Albertslund Boligselskab

Transkript

1 Albertslund Boligselskab 2004 Albertslund Boligselskab

2 Bedre og mere tidssvarende boliger som ikke er til salg! Boligerne i Albertslund Boligselskab har gennem en lang årrække dannet rammen om adskillige familiers dagligdag og liv. Opførslen af Solhusene, selskabets første afdeling, blev påbegyndt i 40 erne. Syd, Etagehusene, Vest og Nord blev bygget i 60 erne, mens afdelingerne på Damgårdsarealet blev opført i 90 erne. Med andre ord er langt de fleste af AB s bygninger mere end 30 år gamle. De mange tusind familier, som gennem årene har levet i boligerne sætter selvfølgelig deres tydelige spor. Samtidig blev mange afdelinger i sin tid bygget med eksperimenterende byggemetoder og materialer det kan både ses og mærkes. Flere beboere oplever, at deres bolig er kold og fugtig, og at det suser ind alle vegne. Andre efterlyser mere tidssvarende boliger med flere rum, altaner, elevatorer etc. Nødvendige renoveringer med store muligheder De næste 10 år står AB overfor en ny og stor udfordring. Boligerne skal renoveres og ambitionen er ikke blot, at de skal blive tætte og varme. En væsentlig udfordring bliver at sikre, at AB også i fremtiden kan Albertslund Boligselskab Albertslund Boligselskab Årsskrift 4. årgang Januar 2005 Udgives af: Albertslund Boligselskab Kanalens Kvarter Albertslund Tlf [email protected] Redaktion: John Christoffersen Annesophie Hansen Oplag: 2500 Produktion: Paritas Grafik A/S

3 tilbyde familieboliger, der er attraktive for flest mulige beboere. Det er nødvendigt at handle nu, ellers er der ikke mange beboere, der om 10 år vil være interesserede i at bo i AB s boliger. Renoveringsprojekterne indebærer selvsagt huslejestigninger, men i langt de fleste renoveringsprojekter vil det være muligt at søge Landsbyggefonden om økonomisk støtte. Nord er længst fremme i arbejdet med renovering af afdelingen. Beboerne har netop vedtaget en helhedsplan, hvormed Nord bliver et kvalitetsbyggeri, som også vil være attraktivt for de næste generationer af lejere. Kvalitet til Nord Beboere og teknikere har i samarbejde udarbejdet Helhedsløsningen i Nord, der blandt andet indebærer nye facader og gavle, lysere og mere åbne indgangspartier, udskiftning af vinduer, inddækning af altaner og renovering af badeværelser. Oprindeligt havde Nord fået tilsagn om støtte til et projekt på 90 millioner kroner, men projektet er udvidet, og tilsagnet fra Landsbyggefonden er nu på 145 millioner kroner. Beboernes huslejestigning bliver på 39 kr. pr. m 2 om året. Uden støtte ville stigningen have været på 189 kr. pr. m 2. Masterplan Syd AB s andet store renoveringsprojekt Masterplanen, dækker alle almene boliger syd for jernbanen; i alt lejemål, fordelt på 2 boligorganisationer, 6 afdelinger og 3 boligtyper; gårdhuse, etagehuse og rækkehuse. Renoveringsbehovet i AB Syd og Etagehusene er af et sådant omfang, at det ville medføre uoverskuelige huslejestigninger at gennemføre uden støtte. Omvendt er renoveringerne nødvendige, hvis bydelen også fremover skal være konkurrencedygtig og kunne tiltrække lejere. Derfor har AB sammen med Vridsløselille Andelsboligforening og Albertslund Kommune søgt Landsbyggefonden om støtte. kroner i Etagehusene og 247 millioner kroner i Rækkehusene. Tilbage står renovering af Gårdhusene, som først afklares om nogle år. I AB s ældste afdeling Solhusene er toilet- og køkkenforhold utidssvarende og trænger til en udskiftning. Afdelingen har fået tilsagn fra Landsbyggefonden om støtte til lån på 34 millioner kroner til sammenlægning af boliger samt renovering af baderum og køkkener. Når afdelingerne renoveres er det oplagt, at vi ikke kan sælge dem. Salg af almene boliger som forsøgslov Fra 1. januar 2005 er der indført en forsøgslov for salg af almene boliger. Regeringens oprindelige planer var at give den enkelte lejer ret til at købe sin almene bolig. Disse planer mødte så stor modstand, at regeringens anstrengelser foreløbig blot er resulteret i en forsøgslov, som gælder frem til udgangen af Både AB og VA har meldt klart ud, at et salg af vores boliger ikke bliver aktuelt. Tilsvarende meldinger lyder fra hovedparten af de almene boligorganisationer over hele landet. De fleste kommuner har ligeledes klart meldt ud, at de ikke vil godkende salg, hvis boligorganisationen modsætter sig. Det er også den holdning Borgmester Finn Aaberg har givet udtryk for. Forsøgsloven ophører ved udgangen af 2007, hvorefter den skal evalueres med henblik på at vedtage en eventuelt permanent lov. Derfor er det fortsat vigtigt at informere beboere om konsekvenserne ved et salg. Vi vil ikke alene være modstander af, at vores boliger bliver solgt. Vi vil også sikre, at det fortsat er attraktivt at bo alment. Vi skal give den enkelte beboer videst mulig råderet over boligen, og vi skal sikre, at omkostningerne ved at bo alment ikke bliver for store. Vi skal i 2005 og de næste mange år arbejde for at fastholde positionen som et konkurrencedygtigt alternativ til ejerboliger i pris såvel som kvalitet. Udgifterne til projektet forventes at blive op mod 2 milliarder kroner. Landsbyggefonden har foreløbig givet tilsagn om støtte til et projekt på ca. 120 millioner 3

4 Ny formand for Albertslund Boligselskab Udvikling og øget frihed til lejerne Leif Pedersen i midten blev valgt som ny formand for AB. Leif Pedersen blev enstemmigt valgt som ny formand for Albertslund Boligselskab på selskabets repræsentantskabsmøde i december. Leif har været medlem af AB s repræsentantskab og selskabsbestyrelse siden 1992 og formand for selskabet i perioden Posten som formand for AB blev ledig, da John Christoffersen efter fem år som selskabets formand og flere år som medlem af selskabsbestyrelsen valgte at trække sig fra sine poster i bestyrelsen. John Christoffersen er fortsat formand for Solhusene, ligesom han har sæde i AB s repræsentantskab. Større råderum På repræsentantskabsmødet i december fremhævede den nyvalgte formand især arbejdet med at styrke beboernes ret til at ændre og råde over boligerne. Albertslund Boligselskab repræsenterer over husstande, mens der i almene boliger på landsbasis bor ca husstande. Vi er med andre ord en boligform, der løser mange menneskers boligbehov både i Albertslund og på landsplan. AB skal være et sted, man bor, fordi det giver muligheder. Mulighed for at råde over sin bolig og mulighed for at få indflydelse på beslutningerne i boligafdelingen, sagde Leif Pedersen. Beboerne må ikke føle, at de er mere eller mindre tilfældigt eller midlertidigt parkeret i en almen bolig. Det handler ikke blot om muligheder, men også om synliggørelse. Det handler om holdning og attitude. Vi skal have et positivt syn på den boform, der løser så mange menneskers boligbehov familier tager ikke fejl, når de vælger at bo alment. Vi tilbyder kvalitetsboliger og indflydelse på boligerne og boligområderne, men vi skal huske at synliggøre tilbuddene, understregede Leif Pedersen. Der blev valgt repræsentanter til både selskabsbestyrelsen og udvalg. 4

5 Revisor K. Siversleth, AB s direktør Teit Svanholm, Næstformand Karl Neuman og afgående formand John Christoffersen. Engageret og arbejdsom Leif Pedersen, der har været aktiv beboerdemokrat siden 1989, har allerede sat sit fingeraftryk på en række projekter både i Albertslund Boligselskab, Byudvalgsarbejdet og i Boligselskabernes Landsforening, hvor han er formand for 9. kreds. I 1987 flyttede Leif Pedersen ind i sin første lejlighed i AB Nord. Flere afdelingsbestyrelsesmedlemmer husker stadig, den dag Leif dukkede op og bad om at overvære et afdelingsbestyrelsesmøde. Siden har de hængt på ham, som det formuleres. Leif blev i første omgang valgt ind som suppleant i afdelingsbestyrelsen, og året efter blev han formand. Leifs utrættelige arbejde har sat sit præg på afdelingen. Han er aktivt involveret i alt fra Byudvalgsarbejdet, over Helhedsplanen til arbejdet med at udvikle en imagestrategi for afdeling Nord. Mottoet er, at problemstillingerne skal rejses, men også at mulighederne skal belyses. Det handler om at se tingene fra en positiv vinkel - at have en positiv holdning til og attitude overfor den bolig-form, der løser så mange menneskers boligbehov. Leif er da heller ikke i tvivl om de almene boligorganisationers fremtid. I årene fremover skal vi udvikle de almene boligorganisationer, så vi menneskeligt, ressourcemæssigt og teknologisk modsvarer omverdenens krav, understreger Leif Pedersen. Beboerdemokrati i udvikling Vi må meget gerne være på forkant, men vi skal samtidig også holde benene på jorden. Vi skal sikre, at de projekter, vi søsætter, er forankret blandt beboerne. Derfor skal vi konstant udvikle vores metoder til at rekruttere og motivere beboerne til at tage del i det boligpolitiske arbejde. Gennemsnitsalderen i afdelingsbestyrelserne er forholdsvis høj. Det er ikke nødvendigvis et problem, at vi har en række erfarne kræfter, men det er et problem, at vi ikke er i stand til at tiltrække yngre mennesker. Derfor skal vi genopfinde beboerdemokratiet, så det bliver nærværende for den brede beboerkreds. Det er i beboerdemokratiet, at vi kan finde ressourcerne og kræfterne til den udvikling, som er nødvendig, pointerer Leif Pedersen. På repræsentantskabsmødet var ikke kun formanden, men også en række selskabsbestyrelsesmedlemmer på valg. Genvalg Lars Bremer: afdeling Syd Eigil Boel: afdeling Syd Charlotte Christensen: afdeling Kirsebærgården Bent Eriksen: afdeling Nord Nyvalg Kirsten Poulsen: Annette Lindgren: afdeling Nord afdeling Capellavænget 5

6 Loven om forsøg med salg af almene boliger er nu en realitet Regeringen har vedtaget, at beboere i almene boliger skal have mulighed for at købe deres bolig. Derfor trådte en ny 3-årig forsøgsordning om salg af almene boliger i kraft. 1. januar Indtil videre har der ikke været den store interesse for regeringens forsøgsordning. Kun enkelte boligorganisationer har søgt om tilladelse til at sælge almene boliger. I AB har vi i administrationen tilsvarende kun modtaget henvendelse fra to-tre beboere, som ønskede information om mulighederne for at købe sin bolig. Ikke desto mindre vil forsøgsordningen kunne få stor betydning for Albertslund Boligselskabs beboere. Et eventuelt salg af enkelte boliger i en afdeling vil få væsentlige konsekvenser for de andre beboere. Samtidig oplever mange beboere at konsekvenserne, reglerne og de administrative forhold ved et salg er mange og uoverskuelige. Spørgsmålene og svarene er bestemt heller ikke entydige. Kan man købe sin bolig? Forsøgsordningen giver formelt beboere i almene boliger mulighed for at købe deres bolig, men i praksis skal et salg altid vedtages af et flertal på et afdelingsmøde. Man skal som beboer altså stille forslag på beboermøde og få det godkendt. Herudover forudsættes, at enten kommunalbestyrelsen eller AB s repræsentantskab også godkender salget, men det er der ikke umiddelbart udsigt til, at nogle af parterne er interesserede i. AB s repræsentantskab har løbende de sidste år, hvor debatten har været aktuel, afvist enhver tanke om salg. AB er er ikke imod, at folk ejer deres bolig. Det er derimod bekymringen for de sociale konsekvenser ved salg af almene boliger, der får AB til at sige nej. En væsentlig bekymring er, at et salg vil skubbe til den i forvejen skrøbelige beboersammensætning i nogle afdelinger. Der er ingen tvivl om, at de attraktive boliger bliver solgt, og at de belastede områder vil blive endnu mere belastede. Det er ikke i AB s interesse at bidrage til at skabe ghettoer i Albertslund. Erfaringerne fra England er skræmmende. Her har salget bevirket decideret slum og bolignød. I København er kommunen nødt til at sende borgere på hotel for at løse de boligsociale anvisningsproblemer, der opstod efter salg af kommunale boliger i starten af 1990 erne. Derfor er AB s repræsentantskab imod salg af almene boliger. Borgmester Finn Aaberg har ved flere lejligheder sidst på et debatmøde i november formuleret sin holdning klart. Han mener i lighed med AB, at det vil være ekspropriation at tvinge boligorganisationerne til at sælge deres boliger. Derfor vil Finn Aaberg kun være med til salg, hvis boligorganisationer og beboere selv bliver enige om det. Finn Aaberg har dog også påpeget, at et eventuelt salg vil kunne ses i sammenhæng med f.eks. en større renoveringsopgave som Masterplan Syd, hvor mere end boliger skal renoveres for milliarder af kroner de kommende 10 år. Finn Aaberg mener, at der i dét tilfælde vil være tale om et styret forløb, hvor salg kan indgå i en overordnet plan for at styrke beboersammensætningen i området. Der er således ikke umiddelbart udsigt til, at hverken AB s repræsentantskab eller kommunen vil godkende et salg. Hvad vil boligerne koste? Et eventuelt salg vil ske til markedspris, men der ydes køberen et rente- og afdragsfrit lån på 30 pct. af markedsprisen. Dette lån skal indfries, når køberen fraflytter boligen. Prisen er den samme, uanset om man har boet i sin bolig i 1 år eller i 40 år. 6

7 Til venstre: Bent Madsen fra Boligselskabernes Landsforening, AB s formand John Christoffersen, VA s formand Vinie Hansen og Borgmester Finn Aaberg besvarede spørgsmål fra de mange fremmødte beboere. Finn Aaberg tilkendegav klart, at det vil være ekspropriation, hvis kommunen tillader salg i en situation, hvor boligorganisationerne er imod. Kan man få lov at blive boende, hvis man ikke køber? AB s administration oplever, at beboere er bekymrede for, om de kan få lov at blive boende i deres bolig, hvis det besluttes, at boligerne i afdelingen kan købes. Derfor er det vigtigt at understrege, at ingen tvinges til at købe sin bolig. Alle vil kunne blive boende som lejere, men afdelingen og beboerdemokratiet vil selvfølgelig forandres, hvis der ud over lejerforeningen også oprettes en ejerforening. Forandring og øget råderet er vejen til øget frihed! Muligheden for at forbedre boliger og udeområder, samt at et salg kan bidrage til at fastholde ressource stærke beboere i boligområderne, er ofte fremførte argumenter for salg. Op mod 250 beboere fandt i november vej til AB og VA s debatmøde om salg af almene boliger. Vi hører igen og igen, at almene beboere lader boligerne forfalde, mens ejere er mere omhyggelige med at vedligeholde, fordi de har interesse i at sikre deres værdi. Det er en myte. I Albertslund Boligselskab er langt de fleste beboere omhyggelige med at passe godt på de almene boliger. Der er til gengæld ingen tvivl om, at mange beboere ønsker væsentlig større frihed til at bestemme over deres egen bolig. Det skal ikke være nødvendig at betale 1,5-2 millioner kroner for sin bolig, for at få lov til at bestemme om køkkenet skal udskiftes, eller om badeværelset trænger til nye fliser. AB arbejder derfor på at udvide beboernes råderet over boligerne, og derigennem give større frihed til lejerne. Du kan få yderligere information om forsøgsordningen og konkrete regler på Boligselskabernes Landsforenings hjemmeside: 7

8 Udvalg i AB Borgmesterkontoret var på besøg i AB s administration. I midten ses Lars Bremer, som er ansat i kommunen, men også er aktiv beboerdemokrat i AB s selskabsbestyrelse og afdelingsbestyrelsen i Syd. Boligpolitisk udvalg Udvalgets medlemmer varetager AB s interesser i forhold til Boligselskabernes Landsforenings (BL) arbejde og målsætninger. Det er også boligpolitisk udvalg, som repræsenterer AB på BL s konferencer og kredsmøder. På BL s ekstraordinære kongres i 2004 stemte udvalget på vegne af AB for nedlæggelse af kongressen og oprettelse af et udvidet repræsentantskab. Kredsmøderne i BL 9. kreds har primært handlet om valg af repræsentanter. Leif Pedersen fra AB s selskabsbestyrelse blev i foråret opfordret til at stille op til posten som næstformand. Han tog imod opfordringen, stillede op og blev en klar vinder med 70 procent af stemmerne. Han blev således valgt til næstformand i BL 9. kredsbestyrelse og dermed også medlem af BL s bestyrelse. Efterfølgende blev formandsposten i kredsen ledig, da Vinie Hansen; formand i VA blev valgt som ny næstformand i BL s bestyrelse. Leif Pedersen blev opfordret til at stille op, vandt valget og er således nu formand for BL 9. kreds. I årets løb har boligpolitisk udvalg desuden afholdt flere møder med VA s boligpolitiske udvalg. Samarbejdet sikrer, at fælles anliggender bliver diskuteret, men det betyder ikke nødvendigvis, at AB og VA altid har samme holdning til tingene. Det er også udvalgets ansvar at følge den offentlige debat om boligpolitik, selvfølgelig specielt med fokus på diskussionen om salg af almene boliger. I efteråret 2004 arrangeredes i samarbejde med VA et større offentligt debatmøde om salg af almene boliger. Kommunikationsudvalg Informationsudvalget varetager AB s kommunikationsopgaver og sikrer, at selskabets information til beboere, ansatte og andre interessenter er klar og tydelig. I 2005 har udvalget arbejdet med en lang række spændende projekter og opgaver. Det har resulteret i en række brochurer og beboerskrivelser - eksempelvis i forbindelse med Masterplanen i Syd og Helhedsløsningen i Nord. Udvalget har også indledt et samarbejde med en studiegruppe på Roskilde Universitet for at belyse, hvordan vi kan forbedre beboerdemokratiet og engagere beboerne i deres boligområder. Den løbende boligpolitiske debat er blevet fulgt og kommenteret med artikler og læserbreve blandt andet i Albertslund Posten og beboerbladene. 8

9 AB s beboerdemokrater benytter ofte lejligheden til at udveksle ideer på tværs af afdelingerne. Her ses Leif Pedersen fra Nord og Charlotte Christensen fra Kirsebærgården. Samtalen om bordene er engageret til møder i AB. Uddannelsesudvalget Uddannelsesudvalget tilbyder beboerdemokrater uddannelse i eksempelvis mødeledelse, afdelingsregnskaber og kommunikation. I 2004 har udvalget først og fremmest planlagt og afholdt AB s konference. Temaerne var spændende og oplægsholderne fortalte levende. AB s beboersammensætning blev debatteret med udgangspunkt i Danmarks Statistiks opgørelser over alderssammensætning, indkomst, nationalitet, erhverv og husstandsstørrelse i de enkelte afdelinger. Fra boligorganisationen Tåstrupgård fortalte en oplægsholder om deres arbejde og gode resultater med at løse ghettoproblematikker. Eksempelvis har boligorganisationen i samarbejde med kommunen hjulpet unge indvandrer i arbejde. Boligorganisationen sikrer, at de unge rent faktisk også møder op på arbejdspladsen. Er de unge ikke mødt til tiden, får de besøg af en ejendomsfunktionær, der hiver dem ud af fjerene. Det noget udvidede arbejdsområde for ejendomsfunktionærerne gav stof til eftertanke. Uddannelsesudvalget arrangerede også en temaaften for afdelingsbestyrelserne, hvor AB s revisor K. Siversleth satte ansvar og pligter på plads. I 2005 planlægges temaaftenerne: Nyvalgte afdelingsbestyrelsesmedlemmer, Mødeledere og dirigenter samt Vedligeholdelsesreglement og råderet. AB i kommunalt samarbejde Albertslund Boligselskab er med over husstande en vigtig social og politisk aktør i Albertslund kommune. Vi har derfor repræsentanter i en række udvalg såsom kommunens brugergruppe, der arbejder med vandmiljø, affaldsordninger og kloakker samt integrationsrådet, hvor boligorganisationernes indfaldsvinkel primært er involvering af etniske beboere i det beboerdemokratiske arbejde. AB er også aktiv i det kommunale byfornyelsesprojektet Albertslund Syd2020, ligesom kommunen er aktiv part i boligorganisationernes renoveringsprojekt; Masterplanen. I forbindelse med det brede samarbejde er kontakten mellem AB og Albertslund Kommune vigtig. Derfor var hele Borgmesterkontoret forbi AB s administration i december, hvor de mødte AB s medarbejdere og hørte lidt om, hvad der sker i AB s verden. 9

10 Op mod 300 borgere greb muligheden og bidrog med deres tanker og visioner for bydelens fremtid, da Albertslund Kommune, AB og VA afholdt borgermøde i Kongsholmsparken for at diskutere Masterplan for Albertslund Syd. Masterplan for Etagehusene og Syd en hel bydel forandres! Problemerne skal løses og mulighederne skal undersøges. AB s direktør Teit Svanholm lægger ikke fingre imellem, når han på borger- og beboermøder formulerer, hvorfor en omfattende renovering er nødvendig i Albertslund Syd AB Syd og Etagehusene. Han tegner et billede af kolde, fugtige og utætte boliger. Krybekældre med konstruktioner, der giver risiko for fugt og skimmelsvamp. Nedslidte og utætte facader, der ikke kan modstå vind og vejr - og som samtidig skæmmer bybilledet. Boligområdets kvaliteter skal selvfølgelig bevares, men problemerne med utidssvarende boliger skal løses. Samtidig skal mulighederne for at skabe flere gode store familieboliger undersøges, understreger Teit Svanholm. Der er ikke tvivl om, at holdningen møder opbakning blandt beboerne, som har mange gode ideer til, hvordan bydelen kan blive et bedre sted at bo. En del beboere særligt i Etagehusene kan fortælle om kolde og fugtige boliger, hvor det suser ind alle vegne. Andre efterlyser mere tidssvarende boliger med flere rum, altaner og mulighed for eksempelvis at danne bofællesskaber. Enkelte udtrykker bekymring for huslejestigninger, men som en beboer formulerede det på et beboermøde i sommer, så skal vi handle nu, ellers er der ikke mange af boligerne, som er attraktive om 10 år. Masterplanen kort fortalt Albertslund Boligselskab (AB), Vridsløselille Andelsboligforening (VA) og Albertslund Kommune (AK) har indgået et partnerskab, hvor det overordnede mål er at renovere og udvikle Albertslund Syd fysisk og socialt. Området skal også i fremtiden være et attraktivt boligområde for flest mulige. Planen for dette arbejde kaldes Masterplan for boligrenovering i Albertslund Syd og dækker boligerne syd for jernbanen. Renoveringen vedrører selvfølgelig først og fremmest beboerne i de konkrete afdelinger, men også alle andre beboere i AB. Selvom man i dag bor på Damgårdsarealet, i Nord eller et tredje sted, så er det jo ikke utænkeligt, at man en dag flytter ind i en bolig i Etagehusene eller måske i et gårdhus i Syd. Renoveringsbehovet er så massivt, at de samlede udgifter skønnes at blive op mod 2 milliarder kroner, så huslejestigninger er uundgåelige. Den gode nyhed for beboerne er, at AB og VA har søgt Landsbyggefonden om støtte, og fonden er positiv overfor at støtte projektet økonomisk. Landsbyggefonden et tilbud vi ikke kan sige nej til! Landsbyggefonden er positivt indstillet overfor at yde omfattende støtte til at renovere bydelen. Men med støtten følger en del krav og forpligtelser. Først og fremmest skal AB og VA med deres 6 afdelinger i området samarbejde om projektet. Den ene boligafdeling kan ikke modtage støtte og gennemføre renoveringer medmindre den anden boligafdeling også deltager i projektet. Når vi er færdige skal huslejen være nogenlunde ens for samme type boliger - uanset hvilken boligorganisation man bor i. Landsbyggefonden stiller desuden krav om, at beboerne selv finansierer en del af renoveringen via huslejen. Huslejestigninger er der- 10

11 Landsbyggefonden Landsbyggefonden er en selvejende institution, hvis formål er at fremme det almene byggeris selvfinansiering. Det sker ved, at beboerne i ældre boligafdelinger indbetaler penge til fonden via deres husleje. Når lånene i en bebyggelse er indfriet, betaler beboerne nemlig forsat samme husleje. En del af huslejen går nu bare til Landsbyggefonden. Fondens penge bruges så til at give lån til nyt alment boligbyggeri, driftsstøtte og tilskud til renovering og forbedringer i de eksisterende boligafdelinger. Der er ingen tvivl om, at mange af de fremmødte borgere kom for at bidrage med deres ideer til projektet. for uundgåelige, men det er billigt det fås faktisk ikke billigere - for alternativet er, at beboerne selv betaler det hele. Helhedsplaner for de enkelte boligområder Masterplanen for boligrenovering i Albertslund Syd er den overordnede ramme for hele projektet, som beskriver samarbejdet og ideen om at renovere alle almene boliger i Albertslund Syd. Det er hensigten, at der udarbejdes særskilte Helhedsplaner for de enkelte boligområder; Etagehusene, Rækkehusene og Gårdhusene i henholdsvis AB og VA. Beboerne i Etagehusene bliver de første, som kommer til at nyde godt af Masterplanen for Albertslund Syd. Det er nemlig hensigten, at helhedsplanen for Etagehusene skal være klar allerede i marts Første spadestik tages efter planen allerede i oktober Renoveringen af Rækkehusene følger umiddelbart i forlængelse af Etagehusene. Teknikerne er så småt påbegyndt arbejdet med udbudsmaterialet til de tekniske undersøgelser. Første spadestik forventes i 2008 i Rækkehusene og i 2010 i Gårdhusene. 11 På borgermøde om Masterplanen var for hver afdeling opsat hvide plancher, hvor borgerne nedskriver tanker og visioner, som så tages med i det videre projekt.

12 12

13 Afdelingsleder i Etagehusene Rugi Hansen og afdelingsbestyrelsesformand Ebbe Sørensen er aktive i arbejdet med at få flest mulig af beboernes ønsker medtænkt i renoveringsprojektet. Første spadestik oktober 2006 Slut med kolde boliger i Etagehusene Beboerne har mange konkrete ideer til, hvordan afdelingen kan forbedres. Etagehusene er den første afdeling, som kommer til at nyde godt af Masterplanen. Afdelingen er oprindeligt tænkt som et for sin tid visionært bolig- og byområde. Desværre betyder den hurtigere opførelse og de eksperimenterende byggemetoder, at bebyggelsen i dag fremstår som slidt og utidssvarende. I renoveringen skal byggefejl og tekniske problemer selvfølgelig udbedres, så beboerne får en væsentlig forbedret boligsituation. Men bebyggelsen skal også fremtidssikres i forhold til kvalitet og konkurrenceevne. I Etaghusene kniber det med at fastholde beboerne. Mange vælger at bo i de små boliger i en periode af deres liv - eksempelvis i ungdomsårene eller i forbindelse med skilsmisse eller jobskifte. I løbet af 4 år er der 100 % fraflytning i samtlige boliger, mens der på 2-3 år er 100 % udskiftning i de mange 1-værelsesboliger. De mange små boliger giver med andre ord fleksibilitet, men desværre betyder den høje fraflytning også, at afdelingen lider under stor slidtage. Beboerne er ikke helt så motiverede for at passe på og vedligeholde den bolig, de alligevel kun bebor midlertidigt. Dét belaster selvfølgelig afdelingens budgetter, men også boligernes, bygningernes og udeområdernes vedligeholdelsestilstand. Samtidig betyder den store fraflytning, at mange beboere ikke er så interesserede i at engagere sig i afdelingens sociale og beboerdemokratiske liv. Større boliger, fællesrum og altaner? I løbet af efteråret og vinteren har beboerne i Etagehusene i samarbejde med teknikere og administration formuleret en række ideer til, hvordan Etagehusene kan komme til at se ud i fremtiden. Der har været afholdt forskellige afdelingsmøder og workshops, hvor beboerne har arbejdet med deres ideer og holdninger. Processen fortsætter hen over foråret, men indtil videre arbejdes med ideer om at skabe flere gode familieboliger til familier med børn, større boliger til par uden børn og tidssvarende boliger til enlige. Der er også planer om at lukke parterren og udnytte den til eksempelvis fælleslokaler. Flere beboere har ligeledes udtrykt ønske om altaner og karnapper for at øge kvaliteten af boligerne, men også for skabe øget variation i facadeudtrykket. Med første spadestik allerede i oktober 2006 varer det ikke længe, før beboerne kan se deres mange gode ideer omsat til virkelighed, og de kolde vintre i Etagehusene er fortid. 13

14 Selskabsbestyrelsen valgt på repræsentantskabsmøde den Leif Pedersen Formand for AB, medlem af Forretningsudvalg. Formand for afdelingsbestyrelsen i Nord. Medlem af BL s bestyrelse og formand for BL 9. kreds. Karl Neumann Næstformand for AB. Medlem af Forretningsudvalg. Medlem af afdelingsbestyrelsen i Kanalens Kvarter. Lars Bremer Medlem af Forretningsudvalg, medlem af afdelingsbestyrelsen i Syd. Eigil Boel Formand for afdelingsbestyrelsen i Syd. Charlotte Christensen Medlem af Repræsentantskabet. Bosat i Kirsebærgården. Bent Eriksen Medlem af afdelingsbestyrelsen i Nord. Helmer Omdal Medlem af afdelingen i Miravænget. Kirsten Poulsen Medlem af afdelingsbestyrelsen i Nord. Ebbe Sørensen, Formand for afdelingsbestyrelsen i Etagehusene. Jørgen Petersen 1. mand på Damgårdsarealets ejendomskontor, valgt af AB s medarbejdere Steen Christiansen Udpeget af Albertslund Kommune. Selskabsbestyrelsens ansvarsområder AB s bestyrelse varetager den overordnede ledelse og bærer det juridiske og økonomiske ansvar. De primære ansvarsområder er budget-lægning, regnskabsaflæggelse, lejefastsættelse, udlejning og den daglige administration 14

15 Tal på Albertslund Boligselskab Afdeling Antal Type/ Antal Leje pr. kvm Stigning Fraflytninger Fraflytninger Fraflytninger Fraflytninger Opført Have boliger etager rum i % i 2004 ud af AB internt i AB antal i % i 2002 Solhusene ,2, 3, 4 Flere 565 2, % Syd Gård- og 4, 5 Alle 577 1, % rækkehuse Vest Gårdhuse 4, 5 Alle 562 3, % Etagehusene , 2, % Nord , 4, % Kirsebærgården , 3, , % Blommegården , 3, , % Troldnøddegården , 3, % Capellavænget , 3, , % Miravænget , 3, , % Rigelvænget , 3, , % Eskebuen , 3, , % Rimbuen , 3, % Oldbuen , 3, % AB i alt 2162 fra 1944 Gård- og til 1990 rækkehuse 1 til , % 15

16 Albertslund Boligselskab Kanalens Kvarter Albertslund Telefon Åbningstider: Mandag-torsdag Onsdag tillige Fredag lukket