Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov

Transkript

1 Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov Referat af borgermøde d. 9. april 2013, Bramming Kultur & Fritidscenter, Esbjerg Kommune Indledning Der var 37 fremmødte ud over de tilstedeværende fra Banedanmark. Selve mødet varede fra kl. 19 til ca. 21. Før mødet, i pausen og efter mødet var det muligt for deltagerne at tale med repræsentanter for Banedanmark og få svar på konkrete spørgsmål om projektets påvirkninger og indhold. Der var stor interesse for denne mulighed. Første del af mødet var et oplæg fra områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Magnus Bros Rasmussen med gennemgang af det overordnede projekt, det lokale forløb, gener i anlægsfasen samt projektets perspektiver. Efter pausen var der debat i ca. 1 time. Mødeleder var Freddie H. Madsen som er formand for Esbjerg kommunes Teknik og Forsyningsudvalg. Martin Munk Hansen sluttede af og opfordrede deltagerne til at henvende sig til Banedanmark på mail, telefon eller brev med høringssvar til projektet. Han fortalte om den videre proces som er: Offentlig høring indtil d. 28. april 2013 Høringsnotat offentliggøres på Banedanmarks hjemmeside sommer 2013 Endelig miljøredegørelse offentliggøres på Banedanmarks hjemmeside sommer 2013 Anlægsarbejder 2014/15 Ibrugtagning af anlægget Martin Munk Hansen opfordrede til brug af det dynamiske kort på Banedanmarks hjemmeside, hvor projektet i detaljer kan ses.

2 Referat af debatten Nedenfor er spørgsmål, kommentarer og svar fra debatten refereret. Rækkefølgen er redigeret, således at de enkelte spørgsmål, kommentarer og svar er rubriceret i forhold til nogle overordnede temaer. Eldriftsservitut og fjernelse af beplantning. Tanja Larsen, Gørding Kan man få en mand ud og vurdere hvor meget beplantning der skal fældes og bliver de private haver genskabt. Hvad vil det gøre ved støjen når beplantningen fjernes? Når man i anlægsprojektet når til ekspropriationen, vil Banedanmark beskrive hvad der skal laves og så vil Ekspropriationskommisionen bestemme hvad der skal eksproprieres og hvilken erstatning der bliver tildelt. Ekspropriationskommisionen er en myndighed som er uafhængig af anlægsmyndigheden (Banedanmark).

3 Banedanmark genskaber selvfølgelig private haver i det omfang de bliver ødelagt. Nogen gange er det bedre at folk får en kontant erstatning, da folk måske hellere selv vil genskabe haven. Mht. støjniveauet når beplantningen fjernes, kan jeg sige at beplantning ikke skærmer mod støj. Hvis man måler på det kan man se at beplantning ikke skærmer, medmindre det er et meget tykt bælte af beplantning. Det er en psykologisk effekt der opstår når man ikke kan se støjkilden. I de beregninger vi laver bliver beplantning ikke regnet med som støjdæmpende. Projektet kommer ikke til at ændre på støjforholdene langs banen, da togene ikke kommer til at køre hurtigere. Hvis vi skal til at køre hurtigere på banen er det et nyt projekt og så kommer vi ud igen i en ny høring og fortæller om det og støjdæmpende foranstaltninger. Tanja Larsen, Gørding Hvem skal man have fat i for at få vurderet træerne i ens have? Vi har træer ud til banen, som er år gamle og dem kan man jo ikke bare lige genskabe. Hvis de træer er til fare for banen, vil de desværre blive fældet. Det er noget man får erstatning for og det er ekspropriationskommisionen som fastsætter erstatningens størrelse. Når det skal vurderes vil I som ejere få noget materiale om ekspropriation og så kommer Banedanmark og ekspropriationskommisionen ud og tager den endelige beslutning. Støj Tanja?, bor mellem Gørding og Holsted I siger at I vil kigge på støjniveau hvis I skal køre 200 km/t, men det gør jo ikke stor forskel der er allerede støj i dag, hvorfor vil I ikke kigge på det. Der er skam også støj fra banen som den er I dag og det ved vi godt. Det er derfor vi tidligere fra Banedanmarks side har været ude på strækningerne og kortlægge hvor der støj når over en hvis grænse. Så har vi tilbudt tilskud til facadeisoleringer for at skærme for støjen. Hvis vi sætter hastigheden op er det et nyt projekt og der vil komme mere støj og så vurderer vi det på ny og hvilke afværgende foranstaltninger vi skal benytte. Linieføring Torben Thorsen, Esbjerg

4 Hvorfor har Banedanmark ikke flyttet banen fra Tjæreborg til Esbjerg så den kommer ind til Esbjerg syd for byen? En bane syd for byen er blevet vurderet i forbindelse med det nye havnespor i Esbjerg. Det er dog blevet fravalgt, da det er meget dyrt at gennemføre. Man kan samtidig sige, at det ikke har noget med elektrificeringen at gøre. Dette projekt omhandler sådan set kun at sætte strøm på den eksisterende bane. Vej og banetrafik Torben Thorsen, Esbjerg Hvorfor ikke bygge flere broer samtidig og dermed afbryde trafikken i kortere tid? De tre broer der skal bygges i Esbjerg Kommune kan bygges uafhængigt af hinanden og de veje, der skal køres omkørsel af, skal ikke bygges om. Ved to af broerne vil lukning blive meget kort, så generne for vejtrafikken vil ikke blive særlig stor. Borger fra salen Det er ikke rigtigt at broerne ikke hænger sammen. Broen ved Storegade og broen ved tjæreborg (Krogsgårdsvej) hænger trafikalt meget sammen.. Ja det er korrekt, men broen ved Krogsgårdsvej bygges sådan, at den ikke kommer til at lukke i byggeperioden. Der vil derfor hele tiden være trafik henover enten den eksisterende eller den nye bro ved Krogsgårdsvej. Gods og Veteranbanedrift Michael Poulsen Hvad vil Banedanmark gøre for ikke at genere gods eller veteranbanedriften? Vi vil planlægge arbejdet så godt vi kan. Enten kan man trække arbejder ud over en lang periode og genere lidt i lang tid, eller også kan man gøre det kort og genere mere i kort tid. Udførelsesstrategien er dog ikke endeligt fastlagt. Det er et rigtig godt spørgsmål og det er godt at få det med i denne høringsperiode. Vi har ikke tænkt på veterantogsdrift i projektet og det er derfor rigtigt godt, at vi får det tænkt ind i projektet.

5 I sidste ende er det en politisk afvejning af økonomi, tidsplan og gener. Vi kan jo desværre ikke gennemføre et projekt uden, at det giver nogen gener. Storegadebroen Hanne Borg Hvornår bygges Storegadebroen og hvor? Storegadebroen bygges vest for den nuværende bro og derfra skubbes den til dens endelige placering når den er færdig. Dvs. at broen bliver bygget henover banen på arealet mellem Jerne Børnehave og Jerne Idrætsforenings boldbane. Det er som sagt endnu ikke fastlagt hvornår de enkelte broer skal bygges. Vi forventer dog at størstedelen af anlægsarbejdet kommer til at foregår i 2014/15. Sanne Høj, Jerne Idrætsforening. Kan I sige hvornår I starter med at bygge Storegade. Starter I med at bygge i Lunderskov eller i Esbjerg? Som sagt er den endelige tidsplan ikke på plads, men om man starter i den ene eller den anden ende er sådan set lige meget. Vi starter nok flere steder samtidig alt efter hvad der er mest praktisk. De fleste af broerne ønskes færdige før man sætter køreledningerne op, da de skal sættes op på broerne. Men hvornår det helt specifikt er vi inddrager arealet, kan vi ikke sige ud over, at broerne forventeligt bliver bygget i første del af anlægsperioden. I vil komme til at høre fra os, i god tid inden vi starter med at bygge. Hanne bro Når I siger at vi hører fra jer, betyder det så at vi skal læse det i avisen eller sender I et brev? Dem som er direkte berørt af projektet bliver kontaktet via brev. Hus tæt på banen Børge Hansen, Bramming Vi bor Nr. Høevej nr. 1 i et vogterhus 5 m. fra banen. Hvad sker det med det hus?

6 Det er et meget specifikt spørgsmål og det vil være lettere for os at svare specifikt på ved vores skærme efter mødet. Hvis det ligger 5 m fra banen, er det meget tæt på og vi vil kunne komme i konflikt med de elektromagnetiske felter som beskrevet i oplægget. I den elektrificeringslov som vi forventer, bliver vedtaget har vi bemyndigelse til at ekspropriere hvis det skønnes nødvendigt og det kan ikke udelukkes at det vil være nødvendigt i en sådan situation. Eldriftsservitut Spørger fra salen Det bekymrer os at eldriftservitutlinierne ligger ind over huset? Man kan godt have et hus liggende inden for eldriftsservitutlinierne. I København har vi huse der ligger meget tæt på og de har fået muret vinduerne til af sikkerhedsmæssige årsager, så der ikke kan stikkes ting ind i køreledningerne. Overkørsler Helge Jessen Lukning af overkørslen i Gørding? Er den aktuel ved 180 km/t og ved 200 km/t? Dette projekt skal ikke sætte hastigheden op og derfor vil en lukning af overkørslen ikke være aktuel i dette projekt. Vi forbereder køreledningsanlægget til at man en dag kan køre hurtigere, hvis politikerne vil have det. Vi skal dog ikke køre hurtigere som følge af dette projekt. Hvis vi skal hæve hastigheden på banen, skal overkørslerne i Gørding og Holsted lukkes og en række andre anlægselementer skal forbedres. Hvis en højere hastighed skal gennemføres vil det dog være et nyt projekt og så vil vi gennemføre en ny høring. Helge Jessen Jeg ved godt du ikke vil sige det endeligt, men man anlægger vel ikke en kørestrømsanlæg til 200 km/t uden at skulle bruge det til noget. Jeg har været for længe i denne branche til at være sikker på noget. Hvis politikerne vælger at bruge 30 mio. kr. ekstra på at forberede til 200 km/t er det da et godt tegn på, at man på et tidspunkt vil gøre det. Men det er ikke det samme som, at der er taget en politisk beslutning. Vi forholder os til den virkelighed der er, og den bunder i de beslutninger der er taget. Resten tager vi når en ny beslutning kommer.

7 Helge Jessen Hvor stærkt må I køre på banen nu? Kører i 180 km/t gennem Gørding nu? Banen hastighed i dag er op til 180 km/t, dvs. at der visse steder køres 180 km/t og andre steder køres med hastighedsnedsættelse. Hastighedsnedsættelserne kan være til stede pga. nogle gamle skinner eller f.eks. overkørslerne ved Gørding og Holsted - gennem hvilke man kun må køre 140 km/t. Helge Jessen Jeg har fået at vide, at man må køre med 180 km/t gennem overkørslerne, er det forkert? Ja, det er forkert. Man må kun køre med 140 km/t gennem overkørsler. Anlægsmetode og anlægsperiode Anne-lise?, Gørding Hvorfor bliver banen ikke gravet ned i jorden, som man gør i Tyskland? Grunden til at man ikke graven banen ned er, at det er utrolig dyrt. Det er en afvejning af hvor meget samfundet skal bruge på projektet. Lars Laursen Vi er tre større landbrug, som kører over Bendiksensvej. Vi vil få omkørsel enten over Tjæreborg eller øst for Bramming. Kan I snævre den tid ind I skal bruge på at bygge? Broprojektet ved Bendiksensvej er vurderet til at tage 6 mdr. og det er den mest realistiske tidsplan, medmindre man bygger noget ved siden af som f.eks. ved Krogsgårdsvej. Dette er dog en markant dyrere løsning og det bliver derfor vejet op mod trafikmængden over broen. Jeg forstår din bekymring, men dette vil indgå i høringen og lukketiden på broen vil derfor blive vurderet teknisk i høringsnotatet.