Overvejelser ved valg af grossist og detailhandel Grossist

Transkript

1 Overvejelser ved valg af grossist og detailhandel Grossist Detailhandel Har grossisten et solidt og geografisk bredt net af butikker som kunder? Passer vore varer ind i grossistens sortiment (pris, kvalitet, image)? Er grossiten i det hele taget interesseret i at handle med vore varer? Er der økonomisk fordel i det for både producent og grossist? I hvilke butikker forventer vores målgruppe at finde vore varer? Hvilke butikker yder netop den kundeservice, som vi ønsker skal følge med vore varer? Passer butikkens øvrige sortiment til vore varer? Hvordan er butikkens beliggenhed og markedsandel i netop dette geografiske område? Fig Overvejelser, som producenten må gøre sig, ved valg af grossist og detailhandel.

2 ig Indirekte distribution med grossist. Indirekte distribution med grossist Producent Haribo Grossist Dagrofa Detailforretning Q8, 7-eleven Forbruger Dig

3 ig Indirekte distribution uden grossist. Indirekte distribution uden grossist Producent Arla Detailforretning Netto, Fakta Forbruger Dig

4 ig Direkte distribution fra producent til forbruger. Direkte distribution Producent Aarstiderne Forbruger Dig

5 Kæde Forklaring Kædetyper Eksempel Egentlige kæder Frivillige kæder Franchise kæder Samme koncept i alle butikker. Kæden ejes af en person eller et selskab. Hver butik styres af en forretningsbestyrer. Ensartet markedsføring. En del af konceptet er fælles for butikkerne. Alle butikkerne er økonomisk og juridisk selvstændige. Ejeren styrer ofte selv den enkelte forretning. Delvis ensartet markedsføring. Samme koncept i alle butikker. Konceptet skal overholdes. Styres af en bestemt opskrift (manual). Konceptet ejes af franchisegiver. Hver butik drives af en franchisetager, der betaler en del af omsætningen til franchisegiver. Ensartet markedsføring. Dagligvarebranchen: Andre brancher: Dagligvarebranchen: Andre brancher: Dagligvarebranchen: Andre brancher: Fig Eksempler på kædetyper og deres karakteristika.

6 Fordele og ulemper ved at købe et franchise-koncept Fordele Ulemper Man behøver ikke en speciel uddannelse, fordi franchisegiver sørger for hjælp og oplæring Man ejer sin egen virksomhed Man køber et anerkendt navn og et godt ry, så man hurtigere kan få succes Man bliver en del af en større markedsføring Man får adgang til træning, råd, vejledning og administrative systemer Man er forpligtet til at følge konceptet Man bliver i nogen grad kontrolleret Man kan få ødelagt sin succes, hvis andre butikker i kæden får et dårligt ry Man skal betale en løbende franchiseafgift til franchisegiver Kontrakten kan indeholde ting, der kan gøre det ufordelagtigt at standse samarbejdet med franchisegiver Fig Fordele og ulemper ved at købe et franchise-koncept.

7 Fig Forskellige muligheder ved valg af beliggenhed. Forskellige muligheder ved valg af beliggenhed Trafikorienteret Parkeringsorienteret Valg af beliggenhed Centerorienteret Boligorienteret Cityorienteret

8 Beliggenhed Forklaring Valg af beliggenhed Eksempler på butikstyper Boligorienteret Cityorienteret Centerorienteret Trafikorienteret Parkeringsorienteret Butikkerne placeres tæt på kundernes bopæl for at gøre det nemt for kunderne at foretage daglige indkøb uden brug af bil. Butikkerne handler især med dagligvarer. Butikkerne placeres i midten af byen, f.eks. i gågader, hvor der kommer kunder mange steder fra. Butikkerne handler især med udvalgsvarer. Butikkerne placeres i indkøbscentre. Her kan de udnytte den fælles markedsføring af centrene, underholdning og andre aktiviteter, der trækker kunderne til langvejs fra. Butikkerne placeres i nærheden af store trafikknudepunkter, jernbanestationer og busterminaler, hvor der kommer mange gående og kørende kunder forbi. Butikkerne placeres på steder, hvor der er gode tilkørsels- og parkeringsmuligheder. Discountbutikker, mindre supermarkeder, bagerbutikker, kiosker og fastfood/take away butikker. Tøjbutikker, skobutikker, musikbutikker, specialbutikker (vin, ost, chokolade), forsikringsselskaber, banker, advokater. Alle typer butikker, f.eks. bagerbutikker, kiosker, mindre supermarkeder, skobutikker. Lavprisvarehuse, møbelforretninger og byggemarkeder ligger ofte, hvor der er kørende trafik. Kiosker, pølsevogne o.l. ligger ofte, hvor der er gående trafik. Store dagligvarehuse, f.eks. Kvickly, Føtex og varehuse, f.eks. Ikea og Ilva. Fig Muligheder for valg af beliggenhed og eksempler på butikstyper.