Drøftelse: Interviewundersøgelse om overgangen fra børne- og ungeområdet til voksenområdet

Transkript

1 Punkt 6. Drøftelse: Interviewundersøgelse om overgangen fra børne- og ungeområdet til voksenområdet Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgtes drøftelse rapport om overgange fra børne- og ungeområdet til voksenområdet. Beslutning: Drøftedes. kl Side 1 af 5

2 Sagsbeskrivelse Socialafdelingens ledergruppe har taget initiativ til at gennemføre en interviewundersøgelse blandt 10 unge, der indenfor det seneste år har oplevet en overgang fra børne- og ungeområdet til voksenområdet i Aalborg Kommune. Dvs. de unge har haft en sag i Familiegrupperne/Specialgruppen, og er nu overgået til Uddannelseshuset, hvor de modtager bostøtte eller bor i et botilbud. De 10 unge er meget forskellige. Mange af dem har diagnoser; enkelte har et misbrug eller en kriminel løbebane. De unge er i dag mellem 18 og 23 år. Syv er tidligere anbragte, mens de øvrige har modtaget andre forebyggende foranstaltninger (aflastning, kontaktperson mv.) eller råd og vejledning. Fire har modtaget efterværn. Undersøgelsen er et udtryk for, hvordan de unge oplever overgangen. Måske husker de fakta forkert, og måske ville de involverede fagpersoner være uenige i de unges fremstilling af forløbet. Undersøgelsen er de unges perspektiv, og det er der læring i for ledere og medarbejdere på området. Undersøgelsens resultater er beskrevet i rapporten her følger en kort sammenfatning af de væsentligste resultater: De unges oplevelser hænger ikke overraskende sammen med, hvilken indsats de i dag modtager på voksenområdet. Nogle har fået det ønskede tilbud, andre ikke. Mange er blevet forberedt på, at de på voksenområdet kan modtage en anden form for hjælp. For nogle unge opleves det alligevel overraskende, når de nye indsatser træder i kraft, mens andre unge oplever, at de godt kan klare mange ting selv. Det er tydeligt, at det er meget vigtigt for de unge, at de er inddraget i processen undervejs i overgangen. Det har stor betydning for de unge, at en gennemgående voksen følger dem igennem overgangen. Det kan være deres forældre eller anden familie, eller det kan være professionelle, f.eks. en kontaktperson. Overleveringsmødet er en vigtig platform for overgangen, men de unge kan ikke altid huske, at et møde har fundet sted, og mødet gør ikke det store indtryk. Der er også eksempler på møder, hvor der er stor uenighed mellem myndighedsrådgiver og udfører om den fremadrettede indsats, og diskussionerne påvirker den unge. Undersøgelsen viser vigtigheden af, at planlægning og handling ift. overgangen sker i god tid. Det medfører stor usikkerhed for de unge, når de ikke ved, hvad de kan forvente, når de overgår til voksenområdet. Det er samtidig vigtigt med løbende forventningsafstemning ift. hvilken hjælp, den unge kan få. Flere af de unge ved ikke, hvem der er deres rådgiver. Det kan bl.a. hænge sammen med, at der opleves rigtig mange rådgiverskift, og det får meget stor betydning for de unge. Disse skift kan give brud i sagsbehandlingen og de planer, der er lagt, og de unge skal genfortælle deres historie mange gange. Noget som flere af de unge har svært ved. For mange unge opleves 18 år som det magiske tal, der markerer grænsen til, at de skal begynde at klare sig selv. For bl.a. de tidligere anbragte opleves overgangen brat, og flere udtrykker, at kommunen smider mange års dyre tilbud på jorden, hvis indsatsen ikke følges op med en lempelig udslusning til voksentilværelsen, hvor de unge lærer at klare sig selv og ikke roder sig ud i problemer. De unge, der ikke har været i efterværn, ved typisk ikke, hvad efterværn er. Nogle unge har efter en tid i efterværn fravalgt tilbuddet og siden fortrudt denne beslutning. De unges oplevelse er, at det er meget svært at få tildelt efterværn igen. Drøftelse af fremadrettede initiativer Undersøgelsen sætter spot på forskellige områder ud fra de unges perspektiv, som Aalborg Kommune kan arbejde videre med. Det er vigtigt at lære af de unges erfaringer, og samtidig må indsatsen nødvendigvis planlægges, så den ligger indenfor de lovgivningsmæssige og økonomiske rammer. Indsatsen skal samtænkes på tværs af børne- og voksenområdet og på tværs af myndighed og udfører. Samtidig må indsatsen ses i forhold til bl.a. Handleplan for imødegåelse af udgiftspresset på voksenområdet, serviceloven og andre beslutninger om serviceniveauer på området. kl Side 2 af 5

3 Nedenfor skitseres nogle af de områder og tiltag, som kan foreslås på baggrund af rapporten, og som er diskuteret i ledergrupperne i Socialafdelingen og i Børne- og Familieafdelingen: Efterværn: - Overvejelser om flere fleksible løsninger (f.eks. ungegrupper, hvor en fast gruppe af unge mødes hver 14 dag. Formålet med gruppen er at være netværksskabende og give et alternativ til mere risikofyldte miljøer og dermed også være med til at fastholde den unge i uddannelse og job). - Håndtering af ønske om efterværn og fortrydelsesretten: tydeliggørelse overfor de unge, at fastholder de ønsket om efterværn, er der tale om en afgørelse, som den unge kan klage over. - Yderligere tydelighed ift. Aalborg Kommunes strategi ift. efterværn kan evt. indgå i den kommende revision af Udviklingsstrategi for børn og unge Inddragelse og kommunikation: - Aktiv inddragelse af den unge i processer og beslutninger vedrørende den unges eget liv - Tydelig kommunikation i et sprog, den unge forstår - Gør evt. brug af en voksen med betydning for den unge, der kan fungere som oversætter og sikre at den unge forstår, hvad der bliver sagt og dermed reelt kan gøre sin indflydelse gældende. - Aktivt forældreperspektiv, - særlig information til forældre om overgangen evt. i en folder der er udarbejdet særligt til forældre. En gennemgående voksen som hjælp i processen omkring overgangen. Denne voksne kan deltage i møderne og sikre inddragelse af den unge som nævnt ovenfor. - Netværk: Afdækning og inddragelse af familie og andet netværk som ressourcer for den unge - Professionel støtte: Hvis den unge ikke har tilstrækkelig støtte fra sin familie eller andet netværk, eller der er behov for en professionel indsats - Frivillige: Inddragelse af frivillige organisationer, f.eks. Ventilen, Headspace, Den sociale skadestue og Baglandet Unge som rollemodeller: Overveje erfaringer fra Larvik på baggrund af studietur for AMU Socialafdeling, hvor f.eks. unge, tidligere anbragte, der klarer sig godt, kan blive ansat i fritidsjob, hvor de er tilknyttet andre udsatte unge som en form for rollemodeller og støtte f.eks. i overgangen. Faglige fora hvor samarbejdet afstemmes mellem myndighedsrådgiver og udfører, der kan være med til at sikre et fælles VI, hvor de professionelle arbejder i samme retning. Dette giver et solidt fælles afsæt for samarbejdet omkring den unge. Det er vigtigt, at eventuelle faglige uoverensstemmelser drøftes i et forum uden den unge. Der afholdes i efteråret en workshop for relevante deltagere omkring overgangen til børneområdet til voksenområdet. Revurdering af samarbejdsaftalen vedr. overgangen, hvor udfører bliver skrevet endnu tydeligere ind. Tydelighed omkring overleveringsmødet: - Evt. flere møder gennem en periode - Planlægning og handling i god tid Voksenområdet: Fleksibilitet i indsatsen i en overgang ift. at rehabilitere den unge til en selvstændig tilværelse. Rådgiverskift fortsat opmærksomhed på at mindske sårbarheden omkring rådgiverskift Tydelighed om hvem der er rådgiver. F.eks. ved at lave et visitkort med billede, telefonnummer og et lille kort på bagsiden over, hvor den unge skal møde op. Eller elektronisk udformet som en app. Tre storkøbenhavnske kommuner afprøver pt. en udviklet app med dette formål. kl Side 3 af 5

4 Tidsplan Rapporten Når de unge bliver voksne drøftes i følgende fora: 6. maj: Socialafdelingens ledergruppe 8. juni: Repræsentanter fra Børne- og Familieafdelingens ledergruppe 17. juni: FL 26. juni: FSU 18. september: Ungemakkerskaberne med deltagelse af repræsentanter fra familiegrupperne, Uddannelseshuset og udfører 12. november: Workshop om overgangen fra ung til voksen kl Side 4 af 5

5 Bilag: Familie- og Socialudvalget Rapport overgang ung - voksen.pdf kl Side 5 af 5