Konflikthåndtering i Psykiatrien

Transkript

1 Konflikthåndtering i Psykiatrien

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Begrebsafklaring Formål Mål Metode Fokusgruppeinterview Kursusindhold Det centrale grundkursus Grundkursus til sengeafsnit Tilrettet grundkursus for ambulante enheder Grundkursus for teknisk- administrativt personale Den lokale implementerings- og opfølgningsindsats Vedligeholdelseskurser Undervisning på grund- og vedligeholdelseskurser Undervisning på vedligeholdelseskurser E-læring Uddannelse af vikarer Projektets tidsplan Evaluering Succeskriterier Forankring

3 Konflikthåndtering i Psykiatrien - Udvikling af en konfliktforebyggende kultur 1. Indledning Psykiatriledelsen har i samarbejde med klinikledelser og MED-udvalg besluttet at styrke medarbejdernes kompetenceudvikling inden for konflikthåndtering. Et arbejde, der er iværksat med henblik på at skabe bedre patientforløb, mindre tvang og et bedre arbejdsmiljø på Psykiatriens arbejdspladser. I det følgende beskrives det tværfaglige konflikthåndteringskoncept, som skal danne afsæt for en fremtidig kompetenceudvikling af Psykiatriens medarbejdere inden for konflikthåndtering. Konceptet har som overordnet referenceramme den dynamiske organiseringsog arbejdsform Patientens team, som skal sikre sammenhængende og inddragende patientforløb. Konflikthåndteringskonceptet består af tre elementer; et centralt grundkursus differentieret i forhold til afsnit/ambulatorier til nyansatte medarbejdere, en lokal implementerings- og opfølgningsindsats og vedligeholdelseskurser. Disse vil blive beskrevet og uddybet i det følgende. 1.1 Baggrund Konflikter er komplekse størrelser, der udspringer af indre, psykiske forhold, ydre faktorer og relationelle faktorer. Anna Bjørkdahls (2013) fortolkning af den engelske City-model bidrager netop til en kompleksitetsforståelse af konflikter, hvorfor Psykiatrien i sit teoretiske begrebsapparat tager afsæt i denne model. Derudover er modellen udviklet med henblik på en proaktiv, forebyggende indsats mod vold og aggression. Randomiserede kliniske undersøgelser viser en sammenhæng mellem en indsats mod vold og aggression og tvangsanvendelse. Modellen er således i tråd med Psykiatriens indsatser mod nedbringelse af tvang. Der tages i modellen desuden afsæt i en tilgang til patienter, som understøtter sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum jf. Regionens Strategi Valget af Anna Bjørkdahls fortolkning af den engelske City-model vurderes således at understøtte de målsætninger, strategier, holdninger og værdier, som allerede findes og som yderligere søges udviklet i Psykiatrien. Modellen beskriver tre faktorer hos personalet, som har en positiv effekt på reduktionen af konflikter. Disse tre faktorer er: Anerkendelse af patienterne Følelsesmæssig selvregulering Effektive strukturer i forhold til organisering, regler, rutiner m.m. Derudover opererer modellen med tre niveauer af forebyggelse: Primær forebyggelse, som omhandler hverdagslivet i afsnittet Sekundær forebyggelse, som omhandler risiko for vold i afsnittet Tertiær forebyggelse, som omhandler allerede opstået vold i afsnittet De ovennævnte faktorer og niveauer danner sammen med en mentaliseringsbaseret tilgang ramme om det konkrete indhold på de kurser, der indgår som en del af konflikthåndteringskonceptet. Den mentaliseringsbaserede tilgang afspejles primært i kommunikationsforståelsen og i etik og holdninger til patienterne. 2

4 1.2 Begrebsafklaring Begreber som konflikt, vold og aggression anvendes løbende i det følgende, ligesom begreberne indgår i PRI-dokumenter m.m. Der vil derfor indledningsvist ske en begrebsmæssig afklaring med henblik på at sikre en ensartet forståelse og anvendelse af begreberne. Konflikter defineres som: En konflikt er en uoverensstemmelse, der indebærer spændinger i og mellem mennesker (Center for konfliktløsning). Årsagerne til konflikter kan være multifaktorelle og kan skyldes personlige forhold, interpersonelle forhold, de fysiske rammer og strukturer herunder regler, rutiner, ressourcer og miljø m.m. Konflikter kan føre til aggression og vold, men gør det ikke nødvendigvis. Derudover kan konflikter føre til selvskadende adfærd, trusler og patienter, der forlader sygehuset. Vold defineres som: Risikoen for at den enkeltes adfærd viser tegn på, at han/hun kan blive fysisk, følelsesmæssigt og/eller seksuelt truende over for andre (Klinisk retningslinje om forudsigelse af aggression og vold, inden for kort tid, hos voksne over 18 år indlagt på psykiatrisk sygehus). Aggression defineres som: En hvilken som helst adfærd, verbal, nonverbal eller fysisk, som virker truende (mod en selv, andre eller ting) eller fysisk adfærd, der faktisk har voldt skade (mod en selv, andre eller ting) (Klinisk retningslinje om forudsigelse af aggression og vold, inden for kort tid, hos voksne over 18 år indlagt på psykiatrisk sygehus). 1.3 Formål Formålet med projektet er som beskrevet indledningsvist: At skabe bedre patientforløb At skabe en kultur med mindre tvang At skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø Mål Kompetenceudvikling i forhold til konflikthåndtering skal sikre, at Psykiatriens medarbejdere opnår et højt kompetenceniveau i forhold til forebyggelse og håndtering af konflikter og vold. 1 Henvisning til arbejdsmiljøloven 3

5 2. Metode 2.1 Fokusgruppeinterview Der er som grundlag for udvikling af undervisningsmateriale gennemført fem fokusgruppeinterview med medarbejdere i sengeafsnit og ambulatorier. Interviewene har haft til formål at afdække medarbejdernes forståelse af begrebet konflikt og den betydning, de tillægger dette. Derudover har formålet været at afdække, hvordan medarbejderne fortolker og interagerer i konfliktsituationer. Inddragelse af medarbejderne i planlægningen af undervisningen har desuden haft til hensigt at sikre ejerskab til det nye koncept. Udover fokusgruppeinterviews er der gennemført en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med lægegruppen. Resultaterne fra undersøgelsen er ligeledes blevet anvendt i udviklingen af undervisningsmaterialet. 4

6 3. Kursusindhold Konflikthåndteringskonceptet består som tidligere beskrevet af tre elementer; et centralt grundkursus differentieret i forhold til afsnit/ambulatorier, en lokal implementerings- og opfølgningsindsats og vedligeholdelseskurser. 3.1 Det centrale grundkursus I det følgende beskrives tre grundkurser med tilsvarende indhold, men med en differentiering af indholdet i forhold til målgruppen. Indholdet på kurserne er udvalgt med afsæt i Anna Bjørkdahls tre faktorer til reduktion af konflikter samt de tre niveauer til forebyggelse af vold. Grundkurserne henvender sig som udgangspunkt til nyansatte medarbejdere. I de akutte og intensive afsnit skal alle medarbejdere dog deltage i grundkursus som en opstartspakke i forhold til at skabe en fælles forståelse og tilgang til konflikthåndtering i hverdagen. Dette skal ses i sammenhæng med indsatserne vedrørende nedbringelse af tvang, hvor konflikthåndtering ses som et væsentligt element Grundkursus til sengeafsnit Viden Færdigheder Kompetencer Konfliktforståelse Len Bowers, Anna Bjørkdahl Mentaliseringsbaseret referanceramme (MBT) Kommunikation, etik, holdninger, kultur og sprog Deeskalering Voldsrisikovurdering Afværgeteknikker Slippermodel Organisatoriske rammer/struktur Kunne anvende konfliktnedtrappende kommunikation Kunne deeskalere en opkørt situation Kunne anvende Brøset Violence Checklist i forhold til handleanvisninger Kunne anvende afværgeteknikker, fastholdelsesteknikker, tvangsfikseringsteknikker Kunne håndtere egne og andres følelsesmæssige reaktioner Kunne identificere og evt. afværge en opkørt situation Kunne tage ansvar agere selvstændigt og professionelt i opkørte situationer I situationen kunne reflektere og analysere over egne og andres reaktioner og handlinger Kunne indgå i defusing efter konflikter med henblik på læring og risikovurdering af påvirkninger Kunne samarbejde tværfagligt i konfliktsituationer før, under og efter situation Kunne håndtere og agere professionelt i tvangssituationer, så hverken patient eller personale kommer til skade Kunne reflektere over betydningen af afsnittets holdninger og kultur i relation til konflikter På dette kursus arbejdes på både det primære, det sekundære og det tertiære niveau. Pædagogisk og didaktisk opbygges kurset som en vekselvirkning mellem teorioplæg, kliniknære øvelser og gruppedrøftelser. 5

7 Kurset har en varighed af fire dage og afholdes som et tværfagligt forløb for både pleje- og behandlingspersonale tre gange årligt med 16 deltagere pr. hold og minimum 12 deltagere Tilrettet grundkursus for ambulante enheder Viden Færdigheder Kompetencer Konfliktforståelse Len Bowers, Anna Bjørkdahl Mentaliseringsbaseret referenceramme (MBT) kommunikation, etik, holdninger, kultur Deeskalering Voldsrisikovurdering Planlægning af det ambulante besøg her og nu situation Afværgeteknikker Organisatoriske rammer Kunne anvende konfliktnedtrappende kommunikation Kunne deeskalere en opkørt situation Kunne ændre det planlagte besøg her og nu i forhold til opståede behov Kunne anvende afværgeteknikker Kunne håndtere egne og andres følelsesmæssige reaktioner Kunne identificere og evt. afværge en opkørt situation Kan tage ansvar og kunne agere selvstændigt og professionelt i opkørte situationer I situationen kunne reflektere og analysere over egne og andres reaktioner og handlinger Kunne reflektere over betydningen af afsnittets holdninger og kultur i relation til konflikter Kunne indgå i defusing efter konflikter med henblik på læring og risikovurdering af påvirkninger På dette kursus arbejdes på det primære og det sekundære niveau. Pædagogisk og didaktisk opbygges kurset som en vekselvirkning mellem teorioplæg, kliniknære øvelser og gruppedrøftelser. Kurset har en varighed af tre dage og afholdes som et tværfagligt forløb for både pleje- og behandlingspersonale to gange årligt med 20 deltagere pr. hold. Der skal være 12 deltagere for, at kurset gennemføres Grundkursus for teknisk- administrativt personale Viden Færdigheder Kompetencer Konfliktforståelse Len Bowers, Anna Bjørkdahl Den psykiatriske kontekst Konfliktnedtrappende kommunikation Beredskab ved konflikter Etik og holdninger Kultur Afværgeteknikker Organisatoriske rammer Kunne anvende konfliktnedtrappende kommunikation Kunne anvende afværgeteknikker Kunne håndtere egne følelsesmæssige reaktioner Kunne håndtere egne følelsesmæssige reaktioner Have forståelse for den psykiatriske kontekst Kunne agere selvstændigt og professionelt i opkørte situationer Kunne reflektere over betydningen af holdninger og kultur i relation til konflikter 6

8 På dette kursus arbejdes på både det primære og det sekundære niveau. Pædagogisk og didaktisk opbygges kurset som en vekselvirkning mellem teorioplæg, øvelser og gruppedrøftelser. Kurset henvender sig til teknisk, service- og administrativt personale og har en varighed af én dag og afholdes én gang årligt med 20 deltagere pr. hold. Der skal være minimum 12 deltagere for, at kurset gennemføres. 3.2 Den lokale implementerings- og opfølgningsindsats I tillæg til grundkurserne arbejdes der med en lokal implementering og opfølgning på de enkelte afsnit og ambulatorier. Denne indsats består dels af mulighed for ekstern konsulentbistand og dels af en intern indsats primært forestået af den afsnitsledende sygeplejerske. Centralt i den lokale implementerings- og opfølgningsindsats er, at patienten involveres i åben dialog om konfliktsituationen. Dette understøttes af den dynamiske organiserings- og arbejdsform Patientens team. Den afsnitsledende sygeplejerske/daglige leder er en central person i implementeringen af det nye konflikthåndteringskoncept. Det forventes, at den afsnitsledende sygeplejerske/daglige leder er ansvarlig for afsnittets/ambulatoriets daglige arbejde med: Kommunikation og mødet med den psykiatriske til patient At der afholdes defusing/debriefing. 2 Det er centralt, at der her tages afsæt i det nye konflikthåndteringskoncept, hvor sigtet er at arbejde proaktivt med konfliktsituationer At der udvikles en kultur, hvor supervision anvendes aktivt i afsnittet/ambulatorium som en metode til forebyggelse af konflikter At der udvikles en kultur, hvor relevante redskaber til anvendelse før, under og efter en konflikt anvendes processuelt At sikre patientinddragelse i bearbejdning af konfliktsituationer Den afsnitsledende sygeplejerske/daglige leder har mulighed for konsulentbistand til implementerings- og opfølgningsopgaven. Uddannelsesteamets uddannelses- og udviklingskonsulenter kan inddrages som konsulentbistand til opgaven. Derudover kan det være relevant at inddrage relevante aktører som eksempelvis arbejdsmiljørepræsentanter, vedligeholdelsesinstruktører mfl. 3.3 Vedligeholdelseskurser Vedligeholdelseskurset afholdes som en halv dags undervisning henholdsvis formiddag og eftermiddag afsnits- og ambulatorie vis med fokus på både psykologisk og fysisk træning. Der tages på vedligeholdelseskurserne afsæt i forskellige scenarier, hvor både fysiske og psykologiske/kommunikative kompetencer trænes. Ressourceforbrug til de centrale vedligeholdelseskurser varierer efter afsnitstype og differentieres på følgende måde: 2 Defusing handler om at sikre, at hverken patient eller personale har taget skade i konfliktsituationen. Debriefing handler om, hvad der kan læres af konfliktsituationen 7

9 Akutte og intensive sengeafsnit Psykose-sengeafsnit Mani- og depression sengeafsnit Vedligeholdelseskursus 2 gange årligt med min deltagere pr. hold Ambulante enheder B&U sengeafsnit Service-personale Vedligeholdelseskursus 3 gange årligt med min deltagere pr. hold Vedligeholdelseskursus 2 gange årligmed min deltagere pr. hold Vedligeholdelseskursus 1 gang årligt med min deltagere pr. hold Vedligeholdelseskursus 2 gange årligt med min deltagere pr. hold Vedligeholdelseskursus 1 gang årligt med min deltagere pr. hold 3.4 Undervisning på grund- og vedligeholdelseskurser Den psykofysiske undervisning på grundkurserne varetages af firmaet De Psykofysiske instruktører ved Bjarne Vejgaard, mens den øvrige undervisning varetages af interne undervisere. I forhold til de interne undervisere påtænkes anvendt underviser fra Psykiatriens Uddannelsesteam mfl. De interne undervisere deltager ligeledes på vedligeholdelseskurserne i forhold til det psykologiske og kommunikative vedligehold. 3.5 Undervisning på vedligeholdelseskurser Vedligeholdelseskurserne ændres i forhold til tidligere ved, at der trænes og vedligeholdes kompetencer i både psykofysisk og psykologisk og kommunikativ konflikthåndtering. Dette betyder, at der på vedligeholdelseskurserne deltager tre instruktører; 2 psykofysiske instruktører og en psykologisk/kommunikativ instruktør. Herved sikres et fortsat tæt samspil mellem proaktiv og reaktiv konflikthåndtering. Psykiatrien har i dag 15 vedligeholdelsesinstruktører, som er uddannet inden for fysisk træning, og som også fremover vil få tilbud om at varetage denne funktion under forudsætning af, at de vil indgå i det nye koncept. Derudover uddannes der løbende nye instruktører, når der måtte opstå behov for dette. Vedligeholdelsesinstruktørerne skal 2 gange årligt deltage i et obligatorisk vedligeholdelseskursus af den fysiske træning samt undervisning i didaktiske og pædagogiske overvejelser i forhold til den psykofysiske træning. Endvidere undervises der i den psykologiske/kommunikative tilgang til konflikter, sådan at instruktørerne ligeledes opnår kompetence i dette. Undervisningen varetages af de psykofysiske konsulenter ved Bjarne Vejgaard samt intern underviser. Nye vedligeholdelsesinstruktører skal desuden gennemgå en grunduddannelse til psykofysisk instruktør, som gennemføres i samarbejde med Region Midt. 3.6 E-læring Fælles, tværregionalt E-læringskoncept anvendes som understøttende værktøj i forhold til grundkursus, som led i den daglige implementering og i forhold til vedligeholdelseskurser. Konceptet indeholder casebeskrivelser og refleksionsmateriale og vurderes umiddelbart at være særligt relevant for personale på sengeafsnit. 8

10 3.7 Uddannelse af vikarer Psykiatrien anvender cirka 30 faste vikarer fra det interne vikarbureau, som overvejende har en uddannelse som social- og sundhedsassistenter. Disse tilbydes et grundkursus i konflikthåndtering tilsvarende det kursus, Psykiatriens egne medarbejdere deltager i. 4. Projektets tidsplan I figur 1 ses en tidsplan for udvikling og igangsættelse af Psykiatriens konflikthåndteringskoncept. Projektet er inddelt i en undersøgelses- og udviklingsfase, som påbegyndes i efteråret 2014 og afsluttes i foråret Herefter endelig igangsættelse af de nye konflikthåndteringskurser for både ambulatorier og sengeafsnit i august Præsentation af konceptet psykitri- og virksomhedsledelse, Fokusgruppe-interview/spørgeskema gennemføres November 2014 December 2014 Januar 2015 Februar 2015 Maj 2015 August 2015 Analyse og planlægning af kursusindhold Udvælgelse af undervisere, planlægning af forløb m.m. Kurserne igangsættes for ambulatorier og sengeafsnit Figur 1 9

11 5. Evaluering De enkelte kursusforløb evalueres efter kursets afslutning. Der vil på baggrund af kursusevalueringerne løbende ske en opfølgning og justering af indholdet. 5.1 Succeskriterier Der iværksættes med konflikthåndteringskonceptet en forandringsproces i Psykiatrien hen imod udvikling af en proaktiv, konfliktforebyggende kultur. Det er imidlertid vanskeligt at måle kulturændringer, hvorfor der opstilles en række kvantitative succeskriterier, som kan indikere en ændring i både adfærd og holdning fra det reaktive til proaktive. Der opstilles følgende succeskriterier for projektet: Succeskriterium 1: 90 % anvendelse af Brøset Violence Tjekliste ifølge PRI-retningslinje på samtlige sengeafsnit Succeskriterium 2: September 2016 er antallet af tvangsfikseringer halveret fra nuværende niveau på sengeafsnittene uden, at forbruget af beroligende medicin tilsvarende er steget 3 Succeskriterium 3: September % gennemførelse af APV på voldsrisiko og referater fra tværfaglige samarbejdsmøder Succeskriterium 4: September 2016 antallet af arbejdsskader og sygefravær falder i forhold til baseline for september 2015 Succeskriterium 5: September 2016 forefindes dokumentation for tidlig opsporing af triggerfaktorer og en individuel udformet krise/handleplan Succeskriterium 6: Januar 2017 skal 70 % af personalet have kendskab til og kunne anvende MBT tilgang Uddannelsesteamet og arbejdsmiljøkoordinator er ansvarlige for opfølgning på succeskriterier og rapportering af resultaterne. 3 Indikator afstemmes med øvrige tiltag i forhold til nedbringelse af tvang 10

12 6. Forankring Konflikthåndteringskonceptet forankres i Psykiatriens Uddannelsesteam, HR & kvalitet og Psykiatriledelsen. 11