Opgradering Hobro Aalborg, nedlæggelse af overkørsel i Ellidshøj

Transkript

1 Referat Opgradering Hobro Aalborg, nedlæggelse af overkørsel i Ellidshøj Der var ca. 80 fremmødte ud over de tilstedeværende repræsentanter fra Banedanmark. Selve mødet varede fra kl til kl. ca Før mødet, i pausen og efter mødet var det muligt for deltagerne at tale med repræsentanterne fra Banedanmark og få svar på konkrete spørgsmål om projektets nuværende stade og indhold. Der var meget stor interesse for denne mulighed. Første del af mødet var oplæg fra områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Betina Søreide med gennemgang af det overordnede projekt, de løsningsforslag for vejanlæg, der var vurderet samt de væsentligste miljøkonsekvenser. Efter pausen var der debat. Mødeleder var medlem af Teknik- og Miljøudvalget John Gregers Nielsen. Martin Munk Hansen sluttede af og opfordrede deltagerne til at henvende sig til Banedanmark på mail, telefon eller brev med synspunkter til projektet. Han fortalte om den videre proces, som er Offentlig høring indtil 7. marts Udarbejdelse af høringsnotat, endelig miljøredegørelse og oplæg til politisk beslutning, som forventes at finde sted i efteråret 2012 Nedlæggelse af overkørsler i Opgradering af hastigheden til 160 km/t i 2018 når signalprogrammet er udrullet Martin Munk Hansen opfordrede til brug af det dynamiske kort på Banedanmarks hjemmeside, hvor projektet kan ses i detaljer. Referat af debatten Temaer: 1. Tilkørselsforhold 2. Eksisterende forhold. Referat Side 1(6)

2 3. Nærbanen 4. Støj 5. Linjeføring 6. Kantbane på bro 7. Vibrationer 8. Sikkerhed 9. Miljø/natur 1. Tilkørselsforhold Michael Knudsen: På Hobrovej har vi i dag en afkørsel ved motellet, når man kommer fra nord mod Ellidshøj. Det har vi ikke sydfra - fra Støvring. Det betyder, at lastbiler nordfra i den nye situation må køre gennem Ellidshøj. Der er glemt tilkørselsforhold, når man kommer sydfra. Der skal laves forbud for lastbilers kørsel gennem byen. Banedanmarks svar: Vi vil drøfte problemstillingen med Aalborg kommune, der som vejmyndighed må se på behovet for evt. forbud for lastbiler gennem byen. 2. Eksisterende forhold Torben formand for borgerforeningen: Den gamle stationsbygning ved overkørslen er dårlig vedligeholdt. Er det Banedanmarks eller er det DSBs bygning? Taget er blevet renoveret, men bygningen er en skændsel for byen. Det er også svært at komme forbi. Banedanmarks svar: Strækningen er i dag personbetjent. Det vil blive ændret i fremtiden når strækningen mellem Hobro og Aalborg får udrullet signalprogrammet i Drift og vedligehold af stationsbygningen ligger udenfor rammerne af opgraderingsprojektet, men vi tager gerne synspunktet med hjem og afklarer, om det er Banedanmark der ejer bygningen. Jytte Andersen, Ellidshøj Idræt Forening, Kommer der gangbro der hvor vi har overkørslen i dag? Og hvad med overgangen ved Doktorparken? Det er en gammel kreaturtunnel. Den kan vel ikke holde? Erstatningsvejen kommer også tæt på Klæstrupholmvej. Hvad er planen med de gamle krydsninger af banen? Banedanmarks svar: Som udgangspunkt indeholder projektet ikke ændringer af de nuværende over og underføringer. Der er således ingen planer om at ændre eller lukke Klæstrupholmvej. Ifølge Aalborg Kommune har vejen dog tidligere været benyttet til arbejdskørsel i en anlægsperiode og den mulighed vil vi da også se nærmere på i forhold til opgraderingsprojektet. Tunnelen ved Doktorparken har vi først hørt om i dag. Vi vil gerne se på mulighederne for at anvende den som en passagemulighed for fodgængere i den nordlige ende af byen. Side 2(6)

3 3. Nærbanen Torben formand for borgerforeningen: Togene må gerne stoppe her. Vi ønsker at bevare udviklingen her i byen ved etablering af et trinbræt. Jytte Andersen: Hvad er den økonomiske gevinst ved ikke at lave et standsningssted i Ellidshøj? Her må Aalborg Kommune gerne være med, for Ellidshøj er med i projektet med landsbyløft og det vil et standsningssted/trinbræt være. Hvilket håb får borgerne i Ellidshøj for at få et trinbræt? Banedanmarks svar: Spørgsmålet om et standsningssted i Ellidshøj er ikke omfattet af opgraderingsprojektet. Vi forstår selvfølgelig ønsket om et trinbræt, men det er en balance, fordi de der sidder i toget får en forlænget rejsetid, hvis toget skal standse her. På Trafikstyrelsens hjemmeside ligger der en rapport ved navn Stationsstrukturen i Danmark fra 2008, hvor man kan se potentialet for at standse i en række byer, der i dag ikke har stationer. Heri indgår også en mulig standsning i Ellidshøj, hvor det er vurderet, at det samlet set vil være en dårlig forretning set med samfundsøkonomiske briller. 4. Støj Torben formand for borgerforeningen: Det er jo ikke altid vestenvind - man kan jo høre banen i bebyggelse både øst og vest for banen. Aksel Frederiksen og Jan Timer Doktorparken: Vi er ikke på jeres lister, hverken med støj eller med vibrationer og det er vi ikke tilfredse med. Vi bor meget tæt på banen. Jytte Andersen: Skal børnene ikke skærmes mod banen på boldbanerne ved Doktorparken? Og hvad med den gamle bydel ved den gamle præstehave? Banedanmarks svar: Til den kommentar om at man kan høre banen. Vi vil ikke skjule, at man kan høre banen. Vedr. Doktorparken vil vi tjekke vores beregninger og det kan føles urimeligt, hvis man ligger lige under den fastsatte grænseværdi. Disse grænseværdier er ikke nogle vi i Banedanmark har fundet på. De er fastsat af Miljøstyrelsen. Vedr. den økonomiske betydning af støj fra banen er det således, at når vi kommer med et opgraderingsprojekt som det vi præsenterer i dag, så vil de huse, der skal eksproprieres, få erstatning, men der er ikke retspraksis for at man får erstatning for støjgener. Hvis man er støjbelastet over grænseværdien får man tilbud om facadeisolering som en del af opgraderingsprojektet. Side 3(6)

4 Mellem Hobro og Aalborg vil der dog ikke blive tale om en meget støjende bane, da det hovedsagelig er passagertog, der kommer forbi og de er støjsvage. Vedr. afskærmning og/eller hegning af fællesarealer. Støjskærme sættes kun ved beboelse og ikke ved boldbaner. Generelt sætter vi heller ikke hegn op langs med banen for at undgå færdsel på tværs. Undtaget er særlige lokaliteter ved krydsende veje og f.eks. ved skoler, hvor der er beboelse på den ene side af banen og skole eller børnehave på den anden. 5. Sikkerhed Mette: For enden af Apotekervej ved FDF er der ikke noget hegn. Det bør der være. Pernille, Doktorparken: Det er ikke i orden, at I ikke hegner, så børn ikke af vanvare løber ind på banen. Banedanmarks svar: Som sagt opsætter vi hegn, hvis der er lokale omstændigheder, der gør at man naturligt vil krydse banen, men fordi der er børn der leger gør vi det ikke. Man kan selvfølgelig altid privat sætte hegn op. 6. Kantbane på bro/vej Pernille, Doktorparken: Hvorfor skal det kun være en kantbane og ikke et fortov og en cykelsti på erstatningsvejen. Banedanmarks svar: Det kan selvfølgelig føles mere trygt med fortov og cykelsti, men vi har haft en trafiksikkerheds revisor til at udtale sig og det er hans anbefaling at vi udformer vejanlægget med kantbaner. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med den meget begrænsede trafik, der forventes på erstatningsvejen. Kantbaner i stedet for cykelstier og fortov er en billigere løsning. Kommunen må selvfølgelig gerne spæde til, hvis der ønskes fortov og cykelsti. John Gregers Nielsen: Husk, at det er midt i en høringsfase og disse spørgsmål bliver ført til referat. I er også velkomne til at indsende jeres spørgsmål og Aalborg Kommune vil også være høringspart. Banedanmark: Banedanmark vil ikke hindre kommunen i at gå med ind i lokalt for at forbedre trafiksikkerheden. John Gregers Nielsen: Tak. 7. Linieføring Ole Jensen, Holmgården: Det bliver et stort løft for byen også for erhvervsdrivende. Der skal gøres naturligt at køre syd ud af byen. Det vil være det mest sikre. Kommunen Side 4(6)

5 skal være med, så vi får den rigtige løsning. Det skal laves nu - også cykelsti, mens man er i gang. John Gregers Nielsen: Det har kommunen noteret. Torben fra borgerforeningen: Bliver der en passage ved den gamle overkørsel. Jytte Andersen: For ikke at skille byen bør der være en passage for bløde trafikanter ved den nuværende overkørsel. Måske kan det være et alternativ til forbedring af kreaturpassagen ved Doktorparken. Banedanmarks svar: Vi mener, at det med den nye erstatningsvej er tilstrækkeligt. En gangbro i den eksisterende overkørsel vil koste i størrelsesordenen 4 mio. kr. - eller 9 mio. kr. med elevatorer, men det vil være et tilvalg som fordrer kommunal medfinansiering. Torben fra borgerforeningen: Husk belysning! Banedanmarks svar: Der vil blive etableret belysning på erstatningsvejen og vi vil også se på muligheden for belysning i den eksisterende passage ved Doktorparken, hvis denne vurderes egnet som fremtidig passagemulighed. 8. Miljø/natur Michael Knudsen: Der fældes fredskov i dette projekt. Kunne man ikke plante nyt på industriarealet eller der hvor I eksproprierer. Således at Ellidshøj får plantet skov. Banedanmarks svar: Det vil vi se på og tale med kommunen om. Jens Ole Nielsen: Vedrørende trinbræt. I København har I jo S-tog som stopper ca. hvert andet minut. Det tror jeg også godt Nordjyderne vil kunne acceptere. I bygger faunapassager til dyr, men ikke ordentlige cykelforhold til børn. Dette er blot en kommentar. Banedanmarks svar: I forhold til muligheden for et trinbræt må vi igen henvise til rapporten fra Trafikstyrelsen. Det er nu et fair argument at man regner fordele op mod ulemper. Det er gjort så godt man kan. I forhold til sikkerhed for cyklister følger vi de sikkerhedsregler, der er beskrevet på området bl.a. i vejreglerne. Desuden mener vi at have et godt grundlag for den anviste løsning i og med projektet er gennemgået af en trafiksikkerhedsrevisor, der er ekspert på området. John Gregers Nielsen: Nærbane er et stort tema her. Det her projekt forhindrer ikke at nærbanen kan styrkes på længere sigt. Banedanmark: Bestemt ikke. Side 5(6)

6 Torben fra borgerforeningen: Hvornår sker der noget? Banedanmarks svar: Overkørslerne forventer vi at nedlægge i og hastigheden øges til 160 km/t, når signalprogrammet er udrullet i 2018 Jytte Andersen: I forhold til muligheden for et trinbræt i Ellidshøj har Trafikstyrelsen kun set på antal af beboere og slet ikke på de små byer der ligger omkring. Banedanmarks svar: Man bruger nogle cirkler - stationsoplande, hvor det er veldokumentet, at indenfor dem tager man toget. I en større afstand tager man ikke toget. Derefter rundede Martin Munk Hansen mødet af. Kontakt meget gerne Banedanmark her: [email protected] eller projektsekretær Lene Wandel på telefon Side 6(6)