Bymidteplan for Skive kommune

Transkript

1 Bymidteplan for Skive kommune Hvordan skal Skive by se ud i 2030? Bymidteplanen er en drejebog der skal beskrive hvordan Skive By skal se ud i Planen skal laves sammen med byens borgere og brugere fordi det er borgerne der bygger byen og borgerne der befolker byen. Situationen Skive har de senere år gennemgået forandringer, som har ført til befolkningstilbagegang, tab af arbejdspladser og reduktion af butikker i bymidten. Hvis Skive skal tiltrække nye borgere og virksomheder, eller bare fastholde de nuværende så skal der gøres en ekstraordinær indsats. Indledning Eksistensvilkårene for attraktive og levende købstadssamfund har ændret sig drastisk i de seneste år. Udviklingen koncentrerer sig om de større byer. Arbejdspladser er flyttet til de store byer på østkysten, og en stor del af den danske produktion er flyttet til udlandet. På samme tid har offentlige arbejdspladser og uddannelsessteder gennemgået strukturændringer og reformer, som har ført til en stigende centralisering med reduktioner i antallet af lokale offentlige arbejdspladser som resultat. Detailhandelen har oplevet en tilsvarende centralisering af i form af stadigt større butikscentre i stadigt færre byer. Mange købstæder oplever som følge heraf en reduktion i lokale butikker. Samtidigt er befolkningen blevet betydeligt mere mobil fordi flere har fået bil, hvilket bidrager til centraliseringen af arbejdspladser, uddannelsessteder og indkøbssteder. Det er nødvendigt at markere og styrke Skive By som et synligt vækstlokomotiv for Skive Kommune. Det er allerede synligt, at både Viborg og Holstebro i højere grad har tiltrukket og fastholdt virksomheder, vidensinstitutioner og detailhandel. Denne tendens kan formentlig kun vendes til Skives fordel, hvis der gøres en ekstraordinær indsats for at styrke byen. Problemerne Virksomhederne Virksomhederne foretrækker de byer, hvor der er bedst muligheder for at få ny og veluddannet arbejdkraft. 1

2 Skive Kommune har siden kommunalreformen mistet over 2000 arbejdspladser. Arbejdskraft Flere og flere unge får en højere uddannelse og vælger at at bo og arbejde i og omkring universitetsbyerne. Skive Kommune har siden kommunalreformen været i tilbagegang. Offentlige arbejdspladser Kommunerne har mistet offentlige arbejdspladser i takt med diverse reformer af kommuner og statsinstitutioner. Der er stor sandsynlighed for, at vi kan se frem til yderligere reduktioner. Detailhandel Mindst fire forhold har direkte indflydelse på udviklingen i detailhandlen: 1. Negativ befolkningstilvækst 2. Spredningen af butikker til større og flere butikscentre, som trækker kunder væk fra detailhandelsmiljøet i midtbyen 3. Internethandlen stiger og trækker kunder fra fysiske butikker. 4. Befolkningens øgede mobilitet. Skives potentiale Skive Kommune har meget potentiale at bygge på, det skal blot udvikles og udnyttes systematisk: a. Et bymiljø, som kan gøres meget attraktivt for handel og erhverv b. Byens nærhed til ådal, kyst og havn c. Klima & energibykonceptet d. Mulighed for udvikling af attraktive boligmiljøer e. En stribe meget progressive virksomheder Planlægning løser ikke alle problemer, men kan bruges til at sætte mål, beskrive fremtiden og til at mobilisere erhvervsliv, borgere og organisationer til at medvirke til en dynamisk udvikling. Målsætningen En attraktiv by der er god for borgerne at bo og færdes i og kan tiltrække nye familier, studerende, virksomheder og turister. Der skal være gode levevilkår for alle former for familiedannelser, for singler og for erhvervsaktive familier, for børn, unge, gamle og handikappede. Der skal også være gode etablerings- og eksistensmuligheder for butikker og andre detailvirksomheder, for industri og handelsvirksomheder, for videns- 2

3 og servicevirksomheder ligesom der skal være plads til innovative forretningsinitiativer, virksomhedsnetværk og samarbejde. Borgernes nærmiljø skal tilbyde højkvalitetsboliger, nærhed til natur og rekreative områder, et sundt miljø, billig og vedvarende energi, gode kulturoplevelser, gode uddannelsesmuligheder og ikke mindst adgang til et spændende bymiljø med gode oplevelser og shoppingmuligheder. Udviklingen i Skive skal ikke følge den slagne landevej eller kopiere andre byer. Vi skal udvikle Skive By som et udviklingslokomotiv for hele Skive Kommune. Energibyen Skive Byrådet har vedtaget Danmarks måske mest ambitiøse klima og energistrategi. Med afsæt i klima og energistrategien kan vi markere Skive som et nationalt Showroom for samspillet mellem energihensyn og byers udvikling. Skive by skal også være showroom for virksomhedernes teknikker og produkter. Man skal finde energiløsninger i bygninger, vejbelægninger, bybelysning, grønne områder og anlæg. Resultaterne skal vise omverdenen, at energioptimale løsninger også bidrager til smukke omgivelser. Hvis vi vil det, kan det lade sig gøre. Husk på, at Skive i ca 40 år har markeret sig på energiområdet. Den lærende by Resultaterene kan bruges som drivkraft i udviklingen af kommunens vidensinstitutioner. Det kan ske gennem et samerbejde mellem rådgivere, håndværkere, producenter, uddannelsesinstitutioner og den kommunale administration. Alle har opbygget en betydelig viden om energibesparende foranstaltninger, i tekniske energianlæg og i vedvarende energikilder. Den viden og den erfaring skal bruges til at udvikle Skives virksomheder og uddannelsesinstitutioner og som afsæt for at udvikle en bæredygtig by. Vi vil bruge de erfaringer vi får fra vores innovative byudvikling til at markedsføre byen som vidensby indenfor energi, klima, miljø og bæredygtighed. Skive i den globale verden Skive skal gøres synlig i en global sammenhæng således at vi kan tiltrække borgere og virksomheder fra andre dele af verden. Der skal lægges vægt på, at udvikle et erhvervsmiljø som bygger på ideudvikling, design og videnopbygning. Kommunens uddannelsessteder skal indgå i et vidennetværk med virksomheder og universiteter i andre dele af verden. 3

4 Handelsbyen Skive, rum for oplevelser Skive skal tilbyde et attraktivt handelsmiljø i attraktive rammer. Detailhandelen i bymidten skal gives gode vilkår og byens torve og pladser gågåder skal give plads til markedsaktiviteter, udstillinger, kommercielle og kulturelle begivenheder, og der skal være gode muligheder for etablering af restaurationer og cafemiljøer. Skive skal byde på oplevelser og rummelighed i byens arkitektur, på havnen, i gaderne, i parkerne og de grønne forbindelser mellem by, ådal og kysten. Byens rum og havnen skal give plads til skæg og ballade og demokratiske foranstaltninger, men også til fred og eftertænksomhed. Borgerne skaber byen Det er borgerne der skaber livet i byen. Det er også borgerne der bygger byen. Borgerne har forskellige syn på hvordan livet skal leves og det er sjældent at alle borgere er enige i hvordan deres lokalsamfund skal udvikle sig. Der kan kun opnås enighed gennem dialog. Byen skal udvikle sig på en måde så borgerne kan tage ansvar for deres eget liv uden at de dermed skaber hindringer for at andre borgere kan tage ansvaret for deres liv. Respekt for historien Skive skylder fortidens initiativtagere sin eksistens. Vi skylder kommende generationer at bevare den gamle kulturarv, men i lige så høj grad at skabe noget som de kan være stolte af og finder det værd at bevare. Vores udvikling og det fremtidige byggeri skal derfor være af en sådan standard at vi kan være bekendt at aflevere det til vores efterkommere. Indsatsen Der skal laves en Midtbyplan for Skive By, som er helhedsorienteret og omhandler erhvervsforhold, sociale forhold, byplanmæssige forhold, bygnings og boligforhold, trafik, miljø, kultur, uddannelse og fritid osv. Derfor går planlægningen på tværs af sektorgrænser Gennem planlægningsprocessen kan vi styrke dialogen i Skive By og søge at opnå enighed om udviklingsretningen. Gennem planerne udstikker Byrådet rammerne for borgernes udfoldelse på en sådan måde at den enkelte kan udfolde sig uden at helheden ødelægges eller går tabt. 4

5 Aktørerne 1. Borgerne 2. Butiksindehaverne 3. Liberale erhvervsdrivende 4. Kulturerhverv og -organisationer 5. Interesseorganisationerne 6. Idrætsorganisationerne 7. Turister og andre besøgende 8. Den kommunale administration. En række andre planopgaver skal ses i en sammenhæng med bymidteplanen, det drejer sig aktuelt om Trafikplanen og områdefornyelsen af den vestlige del af Skive By. De gældende planer må ikke være bindende for processe men kan evt. blive genstand for ændringer. Processen Bymidteplanen skal baseres på processer der er mere dynamiske end de traditionelle planlægningsmetoder. Planen skal både handle om de fysiske forhold, men også om, at mobilisere borgere og erhvervsliv ved at inddrage dem i processen med at skabe ny udvikling i Skive. Det er samarbejdet der skaber de fremtidige rammer for udviklingen af Skive Midtby. Eksisterende planlægningsbestemmelser må ikke ses som en begrænsning for udviklingen af Skive By, men blot som afsæt for nogle nye færdselsregler for udviklingen. Procesforløb 1. Indledende borgermøder 2. Temagruppearbejde 3. Udarbejdelse af plandokument 4. Beslutninger i Byrådet 1. Indledende borgermøder Der indledes med f.eks. to borgermøder, som retter sig mod to grupper: *Byens beboere og borgere med almen interesse for Skives udvikling *Byens professionelle brugere og professionelle organisationer. Private borgere og professionelle brugere har ofte modsat rettede ønsker i udgangspunktet af en dialog. Ved at dele grupperne i starten gives der bedre plads til at markere synspunkter hos henholdsvis professionelle erhvervsudøvere og private ønsker og hensyn. 5

6 Programmet for borgermøderne er ens. Der indledes med et indlæg fra en fagperson med inspirerende synspunkter på området. På denne måde får de to grupper fælles referencer, som kan bruges i samarbejdet. På borgermøderne bliver processen præsenteret og deltagerne inviteres til at medvirke i forskellige temagrupper, som skal arbejde videre med udvalgte temaer i et samarbejde med kommunale embedsmænd. Byforum Der dannes et Byforum bestående af repræsentanter for de borgergrupper og enkeltpersoner, som ønsker at bidrage til processen. Byforums opgave er, at koordinere og sammenfatte resultaterne af det fælles arbejde i temagrupperne. Teknisk Forvaltning er sekretariat for Byforum. 2. Temagruppearbejde. Der nedsættes arbejdsgrupper for hvert af de temaer/indsatsområder, som det findes nødvendigt at arbejde med. Temagrupperne arbejder med de udvalgte temaer sammen med kommunale embedsmænd. Derved forankres resultaterne både kommunalt og i borgergrupperne. Resultatet af temagruppernes arbejde drøftes i Byforum, hvor udkastet til Bykataloget også behandles. Bykataloget udarbejdes af Teknisk Forvaltning. Temaemner (kan ændres i løbet af processen) Fysiske temaer: a. Byudvikling og byomdannelse b. Grøn by, sund by c. Trafik og parkering d. Energi og klimabyen e. Byens rum, kulturmiljøet f. By og havn Temaer, som bør overvejes: g. Erhvervsbyen h. Handelsbyen i. Videnbyen/Campus j. Kulturbyen k. Ungdommens by Emnerne rækker udover midtbyen, men er væsentlige input til midtbyens udvikling. 3. Udarbejdelse af Plandokument /Bykatalog 6

7 Temagruppernes resultater indbygges i et Bykatalog, som danner grundlag for et formelt plandokument og behandles i Byforum. 4. Beslutning i Byrådet Bykataloget behandles i fagudvalgene og i Byrådet og danner derefter udgangspunkt for indsatsen i bymidten. Organisering Projektstyring og sekretariat: Teknisk Forvaltning Der nedsættes en tværfaglig kommunal planlægningsgruppe bestående af relevante fagchefer fra forvaltningsgrenene. Temagrupperne bistås af medarbejdere fra Teknisk Forvaltning dvs planlæggere, vejfolk, parkkyndige, natur og miljøfolk og fra klima- og energisekretariatet. Medarbejdere fra afdelinger med særlige kompetencer i processer vil blive inddraget. Økonomi Projektet har ikke på nuværende tidspunkt et overblik over det økonomiske behov. Det skyldes, at behov og omfang af evt. konsulentbistand stadig overvejes eller vi kan klare opgaverne selv. Tidsplan Opgaven forberedes i Maj og juni Processen igangsættes med borgermøder i september eller oktober Oktober/ november/december afsættes til temagruppernes arbejde. I december/januar koordineres gruppernes arbejde og der foretages en sammenskrivning af resultatet i et Bykatalog. Byforum inddrages i drøftelser af Bykataloget, som evt. tilrettes. Bykataloget forelægges de politiske fagudvalg og Byrådet i februar/marts. Tidsplanen er fleksibel, idet den dynamisk proces let kan forskubbe de estimerede tidspunkter. 7