det elforbrug i det offentlige samt i erhvervslivet (når der ses bort fra erhvervslivets produktionsprocesser, der ligger udenfor fondens arbejdsområde). Fonden skal i relation til disse systemer opstille retningslinier for såvel nyetablering som drift. Disse tiltag foreslås indarbejdet i samlede kampagner rettet imod henholdsvis undervisningsinstitutioner og kontorer, hvor endvidere tilskud kan bidrage til at fremme udbredelsen af energirigtige løsninger. I 2002 og 2003 er undervisningslokaler og skoler udpeget som særligt indsatsområde. Det foreslås, at der i pilotprojekter for belysning og ventilation udarbejdes to tilskudsordninger. For energirigtig belysning drejer det sig om rammeaftaler for armatur og installationsarbejder, tilskud fra fonden samt rådgivning og tilbud af finansiering fra elselskaberne. Den hidtidige forsøgsordning med certificeret eftersyn af ventilationsanlæg og synliggørelse af elforbrug foreslås gjort permanent. I forlængelse heraf foreslås der etableret en tilskudsordning til investeringer i energieffektive ventilationsanlæg. Energistyrelsen har tidligere haft en tilsvarende ordning for erhvervslivet. 5

6 Kontorer i offentlig og privat regi svarer for et betydeligt elforbrug. Det foreslås, at der iværksættes en kampagne i efteråret 2003, der retter sig mod ventilation, belysning, standby forbrug i IT-udstyr, køling af serverrum samt mere generel synliggørelse af elforbrug. På baggrund af erfaringerne fra ventilations- og belysningsprojekterne i skoler og undervisningslokaler undersøges muligheden for at overføre disse virkemiddel til kontorer. Her kan endvidere trækkes på gode erfaringer fra de tidligere erhvervstilskudsordninger for belysning og ventilation. For IT- og kontorudstyr skal der etableres positivlister med anbefaling af energieffektivt udstyr, markedsoversigter samt anvise veje til at minimere stand by-forbrug. I 2002 er det besluttet at gennemføre en medlemsundersøgelse blandt A-klubbens medlemmer. Undersøgelsen skal sætte fokus på det faktiske indkøbsmønster hos medlemmerne, herunder hvordan aftalerne forvaltes, barrierer håndteres, institutionernes organisering af indkøb m.m. Denne evaluering skal samtidig bidrage til at gøre medlemmerne synlige overfor hinanden og give fonden en øget viden om beslutningsprocesser og barrierer. Fra 1. januar 2003 kan alle el-kunder i Danmark frit vælge el-leverandør. Det betyder, at små som store forbrugere fremover kan indgå aftale med andet elselskab om levering af strøm. I den kommende tid vil elselskaberne markedsføre sine tilbud. Selv om forbrugernes mulighed for at reducere elregningen via besparelser er langt større end via prisen, er den frie konkurrence mellem elselskaber ikke uinteressant. Perspektiverne er lavere elregning, energibesparelser og mindre miljøbelastning. For det første tilbyder en række elselskaber finansiering af el-besparelser, salg af el-besparende udstyr mv. Benytter man sig af disse tilbud, kan der opnås store besparelser i elforbrug og elregning. For det andet er miljøbelastningen på den strøm, der markedsføres, meget forskellig, og det er et aktuelt emne for institutioner med grøn indkøbsprofil og grønne regnskaber. Elsparefonden skal derfor overveje om fonden skal hjælpe medlemmerne med at få en overblik over el-selskabernes tilbud om finansiering af energispareaktiviteter og andre tillægstjenester, samt varedeklaration af den markedsførte strøm. Der foreslås, som allerede nævnt, at der afsættes i alt 7 mill. kr. til tiltag om indkøbspolitik for det offentlige og erhvervsliv, samt at der øremærkes i alt 25 mill. kr. til vidensformidling, positivlister samt tilskud til belysnings- og ventilation, i henholdsvis skoler og kontorer. Husholdninger Husholdningerne svarer for godt 8 TWh (ekskl. 2 TWh elvarme) af det samlede elforbrug i Danmark på ca. 33 TWh. De i alt ca. 2,4 mio. husstandes elforbrug (ekskl. elvarme) koncentrerer sig om en række standardapparater og udstyr, såsom køl/frys, komfur/ovne, vask/tørre, belysning, IT samt radio/tv/musik. 6

7 Elsparefondens indsats i relation til husholdningerne i de følgende år vil koncentrere sig om Udbredelse af de mest energieffektive apparater Brug af el-forbrugende apparater Forbrugernes viden om eget elforbrug (herunder stand by) og besparelsesmuligheder Konceptet med at gøre det enkelt, sikkert og billigt for husholdningerne at handle energirigtig, har fonden i samarbejde med andre aktører på nogle områder haft held med at påvirke, såvel markedets udbud som forbrugernes indkøbsmønstre. Det kan blive aktuelt at gennemføre nye kampagner, hvis der sker markedsændringer eller nye produktområder skal introduceres. Fremover bliver basisopgaven i relation til husholdningerne dog at etablere og vedligeholde produkt- og prisoversigter, og følge udviklingen i udbuddet og salget af de vigtigste apparater og udstyr hvidevarer, IT, radio/tv og belysning. El-forbrugerne skal generelt kunne være sikre på, at fonden kan levere forbrugerrelevant information om de enkelte områder, såvel som specifikke anbefalinger af produkter, der lever op til nærmere fastlagte krav mht. energiforbrug, kvalitet m.m. Med markeds- og prisoversigter, og fortløbende undersøgelser af forbrugernes viden og holdninger i relation til elforbrug og udstyr, vil fonden stå stærkt rustet til at kunne agere og udforme nye initiativer, herunder iværksætte kampagner og informationstiltag, når der er behov herfor. Elsparefonden har gennemført kampagner, der skal fremme udbredelsen af de mest energieffektive apparater og udstyr dem med energimærke A. Opgaven er, at få nye apparater ind i markedet og sikre, at eksisterende effektive produkter opnår en markedsposition, hvor der er stor omsætning, stordriftsfordele og slagtilbud. Indsatsen baseres på en todelt strategi, hvor fonden på den ene side stiller krav til producenter og detailhandel, om et bredt varesortiment, kampagnepriser og informationstiltag fra branchens side, samt i nogle tilfælde yde tilskud i en kort kampagneperiode. På den anden side appellerer fonden, som troværdig og ikke kommerciel part, til forbrugerne med faktuel information, produkt- og prisoversigter på Internet, massekommunikation, hvor fonden anbefaler, understøtter og blåstempler markedsføringen af de energieffektive produkter. Via kickstart -kampagner har Elsparefonden i samarbejde med elsektoren og de berørte brancher haft held til at sætte en markedsforandring i gang. På hvidevareområdet er markedsandelen for A- mærkede produkter steget fra 10 til 60 pct., og udbuddet af A-mærkede apparater på det danske markedet er 6-dobblet i løbet af 3 år. For A-pærer er der tilsvarende etableret en betydelig vækst i udbud og salg. For A-pærer har fonden etableret en særlig positivliste ( der viser lavenergipærer, der udover et lavt energiforbrug, lever op til forbrugerrelevante krav om lyskvalitet, holdbarhed m.m. jfr. målsætningen om, at det skal være sikkert at handle energirigtig. 7

8 For begge kampagner gælder, at privatøkonomien er blevet særdeles attraktiv, samt at en række barrierer for energirigtig indkøb er fjernet eller reduceret produkter i butikkerne, stort udbud, kampagnepriser, produktinformation på Internet m.m. En kampagne omkring stand by-forbrug, i forbindelse med tv, radio og video i 2001, kunne på trods af et lignende koncept, og med et tæt samarbejde med branchen, ikke påvirke det produktudbud og forbrugernes indkøbsvaner. Indkøbsmønsteret efter kampagnen bærer ingen synlige spor af kampagnen, og det eneste kontante resultatet er, at forbrugernes kendskab til stand by problemet nu er større. Denne viden er dog endnu ikke omsat i handlinger. I dette lys var standby-kampagnen særdeles dyr, uanset om der måles i samfundsmæssige omkostninger pr. sparet CO 2 eller i fondens egne udgifter pr. sparet tons CO 2. I 2003 skal nye indsatsområder og virkemidler overvejes, således at fonden har et godt afsæt for kampagnetiltag i det efterfølgende år. Et vigtigt led i kampagneaktiviteterne har været etablering og markedsføring af hjemmesider med oversigter over de mest forekommende el-forbrugende apparater i hjemmet. Den overordnede idé er, at fonden skal kunne yde forbrugerne relevant information på Internettet og anbefale egnet udstyr for samtlige relevante apparatgrupper. Hjemmesiderne skal bl.a. besvare følgende spørgsmål: Hvilke apparater er energieffektive og har en god kvalitet, hvor kan de købes og hvilke forhandlere tilbyder de laveste priser? Fonden forbereder en Internet-baseret elektronisk energirådgiver, der ud fra forbrugernes egne oplysninger om elforbrug, apparater, husstandens størrelse m.m. dels kan give forbrugerne en kvalificeret sammenligning med andre tilsvarende forbrugere, og dels kan komme med konkrete besparelsestiltag udskiftning af apparatur og/eller ændringer/spørgsmål til forbrugsmønster. Forsøg med synliggørelse af elforbrug for enkelte apparater via elmålere, publicering af aktuelt elforbrug på hjemmesider, bør intensiveres som led i en vurdering af om disse forhold er afgørende for forbrugernes handlinger. I forlængelse heraf skal fonden videreudvikle Internet-værktøjer, der gør forbrugerne i stand til at forstå og sammenligne el-forbrug, og give forbrugerne konkrete forslag til energisparetiltag, indkøbsforslag m.m. Energimærkningsordningen og kampagner om A-produkter har været et klart og enkelt budskab, der er kommunikeret enslydende fra elselskaber og Elsparefonden. Energimærket er kendt hos forbrugerne efter at mærket er markedsført i 8 år, A-mærket opfattes tillige som et kvalitetsstempel af forbrugerne. Det ser desværre ikke ud til, at EU's krav for at få energimærke A bliver strammet i de nærmeste år. Dette risikerer at udvande budskabet, idet udbuddet af hvidevarer i løbet af få år bliver et nærmest rent A-marked. Fravær af mærke og profileringsmuligheder for de særligt energieffektive produkter gør, at disse ikke kommer ind på det danske marked. 8

9 I en sådan situation må fonden overveje evt. sammen med andre aktører at opstille egne positivlister over produkter, som fonden anbefaler, ud fra egne kriterier. Fonden har, som allerede nævnt, en positivliste for A-pærer, hvor årsagen dog er en anden - nemlig at energimærkningen ikke inddrager nogle for forbrugerne afgørende kvalitetsaspekter (holdbarhed, lyskvalitet m.m.). Omvendt må fonden konstatere, at den særlige Energipil, der kan sættes på apparater med et lavt el-forbrug, ikke har slået an hos forbrugerne. Mere generelt skal fonden overveje brug af mærknings-ordninger over for forbrugerne, herunder om produkter på Elsparefondens positivlister kan udstyres med et anbefales af Elsparefonden -logo, og hvis muligt, med en klar kobling til A- mærket. Fremtidig strategi for brug, udvikling og drift af internetbaserede aktiviteter Elsparefonden bruger, jf. ovenstående, Internettet som et centralt virkemiddel i alle fondens aktiviteter. De primære funktioner er knyttet til udarbejdelse og drift af positivlister, hvor fonden på de enkelte områder lister de energieffektive produkter på markedet af en given type som Fonden anbefaler. Positivlisterne for de enkelte produktområder indgår og fremstår integreret med fondens øvrige aktiviteter på det enkelte produktområde, men er ikke født eller tænkt sammen på tværs af produktområderne. Mange parter henvender sig til de samme målgrupper om de samme produkttyper, men med andre indfaldsvinkler. Det kan f.eks. handle om brugen af apparaterne, indkøb af apparater, myndighedskrav/sikkerhed, elpriser eller noget helt fjerde. Elsparefonden vil i 2003 udvikle en strategi for dels en integration af egne Internetaktiviteter, dels omkring samspillet med andre myndigheder og aktører, som anvender Internettet til de samme målgrupper omkring de samme produktområder, og endelig omkring mulighederne for fælles udvikling og evt. drift af integrerende applikationer, f.eks. hvor Fondens hårde produkt- og markedsspecifikke oplysninger kombineres med andres mere bløde informationer som et samlet hele overfor forbrugerne. Dette kan også kombineres med samarbejder, hvor man aktivt understøtter og markedsfører hinandens services over for forbrugerne i relevante sammenhænge. I arbejdet vil indgå overvejelser om etableringen af et egentlig strategisk samarbejde med enkelte relevante myndigheder om arbejdsdeling, fælles udvikling og drift, markedsføring mv. på udvalgte områder, dog således at Elsparefondens identitet som afsender ikke lider last. Strategien skal resultere i, at fondens budskaber og tilbud kommer ud til endnu flere forbrugere, at indholdet og kvaliteten i formidlingen styrkes, og at alle samarbejdspartnere får større gennemslagskraft, og sidst men ikke mindst - at fonden får øget kvalitet i både drift og udvikling på en omkostningseffektiv måde. Uhensigtsmæssige rammer for Elsparefondens anvendelse af provenuet fra elsparebidraget Elsparefondens sekretariat forestår udvikling af Fondens tilskudskoncepter, samt administration af Elsparefondens midler. I takt med, at opgaverne har bevæget sig fra hovedsageligt at være tilskuds-administration til i højere grad at arbejde med at kortlægge og fjerne/reducere de barrierer, der forhindrer forbrugerne i at agere energirigtigt, er opgaverne og opgavemængden vokset markant. Af lov om Elsparefonden er sekretariatets størrelse fastsat til 6 medarbejdere. I lyset af, at fonden har bevæget sig fra at være et tilskudssekretariat til en institution, der udvikler og administrerer en 9

10 række virkemidler tilskudsordninger, positivlister, hjemmesider og organisatorisk arbejde omkring storforbrugere - er denne bemanding klart utilstrækkelig. Af lov om Elsparefonden fremgår, at Fonden i så høj grad som muligt skal uddelegere administrative funktioner og i øvrigt trække på ekstern bistand til udviklingsopgaver m.v. Fonden finder grundlæggende, at det er et godt og effektivt koncept. I fondens aktuelle situation er denne mulighed stort set udtømt, og personalemangel i sekretariatet er den begrænsende faktor for en række projekter. Brug af konsulenter til interne strategiske overvejelser er både dyr og uhensigtsmæssig, og bevirker at central viden ikke forankres i fonden. For at varetage Fondens opgaver på en betryggende måde og for at sikre en effektiv udnyttelse af Fondens samlede ressourcer finder Elsparefondens bestyrelse det nødvendigt at konvertere drifts/- konsulentmidler til yderligere årsværk. Dette vil ikke medføre en forøgelse af fondens samlede bevilling, men sikre en mere effektiv udnyttelse af de midler som opkræves hos forbrugerne med det specifikke formål at fremme el-besparelser. Den nuværende uhensigtsmæssige fordeling på henholdsvis løn- og driftsmidler er en betydelig hindring for, at fonden kan varetage og udvikle sine opgaver på en hensigtsmæssig og omkostningseffektiv måde og fortsat opretholde sit høje aktivitetsniveau. 10