Kapitel 3: Analysens resultater.

Transkript

1 16 Kapitel 3: Analysens resultater. 3.1 Indtægter Skatteindtægter, tilskud og udligning. Tabel 1 Skatteindtægter, tilskud og udligning pr. indbygger inkl. kommunale bidrag til regionerne Holstebro Sammenlign.gr. Landsgennemsnit Regnskab Regnskab Budget Plausible forklaringer på, at Holstebro Kommune har et lavere indtægtsniveau pr. indbygger. Holstebro Kommune har et lavere indtægtsniveau på grund af: - Et lavere beskatningsgrundlag end Danmark - Et lavere niveau vedrørende tilskud og udligning end sammenligningsgruppen - Markant lavere grundværdier på øvrige ejendomme - En lavere grundskyld på øvrige ejendomme - Ingen dækningsafgift på forretningsejendomme På trods af et lavere indtægtsniveau har Holstebro Kommune: - Et højere beskatningsgrundlag end sammenligningsgruppen i Regnskab 2009 og Budget Et højere niveau vedrørende tilskud og udligning i forhold til Danmark. Budget 2010 viser dog, at Holstebro Kommune har et lavere niveau en både sammenligningsgruppen og Danmark. - Højere grundværdier på landbrugsejendomme end Danmark - En højere grundskyld på landbrugsejendomme Ressourcegrundlag. Tabel 2 Ressourcegrundlag pr. indbygger Holstebro Sammenlign.gr. Landsgennemsnit Budget Budget Budget PL-fremskrevet manuelt 4 PL-fremskrevet manuelt

2 17 Plausible forklaringer på, at Holstebro havde et lavere ressourcegrundlag pr. indbygger. Holstebro Kommunes lavere ressourcegrundlag kan forklares af: - Et lavere udskrivningsgrundlag pr. indbygger i forhold til Danmark - Et lavere niveau for generelle tilskud - Markant lavere grundværdier på øvrige ejendomme - Lavere grundværdier for landbrugsejendomme end sammenligningsgruppen - Markant lavere udligning og tilskud vedr. udlændinge, sektorspecifik udligning og særlige tilskud - Et markant lavere niveau for selskabsskatter end Danmark - Et markant lavere niveau vedrørende øvrige skatter - Lavere grundskyld på øvrige ejendomme På trods af et lavere ressourcegrundlag har Holstebro Kommune: - Et højere udskrivningsgrundlag end sammenligningsgruppen - Højere grundværdier for landbrugsejendomme end Danmark - Et højere niveau for selskabsskatter end sammenligningsgruppen - Højere grundskyld for landbrugsejendomme Sammenfatning om indtægter. Indkomstniveauet pr. indbygger i Holstebro Kommune er lavere end i landet som helhed. Dette billede kompenseres der i et vist omfang for via en økonomisk udligning kommunerne imellem. I tabellen nedenfor ses den procentvise forskel i kommunens indtægter pr. indbygger samlet set, dvs. skatter, tilskud og udligning inklusiv kommunale bidrag til regionerne under ét, i forhold til sammenligningsgruppen og hele landet. Desuden ses, hvilken forskel i mio. kr. den procentvise forskel svarer til. Tabel 3 - Holstebro Kommunes indtægter i forhold til sammenligningsgruppen og landsgennemsnittet Forskel pr. indbygger (%) Forskel i alt (mio. kr.) Sammenlign. Danmark Sammenlign. Danmark gr. gr. Regnskab ,7-5,3-46,2-157,6 Regnskab ,3-5,6-36,0-155,3 Budget ,3-6,4-66,3-184,6 Holstebro Kommune har indtægter, der er mindre end sammenligningsgruppen og landsgennemsnittet. I 2008 og 2009 har Holstebro Kommune således henholdsvis 46,2 og 36 mio. kr. mindre end sammenligningsgruppen og 157,6 og 155,3 mio. kr. mindre end landsgennemsnittet, når der gås ud fra Holstebro Kommunes befolkningstal. I 2010 budgetterer Holstebro Kommune med indtægter, der er 184,6 mio. kr. lavere, end hvad den landsgennemsnitlige indkomst ville give med Holstebro Kommunes indbyggertal. Som det fremgår af tabel 4, er der en stigning i indtægterne i alt fra Regnskab 2008 til Budget 2010 på 166,8 mio. kr. for Holstebro Kommune. Indtægtsstigningen er mindre

3 18 end stigningen ville have været for både sammenligningsgruppen og hele landet, hvis de havde haft Holstebro Kommunes indbyggertal. Tabel 4 Indtægter i alt i mio. kr. beregnet ud fra Holstebro Kommunes indbyggertal Holstebro Sammenlign.gr. Danmark Kommune Regnskab , , ,8 Regnskab , , ,4 Budget , , ,9 Forskel R08-B10 166,8 187,1 214, Udgiftsbehov. Vi har konstateret, at Holstebro Kommunes indtægter ligger under både sammenligningsgruppen og landsgennemsnittet. Desuden kan det konstateres, at Holstebro Kommunes udgiftsbehov er lavere end landsgennemsnittet. I tabellen nedenfor ses Holstebro Kommunes indekserede udgiftsbehov. Det landsgennemsnitlige udgiftsbehov er 100, og Holstebro Kommunes udgiftsbehov beregnes ud fra det. I 2010 er Holstebro Kommunes samlede udgiftsbehov således 97,1, dvs. på 97,1 % af det landsgennemsnitlige udgiftsbehov. Tabel 5 - Holstebro Kommunes indekserede udgiftsbehov Demografisk udgiftsbehov Socioøkonomisk Udgiftsbehov i alt udgiftsbehov ,3 89,9 96, ,0 90,0 97, ,6 84,9 97,1 Udgiftsbehovet består af et demografisk (aldersbestemt) udgiftsbehov og et socioøkonomisk udgiftsbehov. Det skyldes, at der er en sammenhæng mellem på den ene side en befolkningsgruppes alder og på den anden side samme befolkningsgruppes socioøkonomiske sammensætning og de udgifter, en kommune har til befolkningsgruppen. I tabellen ses, at Holstebro Kommune har et demografisk betinget udgiftsbehov omkring landsgennemsnittet, hvilket vil sige, at Holstebro Kommune har en alderssammensætning svarende nogenlunde til landsgennemsnittet. Det socioøkonomiske udgiftsbehov er derimod markant lavere end landsgennemsnittet, og det samlede udgiftsbehov opgøres derfor til under gennemsnittet. I kapitel 2 er der redegjort for mange af de forhold, der indgår, når Indenrigs- og Socialministeriet beregner Holstebro Kommunes (og andre kommuners) udgiftsbehov i forbindelse med tilskud og udligning. Udgiftsbehovet er således et udtryk for de udgifter en kommunes befolkning genererer. I den sammenhæng er kommunens ressourcegrundlag interessant, fordi det er et udtryk for de ressourcer, kommunen har til at dække udgiftsbehovet. Ressourcepres viser, hvor stort udgiftsbehovet er i forhold til ressourcegrundlaget. Hvis ressourcepresset er stigende, betyder det, at behovene stiger hurtigere, end ressourcerne kan følge med. I ta-

4 19 bellen nedenfor ses, at Holstebro Kommune i 2010 har et udgiftsbehov på 97,1 % af landsgennemsnittet, mens Kommunens ressourcegrundlag udgør 92 % af landsgennemsnittet. Det betyder, at Holstebro Kommunes ressourcepres er på 105,5, hvilket betyder, at udgiftsbehovet i Kommunen er større end ressourcegrundlaget kan dække. Ydermere er ressourcepresset steget fra 2009 til 2010, idet behovene i Holstebro Kommune er de samme, mens ressourcegrundlaget er faldet. Holstebro Kommune har således færre ressourcer i 2010 til at dække de samme behov som i Tabel 6 - Holstebro Kommunes indekserede udgiftsbehov og ressourcegrundlag i perioden Udgiftsbehov i forhold Ressourcegrundlag Ressourcepres til landsgen- nemsnittet i % af landsgennemsnittet ,7 93,6 103, ,1 94,4 102, ,1 92,0 105,5

5 Driftsudgifter i perioden De samlede nettodriftsudgifter er i Holstebro Kommune i 2010 budgetteret til 2,789 mia. kr. I nedenstående analyse vil vi fokusere på de seks mest udgiftskrævende serviceområder og dernæst på de 13 mest udgiftskrævende områder De seks mest udgiftskrævende områder. De mest udgiftskrævende serviceområder i perioden er Børnepasning, Folkeskolen m.v., Tilbud til ældre m.v., Kultur, Administration og Sundhedsvæsen m.v. Tilsammen har disse områder en nettodriftsudgift i Budget 2010 på 1,805 mia. kr. i Holstebro Kommune; se Bilagstabel 1C. Dette svarer til en udgiftsandel på 65 % af de samlede driftsudgifter. Tabel 7 - Udgiftsbehov og udgiftsniveau på 6 udvalgte områder i Holstebro Sammenlignings- Hele Kommune gruppen landet R 08 R 09 B 10 R 08 R 09 B Børnepasning, pr. 0-5 årige Udgiftsniveau, indeks 86,1 91,8 92,5 94,0 89,1 87,7 100,0 Beregnet udgiftsbehov indeks 97,9 96,1 96,1 96,1 94,3 94,3 100,0 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov 88,0 95,5 96,3 97,9 94,5 93,1 100,0 Folkeskolen m.v., pr årige Udgiftsniveau, indeks 92,6 91,5 88,8 93,8 95,5 95,7 100,0 Beregnet udgiftsbehov indeks 96,1 95,9 95,9 94,5 96,9 96,9 100,0 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov 96,4 95,4 92,6 99,2 98,5 98,7 100,0 Tilbud til ældre m.v., pr. 65+ årige Udgiftsniveau, indeks 101,7 99,5 97,4 101,7 97,2 96,0 100,0 Beregnet udgiftsbehov, indeks 98,4 96,1 96,1 96,4 95,7 95,7 100,0 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov 103,6 103,5 101,3 105,5 101,6 100,4 100,0 Kultur m. v., pr. indb. Udgiftsniveau, indeks 102,6 101,5 110,5 89,2 93,5 95,7 100,0 Beregnet udgiftsbehov, indeks 99,9 97,2 97,2 99,3 98,7 98,7 100,0 Udgiftsniveau korr. For udgiftsbehov 102,7 104,5 113,8 89,7 94,6 96,9 100,0 Administration m.v., pr. indb. Udgiftsniveau, indeks 94,9 92,8 97,7 97,0 96,1 96,2 100,0 Beregnet udgiftsbehov indeks 96,1 98,0 98,0 97,8 100,1 100,1 100,0 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov 98,8 94,7 99,7 99,2 95,9 96,1 100,0 Sundhedsvæsen m.v. pr. indb. Udgiftsniveau, indeks 98,6 97,8 93,3 93,6 91,2 91,1 100,0 Beregnet udgiftsbehov indeks 94,3 95,4 95,4 90,1 92,1 92,1 100,0 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov 104,5 102,2 97,9 103,8 98,9 98,8 100,0

6 21 Som det fremgår af ovenstående Tabel 7, har Holstebro Kommune for fire af de seks områder et udgiftsniveau, der ligger under 100 vedrørende Regnskab 2008, dvs. et udgiftsniveau, der pr. indbygger i de relevante aldersgrupper, ligger mellem 5 og 14 % under landsgennemsnittet. Alene Kultur m.v. og Tilbud for ældre m.v. har et udgiftsniveau over 100. Det ses ligeledes, at det objektivt beregnede udgiftsbehov for alle seks områder er under 100. Det reelle udtryk for udgiftsbehovet for de enkelte områder, fremstår herefter ved at tage det konstaterede udgiftsniveau og dividere det med det beregnede udgiftsbehov. Via den metode beregner ECO-Nøgletal, at tre udgiftsområder, vedrørende Regnskab 2008 ligger 1 12 % under landsgennemsnittet, nemlig Børnepasning, Folkeskolen m.v. og Administration m.v. De tre andre områder, nemlig Tilbud til ældre m.v., Kultur m.v. og Sundhedsvæsen m.v. ligger over landsgennemsnittet. Ser man på udviklingen fra Regnskab 2008 til Regnskab 2009, hvor der som tidligere nævnt er sket en ændring i de beregnede udgiftsbehov, er det bemærkelsesværdigt, at der på alle områder ikke er en særlig høj grad af overensstemmelse over tid: A. En stigning i udgiftsniveauet for to områder: Børnepasning og Kultur. B. Et fald i udgiftsniveauet for fire områder: Folkeskolen, Tilbud til ældre, Sundhedsvæsen og Administration. C. Sammenligningsgruppens udsving mellem de to år er ikke så markant som i Holstebro Kommune og ej heller entydigt om afvigelsen bevæger sig i opad- eller nedadgående retning. Den mest markante ændring beror på ændringer i de beregnede udgiftsbehov inden for de enkelte områder. Ud fra matematikkens love skal det dog for fuldstændighedens skyld nævnes, at gennemsnittet af flere kommuners udviklingsmønstre oftest vil tendere i retning af et mindre udsving over tid, end hvor der fokuseres på én kommune. Et budget udtrykker en forventning til et fremtidigt forbrug, mens et regnskab repræsenterer det faktiske forbrug. Det ses af tabellen, at der på tre områder, Børnepasning, Kultur og Administration, er en forventning om et stigende forbrug fra Regnskab 2009 til Budget 2010 i Holstebro Kommune. Billedet vedrørende sammenligningsgruppen er også her mere nuanceret, idet der her forventes en stigning på to områder, mens der forventes et fald henholdsvis et uændret forbrug for de øvrige områder. I nedenstående afsnit vil vi gå mere i dybden med disse seks, samt otte andre, udgiftsområder De 13 mest udgiftskrævende områder. De 13 mest udgiftskrævende områder udgør omkring 90 % af Holstebro Kommunes samlede nettodriftsudgifter i Regnskab 2008 og 2009 og Budget Som det blev nævnt i ovenstående afsnit 3.1.3, har Holstebro Kommune et indtægtsniveau, som i perioden 2008 til 2010 er mellem 158 mio. kr. og 185 mio. kr. mindre end landsgennemsnittet, og mellem 46 mio kr. og 66 mio. kr. mindre end sammenligningsgruppen. Dette mønster smitter naturligvis også af på Kommunens udgiftsniveau.

7 22 Som det fremgår af Bilagene 1A-C har Holstebro Kommune et udgiftsniveau vedrørende de 13 mest udgiftskrævende områder i perioden som er mellem 150 mio. kr. og 168 mio. kr. mindre end landsgennemsnittet, og mellem 35 mio. kr. og 46 mio. kr. mindre end sammenligningsgruppen, i de første to år af perioden. I Budget 2010 er der dog tale om en merudgift på 13 mio. kr. i forhold til sammenligningsgruppen.

8 Børnepasning. Tabel 8 - Udgift pr. 0 5 årig i alt Holstebro Kommune Sammenlign.gr. Landsgennemsnit Regnskab Regnskab Budget Holstebro Kommune har et højere udgiftsniveau pr. 0 5 årig i forhold til sammenligningsgruppen, men lavere i forhold til landsgennemsnittet. Undtagelsen fra dette mønster er i Det forholdsvis lave udgiftsniveau i 2008 i Holstebro Kommune beror på færre udgifter i forbindelse med konflikten på daginstitutions- og dagplejeområdet i foråret Se også Bilag 3 og 3A (som viser udviklingen i udgifter over tid). Holstebro Kommune har et højere udgiftsniveau i forhold til sammenligningsgruppen på grund af: - Et højere udgiftsbehov - Markant flere pladser pr. 100 børn mellem 0 10 år - En højere procentvis nedsættelse af forældrebetalingen i form af søskenderabat og fripladser - Et eksorbitant højere tilskud til puljeordninger og private klubber end landsgennemsnittet - Højere dækningsgrad for de 0 5 årige - En lavere forældrebetaling i dagplejen (takst) - Højere bruttodriftsudgifter i børnehaver og aldersintegrerede institutioner. I 2008 er bruttodriftsudgifterne lavere end i sammenligningsgruppen - En lavere forældrebetaling i børnehaven og aldersintegrerede institutioner (takst) - Højere personalenormering i børnehaven - Markant flere nettodriftsudgifter til aldersintegrerede institutioner end i sammenligningsgruppen, undtaget dog En lavere forældrebetaling til aldersintegrerede institutioner - En højere andel af uddannede pædagoger i institutioner - En højere erhvervsfrekvens for kvinder, hvilket statistisk hænger sammen med flere udgifter på området - En lavere arbejdsløshedsprocent for kvinder, hvilket statistisk hænger sammen med flere udgifter på området På trods af et højere udgiftsniveau i forhold til sammenligningsgruppen har Holstebro Kommune: - Et lavere udgiftsniveau til fællesformål; dog ikke i 2009 og 2010, hvor udgiftsniveauet var højere end i sammenligningsgruppen - Markant færre udgifter til specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen - Markant færre udgifter til sprogstimulering for tosprogede børn i førskolealderen - Lavere budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads til dagpleje, vuggestuer og skolefritidsordning - Færre nettodriftsudgifter til dagpleje, men højere end i Danmark

9 24 - En højere forældrebetaling i vuggestuer og skolefritidsordning (takst) - En lavere personalenormering i vuggestuer - Lavere nettodriftsudgifter i børnehaven - Færre nettodriftsudgifter til aldersintegrerede institutioner - Markant færre udgifter til særlige dagtilbud og særlige klubber - Lavere andel børn af enlige forsørgere end i Danmark, hvilket statistisk hænger sammen med færre udgifter på området - Færre uddannelsessøgende til en mellemlang eller lang videregående uddannelse end i Danmark, hvilket statistisk hænger sammen med færre udgifter på området

10 Folkeskolen og pasning for de 6 9 årige. Tabel 9 - Udgift pr årig i alt Holstebro Kommune Sammenlign.gr. Landsgennemsnit Regnskab Regnskab Budget Holstebro Kommune har et lavere udgiftsniveau pr årig. Se også Bilag 4 og 4A. Holstebro Kommune har et lavere udgiftsniveau på grund af: - Et lavere udgiftsbehov - Eksorbitant færre fællesudgifter til det samlede skolevæsen - Markant færre udgifter til syge- og hjemmeundervisning - Markant færre nettodriftsudgifter pr. elev - Et markant lavere udgiftsniveau til befordring af elever i grundskolen - Et lavere udgiftsniveau til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning - Markant lavere udgifter vedr. kommunale specialskoler - Lavere bidrag til statslige og private skoler - Markant færre udgifter til klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud - Markant færre udgifter til specialundervisning i regionale tilbud - En lavere personalenormering i skolefritidsordninger - En lavere andel pædagoguddannede i skolefritidsordningen - En markant højere forældrebetaling i skolefritidsordningen - En lavere andel af tosprogede elever end i Danmark, men højere end i sammenligningsgruppen. En lav andel af tosprogede elever hænger statistisk sammen med lavere udgifter på området - En lavere andel børn af enlige forsørgere, hvilket statistisk hænger sammen med lave udgifter på området På trods af et lavere udgiftsniveau har Holstebro Kommune: - Markant flere udgifter til efterskoler og ungdomskostskoler - Eksorbitant flere udgifter til integrerede daginstitutioner - Markant højere dækningsgrad vedr. pasning af de 6 13 årige - Markant flere udgifter til skolefritidsordningen - Markant flere pladser i skolefritidsordningen - Færre indskrevne børn i skolefritidsordningen pr. fuldtidsbeskæftiget - En højere andel af pædagoguddannede i personalegruppen i skolefritidsordninger - Færre elever i den gennemsnitlige skole - En lavere klassekvotient i normalklasser På trods af et lavere udgiftsniveau i forhold til Danmark og sammenligningsgruppen, har Holstebro Kommune et højere karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver i 2008 og I 2009 således i gennemsnit 0,34 henholdsvis 0,22 karakterpoint i forhold til sammenligningsgruppen henholdsvis Danmark på 7-trinsskalaen.

11 Tilbud til ældre m.v. Tabel 10 - Udgift pr. 65+ årig i alt Holstebro Kommune Sammenlign.gr. Landsgennemsnit Regnskab Regnskab Budget Holstebro Kommune har et højere udgiftsniveau pr. 65+ årig i forhold til sammenligningsgruppen, men lavere i forhold til landsgennemsnittet. Se også Bilag 5 og 5A. Holstebro Kommune har et højere udgiftsniveau end sammenligningsgruppen på grund af: - Lidt højere udgiftsbehov - Markant flere udgifter til hjemmesygepleje - Markant flere udgifter til personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) - Markant flere udgifter til forebyggende indsats for ældre og handicappede - Markant større plejevederlag og hjælp til sygeartikler og lign. ved pasning af døende i eget hjem - Flere udgifter til boligydelser til pensionister - Markant mere personale ansat til omsorg og pleje m.v. pr ældre - Markant flere pladser (plejeboliger, almene ældreboliger m.v.) pr ældre - Markant flere indskrevne i Holstebro Kommune pr ældre - En lidt højere aldersbetinget plejehjemshyppighed, men lidt lavere end Danmark - Mere administrativt personale ansat pr ældre, men mindre i forhold til Danmark - Højere prisniveau til privat madservice (fritvalgpriser) end Danmark - Et markant lavere niveau for refusion i de to regnskabsår - Flere visiterede timer til varig hjemmehjælp - En lidt højere andel af enlige 65+ årige mænd, men lavere, både for mænd og kvinder end landsgennemsnittet På trods af et højere udgiftsniveau end sammenligningsgruppen har Holstebro Kommune: - Færre udgifter til kommunal samt privat levering af personlig og praktisk hjælp - Et lavere tilskud til personlig og praktisk hjælp, som modtageren selv antager - Markant færre udgifter til uautoriserede grupperinger i kontoplanen - Ingen tilskud til ansættelse af hjælpere til personer med nedsat funktionsevne - Ingen udgifter til plejehjem og beskyttede boliger - Færre udgifter til hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring end sammenligningsgruppen. I 2008 er Holstebro Kommune på niveau med landsgennemsnittet - Lavere prisniveau til privat hjemmehjælp (fritvalgpriser) - En mindre andel af ældrebefolkningen, der er over 65 henholdsvis 85 år - Eksorbitant færre 75+ årige, der har modtaget ét eller flere forebyggende hjemmebesøg

12 27 - Færre forebyggende hjemmebesøg pr. besøgt - Mindre personale til hjælpefunktioner ansat pr ældre - Et markant højere niveau for beboer- og brugerbetaling - En lavere andel af de 65+ årige modtager hjemmehjælp

13 Overførselsområdet. Nedenfor belyses de tre mest omkostningstunge foranstaltninger på overførselsområdet, kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger, sygedagpenge og førtidspension Kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger. Tabel 11 - Kr. pr årig i alt Holstebro Kommune Sammenlign.gr. Landsgennemsnit Regnskab Regnskab Budget Holstebro Kommune har et lavere udgiftsniveau pr årige. Se også Bilag 6 og 6A. Holstebro Kommune har et lavere udgiftsniveau på grund af: - Et markant lavere udgiftsbehov - Færre udgifter til sociale formål - Markant færre udgifter til kontanthjælp - Mindre løntilskud til ledige, ansat i kommunen - Eksorbitant færre udgifter til beskæftigelsesordninger - En mindre andel af borgere, der modtager kontanthjælp m.v. samt hjælp i særlige tilfælde - Flere udgifter til aktiverede kontanthjælpsmodtagere, svarende til en høj aktivitetsgrad, og dermed en højere refusionssats - Færre helårsmodtagere af kontanthjælp m.v. - Et lavere beløb i gennemsnit pr. modtager af kontanthjælp m.v., revalidering og introduktionsydelse - En mindre andel af enlige forsørgere med børn, hvilket statistisk hænger sammen med færre udgifter på området - En mindre andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i forhold til Danmark, hvilket statistisk hænger sammen med færre udgifter på området - En mindre andel af de årige er uden beskæftigelse, hvilket statistisk hænger sammen med færre udgifter på området På trods af et lavere udgiftsniveau har Holstebro Kommune: - Flere udgifter til jobcentret; incl. pulje til særlige kommunale fleksjobansættelser - En større andel af lønmodtagere som beskæftigelsesmæssigt er på grundniveau, hvilket statistisk hænger sammen med flere udgifter på området

14 Sygedagpenge. Tabel 12 - Sygedagpenge, kr. pr årig Holstebro Kommune Sammenlign.gr. Landsgennemsnit Regnskab Regnskab Budget Holstebro Kommune har et lavere udgiftsniveau for de årige. Se også bilag 7 og 7A. Holstebro Kommune har et lavere udgiftsniveau på grund af: - En mindre andel har modtaget dagpenge som følge af sygdom - Færre dagpengeuger pr. modtager i forbindelse med sygdom - Marginalt færre dagpengeuger pr. modtager i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption - Et lavere udbetalt gennemsnitligt beløb pr. dagpengeuge - De afsluttede sygedagpengesagers gennemsnitlige varighed er kortere målt i uger - Andelen af sager over 52 uger, hvor kommunen bærer hele udgiften, er markant lavere - En mindre andel af enlige forsørgere med børn, hvilket statistisk hænger sammen med færre udgifter på området På trods af et lavere udgiftsniveau har Holstebro Kommune: - Et højere udgiftsbehov - En større andel af arbejdsstyrken landsgennemsnittet har modtaget sygedagpenge, men en mindre andel i forhold til sammenligningsgruppen - En større andel har modtaget dagpenge som følge af graviditet, fødsel og adoption - Større andel af lønmodtagere på grundniveau, hvilket statistisk hænger sammen med flere udgifter på området - Færre lønmodtagere på mellem- og topniveau, hvilket statistisk hænger sammen med flere udgifter på området

15 Førtidspension. Tabel 13 - Førtidspensionister, kr. pr årig Holstebro Kommune Sammenlign.gr. Landsgennemsnit Regnskab Regnskab Budget Holstebro Kommune har et højere udgiftsniveau end sammenligningsgruppen, men et lavere udgiftsniveau end Danmark for de årige; bortset fra Budget 2010, hvor udgiftsniveauet er højere end både landsgennemsnittet og sammenligningsgruppens. Se også Bilag 8 og 8A. Holstebro Kommune har et højere udgiftsniveau end sammenligningsgruppen på grund af: - Et højere udgiftsbehov - Større udgifter til førtidspension med 50 % refusion - Flere udgifter til førtidspension med 35 % refusion, tilkendt efter reglerne gældende fra 1. januar En større andel af befolkningen i aldersgruppen år er førtidspensionister På trods af et højere udgiftsniveau har Holstebro Kommune i forhold til sammenligningsgruppen: - Færre udgifter til førtidspension med 35 % refusion, tilkendt efter reglerne gældende før 1. januar En lavere andel af befolkningen er psykiatriske patienter, hvilket statistisk hænger sammen med færre udgifter på området - En højere andel af lønmodtagere på mellem- og højeste niveau samt en lavere andel af topledere, hvilket ellers statistisk hænger sammen med et lavere udgiftsniveau Holstebro Kommune har et lavere udgiftsniveau end Danmark på grund af: - Et lavere udgiftsbehov - Færre udgifter til førtidspension med 50 % refusion bortset fra Budget 2010, hvor Holstebro Kommune har marginalt flere udgifter - Færre udgifter til førtidspension med 35 % refusion tilkendt efter reglerne gældende før 1. januar En marginalt lavere andel af befolkningen er handicappede - Relativt færre almennyttige boliger, hvilket statistisk hænger sammen med færre udgifter på området - En lavere andel af befolkningen er psykiatriske patienter, hvilket statistisk hænger sammen med færre udgifter på området

16 31 På trods af et lavere udgiftsniveau end Danmark har Holstebro Kommune: - Flere udgifter til førtidspension med 35 % refusion tilkendt efter reglerne gældende fra 1. januar En marginalt større andel af befolkningen i aldersgruppen er førtidspensionister - En lavere andel af lønmodtagere på mellem- og højeste niveau samt en lavere andel af topledere, hvilket ellers statistisk hænger sammen med et højere udgiftsniveau

17 Børn og unge med særlige behov. Tabel 14 - Kr. pr årig Holstebro Kommune Sammenlign.gr. Landsgennemsnit Regnskab Regnskab Budget Holstebro Kommune har et lavere udgiftsniveau pr årig i forhold til landsgennemsnittet, men højere i forhold til sammenligningsgruppen; dog med undtagelse af Se også Bilag 9 og 9A. Holstebro Kommune har et lavere udgiftsniveau i forhold til Danmark på grund af: - Et lavere udgiftsbehov, men større i forhold til sammenligningsgruppen - Markant færre udgifter til plejefamilier og opholdssteder, men flere udgifter i forhold til sammenligningsgruppen - Færre udgifter til forebyggende foranstaltninger; i 2008 og 2009 i forhold til både Danmark og sammenligningsgruppen - Færre udgifter til sikrede døgninstitutioner i 2008 og 2010; i 2009 var der markant flere udgifter - En lavere andel af enlige forsørgere, hvilket statistisk hænger sammen med færre udgifter på området - En lavere andel børn i familier med lav uddannelse, hvilket statistisk hænger sammen med færre udgifter på området - En forholdsvis mindre andel almennyttige boliger i forhold til landsgennemsnittet, hvilket statistisk hænger sammen med færre udgifter på området På trods af et lavere udgiftsniveau har Holstebro Kommune: - Markant flere udgifter til døgninstitutioner end både Danmark og sammenligningsgruppen - Forholdsvis flere førtidspensionister, hvilket statistisk hænger sammen med flere udgifter på området

18 Voksne med særlige behov. Tabel 15 - Kr. pr. 18+ årig Holstebro Kommune Sammenlign.gr. Landsgennemsnit Regnskab Regnskab Budget Udgiftsområdet administreres både i Social & Sundhed, Arbejdsmarked og Børn & Unge. Udgifterne til voksne med særlige behov består i høj grad af tilbud, som kan være indbyrdes afhængige. Holstebro Kommune har et lavere udgiftsniveau pr. 18+ årig. Se også Bilag 10 og 10A. Holstebro Kommune har et lavere udgiftsniveau på grund af: - Et lavere udgiftsbehov end landsgennemsnittet, men på niveau med sammenligningsgruppen - Færre udgifter til behandling af stofmisbrugere - Færre udgifter til botilbud til længerevarende ophold - Eksorbitant færre udgifter til botilbud til midlertidigt ophold - Markant færre udgifter til beskyttet beskæftigelse - Andelen af personer med lav indkomst er mindre end i Danmark, hvilket statistisk hænger sammen med færre udgifter på området - En lavere andel af børn i familier i visse boligtyper i forhold til Danmark, hvilket statistisk hænger sammen med færre udgifter på området På trods af et lavere udgiftsniveau har Holstebro Kommune: - Eksorbitant flere udgifter til botilbud mv. til personer med særlige sociale problemer, hvilket ses i sammenhæng med de færre udgifter til midlertidige ophold - Større udgifter til rådgivning og rådgivningsinstitutioner - Flere udgifter til alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede - Forholdsvis flere førtidspensionister end i Danmark, hvilket statistisk hænger sammen med flere udgifter på området - Markant flere udgifter til kontaktperson- og ledsagerordninger, bortset fra regnskab Flere udgifter til aktivitets- og samværstilbud, med undtagelse af budget 2010

19 Fritid, biblioteksvæsen, kultur m.v. Tabel 16 - Kr. pr. indbygger Holstebro Kommune Sammenlign.gr. Landsgennemsnittet Regnskab Regnskab Budget Plausible forklaringer på, at Holstebro Kommune har et højere udgiftsniveau pr. indbygger. Se også Bilag 11 og 11A. Holstebro Kommune har et højere udgiftsniveau på grund af: - Et marginalt højere udgiftsbehov end sammenligningsgruppen og på niveau med landsgennemsnittet i Regnskab Et større tilskud til museer - Et større tilskud til teatre end landsgennemsnittet - Et større tilskud til musikarrangementer - Et markant større udgiftsniveau til andre kulturelle opgaver - Et markant større lokaletilskud - Et højere udgiftsniveau til ungdomsskolevirksomhed i Regnskab 2008 På trods af et højere udgiftsniveau har Holstebro Kommune: - Et lavere udgiftsbehov i Regnskab 2009 og Budget Færre udgifter til folkebiblioteker - Markant færre udgifter til fælles formål (folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v.) - Markant færre udgifter til voksenundervisning under folkeoplysning - Færre udgifter vedrørende foreningsarbejdet under frivillig folkeoplysning i forhold til Danmark, men lidt flere i forhold til sammenligningsgruppen - Færre udgifter til fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven - Et markant lavere kommunalt tilskud til statsligt finansierede selvejende uddannelsesinstitutioner for de årige - Forholdsvis færre lønmodtagere på mellem- og topniveau; dog er der flere lønmodtagere på mellemniveau end i sammenligningsgruppen. Der er en positiv sammenhæng mellem andelen af lønmodtagere på mellem- og topniveau og udgiftsbehovet på området

20 Vejvæsen. Tabel 17 - Udgift pr. indbygger Holstebro Kommune Sammenlign.gr. Landsgennemsnittet Regnskab Regnskab Budget Plausible forklaringer på, at Holstebro Kommune har flere udgifter pr. indbygger. Se også Bilag 12 og 12A. Holstebro Kommune har et lidt højere udgiftsniveau på grund af: - Et større udgiftsbehov; markant større end landsgennemsnittet - Færre indtægter eller udgifter på arbejder for fremmed regning - Marginalt flere udgifter til driftsbygninger og pladser; i Budget 2010 dog færre udgifter til dette - Flere udgifter til vejvedligeholdelse - Flere udgifter til belægninger; i Regnskab 2009 dog færre udgifter end sammenligningsgruppen - Flere udgifter til vintertjeneste end Danmark, dog ikke i Regnskab 2008, hvor der er marginalt færre udgifter end i sammenligningsgruppen - En større vejlængde pr. indbygger i januar 2009 På trods af et lidt højere udgiftsniveau har Holstebro Kommune: - Færre udgifter til fælles formål - Et lavere udgiftsniveau pr. meter vej i forhold til såvel sammenligningsgruppen som Danmark, hvilket ses i tabellen nedenfor. Udgifterne til vejvæsen kan desuden ses i forhold til, hvor mange meter vej der findes i Kommunen. I tabellen nedenfor belyses dette. Tabel 18 - Kroner pr. m. vej Holstebro Kommune Sammenlign.gr. Landsgennemsnittet Regnskab ,2 58,0 69,3 Regnskab ,8 62,1 74,1 Budget ,6 60,0 71,4 Billedet tegner sig således forskelligt alt efter, om udgifterne ses i forhold til antal indbyggere eller antal meter vej. Det mest korrekte mål ville sandsynligvis være udgifter pr. kvadratmeter vej, da det ikke blot har betydning, hvor lang vejen er, men også hvor bred den er. Der findes ingen statistisk for, hvor antallet af kvadratmeter vej i Kommunen.

21 Administration. Tabel 19 - Kr. pr. indbygger (ekskl. Lønpuljer og tjenestemandspensioner) Holstebro Kommune Sammenlign.gr. Landsgennemsnittet Regnskab Regnskab Budget Holstebro Kommune har færre udgifter pr. indbygger til administration i forhold til sammenligningsgruppen og Danmark, bortset fra Budget 2010, hvor udgifterne i Holstebro Kommune er højere end for sammenligningsgruppen. Se også Bilag 13 og 13A. Plausible forklaringer på, at Holstebro Kommune har et lavere udgiftsniveau: - Et lavere udgiftsbehov - Færre udgifter til sekretariat og forvaltninger - Færre udgifter til erhvervsservice og iværksætteri - En lavere andel børn af enlige forsørgere; og dermed har disse mindre kontakt med de kommunale myndigheder - Færre administrative stillinger end landsgennemsnittet - Færre decentrale ledere - En mindre personalemæssig administrationsandel (administrativt ansatte i procent af ansatte i alt) end landsgennemsnittet På trods af et lavere udgiftsniveau har Holstebro Kommune: - Flere udgifter til kommunalbestyrelsesmedlemmer - Flere udgifter til administration vedrørende jobcentre og pilotjobcentre - Flere udgifter til administration vedrørende naturbeskyttelse - Markant flere udgifter til administration vedrørende miljøbeskyttelse - Markant flere udgifter til innovation og ny teknologi - Flere udgifter til udvikling af yder- og landdistriktsområder - Flere administrative stillinger end sammenligningsgruppen - En større personalemæssig administrationsandel (administrativt ansatte i procent af ansatte i alt) end sammenligningsgruppen

22 Sundhedspleje og tandpleje. Tabel 20 - Kr. pr årig Holstebro Kommune Sammenlign.gr. Landsgennemsnittet Regnskab Regnskab Budget Plausible forklaringer på, at Holstebro Kommune har flere udgifter pr. indbygger i aldersgruppen 0 17 år. Se også Bilag 14 og 14A. Holstebro Kommune har et højere udgiftsniveau på grund af: - Markant flere udgifter vedrørende tandpleje hos private udbydere - Markant højere udgiftsniveau vedrørende omsorgs- og specialtandpleje på kommunens egne klinikker - Markant flere udgifter vedr. omsorgs- og specialtandpleje hos private udbydere - Flere nettodriftsudgifter pr. indskrevet i tandplejen - Færre indskrevne pr. heltidsansat tandlæge - Færre indskrevne pr. heltidsansat i tandplejen - Et højere udgiftsniveau for kommunal sundhedstjeneste - Færre 0-16-årige pr. heltidsansat sundhedsplejerske - Færre 0-16 årige pr. heltidsansatte i sundhedsplejen - Flere familier i visse boligtyper i forhold til sammenligningsgruppen, hvilket statistisk hænger positivt sammen med udgiften på områderne På trods af et højere udgiftsniveau har Holstebro: - Færre udgifter vedrørende tandpleje på kommunens egne klinikker. - Færre familier i visse boligtyper end Danmark, hvilket statistisk påvirker udgiften på området i negativ retning

23 Sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse. Tabel 21 - Kr. pr. indbygger Holstebro Kommune Sammenlign.gr. Landsgennemsnittet Regnskab Regnskab Budget Holstebro Kommune har færre udgifter pr. indbygger end landsgennemsnittet, men flere udgifter end sammenligningsgruppen. I kommunale sygehussammenligninger skal man tage det forbehold, at sygehusbyer sædvanligvis har et højere sygehusforbrug. Se også Bilag 15 og 15A. Plausible forklaringer på, at Holstebro Kommune har et højere udgiftsniveau end sammenligningsgruppen: - Et større udgiftsbehov - Flere udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering, heraf - flere udgifter til stationær somatik - marginalt flere udgifter til ambulant psykiatri - Flere udgifter til kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning - Flere udgifter til sundhedsfremme og forebyggelse - En højere andel af familier i visse boligtyper, hvilket statistisk hænger sammen med et højere udgiftsniveau på sundhedsområdet - En højere andel enlige ældre over 65 år, hvilket statistisk hænger sammen med flere udgifter på området På trods af et højere udgiftsniveau end sammenligningsgruppen har Holstebro Kommune: - Færre udgifter til ambulant somatik - Marginalt færre udgifter til stationær psykiatri - Marginalt færre udgifter til praksissektoren (den offentlige sygesikring) Plausible forklaringer på, at Holstebro Kommune har et lavere udgiftsniveau i forhold til Danmark: - Et mindre udgiftsbehov - Færre udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, heraf - færre udgifter til ambulant somatik - færre udgifter til praksissektoren(offentlig sygesikring) - Et lavere udgiftsniveau vedr. andre sundhedsudgifter - En lidt lavere andel af 65+ årige, hvilket statistisk betragtet bevirker et lavere udgiftsniveau på sundhedsområdet

24 39 - En lavere andel familier i visse boligtyper, hvilket statistisk indebærer færre sundhedsudgifter - En lavere andel af psykiatriske patienter og handicappede, hvilket statistisk betragtet bevirker et lavere udgiftsniveau på sundhedsområdet - En lavere andel enlige over 65 år, hvilket statistisk betyder færre sundhedsudgifter På trods af et lavere udgiftsniveau har Holstebro Kommune: - Flere udgifter til kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning - Flere udgifter til sundhedsfremme og forebyggelse