Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL

Transkript

1 HD 4 Semester Erhvervsøkonomisk institut Forfatter: Janni Fries Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL Handelshøjskolen, Århus Universitet 2010

2 1 INDLEDNING PROBLEMFORMULERING Problemstilling Problemdefinition METODE Operationalisering Metodevalgets styringsfaktorer og hovedbestanddele Rammestyringsfaktorer Undersøgelsesformål Interessenter/målgruppe Begrebsdefinitioner AFGRÆNSNING VIRKSOMHEDSORDNINGEN Hvem kan anvende virksomhedsordningen Krav til opgørelser / konti Særlige regler i virksomhedsordningen: Indskudskonto Kapitalafkast Beregning af kapitalafkast Kapitalafkastgrundlag Kapitalafkastsatsen Eksempel på beregning af kapitalafkastgrundlag Opgørelse af virksomhedens indkomst Renteperiodisering Rentekorrektion Beregning af rentekorrektion Hævninger i virksomhedsordningen Indskud i virksomhedsordningen Den udvidede hæverækkefølge Mellemregningskontoen Overskudsdisponering fordele og ulemper PRAKTISK EKSEMPEL PÅ ANVENDELSE AF VSO VALG AF BESKATNING: Konstrueret eksempel med skattemæssige overskud som er svingende/ujævne VALG AF ORDNING Praktisk fremgangsmåde:... 43

3 8.2 Hvornår er virksomhedsordningen bedst? VSO OG SKATTEREFORMEN Intro Renteudgifter og Forårspakken Skatteloft sænkes Top skattegrænsen hæves Bundskatten sænkes Rentefradrag falder Beskatning af kapitalafkast Reformens muligheder Dag til dag rente KONKLUSION KILDEFORTEGNELSE BILAG... ERROR! BOOKMARK NOT DEFINED.

4 1 Indledning Som selvstændig erhvervsdrivende er der 3 frivillige former, hvorefter indkomsten fra erhvervsvirksomheden kan beskattes. Inden for virksomhedsskatteloven kan skattepligtige der driver selvstændig erhvervsvirksomhed vælge at anvende enten reglerne om virksomhedsordningen eller reglerne om kapitalafkastordningen. Hvis den selvstændige erhvervsdrivende ikke vælger at blive beskattet efter reglerne i virksomhedsordningen, beskattes de efter reglerne i personskatteloven (PSL). Det betyder, at indkomsten fra erhvervsvirksomheden bliver beskattet på lige fod med den selvstændiges øvrige personlige indkomst. Virksomhedens skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, dette gælder, lige meget om den selvstændige erhvervsdrivende anvender personskattelovens regler eller virksomhedsskattelovens regler. Det drejer sig om reglerne i ligningsloven, statsskatteloven, afskrivningsloven mv. 1 Skattesystemet for selvstændige erhvervsdrivende kan illustreres som vist nedenfor: Figur 1 2 Det kan være svært for den erhvervsdrivende selv, at finde ud af hvilken beskatningsform der er den mest fordelagtige for lige præcis dennes erhvervsvirksomhed. Dette skyldes bl.a. de komplicerede regler i virksomhedsskatteloven for beskatning efter VSO. Dette er grunden til at mange selvstændige erhvervsdrivende søger rådgivning hos deres revisor. Som revisor er det derfor vigtigt at have tilstrækkelig viden omkring de to beskatningsformer, således at der træffes den rigtige beslutning for kunden. 1 Virksomhedsskatteloven Materialsamling Revitax december 2009 side 3 2 Virksomhedsskatteloven Materialsamling Revitax december 2009 side 3 Side 1 af 54

5 2 Problemformulering 2.1 Problemstilling Som selvstændig erhvervsdrivende er der som udgangspunkt mulighed for at drive virksomhed i personligt regi eller i selskabsform som f. eks anpartsselskab eller aktieselskab. Drives virksomheden i personligt regi, bliver indkomsten i erhvervsvirksomheden som udgangspunkt beskattet efter personskatteloven, det vil sige, at ejeren bliver beskattet progressivt af hele virksomhedens overskud. Hvis virksomheden derimod drives i selskabsform, beskattes overskuddet proportionalt med en skatteprocent på 25%. Fordelene ved at drive virksomhed i selskabsform frem for efter personskatteloven er bl.a., at renteudgifter kan fratrækkes fuldt ud i indkomsten, og et eventuelt overskud kan opspares i virksomheden. Virksomhedsskatteloven blev vedtaget fra og med indkomståret Denne lov blev indført for at gøre beskatning af indtægt for selvstændige erhvervsdrivende mere ensartet, uanset om ejerforholdet var organiseret i selskabsform eller personligt regi. Ændringerne i forhold til personskatteloven bestod i, at virksomhedens overskud skulle beskattes efter en proportional sats på linje med selskabsskatten, og de beløb som ejeren hæver i virksomheden indgår så i ejerens personlige progressivt beskattede indkomst på lige fod med beskatning af løn og udbytte fra selskaber. Virksomhedsskatteloven skulle også medføre, at renteudgifter blev fuld fradragsberettigede i den personlige indkomst igen som ved selskabsform. Formålet med denne opgave er at gøre den komplicerede virksomhedsordning mere overskuelig både teoretisk og praktisk. Herunder vil reglerne i virksomhedsordningen blive holdt op mod reglerne i personskatteloven og se på de skattemæssige konsekvenser ved valg af det ene frem for det andet. Dette projekt tager udgangspunkt i, hvad der ud fra et skattemæssigt synspunkt er mest fordelagtigt for den selvstændige erhvervsdrivende. Baggrunden for dette valg er taget ud fra betragtningen om at den høje indkomstbeskatning i Danmark, som gør, at de skattemæssige overvejelser ofte har stor betydning for den erhvervsdrivende. Det skal dog nævnes, at der også kan være andre forhold vedrørende virksomheden og den erhvervsdrivende, der spiller ind, og derfor kan være årsagen til, at det alligevel ikke gør et valg, ud fra en skattemæssig betragtning, til den mest optimale. Det er dog afgrænset i denne opgave. Side 2 af 54

6 Projektet vil som afslutning beskrive betydningen af den nye skattereform, og hvorvidt denne har betydning for valg af beskatningsform. Det er en fordel for de erhvervsdrivende at begrænse de private hævninger for 2009, da disse er afgørende for hvor stor en del af indkomsten, der skal beskattes efter personlig indkomst og dermed eventuel betaling af topskat, da forårspakken medfører, at den marginale skatteprocent ved topskatte-betaling er nedsat med 7,5% i Derudover hæves topskattegrænsen i 2010 med kr. til efter AM bidrag Problemdefinition. Dette bringer projektet frem til følgende hovedspørgsmål: En analyse af fordele og ulemper ved at blive beskattet efter henholdsvis virksomhedsskatteloven og personskatteloven. Dette spørgsmål operationaliseres med følgende underspørgsmål: 1. Hvordan anvendes virksomhedsskatteloven i praksis? 2. Kan en given erhvervsdrivende opnå den laveste beskatning ved anvendelse af virksomhedsskatteloven eller de almindelige regler i personskatteloven? 3. Hvilken betydning har Forårspakken for valget mellem de to beskatningsformer. Som revisor er det vigtigt at have den fornødne viden til at rådgive kunden således, at denne tager den rigtige beslutning for virksomheden. Hvis man vælger at blive beskattet efter virksomhedsskatteloven, skulle det gerne medføre nogle økonomiske fordele. Men disse fordele skal kunne opveje de ulemper, der er ved at vælge virksomhedsskatteloven. Dette frembringer uopklarede spørgsmål for en virksomhed. Et udsnit af disse ses nedenfor. 1. Hvad er fordelene ved virksomhedsordningen frem for at blive beskattet efter personskatteloven? 2. Hvad er ulemperne ved virksomhedsordningen frem for at blive beskattet efter personskatteloven? 3. Hvad er fordelene ved Personskatteloven? 3 Optimer din virksomhedsskatteordning og få fordel af forårspakken Dansk Revision Side 3 af 54

7 4. Hvornår ved man, at det er en fordel for en given virksomhed at vælge virksomhedsordningen? 5. Hvem kan anvende virksomhedsskatteloven? 6. Hvordan optimeres der med virksomhedsordningen? 7. Hvad betyder den nye skattereform i forhold til virksomhedsskatteloven? 3 Metode Ovenstående spørgsmål vil løbende blive besvaret/belyst i opgaven, for at kunne svarer på underspørgsmålene, som bidrager til en besvarelse af hovedspørgsmålet. Opgaven skal give revisor/rådgiver et overblik over fordele og ulemper, der er ved at vælge den ene beskatningsform frem for den anden samt udruste rådgiver med den mest nødvendige teori og viden om de væsentligste regler, således at forståelsen for virksomhedsordningen bliver så god, at rådgiveren selv kan anvende virksomhedsordningen. 3.1 Operationalisering Underspørgsmål 1 og 2 vil blive besvaret ved hjælp af spørgsmål 1-6 i afsnit 5-8. Se bilag 1. Spørgsmål 5: I afsnit 5 vil virksomhedsordningen generelt blive gennemgået teoretisk, for at revisor/rådgiver er bedst muligt rustet til den praktiske gennemgang. I afsnit 5,1 bliver det gennemgået, hvem der kan anvende virksomhedsordningen. For at give revisorer den bedste forståelse af virksomhedsordning er det nødvendigt at foretage en operationalisering, hvorved ovenstående undersøgelsesspørgsmål gøres målbare ved hjælp af to praktiske eksempler. På denne måde kobles teori og praktisk anvendelse sammen. Spørgsmål 4 og 6: Med eksempler i afsnit 7 og 7.1 får revisor/rådgiver et indblik i, hvordan virksomhedsordningen fungerer i praksis. Der vil blive vist eksempler, hvor det er mest fordelagtigt for den erhvervsdrivende at blive beskattet efter virksomhedsordningen. Det skal dog understreges, at det er en vurdering, som er individuel fra kunde til kunde, eftersom der ikke er nogen virksomheder, der er ens. Så dette vil blot være eksempler, hvor det ud fra en skattemæssig synsvinkel er mest fordelagtig at anvende virksomhedsordningen. Side 4 af 54

8 I eksemplerne vil skatten blive beregnet to gange. Den ene beregning vil vise, hvor meget virksomheden skal betale i skat, hvis den selvstændige erhvervsdrivende vælger at blive beskattet efter personskatteloven. Den anden beregning vil være ud fra den betragtning, at virksomheden bliver beskattet efter virksomhedsskatteloven. På denne måde kan de to beskatningsformer direkte sammenlignes for en given kunde. Det er ud fra disse to resultater, at der vil blive argumenteret for hvilken beskatningsform, der er bedst for lige netop denne kunde. Afsnit 7 og 7.1 belyser ligeledes hvornår man ved, at det er en fordel for en given virksomhed at vælge virksomhedsordningen. Der vil også være eksempler på hvordan indskudskonto, kapitalafkast, opsparet overskud, skattepligtig indkomst, hensat til senere hævning bliver beregnet/opgjort, Det giver et godt indblik i hvordan virksomhedsskatte loven fungere i praksis. Spørgsmål 1,2 og 3: I afsnittet 5.15 analyseres fordele og ulemper ved virksomhedsordningen og personskatteloven. Der tages udgangspunkt i fordele og ulemper omkring virksomhedsordningen, hvorved fordele og ulemper ved beskatning efter personskatteloven indirekte bliver besvaret. Underspørgsmål 3 vil blive besvaret ved hjælp af spørgsmål 7 i afsnit 9. Spørgsmål 7: I Afsnit 9 vil den nye skattereform blive behandlet således, at spørgsmål 7 bliver besvaret omkring skattereformens betydning for virksomhedsskatteloven. Konklusion i afsnit 10 vil samle op på opgaves væsentligste indhold og foretage en samlet konklusion på problemformuleringen, hvor ved hovedspørgsmålet besvares. 3.2 Metodevalgets styringsfaktorer og hovedbestanddele Rammestyringsfaktorer I dette afsnit ses nærmere på de forhold, der danner de overordnede rammer for projektets udformning Undersøgelsens ressourcer Side 5 af 54

9 Projektet er underlagt nogle begrænsede ressourcer, som er vigtigt at tage hensyn til i planlægningsfasen. Det gælder hovedsageligt tidsmæssige begrænsninger, som består i, at projektets interessenter har fastlagt en deadline for rapportens færdiggørelse, som er den 17. maj Der vil blive taget udgangspunkt i sekundære data inden for området, da projektet er tidsmæssigt begrænset, samt da det vurderes, at det til løsning af projektets problemstilling ikke er relevant at anvende en empirisk metode Undersøgelsesformål Formålet med dette projekt er at få lavet en analyse på et forklarende niveau, hvilket betyder, at der er et kernespørgsmål der undersøges, og i dette tilfælde en analyse af fordele og ulemper ved at blive beskattet efter henholdsvis virksomhedsskatteloven og personskatteloven. Denne type undersøgelse giver ikke konkrete løsningsforslag, som det er tilfældet ved det problemløsende / normative niveau men derimod kun en dybere indsigt i området Interessenter/målgruppe Interessenterne til dette projekt er andre revisorer eller på anden måde rådgivere. Personer som ønsker viden og overblik over virksomhedsordningen. De skal kunne bruge netop denne opgave til at skaffe sig mere viden til at rådgive selvstændige erhvervsdrivende omkring den mest fordelagtige beskatningsform i deres konkrete tilfælde Begrebsdefinitioner Forkortelser: VSO: virksomhedsordningen PSL: Personskatteloven. VSL: virksomhedsskatteloven 4 Afgrænsning Virksomhedsordningen: Denne opgave vil dog kun tage udgangspunkt i det skattemæssige aspekt. Opgaven afgrænser derfor andre perspektiver, som kan gøre det mere fordelagtigt at vælge den ene beskatningsform frem for den anden end det skattemæssige. Side 6 af 54

10 Personskatteloven: Det forudsættes at målgruppen har et grundlæggende kendskab personskatteloven, hvorfor den ikke vil blive forklaret detaljeret, med mindre det findes relevant. Regnskabsmæssige krav Der tages udgangspunkt i behandling af de skattemæssige aspekter, hvorfor regnskabsmæssige krav i henhold til for eksempel bogføringsloven ikke vil blive behandlet, der vil dog blive henvist hertil hvis nødvendigt. Selskaber I opgaven bliver virksomhedsordningen og personskatteloven ikke sammenlignet med selskaber, da dette ikke vurderes relevant for hovedspørgsmålet. Der vil dog blive sammenlignet enkelte steder i opgaven, hvor der er tydelige forskelle på de 3 beskatningsformer. Kapitalafkastordningen: Der vil i opgaven blive taget udgangspunkt i afsnit 1 i virksomhedsskatteloven, hvorfor afsnit 2 om Kapitalafkastordningen vil blive afgrænset. Kapitalafkastordningen kan benyttes af den samme gruppe selvstændige erhvervsdrivende, som kan anvende virksomhedsordningen, herunder skattepligtige selvstændige erhvervsdrivende som driver erhvervsvirksomhed i personligt regi. Kapitalafkastordningen er valgfri, og er et forenklet alternativ til virksomhedsskatteloven, eftersom ordningen ikke forudsætter, at den erhvervsdrivende opdeler sin økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi. Der tages udgangspunkt i virksomhedsskatteloven, da den findes mest relevant i forhold til hovedspørgsmålet, hvorfor kapitalafkastordningen ikke vil blive behandlet selvstændigt, men der vil blive henvist hertil hvis det findes relevant 4 Blandede benyttede aktiver: Blandede benyttede aktiver som i nogle tilfælde indgår i den selvstændiges erhvervsmæssige virksomhed, afgrænses i opgaven, da dette ikke findes relevant for hovedspørgsmålet. 4 Virksomhedsskatteloven, med kommentarer af Jakob Mosegaard Larsen. Side 32 Side 7 af 54

11 Afståelse, ophør og omdannelse: Afståelse, ophør og omdannelse vil ikke blive behandlet som et selvstændigt emne, hvis det findes relevant, vil der blive henvist hertil. Skattemæssige problemstillinger: Problemstillingen i opgaven vil udelukkende blive løst ud fra et skattemæssigt perspektiv. Forårspakken: Kun grå felter i figuren afsnit 9 behandles videre i opgaven. Det andre punkter afgrænses, da det vurderes, at disse ikke er relevante i forhold til virksomhedsordningen. Anpartsreglerne: Anpartsreglerne som omtales i afsnit 5.1 vil ikke blive gennemgået yderligere, da det ikke findes relevant for hovedspørgsmålet. 5 Virksomhedsordningen. 5.1 Hvem kan anvende virksomhedsordningen. Hvis den selvstændige erhvervsdrivende ønsker at benytte virksomhedsordningen, skal den erhvervsdrivende drive en personlig ejet selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. virksomhedsskattelovens 1. Virksomheden der drives skal altså være af et vist omfang, den erhvervsmæssige aktivitet skal ske nogenlunde regelmæssigt og over en vis periode. Derudover skal virksomheden drives for egen regning og risiko og med indtjening for øje som mål. Man kan med andre ord ikke benytte virksomhedsordningen, hvis man driver hobbyvirksomhed. Hvis en skattepligtig udlejer et hus eller sommerhus, og derfor ikke selv har mulighed for at benytte ejendommen, betragtes det som en selvstændig erhvervsdrivende med mulighed for at anvende virksomhedsordningen. Medejere af et interessentskab eller kommanditselskab kan som udgangspunkt også anvende virksomhedsordningen. Virksomhedsordningen kan ikke anvendes i tilfælde, hvor virksomheden er omfattet af nogle særlige regler om anpartsvirksomhed kaldet anpartsreglerne 5 5 Pjece om virksomheds og kapitalafkastordningen. Side 8 af 54

12 5.2 Krav til opgørelser / konti Indskudskonto, jf. VSL 3 stk. 2 (ved indtræden/ ved hver årsafslutning) - Det er virksomhedens egenkapital. Den kan sammenlignes med aktiekapital i selskaber. Kendetegn: indskudte kontanter, værdi af virksomhed, aktiver. Reguleres for hævning ud over årets resultat samt kontante indskud. Indskudskontoen opgøres ved, at tage de erhvervsmæssige aktiver der indskydes erhvervsmæssig gæld. Hvis gælden er større end aktiver, sættes indskudskontoen til nul. Der er mulighed for at indskyde privat gæld, hvorved indskudskontoen bliver negativ med det indskudte beløb. 6 Kapitalafkastgrundlag jf. VSL 8 (ved indtræden / årligt) - Virksomhedens skattemæssige egenkapital. Reguleres årligt med bevægelser på balancen samt årets resultat. 7 Konto for opsparet overskud, jf. VSL 10 stk. 2 (hvis der er opsparet) 8 Hensat til senere hævning. (hvis der hensættes) 5.3 Særlige regler i virksomhedsordningen: Udover førnævnte krav og konti er der følgende specielle regler/begreber, som revisor skal være opmærksom på. Hævninger hæverækkefølge hævesystemet Kapitalafkast Opsparing i virksomhedsordningen Overskudsdisponering Rentekorrektion Behandling af underskud fra virksomheden mellemregningskonto 6 Virksomhedsskatteloven med kommentarer af Jakob Mosegaard Larsen. Side 97 7 Virksomhedsskatteloven med kommentarer af Jakob Mosegaard Larsen. Side 97 8 Virksomhedsskatteloven med kommentarer af Jakob Mosegaard Larsen. Side 97 Side 9 af 54

13 5.4 Indskudskonto. Indskud består af værdier, som overføres fra den skattepligtige til virksomheden. Dog ikke beløb som bogføres på mellemregningskontoen som beskrevet ovenfor. Reglerne vedrørende indskudskontoen fremgår af virksomhedsskattelovens 3 Indskudskontoen opgøres ved indtræden i virksomhedsordningen og reguleres ved yderligere indskud og hævninger, som overstiger virksomhedens overskud. Derudover reguleres årligt hvor årets indskud lægges til og overførsler til den skattepligtige, der ikke er overskud, fradrages. Særligt omkring ejendomme skal nævnes, at hvis den skattepligtige har anvendt virksomhedsordningen tidligere, og dette tilmed er inden for de sidste 5 år, skal en fast ejendom medregnes, til den samme værdi som da virksomhedsordningen sidst blev anvendt. Hvis ejendommen derimod er erhvervet i den tid, hvor den skattepligtige har anvendt virksomhedsordningen, medregnes ejendommen til den kontante anskaffelsessum. Hvis virksomhedsordningen ikke tidligere har været anvendt, medregnes fast ejendom til den kontante anskaffelsessum, eller med den ejendomsværdi som ejendommen er fastsat til ved indkomstårets begyndelse. 9 Indskudskontoen opgøres som aktiver - passiver. Indskudskontoen kan ikke være negativ. I tilfælde af negativ saldo sættes saldoen på indskudskontoen til 0, hvis den skattepligtige erhvervsdrivende kan dokumentere, at alle aktiver og passiver vedrørende virksomheden er med i opgørelsen, og at gælden er erhvervsmæssig. Hvis indskudskontoen er negativ på grund af privat gæld, foretages der rentekorrektioner. På denne måde undgår den skattepligtige rentekorrektioner, som ellers sikre at renteudgiften på privat gæld får en skatteværdi svarende til et tilsvarende privat lån i et pengeinstitut. Hvis kontoen har en negativ saldo, kan denne saldo ikke fradrages. 10 Reglerne for kapitalafkast og rentekorrektion sikre, at det bliver skattemæssigt neutralt, selvom der indgår privat gæld i virksomhedsordningen. 9 Virksomhedsskatteloven med kommentarer af Jakob Mosegaard Larsen. Side Virksomhedsskatteloven med kommentarer af Jakob Mosegaard Larsen. Side Side 10 af 54

14 Hvis gæld indfries efterfølgende ved hjælp af privatøkonomien, anses beløbet for indskudt i virksomheden og øger dermed indskudskontoen. Indestående på indskudskontoen er et udtryk for, et beløb som er indskudt, og som allerede er blevet beskattet. Dette beløb kan derfor skattefrit føres ud af ordningen som tilbageført indskudskapital. Hæverækkefølgen skal dog overholdes. Der er ingen krav om indskudskapital i virksomhedsordningen, så der er mulighed for at fremmedfinansiere det hele. Private aktiver som for eksempel indbo kan ikke indgå i virksomheden. Blandede benyttede aktiver på nær biler samt nogle ejendomme kan ikke indgå i virksomheden. Driftsmidler medtages til den afskrivningsberettigede saldoværdi. Andre løsøregenstande medregnes til markedspris (kostpris for lager) med undtagelse for husdyr, samt varelagre som opgøres efter reglerne i henholdsvis lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger og lov om den skattemæssige opgørelse af varelagre. Øvrige aktiver medtages til anskaffelsessummen - skattemæssige afskrivninger. Driftsmidler der kun har været anvendt privat men, som udelukkende skal anvendes til erhverv, medtages til handelsværdien Kapitalafkast Kapitalafkast svarer til den forrentning ved alternativ placering, der kunne have været opnået af den kapital, som den skattepligtige har investeret i sin virksomhed. Kapitalafkastet kan kun beregnes, hvis virksomheden har en positiv egenkapital, og hvis der er overskud i virksomheden. Kapitalafkastgrundlaget viser værdien af virksomheden dels ved indtræden i virksomhedsordningen dels ultimo hvert år. Den eneste forskel der er på kapitalafkastgrundlag og balancen er specielle poster og faste værdiansættelser: Ejendomme Kreditforeningsgæld (skal være til kursværdien) Mellemregning 11 Virksomhedsskatteloven med kommentarer af Jakob Mosegaard Larsen. Side Side 11 af 54

15 Hensættelse til senere hævning Fordelen er, at der kan flyttes noget fra den personlige indkomst til kapitalindkomst, dette giver en skattemæssig besparelse på op til 31% (56% - 25%) se figur 2 personbeskatning. Fra er der desuden bundfradrag på kr. når positiv nettokapitalindkomst skal medregnes i topskattegrundlaget. Se afsnit 9.1 Hvis beregningen af kapitalafkastet giver et negativt resultat, sættes kapitalafkastet altid til 0 kr. Kapitalafkastet kan ikke overstige årets skattepligtige overskud. Der kan kun beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast, hvis virksomhedens regnskabsperiode er under 12 mdr., det år man opstarter virksomheden. Kapitalafkastet kan opspares, dog skal den del af kapitalafkastet, som vedrører finansielle aktiver tvangshæves. Ved beregning af kapitalafkastet af de finansielle aktiver medregnes fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser ikke. 12 Den del af virksomhedens overskud, jf. virksomhedsskatteloven 4 stk 1, som betragtes for kapitalafkast og som vedrører finansielle aktiver, betragtes som hævet og indskudt på indskudskontoen, med mindre at den er overført fra virksomheden til den skattepligtige i løbet af indkomståret, eller afsat til senere hævning inden fristen for indgivelse af selvangivelse udløber. Finansielt kapitalafkast vedrører finansielle aktiver, bortset fra fordringer som er erhvervet gennem salg af varer og tjenesteydelser. Den del af kapitalafkastet der netop vedrører fordringer, der er erhvervet gennem salg af varer og tjenesteydelser, eller som slet ikke vedrører finansielle aktiver, kan derimod opspares i virksomhedsordningen. Denne bestemmelse eksisterer, for at undgå at den skattepligtige indskyder f.eks. obligationer i virksomhedsordningen og dermed opsparer renter til en foreløbig skatteprocent på Det er almindeligvis uhensigtsmæssigt at opspare kapitalafkast, da der normalt ikke beregnes arbejdsmarkedsbidrag af kapitalafkast, da det beskattes som kapitalindkomst. Hvis kapitalafkastet opspares, bliver det opsparede beløb eksklusiv den tilhørende virksomhedsskat tillagt kontoen for opsparet overskud. Når der efterfølgende hæves af det opsparede overskud, kan der ikke skelnes mellem, hvad der er opsparet kapitalafkast, og hvad der er opsparet resterende overskud. Det betyder, at alle hævninger fra kontoen opsparet overskud med tilhørende 12 Virksomhedsskatteloven Materialsamling Revitax december 2009 side Virksomhedsskatteloven med kommentarer af Jakob Mosegaard Larsen. Side s. 161 Side 12 af 54

16 virksomhedsskat vil indgå i den personlige indkomst, på denne måde indgår opsparet kapitalafkast i grundlaget for beregning af topskat og arbejdsmarkedsbidrag Beregning af kapitalafkast. For at beregne kapitalafkast skal der bruges to elementer kapitalafkastgrundlaget samt kapitalafkastsatsen. Kapitalafkast, jf. 7 i VSL beregnes ved at gange kapitalafkastgrundlaget (egenkapitalen) med kapitalafkastsatsen. 15 Kapitalafkast = kapitalafkastgrundlag * kapitalafkastsats Eller: Finansielt kapitalafkast = værdi af finansielle aktiver * kapitalafkastsats 5.6 Kapitalafkastgrundlag. Kapitalafkastgrundlaget er et udtryk for den egenkapital, den erhvervsdrivende har bundet i virksomheden. Til forskel fra indskudskontoen fastfryses værdiansættelsen af virksomhedens aktiver ikke. Kapitalafkastgrundlaget opgøres som virksomhedens aktiver med fradrag af gæld, jf. virksomhedsskattelovens 8. Kapitalafkastgrundlaget påvirkes af følgende 16 : Indskud og hævninger i årets løb. Virksomhedens resultat Ændret værdiansættelse af aktiver og gæld Løbende skattemæssige nedskrivninger af eventuel goodwill. Saldoen på kontoen for hensat til senere hævning Indestående på mellemregningskontoen 14 Virksomhedsskatteloven Materialsamling Revitax december 2009 side Pjece om virksomheds og kapitalafkastordningen Virksomhedsskatteloven Materialsamling Revitax december 2009 side 45 Side 13 af 54

17 Fast ejendom medtages som udgangspunkt til den kontante anskaffelsessum med tillæg af eventuel forbedring mv. Ændring af ejendomsvurderingen påvirker ikke kapitalafkastgrundlaget Kapitalafkastsatsen. Kapitalafkastsatsen er en beregnet rente, som fastsættes en gang årligt og er et udtryk for en gennemsnitlig obligationsrente for de første 6 måneder, jf. virksomhedsskattelovens Eksempel på beregning af kapitalafkastgrundlag. Aktiver: Ejendom vurdering 2008 Obligationer (kursværdi på starttidspunktet kr kr. Passiver: Gæld til varekreditorer: Kassekredit kr kr. De finansielle aktiver udgør kr. Kapitalafkastgrundlaget udgør ( kr kr kr kr.) Kapitalafkastsatsen udgør f.eks.5% (2008) Kapitalafkast = * 5% = kr. Finansielt kapitalafkast som tvangshæves: Eller: kr *0,05 = kr. Side 14 af 54

18 5.7 Opgørelse af virksomhedens indkomst. Når virksomhedens indkomst opgøres, skal de almindelige skatteregler følges (VSL 6 stk 1), der er dog krav om, at der foretages fuld rentedisponering. Når virksomhedens indkomst er opgjort, og indkomsten skal beskattes, så er der 4 beskatningsmuligheder: Hos medarbejdende ægtefælle som personlig indkomst. Hos ejeren som kapitalindkomst Hos ejeren som personlig indkomst I virksomheden Beskatningen finder sted alt efter hvor meget, ejeren har hævet i virksomheden. Hævninger består af: Kontant udtræk Private andele inkl. moms Fri bil Rentekorrektion Forbrug af egne varer inkl. moms Punkt 2 til 5 anses for hævet, men der må ikke følge kontante penge med. Det vil sige, at det der anses for hævet forøger virksomhedens indkomst og de foretagne hævninger. 17 Når den skattepligtige indkomst skal opgøres, tages der udgangspunkt i virksomhedens regnskabsmæssige resultat fra årsrapporten. Der er dog nogle poster, der skal tages hensyn til, da der er afvigelser mellem årsregnskab og skatteregnskab. De vigtigste poster ses nedenfor: Advokat og revisorudgifter. - Der er bl.a. ikke skattemæssigt fradrag for advokat og revisoromkostninger, hvis de vedrører skattesager. Repræsentationsudgifter. 17 Virksomhedsskatteloven Materialsamling Revitax december 2009 side 30 Side 15 af 54

19 - Der er regnskabsmæssigt fradrag for 100 %, men der skattemæssigt er 25 fradrag Rejseudgifter. - Skal være 100 % erhvervsmæssige, hvis der skal opnås fradrag skattemæssigt. Bøder. - Der er intet fradrag skattemæssigt for bøder. Varelager. - Varelagernedskrivning for ukurans. For at der skal kunne opnås skattemæssigt fradrag, skal nedskrivningen vedrøre teknisk, økonomisk ukurans. Hvis dette er tilfældet, kan der opnås skattemæssigt fradrag på 50% første år og dernæst 25% 2. og 3. år. Driftsmidler. - Regnskabsmæssigt afskrives der kun for det antal måneder i anskaffelsesåret, hvor personen har ejet det. Afskrivningerne beregnes ud fra den forventede økonomiske levetid. - Skattemæssigt kan der afskrives for hele året, selv om driftsmidlet først er anskaffet i december måned. Der kan afskrives skattemæssigt med op til 25% pr. år af anskaffelsessummen, for driftsmidler der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Debitorer. - Skattemæssigt kan der først opnås fradrag skattemæssigt, når tabet er realiseret. Forudbetalte omkostninger. - Regnskabsmæssigt skal der periodiseres. Skattemæssigt er der fuldt fradrag for forudbetalte omkostninger for op til 12 måneder. Forbrug af egne varer. - Anses for privat hævet. Låneomkostninger. - Regnskabsmæssigt amortiseres låneomkostningerne. Skattemæssigt kan der opnås fradrag, hvis det er aftalt ved lånets optagelse, at det løber på under 2 år. Hvis der ikke er nogen aftale, eller hvis aftalen lyder på over 2 år, er der intet fradrag skattemæssigt. Eksempel på opgørelse af skattepligtig indkomst: Side 16 af 54

20 Tag udgangspunkt i årsregnskabets resultat. Årets resultat, jf. Årsregnskabet: Kr Advokat og revisor udgifter, ej skattemæssigt fradrag (vedr. skattesag): Kr Repræsentation, kr ej fradrag Kr Regnskabsmæssige afskrivninger Kr Skattemæssige afskrivninger: Kr Skattepligtig indkomst virksomhed: = Kr Renteperiodisering. Der skal altid ske periodisering af renteindtægter og udgifter, således at de er med i det regnskabsår de vedrører. Kravet om periodisering omfatter renter af fordringer og gæld, som indgår i virksomheden. Reglerne er ændret med virkning fra 1. januar 2000 i LL 5 stk. 5. Ændringerne betyder, at en person som driver erhvervsmæssig virksomhed, frit kan vælge at periodisere sine renteindtægter og udgifter i stedet for at anvende forfaldsprincippet. Det betyder, at der skal anvendes samme princip for private og erhvervsmæssige renter. For de erhvervsdrivende der anvender virksomhedsordningen, har LL 5 stk. 5, den betydning, at den erhvervsdrivende kan vælge også at periodisere sine private renteudgifter. Hvis den erhvervsdrivende har anvendt virksomhedsordningen og har foretaget periodisering efter LL 5 stk. 5, indebærer dette, at der fortsat skal foretages periodisering af samtlige renter også efter eventuel udtræden af virksomhedsordningen. Har den skattepligtige erhvervsdrivende periodiseret efter LL 5 stk. 5, skal den pågældende i det første indkomstår, efter at være udtrådt af virksomhedsordningen, anvende forfaldsprincippet for både private og erhvervsmæssige renter med mindre, at personen nu vælger at foretage fuld periodisering efter LL 5 stk. 5. Når virksomhedens indkomst opgøres, medregnes alle renteindtægter og udgifter, der er løbet på i indkomståret, det vil sige både forfaldne og uforfaldne renter. Ved opgørelsen af den skattepligtiges kapitalindkomst på forfaldstidspunktet regnes uforfaldne renter, der er løbet på inden overgangsåret begynder, med Virksomhedsskatteloven Materialsamling Revitax december 2009 side Side 17 af 54

21 5.9 Rentekorrektion. Rentekorrektion beregnes for at undgå, at den selvstændige erhvervsdrivende får fuldt skattefradrag for private renteudgifter, jf. virksomhedsskattelovens 11. Det rentebeløb der samlet skal korrigeres for tillægges den skattepligtige personlige indkomst og trækkes fra i kapitalindkomsten. Beløbet indgår ikke i virksomhedens indkomstopgørelse, overskudsdisponering og hæverækkefølge Beregning af rentekorrektion I det første indkomstår hvor virksomhedsordningen anvendes, skal aktiver og passiver som indgår i virksomhedens specificeres. Nettobeløbet (aktiver passiver) er et udtryk for det indskud, den erhvervsdrivende har i virksomheden. Ved hvert indkomstårs afslutning reguleres indskudskontoen således: Årets indskud, som ikke bogføres på mellemregningskontoen, skal tillægges indskudskontoen saldo. Hvis der er hævet mere til den private økonomi end virksomhedens overskud, skal beløbet fratrækkes indskudskontoen saldo. Hvis indskudskontoen bliver negativ, er det et udtryk for, at der er hævet mere i virksomheden end det oprindelige indskud. Der er med andre ord lånt penge i virksomheden i stedet for at låne penge i f.eks. et pengeinstitut i privatøkonomien. Korrektionen for de private renter kaldes for rentekorrektion. Der skal også beregnes rentekorrektion, hvis den erhvervsdrivende i samme år hæver og indskyder på indskudskontoen (egenkapitalen). Rentekorrektionen ved hævninger og indskud i samme år beregnes ved at gange den største negative saldo primo/ultimo dog maks. Et beløb svarende til nettorenteudgifterne (Se afsnit 5.5.1) Beløbet kan ikke overstige det beløb, der fås ved at gange kapitalafkastsatsen med det største negative kapitalafkastgrundlag ved enten begyndelsen eller slutningen af indkomståret. Der skal betales AM-bidrag af beløbet Pjece om virksomheds og kapitalafkastordningen Pjece om virksomheds og kapitalafkastordningen. Side 18 af 54

22 5.10 Hævninger i virksomhedsordningen Hævninger kan være betaling af skat, fagligt kontingent, privat vareforbrug, kontanter, overførsel af aktiver fra virksomhed til privat, overførsel fra privatøkonomien til virksomheden. Det ejeren hæver til sig selv og det virksomhedsordningen anser for en hævning er styrende for at kunne optimere den skattepligtige indkomst. Virksomhedsordningen fastsætter regler for, i hvilken rækkefølge hævningerne foretages. Derfor er det vigtigt, at holde styr på de kontante hævninger i virksomheden Indskud i virksomhedsordningen. Indskud i virksomhedsordningen kan bestå af kontanter, man kan dog også vælge at placere kontanterne på mellemregningskontoen, her bliver de ikke betragtet som hævet, når de tages ud af virksomhedsordningen igen. Andre eksempler på indskud er aktiver fra privat til virksomhed og overførsel af gæld fra virksomhed til privatøkonomien Den udvidede hæverækkefølge. Der er skattemæssig forskel på, om der hæves af virksomhedens resultat eller egenkapital (indskudskonto). Derfor skal den erhvervsdrivendes kapitaludtræk (hævninger fra virksomheden) ske i en bestemt rækkefølge. Virksomhedens overskud skal beskattes fuldt ud, hvorefter der kan hæves skattefrit fra indskudskontoen. Når der hæves til at betale den beregnede virksomhedsskat, så går det uden om hæverækkefølgen og derfor skattefrit. Beløb som bliver overført til en ægtefælle, som arbejder i virksomheden, kan modregnes i bruttohævningen, eller anføres som et tilgodehavende på mellemregningskontoen. Hvis der blev hensat til senere hævning sidste år, ved overskudsdisponering i forbindelse med at den erhvervsdrivende ønskede at resultatudjævne, skal det hæves, før der hæves af overskuddet i indeværende år. Først herefter kan årets overskud hæves først kapitalafkastet og derefter det resterende overskud. Hvis der bliver hævet mere end årets overskud, skal der først hæves på kontoen for opsparet overskud fra tidligere år, hvorefter der kan hæves af indskudskontoen, jf. virksomhedsskattelovens 5. Side 19 af 54

23 For at give et større overblik kan den udvidede hæverækkefølge ses nedenfor 21 : Refusion af driftsomkostninger som den erhvervsdrivende har afholdt for virksomhedens af privat kasse. Beløbene optræder kun i hæverækkefølgen, forudsat at de ikke overføres via mellemregningen, jf. note 7 til 4a Beløb til medarbejdende ægtefælle Virksomhedsskat Hensat til senere hævning i primobalancen Kapitalafkast (af finansielle aktiver, som ikke kan opspares og øvrigt kapitalafkast, som er hævet) Resterende overskud Opsparet overskud Indskudskontoen Lån i virksomheden (hævninger ud over indksudskontoen) Eksempel på hævesystemet. Hævninger Hæverækkefølge Kontant hævet 50 Virksomhedsskat 10 Medarbejdende ægtefælle 0 Hensat primo 50 Værdi af fri bil 10 Kapitalafkast 4 Værdi af fri telefon 5 Hævet overskud 6 Forbrug egne varer 5 Hæves opsparet overskud 0 Hensat ultimo 0 Hævet fra indskudskontoen 0 Sammentælling 70 Sammentælling Mellemregningskontoen. Ifølge virksomhedsskattelovens 2 stk. 1,, skal der regnskabsmæssigt være en opdeling mellem privatøkonomien og virksomhedsøkonomien. Jf. virksomhedsskattelovens 4a kan der adskilles regnskabsmæssigt ved anvendelse af en mellemregningskonto. Kontante beløb som overføres fra den private økonomi til virksomhedens økonomi kan overføres til mellemregningskontoen i stedet for at indskyde på indskudskontoen. 21 Virksomhedsskatteloven Materialsamling Revitax december 2009 side 31 Side 20 af 54

24 Mellemregningskontoen er et udtryk for den gæld, virksomheden har til indehaveren. Den er uforrentet, og indestående skal ikke med i beregning af kapitalafkastgrundlag. Hvis mellemregningskontoen benyttes betyder det, at beløbene kan tilbageføres skattefrit til den private økonomi udenom hæverækkefølgen modsat beløb som skal tilbageføres fra indskudskontoen, som skal overholde hæverækkefølgen. Hvis der bliver hævet mere på mellemregningskontoen, end der er indestående, skal det beløb, som er hævet for meget, omposteres til en hævning i virksomheden efter hæverækkefølgen (se afsnit 5.12) 5.14 Overskudsdisponering Årets overskud og hævninger skal opgøres, for at finde frem til hvorledes virksomhedens overskud skal beskattes. Når dette er opgjort, kan den udvidede hæverækkefølge anvendes, for at afgøre hvor overskuddet skal beskattes. Nedenfor er indkomstsystemet illustreret: Side 21 af 54

25 Eksempel på overskudsdisponering: For at udnytte at der kan hæves ud til topskattegrænsen, opspares netto kr. Det opsparede beløb kan herefter hæves ud i et af de efterfølgende år, hvis overskuddet i det år ikke er så stort, at det når op til topskattegrænsen. Der hensættes til senere hævning kr., da der ikke i årets løb er hævet beløb ud til topskattegrænsen. Side 22 af 54

26 Beløbene vedrørende virksomhedsskat og kapitalafkast anses for hævet, jf. ovenstående hæverækkefølge fordele og ulemper VSO: En af fordelene ved virksomhedsordningen er, at skattepligtige som driver selvstændig erhvervsvirksomhed ved anvendelse af virksomhedsskatteloven kan opnå fuld fradragsværdi for erhvervsmæssige renteudgifter. En anden fordel ved virksomhedsordningen er, at den selvstændige erhvervsdrivende har mulighed for at opspare overskud i virksomheden på lige fod med anparts- og aktieselskaber mod betaling af en foreløbig virksomhedsskat på 25%. Det betyder, at svingende indkomster kan udjævnes, hvilket medfører en skattemæssig fordel. På denne måde kan den erhvervsdrivende undgå at betale topskat af den sidst tjente krone i det enkelte år, hvilket ville være tilfældet efter personskatteloven. Hvis den skattepligtige erhvervsdrivende vælger at blive beskattet efter virksomhedsskatteloven, skal denne anvendes på alle den skattepligtiges virksomheder på nær anpartsselskaber m.fl. Dette gælder dog ikke for ægtefællens virksomheder. Virksomhedsordningen er bygget op omkring to adskilte økonomier virksomhedsøkonomi og privatøkonomi, der er dog kun tale om en regnskabsmæssig opdeling, jf. virksomhedsskattelovens 2. Den selvstændige erhvervsdrivende hæfter for virksomhedens gæld, dette gør sig gældende lige meget om der anvendes virksomhedsskatteordning eller ej. Når den skattepligtige indtræder i virksomhedsordningen bliver der opgjort en indskudskonto, jf. 3 i VSL. De aktiver og passiver der bliver indskudt i virksomhedsordningen bliver bogført på denne konto. Kontoen bliver reguleret en gang om året for nye indskudte aktiver, og det der eventuelt er hævet i løbet af året ud over virksomhedens overskud eller tidligere års hensættelse til senere hævning eller opsparet overskud. Hvis kontante indskud bliver bogført på mellemregningen, kan de hæves igen uden om hæverækkefølgen. Mellemregningskontoen må ikke blive negativ. De beløb som ellers hæves af den skattepligtige, og som ikke bliver bogført på mellemregningskontoen bliver anset for hævet i en bestemt hæverækkefølge. Det vil blandt andet sige at Side 23 af 54

27 årets overskud altid bliver hævet før opsparet overskud fra tidligere år. Denne hæverækkefølge er nødvendig for at afgøre beskatningen af de hævede beløb. Hvis den skattepligtige hæver mindre end årets overskud, spares resten af overskuddet op i virksomheden mod en betaling af aconto virksomhedsskat på 25%. Den del af overskuddet der ikke er hævet af den skattepligtige bliver bogført med fradrag for den tilsvarende virksomhedsskat på kontoen for opsparet overskud. Virksomhedsskatten betales i princippet af den skattepligtiges privatøkonomi, men et beløb som svarer til virksomhedsskatten, betragtes overført fra virksomheden til privatøkonomien skattefrit. Hvert år bliver kapitalafkastet beregnet ved at gange virksomhedens kapitalafkastgrundlag med markedsrenten (som er beregnet og fastsat af SKAT). Kapitalafkastgrundlaget opgøres ud fra virksomhedens aktiver med fradrag for virksomhedens gæld. Hvis kapitalafkastet betragtes for hævet af årets overskud, bliver den hævede del, som ligger inden for det beregnede kapitalafkast, medregnet i den skattepligtiges kapitalindkomst, og den resterende del af overskuddet bliver medregnet i den personlige indkomst. Hvis der er blevet hævet af tidligere års opsparet overskud, bliver beløbet + tilhørende skat medregnet i den skattepligtiges personlige indkomst. Virksomhedsskatten bliver herefter modregnet i årets slutskat. Beløb der betragtes som hævet af indskudte midler er skattefrie, mens beløb hævet ud over den indskudte virksomhedskapital bliver tillagt rentekorrektioner. Der skal skelnes mellem erhvervsmæssig og privat gæld, hvorfor der findes regler for rentekorrektion. Det gør opdelingen uden betydning, eftersom medtaget privat gæld i en virksomhed med positivt kapitalafkastgrundlag nedsætter kapitalafkastgrundlaget, og dermed den del af overskuddet der beskattes som kapitalindkomst. Hvis både indskudskontoen og kapitalafkastgrundlaget er negative beregnes rentekorrektionen efter lovens 11. Denne sikre, at fradragsværdien for private renteudgifter i virksomheden nedsættes til en værdi, der svarer til fradragsværdien for ikke-erhvervsdrivende. Dette sker ved ændring af kapitalindkomst til personlig indkomst. Et underskud i virksomhedsordningen bliver først modregnet i opsparet overskud fra tidligere år og herefter, modsat selvstændige erhvervsdrivende i selskabsform, også uden for virksom- Side 24 af 54

28 hedsordningen, først i den positive kapitalindkomst og derefter i den personlige indkomst, jf. virksomhedsskattelovens Udskudt skat: Med VSO har du muligheden for at udskyde din skattebetaling. Se bilag 2. Det betyder, at hvis en virksomhed har et skattepligtigt resultat på kr., kan virksomheden opspare overskuddet mod betaling af acontoskat på 25% svarende til kr. Det betyder, at der er kr. tilbage, som står i virksomheden og trækker renter. Med en renteindtægt på 4% giver det en renteindtægt på kr. årligt. Ved beskatning efter PSL, med forudsætning at de kr. beskattes i topskat, ville det betyde en beskatning på 56% svarende til kr. Den selvstændige erhvervsdrivende har derfor kun kr. tilbage efter beskatning. Hvis vi vender tilbage til den selvstændige erhvervsdrivende og forudsætter, at vedkommende har brug for de kr. i privatøkonomien, så kan den selvstændige erhvervsdrivende vælge at gå ud og låne de kr. i banken mod en renteomkostning på f.eks. 6% svarende til en renteudgift på kr. Det betyder altså, at den selvstændige kan låne penge rentefrit og i stedet opnå en rentegevinst, eftersom det giver en renteindtægt på kr. at opspare overskuddet i virksomheden, men kun en renteudgift på kr. for at låne dem i banken i stedet for. Derudover medfører de kr. et kapitalafkast på 4% svarende til kr. De kr. bliver beskattet som kapitalindkomst. Hvis virksomheden har renteudgifter netto, svarer det til at kapitalafkastet kun beskattes med 33% mod 56% i den personlige indkomst. Det giver en skattebesparelse på 23% svarende til 690 kr., hvilket betyder en permanent skattebesparelse ved beskatning efter VSO. Hvis virksomheden opspare overskud i virksomheden i en årrække og først skal have alle pengene ud om 30 år. Hvis der om 30 år er et opsparet overskud på kr., og de skal hæves ud af virksomheden til topskat, svarer det til en beskatning på (56%- 25%) 31%, som beløber sig til kr., men eftersom der er gået 20 år, og der har været inflation, er de ikke længere det samme værd, som da de blev opsparet. Det er derfor ikke længere en omkostning, som har den store betydning for den selvstændige erhvervsdrivende i Virksomhedsskatteloven med kommentarer af Jakob Mosegaard Larsen. Side 30 ff Side 25 af 54

29 Ulemperne ved VSO er, at det er en ordning, som for mange kan virke besværlig og kræver revisor. PSL: Fordelene ved at blive beskattet efter personskatteloven er, at det er en enkel ordning, og derfor kan udgiften til revisor spares i forhold til VSO Ulemperne ved personskatteloven består i at der er en lav fradragsværdi af renteudgifter. Derudover kan der ikke spares op, hvorfor topskat ikke kan undgås det enkelte år. Det er desuden ikke muligt at få kapitalafkast. For øget overblik er fordelene og ulemperne opstillet skematisk nedenfor. Side 26 af 54

30 Figur 2. 6 Praktisk eksempel på anvendelse af VSO Efter at reglerne i virksomhedsordningen er gennemgået teoretisk, kommer der nu et eksempel på en fiktiv selvstændig erhvervsdrivende, som ønsker at anvende virksomhedsskatteloven. Der vil ud fra oplysninger om den selvstændige erhvervsdrivende blive lavet alle de nødvendige udregninger samt opgørelse såsom kapitalafkast, hæverækkefølge, indskudskonto og konto for opsparet overskud og indkomst til beskatning. Peters Malerfirma Peter er selvstændig maler, og Peter ønsker at anvende Virksomhedsordninger i Nedenfor ses oplysninger om Peters malerfirmas skattepligtige indkomst. Til brug herfor gives følgende oplysninger: Virksomheden har betalt Peter Petersens private telefonregning, abonnement udgør kr. og udgifter til samtaler udgør kr. Bilen er en privat bil i virksomhedsordningen, der benyttes af Peter Petersen privat. Den er købt 1. december 2007 fra ny, kostprisen er kr. Skattemæssigt resultat 2009 Nettoomsætninger: Vareforbrug: ( ) Bruttofortjeneste: Diverse omkostninger: ( ) Afskrivninger: ( ) Resultat før renter: Finansielle indtægter: Finansielle udgifter: (9.881) Årets resultat: Skattemæssige reguleringer: Driftsmidler skattemæssige afskrivninger (53.969) Side 27 af 54

31 Bil skattemæssige afskrivninger (46.875) Værdi af fri bil Privat telefon Skattemæssigt resultat for virksomheden: Balance kr. kr. Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Materielle anlægsaktiver Deposita Finansielle anlægsaktiver Råvarer og hjælpematerialer Varebeholdninger Tilgodehavender fra salg Tilgodehavender Likvide beholdninger Omsætningsaktiver Akriver Egenkapital primo Overført overskud Hævet Egenkapital ultimo Kassekredit Leverandør af varer og tjenesteydelser Anden gæld kortfristede gældsforpligtelser Passiver Side 28 af 54

32 Peter Petersen har i årets løb kontant hævet kr. Udover malerfirmaet har Peter Petersen ikke yderligere personlig indkomst, kapitalindkomst eller ligningsmæssige fradrag. I forbindelse med overskudsdisponeringen er det nødvendigt at foretage beregning af kapitalafkast, hvor det antages, at kapitalafkastsatsen er 4% 23. Derudover skal der laves opgørelse af hæverækkefølgen, indskudskonto og konto for opsparet overskud. Kapitalafkastgrundlag 2009 og indskudskonto Driftsmidler Bil Depositum Varebeholdninger tilgodehavender fra salg Likvide beholdninger Aktiver Kassekredit Leverandør af varer og tjenesteydelser Anden gæld Gældsforpligtelser Aktiver Gældsforpligtelser Kapitalafkastgrundlag Kapitalafkast: 4% af Side 29 af 54

33 Overskudsdisponering til grænse for topskat: Peter Petersen har et overskud på kr. og i løbet af året, har han faktisk hævet kr. Men Peter kan i realiteten hæve op til kr., før han bliver beskattes af topskat. Derfor hensættes til senere hævning. Nedenfor Hæverækkefølge Peter Petersen ønsker at hæve det ud af virksomheden, der er muligt før topskat. Topskattegrænsen i 2009 er kr., men det er efter AM-bidrag. Eftersom AM-bidrag bliver trukket før skat maksimeres der op til kr. Topskattegrænsen for personlig indkomst efter AM-bidrag Side 30 af 54

34 Før AM-bidrag ( /0,92) De resterende kr. bliver beskattet med 25% og derefter opsparet i virksomheden. Dette kan udnyttes næste år, hvis ikke Peter Petersens overskud er så højt, at han kan hæve ud til topskattegrænsen. Med dette eksempel ses hvordan hele processen foregår, når virksomhedsordningen anvendes, og hvordan der i praksis bliver beregnet overskudsdisponering. 7 Valg af beskatning: Det vil nedenfor nu blive vist, hvordan man over 3 år kan se forskellen på at blive beskattet efter PSL og VSL. Det er som tidligere nævnt, meget afhængigt af den enkelte virksomhed om PSL eller VSO er mest fordelagtigt. Dette kommer bl.a. an på virksomhedens resultat samt hvor mange renteudgifter virksomheden har. I det konstruerede eksempel nedenfor tages der udgangspunkt i en virksomhed fra Århus med et positivt skattemæssigt overskud. Der tages udgangspunkt i kommuneskat (24,4%) 24 og kirkeskat (0,74%) 25 i Århus år I de tre år der bliver beregnet forudsættes det, at skattesatserne skal være de samme. Det forudsættes desuden, at der ikke er mulighed for, at personen udnytter bundfradrag fra eventuel ægtefælle. Kapitalafkastgrundlag primo 2009 udgør kr., og det vil også være det samme alle 3 år. Indskudskontoen er positiv, så der skal ikke foretages rentekorrektioner ifølge VSO. Virksomheden har desuden renteudgifter til afdragsfrit lån på kr. om året. Nedenfor er oplysningerne opstillet skematisk for øget overskuelighed: Det første eksempel her er en passiv brug af VSO, hvor virksomhedsordningen reelt kun bliver brugt til at få fuld effekt af renteudgifterne. Overskud før renter Renteudgifter Overskud efter renter Kapitalafkastgrundlag Kapitalafkastsats Kapitalafkast % % % RevisorManual RevisorManual *Beskæftigelses fradrag jf RevirorManual ,25% dog maks Side 31 af 54

35 Beskatning efter Personskatteloven: Den skattepligtige indkomst opgøres efter PSL nedenfor. Skattepligtig indkomst efter PSL Indkomst før AM-bidrag AM-bidrag Indkomst efter AM-bidrag År Personlig indkomst År Indkomst efter AM-bidrag Kapitalindkomst Beskæftigelsesfradrag* skattepligtig indkomst *Beskæftigelsesfradraget beregnes som 4,25 % af indkomsten før AM-bidrag, dog højest i Side 32 af 54

36 Skatten kan nu beregnes: Skat: skatte Procent Beregningsgrundlag Skat I Alt År Bundskat 5,04% Mellemskat 6,00% Topskat 15,00% Sundhedsbidrag 8,00% Kommuneskat 24,40% Kirkeskat 0,74% Personfradrag Skat 5,04% Sundhedsbidrag 8,00% Kommune 24,40% Kirke 0,74% Beregningsgrundlag: Bundskat: personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst Mellemskat: (personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst) kr. Topskat: (personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst) kr. Nedenfor ses et samlet overblik over beskatning efter PSL. Samlet overblik År AM-bidrag Skat I alt I alt Side 33 af 54

37 Ved anvendelse af Personskatteloven skal den selvstændige erhvervsdrivende betale kr. til SKAT. Beskatning efter VSO. Skattepligtig indkomst efter VSO Indkomst før AM-bidrag AM-bidrag Indkomst efter AMbidrag År Personlig indkomst Virksomhedens indkomst før renter Renteomkostninger Kapitalafkast Resultat af virksomheden Kapitalindkomst Kapitalafkast beskæftigelsesfradrag Skattepligtig indkomst Beskæftigelses fradrag beregnes som 4,25 % af dog højest kr sats brugt alle 3 år. Side 34 af 54

38 Skatten: Skat: Skatte Procent Beregningsgrundlag Skat I Alt År Bundskat 5,04% Mellemskat* 6,00% Topskat 15,00% Sundhedsbidrag 8,00% Kommuneskat 24,40% Kirkeskat 0,74% Personfradrag Skat 5,04% Sundhedsbidrag 8,00% Kommune 24,40% Kirke 0,74% Beregningsgrundlag: Bundskat: personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst ( ) Mellemskat: (personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst) kr. Topskat: (personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst) kr. * Det er ud fra forudsætningen omkring samme skatteprocenter alle 3 år at der beregnes mellemskat i 2010 og 2011 Nedenfor ses et samlet overblik over beskatning efter VSO. Samlet overblik År AM-bidrag Skat I alt I alt Ovenstående figur viser, at den selvstændige erhvervsdrivende skal betale kr. til SKAT, hvis VSO anvendes. Side 35 af 54

39 For at få et samlet overblik over de to beskatningsformer se nedenstående figur: Samlet oversigt over beskatning ved PSL og VSO Skat Beskatningsform I alt PSL , , , VSO , , , Det ses ud fra ovenstående skema, at det er mest fordelagtigt for en kunde med gode skattemæssige overskud at vælge at blive beskattet efter VSO. Skattebesparelsen over 3 år ved beskatning efter VSO frem for PSL er kr. 7.1 Konstrueret eksempel med skattemæssige overskud som er svingende/ujævne. Som revisor kan der også være tilfælde, hvor en kunde med meget svingende overskud skal rådgives. Det kan være en kunde, som det ene år har et skattemæssigt overskud på kr. og et andet år har overskud på kr. Sådan et tilfælde vil blive gennemgået nedenfor. I dette eksempel bliver virksomhedsordningen aktivt brugt. Der tages udgangspunkt i de samme oplysninger omkring kirkeskat og kommuneskat som i eksemplet overfor. Derudover anvendes øvrige forudsætninger lige som i eksemplet ovenfor. Det forudsættes desuden af den erhvervsdrivende i de første 2 år hæver kr. inkl. AMbidrag. Det forudsættes desuden at overskud fra alle tre år skal være blevet beskattet og trukket ud år 3. Derudover er de væsentligste forudsætninger for beregningerne opstillet herunder: Overskud før renter Rente- Overskud efter ren- Kapitalafkast- Kapitalafkast- udgifter ter grundlag sats Kapitalafkast % % % Beskatning efter PSL Årets indkomst opgøres efter PSL: Skattepligtig indkomst efter PSL Indkomst før AM-bidrag AM-bidrag Indkomst efter AM-bidrag År Personlig indkomst Side 36 af 54

40 Indkomst efter AM-bidrag Kapitalindkomst Beskæftigelsesfradrag skattepligtig indkomst Herefter kan skatten for de 3 indkomstår beregnes nedenfor. Side 37 af 54

41 Beregningsgrundlag: Bundskat: personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst Mellemskat: (personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst) kr. Topskat: (personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst) kr. Nedenfor ses et samlet overblik over beskatning efter PSL. Samlet overblik År AM-bidrag Skat I alt I alt Ved beskatning efter VSL skal den erhvervsdrivende betale kr. til skat. Beskatning efter VSO: Virksomhedsordningen giver mulighed for at opspare overskud i virksomheden og dermed udjævne indkomsten over flere år. Der laves en overskudsdisponering ved hjælp af kassesystemet for året For 2010 er det nødvendigt at hæve af det opsparede overskud, da den selvstændige erhvervsdrivende har hævet mere end overskuddet. I 2010 vil overskuddet blive hævet for året sammen med et eventuelt opsparet overskud fra Da kapitalafkastet anses for en hævning, trækkes den fra før der optimeres til topskattegrænsen. Da AM-bidraget bliver fratrukket før skatten, kan der optimeres til kr kr. Side 38 af 54

42 Der opspares overskud på kr., som foreløbigt bliver beskattet med 25%, jf. virksomhedsskattelovens 10 stk. 2. Netto opspares kr kr. Der er kun hævet kr. i løbet af året, jf. forudsætningerne. Men efter hæverækkefølgen anses der for at være hævet kr. Eftersom vi ønsker en personlig indkomst på kr. og da virksomhedsskat og kapitalafkast også anses for hævet. Dette betyder, at der hensættes kr. til senere hævning Der er i 2010 hævet mere end den disponible indkomst. Den disponible indkomst er på kr., men der er i årets løb hævet kr. Nedenfor ses dette års hævninger: Side 39 af 54

43 Der er altså hævet kr. fra virksomhedens opsparede overskud. Kontoen for opsparet overskud ultimo: Saldo primo: kr Havet 2010: kr Konto for opsparet overskud ultimo: kr I 2011 hæves årets overskud samt opsparet overskud på kr., jf. forudsætningerne. Da der er lavet overskudsdisponering de første 2 år, kan indkomsten over de 3 år nu gøres op. Side 40 af 54