8 Nøgletal for produktionsplanlægning
|
|
|
- Ella Hansen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der er tilstrækkelig el- og vandforsyning på ejendommen. Der er indregnet omkostningerne vedrørende krav jf. BR08/BR10 med hensyn til brandforhold. Der er ikke regnet med byggeomkostninger til NH3-reduktion iht. miljøreglerne. Slagtekyllinger Staldanlæg inkl. forrum brutto 3050 m 2, netto stald 2850 m 2. Råhus mv kr. Foderanlæg, varme, vand, ventilation mv kr. VVS, el-arbejde mv kr kr. Samlet pris for projektet kr. pr. m 2 bruttoareal. Konsumæg I Anlæg til skrabeægsproduktion, hønepladser ved 9 høner pr. m 2. Råhus kr. Reder kr. Gødningskummer kr. Foderanlæg, varme, vand, ventalition mv kr. VVS, el-arbejde, alarmanlæg kr kr. Samlet pris for projektet ca. 395 kr. pr. høneplads. Der skal beregnes udgift til hegn svarende til 50,- kr. pr. lbm. Konsumæg II Anlæg til skrabeægsproduktion etageanlæg, hønepladser ved 18 høner pr. m 2 og 9 høner pr. m 2 nytteareal. Råhus kr. Gødningshus kr. Etageanlæg, inkl. gødningstransportør kr. Pakkemaskine kr. Ventilation kr. VVS, el-arbejde, alarm mv kr kr. Samlet pris for projektet ca. 313 kr. pr. høneplads. 94 Det Danske Fjerkræraad Årsberetning
2 Konsumæg IV Økologisk produktion, 4x3.000 hønepladser ved 6 høner pr. m 2 nytteareal. Råhus kr. Reder inkl. pakkemaskine kr. Gødningskummer kr. Foderanlæg, varme, vand, ventalition mv kr. VVS, el-arbejde, alarmanlæg kr kr. Samlet pris for projektet ca. 558 kr. pr. høneplads. I projektet er der ikke medregnet udgift til hegn ved evt. udendørsareal, men dette kan sættes til ca. 50,- kr. pr. lbm. Konsumæg V Økologisk produktion i etageanlæg, 6 x hønepladser ved 9 høner pr. m 2 og 6 høner pr. m 2 nytteareal. Råhus Gødningshus Etageanlæg, inkl. gødningstransportør Pakkemaskine Ventilation VVS, el-arbejde, alarm mv kr kr kr kr kr kr kr. Samlet pris for projektet ca. 530 kr. pr. høneplads. I projektet er der ikke medregnet udgift til hegn ved evt. udendørsareal, men dette kan sættes til ca. 50,- kr. pr. lbm. Konsumæg VI Beriget buranlæg m. gødningshus, hønepladser 2 x 3 etager. Råhus: stald kr. Gødningshus kr. Buranlæg, inkl. gødningstransportør kr. Pakkemaskine kr. Ventilation kr. VVS, el-arbejde, alarm mv kr kr. Samlet pris for projektet ca. 282 kr./høneplads. Årsberetning Det Danske Fjerkræraad 95
3 8.2 Normtal for fjerkrægødning Tabel Gødningsmængde og kg N, P og K ab lager for slagtefjerkræ Fjerkræart og staldsystem Gødningstype Indhold (ab lager og udeareal ) Gødning Ton gødning Pct. tørstof Total N, kg Produktion af N, P og K P, Kg K,Kg Slagtekyllinger, 30 dage, pr prod. Dybstrøelse 1,21 48,0 23,6 8,7 16,7 Slagtekyllinger, 32 dage, pr prod. Dybstrøelse 1,36 48,0 27,1 9,8 18,9 Slagtekyllinger, 35 dage, pr prod. Dybstrøelse 1,60 48,0 3 12,5 22,5 Slagtekyllinger, 40 dage, pr prod. Dybstrøelse 2,03 48,0 44,4 16,3 29,2 Slagtekyllinger, 45 dage, pr prod. Dybstrøelse 2,50 48,0 57,4 20,8 36,6 Slagtekyllinger, økologiske 81 dage, pr prod. Dybstrøelse 4,8 0,4 50,0 50,0 77,8 12,7 Kalkuner, hunner, 112 dage, pr. 100 prod. Dybstrøelse 1,12 48,0 31,8 12,7 18,4 Kalkuner, hanner, 147 dage, pr. 100 prod. Dybstrøelse 2,24 48,0 57,8 23,3 34,4 Ænder, 52 dage, pr. 100 prod. Dybstrøelse 1,05 35,0 12,2 4,4 9,6 Gæs, 91 dage, pr. 100 prod. Dybstrøelse 2,12 35,0 37,7 16,2 18,4 Kilde: Normtal Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (2011) 37,9 4,1 58,0 4,4 96 Det Danske Fjerkræraad Årsberetning
4 Tabel Gødningsmængde og kg N, P og K ab lager og på udeareal, æglæggere Fjerkræart og staldsystem Gødningstype Indhold (ab lager og udeareal) Gødning Produktion af N, P og K Konsumægshøner, frilands, med kummer, 100 Konsumægshøner, frilands, kun dybstrøelse, 100 Konsumægshøner, frilands, fler-etagesystem, 100 Konsumægshøner, økologiske, med kummer, 100 Konsumægshøner, økologiske, kun dybstrøelse, 100 Konsumægshøner, økologiske, fler-etagesystem, 100 Konsumægshøner, skrabehøner, 100 Konsumægshøner, skrabehøner, fleretagesystem (voliere), 100 Konsumæg, bure med gødningskælder, 100 Konsumæg, bure med gødningsbånd, 100 Konsumæg, bure med gødningsbånd, 100 HPR høner (rugeæg), med kummer, 100 Dybstrøelse, Dybstrøelse Dybstrøelse Dybstrøelse, Dybstrøelse Dybstrøelse Dybstrøelse, Dybstrøelse, Gylle Dybstrøelse, Ton gødning 0,56 1,97 1,68 0,39 2,30 0,56 1,97 1,73 0,56 1,97 0,63 2,19 0,48 2,45 Pct. tørstof 10,0 Total N, kg 17,0 26,9 43,9 8,8 50,9 50,9 8,8 11,4 47,14 58,5 8,8 19,6 31,1 50,6 10,1 56,6 56,6 10,2 19,6 31,1 50,6 10,2 18,5 29,7 48,14 14,0 49,8 63,8 2,82 52,0 52,0 2,82 53,2 53,2 9,92 12,0 61,3 61,3 1,45 1,23 45,0 17,5 62,5 1) Om beregning af årshøner, se afsnit 8.3 på side 104. Kilde: Normtal Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (2011) P, Kg K,Kg 5,5 10,9 16,4 1,8 16,4 16,4 1,8 3,6 12,7 16,4 1,8 6,9 13,8 20,7 2,3 20,7 20,7 2,3 6,9 13,8 20,7 2,3 5,9 12,1 18,0 4,5 13,5 18,0 16,2 8,0 24,2 9,2 18,4 27,5 27,5 27,5 6,3 21,4 27,7 9,2 18,4 27,5 28,2 28,2 9,2 18,4 27,5 10,2 20,3 30,5 7,7 22,8 30,5 24,5 12,0 36,4 Årsberetning Det Danske Fjerkræraad 97
5 Tabel Gødningsmængde og kg N, P og K ab lager, hønniker Fjerkræart og staldsystem Gødningstype Indhold, ab lager Gødning Produktion af N, P og K Hønniker, konsum, bure, 17 uger, 100 producerede Ton gødning Pct. tørstof Total N, kg P, kg K, Kg 0,33 6,0 3,2 3,4 Hønniker, konsum, gulv, 17 uger, 100 producerede Hønniker, HPR, gulv, 17 uger, 100 producerede Dybstrøelse 0,29 48,0 7,6 3,2 3,7 Dybstrøelse, 0,36 48,0 9,1 3,3 4,3 Kilde: Normtal Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (2011) For andre arter eller staldsystemer end de i tabel medtagne beregnes ab lager mægden af kvælstof ud fra antallet af dyreenheder, idet 1 dyreenhed sættes lig 100 kg N ab lager. For slagtekyllinger kan der ved afvigende slagtealdre korrigeres til mellemliggende slagtealdre ud fra værdierne for de angivne slagtealdre. Gødningens indhold af N, P og K for slagtealdre mellem 32 og 45 dage er vist i tabel 4.4 Udnyttelseskrav for kvælstof i fjerkrægødning, % af ab lager mængder Dybstrøelse 45 Fjerkrægylle 70 Anden fjerkrægødning Det Danske Fjerkræraad Årsberetning
6 Tabel Gødningens indhold af N, P og K, slagtekyllinger på dybstrøelse Slagtealder, dage Indhold (ab lager), pr. kyllinger 1000 producerede slagtekyllinger Kg total-n Kg P Kg K 30 23,6 8,7 16, ,4 9,3 17, ,1 9,8 18, ,1 10,7 20, ,1 11,6 21, ,5 22, ,3 13,2 23, ,6 14,0 25, ,9 14,7 26, ,1 15,5 27, ,4 16,3 29, ,0 17,2 30, ,6 18,1 32, ,2 19,0 33, ,8 19,9 35, ,4 20,8 36,6 Normtallet for kvælstof- og fosforindhold i gødningen korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Det korrigerede normtal findes ved at gange normtallet med korrektionsfaktoren. Beregningen af korrektionsfaktoren kræver dokumentation for ydelse (tilvækst og/eller ægproduktion), foderforbrug og proteinindholdet i foderet. Årsberetning Det Danske Fjerkræraad 99
7 Tabel Korrektionsfaktorer for kvælstof (N) og fosfor (P), slagtefjerkræ Type 1 Ved afvigende produktionstid (slagtealderny) eller afvigende produktionsvægt (slagtevægtny) beregnes korrektions-faktoren for kvælstof eller fosformængde med nedenstående formler (den fremkomne faktor multipliceres med kvælstof eller fosforproduktionen i den givne kategori) Slagtekyllinger Produktionstid Kvælstof Over 30 dage (N-prod. ved 30 dg. ganges med:) (1 + (slagtealderny 30 dage)* 0,075 Over 32 dage (N-prod. ved 32 dg. ganges med:) (1 + (slagtealderny 32 dage) * 0,075) Over 35 dage (N-prod. ved 35 dg. ganges med:) (1 + (slagtealderny 35 dage) * 0,069) Over 40 dage (N-prod. ved 40 dg. ganges med:) (1 + (slagtealderny 40 dage) * 0,059) Produktionsvægt Kvælstof Levende vægt ved slagtning over 1,58 kg (N-prod. ved 1,58 kg ganges med:) 1 + (slagtevægtny 1,58 kg) * 0,877 Levende vægt ved slagtning over 1,75kg (N-prod. ved 1,75 kg ganges med:) (1 + (slagtevægtny 1,75 kg) * 0,829) Levende vægt ved slagtning over 2,02 kg (N-prod. ved 2,02 kg ganges med:) (1 + (slagtevægtny 2,02 kg) * 0,770) Levende vægt ved slagtning over 2,47 kg (N-prod. ved 2,47 kg ganges med:) (1 + (slagtevægtny 2,47 kg) * 0,655) Produktionstid Fosfor Over 30 dage (N-prod. ved 30 dg. ganges med:) (1 + (slagtealderny 30 dage)* 0,062 Over 32 dage (P-prod. ved 32 dg. ganges med:) (1 + (slagtealderny 32)* 0,091 Over 35 dage (P-prod. ved 35 dg. ganges med:) (1+ (slagtealderny 35)* 0,061) Over 40 dage (P-prod. ved 40 dg. ganges med:) (1+ (slagtealderny 40)* 0,056) Produktionvægt Fosfor Levende vægt ved slagtning over 1,58 kg (P-prod. ved 1,58 kg ganges med:) 1 + (slagtevægtny 1,58 kg) * 0,73 Levende vægt ved slagtning over 1,75 kg (P-prod. ved 1,75 kg ganges med:) (1 + (slagtevægtny 1,75 kg) * 0,013) Levende vægt ved slagtning over 2,02 kg (P-prod. ved 2,02 kg ganges med:) (1 + (slagtevægtny 2,02 kg) * 0,675) Levende vægt ved slagtning over 2,47 kg (P-prod. ved 2,47 kg ganges med:) (1 + (slagtevægtny 2,47 kg) * 0,626) 100 Det Danske Fjerkræraad Årsberetning
8 Tabel fortsat Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof be-regnes vha.: Slagtekyllinger, 30 dage: ((kg foder pr. produceret kylling protein pct. i foder 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 29,0)) / 34,33. Slagtekyllinger, 32 dage: ((kg foder pr. produceret kylling protein pct. i foder 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 29,0)) / 39,45. Slagtekyllinger, 35 dage: ((kg foder pr. produceret kylling protein pct. i foder 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 29,0)) / 48,28. Slagtekyllinger, 40 dage: ((kg foder pr. produceret kylling protein pct. i foder 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 29,0)) / 65,01. Slagtekyllinger, 45 dage: ((kg foder pr. produceret kylling protein pct. i foder 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 29,0)) / 84,17. Skrabekyllinger, 56 dage: ((kg foder pr. produceret kylling protein pct. i foder 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 29,0)) / 63,88. Slagtekyllinger, øko, 81 dage: ((kg foder pr. produceret kylling protein pct. i foder 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 29,0)) / 113,95. Kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun protein pct. i foder 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun 2,88)) / 48,11. Kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun protein pct. i foder 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun 2,88)) / 87,82. Ænder: ((kg foder pr. produceret and protein pct. i foder 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret and 2,4)) / 17,26. Gæs: ((kg foder pr. produceret gås protein pct. i foder 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret gås 2,4)) / 56,08. Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlerne: Slagtekyllinger, 30 dage: ((kg foder pr. produceret kylling fosfor pct. i foder 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 3,7)) / 8,67. Slagtekyllinger, 32 dage: ((kg foder pr. produceret kylling fosfor pct. i foder 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 3,7)) / 9,75. Slagtekyllinger, 35 dage: ((kg foder pr. produceret kylling fosfor pct. i foder 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 3,7)) / 12,42. Slagtekyllinger, 40 dage: ((kg foder pr. produceret kylling fosfor pct. i foder 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 3,7)) / 16,19. Årsberetning Det Danske Fjerkræraad 101
9 Tabel fortsat Type 2 Slagtekyllinger, 45 dage: ((kg foder pr. produceret kylling fosfor pct. i foder 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 3,3)) / 20,75. Skrabekyllinger, 56 dage: ((kg foder pr. produceret kylling fosfor pct. i foder 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 3,3)) / 30,17. Slagtekyllinger, øko, 81 dage.: ((kg foder pr. produceret kylling fosfor pct. i foder 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 3,3)) / 37,01. Kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun 0,67)) / 12,66. Kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun 0,67)) / 23,2. Ænder: ((kg foder pr. produceret and fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret and 0,55)) / 4,29. Gæs: ((kg foder pr. produceret gås fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret gås 0,55)) / 16, Det Danske Fjerkræraad Årsberetning
10 Tabel Korrektionsfaktorer for kvælstof (N) og fosfor (P), høns og hønniker Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes Frilandshøner: ((kg foder pr. årshøne prot. pct. i foder 0,16) - (kg æg pr. årshøne 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne 2,88)) / 88,0. Økologiske høner: ((kg foder pr. årshøne prot. pct. i foder 0,16) - (kg æg pr. årshøne 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne 2,88)) / 101,5. Skrabehøner: ((kg foder pr. årshøne prot. pct. i foder 0,16) - (kg æg pr. årshøne 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne 2,88)) / 86,8. Burhøner: ((kg foder pr. årshøne prot. pct. i foder 0,16) - (kg æg pr. årshøne 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne 2,88)) / 69,5. HPR-høner: ((kg foder pr. årshøne prot. pct. i foder 0,16) - (kg æg pr. årshøne 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne 2,88)) / 104,2. Hønniker, kons.: ((kg foder pr. produceret hønnike protein pct. i foder 0,16) - (kg tilvækst pr. pro-duceret hønnike 2,88)) / 11,7. Hønniker, HPR: ((kg foder pr. produceret hønnike protein pct. i foder 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike 2,88)) / 14,0. Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes vha. formlerne: Frilandshøner: ((kg foder pr. årshøne fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne 0,67)) / 18,2. Økologiske høner: ((kg foder pr. årshøne fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne 0,67)) / 22,9. Skrabehøner: ((kg foder pr. årshøne fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne 0,67)) / 18,0. Burhøner: ((kg foder pr. årshøne fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne 0,67)) /. HPR-høner: ((kg foder pr. årshøne fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne 0,67)) / 24,2. Hønniker, kons.: Hønniker, HPR: ((kg foder pr. produceret hønnike fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike 0,67)) / 3,2. ((kg foder pr. produceret hønnike fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike 0,67)) / 3,3. Årsberetning Det Danske Fjerkræraad 103
11 8.3 Opgørelse af antal årshøner Med virkning fra og med gødningsåret 2004/2005 er der indført en ny definition af en årshøne. Definition: en årshøne er lig 365 hønefoderdage. Hvis du indberetter til Effektivitetskontrollen Hvis man indberetter til Effektivitetskontrollen, er det en enkel sag at beregne antallet af foderdage. I så fald beregnes antal foderdage som: (Antal indsatte høner periodelængde høneprocent) 100 Eksempel 1: beregning af årshøner, hvis høneprocenten er opgjort Der indsættes høner ved 16 uger. Hønerne udsættes ved alderen 72 uger, dvs. produktionsperioden er 56 uger = 392 dage. Høneprocenten opgøres til 97,5 pct. Antal foderdage bliver derfor: ,5 = foderdage 100 Antal årshøner er herefter = /365 = årshøner. I Effektivitetskontrollen starter registreringen af dødelighed og høneprocent strengt taget først efter 20 uger, men det har kun marginal indflydelse på høneprocenten. Hvis du ikke indberetter til Effektivitetskontrollen Hvis ikke man indberetter til Effektivitetskontrollen, kan antallet af foderdage opgøres ud fra anden løbende registrering af afgangen af høner. Eventuelt kan antallet af foderdage opgøres som det gennemsnitlige antal høner i stalden ganget med periodelængden i dage dvs: foderdage = (indsatte høner + udsatte høner) 0,5 periodelængden i dage. Eksempel 2: beregning af årshøner ud fra antal høner ved periodens start og periodens slutning Der indsættes høner ved 16 uger. Hønerne udsættes ved alderen 72 uger, dvs. produktionsperioden er 56 uger = 392 dage. Ved holdets afslutning er der høner, svarende til en dødelighed på 5,5%. Antal foderdage kan beregnes som: ( ) 0,5 392 = Antal årshøner er herefter = /365 = årshøner. 104 Det Danske Fjerkræraad Årsberetning
8. Nøgletal for produktionsplanlægning
8. Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der
Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold
Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-
Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium
54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype
DJF. rapport. Hanne Damgaard Poulsen, Christian Friis Børsting, Hans Benny Rom & Sven G. Sommer
DJF November 2001 rapport Nr. 36 Husdyrbrug Hanne Damgaard Poulsen, Christian Friis Børsting, Hans Benny Rom & Sven G. Sommer Kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning normtal 2000 Kvælstof, fosfor og
Landbrugets Byggeblade
Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet af husdyrgødning Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03
Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler
73 Oversigt over dækningsbidrag Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 52 48 53 48 1 1,6 Konsumæg, berigede bure 59 54 60 54 1 1,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 71 69 71 70
Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler
74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 37 34 31 28-7 -18,1 Konsumæg, berigede bure 44 40 37 34-7 -15,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 54 53 46 45-8 -15,0 Konsumæg, skrabeæg
Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011
72 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 45 41-3 -6,5 Konsumæg, berigede bure 55 50 52 47-3 -5,7 Konsumæg, skrabeæg - brun 66 65 62 61-4 -6,0 Konsumæg, skrabeæg
UDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer)
UDKAST Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt ehold, husgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer) 1. I bekendtgørelse nr. 915 af 27. juni 2013 om erhvervsmæssigt ehold,
Gødningsfordeling og normtal
Gødningsfordeling og normtal I etageanlæg 2011 Af: Niels Provstgård Projektet er støttet af Fjrekræafgiftsfonden vfl.dk Gødningsfordeling og normtal i etageanlæg SIDE Indhold Formål... 3 Sammendrag...
Driftssystem Version 1 Dato: Rugeægsproduktion til slagtekyllinger
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Resumé Rugeægsproduktion til slagtekyllinger Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 rugeægshøner (årshøner) har en
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Landbrugets Byggeblade
Landbruges Byggeblade Love og vedæger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03 Beregning af ilsrækkelig opbevaringskapacie Udgive Mars 1993 Beregning af dyreenheder (DE) jf. bilag il bekendgørelsen om
Etablering af (sæt x) Udvidelse af (sæt x) Ændring af (sæt x) Dyrehold. Pelsdyrhaller Mødding. Pelsdyrhaller. Møddingsaftbeholder
Sendes til Syddjurs Kommune Borgerservice Hovedgaden 77 8410 Rønde Udfyldes af kommunen Ejendomsnummer Bygn.nr. Vejkode Husnr B Etage Side/dørnr. Udfyldes af ansøger (sæt x) Forhåndsvurdering Forhåndsanmeldelse
Vejledning til Gødnings- og Husdyrindberetning 2007. Brug Kvik-guiden når du indberetter
Vejledning til Gødnings- og Husdyrindberetning 2007 Brug Kvik-guiden når du indberetter 2 Gødnings- og Husdyrindberetning Indhold Hvad er Gødnings- og Husdyrindberetning Sådan skal du gøre? 3 Reglerne,
Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på ejendommen Ladegård Mark 53, 5560 Aarup.
KHL/LEA/2016-11-09 Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på ejendommen Ladegård Mark 53, 5560 Aarup. Der ansøges om tillæg ift. gældende miljøgodkendelse fra den 23. august 2010, samt tillæg fra den
REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER
Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER FJERKRÆVIRKSOMHED, REGISTRERING Besætninger med flere end
Indholdsfortegnelse. Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ
Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Kemisk luftrensning... 2 2.1 Anlægsinvesteringer... 3 2.2 Driftsomkostninger... 3 2.2.1
REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER
REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER NOTAT NR. 1725 Regnearket kan beregne det nødvendige udspredningsareal ud fra normtal eller egne tal under hensyn til 170 kg N, fosforloft,
BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager
BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig
DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg
DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan
Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg
Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning
Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer Staldsystemet med 100 % dybstrøelse,
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Thomas Birk Olsen Søllerupvej Herfølge
Returadresse: Køge Kommune, Natur og Miljø Torvet 1, 4600 Køge Thomas Birk Olsen Søllerupvej 21 4681 Herfølge Sendt til mail: [email protected] Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Dokumentnummer Sagsnummer
Landbrugets Byggeblade
Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Arkivnr. 95.03-03 Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Udgivet Marts 1993 Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet
Byggeblad til økologiske slagtekyllinger.
Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Indretning og flytning af mobile huse til slagtekyllinger S:\0000\5435\Bygg\070122_CAF Byggeblad.doc Formål Beskrivelse af produktionen Økologisk vs. konventionel
Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ
En verden med æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ [email protected] Mobil: +45 27 24 56 91 Europæisk ægproduktion - 1 Number
Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12
Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret
Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1)
BEK nr 712 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-14-31-00111 Senere ændringer til forskriften
*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011
Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½
Danske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ
Danske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ [email protected] Mobil: +45 27 24 56 91 mio. kg 80,00 Indvejninger i Danmark (mio.
UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE
UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE Af: Niels Provstgård, Landscentret, Fjerkræ og Amparo Gomez Cortina, AgroTech A/S December 2009 Sammendrag
TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE AF DEN 6. MAJ 2015 DREJENSVEJ 31 A OG DREJENSVEJ 31, 6000 KOLDING AF HUSDYRPRODUKTIONEN PÅ.
Kolding Kommune TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE AF DEN 6. MAJ 2015 AF HUSDYRPRODUKTIONEN PÅ DREJENSVEJ 31 A OG DREJENSVEJ 31, 6000 KOLDING 12 Lov nr. 1572 af 20. dec. 2006 jf. lovbek. nr. 442 af 13. maj 2016
FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ
Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ ØKOLOGISK SLAGTEFJERKRÆ Kyllinger Ænder Pekingænder / Berberiænder Andre ænder Gæs Kalkuner Perlehøns
Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Slagtekyllinger Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er defineret to staldtyper, hvor den eneste forskel er staldarealet (Samme belægningsgrad,
Faglig redegørelse og teknologiliste 2018 til brug i forbindelse med ordningen vedrørende tilskud til investeringer i nye teknologier
DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 13.06.2018 Faglig redegørelse og teknologiliste 2018 til brug i forbindelse med ordningen vedrørende tilskud til investeringer i nye teknologier Udarbejdet
Miniguide til din E-kontrol
Miniguide til din E-kontrol Indledning: E-kontrol er et værktøj til styring og registrering af produktiviteten. Den giver overblik og dokumentation af produktionsresultaterne. Konkurrence betyder, at det
Gødnings- og Husdyrindberetning
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen Gårdejer Jack Schønning Sørensen Tøstrupvej 47 Tøstrup Mark 8581 Nimtofte Den 22. december 21 CVR-nr. 2712522 Kode
4. august 2011. Peter Juhl Friedriksen Felstedvej 39 6300 Gråsten. Miljøtilsyn på husdyrbruget, Felstedvej 39, 6300 Gråsten
4. august 2011 Peter Juhl Friedriksen Felstedvej 39 6300 Gråsten Miljøtilsyn på husdyrbruget, Felstedvej 39, 6300 Gråsten Ved tilsyn den 25. maj 2011, gennemgik jeg miljøforholdene på din ejendom. I den
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde
Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter
Miljøgodkendelse
Miljøgodkendelse 21.3.2014 Triova ApS Tybjergvej 11A, 12 og 14, 4160 Herlufmagle CVR-nr. 11417701 Center for Miljø og Natur Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Miljøgodkendelse til udvidelse
Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt
Dækningsbidrag side 39 A2630 Dækningsbidrag, (total) 100 Dækningsbidrag 50 0 Korn Maskinstation -50-100 Resultatopgørelse, 1.000 kr. Korn Maskinstation Ufordelt I alt Salgsafgrøder 23 23 Grovfoder 26 26
7 Statistik fra E-kontrollen og KIK
7 Statistik fra E-kontrollen og KIK Tabel 7.1.1. Udvikling i dækningsbidrag 2007-2011 For konsumægshøner pr. indsat høne pr. år og for slagtekyllinger pr. netto m 2 pr. år (nye/gamle huse) KONSumÆG Produktionssystem
Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave
Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet
Skema A: Gødningsplanlægning 2015/2016
Skema A: Gødningsplanlægning 2015/2016 Virksomhedens CVR-nr. Underskrift Dato Mark nr. Areal Forfrugt Afgrøde Grund iflg. Tabel 1 JBnr. Forfrugtsværdi 1) Evt. N- korrektion 2) Afgrødens pr. (korrigeret
ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE
ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold
AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 [email protected] www.nmkn.dk 13. februar 2013 J.nr.: NMK-131-00098 (tidl. MKN-130-01153) Ref.: JANBN/XPSAL AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse
Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet
Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet Projekt SUMMER Projekt med fokus på kødkvalitet hos økologiske slagtekyllinger, grise og kalve Titel:
NEER ENGI FRA PRODUKTIONSBASERET TIL AREALBASERET EMISSIONSBERGNING DEL 2: EMISSIONSFAKTORER
NEER ENGI FRA PRODUKTIONSBASERET TIL AREALBASERET EMISSIONSBERGNING DEL 2: EMISSIONSFAKTORER Biological and Chemical Engineering Technical Report BCE-TR-12 DATA SHEET Title: Fra produktionsbaseret til
FODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER
FODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER STRATEGIER OG GENOTYPER Sanna Stenfeldt, Anne Louise Frydendahl Hellwing Aarhus Universitet AU Foulum Susanne Therkildsen, DLG Nye produktionssystemer: Integreret
Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab
I/S Egevang v/frits Dan Kruse og Knud Frits Kruse Dæmningen 36 Kolindsund 856 Kolind Den 2. november 216 CVR-nr. 32946 Kode til GHI: 27383 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode 1. august
Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden
Biogasdating for fjerkræproducenter - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Forfattere: studentermedhjælper Tina Clausen og konsulent Simon Bahrndorff
Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt
Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal
